Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Søndag:<br />
Markus på Montesa, Niels Ole på BSA, Christoff og jeg på Tiger Cub deltog i Trial<br />
både lørdag og søndag. De svenske arrangører havde tildelt mig start nr. 1 og Ole<br />
start nr. 2. Vi gik begge og spøgte med, at det nok blev resultatet bag fra. Ganske<br />
rigtigt ! Da dette To Dages Trial var slut, viste det sig, at spøg blev til ramme alvor.<br />
Samlet blev vi langt fra de sidste. Men jeg blev nummer chok i klassen: Pre-65. Rent<br />
trial-mæssigt gik det ellers meget godt. Men halvdelen af mine strafpoint scorede jeg,<br />
fordi jeg kørte forkert og det var der bestemt ikke råd til, når vores finske og svenske<br />
konkurrenter kørte som sikkerheden selv. Ole reddede den danske ære og fik en flot<br />
femteplads i klassen. Han måtte op på prispallen og modtage folkets hyldest plus en<br />
fin præmie. Niels Ole havde en god dag om lørdagen, men udgik om søndagen på<br />
grund af smerter. Markus fuldførte ikke søndagens løb.<br />
De fleste trialsektioner var uvante for os danskere. Vi kørte op og ned af klipper, som<br />
ligner noget der gør ondt og giver buler – hvis man vælter. Et par steder skulle vi<br />
endda ned gennem et par vandhuller først, så dækkene trak vand og pløre med op af<br />
kanterne. Men det er jo dét, som er ideen med Trial, - ”en prøvelse” i at gennemkøre<br />
vanskeligt terræn fejlfrit.<br />
Selv om klipper ofte er lettere at køre på end man frygter, sidder det alligevel i<br />
baghovedet, at man kan slå sig, hvis man kører ud over afgrundens rand.<br />
Det skortede ellers ikke på support til det danske Trial-hold. Langt ude i det<br />
uoverskuelige svenske vildnis, blev vi flere steder mødt af opmuntrende <strong>Albion</strong>´er,<br />
som havde taget sig et pusterum, fra det man i gamle dage kaldte ”Væddeløb”.<br />
Søndag eftermiddag begyndte vi så småt at pakke sammen og gøre klar til hjemturen.<br />
Selv om mætheden af race var begyndt at melde sig, skulle vi alligevel lige over og se<br />
”kongeklassen” ( 750 cc. til og med 1972 ) køre finaleløbet. Og det var som altid<br />
spændende og se denne klasse, hvor der virkelig blev kørt stærkt. Et felt på 30 kørere,<br />
på Honda, Moto Guzzi, Ducati, Laverda, BMW, Yamaha, Norton Atlas, Seeley<br />
Commando, Seeley Bonneville, Rob North Rocet 3 og Trident.<br />
Som tidligere nævnt, deltog Jens Folmer Kron ikke, på grund af sit alvorlige styrt<br />
tidligere på sæsonen. Derfor var det spændende, hvem der først skulle have det<br />
ternede flag. Løbet gik over 12 omgange og banen er ca. 3 km. lang.<br />
Efter nogle omgange tegnede der sig et opgør mellem en super hurtig Ducati og et par<br />
3-cylindrede Trident´er. Overraskende for mig var det, at Geir Jacobsen på en Seeley<br />
Bonneville med fire ventilet topstykke, formåede at holde en plads blandt de fem<br />
hurtigste løbet igennem. Bag ham var mange med betydelig mere effekt.<br />
Ducatikøreren fik tilkæmpet sig et forspring på 50 meter, som han holdt løbet<br />
igennem. Men jævnbyrdigheden var så stor, at små nedbremsningsfejl hurtigt kunne<br />
ændre på resultatet. - - - Det var motorløb – når det er bedst.