Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

af hjernen, så længe mennesket ejer et fysisk legeme. "
Det er altså ikke bare de endnu ikke brugte hjerneceller,
det drejer sig om!
Oprindeligt stod hypofysen og pinealkirtlen i forbindelse
med det sympatiske nervesystem, men de degenererede i
takt med nedsættelsen af evnen til at sanse astralverdenen.
Det nye nervesystem vil genbelive disse organer, hvorved
de vil få en højere funktion.
"På de tidligere trin i den menneskelige evolution er der
liden virksomhed i bevidstheden på de indre plan, medmindre
den stimuleres udefra. Men efterhånden som
selvbevidstheden bliver mere levende på det fysiske plan,
beriger den indholdet af bevidstheden på de indre plan
med stedse øget fart. Når bevidstheden arbejder på sit
indhold, udvikler den sig hurtig, indtil dens indre kræfter
langt overstiger mulighederne for deres manifestation
gennem hjernen, og denne bliver en hindring istedetfor
at give næring og stimulere. Bevidsthedens pres på dens
fysiske redskab bliver da undertiden farlig stærk og forårsager
nervespænding. "
Som Martinus siger det - jo mere vi bruger vor tankevirksomhed,
jo hurtigere udvikler vi hjernen til at kunne "bære"
den kosmiske bevidsthed - blot vi ikke glemmer, at det skal
være en harmonisk tænkning, dvs der skal være balance
mellem følelser og intelligens. Men al den tænkning er altså
også en belastning for nervesystemet, specielt hvis den er
uharmonisk, hvilket kan give alvorlige psykiske kriser. Men
også eller især kriser sætter fart i vor udvikling - det er
trods alt en trøst at vide!
Al oplevelse beror på omverdenens reaktioner på de
bevidsthedsenergier, vi selv udsender. Hidtil har vor energiudsendelse
mest foregået som automatfunktion, men nu
øver vi os i at gøre det dagsbevidst, dvs viljestyret. Det
sætter også fart i udviklingen.
"Forhænget" slår revner
N år vi fungerer fri af det fysiske legeme, er det astrallegemets
bevidstheds-system, der "tager over". Det sker,
når vi sover, men også ved de såkaldte "ud-af-krop"-oplevelser
o.lign. Her ser vi tydeligt, hvor meget der går tabt,
når sansningen skal nedtransformeres til det mangelfulde
fysiske bevidsthedsapparat. Men dette "apparat" er nu
under stærk udvikling - "forhænget" mellem den fysiske
verden og den åndelige verden bliver stadig tyndere. Ja,
hos nogle er det blevet så flor-let, at de med koncentreret
viljeskraft kan trække "forhænget" til den astrale verden
fra og til, som de har brug for.
Det kaldes de højpsykiske evner. Som vi i dag kan "læse",
dvs sanse dagsbevidst, de fysiske energier, kan man med
disse evner "læse" de astrale energier. Mere eller mindre
tydeligt selvfølgelig, efterhånden som udviklingen skrider
frem. Men herfra er der stadig et godt stykke vej til den
"kosmiske bevidsthed", dvs til at kunne "se med Guds
øjne".
Opvågningsprocessen forløber noget forskelligt fra individ
til individ. Ifølge både Martinus og Besant kan den
ikke forceres frem med diverse teknikker. De kan risikere
at gøre mere skade end gavn. Den sikreste vej iflg Martinus
er at øve sig i at tænke og handle så næstekærligt som
muligt.
Der er nu flere og flere, der får forskellige "indbrud" af
astral bevidthed i den fysiske dags bevidsthed. Det kan være
i form af møder med afdøde, oplevelser af tidligere inkarnationer
eller fremtidssyn. Det kan også være pludselige
glimt af indsigt i en eller anden kosmisk sandhed, enhedsføleise
osv. Besant forklarer forskellen på glimt af viden,
der opstår uden man ved hvorfra, (og derfor måske tror,
det er ens egen geniale fantasi!) og så den klare dagsbevidste
kontakt med højere planer:
"Hvorledes kan kundskab, erhvervet på højere plan, nå
hjernen? Bevidstheden har assimileret kundskaben på
mentalplanet og har sendt tankebølgen "nedad" via
astrallegemet til den fysiske hjerne. Den kan være meddelt
af et eller andet væsen på det højere plan, et væsen
der har virket direkte på mentallegemet. Men de omstændigheder,
hvorunder meddelelsen skete, kan ikke erindres,
fordi de fleste endnu ikke er "vågne " på astral- og mentalplanet,
dvs deres evner er vendt indad, er optaget af sjælelige
processer og følelser og ikke med iagttagelser af
disse plans ydre fænomener.
De kan gerne være meget receptive, deres astral- og
mentallegeme kan måske let sættes i vibration, og
vibrationerne kan overføre den således meddelte kundskab.
Men deres opmærksomhed er ikke vendt mod den
person, som meddelte den.
Efterhånden som udviklingen skrider frem, bliver menneskene
mere og mere receptive på astral- og mentalplanet.
Forbindelsen til den fysiske hjerne bliver stadig bedre,
og dermed vil der opstå en klarere oplevelse af
fænomenerne på astral- og mentalplanet. Når hypofysen
optræder fuldt aktivt, vil den samle de astrale vibrationer
i et brændpunkt, omtrent som brændglas samler solens
stråler. Således kan de finere energier frembringe vibrationer
i tæt fysisk materie. "
Vi skal måske alle gennem en fase, hvor det indre liv bliver
lige så virkeligt som det ydre. Blandt den megen
parapsykiske forskning, der foregår i USA, har man også
undersøgt de såkaldte "fantasi-tilbøjelige personer" (Psykolog
Steven Lynn, Ohio Univers it y). Uden selv rigtig at
forstå det, fortæller disse personer, hvordan de kan vælge
enten at være "her eller der". En kvinde forklarer: "N år
jeg er der, er det noget helt andet end dagdrøm. Jeg rører
53