KLANG OG KVALITET - Albion MC

KLANG OG KVALITET
Nr. 4. December 2009
=============================================================

Albions bestyrelse:
Formand: Ole Bay Larsen
Elmegårdsvej 57, Bellinge,
5250 Odense SV
Tlf. 65 96 16 11
E-mail: formanden@mc-albion.dk
Kasserer og næstformand Jesper Hegaard
Knarreborg Møllevej 12,
5883 Oure
Tlf. 62 28 20 61
E-mail: kasserer@mc-albion.dk
Sekretær / reklameartikler Becky Harris
Søvangen 11, Skt. Klemens,
5260 Odense S
E-mail: sekretaer@mc-albion.dk
Webmaster og K&K Redaktør Christian Gyde
Bjørnemosevej 21, 5230 Odense M
Tlf. 65 91 60 23
E-mail: webmaster@mc-albion.dk
Albions hjemmeside : www.mc-albion.dk
Gæsteredaktør for dette blad: Hans Mangor
Næste gæsteredaktør af Klang & Kvalitet nr. 1 - 2010
Navn Torben Kastholm
Adresse Dalager 29
Post nr./By 5750 Ringe
Tlf. 62623685
E-mail torbentkhg80@gmail.com
Deadline for næste nummer af Klang & Kvalitet er den 15. februar 2010
Forsiden denne gang: En 50 års jubilar – Triumph Bonneville
Bagsiden denne gang: Ariel KH Fieldmaster

Formandens linjer
Her dagen før deadline, og dagen før sidste dag hvor der må køres, på den almindelige Veteran
forsikring, sidder jeg lige og overvejer, om jeg skal have en sidste tur. Eller skal jeg bare sidde og
tænke lidt på de mange skønne ture vi har haft i foråret og sommerens løb på vores engelske
motorcykler. Eller skal jeg måske smutte ud i ”hulen” og skrue lidt. Mit vinterprojekt i ”Hulen”
bliver at få et papkasseprojekt skruet sammen til en Matchless G 12 igen.
Hen over efteråret har der været afholdt flere hyggelige kaffemøder med et godt fremmøde, og med
imponerende kaffeborde. Efterårets stumpemarked i Herning trak nogle Albion`er til, og vi mødtes
som vanligt ved Indgang Syd kl. 13.00 til en lille sludder, dog synes jeg efterhånden, at udbuddet af
brugte engelske stumper er til at overse.
Til sidst men ikke mindst, har der været afholdt en velbesøgt julefrokost - 53 Albion`er deltog.
Maden var helt i top og der blev afholdt Amerikansk lotteri. Finanskrise eller ej – dette er første år
hvor antallet af lodder til Amerikansk lotteri ikke rakte hele bordet rundt – det beklager vi
selvfølgelig.
Tak til Rayven og the Pit Stop for gaver til lotteriet og til HP og Becky for arbejdet med at
arrangere og afholde julefrokosten.
Efteråret har dog ikke kun været gode oplevelser. Ole Bøgelunds elskede Kisser blev brutalt revet
fra os i en uhørt tragisk forbrydelse. Mange tanker blev sendt fra Albion til Ole og de efterladte -
mange af os kendte jo Kirsten fra Albion Rally og andre begivenheder i klubben. Vi håber
retfærdigheden må ske fyldest, om end det er en ringe trøst.
Jeg er blevet kontaktet af et tidligere medlem af Albion, som havde en del numre af Klang og
Kvalitet gemt, som han ikke var interesseret i at beholde. Dem har jeg med glæde hentet, det er
bestyrelsens plan på sigt (hvis muligt), at få samlet alle Klang og Kvalitet fra klubbens start.
Vi mangler næsten alle blade fra årene 1991 – 2001. Så har I kendskab til andre tidligere
medlemmer, som påtænker at smide blade fra de år ud, så opfordrer vi til, at de i stedet gives til
Klubbens ”arkiv”.
Jesper Hegaard vores kasserer, har planer om, at lave en ny Medlemsliste for 2010. Tjek derfor i
den gamle udgave om dine oplysninger er korrekte – hvis ikke kontakt Jesper Hegaard på
kasserer@mc-albion.dk
Det nye år byder traditionen tro, på bowling turnering med / mod Ducatiklubben i januar og i
februar afholdes Ordinær generalforsamling med efterfølgende spisning. Hvis du vil med så tilmeld
dig, det er dog kun nødvendigt med tilmelding til generalforsamling hvis du bliver og spiser.
Og bare for at du ikke skal spekulere over hvordan alle mine valg og overvejelser endte, så har jeg
nu fundet svaret – solen skinner – jeg tager min sidste tur ud i det blå for i år.
I ønskes alle en rigtig Glædelig jul og et Godt nytår.
Vi ses derude i det nye år,
Ole Bay.

Tusind tak
For den opmærksomhed og uvurderlige støtte i vores
svære situation, både i håbet, i sorgen og i forbindelse
med eftersøgningen og begravelsen af
Kirsten Bay Andersen.
Vi er evigt taknemmelige.
Ole Bøgelund
Sanne & Kim Bay Andersen.

Generalforsamling i Albion MC
Generalforsamlingen afholdes lørdag den 6. februar 2010, kl. 15.00.
På adressen : Fraugde MC, Klippevej 7, 5220 Odense SØ.
Dagsorden for generalforsamling:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af klubbens regnskab
4. Medlemskab af Motorhistorisk Samråd
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
På valg er : Becky Harris Modtager genvalg
Jesper Hegaard Modtager genvalg
Morten Stegemejer Modtager ikke genvalg
7. Eventuelt
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes
skriftligt, således at de er formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen,
hvilket vil sige senest lørdag d. 23. januar 2010.
Formandens adresse er : Ole Bay Larsen
Elmegaardsvej 57, Bellinge
5250 Odense SV
Mail: Formanden@mc-albion.dk
--- ooo OOO ooo ---
Efter Generalforsamlingen er klubben vært for aftensmaden.
Medbring selv drikkevarer.
Tilmelding til spisning ved generalforsamlingen senest lørdag den 23.
anuar 2010 til Becky, på mobil 30138160, eller mail frauural@gmail.dk
NB! Der er rift om pladserne til aftensmaden, så meld hurtigt til!

Fra Gæsteredaktøren:
Hvis man går og keder sig og tiden bliver lang og man synes at livet er meningsløst,
og glasset er halvtomt og diverse panikperioder er tæt på, så vil jeg anbefale at købe
en Norton eller et par stykker.
Jeg ejer efterhånden 3 og det er ikke kedeligt og tiden aldrig lang.
1 Commando 850 fra 74
1 Mercury 650 fra 69
1 Model 88 500 fra 54-56
Selvfølgelig er jeg ikke mærkefanatiker og kunne sagtens se mig selv på en pre-unit
Bonneville/Thunderbird, Huntmaster, G80s eller Triumph G.P. Replica. En rå
køremaskine f.eks. en B33 en Model 18 uden glimmer eller en 500 cc militærmodel
var også en ide.
Men alligevel, en Commando på en bakket solskinsø med smalle snoede ujævne veje
er svær at slå.
Det leder hen til spørgsmålet, hvorfor har jeg aldrig været på Bornholm på min
Commando?
Gæstered.

Referat fra bestyrelsemøde d. 23-9-09.
Mødet blev holdt hos Becky.
Deltagere.
Formand: Ole Bay
Kasserer/næstformand.: Jesper Hegaard
Sekretær: Becky Harris
K&K redaktør og Webmaster: Christian Gyde
1. Da Morten Stegemejer ved sidste bestyrelsesmøde ønskede at udtræde af bestyrelsen,
skal den resterende bestyrelse tage stilling til om vi ønsker at pege på et nyt medlem
og evt. hvem alle medlemmer er opstillingsberettiget.
2. Til træffet i år blev der kun solgt 11 træfbjælker. Dette giver et underskud på 1500
kr. Salget af disse har de sidste 10 år givet et lignende underskud. På grundlag heraf
har bestyrelsen afskaffet dem.
3. Ved dette møde har bestyrelsen kigget på, hvad kan klubben byde på af vinter-
arrangementer:
• Julefrokost
• Bowling
• Generalforsamling: Vi er meget i tvivl, da vi til de forrige
• generalforsamlinger nu er 50 medlemmer, som gerne vil deltage i spisningen. Det
er absolut max på grund af pladsmangel.
• UK Bikes i Fangel: Vi satser på en stand igen i 2010
• Stumpemarked i Vissenbjerg: Formanden havde planer om en stand, hvor
medlemmerne kunne komme med deres stumper. Desværre kunne han ikke
få noget svar, om der var plads til os inden næste blads deadline.
• Som noget nyt vil klubben prøve at lave en filmaften på en hverdag ca. i
slutningen af marts måned.
4. Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at gå ind på Albions rigtige flotte nye
hjemmeside.
5. Evaluering af træf/eftertræf, bestyrelsen er meget tilfreds med måden, hvorpå træffet
bliver afviklet og det store overskud. Bestyrelsen ønsker hermed at sige tak til Bjarne
Madsen og hans hjælpere for deres store indsats for Albion.
6. Kære medlemmer, meld jer som hjælpere til næste års træf og deltag i en
kanon god eftertræf-fest.
Bestyrelsen.

En sensommer tur til
Verdens største stumpemarked ”Beaulieu” og Netley Marsh
Solen skinner fra en skyfri himmel. Vi bliver dirigeret ind på en mark langt væk fra indgangen, til et
for mændenes vedkommende slaraffenland. Står i kø for at komme derind, mindst flere 100 m, ja og
så dukker Hans Mangor lige op og stiller sig sammen med os. Alle ser meget spændte og
forventningsfulde ud, humøret er i top, snakken går livligt. Fordelingen mellem mænd og kvinder er
omkring 99 % mænd og 1 % kvinder. De fleste af mændene har rygsække, andre små trækvogne
med, de ligner næsten små drenge, bare i lidt større format, der alle venter på at bruge deres lomme
penge, på noget de virkelig mener at have brug for. Og vi brugte mange timer der. Så er det lige her
jeg spørger, hvordan kan man bruge såååå lang tid på at kikke på gammelt jern? Og hvad gør jeg
lige her? Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder, men egentlig hvor mange billeder ville mænd
tage, hvis de var sammen med deres kone/kæreste, til årets største udsalg, i et kæmpe Stormagasin?
Det hele startede vist nok en lørdag aften i november 1972 på det, der dengang hed Under og
Overhuset, et rigtig Disco sted, hvor byens unge drak Albani og dansede til, T Rex, Alice Coper,
Carpenter, Gilbert O´Sullivan, ja, jeg kunne blive ved med at nævne navne.
Der var en ung mand (Ole) på 19 år, med langt hår, skæg og bakkenbarter, som mødte en ung pige
(Gitte) på 17 år, også med langt lyst hår og kasse bukser(kan i huske dem), lige netop på trappen
mellem de 2 Diskoteker. Den unge mand havde dengang en Mc, med et navn der ikke gerne nævnes
i dette blad, men nu kommer det. Det var en lille rød 250 kubik Suzuki. Inden da, havde han haft en
MZ, som han havde været i Paris på, midt i Paris tabte han udstødningen
røret, hvad gør man når man ikke har nogen reservedel, man køre uden!!
Den unge pige havde kørte på en Orange Velo Solex, men var blevet kørt
ned, på vej til standen og havde fået forbud mod at køre at køre uden
styrthjelm af sin far, så Veloen var blevet solgt. Hun ville ikke have
styrthjemfrisure. Så motorcykel var ikke lige sagen, også dengang var det
lovpligtigt at have styrthjelm på, den unge mand forsøgte at overtale
hende, men hun ville ikke med ud og køre, hvad gør en ung mand, der er
bidt af en gal Motorcykel. Dengang fik man ikke sådan lov til at sove hos hinanden, sådan lige med
det samme. Jo, han trak afskeds timen ud en aften, så den sidste bus kørte. Så var der jo ikke andet
for, at hun måtte køres hjem til forældrenes hus på MC og det har hun ikke fortrudt. Siden har hun
næsten været fast bagsæde passager med styrthjelmfrisure, når der bliver kørt tur.
Suzuki`en fik dødsstødet, da den unge mand sammen med en kammerat, blev kørt ned at en lastbil i
juni 1973. Dette fik ham ikke til at miste modet med de 2 hjulede. Da han var frisk igen efter ca.1
1/2 år, købte han foråret 1975 en fin Rød Nimbus for ca. 7000 kr. af Dreiager i København. Vores
første sommerferie gik til Bornholm i maj mdr. i telt, vi boede på Dueodde camping. Mange penge
havde vi ikke, så soveposerne var lånt af vores forældres, kapok soveposer de fylder og er ikke spor
varme, midt om natten var det blevet tåget og fyrtårnet ligger ikke langt derfra, det var lige til hele
jorden rystede under en da det tudede. Nå, men der blev kimen lagt, til de næste mange års ferie,
som næsten altid har foregået på 2 hjul og telt.
I 1977 blev samlingen forøget med den Norton Commando 750 cc som har fulgt og kørt os det
meste af Europa rundt siden. Nimbussen blev monteret med en sidevogn, den unge pige var nu

levet til en ung dame med kørekort til MC med og uden sidevogn. Der var kommet nogle børn til,
som også var med på Træf og MC ferie. Omkring 1986 blev der igen forøgelse i garagen med en
Triumph T 100. Imellem tiden har der også været et par BSA i garagen, da vi havde dem var jeg
altid gul og blå op ad benene, når jeg havde prøvet at starte dem. Engang i 90erne kom så den lille
Velocette til garagen, i 2005 blev der igen forøgelse i garagen med en Triumph Tiger Cup Trial
cykel, jo det var et godt køb!! Sammy Miller, har tjent godt på salg af nye stumper til den, men dens
ejermand er blevet ”en glad dreng” Nu kan han jo lege hele året, om så der er regn, sne eller slud.
Jo, man kan vist roligt sige, jeg har levet/rejst med og på Motorcykler.
Det er indtil nu blevet til samtlige Vest Europæiske lande, fra den
Finsk/Russiske grænse, Nordkap hvor jeg nærmest skubbede den hjem
til Skagen, (der er skrevet ”en sang” om den tur udgivet i et lille oplag,
nogle her i klubben vil nikke genkende til), Spanien/Portugal,
Grækenland samt Island på 2 hjul. Især England har vi været glade for
at rejse til. Et par gange i Australien er det blevet til, den ene gang
købte vi en bil og kørte rundt og anden gang lånte vi en, vi havde også
mulighed for at låne motorcykel, desværre ingen Engelske, men en
super fin Nimbus og en BMW og kørte med til Træf. Den nok største
MC oplevelse vi har haft, var sidste år, hvor Nimbus blev sejlet til
Cuba og fløj selv dertil. En tur lavet for Nimbusklubben af Hjalte Tinn. Vi har mange drømme
endnu, til spændene MC ferier.
En eneste gang har vi været på ferie helt uden MC, det var da vores datter
Nina, skulle i huset i England, hvad gør en far ikke, når hans datter skal
til MC’ens hjemland, kører hende derover. 4 personer i vores dengang
lille gule Renault 4, tidligere postbil med tag bagage. Jo, vi vakte en del
opmærksomhed med den gamle, godt brugte bil på vores vej til Ottery St.
Mary, hvor Nina skulle i huset. Vejen går næsten lige forbi Beaulieu,
hvor verdens største stumpe marked nu afholdes. Også dengang var der et meget fint Museum, man
kan sammenligne det med Egeskov, men meget større, så KVINDER, tag roligt med derover. Også
selv om der er stumpemarked.
Og det er egentlig her, med Beaulieu(udtales Bjuli) som udgangspunkt at min beretning starter.
I midten af september plejer der at være stumpe marked der. Ja og det er stort, kan jeg vist roligt
sige. Det var ikke spor svært, at få overtalt den mandlige del her i huset, til en lille sensommer tur til
det skønne Syd England, når der så yderlige mere, også er et stort marked 10 km fra Beaulieu
samme weekend.

Den unge mand er blevet lidt ældre og hans kone ligeså. Når man både skal besøge sønnen Dan
(Dan the Dane), som nogle kender ham under og vores svigerdatter Joyce, som bor i nord Holland,
samt en tur til England, 2 X stumpemarkeder, med forhåbentlig en masse (for de piger som læser
dette, læs det som ”gammelt lort”) men for mænd ” dejlige stumper” blev det i bil (Transporteren
VW) som vi også kan sove i og med den lille røde Triumph
T 100 bag i.
Der blev pakket til campingtur, men nu havde vi jo plads til
stole og bord, primussen kom også med, så vi kunne få ristet
brød til vores Engelske Breakfast. Et vattæppe blev der også
plads til, så sov vi dejligt på vores lidt tynde liggeunderlag.
En Ukulele(en lille guitar med 4 strenge) der blev givet nogle
numre på campingpladserne rigtig hyggeligt. En fra klubben
havde købt et par motor i England, dem kunne vi da også
have plads til, men det er en historie for sig selv, som
kommer senere.
Prislisterne på færgebilletter blev tjekket på nettet, det blev med P & O som vi fandt, var det
billigste, 93 £ for en retur billet for Transporteren og 2 personer kl. 20.45 fra Calais/Dover og retur
kl. 7.45 Dover/Calais, man kan få det billiger, men så skal man sejle meget sent eller meget tidlig.
De tager andre priser hvis man først køber dernede. Jeg havde købt billetter til den rigtige dag!
Turen gennem Tyskland er der jo ikke noget at skrive om, trafik som der plejer, mellem Hamburg
og Bremen er de ved at lave nye broer og ny vejbelægning på ca. 7 strækninger det er lig med
langsom kørsel. Hyggelig dag sammen Dan og Joyce, videre mod Calais, vi ses om en uge, det var
solrigt og varmt 26 grader, ankom over 2 timer før vores bestilling, er heldige kommer med kl.
19.30. Stille sejltur, vi havde glædet os til at se Dovers hvide klipper, men nej her det er mørkt kl.
20, nå, så kan vi da se dem, når vi sejler derfra.
Vel ankommet til England, der er ingen problemer med at kører i den forkerte side af vejen, finder
en campingplads mellem Dover og Folkstone, ”Little Switzerland” vi kan se lysene i Frankrig, det
må have været noget skræmmende under 2 Verdenskrig, at vide at fjenden var lige derover.
Triumph’en blev forvist til at sove udenfor og vi bagi bilen. Næste morgen kunne vi se de hvide
klipper og strande. Morgenmaden bliver indtaget i solsiden, primussen bliver tændt, duften af ristet
brød og kaffe breder sig, nyder solen kommer frem, nå men vi skal videre, Triumph’en finder sin
faste plads i bilen, vi skal videre vest på.
GPS’en bliver tændt, ja ikke den til strøm, men den Ole kalder ”Gittes pinlig stedsans” den er
rimelig stabil, hvis den da ikke lige pludselig går
på ”standby” Første stop er havnen i Folkstone,
herovre er der stor forskel på høj og lavvande ca.
6-8m, bådene står på bunden, havnebassinet
bliver brugt til at lufte hund i, her behøves man
ingen hundeposer, havet klarer resten.
Ved havnen køber vi Kippers til frokost og frisk
laks til aftensmanden, ser små Pighaj bliver
renset, de bliver solgt under noget så fornemt et
navn som Konge ål.

Videre går det ad Sydkysten, drejer lidt nord på mod byen
Tenterden, hvor et af Englands fine historiske Jernbaner har
Museum og Station, ser de fine lokomotiver, drikker the og prøver
en Sausage Roll i den hyggelige gamle ventesal. Ser et gammelt
Diesel tog bliver fløjter til afgang, tog personale har tøj på som
passer til sceneriet. Videre ud på de små bakkede snoede veje som i
dukke filmen Postmand Per.
Vi har god tid, det er kun onsdag, men bliver enige om at kører direkte til Campingpladsen
”Hollands Wood” som ligger i New Forest ca.15 km fra Beaulieu. GPS’en går på standby nogle
gange, men vi kommer frem. New Forest er en Nationalpark som består af ældgamle skovområder,
lyngdækkede heder, store plæner, frugtbar landbrugsjord, maleriske landsbyer, fine MC veje. Heste,
køer og æsler går frit omkring, noget Wilhelm Erobreren indførte for omkring 900 år siden som sit
jagt område.
Teltet bliver sat op under et stort egetræ, der skal
være 6 m til din nabo, også gerne rimeligt plant og
uden for mange hestepærer. Vores nabo har en fin
lille MGB og et kæmpe villa telt. Pudsigt med de
Englænder, ser dem også komme i store flotte biler
kører ind på campingpladsen og slår små telte op.
Næste morgen vågner vi ved lyden af noget der
dumper ned i teltet, vi har lagt os under et stort
spisekammer. Egernene hopper rundt i træet og
finder agern, dem de ikke kan have i munden lader
de falde ned og samler op senere. Solen skinner, det er med at komme op, vi skal ud og kører MC i
dag, Ole har gang i primussen, der bliver stegt æg og bacon, får besøg af nogle meget nysgerrige
ponyer som vi må jage væk, mens vi spiser morgenmad hopper egernene rundt og samler agern op
rundt omkring teltet.
Den lille røde skal ud og luftes i dag, GPS’en er frisk og veludhvilet og har lagt en plan.
Triumph’en starter ved første forsøg, vi triller
ud på de fine veje, det gå ud og ind gennem
skov og marker, selv om GPS’en har et rimeligt,
kort er vi lidt i tvivl, ikke alle navne er på, men
vi finder vej, følges med en fin Rød Triumph
TR4 var det vist.
Vi skal ned og ser Bucklers Hard en malerisk by
fra 18thC, ved bredden af Beaulieu River, nu
meget fint museum, hvor der er lavet en meget
fin udstilling om livet i den lille by med et
skibsværft, det var her Lord Nelson fik bygget
nogle skibe til sin flåde.
Vi ser ikke mange motorcykler på vores vej, men rigtig mange fine gamle sportsvogne. Frokosten
bliver indtaget på en hyggelig Cafe`.

Kører i gennem byen Beaulieu, stopper ved
en autoforhandler, på vinduet står der
”Dette er ikke et Museum, alle biler er til
salg” Her er nogle af bilerne, der stod flere
ude.
Denne fine Velocette stod og ventede på at
komme ud og kører.
Der er travlhed i byen, de er ved at blive sat
afmærkninger op til den kommende weekend. Så
trafikken til stumpe marked bliver ledt uden om
byen. Der er markedet lørdag og søndag ved
Beaulieu og her kommer rigtig mange. Det er 35 år
siden det første og her er omkring 850 stande,
fordelt på 3 marker.
Vi køre videre ud i det blå, ad fine veje, vi ikke har
kørt før (det er ikke første gang vi er her ovre og det
kan godt anbefales) får handlet ind til aftensmaden og tilbage på campingpladsen. Spørger ved
receptionen om der er kommet andre danskere, vi har aftalt med Hans Mangor at mødes her, men
nej.
Mens vi laver aftensmad får vi besøg af både
ponyer som går og græsser rundt om teltet og
Egerne som farer op og ned i det store Egetræ.
Går en tur ind til byen for at smage på den lokale
Øl på en af de hyggelige pubber der er i byen.
The Rose & Crown som stammer helt tilbage fra
omkring 13hundrede tallet.
Fredag vågner igen til en fin dag, i dag har Ole
ikke tid til at stege bacon, morgenmaden er hurtig
overstået for vi skal jo til Netley Marsh.
Læs evt. første afsnit igen.
Nå, men Hans havde taget turen fra Boulogne sur Mer til Dover, overnattede på en rasteplads, vist
mere fordi han faldt i søvn og først vågnede næste morgen og kørte direkte dertil. Han har også
taget bilen, til at kører sine forhåbentlig fine sager hjem i.
Det gik hurtigt med at komme ind 7.50 £ for at se på godt brugt gammelt jern, jeg undres, hvad kan
man dog bruge al det rustne jern til, men bliver oplyst af mine to følgesvende ”der er virkelig fine
sager imellem” Jeg er nok ikke lige den rette, til at fortælle om de fine sager. I kan jo prøve at
spørge Ole og Hans M.
Jo, der kom lidt i rygsækken(min), hvad har man konen til?
Hans M var uden, så han slæbte selv, godt jeg ikke var kone der!

Sulten indsneg sig, overalt hvor der er markeder i England bliver der sat boder op, hvor man kan
købe Burger/Pomfrits. Fish and chips. En sundheds Guru ville gå sulten herfra.
Så var der jo også noget med et par motorer, som vi havde lovet at tage med hjem for Christian
Gyde, når vi nu var på Netley Marsh.
Ole havde fået et tlf. på en mand som skulle have de 2 motorer, men det viste sig han havde kun den
ene, den anden var ikke blevet afleveret og ham der havde den anden var kørt til Beaulieu.
Han ville komme tilbage omkring kl. 17. Ifølge div. Kilder.
Jeg synes, jeg er meget tålmodig, efter at have brugt 5 timer på spændende dele, satte vi os ud til
bilen og ventede ca. 2 timer, lavede kaffe og spiste Scones (en slags Engelske The Boller). Dem der
var med på IOM sidste år vil kunne nikke genkendende til dem. Vejret var jo fint, så en god bog
kom frem. Hans og Ole kunne stadig finde noget spændende at kikke på, kl. blev 18 og nr. 2 motor
var ikke dukket op. Jeg er stadig meget tålmodig.
Fat i mobilen, hvad gør vi nu?
Den meget kortere version, Hans M skulle til
Beaulieu næste dag hvor nr. 2 motor nu var, så
han blev mellemled i denne motor afhentning,
han fik Oles mobil, en gul kasket på hovedet og
så klarede han lige paragrafferne. Super fint.
På vej hjem til campingpladsen, må vi lige
overholde vores vige pligt.
En hyggelig aften havde vi under det store
Egetræ, med god Engelsk Ale, efter en dejlig
dag. (ja i læste rigtigt)
Lørdag igen fint vejr og tid til æg og
bacon, i dag er det Triumph`ens tur til at
blive luftet, kører gennem Brockenhurst og
over en ”Ford”.
En Ford er en lille flod som løber over
vejen, i år var der ikke så meget vand i.
Man skal lige tjekke vandstanden.
Vi kører gennem meget gamle skove, lyng
klædte områder hvor hestene går og
græsser. Små landsbyer hvor næsten alle
husene er med stråtag, krydser floden
Avon flere gange. Triumph`en nyder at
køre her, den lige frem spinder, køre forbi
en hyggelig pub, der må vi vist have lidt frokost. Der skulle være bryllup i byen, vi havde jo det
sorte tøj på, men det var lige som jeg ikke passede ind! Det havde nok været bedre med en lille fiks
sag, stiletter og fin hat. Jo, de gør noget ud af det de Englænder.

Nå, vi skal videre, men vi kommer ikke langt, så synes Ole vi skal holde pause igen, han havde ud
af øjenkrogen set en lille selv kørende dampmaskine med anhænger ved en pub, den måtte vi ind og
se lidt nærmere på, den var bygget 1/3, en kold øl blev nydt, til lyden af dampmaskinen, manden der
havde den fortæller, at han plejer at kører den lille tur op til pubben ca. 7 miles, spiser frokost og en
kold pint Ale, som han sagde ”så bliver jeg glad men sort” Der bliver fyldt kul på og ud på
landevejen igen, der skal ingen speciel
tilladelse til at køre på vejen.
Ud over at være GPS er jeg også
fotograf. Næ, nej jeg skal ikke nyde noget.
Tilbage på campingpladsen når vi lige at
lave os en kop the, så kommer Hans
tilbage fra Beaulieu i fint humør, motoren
lå bag i, men hvad han selv havde købt
kom ikke frem i lyset.
The Rose & Crown fik et besøg igen, god
kraftig Engelsk mad blev serveret til noget
godt øl. I morgen skal vi til Beaulieu så
soveposen kom ikke sent i brug.
Videre går det, i byen Fordingbridge er
der grisevæddeløb, det springer vi lige
over.
Vi vender Triumph’en mod syd/øst
tilbage mod campingpladsen, mon
Hans har fået fat i den motor og hvad
gode sager har han købt??,
Vi kører forbi æsler, en kæmpe tyr med
horn på ca. ¾ m går lige over vejen
foran os, uden at værdige os et blik.
”Kan du ikke lige hoppe af og tage et
billede af dens horn”
Vågner ved at der igen bliver dumpet agern ned på teltet, det er søndag vi skal til Beaulieu, ingen
tid til æg og bacon, men hvor er Hans? Han havde snakket om et Stumpemarkede nord for London
men hans telt er tomt og bilen er der. Vi indtager hurtig morgenmad, pakker sammen, vil kører mod
øst når vi har besøgt Beaulieu. Så dukker Hans op, han har været på gå ben ind til byen for at
handle,” jamen skal du ikke til Stumpemarkede Nord for London” der er mindst 3-4 timers kørsel
og de bedste stumper bliver jo ikke solgt til sidst. Vi hilser af med Hans efter nogle hyggelige dage
sammen med ham og kører de ca. 10 km til Beaulieu.
Jo nærmere vi kommer Beaulieu, jo flere biler, vi kører op i 2 rækker for at komme til
parkeringspladserne og bliver ledt ind på en kæmpe mark, her er der virkelig tjek på hvordan der
skal parkeres i sirlige rækker, frem med kasketten og påsmøring af solcreme. Så er det bare med at
følge strømmen af mennesker og til indgangen, alt virker gennem tænkt ingen lang kø for at komme
ind. Så er det bare hvor skal vi starte og hvor skal vi slutte, for det ER STORT.
Bliver enige om dvs. Ole, at vi går til venstre.

Det meget store museum har vi set et par gange, det kan godt anbefales, desuden er der, det flotte
hus med tilhørende Park og et Munke kloster, dette kan dog ikke fange Oles opmærksomhed.
Vi går ned mod den store plæne, hvor der er udstilling i hundrede vis af fine gamle biler i alle
mulige mærker, lige fra de fineste Rolls Royce til Morris Minor, skimter lige til dem, måske er der
tid senere, videre ned mod de 3 store marker hvor stumpe markede er, den ene mark er kun for MC
dele.
Her er vist alt hvad hjertet begær for en mand. Citat: Fra en jeg kender særdeles godt. ”For mænd
med sunde interesser”
Vejret er dejligt, godt jeg har en god bog med, når det bliver for meget, med gammelt skrammel
sætter jeg mig og læser, mens jeg ser voksne mænd slæber rundt med tunge poser, nogle har små
trækvogne med til al deres ”ny indkøbte Guld stumper” Alle ser vældige glade ud.
En kommer gående med en bildør, en anden med et biltag, en er ude og afprøve en gammel
Norton?? Ja, der kan næsten ikke nævnes den ting, der ikke kan købes til gamle MC`er og biler.
Ole går op og ned ad rækkerne, er kommet i snak med en dame fra Danmark, hendes mand har fået”
løbepas” han skal også lige se, om der dog ikke, er noget han lige absolut står og mangler. De har
en stand hvor de sælger mærker og har været der i flere år. Dette er værd at komme tilbage til er vi
enige om, bare stemningen som er her.
Benene er ved at være et par cm kortere og ømme, men hvor var det nu lige de solgte en 5 l. dunk
med Castrol 50 olie, Mor her, render op og ned ad rækkerne og finder standen, mens Ole ser på
flere spændende ting. Ole er nok bedre til at fortælle om alle de ”Fine ting” der kunne købes.
Vi begynder at gå mod udgangen, men nej der var jo også lige alle de fine biler der lige skal ses
efter. Bogen kommer frem igen, en fin plads i solen finder jeg. Mens bilerne lige får et kik. Selv om
her ikke er så mange Motorcykler at se på, vil
jeg anbefale en tur til Beaulieu.
Det er ved at være sidst på eftermiddagen, vi
finder bilen, beslutter at kører lidt nord på, for
derefter at kører ad hovedvej 272 mod øst. Vi
skal med en færge fra Dover til Calais tirsdag
morgen så vi har god tid, nu var det at vi godt
kunne have tænkt os at have været på MC, for
272 er virkelig vej for MC kørsel,
Trætheden melder sig efter en hel dag i solen,
vi kikker forgæves efter en campingplads, men finder denne hyggelige pub med B&B.

Morgenmaden får vi i en meget hyggelig og stemningsfuldt ”Kro stue” katten smyger sig om
benene på os, vi takker af, her vil jeg godt
overnatte igen.
Videre går det ad de fine veje, gennem kønne
Engelske Landsbyer, stopper igen i
Tenterden, denne gang for at se på byen. Vi
er ikke helt enige om, hvor længe vi skal
være turister i byen, parkometeret får penge
til en halv time af Ole. Nu har jeg, Gud
hjælpe mig, været tålmodig i 2 dage og set på
gammelt skrammel. Ned på jorden kommer
jeg, Ole satser på at den rare parkeringsvagt
bær over med en Dansk turist. Vi har en
hyggelig tur rundt i byen.
Får handlet lidt ind, især noget godt Engelsk
øl, vi er jo heldigvis i bil.
Kører ud mod kysten, holder ind og ser ud over havet, får en lille regnbyge, den første i næsten en
uge.
Byerne Hythe og Folkstone er næsten vokset sammen. Ad den gamle vej til Dover, ser The White
Cliff of Dover.
Lidt nord for byen ligger der en
campingplads ca.10 km fra
færgen, tilpas afstand, vi skal jo
meget tidligt op næste dag og med
færgen.
Teltet bliver slået op, Triumph’en
trukket ud, den skal ud på den
sidste tur i England for denne
gang.
Ja, man skulle næsten tro, der var
lidt menneskeligt over den, som
den triller derudad, i det dejlige
Engelske Landskab, eller er det bare os, der er lidt vemodige, ved snart at skulle forlade England.
I St. Margaret`s Bay finder vi Pub`en The Coastguard, som ligger helt ud til vandet, får lige den
sidste Pint of Bear.
Videre mod Sandwich, parkerer ved den gamle busstation
finder et sted, hvor de sælger Fish and Chips, sidder foran
byens flotte gamle Rådhus og spiser dette herlige måltid,
godt vi kun bestilte en portion.
Det bliver snart mørkt og Gpsèn har ingen lys, så vi finder
campingpladsen.
Om natten vågner vi ved det regner, hvor har vi været
heldige med fint vejr hele ugen. Op kl. 5 når lige at pakke
sammen inden der kommer en byge.
Og så det sidste stykke ned til havnen. Men bare rolig
England vi kommer igen.

Vi har nu nået de 4 ting, som nærmest er ”et must” når vi er England. Det er besøg på en PUB,
overnatning på B&B, Fish and Chips og Creme Tea, plus alle de andre dejlige oplevelser vi har
haft.
Slutter af med at par dage hos Dan og Joyce, som
også skal smage Creme Tea.
Håber denne ”lille” rejsebeskrivelse har givet lidt
”blod på tanden” til at besøge dette dejlige land.
De små Engelske veje er virkelig guf for en
Motorcyklist.
I har jo hele vinteren til at beslutte jer, hvor næste
års MC tur skal gå hen. Så held og lykke.
Hilsen Fruchristoff medlem nr. 7

På indkøb i New Delhi
I år havde fruen og jeg bestemt, at sommerferien skulle gå til Indien. Vi havde længe drømt
om at vandre i Himalaya, og en arv gjorde nu dette muligt. Vi rejste på egen hånd, men
havde bestilt overnatninger samt nogle guidede ture hjemmefra.
Flyveturen gik til New Delhi. Efter et par dage i Indisk storbykaos, hvor vi fik set dét, man
skal se, Taj Mahal m.m., var vi på en fantastisk flyvetur til byen Leh, som ligger i en dal i
Himalaya, 3500 m over havet. Her oplevede vi en helt anden ro end i Delhi og vi gik på 5
dages guidet trekkingtur i bjergene og overnattede i private ”homestays”. Dette var en helt
eventyrlig oplevelse, men det vil jeg ikke kede læserne af et motorcykelblad med. Dog vil
jeg fortælle, at der her er mulighed for en helt enestående motorcykeloplevelse, idet man
kan leje en nyere eller ældre Royal Enfield og få sit livs køretur, bl.a. på verdens højest
beliggende landevej i 5600 meters højde. Det havde jeg ikke ”tid” til (vejene er ikke af
dansk standard, kørsel foregår i venstre side af vejen, bremsepedalen sidder i den forkerte
side og visse steder er der MEGET dybe rabatter!)
På hjemvejen havde vi en dags tid i New Delhi, og den blev brugt på dét, som jeg egentlig
vil fortælle om:
Da jeg er ved at restaurere en 1941 Matchless G3L, havde jeg talt med en af klubbens
Matchlesseksperter, Christian Gyde. Han havde givet mig kontakten til Arvinder Singh, en
inder, som istandsætter gamle, primært engelske, motorcykler for videresalg. Ham havde
jeg så mailet med hjemmefra og aftalt et besøg på hans værksted. Jeg havde sendt ham en
ønskeseddel over ting, jeg håbede, han kunne levere.
Efter et par timers afslapning på hotellet i New Delhi tog Vibe og jeg en Tuk-Tuk gennem
byens fuldstændig kaotiske trafik til Mr. Arvinders værksted, som ligger i et kvarter, fyldt
med små metalværksteder af alle slags. Her blev vi modtaget med åbne arme af Mr.
Arvinder, en rigtig indisk Sikh med briller og turban. På hans kontor fik vi en lille snak og
en forfriskning, og så fulgte rundvisningen på værkstedet. Og det var en spændende
oplevelse! Her var et hav af motorcykler i forskellige niveauer af restaurering. En AJS
fladtanker var han kun begyndt på, inden den var købt og betalt af en hollænder i
forventning om en fin restaurering (RED: Jeg havde ellers reserveret plads til den på
Bjørnemosevej). Vi så færdigrestaurerede engelske cykler af næsten alle mærker og også et
par BMW`er, både encylindrede og boxere. Alle cyklerne havde en historie, så det blev en
lang rundvisning. Hans egen Royal Enfield fladtanker havde han endnu ikke færdiggjort,
for kundecyklerne tog al tiden. På taget var en masse ”lig”, som enten ventede på
restaurering eller blev plukket for reservedele. Men dette var kun en del af hans lager. Et
andet sted i byen havde han et andet, større lager af stumper. Og de ting, han ikke havde,
kunne laves enten af ham selv eller på et af kvarterets andre metalværksteder.
Tilbage på kontoret var det tid at handle. Arvinder havde i forvejen fundet ting frem til mig
udfra min ønskeseddel, nogle ting var nyfremstillede. Nogle ting havde han fundet frem,

selvom de ikke stod på min seddel. F.eks. en bagagebærer samt 2 sidetaskeholdere,
originale som på krigsmodellen. Det havde jeg ikke overvejet at montere, men da den
samlede pris var små 300 kr., var der ikke noget at rafle om.
Efter en del snak frem og tilbage endte jeg med at købe: Nyfremstillet forskærm,
værktøjskasse, batteriholder og sekundær kædeskærm, nye ventiler, nyt stempel,
speedometerkabel samt fjedre for bremsepedal og bagstøtteben, original og aldrig brugt
kobling, brugt men i god stand primærkædekasse, bagstøtteben samt førnævnte bagagebærer
og taskeholdere. Samlet pris: ca. 1900 kr. Jeg var så tilfreds, at jeg helt glemte at handle om
prisen, hvilket ellers er standard i Indien. Som det ses af billedet, er Arvinder mindst lige så
tilfreds ☺
Efter en halv dag i spændende selskab tog en heldigvis tålmodig Vibe og jeg tilbage til
hotellet med indkøbene. Tilbage var nu udfordringen med at få delene med flyet, det meste i
håndbagagen! Som ventet blev jeg hevet til side ved håndbagagescanningen i lufthavnen.
En ung officer havde dog forståelse, da han hørte, at det var en 1941 Matchless, stumperne
hørte til.
Lige nu er jeg ved at isolere gulvet i mit værksted, hvorefter jeg for alvor skal i gang med at
arbejde på Matchlessen samt den Calthorpe, jeg også har stående.
Gregers Tuxen

Yamaha og Fumio Itu i the 1958 Catalina Gran Prix
Bill Brokaw’s erindringer. Oversat og kommenteret af Christian Gyde
For ca. et år siden fik jeg følgende historie tilsendt fra en af mine email-venner i Californien.
Indlægget er en del af historien om, hvordan de japanske maskiner på kort tid tog pynten af den
engelske motorcykelindustri, så derfor synes jeg, den skulle deles med jer. Tekst med kursiv er mine
tilføjelser / Christian
Catalina Gran Prix på øen Santa Catalina, beliggende ca. 50 km ud for Long Beach i Caifornien,
blev holdt 1951 - 1958. Øen Catalina var/er et frodigt og populært udflugtsmål for weekendturister.
Løbet var en attraktion ud over de sædvanlige, som tiltrak mange amatørkørere og
tilskuere. BSA-folket vil ihukomme Catalina Gold Star-modellen, som var stykket specielt sammen
til netop dette løb. Catalina Gran Prix var formentlig det mest prestigefyldte løb i USA blandt de
løb, hvor der ikke var præmiepenge. Yamaha deltog i 1958.
Alle deltagere blev læsset på pramme og sejlet over til øen, men racerkørene og tilskuerne kom med
damper, småbåde eller med fly. De fleste ankom om fredagen. Selve løbet startede på havnegaden
langs Avalon Bay. Om lørdagen kørte 250cc og mindre maskiner. Løbet blev startet i en massestart
med et kort tidsinterval mellem de tre små maskinklasser. Ruten gik rundt om og gennem øens
hovedby Avalon, strakte sig over ca. 10 km, og der blev kørt 10 omgange. Løbet startede på asfalt,
gik over i en grusvej, derefter over en golfbane inklusive sandbunkers, ned til asfalten i byen igen
for så at køre af en bred, slynget vej op i småbjergene bag byen, ned på golfbanen igen og så til
sidst ind i byen. 10 gange rundt i turistparadiset.
Om søndagen blev 350cc og større maskiner startet i rækker á fem maskiner. Deres rute gik direkte
til bjergene, hvor de kørte op til midten af øen med udsigt til vandet på den anden side af øen, for
derefter at køre ned og ind på ruten, som de mindre maskiner havde brugt dagen før. En omgang var
på 16 km og der blev kørt 10 omgange. Ingen andre steder kørtes der løb med så dramatisk
variation og skønhed på ruten.
På denne tid var der ingen fabrikshold i USA, og i modsætning til i dag rejste kun få kørere så langt
for at konkurrere blot for ærens skyld. Det var umuligt at afkræve tilskuerne betaling, så løbet blev
stort set betalt af de startpenge, som kørerne blev afkrævet. Derfor skabte det stor opmærksomhed i
det sydlige Californien, da det blev kendt at en japansk motorcykelfabrik ville sende 5 motorcykler
og en enkelt kører til løbet. De fire resterende maskiner skulle køres af lokale kørere. De bedste
kørere havde allerede tilknytning til en forhandler og var indskrevet til løbet. Derfor kunne man
ikke finde kørere på topplan til de sidste fire Yamaha-maskiner.
Navnet “Yamaha” var ukendt for alle jeg kendte, og jeg var ellers aktiv konkurrencekører og
forhandler af motorcykler. Fumio Ito var også ukendt, men vi havde dog hørt, at han var mester i
Japan. Ingen anede om han ville være hurtig i forhold til vores lokale helte.
En af de fire lokale kørere, som skulle ud på Yamaha, var fra min klub. Frank Cooper i Los Angeles
var udset til at være Yamaha-importør i USA. Frank importerede og forhandlede også AJS og
Matchless, og spillede en stor rolle i både opbygning af motorsportsscenen i hele Californien. Han
var også meget aktiv i udviklingen af AJS/Matchless-scramblerne, som var meget
konkurrencedygtige. Frank vidste, at vores klub, “the Foothill Hawks“, organiserede arbejdet i
pitten godt. Derfor bad han “Hawks” om at organisere og bemande pitten for Fumio og hans
Yamaha, og så selvfølgelig for de fire andre lokale kørere, som skulle ud på Yamaha.

Jeg var derfor ganske tæt på de imponerende, men også lette mærkværdige maskiner fra Japan. Alle
dele, med undtagen af benzintanken, var grå. Tanken var rød, men manglede den finish, vi var vant
til fra de europæiske maskiner. Yamahaen lignede “straight business” uden overhovedet at forsøge
på at se godt ud. Der var også en del enkel nytænkning med på maskinerne. For eksempel havde
Yamaha erstatte de fleste fjedre med gummibånd, som var skåret ud af gummislanger. Ingen havde
set det før, og det virkede meget lidt fabriksracer-agtigt, men der gik ikke længe før vi alle brugte
gummibånd til alle tænkelige formål.
Naturligvis hvilede alles øjne på Fumio og hans Yamaha da løbet startede. Der var ingen træning
før startskuddet, så kun de der havde prøvet banen før, var hurtige på første omgang. Med
undtagelse af Fumio. Hylet fra Yamahaens udæmpede udstødning fik alles øjne til at følge det
rødtankede missil. Det var tydeligt at se at Fumio var hurtig, endda meget hurtig. En tilskuer
spurgte mig, om jeg havde set da Fumio tørrende sine briller rene samtidig med at han tog et sving
med fuld baghjulsudskridning. Han viste køreevner i en enestående klasse. Alle, som så løbet i
1958, havde navnet Yamaha indprentet på nethinden efter den dag.
Desværre havde Yamaha-fabrikken været af den opfattelse, at Catalina Gran Prix var et
landevejsløb, og de havde derfor udelukkende sendt meget kolde tændrør med. Da hele deres
deltagelse i løbet var arrangeret i sidste øjeblik, var der ingen, som havde bemærket dette i tide så
brugbare tændrør havde kunnet fremskaffes. Fumio fuldførte et par omgange inden et tændrør stod
af, og han måtte halte til pitten på en cylinder. Han var ikke forberedt på selv at skulle skifte
tændrør midt på ruten. I de følgende omgange sølede han tændrør til flere gange og tabte meget tid.
Hvis han havde kunnet holde sin maskine stabil løbet ud, havde han formentlig vundet med mere
end 5 minutter, dømt efter de første omgange han kørte.
Citat fra bladet “Cycle Action”:
“Fumio Ito, Tokyo, Japan, skabte mere spænding end andre deltagere i Gran Prixets otteårige
historie. Ito på sin 250cc Yamaha brændte bogstavelig talt lørdagens bane op. Den japanske mester
imponerede fra start og fortsatte med at overraske Catalina-veteranerne med sin vilde og stålsatte
kørsel. Fumios hårdt pumpede Yamaha ydede langt mere end 250cc kunne forventes at yde, og hans
“op til fodhvilerne” kontrollerede udskridninger var en fornøjelse at se. Pitstop på grund af sølede
tændrør kostede ham dyrt, og Fumio måtte nøjes med en 6. plads trods imponerende kørsel”
Det var det sidste Catalina Gran Prix overhovedet, og vi så ikke Fumio i aktion igen. Vi så til
gengæld en del til Yamaha, for Fumios kørsel i Catalina havde skabt sensation, selvom sejren
udeblev.
Bill Brokaw var Yamaha
forhandler fra 1959 til
1992. Han deltog selv i
Catalina Gran Prix i
flere omgange. Han
bedste placering var nr.
2 i 500cc klassen på 16
km bjergruten.

Rettelse vedrørende N.S.U. Konsul 1951.
Jeg har fået et pænt brev fra sidste nummers redaktør Flemming Sørensen. Flemming
skriver: Jeg glemte at nævne, at N.S.U. artiklen og de fine fotos var leveret af Finn D.
Christensen.
Selv om jeg ikke har hørt nogle beklagelser vil de mere fundamentalistiske blandt
læserne måske mene at artiklen nærmer sig noget staldinventar.
Men jeg vil også blande mig og tilføje at Ole Christoff har fortalt mig at nogle
inkarnerede Nortonentusiaster tog N.S.U. Konsul modellerne så ilde op at de udtalte
at N.S.U. mærket på tanken står for: Norton Spares Used.
Gæstered.

B.S.A. Rocket 3. - Triumph Trident.
I okt. 1998 nummeret af classic bike var der en interessant artikel om B.S.A. og Triumphs
3-cylindrede projekt. Man ville lave en sportslig 750 cc uden vibrationer så en twin var
udelukket og en 4-cyl var for klodset og kompliceret.
Allerede i 1963 var de første tegninger til en prototype klar. Hverken B.S.A. toppen eller
parallel twinnens far, Eward Turner var imponeret, og projektet blev syltet. Den første
prototype stod klar i 1965,og det er lykkedes Trippelklubben at genskabe en af dem, efter at
klubbens formand fandt en af prototype motorerne under en filebænk i 1994. Det er et fint
eksempel på hvad mærkeklubber kan udrette.
Prototypen, kaldet P1, og den som kom i produktion, er meget forskellige på 5 punkter:
Boring og slaglængde, Primær transmission, Tændingsanlæg, Udstødning og karburator og
oliepumpe. Det havde været fint hvis den var kommet i produktion med 2 Boring
slaglængde muligheder især da den havde 4 gear. Den kortslagede udgave blev sat i
produktion i 1969, i tidens ånd kan man sige. B.S.A. – Triumph ville også køre race med
triplen . I 1971 ville man være med på Daytona, tiden var knap, og da de mere kendte
stelbyggere ikke havde tid blev Rob North betroet opgaven. Folk i fik travlt med resten af
delene. Det blev en kæmpe succes. 1. 2. 3. pladsen på Daytona i 1971.
Da fabrikken lukkede, fortsatte andre med at producere raceren, ja man kan faktisk købe en
helt ny, forfinet udgave i dag. Jeg kalder den toppen af poppen i 750 klassen i klassisk race.
Niels Bonneville fortalte mig engang om krumtappens design og fremstillingsmåde. Det var
lige som at få fortalt et eventyr. Jeg er overbevist om at krumtappen er hovedårsagen til
motorens succes. Hvad var der mon sket hvis Doug Hele og Bert Hopwood havde fået lov
til at bygge en 3-cyl 750 cc helt fra bunden af? Måske var de gået i chok.
Gæstered.
Rob North Trident
Endurance 750cc

The Boy Racer 7R
HVAD BLEV DER AF DEM?
En historie om en AJS 7R 1948 motor nr. 48/7R/575 og de motorsportsfolk der kørte på den.
I nr. 3, september 1995 var jeg gæsteredaktør på ”Klang og Kvalitet” og skrev bl.a. om den
kendte motorsportsmand Poul Kalør (Født 1914-Død 1996). Til researchen lånte jeg det
fantastiske billede der ledsagede artiklen om Poul Kalør i ”Klang og Kvalitet”. Et billede hvor
Poul Kalør deltog i Ringvejsløbet i Køge i 1949 på en 7R AJS. Billedet fascinerede mig så meget,
at jeg senere besluttede, at undersøge historien bag Poul Kalørs AJS 7R.
Min research ang. ”Poul Kalørs AJS 7R” blev en forunderlig rejse tilbage i tiden og jeg er via
min nysgerrighed kommet i kontakt med en lang række spændende personligheder fra det fynske
motorcykelmiljø. Alle jeg har henvendt mig til har været yderst imødekommende og flere har
afsløret en forbløffende historisk hukommelse for navne og detaljer. Eksempelvis spørger Jørgen
Iversen, en anden kendt fynsk motorsportsmand, Svend Nissen (92 år) om han kan huske hvem
Poul Kalør solgte sin 7R til. Svend Nissen kunne huske navnet, Henrik Bækgaard som køberen
og at han var mekanikker hos Kaj Korup i Sct. Jørgensgade 12.
Svend Nissen fortæller yderligere til Jørgen Iversen, at han i starten af 50’erne har hørt og set
Henrik Bækgaard køre på 7R raceren ud af Sct. Jørgensgade, med en nummerplade i en snor
rundt om halsen. Imponerende hukommelse, det er jo immervæk over 50 år siden!!
Senere fortæller Villy Poulsen, at da han var dreng (i starten af 50’erne) kom han meget på et
gartneri ude i Åsum og en søndag tidligt om morgenen hørte han 7R’en på fuld rulle ud af
Kertemindevejen. Det var Henrik Bækgaard der testede, så det kunne høres ud over hele sognet.
Villy Poulsen kom som dreng meget hos Poul Kalør og kendte selvfølgelig 7R’en og den
eminente sound.
Via en anden af Jørgen Iversens MC kontakter kom jeg i forbindelse med Henrik Bækgaards søn
Ole Bækgaard, så blev der virkelig taget hul på historien om den fynske 7R.
THE BOY RACER
AJS 7R er en 350 ccm éncylindret fabriksracer, også kendt som ”The Boy Racer”. Den blev
produceret fra februar 1948 til 1963 af den engelske AMC fabrik. Fabrikkens intentioner var at
give den seriøse privatkører mulighed for at erhverve en racer der var konkurrencedygtig og
samtidig økonomisk opnåelig, en model for de seriøse ”drenge”. Motorens opbygning var med en
enkelt overliggende knastaksel, den var rimelig nem at servicere, uden brug af alt for avanceret
værktøj. Det er blevet kendetegnet for 7R motorerne at de er pålidelige og holdbare, det gælder
også for de 7R motorer der senere udvikler op til 42 bhk.
AJS 7R motoren var udviklet af Phil Walker for AJS på basis af den førkrigstids model af R7 der
blev sat i produktion i 1926. R7 modellen var også med OHC, det var dog også stort set det
eneste de to modeller har tilfælles. 7R´en blev en tidløs klassiker, bl.a. udstyret med
karakteristiske dæksler af magnesium.
7R modellen var fra starten i 1948 ikke helt på højde med Velocettes 350 ccm dobbelt knastaksel
modeller, men 7R motoren havde alligevel potentialet til at kunne levere 42 bhk efter få års

udvikling. I 1948 var den benzin der generelt var til rådighed på 78 oktan og kompressionen på
7R’en var derfor kun på 8,45:1, alligevel producerede den 32 bhk. Gode præstationer af en
motorcykel der kun vejede 129 kg!
I 1954 kørte Bob McIngtyre på en AJS 7R og vandt overlegent Junior Manx GP, i samme uge og
på samme 7R kom han ind på en 2. plads i Senior Manx GP klassen på Isle of Man.
I 1960 i Ulsters GP førte Alan Shepherd på AJS 7R længe over John Surtees der kørte på MV
Agustas 4 cylindrede fabriksracer. På trods af at MV Agusta vandt racet, fordi 7R’en sprang
knastkæden! nedlagde MV Agustas fabriksteam alligevel protest og ville have 7R’en målt, den
holdt præcis 349,08 ccm.
I 1961 kørte Mike Hailwood omgangstider på Isle of Man på 155,2 km/t, på en privatanmeldt
AJS 7R. Det var hurtigere end nogen anden før havde præsteret i Junior Manx GP.
I 1954 borede svenskeren Bill Nilsson en 7R Boy Racer op til 500 cc med målene 80x96mm, og
blev verdensmester i Motocross samme år på modellen. I 1958 kunne AMC også se fidusen og
introducerede Matchless G50 motoren med målene 90x87mm.
I 1949 KOM AJS 7R BOY RACEREN TIL FYN.
I starten af 1949 fik den danske importør af AJS/Matchless Firmaet Fred. Rasmussen fra Odense,
dispositionsret over en AJS 7R Boy Racer 1948 model, med motor nr. 48/7R/575.
Fred. Rasmussen stillede 7R’en til rådighed for den kendte fynske motorsportsmand Poul
Kalør. Fynske Poul Kalør blev dermed den første dansker der fik mulighed for at kørte race på
en 7R.
Poul Kalør kørte en række TT løb på 7R’en, både herhjemme og i udlandet.
Det gav flotte placeringer i internationale løb både i Finland og Sverige.
I 1949 kørte Poul Kalør på 7R’en i Finlands GP. Senere i 1949 var det Gardemoen (Flyveplads) i
Norge (28. september 1949) hvor han også fik en fornem placering.
Til undertegnede fortalte han engang i 60’erne en spændende beretning om en træningstur under
det Finske GP. Han havde holdt en anden kører stangen over flere hårde omgange. Senere i
Ryttergården erfarede Poul Kalør, at det var den berømte finske TT kører Lampinen han havde
dystet imod og klaret sig så flot over for.
Firmaet Fred. Rasmussen stillede også i en årrække hvert år en ny AJS trial model til rådighed for
Poul Kalør. Fred. Rasmussen var også i en periode Poul Kalørs arbejdsgiver.
I 1950 udlånte Fred. Rasmussen AJS 7R’en til Erhard Fisker der brugte AJS 7R’en til et TT race
på Gardemoen i Norge. AJS 7R’en gjorde tilsyneladende så godt et indtryk på Erhard Fisker, at
han mange år senere, efter at AJS 7R’en havde ført en omtumlet tilværelse, erhvervede den.

HENRIK BÆKGAARD (SEJERSEN)
I eftersommeren 1950 køber Motorcykelforhandler Wærenstrøm i Strømmen i Randers AJS 7R
1948 modellen med motor nr. 48/7R/575, han stiller den til rådighed for Henrik Bækgaard (Født
1911 Død 1971).
Henrik Bækgaard var medlem af Randers Motorsports Klub og på trods af hans hidtil noget
tvivlsomme materiel, havde han klaret sig flot i flere motorsports sammenhænge.
Henrik Bækgaard kørte bl.a. på en AJS R7 fra 1929 som først endelig blev skrottet i juli 1951!
1. oktober 1950 stiller Henrik Bækgaard til løb i Fangel på AJS 7R’en
Læs i næste nummer af Klang og Kvalitet, den videre beretning om: AJS 7R 1948 modellen med
motor nr. 48/7R/575, og om de motorsportsfolk der førte den til sejr.
Poul Kalør havde i flere år et MC værksted i Skt. Jørgensgade nr. 46, jeg var i lære (1964-68) hos
N.V. Jensen der havde mekaniskværksted i Skt. Jørgensgade nr. 50. Poul Kalør var den første der
kom i lære hos N.V. i 1929 som MC mekanikker, jeg var den sidste der er udlært som
maskinarbejder hos N.V.

MC-Shop samt Mekanisk Værksted
FA. Værkstedet
Speciale i PRI samt UNIT, TRIUMPH. Med 40 års erfaring.
Vi taler især Engelske cykler, men laver også de fleste andre mærker.
Middelfartvej 118. 5200 Odense V.
Tlf: 66167717 Fax: 66167712
Åbn. Tid: Tirs-Fre 12.30-17.00
Indehaver: Steffen Hansen.

Fra Danmarks Veteran Motorcykelklubs artikelserie om foreningen ”Gnisten”
og dens medlemmer. Denne gang medlem nr. 792, Jørgen Iversen, Vissenbjerg,
At Jørgen Iversen er af den gode årgang 34 ses knapt nok, måske fordi han stadig nyder at passe sin
virksomhed, Bred Hegn i 4, 5 måske 6 timer om dagen med at fremstille trådvareprodukter og
holder sig i gang med det.
Jørgen er født og opvokset i Odense for enden af
Skibhusvej helt ude ved Fynsværket, men før det blev
bygget og er fynbo med stort ”F”, som han siger.
Faderen var skrædder, men den vej skulle Jørgen ikke
træde, for som faderen sagde: ”Bare vent; vi ender alle
som lappeskræddere” og sådan er det vel egentlig også
gået. I bare to år har han været uden for Fyn, og det var
efter han var færdig som produktionsingeniør og havde
fået job i Næstved. Det var de to sorteste år i mit liv!
fortæller han.
Jørgen kom i lære som kleinsmed hos Emil Neckelmann
i Odense, men det med motorcykler lå egentlig ikke lige
for. Mens andre af de senere kendte navne allerede var i
fuld gang med motorcykler, lavede han trædecykler af
forskellig slags, der blev stiftet klubber og lavet
konkurrencer ”og jeg ved ikke hvad”, men alt sammen
noget med trædecykler sammen med lærekammeraten,
Henning Andersen, som også blev et kendt navn i
motorsportskredse, men da genboen på Skibhusvej var
kommet i gang med at vedligeholde på en JAP for en
kører, blev interessen for motorcykler også vakt.
Mens han var i lære, byggede han så selv en
motorcykel op fra bunden. Det var på basis af en ny
Villiers motor på 200cc, som blev droslet ned til
175cc, at han byggede en motorcykel til
hastighedstrial, som det hed dengang. Den
hjemmebyggede var klar, da han blev 18 år. Motoren
skulle for øvrigt købes på afbetaling hos Th. Krog, der
senere stiftede Gnisten og var første ceremonimester.
Jørgens far var imod det med motorcykler og ville
længe ikke være med til at skrive under på
købekontrakten, men da Jørgen så gik i sultestrejke,
tog moderen affære og belærte faderen med ”Herre
gud, kan du da ikke se, at det er det drengen vil!”. Så
gav faderen sig.
Motoren blev købt, og Jørgen byggede så selv alt det
andet efter eget hoved. At han ikke var helt skæv til at

ygge motorcykler og at talentet heller ikke fejlede noget, får vi bevis for i en avisartikel fra 1953,
hvor vi kan læse, at han som 19årig skabte sensation ved at køre kendte navne som Erhard Fisker og
Jørgen ”Berlin Rasmussen bagud på den hjemmebyggede Villiers. Vi har et billede af den
selvbevidste unge mand med sin Villiers, iført læderbukser, som det fædrende ophav for øvrigt
havde syet. Faderen var i mellemtiden blevet så interesseret, at han var med til de fleste løb, som
Jørgen kom til at køre.
I et år kørte han på den
hjemmebyggede Villiers, resten af
livet blev det så på Norton (bortset
fra en kortere periode på Royal
Enfield, som godt nok var hurtig,
men ikke stabil nok), så i 1953
begyndte han at køre motocross på
en Norton 500T, som Th. Krog
havde importeret. Den var
stivstellet og bygget til trial, og
derfor ikke så velegnet til
motocross, men som han siger:
”Alle mine cykler har jeg bygget
selv, og Norton 500T blev bygget
om til fjedrende bagstel.
I 1965 var han tilbage på Fyn og begyndte som en af de første i landet at køre med i den nye
disciplin, bedømt trial og havde nogle pragtfulde år med det indtil 1973. Der blev kørt løb i
Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Skotland. Flere gange var han på landsholdet og var også
med til at vinde bronzemedalje flere gange. Det med kun at køre Norton holder heller ikke helt stik
her, for da der ligesom skulle ske noget mere, gik han over til at køre Bultaco, som han gennemførte
ISDT på i Skotland i 1972. Der er et flot billede fra den begivenhed. Her fik han for øvrigt en
præmie, som han stolt viser frem for at gennemføre løbet og blive placeret i den bedste tredjedel.
Da han havde gennemført den store udfordring, som
ISDT løbet er for en privatkører og ligeledes oplevet,
hvor gode kørere de rigtig gode var, var det ikke
længere så sjovt og udfordrende at køre i det hjemlige
terræn , og han begyndte i stedet at lave trial løb for
andre. ”Barbeblonde”- løbet, som er opkaldt efter hans
lyse skæg, køres stadig.
I 1990 spurgte Marius Poulsen, om det ikke var noget at
komme med i Gnisten, og det betragter han den dag i
dag som en stor ære, at det netop var på anbefaling af
Marius Poulsen, der jo dengang var den store guru i
motorsport på Fyn, at han blev medlem. I sæsonen
1991/1992 var Jørgen selv ceremonimester i
foreningen.

Mens vi kigger i scrapbogen og snakken går, får jeg at vide, at tilknytningen til DVM i høj grad
skyldes tidligere nævnte Henning Andersen, som desværre døde sidste år. Et stykke hen i 60’erne
var han kommet i besiddelse af en Triumph fra 1926, som gik videre til Jørgen, og som for øvrigt
stadig er på Fyn.
Der knytter sig den pudsige historie til, hvordan han kom i besiddelse af den. Det var Svend
Conrad, som også er et kendt navn i fynsk motorsport, der var på vej hjem til frokost på cykel. I et
kryds kommer han til at holde ved siden af en lastbil med en vrag af en motorcykel på ladet. ”Hvor
skal I hen med den?” får han råbt ind gennem det åbentstående vindue – ”På lossepladsen” lyder
svaret. ”Jamen kan I så ikke køre den ud på min adresse i stedet, så får I en 50’er for det”, og sådan
kom den så ud til Svend Conrad og senere til Henning Andersen og videre til Jørgen Iversen.
Senere kom der en BSA Blue Star fra 1934 til. Nu er vi henne ved ca. 1970, og til den knytter sig
den historie, at han fik den forærende i forbindelse med en handel, hvor en medarbejder på
virksomheden fik lov til at købe en Hanomag til samme pris som forhandleren ville give. BSA’en
ville han absolut forære Jørgen uden beregning. ”Den bliver aldrig til motorcykel igen” blev der
sagt, men det blev den, og den er stadig kørende i Vissenbjerg- området.
Det der med, at alt absolut skal være helt
originalt, har aldrig sagt Jørgen så meget,
og nu er det i højere grad 50’er og 60’er
cykler, der interesserer ham, og han
bygger dem helst selv op fra bunden, og
går ikke af vejen for at konstruere dele
selv, bare det er så stilrent som muligt.
Vi skal ud at se på cyklerne, en Norton
med 750cc Dunstall motor, samt en 500cc
encylindret Norton, der er bygget op i trial
stil, hvor han har bygget den meget lange
slaglængde om, så motoren nu nærmest er
kvadratisk. Begge cykler er præget af flot,
håndværksmæssigt arbejde.
Jeg får også at vide, at han to gange har lidt nederlag ved, at en Norton har svigtet på langtur. Første
gang på vej til Isle of Man, anden gang var i Norge, så nu er han færdig med at køre langtur på de
gamle cykler og har fået anskaffet sig en meget flot Honda GB 500 Clubman til det formål.
Hondaen’s klassiske stil passer jo også fint ind i samlingen.
I værkstedet i kælderen skal vi lige se det nye
spændende projekt, som bliver en JAWA
speedway motor bygget ind i et Norton stel. Alt
laver og tilpasser han selvfølgelig selv, og det
bliver spændende at se den på gaden. På væggen
hænger præmietavlen, og jeg får lige taget et
billede med den præmie, han fik i ISDT løbet i
Skotland for en placering i bedste tredjedel.

Til slut får jeg lige en bemærkning mere med, og det er, at fruen altid har været indforstået med at
Jørgen ville køre løb, men én gang var det ikke så heldigt (og det bliver han stadig mindet om), det
var mens sønnen ikke var ret gammel, og fruen måtte selv passe virksomheden, huset og den lille
søn, mens Jørgen var i Skotland og køre trial – det var ikke så heldigt!
Tak til Søren Højmark Jensen og DVM for venlig tilladelse til at bruge artiklen!

Mig og min Model 18.
I 1971 købte jeg en A.J.S. Model 18, 1953. Den var egentlig til reparation hos Marius
Poulsen på Faaborgvej, gearkassen var adskilt, den sprang ud af 4.gear, og ejeren ville sælge
den. Vi handlede, med Marius som mellemmand, Marius hjalp mig med at samle
gearkassen, jeg fik papirerne og formaninger om at få den omregistreret i en fart, og jeg
kørte hjem.
Næste dag, ud til Sorte Carlo i Vigerslev, for at købe nogle brugte dele. De knap så
ramponerede brugte dele løste problemet. Den 1-cyl. Stivsteller 500 cc bar præg af senere
tids dagligt brug, men var ellers i ganske god stand. Styret var gravrustent og lyddæmperen
var revnet, så jeg købte et bredt styr og en mini-zoom lyddæmper inde hos Bruun-Larsen.
Bremsebelægningerne blev pudset af, og lyset kontrolleret og så var den klar til syn, og dog.
Med den nye mini-zoom var lydniveauet sikkert alt for højt for de grå mænd hos Statens
Biltilsyn. Det gamle trick med grydesvampe duede ikke her, svampene ville hurtigt ende i
rendestenen, i stedet borede nogle huller i en plade som blev monteret med 2 undersænkede
skruer i enden af forrøret, hvilken forskel A.J.S. en blev næsten tyst, men mistede det meste
af effekten, og blev alt for varm. Men den blev synet, der manglede vist en refleks.
Hjemme fra syn og da udstødningen var kølet så meget af at jeg kunne røre ved den, ud med
den lille lyddæmpende dims og i skrotkassen med den. Festen var i gang.
Med en nysynet 500 cc var der ingen grund til at stå og hænge på gadehjørnet, man kunne
lige så godt køre ud for at forskrække nogle knallertkørere. En lige landevej, gerne med lidt
modvind, var helt perfekt, og når en knallertkører så lå hen over sin skæve knallert og
skruede på den indstillelige strålespids, listede man ganske forsigtigt helt op bagved, høj
tænding igen, ned i 2. gear, fuld gas og udenom så tæt på som muligt. Oppe i 4. igen, vendte
man sig om for at kontrollere det skrækslagne udtryk i knægtens ansigt, og slingrede han så
meget at han var ved at køre i grøften, var dagen reddet.
Efter et stykke tid steg olieforbruget og den røg hvidt. Af med topstykket, motoren havde
stået stille i lang tid på et tidspunkt, for der var tæret et spor hele vejen rundt ca. midt i
cylinderen. Motorcykelforhandlerne eller motorrenoveringsfirmaerne i Odense kunne ikke
hjælpe mig med et større stempel, men Marius mente, at N. V. Jensen i Sct. Jørgensgade
kunne. Nu var N. V. ikke lige typen, som sprang ud af døren og spurgte: Hvad skal der
være, unge mand? Men han kunne godt se mit problem, og efter lidt snak besluttede han
alligevel at sælge mig et overstørrelse stempel og bore cylinderen.
Hjemme i garagen pillede jeg ventilerne ud af topstykket, udstødningsventilen var medtaget,
N. V. prøvede at rette den af, men det var ikke godt. Igen blev jeg reddet af N. V., som
solgte mig en udmærket brugt, afrettet ventil. Måske hjalp det lidt, at N. V. selv kørte
Matchless G80s, finere end ny og med nogle af N. V.’s egne forbedringer indbygget. F. eks.
havde han boret ¼” af krumtapbøsset i timingsiden ud og monteret et smalt rulleleje som
ekstra støtte. En gang imellem kunne man se og høre N. V. på G80 i kittel og sixpence rundt
omkring i byen.
Jeg samlede motoren og fik hurtigt tilkørt. Den kørte hver dag, og det gamle firkantede
lakridsbagdæk blev hurtigt slidt op. På med et T. T. 100, sikke en forskel. Efterhånden blev

transmissionen lidt slasket. Da jeg kiggede til forkæden, hang den knastør og slap og på vej
til at ruste. En Matchless, som jeg tidligere havde rodet lidt med, havde selv sørget for at
lække motorolie ud til forkæden, kædekassen havde også selv sørget for at regulere
oliestanden.
Nå, ud til Renold efter en ny kæde, samtidig gearede jeg lidt op med et større kædehjul på
krumtappen. Jeg havde fået et tip mod utætte forkædekasser. Varm motoren lidt, smør godt
med stift fedt på forkæden, monter yderdækslet, start motoren og giv omgående godt med
gas, meningen er at fedtet skal slynges ud i samlingen og således lave en primær primær
tætning, inden man fylder olie på. Jeg kørte meget AJS, næsten hver onsdag aften var jeg
ude at se moto-cross-træning, på Højbjerg. Én søndag kørte jeg Fyn rundt langs kysten,
bare for at køre, startede i Kerteminde, holdt en pause i Assens, spiste en is og kiggede på
en meget varm oliedryppende Ariel V.H. nede ved færgelejet, derefter videre rundt.
Én søndag var jeg til E. M. sidevognsmoto-cross på Sophienholm. To schweiziske machobrødre
på Norton Wasp var suveræne. Det meste af tiden var de så langt foran, at jeg rigtigt
kunne nyde dem angribe den lange bakke, og skifte til 4. ca. midt på, det lød supergodt. Ude
på parkeringspladsen holdt mange nye og fine motorcykler parkeret, bl.a. en Gold Star med
benzinindsprøjtning, og en custom bygget Rocket 3. Især lyddæmperne, som var udformet
som et over- under haglgevær og hældede 110 grader bagud, var imponerende. Jeg kom til
at fortælle Kurt Littau, at AJS’en stod parkeret, som en grim ælling blandt alle de fine
nypudsede MC’er af alle slags. Siden blev den udelukkende omtalt som Den grimme
Ælling. Med en god del misundelse, beundrede jeg andre folks AMC’er. N. V. og Paul
Beton, havde detaljer, som kvadrat motorer alu-cylindre, automatisk tændingsregulering,
luftfilter fuldnav og baghjulsaffjedring m.m.
Min AJS blev vanskeligere at starte og en gang, hvor jeg virkelig havde tippet karburatoren,
så benzinen flød, adskillige gange, sprang den endelig i gang. Så fik den bare nogle
omdrejninger, og pludselig lød et højt knald og dynamoendedækslet hang og dinglede i
ledningerne, ved siden af mit ben. Der var lækket benzin i et passende blandingsforhold ind
i dynamoen, og gnisterne fra D-kullet havde fungeret som tændrør. Jeg ledte efter en anden
magnet uden held. I takt med at min kondition blev bedre, forringedes min tiltro til mærket,
og efter nogle motorstop og lange skubbeture hjem, skilte jeg magneten ad og
kondensatoren smuldrede i mine fingre. Jeg forsøgte at montere en kondensator fra en bil,
uden held. Så forsøgte jeg at lave batteritænding, den kunne også starte og gå i tomgang,
men bare med en smule omdrejninger sprang gnisterne i tændrøret alle mulige mærkelige
steder.
Kurt Littau havde hørt om mine problemer, og skulle bruge et stel med papirer til et AJS
500 cc off-road projekt. Et symbolsk beløb skiftede hænder, og Kurt kørte af sted med
AJS’en på sin trailer. Det eneste, jeg havde tilbage, var et brugt stempel, som stod på en
hylde og var næsten glemt, indtil nogle fingernemme typer narrede det fra mig. Vi i slænget
var inviteret til bryllup, og det blev foreslået at lave et slags bryllupstrofæ, med en fint drejet
sokkel af ædeltræ, med indgraveret messingemblem, højglanspoleret AJS stempel med en
miniature model af et brudepar limet til toppen. Brudeparret tog det meget pænt. Jeg har
senere tænkt på, at symbolikken kan misforstås. Jeg vil nødig limes fast på en stempeltop, i
røg, støj og ulidelig varme. Pladsen er trang, der er mange op- og nedture og utallige
dødpunkter. Sidst, men ikke mindst, brudgommen kunne ikke fordrage engelske

motorcykler. Men ægteskabet kører fint, med hus på landet, Mercedes Benz, heste og
hunde, børn og børnebørn. Sådan nogle AMC-dele virker bare.
Kurt fik lavet en rigtig fin AJS med blå competition-tank. Men jeg blev noget overrasket, da
jeg så, at han havde brugt motor og dynamo fra Den grimme Ælling. Kurt kørte meget på
den i mange år, og for 3-4 år siden mente han at nu trængte motoren også til et større
eftersyn, han havde aldrig haft den skilt ad, og jeg tror ikke, at han nåede det.
Gæstered.
Stumpemarked i Vissenbjerg-hallerne den 30. januar 2010
Albion MC har lejet en klubstand, hvor du har mulighed for at sælge dine
overskydende motorcykel stumper.
Tanken er at vi skiftes ad til at bemande klubstanden og hvis du vil sælge
stumper bør du have mærkesedler på dine stumper, således at den som bemander
standen kan sælge dine stumper selvom du evt. ikke er til stede på standen.
Vi mødes til morgenparade ved standen kl ? for fælles opstilling og diverse
aftaler om bemandning.
På gensyn,
Bestyrelsen
Englændertræf på Torvet i Herning
Vi er en lokal klub for engelske motorcykler beliggende i Hammerum ved Herning.
Sidste år i juni afholdte vi for første gang et ”Englændertræf på Torvet i Herning”.
Dette stævne havde et meget pænt antal deltagere. Af denne grund vil vi igen i 2010 i
samarbejde med City Herning afholde ”Englændertræf”.Lørdag den 12. juni 2010 fra
kl. 11:00 – 13:00.
Fra kl. 10:30 serveres kaffe for deltagerne. Efter træffet kører vi ud til klubben for at
grille. Tilkørsel til Torvet skal ske ad Mindegade.
Se mere på: www.gb-club.dk

NYT: Filmaften i Albion MC
For at fordrive tiden op til den nye sæson har bestyrelsen besluttet at søsætte et Albion
filmarrangement. Imidlertid er Føniks i Kongensgade er lukket og ”Fanny, en glædespiges
erindringer” er taget af plakaten, så vi har måttet finde på noget andet.
Torsdag den 18. marts mødes vi derfor i Fraugde MC’s lokaler kl. 19.00 (Klippevej 7
5220 Odense SØ). Medbring selv drikkevarer. Ingen af filmene er tekstede på dansk.
Aftenens program er:
1. On any Sunday
Dokumentarfilm fra 1971 om motorcykelsport. Filmen kommer omkring Dirt Track, Hill
Climb, 6 Days Trials, Road Race, Scrambling, Desert Racing, Is-Speedway med videre. Vi
ser kørere som Mert Lawwill, Malcolm Smith, Gene Romero, Dick Mann og mange andre
navne fra den amerikanske motorsportshistorie – inkl. Steve McQueen.
2. Classic Racer Experience
En kommenteret runde på Isle of Man TT Circuit, filmet fra Dave Ropers Matchless G50.
Og, hvis vi kan nå det:
3. Manx TT 1950
En af Castrols fine film om Isle of Man TT. Norton sad hårdt på både Junior og Senior
TT’et og tog de første 3 pladser med deres nye Featherbed-maskiner. Mange kendte navne
spadserer rundt i pitten og nostalgien er tommetyk.

”44 års – racet ” på Sviestad.
For mange motorsportsinteresserede, har Linköping Motorstadion i Östergötland,
topplacering på listen over de årlige tilbagevendende begivenheder, når det handler
om Classic Racing.
Det foregår som regel første weekend i august, d.v.s. en uge efter Albion Rally.
Flere Albion-medlemmer, her i blandt formand Ole Bay, var sulten efter en god solid
motorcykeltur, krydret med Classic Race oplevelser. Derfor var det oplagt, at slå
følge og lave en fælles udflugt til Linköping i Sverige. Andre Albion´er havde på
hver deres måde, allerede planlagt en tur til Sviestad, som banen uden for Linköping
ofte kaldes i racer-kredse.
Min Bonneville blev pakket med det sædvanlige udstyr, næsten som om jeg skulle
jorden rundt. Hans Mangor rammer nok plet, når han med rette betegner min
oppakning med ordene: ”Ud og hjemtransport af unødvendigt gods !”
Turen startede onsdag formiddag, hvor jeg kørte til Ole´s domicil i Bellinge.
Undervejs var jeg lidt spændt på, hvilken af Ole´s fine motorcykler, han ville vælge
til turen. I indkørslen stod hans elegante Moto Guzzi Le Mans, pakket og køreklar.
Kort forinden havde OUH-maskinarbejderen ”snoet ” en lille fin bagagebæger i
rustfri rør, hvorpå telt, sovepose og andet proviant var fastgjort.
Vejret var sommerligt og alt tegnede til, at vi var ved begyndelsen til en god tur.
Ole foreslog, at vi skulle holde ind hos Hans Mangor i Langeskov. Vi håbede på, at
han havde bestemt sig til at tage med. Ved tidligere forespørgsler, - om han ville med,
lød det nærmest som om, han var blevet radikal. Efter mange års kendskab og
venskab, er det for længst gået op for os, at Hans meget gerne gæster broderlandet i
øst. Ind i mellem mistænkes han endda for, at være en slags motorinteresseret
skabssvensker, hvis hjerte naturligvis banker med lange slag for Norton. Tidligere var
han daglig bruger af Volvo og senere Saab, som han ofte kaldte: ”Min underlige
svenske tingest”. Bag husfacaden gemmer sig blå-gule lækkerier, som Hedlund,
Husqvarna og ERM. Vi har også oplevet, at Hans kan udstråle en sand lykke ved
f.eks., at lytte til en Scania Vabis og Bolinder Muntell. Desuden har han mindst én
gang, fungeret som kurér af et større parti snus fra Sverige til DK. Hans besidder
mange andre kvaliteter. Efter min mening er han måske Østfyns bedste
vejgrøftmekaniker. Derfor er han selve trygheden, at følges med gennem dybe skove
og på øde landeveje, når man har hang til gamle motorcykler.
Da Ole og jeg ankom til Langeskov, stod Commando´en allerede pakket og klar til
turen. Og kort efter satte vi kurs mod Storebæltsbroen og Sjælland.

Vi havde masser af tid, derfor valgte vi en alternativ rute og kørte ad smukke veje
mod Helsingør, via Sorø, Holbæk, Frederikssund, Hillerød og Fredensborg.
På Scanline-færgens soldæk, nød vi turen over det blanke Øresund, og konstaterede
endnu en gang, at Kronborg er et unikt syn set fra søsiden.
På udturen var vi indstillet på, at undgå alt for meget motorvejskørsel. Derfor var det
oplagt at vælge en spændende rute, gennem det smukke og vidtstrakte svenske
landskab.
Fra Helsingborg fulgte vi E 4 til Åstorp. Her drejede vi fra motorvejen og fortsatte ad
almindelige landevej mod Hässelholm. Selvom Skåne er den tættest befolkede
landsdel i Sverige ( 1,1 million ), skal man ikke ret langt væk fra kystområdet, førend
det er utroligt afslappende at køre motorcykel. De sydsvenske landeveje er af god
kvalitet og trafiktætheden er mærkbart mindre end i DK. Men ingen roser uden torne.
Mange steder bruges dobbelt stålwire, som erstatning for midterrabat. Det kan virke
lidt afskrækkende på os motorcyklister.
Kort før Hässelholm tog vi en pause ved et traktørsted, som Hans og jeg havde god
erfaring med fra en tidligere tur. Stedet ånder af enkelthed, der vækker tillid hos
motorcyklister, som er klædt i støvede Belstaff-dress. Dagens Ret med fri salatbar,
drikkelse og efterfølgende kaffe, kostede 65 sv.kr. (ca. 45 dk.kr.) Det er ikke helt
uden grund, at nogle kalder svenske penge: ”Swerubler”. Dagens menu fristede dog
ikke Le Mans-køreren. Formanden fandt Dagens Ret kedeligt og mangelfuld,
muligvis fordi det hverken ikke indeholdt spagetti eller pasta.
Mens vi sad på terrassen og nød maden, blev vores motorcykler beundret af en ældre
herre, som havde god tid til at vente, til vi skulle af sted igen. Vi blev fotograferet og
måtte besvare mange gode spørgsmål om vores motorcykler. Manden havde engang
haft en BSA, fortalte han.
Turen gik videre mod Växjö og Älvestad, hvor vi fulgte skiltene til den stedlige
campingplads, som var smukt beliggende ved en skovsø. Her har jeg været før,
udbrød Ole, mens han gik i gang med og vise Hans de gode pladser ned mod søen.
Pladsen var godt og vel fyldt op med gæster og der var stadig kø af nyankommende i
receptionen. Vi studerede priserne og syntes 3 x 145 kr. var ret dyrt, for de få
nattetimer vi havde behov for. Derfor trak vi os og blev enige om at finde et mere
ydmygt sted. Længere nord på holdt vi ind på en rasteplads for at sondere terrænet.
Her var alt hvad vi havde behov for. Bord med bænke, toiletter med varmt vand, en
udendørshane til drikkevand, med mindst 6 Bar tryk, som virkede voldsomt til
tandbørstning. Pladsen havde fine græsarealer og en lille sø.
Spørgsmålet var kun, - må man telte på en rasteplads ? Det havde vi mindst tre
forskellige formodninger om. Ole bankede på døren til en Bo-bil og spurgte om det

var tilladt. De svarede: Ja naturligvis ! Da vi havde stillet vores tre telte op, hyggede
vi os med en aftenpilsner, ved et af pladsens borde. Og for Gud ved hvilken gang,
genopfriskede vi vores indre fatamorgana om engelske motorcyklers storhed og
utrøstelige fald. Alt imens flere andre ankom og indrettede sig for natten.
Torsdag:
Torsdag morgen fortsatte vi til Vrigstad, hvor vi satte os ind på en udendørs-kafé og
fik morgenkaffe.
Vores næste mål var Björkenäs Moped & Motorcykelutställing øst for Gränna. Turen
dertil gik ad små smalle asfalt og grusveje, hvor den hyppigste trafikant sikkert er den
daglige gule postbil. Her kom vi virkelig ud i det stenede og skovrige Småland, som i
areal fylder 2/3 af Danmark. Trods størrelsen bor der kun omkring 700.000
mennesker i Småland.
Efter nogle mil på grusveje, opdagede Hans, at han havde tabt både sovepose og det
liggeunderlag, som han ellers havde ros flere gange undervejs. Mens Ole tankede
benzin på Guzzi´en, kørte Hans og jeg et par mil tilbage, i håb om at finde det tabte,
hvilket dog var forgæves.
Til gengæld fandt vi lidt senere frem til Mcmuseet,
hvor vi samtidig holdt en god
frokostpause. Museet var indrettet i en gammel
lade og havde en omfattende udstilling af
svenske moped´s og især mindre motorcykler.
Besøget var interessant og gav et udmærket
billede af, hvilket slags tohjulet transportmiddel
man typisk har benyttet i området.
Næste etape gik til Mjölby, som ligger i
Ôstergötlands Län. Landskabet ændrede sig fra
skov til dyrkede marker, hvor der var godt gang
i høstarbejdet. Området bliver også kaldt:
Sveriges Kornkammer. I Mjölby stoppede vi
ved et stort butikscenter, hvor vi købte lidt
proviant til de kommende dage. Hans købte sig
en ny sovepose.
Ole Bay og Hans Mangor
Den vestlige himmel begyndte at se lidt truende ud. Motorcyklisters kærlighed til
sorte skyer, bliver vist aldrig helt oprigtigt. Det fik os til at vælge motorvejen og
stramme gaskablet. Derfor gik det lidt for hurtigt gennem Linköping, som ellers er en
spændende by, med et indbyggertal på 100.000. Under den nordiske syvårskrig, blev

yen besat i 1567af den danske hær. Og ca. 30 år senere lod Kong Karl d. 9. sit
rigsråd henrette på torvet.
I dag er Linköping en betydelig industriby, hvor bl.a. størstedelen af Saab´s
flyfabrikker ligger. Lidt nord for byen findes dele af Göta-Kanalen, som for øvrigt er
et besøg værd.
Lidt senere nåede vi vores mål, som var Sviestad-banen, der ligger få km. øst for
Linköping. Vi var kun lige blevet færdige med at rejse teltene, da de mørke og dystre
skyer satte ind med et voldsomt torden og regnvejr. Vi løb over i de store
serveringstelte, som var opstillet i ryttergården hos road-racingfolket. Her sad vi trygt
og tørt og talte om, hvor heldige vi havde været på den lange tur.
Kloakkerne kunne ikke nå at suge de store vandmængder, pludselig sad vi alle i vand
til anklerne, hvis ikke vi orkede at løfte fødderne i en times tid, eller tage sko og
strømper af. Jeg satte utvivlsomt ny personlig rekord i benløft.
Syntes ellers vi var ankommet tidligt, men der var flere hundrede deltagere, som
åbenbart var kommet endnu før, for at få en god plads til deres store kassebiler og
telte i R.R.- ryttergården, som var placeret indenfor asfaltbanens cirkler. Her torsdag
aften lignede det allerede en by, med et net af gader og parceller, som var godt og vel
fyldt op med spændende racere fra mange europæiske lande. Det var som at gå rundt
i et eldorado, fyldt med den ene spændende overraskelse efter den anden.
Aftenen sluttede ved vores telte, hvor vi hyggede os omkring Trangia´en og Ole´s
pulverkaffe.
FREDAG:
Allerede fra morgenstunden startede træningen på asfaltbanen, med et stort felt 50 cc.
racere, her i blandt 3 danskere. Derefter gik det slag i slag med træning og tidskørsel
resten af dagen. Der var 17 forskellige maskinklasser, som alle skulle på banen to
gange. Af tidsmæssige hensyn var enkelte klasser slået sammen, men konkurrencen
var stadig adskilt.
At være tilstede ved motorløb i tre dage, opleves næsten som et 24 timers løb. Man
vælger efter personlig smag og interesse, at kigge på det man finder mest interessant.
Efter nogle timer bliver man mæt og får lyst til at se på noget helt andet, eller måske
tage sig en middagslur, mens det brummer og summer af tunede racere, time efter
time.
Selv om natten vækkes man en gang imellem af motorlyde. Motorbanen ligger
nemlig for enden af Linköping lufthavns start og landingsbane. Saab´s flyfabrikker
ligger også i Linköping, så det sker ofte, at en Grippen overdøver lyden af nok så
meget motorløb.

Ud på eftermiddagen kom Gitte og Ole. De havde to Tiger Cub´er med i VW-
Transporteren. Flere Albion´er dukkede op, bl.a. Niels Ole Hald, der havde sønnerne
Markus og Mads + tre trialcykler med. Også Lars Vølund indfandt sig på Trial
campingpladsen. Lars havde sin datter Kamilla med, de var på en længere
motorcykeltur på hans 3 cylindrede Triumph Thunderbird.
Nu og da hilste vi på flere andre Albionfolk, bl.a. Ove Sten Andersen, Bent Sørup,
Johnny Gregersen, Ulla og Knud Erik Sørensen m.fl..
Vi fik også en hyggelig snak med Jens Folmer Kron, der som bekendt var udsat for et
slemt styrt på Ring Djursland tidligere på året. Årsagen til styrtet var, at alu-styret på
hans Trident-racer knækkede i højre side. Uheldet skete på vej ud på langsiden, hvor
der er en kort stejl bakke, som får de hurtigste racere til at løfte forhjulet. Da Jens
lander med forhjulet, – knækker styret og bremsegrebet bliver presset ind mod kåben.
I den høje fart var det umuligt, at undgå et voldsomt styrt.
Det var dejligt igen, at opleve ham i fin form og med lyst til at genoptage sporten
næste år.
Heldigvis kunne vi nyde synet og ikke mindst lyden af mange andre Rocet 3 og
Trident-racere, som altid gør en god figur. Det fik os til at filosofere lidt over den 3
cylindrede brittes historie. Den blev produceret fra 1968 til 1977. Trident´en blev en
kæmpe succes på racerbanerne, men populariteten smittede desværre ikke
tilstrækkeligt af på salget af gadecykler. Der findes nok ikke nogen enkel forklaring
på dette.
Fredag aften var der irsk folkemusik og hyggelig stemning omkring de store telte.
Ole Christoff gav musikerne sin musikalske blåstempling, hvorefter han nærmest lod
sig nedsænke i en dyb rokkende narkose, støttet af en smilende Gitte.
Lørdag:
Lørdag og søndag var der virkelig gang i dén. Det væltede ind med tilskuere, mange
hundrede på fine gademotorcykler. Rundt omkring blev der rejst små markedstelte og
butikker med fristende udstyr og stumper. Alt lige fra nyfremstillede Featherbed-stel
til T-shirts.
Vi besøgte Motocross afdelingen, som emmede af trivsel. Crossprogrammet var
ganske interessant og omfattende, med et væld af forskellige klasser. Da vi gik rundt i
depotet, fik vi hele tiden øje på nye spændende maskiner. Flere og flere bytter Gold
Star-motorerne ud med Jawa Speedwaymotorer. Forståeligt nok for at spare de fine
gamle BSA-motorer, men alligevel lidt ærgerligt for os nysgerrige tilskuere.
I sidevognsklasserne er der stadig engelske maskiner med, først og fremmest Wasp
Norton, som var aldeles dominerende i 70´erne. I nutidige Classicløb, er der alt
muligt med, selv BMW og Moto Guzzi, som på grund af deres kardantræk, nok ikke
er så lette at geare optimalt til de forskellige baner.

Men hos crosserne er der ikke nær samme teltdisciplin og struktur, som i R.R.-
ryttergården. Cross-campingpladsen er virkelig tæt befolket. Desuden er
campingterrænet ret kuperet. Ofte er det svært at komme helt tæt på cyklerne, på
grund af telte, biler og barduner. Og man undres over, hvordan de får cyklerne ind og
ud derfra. Vi får hurtigt det indtryk, at der bliver skruet mindre og slappet mere af hos
”crosserne”, end hos road-racerfolket.
Også her var der mange danske deltagere,
som gav sig tid til en hyggesnak med
forbipasserende, mellem træningerne.
Mens vi gik rundt hos crosserne, sprang en
hollænder op fra sin stol og håndhilste på
Hans. ”Er du ikke den berømte Bill
Nielsson”, spurgte den hollandske
crosskører.
Hans måtte skuffe ”sin begejstrede fan”.
Hollænderen gav ikke op, han trak Hans
med hen til sine venner og spurgte: ”Er det
ikke rigtigt – at han ligner den gamle
svenske verdensmester ?” Flere mente, at der ganske rigtigt var ligheder.
Senere sagde Hans med en kende stolthed i stemmen: ”Jeg skal vist have en
foryngelseskur. Fordi *Bill Nielson er ca. 20 år ældre end mig. Han vandt
verdensmesterskabet i 500 cc. motocross på en AJS i 1957 og tre år senere på en
Husqvarna.” (* se note andet steds i bladet )
Vi gik videre til Speedwaybanen, hvor vi satte os og nød nogle starter. Det var sjovt
og se nogle af de gamle Jap-maskiner i funktion. Vi trak også lidt på smilebåndet
over de gamle drenge med
slæbesko og for nogens
vedkommende – ret stramme
sorte læderdragter – særlig
foran.
Ole Christoff og Erik Schjerning på hver sin ged
Jeg fik en snak med den 76 år
gamle svenske Trialkører Kuno
Karlsson, som kørte Scottish
Six Days Trial i 60´erne. Kuno
fortalte: ”Da jeg blev Seksti år,
begyndte jeg og åka Speedway,
- og nu har jeg två Jawa´er !”
Desværre så vi ikke Kuno køre
på slaggerne.

Søndag:
Markus på Montesa, Niels Ole på BSA, Christoff og jeg på Tiger Cub deltog i Trial
både lørdag og søndag. De svenske arrangører havde tildelt mig start nr. 1 og Ole
start nr. 2. Vi gik begge og spøgte med, at det nok blev resultatet bag fra. Ganske
rigtigt ! Da dette To Dages Trial var slut, viste det sig, at spøg blev til ramme alvor.
Samlet blev vi langt fra de sidste. Men jeg blev nummer chok i klassen: Pre-65. Rent
trial-mæssigt gik det ellers meget godt. Men halvdelen af mine strafpoint scorede jeg,
fordi jeg kørte forkert og det var der bestemt ikke råd til, når vores finske og svenske
konkurrenter kørte som sikkerheden selv. Ole reddede den danske ære og fik en flot
femteplads i klassen. Han måtte op på prispallen og modtage folkets hyldest plus en
fin præmie. Niels Ole havde en god dag om lørdagen, men udgik om søndagen på
grund af smerter. Markus fuldførte ikke søndagens løb.
De fleste trialsektioner var uvante for os danskere. Vi kørte op og ned af klipper, som
ligner noget der gør ondt og giver buler – hvis man vælter. Et par steder skulle vi
endda ned gennem et par vandhuller først, så dækkene trak vand og pløre med op af
kanterne. Men det er jo dét, som er ideen med Trial, - ”en prøvelse” i at gennemkøre
vanskeligt terræn fejlfrit.
Selv om klipper ofte er lettere at køre på end man frygter, sidder det alligevel i
baghovedet, at man kan slå sig, hvis man kører ud over afgrundens rand.
Det skortede ellers ikke på support til det danske Trial-hold. Langt ude i det
uoverskuelige svenske vildnis, blev vi flere steder mødt af opmuntrende Albion´er,
som havde taget sig et pusterum, fra det man i gamle dage kaldte ”Væddeløb”.
Søndag eftermiddag begyndte vi så småt at pakke sammen og gøre klar til hjemturen.
Selv om mætheden af race var begyndt at melde sig, skulle vi alligevel lige over og se
”kongeklassen” ( 750 cc. til og med 1972 ) køre finaleløbet. Og det var som altid
spændende og se denne klasse, hvor der virkelig blev kørt stærkt. Et felt på 30 kørere,
på Honda, Moto Guzzi, Ducati, Laverda, BMW, Yamaha, Norton Atlas, Seeley
Commando, Seeley Bonneville, Rob North Rocet 3 og Trident.
Som tidligere nævnt, deltog Jens Folmer Kron ikke, på grund af sit alvorlige styrt
tidligere på sæsonen. Derfor var det spændende, hvem der først skulle have det
ternede flag. Løbet gik over 12 omgange og banen er ca. 3 km. lang.
Efter nogle omgange tegnede der sig et opgør mellem en super hurtig Ducati og et par
3-cylindrede Trident´er. Overraskende for mig var det, at Geir Jacobsen på en Seeley
Bonneville med fire ventilet topstykke, formåede at holde en plads blandt de fem
hurtigste løbet igennem. Bag ham var mange med betydelig mere effekt.
Ducatikøreren fik tilkæmpet sig et forspring på 50 meter, som han holdt løbet
igennem. Men jævnbyrdigheden var så stor, at små nedbremsningsfejl hurtigt kunne
ændre på resultatet. - - - Det var motorløb – når det er bedst.

Tiden var kommet hvor vi skulle starte på hjemturen. Vi valgte at følge vej 35 til
Åtvidaberg. Herfra kørte vi af skønne og kurverige veje til Kisa. Turen fortsatte
sydpå mod Vimmerby, Hultsfred og Växjö. Ved Osby passerede vi grænsen til
Skåne. Ole foreslog at vi skulle finde en lejrplads for natten. Bag en Statoil
tankstation var en rasteplads og et offentligt grønt område rundt om en lille sø. Her
var alt hvad vi havde behov for, tilmed belysning over borde og bænke. Da vi senere
gik op til tanken for at handle ind, fandt vi ud af, at vi teltede i et historisk område. Vi
befandt os midt i Gønge og Snaphaneland. Og pladsen vi boede på, var opkaldt efter
en af de gamle partisaner: ”Lars Dufwa”. Vi kender lidt til Gøngerne fra vores egen
historie. Men det var her i Nordøst-Skåne, at Gøngerne boede dybt inde i de store
skove.
Kort fortalt var gøngerne dygtige bøssesmede og lavede selv krudt.
Snaphanerne var uorganiserede unge mænd, som var hurtige til at betjene
flintebøsserne mod den svenske hær.
Karl d.11. besluttede at statuere et eksempel. Alle gårde skulle brændes af og alle
mænd mellem 15 og 65 skulle skydes. Senere mere raffinerede henrettelsesmetoder,
at skyde dem var for humant. De blev spiddet levende og udstillet til skræk og
advarsel. Mange nåede at flygte til skovs og var man ikke Snaphane – så blev man
det !
Anderledes fredsommeligt var der denne aften, hvor vi kogte kaffe og spiste
smörgåsa under lampens skær, mens Ole bl.a. fortalte om sin AJS Twin og hans
forventnings glæde til denne spændende motor.
Mandag:
Undervejs mod Hässelholm, måtte vi for første gang på turen trække i regntøjet. Først
da vi nærmede os Øresundsbroen begyndte det at klare op.
Syd for København
tankede vi benzin og
pakkede regntøjet i
taskerne. Nu var det
som om, vi bare skulle
hjemad i en fart. Næste
korte stop var ved
Storebæltsbroen og lidt
senere holdt vi udenfor
Hans´s hus i Langeskov,
hvor vi kunne takke
hinanden for en rigtig
god motorcykeltur.
Erik Schjerning

Hybrid Scrambler
At vinde et verdensmesterskab i motocross kræver et tæt samarbejde mellem kører og
fabrik. Men der er ingen regel uden undtagelse.
Svenskeren Bill Nielsson havde haft en god sæson i 1956, hvor han vandt mange
førstepladser på sin BSA Gold Star. Men den unge svensker havde andre planer for
næste sæson.
Han købte Olle Nygren’s 54 model AJS 7R Boy Racer og startede straks efter jul
med sit projekt. Og han lavede det meste selv i sit eget værksted. Han ville starte med
at ændre den fra 348cc til noget, der kom så tæt på 500cc som muligt.
Cylinderboringen blev ændret fra 74mm til 80mm. Han drejede et par nye svinghjul
til krumtappen og ændrede slaglængden fra 81 til 96mm. Dette betød en slaglængde
på 483cc. Forbrændingskammeret blev tilpasset til et Mahle stempel med flad top.
GP karburatoren blev skiftet ud med en Amal 10 TT og for at få et bedre bundtræk
blev der monteret mindre ventiler, end dem, der normalt bruges til roadracing.
Dette og den lange slaglængde gav motoren en rigtig god karakteristik til cross.
Cyklen blev forsynet med en ekstra stor luftfilterboks. Udstødningsrøret blev lagt ind
under de forreste rør på dobbeltrørrammen, på indersiden af højre fodhviler og under
BSA gearkassen. Gearkassens hovedaksel blev tilpasset en Burman kobling, så
primærkædekassen kunne gøres en tomme smallere.
Også stellet blev tilpasset til Nielsson, som ikke har så lange ben. Der blev lavet
lavere sædehøjde og diverse forstærkninger. Alu-fælgene blev skiftet til henholdsvis
19” og 21” stålfælge. Benzintanken var en BSA alu-tank, som fik en udskæring i
bunden tilpasset huset til den overliggende knastaksel. Den originale alu-olietank
blev genbrugt. Akselafstanden var lidt til den lange side, hvilket betød en lidt tung
styring. Til gengæld var den
retningsstabil hen over de mange
bump, som crossbanerne har
masser af. Sidst men ikke
mindst, den beholdt de originale
og karakteristiske koniske
bremsenav.
Bill Nielsson vandt vm i 1957 på
denne Hybrid.
PS. I crosskredse tales der stadig
om denne cykel. Og det siges
stadigvæk: ”Den duer ikke til
cross!”
Erik Schjerning

Albion MCs Aktivitetskalender
Der henvises til vores hjemmeside www.mc-albion.dk
Januar
Torsdag d. 14 Bowlingaften med Ducatiklubben. Se invitation i bladet.
Lørdag d. 30 Stumpemarked i Vissenbjerghallen. Albion har en stand.
Februar
Lørdag d. 6 Albion generalforsamling. Se invitationen i bladet.
Mandag d. 15 Deadline Klang og Kvalitet nr. 1 2010. Gæsteredaktør Torben
Kastholm, email torbentkhg80@gmail.com
Lørdag d. 27.-28. Stumpemarked i Fredericia-hallerne.
Marts
Lørdag d. 6 UK Bikes arrangerer Englænderdag kl. 10:00 i Fangel
Forsamlingshus. Entré 25 kr. Albion udstiller. Se mere på
http://www.uk-bikes.dk
Torsdag d. 18 Albion arrangerer filmaften. Vi mødes i Fraugde MC kl.
19.00. Der kan købes øl og vand. Program: On any Sunday:
Amerikansk film fra 1971 om amerikansk motorsport. Desuden
to film fra Isle of Man.
Lørdag d. 27. Stumpemarked Messecenter Herning fra kl. 8.00 Vi mødes som
sædvanlig ved indgang Syd kl. 13.00 Info:
www.stumpemarked-herning.dk
April
Skærtorsdag d. 1 Forårsmønstring kl. 14.00 i Fredericia. Sted følger. Der er
fælleskørsel fra Niels Bonneville kl. 13.00, v/ ”hullet i hækken”
på Rugårdsvej overfor den gamle Frederik d. 6´s kro. Gå ikke
glip af den altid smukke forårs tur ad de små snoede veje.
Lørdag d. Kaffemøde kl. 14.00 hos ?
Maj
Lørdag d. 1. Springmeet Neptun. Kl. 12:00. Duelandsvej 10, Årslev, 8220
Brabrand.
Lørdag d. 15. Deadline, Klang & Kvalitet nr. 2. Finn D. Christensen (Tlf.
63373030, info@thepitstop.dk)
Fredag 21.-23. Albions forårstur går til Jens Gullach i Præstø. Nærmere info
følger.
Søndag d. 23. Korsørløbet, www.vmvmc.dk
Lørdag 29. Oldtimerløbet Gråsten. www.oldtimerloebet.dk
Lørdag 29. – 11.
juni
Manx TT. Der arrangeres en fællestur ved Lars Vølund og
Kristian fra Neptun MC. Se annonce i bladet.
HUSK – send ændringer i kontatkoplysninger og ændringer i maskinpark til Kasserer Jesper
Hegaard i december måned – ellers kommer det ikke med i Medlemsoversigten for 2010.

Juni
Fredag 4.-6. Engelsk træf, Mosten MC i Allingaabro. www.mosten-mc.dk
Lørdag 5. Stumpemarked i Gjern. Stumpemarked for bil og motorcykel
hos Gjern Automobilmuseum.
http://www.jyskautomobilmuseum.dk/
Lørdag 12. Englændertræf på torvet i Herning, se www.gb-klub.dk
Lørdag ? Kystbymøde/kaffemøde ?
Lørdag ? Eidfjord treff 2010:
Juli
Lørdag ?. Kystbymøde/kaffemøde?
Fredag ?-? Bornholmer Træf 2010. www.englaenderklubbenbornholm.dk
Hvis man vil billigt til Bornholm kan man booke en af de
såkaldte ”Røde billetter” på www.bornholmstrafikken.dk
Husk tilmelding i meget god tid ved formand Bent Ole Lyngberg
på tlf. 56941950, da der er deltagerbegrænsning til træffet pga.
pladsens størrelse.
Fredag 23. – 25. Albion Rally på Trente Mølle. Se invitation andetsteds i
bladet.
August
Fredag ? Lucas Rally.
Lørdag 14. Egeskovløbet
Søndag 15. Stumpemarked foran Egeskov
Søndag 22. AJS/Matchless-kørernes madpakketur. Se www.jampot.dk
Fredag ?-? 20th Britannia Rally, Jolly Roger MC, Rødkjærsbro.
Søndag 15. Deadline, Klang & Kvalitet nr. 3. Indlæg sendes til Lars Vølund eller
Lau Klöcker.
Lørdag d. ? Kaffemøde – hvem har lyst?
September
Torsdag 2. – 5. Raceday, Mosten MC i Allingaabro. www.mosten-mc.dk
Lørdag d. ? Kaffemøde kl 14.00 hos ??
Oktober
Lørdag d. ? Kaffemøde – hvem har lyst?
November
Lørdag d. 13 Stumpemarked Messecenter Herning fra kl. 8.00 Vi mødes som
sædvanlig ved indgang Syd kl. 13.00 Info:
www.stumpemarked-herning.dk
Lørdag d.? Albion Julefrokost – nærmere følger.
Søndag 15. Deadline, Klang & Kvalitet nr. 4. Gæsteredaktør søges.
December
Lørdag d. Julekaffemøde – hvem har lyst?