KLANG OG KVALITET - Albion MC

More documents

Recommendations

Info

Men hos crosserne er der ikke nær samme teltdisciplin og struktur, som i R.R.- ryttergården. Cross-campingpladsen er virkelig tæt befolket. Desuden er campingterrænet ret kuperet. Ofte er det svært at komme helt tæt på cyklerne, på grund af telte, biler og barduner. Og man undres over, hvordan de får cyklerne ind og ud derfra. Vi får hurtigt det indtryk, at der bliver skruet mindre og slappet mere af hos ”crosserne”, end hos road-racerfolket. Også her var der mange danske deltagere, som gav sig tid til en hyggesnak med forbipasserende, mellem træningerne. Mens vi gik rundt hos crosserne, sprang en hollænder op fra sin stol og håndhilste på Hans. ”Er du ikke den berømte Bill Nielsson”, spurgte den hollandske crosskører. Hans måtte skuffe ”sin begejstrede fan”. Hollænderen gav ikke op, han trak Hans med hen til sine venner og spurgte: ”Er det ikke rigtigt – at han ligner den gamle svenske verdensmester ?” Flere mente, at der ganske rigtigt var ligheder. Senere sagde Hans med en kende stolthed i stemmen: ”Jeg skal vist have en foryngelseskur. Fordi *Bill Nielson er ca. 20 år ældre end mig. Han vandt verdensmesterskabet i 500 cc. motocross på en AJS i 1957 og tre år senere på en Husqvarna.” (* se note andet steds i bladet ) Vi gik videre til Speedwaybanen, hvor vi satte os og nød nogle starter. Det var sjovt og se nogle af de gamle Jap-maskiner i funktion. Vi trak også lidt på smilebåndet over de gamle drenge med slæbesko og for nogens vedkommende – ret stramme sorte læderdragter – særlig foran. Ole Christoff og Erik Schjerning på hver sin ged Jeg fik en snak med den 76 år gamle svenske Trialkører Kuno Karlsson, som kørte Scottish Six Days Trial i 60érne. Kuno fortalte: ”Da jeg blev Seksti år, begyndte jeg og åka Speedway, - og nu har jeg två Jawaér !” Desværre så vi ikke Kuno køre på slaggerne.
Søndag: Markus på Montesa, Niels Ole på BSA, Christoff og jeg på Tiger Cub deltog i Trial både lørdag og søndag. De svenske arrangører havde tildelt mig start nr. 1 og Ole start nr. 2. Vi gik begge og spøgte med, at det nok blev resultatet bag fra. Ganske rigtigt ! Da dette To Dages Trial var slut, viste det sig, at spøg blev til ramme alvor. Samlet blev vi langt fra de sidste. Men jeg blev nummer chok i klassen: Pre-65. Rent trial-mæssigt gik det ellers meget godt. Men halvdelen af mine strafpoint scorede jeg, fordi jeg kørte forkert og det var der bestemt ikke råd til, når vores finske og svenske konkurrenter kørte som sikkerheden selv. Ole reddede den danske ære og fik en flot femteplads i klassen. Han måtte op på prispallen og modtage folkets hyldest plus en fin præmie. Niels Ole havde en god dag om lørdagen, men udgik om søndagen på grund af smerter. Markus fuldførte ikke søndagens løb. De fleste trialsektioner var uvante for os danskere. Vi kørte op og ned af klipper, som ligner noget der gør ondt og giver buler – hvis man vælter. Et par steder skulle vi endda ned gennem et par vandhuller først, så dækkene trak vand og pløre med op af kanterne. Men det er jo dét, som er ideen med Trial, - ”en prøvelse” i at gennemkøre vanskeligt terræn fejlfrit. Selv om klipper ofte er lettere at køre på end man frygter, sidder det alligevel i baghovedet, at man kan slå sig, hvis man kører ud over afgrundens rand. Det skortede ellers ikke på support til det danske Trial-hold. Langt ude i det uoverskuelige svenske vildnis, blev vi flere steder mødt af opmuntrende <strong>Albion</strong>ér, som havde taget sig et pusterum, fra det man i gamle dage kaldte ”Væddeløb”. Søndag eftermiddag begyndte vi så småt at pakke sammen og gøre klar til hjemturen. Selv om mætheden af race var begyndt at melde sig, skulle vi alligevel lige over og se ”kongeklassen” ( 750 cc. til og med 1972 ) køre finaleløbet. Og det var som altid spændende og se denne klasse, hvor der virkelig blev kørt stærkt. Et felt på 30 kørere, på Honda, Moto Guzzi, Ducati, Laverda, BMW, Yamaha, Norton Atlas, Seeley Commando, Seeley Bonneville, Rob North Rocet 3 og Trident. Som tidligere nævnt, deltog Jens Folmer Kron ikke, på grund af sit alvorlige styrt tidligere på sæsonen. Derfor var det spændende, hvem der først skulle have det ternede flag. Løbet gik over 12 omgange og banen er ca. 3 km. lang. Efter nogle omgange tegnede der sig et opgør mellem en super hurtig Ducati og et par 3-cylindrede Tridentér. Overraskende for mig var det, at Geir Jacobsen på en Seeley Bonneville med fire ventilet topstykke, formåede at holde en plads blandt de fem hurtigste løbet igennem. Bag ham var mange med betydelig mere effekt. Ducatikøreren fik tilkæmpet sig et forspring på 50 meter, som han holdt løbet igennem. Men jævnbyrdigheden var så stor, at små nedbremsningsfejl hurtigt kunne ændre på resultatet. - - - Det var motorløb – når det er bedst.
Page 1 and 2: KLANG OG KVALITET Nr. 4. December 2
Page 3 and 4: Formandens linjer Her dagen før de
Page 5 and 6: Generalforsamling i Albion MC Gener
Page 8 and 9: Referat fra bestyrelsemøde d. 23-9
Page 10 and 11: levet til en ung dame med kørekort
Page 12 and 13: Videre går det ad Sydkysten, dreje
Page 14 and 15: Sulten indsneg sig, overalt hvor de
Page 16 and 17: Det meget store museum har vi set e
Page 18: Vi har nu nået de 4 ting, som nær
Page 22: selvom de ikke stod på min seddel.
Page 27 and 28: Jeg var derfor ganske tæt på de i
Page 29: B.S.A. Rocket 3. - Triumph Trident.
Page 33 and 34: udvikling. I 1948 var den benzin de
Page 35 and 36: MC-Shop samt Mekanisk Værksted FA.
Page 37 and 38: ygge motorcykler og at talentet hel
Page 39: Til slut får jeg lige en bemærkni
Page 42 and 43: transmissionen lidt slasket. Da jeg
Page 44 and 45: NYT: Filmaften i Albion MC For at f
Page 46 and 47: Vi havde masser af tid, derfor valg
Page 48 and 49: yen besat i 1567af den danske hær.
Page 52 and 53: Tiden var kommet hvor vi skulle sta
Page 54 and 55: Albion MCs Aktivitetskalender Der h

KLANG OG KVALITET - Albion MC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?