Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

forstået som mennesker man selv føler aversion eller fjendskab
mod eller sagt på jævnt dansk: mennesker, som man
ikke kan lide. En sådan fortrængning eller "laden som om"
vil være en meget dårlig ide' . Fjendskabsfølelsen vil stadig
spøge i underbevidstheden, og kan bryde frem i særlige
emotionelt belastede situationer, hvor man ikke helt er
herre over sit eget sind.
Langt bedre er det at vedkende sig, at man føler fjendskab
over for den eller de personer, som man har mødt eller som
hører hjemme i ens bekendtskabskreds. Fjendskabsfølelsen
skal bearbejdes, før den effektivt kan udslettes.
Hvordan gør man det?
Martinus har følgende råd: Tænk hver dag kærligt, men
koncentreret på din fjende blot i 5 minutter ad gangen! -
M personlig erfaring kan jeg medgive, at rådet er effektivt,
og det ligger j o også helt på linie med, hvad Jesus
sagde: Elsker eders fjender, velsigner dem, som forbander
eder, gører godt mod dem, som hader eder, og beder for
dem, som krænker eder ogforfølger eder (Matt. 5.44).
Her vil nogle sige, at de ikke føler fjendskab over for nogen
som helst, men at der kan være andre, der føler fjendskab
over for dem. I så fald bliver det deres egen sag. Det
må blive dem, der kan benytte Martinus' råd. Hvis man
selv føler sig emotionelt påvirket af det, kan det tyde på, at
man trods alt ikke er helt fri for fjendskabsfølelse. Den
fremtræder blot ikke klart i dagsbevidstheden.
Menneskets værste fjende
Som bekendt siger Martinus: Mennesket er dets egen værste
fjende. I Livets Bog 2 stk. 360 beskriver han således,
hvorledes jordmennesket, (som stadig tilhører dyreriget) i
stor udstrækning er for underforsynet med følelsesenergi
til helt at holde tyngde- eller eksplosionsenergien i skak.
Resultatet af følelsesenergiens manglende overtag på
tyngdeenergien bliver da af destruktiv karakter - destruktion
som kan være såvel udadvendt som indadvendt mod
en selv - f. eks. ens egen fysiske organisme. Også den
fjende omfattes af Jesu bud om at elske sine fjender.
Dalai Lama
Dalai Lama har et udpræget positivt syn på begrebet fjender.
Han siger f. eks.: at det nok er dårligt at have en fjende,
fordi det forstyrrer vores mentale fred og ødelægger noget
af det gode for os. Men på den anden side "er det kun en
fjende, der giver os lejlighed til at praktisere tålmodighed.
Ingen andre giver os den mulighed. Ud fra den betragtning
er fjenden den største lærer i vores åndelige praksis - fjenden
fortjener således at blive betragtet med respekt som
vores dyrebare lærer. Det er fjendens intentioner om at
skade os, der gør ham/hende til vor fjende, og det er i kraft
af denne intention, at fjenden giver os lejlighed til at praktisere
tolerance og tålmodighed". Og Dalai Lama fortsætter:
"Ved at tænke i disse baner kan vi før eller siden reducere
de negative mentale følelser, navnlig vrede." - Et slå-
ende eksempel på Dalai Lamas utrættelige tendens til at
vende alt det negative til noget positivt.
I en original artikel fra Kosmos 1971 under titlen "Bevidstheden
og lykken" siger Martinus: "Hvor fjendskab
går ind i sindet, går lykken ud". Martinus fortsætter: "At
have fjender og dyrke fjendskab er i virkeligheden det
samme som at sætte ild i sin bevidstheds lade og opbrænde
den der opbevarede gode høst. Åndelig hungersnød vil
uundgåelig blive følgen, dersom denne ild ikke slukkes.
Intet menneske vil nogensinde kunne nå den fuldkomne
lykke i kraft affjendskab. Hvor fjendskab florerer i et menneskes
bevidsthed, vil det opbrænde lykkens sædekorn".
Kan man undgå fjendskab?
Med hensyn til om man kan undgå fjendskab, skriver
Martinus, at "i den udviklingsepoke, vi beflnder os i, vil
man ikke altid kunne undgå, at visse mennesker føler antipatija,
endog fjendskab imod en, men det er ikke ensbetydende
med, at man skal lade sig smitte heraf og blive befængt
med fjendskab mod disse mennesker. Man behøver
ikke grundet på andre menneskers fjendskab imod en fylde
sit eget sind op med fjendskab og derved ødelægge lykkens
høst for sig selv". Man kan tvært imod søge at fylde
dette terræn i sin bevidsthed med de kærligste tanker om
vedkommende, komme i hu at intet menneske kan være
anderledes, end det er. Ethvert menneske måjo anskue livet
og tilværelsen ud fra den begavelse eller forstand, det i
øjeblikket besidder. At forlange noget andet kan kun være
udtryk for tåbelighed. Det vil være det samme som at så
klinte blandt sin egen hvede. Den hurtigste vej til den absolut
fuldkomne lykke er således at rense sin egen mentale
sæd ud" .
Som Martinus også siger: "Det at ens næste eventuelt betragter
en som sin fjende, behøver ikke at betyde, at man
også selv skal betragte ham som sin fjende. Man kan måske
ikke direkte vise, at man i virkeligheden er hans ven,
da dette eventuelt ville sætte ham i en uheldig vredesaffekt,
men i så tilfælde har man i al fald lov til i tankerne at
tænke kærligt på ham". (Livets Bog - LB stk. 2339).
Og: "Vore fjender er Guds redskaber til at åbenbare for os
virkningerne af det mørke, den lidelse og morderiske gene,
vi i vor tænke- og væremåde udløser over for andre levende
væsener". (Det evige verdensbillede DEV 2/135) -
Så på den måde er fjenderne en slags læremestre for os.
Hvornår er sejren hjemme?
Og så noget interessant og for øvrigt globalt brændende
aktuelt: ''Når en sejrherre, det være sig i krige eller mindre
stridigheder eller sågar diskussioner, mener, at han har
overvundet fjenden, så tænker han måske ikke altid på, at
"han (sejrherren) må skabe sympati for sig selv hos den
fangne fjende. Uden denne kunst vil sejrherren umuligt
kunne overvinde fjenden og opnå den absolut og totale sejr
over denne". (Kosmos 45.8/149). Gad vist om USA ud fra
denne tolkning også bliver sejrherre over deres fjender?
55