Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk
Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk
Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tisk politisk-religiøst regime, så vil der i bedste fald være<br />
tale om en midlertidig nødforanstaltning for at afværge<br />
"viljen til terror". Men at fremmane mytiske "dommedagsbilleder"<br />
i den anledning, sådan som nogen gør og også<br />
gjorde i forbindelse med Golf-krigen, har intet med virkeligheden<br />
at gøre.<br />
I sit værk har Martinus helt bevidst og stort set aldrig taget<br />
stilling til aktuelle politiske og militære begivenheder,<br />
når der lige ses bort fra en slags forudsigelse af 2. verdenskrig<br />
(Martinus' nytårstale 1934 og bogen Logik, 1938,<br />
5 8. kap.) og opfordring til afstandtagen fra de totalitære<br />
regimer i almindelighed (Menneskeheden og verdensbilledet,<br />
1955, 15. -16. kap.). Hans forudsigelse - eller profeti<br />
om man vil - af "dommedagen", er i lighed med N y<br />
Testamentes mytiske Apokalypse så generelt formuleret,<br />
at den vil kunne anvendes på enhver større og alvorligt<br />
truende social, økonomisk, politisk og militær situation,<br />
der måtte opstå nu og i fremtiden.<br />
Lad os derfor heller ikke være så dogmatiske og ortodokse<br />
i vores opfattelse af, hvad Martinus forstår ved "dommedagen"<br />
eller ved et par lejligheder har udtalt om en kommende<br />
storkrig omkring årtusindeskiftet, at vi f. eks. tror<br />
at en tredje verdenskrig nærmest pr automatik er uundgå-<br />
Svar - fra Per Bruus-Jensen<br />
Kære Harry Rasmussen/<br />
Tak for dit omfattende indlæg som reaktion på bl.a. min<br />
artikel i DNV nr.4/200 l.<br />
Da jeg ved, at du besidder et dybt kendskab til Martinus<br />
arbejde, måjeg enten opfatte dine forbehold som retorisk<br />
ment ud fra ønsket om en mere omfattende uddybning af<br />
de fremførte synspunkter. ELLER som en afvisning af det<br />
virkelighedsbillede, Martinus er eksponent for; i det mindste<br />
dele af det - herunder mht. forholdet mellem begreberne<br />
skæbnedannelse og retfærdighed.<br />
Hvis det sidste skulle være tilfældet, tror jeg ikke, jeg vil<br />
være i stand til at bidrage med noget, der afgørende vil<br />
kunne ændre situationen og din holdning, idet jeg jo ikke<br />
har Martinus' forudsætninger for ved selvsyn at kunne skue<br />
virkelighedens kosmiske sammensætning, men må nøj es<br />
med at forvalte og viderebringe de oplysninger, som er tilgået<br />
os fra netop Martinus (og andre med kosmisk bevidsthed).<br />
40<br />
elig. Såvel forløbet af Golfkrigen og krigen på Balkan,<br />
som det nuværende relativt gode forhold mellem Rusland<br />
og Amerika og Kina og Amerika, viser det modsatte. Og<br />
oprettelsen af den internationale krigsforbryderdomstol i<br />
Haag, og den bekæmpelse af den politiske og kriminelle<br />
terror, som store dele af det internationale samfund efter<br />
den ll. september 200 l er gået i gang med på mange fronter,<br />
også militært, bør tværtimod ses som et led i en udvikling<br />
hen mod et internationalt retssamfund. Men om det<br />
vil lykkes at komme et afgørende skridt videre i denne<br />
omgang, er en helt anden sag og næppe sandsynligt.<br />
Men det er indlysende klart for enhver med blot et minimum<br />
af forståelse for verdens situationen, at det i længden<br />
aldrig vil være nok med militære eller halvmilitære aktioner.<br />
Det var tilfældet efter 2. verdenskrig, og det vil naturligvis<br />
også være det i den aktuelle situation, hvor det i høj<br />
grad er påkrævet med humanitære hjælpeforanstaltninger<br />
og langsigtet effektiv økonomisk, politisk og social indsats<br />
for at give de berørte befolkningsgrupper reel mulighed<br />
for at forbedre og højne deres egne generelle levevilkår.<br />
Hvilket sidste man under alle omstændigheder må håbe,<br />
at det internationale, demokratiske samfund for alvor vil<br />
gøre forsøg på at medvirke til i de kommende år, skæbnelov<br />
eller ej .<br />
Hvis dit indlæg derimod er rent retorisk ment og dermed<br />
skal forstås som en opfordring på læsernes vegne til at<br />
fremkomme med en mere uddybende forklaring, stiller tingene<br />
sig noget anderledes, idet vi i så fald - frem for at<br />
fortabe os i mere eller mindre uransagelige enkeltheder -<br />
kan koncentrere os om det helt principielle i sagen, nemlig<br />
samspillet mellem lovene for skæbnedannelse og retfærdighed<br />
generelt.<br />
Skæbnedannelsen<br />
Udgangspunktet vil da være den påstand fra bl.a. Martinus'<br />
side, at ethvert levende væsen selv er den første årsag<br />
til sin skæbne - afhvad art den end er - samt at de love, der<br />
styrer skæbnedannelsen, i princippet følger devisen, at man<br />
høster som man sår. Og det så bogstaveligt, at ingen i absolut<br />
forstand hverken kan gøre eller lide uret. Ja, at livslovene<br />
virker så hårfmt og usvigeligt sikkert og gennemgribende,<br />
at "selv ikke det mindste støvfnug kan lægge sig<br />
tilfældigt" - for nu at citere Martinus direkte for en ofte<br />
gentaget udtalelse.<br />
Dette må således også gælde for alle de mennesker og i<br />
alle de sammenhænge, du bringer på bane, hvadenten det