Mennesket i Kosmos Kosmos i Mennesket - Nyimpuls.dk

ende (de nævnte), kan hendes metoder bruges til afsløring
afhvilke skemaer som helst; og som udgangspunkt anbefaler
hun da også (heldigvis) alle at udgå fra, at de har
skemaer.
Så vidt den del, der har med personligheden at gøre. Jeg er
ikke den mindste smule i tvivl om, at enhver ved at læse
om og blot praktisere fuld opmærksomhed kan forvandle
sin personlighed til frigørelse fra uhensigtsmæssige skemaer.
Blot genkendelse af dem skaber bevidsthed om dem,
og allerede dermed er en stor del af arbejdet gjort.
Den sidste lille del afbogen, som handler om den åndelige
alkymi, er jeg imidlertid ikke selv tiltrukket af. Og det har
at gøre med hendes forhold til begrebet håb.
Hendes virkeligheds opfattelse af mennesket som væsen
udgår fra det gamle zenord "Dette bæger er allerede itu";
og dermed bygger hun på den ide, at alt, som har at gøre
med det sanselige, uophørligt er i forandring og dybest set
ikke er eksisterende. Mennesket har således ikke en kerne,
som udgøres af et selv, hvorfor det bestandigt må leve i
bevidstheden om sit eget endeligt. Man må derfor ifølge
TBG anerkende den smerte, som livet på et vist punkt nødvendigvis
må bringe (se s. 367).
Det er lige netop dette standpunkt, som j eg har tænkt meget
over. (Jeg kan faktisk ikke dy mig for at stille spørgsmålet:
Mon der i menneskeheden er et ikke-erkendt martyr-/masochistskema,
som selv psykologer og buddhismen
slæber rundt på 7 At folkekirken har den, er åbenbart; for
ifølge den er vijo født syndige, men ... kan vi også støde
på den i såkaldt spirituel psykologi 7)
Jeg var så glad for netop at have læst et gammelt interview
med den nyligt afdøde børnebogsforfatter Astrid Lindgreen
(genoptrykt i Weekendavisen l. febr. 2002 under titlen
NANGIJALA). Hun peger netop på umuligheden i at kunne
leve et liv med kvalitet i et verdensbillede, hvor slutning er
en realitet. Derfor var det, at hun i Brødrene Løvehjerte
opfandt NANGIJALA. Ja, faktisk opfandt hun det slet ikke.
For det var der i forvejen, ligesom alt andet hun skriver
om, som hun siger! ! !
"Der er mere tilfredshed at finde ved at give slip på vores
håb og frygt end i at klynge os til noget." skriver TBG.
Hun oplever, så vidt jeg formår at forstå hende, håbet,
som noget, der alene er knyttet til personligheden. Det gør
jeg ikke. Jeg oplever håbet, som den guddommelige urenergi
i mit centrum. Det, der gør, at jeg på trods af at kunne
opleve at have alle odds imod mig, gør, hvad der skal gøres
for at jeg kan være i harmoni med min helt og aldeles
abstrakte længsel efter en eller anden mening, som lige
netop den skæbne jeg har, er forbundet med.
Men spørgsmålet er, om hun også ville kunne sige sådan,
hvis hun brugte nogle dage eller måneder på at overveje,
om der, som Martinus nøje redegør for bl.a. via symbolet
"Den evige organiske kosmiske forbindelse mellem Gud
og gudesøn" rent faktisk kan tænkes at være en evig organisk
kosmisk forbindelse mellem en del af min forgængelige
fysiske fremtrædelsesform og en del af altets oplevelse
gennem ideen i den.
Selv nærer jeg tillid til, at det forholder sig således. Og det
fylder mig med håb om, at alting nytter. Det fylder mig
med håb om, at enhver forandring er en udvikling mod
noget, som jeg har tillid til vil vise sig at rumme endnu
flere muligheder for alt eksisterende, om end i nye forgængelige
former, som jeg jo til gengæld i kraft af den måde
jeg tænker og føler og handler på nu i dette liv netop har
indflydelse på.
Virkelig spiritualitet må, som jeg ser det, rumme håb, ikke
forstået som egoets håb, men som en indre drift, der vil
føre os til det vi til enhver tid længes efter, og som ligger
længere fremme i spiralkredsløbet. Lige nu: fred og kærlighed,
kreativitet og visdom.
Og det tror jeg altså også på, at metoderne i bogen, hvad
mønster- og skemaarbejdet angår, kan bidrage til.
Rolf Elving:
Introduktion til
Det Tredie Testamente
Er nu udkommet på dansk
Borgens Forlag,
131 sider, 139 kr.
Det Tredie Testamente forvandler kærlighed, dvs. dette "at
elske sin næste som sig selv", til videnskab ved at påvise
denne livsholdnings harmoni med et kosmisk verdensbillede.
Alle verdens religioners kærlighedsbudskab bliver
dermed forankret i virkeligheden. I INTRODUKTION TIL
DET TREDIE TESTAMENTE præsenterer Rolf Elving
Det Tredie Testamentes verdensbillede og kosmiske livssyn
og understreger sammenhængen mellem Det Gamle
Testamente, Det Nye Testamente og Det Tredie Testamente.
Da bogen udkom på svensk blev den anmeldt i Impuls nr.
1/00.
RolfElving er ven og elev af Martinus. Elving var ansvarlig
for Martinus Instituttets undervisning i København fra
1983 til 1986 og var medlem af instituttets råd fra 1979 til
1986. Han leder i dag flere studiegrupper og er foredragsholder.
37