KLANG OG KVALITET - Albion MC

Vi havde masser af tid, derfor valgte vi en alternativ rute og kørte ad smukke veje
mod Helsingør, via Sorø, Holbæk, Frederikssund, Hillerød og Fredensborg.
På Scanline-færgens soldæk, nød vi turen over det blanke Øresund, og konstaterede
endnu en gang, at Kronborg er et unikt syn set fra søsiden.
På udturen var vi indstillet på, at undgå alt for meget motorvejskørsel. Derfor var det
oplagt at vælge en spændende rute, gennem det smukke og vidtstrakte svenske
landskab.
Fra Helsingborg fulgte vi E 4 til Åstorp. Her drejede vi fra motorvejen og fortsatte ad
almindelige landevej mod Hässelholm. Selvom Skåne er den tættest befolkede
landsdel i Sverige ( 1,1 million ), skal man ikke ret langt væk fra kystområdet, førend
det er utroligt afslappende at køre motorcykel. De sydsvenske landeveje er af god
kvalitet og trafiktætheden er mærkbart mindre end i DK. Men ingen roser uden torne.
Mange steder bruges dobbelt stålwire, som erstatning for midterrabat. Det kan virke
lidt afskrækkende på os motorcyklister.
Kort før Hässelholm tog vi en pause ved et traktørsted, som Hans og jeg havde god
erfaring med fra en tidligere tur. Stedet ånder af enkelthed, der vækker tillid hos
motorcyklister, som er klædt i støvede Belstaff-dress. Dagens Ret med fri salatbar,
drikkelse og efterfølgende kaffe, kostede 65 sv.kr. (ca. 45 dk.kr.) Det er ikke helt
uden grund, at nogle kalder svenske penge: ”Swerubler”. Dagens menu fristede dog
ikke Le Mans-køreren. Formanden fandt Dagens Ret kedeligt og mangelfuld,
muligvis fordi det hverken ikke indeholdt spagetti eller pasta.
Mens vi sad på terrassen og nød maden, blev vores motorcykler beundret af en ældre
herre, som havde god tid til at vente, til vi skulle af sted igen. Vi blev fotograferet og
måtte besvare mange gode spørgsmål om vores motorcykler. Manden havde engang
haft en BSA, fortalte han.
Turen gik videre mod Växjö og Älvestad, hvor vi fulgte skiltene til den stedlige
campingplads, som var smukt beliggende ved en skovsø. Her har jeg været før,
udbrød Ole, mens han gik i gang med og vise Hans de gode pladser ned mod søen.
Pladsen var godt og vel fyldt op med gæster og der var stadig kø af nyankommende i
receptionen. Vi studerede priserne og syntes 3 x 145 kr. var ret dyrt, for de få
nattetimer vi havde behov for. Derfor trak vi os og blev enige om at finde et mere
ydmygt sted. Længere nord på holdt vi ind på en rasteplads for at sondere terrænet.
Her var alt hvad vi havde behov for. Bord med bænke, toiletter med varmt vand, en
udendørshane til drikkevand, med mindst 6 Bar tryk, som virkede voldsomt til
tandbørstning. Pladsen havde fine græsarealer og en lille sø.
Spørgsmålet var kun, - må man telte på en rasteplads ? Det havde vi mindst tre
forskellige formodninger om. Ole bankede på døren til en Bo-bil og spurgte om det