2013 Kirkeblad nr. 1 December - Gudme-Brudager kirker

Glædelig jul
i Himmelby og alle andre steder
Vores nu forhenværende biskop her på Fyn, Kresten Drejergaard, er blevet indsat som præst
ved Den Danske Kirke i Schweiz, hvor han skal virke som præst.
Til DSUK-bladet (Dansk Sømands- og Udlandskirker) har han sendt en miniprædiken, som
præsenteres her::
Før-juletiden er for alle mennesker en fortravlet
tid. Der skal købes julegaver, og der
skal skrives julehilsener. Der skal købes ind
til frokoster og middagsmåltider plus alt det
småspiseri, der ligger midt imellem. Før-juletiden
er også sæson for dårlig samvittighed
og stress.
Hvad er det egentlig, der er meningen med
det? Hvad er det, julen går ud på? Er julens
sande mening at give eller at få? Jeg giver og
får i ét væk og kan slet ikke finde ud af det.
Og så er der det med kirkegangen. Måske hører
man til dem, der kun går i kirke juleaften.
Det er hyklerisk, siges det, og hykler kan man
heller ikke være med god samvittighed. Man
hvad så med alle dem, der ikke går i kirke
juleaften, fordi de ikke vil være sammen med
alle hyklerne – hvilken samvittighed skal de
så have?
Sådan er det åbenbart med julen. Jeg tror
ikke, at der er noget at gøre ved det. Julen er
uforbederlig.
Alligevel glæder jeg mig til at holde jul med
andesteg og gaver og alt, hvad der i øvrigt
hører til. Og jeg glæder mig til at gå i kirke for
at holde jul i Himmelby. Glæden er dobbelt.
Det er glæden over atter engang at være nået
2
frem trods stress, ærgrelser og dårlig samvittighed,
og det er glæden ved den ufattelighed,
som endnu engang bliver virkelig: Guds
kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmelby.
Halleluja, halleluja!
I en gendigtning over en middelalderlig julesalme
gør Grundtvig en iagttagelse, som går
på, at kejser Augustus befalede, at alverden
skulle skrives i mandtal. Men hvad Augustus
ikke kunne vide, var, at vi som en følge af
denne skattemæssige foranstaltning blev
skrevet i engletal. Ligesom Jesus ved mandtallet
blev indskrevet som borger i Davids
by, således bliver vi i kraft af en betydning,
som begivenheden fik, skrevet i engletal og
bliver således borgere i Himmelby.
Dermed bliver det hele løftet en etage højere
op og bliver til højtid. Stjernehimlen, som vi
plejer at have som et loft over vore hoveder,
bliver til et tæppe under vores fødder: På
stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke
gå, hvor Guds engle lærer os at synge, som
de sang den nat på hyrdemarken, uden for
Bethlehem: Da vorde engle vi som de, Guds
milde ansigt skal vi se. Halleluja, halleluja!
Den månedlange vandring med stress og jag,
store omkostninger, ærgrelser og dårlig sam-