Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

F olketinget med 9 mandater. De tre partier indgik en aftale
om at inddrage de samfundsskabte eller fællesskabte værdier.
Man kunne godt se urimeligheden i, at nogle :fa lukrerede
på de manges bekostning. (Lad mig lige minde om at
mindre end 100/0 af klodens beboere ejer mere end 90 % af
klodens areal!)
Man var altså på vej til at lancere et på mange måder retfærdigt
grundlag for at indhente midler til at drive det, vi
forstår ved fællesopgaver. Men fordi man ikke så sig i stand
til at forfølge ideen til bunds, gjorde man den fejl, at man
lancerede ideen som en lov om pligt til at indbetale den
fremtidige stigning af værdien på et givent areal. Derfor
kom den såkaldte Grundstigningsskyld til at fremstå som
en ekstra skat. For folk "så" jo aldrig disse penge, som de
havde ret til. Pengene indgik blot i statens almindelige
skattebudget. Og for at gøre en lang historie kort, så blev
Retsforbundet, måske med rette, straffet af deres vælgere
ved valget i 1960 og mistede som bekendt alle mandater i
Folketinget. Forslaget forsvandt derefter totalt fra politikernes
dagsorden, fordi ingen turde tage dette kontroversielle
emne op og risikere stemmeflugt.
Dette kun for at give et ultra kort historisk rids. Mit egentlige
ærinde er nemlig ikke egentlig politisk, snarere
idemæssigt: at :fa udforsket nogle nye teorier omkring økonomi,
som kan blive overgangsformer til det rigtige
menneskerige. Det nuværende system er selvfølgelig udtryk
for vores samlede skæbne ind til nu, men det betyder
ikke, at vi behøver at fortsætte i den dårlige bane. Slet
ikke, når nu så mange af os er parate til at dele med
andre ..... .. ikke sandt? Et enkelt blik på de faktiske, globale
forhold, som de tegner sig netop nu, en skæbnesituation
for menneskeheden, kunne være udgangspunktet for nytænkning.
Ulands-hjælp - pest eller kolera?
Jeg er bevidst om, at fattigdomsproblemet har mange hoveder.
Men overordnet handler det altid om, at samfund
:far mulighed for at kunne selv. Kunne der tænkes bedre
løsninger end tilskud og almisser? Hjælp gør som bekendt
mennesker hjælpeløse, afhængige, uselvstændige og vrede,
fordi de bliver kommer til at skylde andre noget, bliver
samvittighedsfanger.
De fattige lande har "arvet" vores økonomiske systemer,
og derved også de mange dårligdomme, som følger med i
form af ulighed og muligheden for de :fas udnyttelse af de
mange. På utallige internationale konferencer har man i
årevis diskuteret nedsættelse af toldbarrierer og en øget
mulighed for afsætning af u-landenes produkter på vores
markeder. Meget længere kommer man ikke, og man har
aldrig kunnet give disse forpinte samfund en løsningsnøgle,
de kunne bruge til noget, hvilket skyldes den kendsgerning,
at man ikke kan forestille sig nogen løsning, som
ligger ud over den, man i forvejen kender hos sig selv, - og
48
hvis man kunne, så ville man sandsynligvis ikke være så
interesseret i at tale højt om den, fordi eliten i vores såkaldte
demokratier er fyldt til bristepunktet med kammerateri
og nepotisme og støtter det hierarki og de interesser,
som lever højt på det nuværende system: reel udbytning af
ikke-teknologisk udviklede samfund.
Så de grundlæggende årsager til fattigdom har man ind til
videre skøjtet hen over. Man har talt meget om menneskerettigheder,
men de grundlæggende økonomiske rettigheder
er helt overset i en verden, som kun har kendt til kapitalisme
og socialisme i mange forskellige udgaver. Intet
under, at millioner af fattige mennesker søger bort fra elendigheden
og/eller ender i forbitret had tilos.
Man kunne stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det vigtigste
for en menneskelig tilværelse? Svaret er: - et sted at
være!
Det lyder enkelt og banalt, men vi skal helt ned til grundlaget
for tilværelsen for at fmde dels en forståelse af, hvad
menneskets livsbetingelse er, og dels en fordelingsnøgle,
som medfører de naturlige rettigheder mennesker har, når
de er født på jorden.
En plads på jorden, - et sted at være, hvor man kan :fa lys,
luft, vand og fmde føde - er også i vore dages teknologiske
samfund - vores vigtigste menneskeret, - forudsætningen
for, at alle de andre menneskerettigheder bliver meningsfulde.
I de mere eller mindre kapitalistiske samfund, som omfatter
det meste af kloden, skal man BETALE for at få et sted
at være. Hvis man ikke har noget at betale med, :far man i
nogle vestlige lande socialhjælp, så man KAN betale og
overleve - men på almisser, som føles nedværdigende! Almisser,
som fratager mennesker deres selvværd og deres
motivation, og som skaber utilfredshed, håbløshed og vrede.
Mens de vilde dyr i naturen fødes med ret til et sted at
være, er der ved rige byer slumkvarterer med mennesker
uden denne rettighed. Mennesker, som højst er tålt på kanten
af skraldepladser eller i flygtningelejre uden udsigt til
en menneskeværdig tilværelse.
Hvordan er det gået så galt?
Moderne Feudalsamfund
Vi har godtaget og videreført ideen om den stærkestes ret
og den private ejendomsret, som magtens mænd fra tidernes
morgen har hævdet med sværdet i hånd, og hvor kirke,
konger og adel satte sig i besiddelse af den plads og den
jord, som var grundlaget for hver enkelt borgers liv.
Vi ved det vel u bevidst, men vi trænger måske til at :fa
belyst princippet om, at når et menneske fødes - med et
krav om en plads at være på - så stiger værdien af den
plads, som er til rådighed.
Jo flere vi bliver på denne planet, ogjo dygtigere vi bliver,