KLANG OG KVALITET - Albion MC

transmissionen lidt slasket. Da jeg kiggede til forkæden, hang den knastør og slap og på vej
til at ruste. En Matchless, som jeg tidligere havde rodet lidt med, havde selv sørget for at
lække motorolie ud til forkæden, kædekassen havde også selv sørget for at regulere
oliestanden.
Nå, ud til Renold efter en ny kæde, samtidig gearede jeg lidt op med et større kædehjul på
krumtappen. Jeg havde fået et tip mod utætte forkædekasser. Varm motoren lidt, smør godt
med stift fedt på forkæden, monter yderdækslet, start motoren og giv omgående godt med
gas, meningen er at fedtet skal slynges ud i samlingen og således lave en primær primær
tætning, inden man fylder olie på. Jeg kørte meget AJS, næsten hver onsdag aften var jeg
ude at se moto-cross-træning, på Højbjerg. Én søndag kørte jeg Fyn rundt langs kysten,
bare for at køre, startede i Kerteminde, holdt en pause i Assens, spiste en is og kiggede på
en meget varm oliedryppende Ariel V.H. nede ved færgelejet, derefter videre rundt.
Én søndag var jeg til E. M. sidevognsmoto-cross på Sophienholm. To schweiziske machobrødre
på Norton Wasp var suveræne. Det meste af tiden var de så langt foran, at jeg rigtigt
kunne nyde dem angribe den lange bakke, og skifte til 4. ca. midt på, det lød supergodt. Ude
på parkeringspladsen holdt mange nye og fine motorcykler parkeret, bl.a. en Gold Star med
benzinindsprøjtning, og en custom bygget Rocket 3. Især lyddæmperne, som var udformet
som et over- under haglgevær og hældede 110 grader bagud, var imponerende. Jeg kom til
at fortælle Kurt Littau, at AJS’en stod parkeret, som en grim ælling blandt alle de fine
nypudsede MC’er af alle slags. Siden blev den udelukkende omtalt som Den grimme
Ælling. Med en god del misundelse, beundrede jeg andre folks AMC’er. N. V. og Paul
Beton, havde detaljer, som kvadrat motorer alu-cylindre, automatisk tændingsregulering,
luftfilter fuldnav og baghjulsaffjedring m.m.
Min AJS blev vanskeligere at starte og en gang, hvor jeg virkelig havde tippet karburatoren,
så benzinen flød, adskillige gange, sprang den endelig i gang. Så fik den bare nogle
omdrejninger, og pludselig lød et højt knald og dynamoendedækslet hang og dinglede i
ledningerne, ved siden af mit ben. Der var lækket benzin i et passende blandingsforhold ind
i dynamoen, og gnisterne fra D-kullet havde fungeret som tændrør. Jeg ledte efter en anden
magnet uden held. I takt med at min kondition blev bedre, forringedes min tiltro til mærket,
og efter nogle motorstop og lange skubbeture hjem, skilte jeg magneten ad og
kondensatoren smuldrede i mine fingre. Jeg forsøgte at montere en kondensator fra en bil,
uden held. Så forsøgte jeg at lave batteritænding, den kunne også starte og gå i tomgang,
men bare med en smule omdrejninger sprang gnisterne i tændrøret alle mulige mærkelige
steder.
Kurt Littau havde hørt om mine problemer, og skulle bruge et stel med papirer til et AJS
500 cc off-road projekt. Et symbolsk beløb skiftede hænder, og Kurt kørte af sted med
AJS’en på sin trailer. Det eneste, jeg havde tilbage, var et brugt stempel, som stod på en
hylde og var næsten glemt, indtil nogle fingernemme typer narrede det fra mig. Vi i slænget
var inviteret til bryllup, og det blev foreslået at lave et slags bryllupstrofæ, med en fint drejet
sokkel af ædeltræ, med indgraveret messingemblem, højglanspoleret AJS stempel med en
miniature model af et brudepar limet til toppen. Brudeparret tog det meget pænt. Jeg har
senere tænkt på, at symbolikken kan misforstås. Jeg vil nødig limes fast på en stempeltop, i
røg, støj og ulidelig varme. Pladsen er trang, der er mange op- og nedture og utallige
dødpunkter. Sidst, men ikke mindst, brudgommen kunne ikke fordrage engelske