r heste fjerkræ økologi plan & miljø planteproduktion en international ...

Årsnyt
MED REGNSKAB FOR 2010
2011
TE FJERKRÆ ØKOLOGI PLAN & MILJØ PLANTEPRODUKTION
ERNATIONAL ADVICE ØKONOMI UDVIKLING WEB & IT KVÆG

Årsnyt 2011 er produceret af
Videncentret for Landbrug,
Kommunikation
REDAKTION
Birte Kennedy (ansvarshavende)
Thyge Hansen, redaktør
Mille Marie Christensen
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Marianne Kalriis
FOTO
Uggi Kaldan
Jonna Fuglsang Keldsen
Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne
Thyge Hansen
Lotte Bjarke
Søren Ugilt Larsen
Marlene Andersen Due
Dreamstime
TRYK
Scanprint A/S, Viby J.
Redaktionen er sluttet maj 2011

Årsnyt 2011
INDHOLD
Stærkt samarbejde for bedre bundlinjer 2
Frisk viden til landbruget 4
Daglig ledelse og organisation 5
Planteproduktion 6
GartneriRådgivningen 10
Kvæg 12
Videncenter for Svineproduktion 16
Økonomi 20
Plan & Miljø 24
Heste 28
Fjerkræ 30
Pelsdyr 32
International Advice 34
Udvikling 36
Web & IT 40
Økologi 42
4H og LandboUngdom 44
Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter 47
Regnskab 2010 48
Økonomi 2010 49
Folkevalgt ledelse 50
Bestyrelse 51

Bestyrelsesformand Jens
Ejner Christensen (tv.) og
administrerende direktør
Jan Mousing ser skabelse
af synergi som en af løsningerne
på fremtidens
udfordringer.
2 INTRODUKTION
Årsnyt 2011
FOTO: UGGI KALDAN

Stærkt samarbejde
for bedre bundlinjer
Videncentret for Landbrug har i 2010 haft bedrifternes
indtjening som et absolut fokusområde.
Det er – trods lyspunkter som forbedrede driftsresultater – stadig vanskelige tider for landbruget.
Videncentret for Landbrugs aktiviteter tager derfor i endnu højere grad end vanligt
sigte på at skabe basis for bedre bundlinjer hos vores kunder. Vi har sammen med de øvrige
virksomheder i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning stillet skarpt på at optimere indtjeningen
i kampagnen Din Bundlinje NU! Kampagnen er et resultat af den fælles Strategi 2013 for
DLBR, hvor der er fokus på at øge kundernes konkurrencekraft.
Videncentrets bidrag er som altid funderet i vores store faglige styrke og uvildighed. Modellen
med et innovations- og videncenter i tæt og stærkt partnerskab med regionale rådgivningsvirksomheder
er unik og viser – måske specielt i svære tider – sin værdi for erhvervet og
den enkelte kunde.
Vi ser dog også meget længere end den aktuelle krise. Innovation og forretningsudvikling
er fortsat helt centrale emner og indsatsområder i Videncentrets arbejde. Vi vil være med til
at skabe rammerne og udvikle løsningerne, der kan frigive det store potentiale, der eksisterer
i det danske landbrug og fødevarebranchen.
Fødevareklynge i verdensklasse
En af løsningerne handler om synergi. Den vil vi blandt andet skabe ved at sætte vores kompetencer
i spil i nye, udviklingsorienterede samarbejder. En del af vores partnere i denne proces
vil helt sikkert findes blandt vores naboer i Agro Food Park, den nye videnpark og virksomhedsklynge,
som Videncentret er både initiativtager til og beboer i.
Målet er, at Agro Food Park i 2020 rummer 3.000 arbejdspladser inden for landbrugs- og
fødevareinnovation. Den første nye bygning er i øjeblikket under opførelse, og til nytår flytter
et dusin virksomheder ind med godt 100 medarbejdere. Videncentrets tidligere administrerende
direktør Frank Bennetzen er manden bag visionen om en østjysk fødevareklynge i
verdensklasse, og der er grund til at tro, at den kan realiseres fuldt ud, hvilket bliver en kilde
til fortsat udvikling og fremgang for hele branchen.
Et udviklingsorienteret samarbejde
Videncentrets regnskab for 2010 viser et tilfredsstillende resultat, som er på linje med bestyrelsens
forventninger. Resultatet er blandt andet nået ved løbende at tilpasse ressourcerne
og gennem stor omkostningsbevidsthed i Videncentrets afdelinger.
Det er også værd at glæde sig over et fortsat stærkt og udviklingsorienteret samarbejde
mellem de 32 virksomheder, der udgør partnerskabet DLBR. Mange fælles initiativer er sat i
værk, og Videncentret for Landbrug er en helt central del af den udvikling. I Årsnyt 2011 kan
du læse om en række af vores projekter og fokusområder, der er eller er på vej til at blive produkter
og tjenester til gavn for landmænd, gartnere og vores øvrige kunder.
Venlig hilsen
Jan Mousing Jens Ejner Christensen
adm. direktør formand for bestyrelsen
Introduktion
Årsnyt 2011 INTRODUKTION 3

Vi sikrer
frisk viden
til landbruget
Videncentret for Landbrug får den nyeste
viden ud at virke i dansk landbrug.
Videncentret for Landbrug indsamler, genererer, bearbejder
og formidler viden om alt, hvad der har med moderne landbrugsdrift
at gøre. Vi arbejder med hele spektret fra de strengt
jordbrugsfaglige emner til for eksempel økonomi og regnskab,
ledelse, it, jura, miljø og naturpleje.
Målet er at sikre de danske jordbrugere adgang til de nyeste
produktionsmetoder og den seneste viden.
Vi samarbejder tæt med universiteter, videnvirksomheder og
offentlige myndigheder om forskning og forsøgsarbejde. Vores
vigtigste værdi og nøgleord for alt arbejde er uvildighed.
Vi er uafhængige af kommercielle hensyn og varetager udelukkende
kundernes interesser.
4
Videncentret for Landbrug udgør sammen med 31 lokale
rådgivningsvirksomheder partnerskabet DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning.
Videncentrets rolle i partnerskabet er at fungere
som viden- og innovationsenhed.
Vores primære kunder er vores partnere i de lokale rådgivningsvirksomheder,
der har den daglige kontakt med landmændene
på langt de fleste rådgivningsområder. Dette tolagede
rådgivningssystem er en unik dansk konstruktion, som
gennem årtier har vist sig at sikre en effektiv spredning af viden.
Danske landmænd er således blandt de hurtigste i verden
til at tage ny viden, teknologi og produktionsmetoder i brug.
Blandt vores øvrige kunder er myndigheder, landbrugsskoler
og virksomheder, og på visse fagområder rådgiver vi også
landmænd og gartnerivirksomheder direkte.
Videncentret beskæftiger godt 500 medarbejdere. Vores hovedkvarter
er placeret i den nye viden- og innovationspark
Agro Food Park i Skejby ved Aarhus. Parken, der har fokus på
landbrugs- og fødevareinnovation, er i en opbygningsfase og
forventes at rumme 3.000 arbejdspladser i 2020.
Videncentret for Landbrug har et stærkt internationalt sigte.
Vi deltager i en lang række transnationale projekter, særligt
i EU-regi. Vores internationale afdeling arbejder med udviklingsprojekter
i udlandet og rådgiver også danske landmænd
om etablering af landbrugsbedrifter i udlandet.
Årsnyt 2011

Daglig ledelse og organisation
Videncentrets ledelse varetages af direktionen, som består af
den administrerende direktør, den viceadministrerende direktør
og direktørerne for Planteproduktion, Kvæg, Udvikling,
Økonomi og Videncenter for Svineproduktion.
Koordinering af projekter, faglige opgaver og daglig ledelse
varetages af chefgruppen, der ledes af viceadministrerende
direktør Ejnar Schultz. I chefgruppen indgår:
souscheferne fra hovedafdelinger, som ledes af en direktør
cheferne for øvrige hovedafdelinger
cheferne for afdelinger med direkte rådgivning
cheferne for stabsafdelingerne.
Stabsfunktionerne ledes af:
Intern Økonomi: økonomidirektør Peter Bay
Personale & HR: personalechef Niels-Henrik Buch
Direktionssekretariat & Forskning: sekretariatschef Jytte
Lauridsen og direktionssekretær Hanne Smedegaard
Kommunikation: kommunikationschef Birte Kennedy
CenterIT: it-chef Ivan Munk
DIVISIONER,
DATTERSELSKABER
OG TILKNYTTEDE
FORRETNINGS-
OMRÅDER
HOVED-
AFDELINGER
• Udvikling
• Planteproduktion
• Kvæg
• Økologi
• Plan & Miljø
• Økonomi
• Web & IT
• VSP Afdeling*
• Koldkærgård Konferencecenter
• AgroTech A/S
• Agro Food Park
• VFL Holding ApS
• VFL International ApS
• VFL Finans & Formue ApS
• Grøn Plantebeskyttelse ApS
• Grøn Marketing ApS
• AC Latvia
• S. C. Agro Advice, Rumænien
• DLBR Forsikringsmægler A/S
• Landbogruppen A/S
• BPI ApS, Blue Planet Innovation
• NAV, Nordisk Avlsværdivurdering
• NORFOR, Nordic Feed Evaluation System
• KFC, Kvægbrugets Forsøgscenter
• RYK, Registrering og ydelseskontrol
• Risikofonden
• DLBR Certication
• DLBR Akademiet
• LandboUngdom & 4H
DIREKTION
Viceadministrerende
direktør
Ejnar Schultz
De otte hovedafdelinger i den grønne blok indgår i et integreret
samarbejde med de 31 rådgivningscentre i DLBR, Dansk
Landbrugsrådgivning.
Afdelingerne i den blå blok yder direkte rådgivning og service
til landmænd, gartnere og andre kunder.
I den gule blok er vist de datterselskaber, der hører under Videncentret
for Landbrug. Desuden er der her en oversigt over
de tilknyttede aktiviteter, herunder Koldkærgård Konferencecenter,
der drives på almindelige markedsvilkår som en division
under Videncentret for Landbrug (se også side 47).
• Fjerkræ
• Pelsdyr
• Heste
• International
Advice
• Gartneri-
Rådgivningen
DIREKTE
RÅDGIVNING
• Direktionssekretariat
& Forskning
• Personale & HR
• Kommunikation
• Intern Økonomi
• CenterIT
STABS-
FUNKTIONER
* Afdeling under Videncenter for Svineproduktion
Årsnyt 2011 5

Planteproduktion
Den vigtigste opgave for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion er at fremskaffe
og formidle den viden, der skal til, for at danske landmænd opnår det bedst
mulige økonomiske resultat af markdriften. For at understøtte dette gennemføres
der bl.a. forsøg i samarbejde med de lokale konsulenter. Forsøgsresultaterne formidles
bredt ud i Oversigt over Landsforsøgene, på LandbrugsInfo, via artikler i
fagblade, samt ved møder og kongresser for såvel konsulenter som landmænd. Det
er de lokale konsulenter, der bistår landmanden med at få denne viden taget i brug,
straks den er fremkommet.
Det er ikke kun faglig og driftsøkonomisk viden, vi formidler til konsulenter og
landmænd. Vi forsyner dem endvidere med opdaterede oversigter over de love og
regler, der danner rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden.
I praksis betyder det, at vi:
producerer ny viden gennem Landsforsøgene®, FarmTest og i samspil med forskningen
formidler viden, fortrinsvis gennem LandbrugsInfo og Landmand.dk. Fagbladene
citerer flittigt herfra
udvikler og tilbyder it-løsninger til datahåndtering og optimering af landbrugsbedrifterne
yder specialrådgivning til landbrugsbedrifterne, primært via de lokale rådgivningsvirksomheder
og deres konsulenter.
En stor del af vores aktiviteter er koordineret med andre afdelinger på Videncentret
for Landbrug og med rådgivningsvirksomhederne over hele landet. Målet er resultater,
der er kunde- og helhedsorienterede.
Ud over de faglige råd hjælper rådgiverne landmændene med at leve op til de miljøkrav,
de er underlagt, og med at få udarbejdet fejlfrie ansøgninger om støtte fra EU’s
landbrugsordninger.
FAKTA & FOKUS
• Bæredygtig udbyttefremgang i korn, raps
og bælgsæd
• Optimering af en bæredygtig foderforsyning
• Jorden som dyrkningsmedie
• Landbrugsproduktion under hensyn til miljø,
natur og klima
• Behovsbestemte bekæmpelsesstrategier
for skadegørere i planteproduktionen
• Udvikling af planteavlsrådgivningen
• Produktionsøkonomi
• It – en integreret del af planteavlerens hverdag
• FarmTest
• Energiafgrøder og energiteknik
• Reduktion af landbrugets klimapåvirkning
• Plantekongres
• Forskningskoordinering og -strategi på
mark området
Direktør
Carl Åge Pedersen
Plantechef
Kirsten Klitgaard
6 PLANTEPRODUKTION
Årsnyt 2011

Pengene ligger i håndværket
Landmænd skal huske at dyrke håndværket, hvis de vil tjene penge
på korndyrkning, lyder det fra landskonsulent Morten Haastrup.
Det er vigtigt at stikke en finger i jorden, hvis man
vil have det bedst mulige resultat i marken.
- Travlhed og ny teknologi medfører en fare for,
at mange landmænd glemmer at hoppe ned fra
traktoren og grave i jorden. Er jorden for eksempel
for våd, og sås der i den rigtige dybde? Det er vigtigt
at huske på håndværket og konstant evaluere
sit arbejde, siger landskonsulent Morten Haastrup,
Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Han er en del af den gruppe, der i vinteren 2010
afsluttede et udredningsarbejde om udbyttet i
dansk dyrket vinterhvede. Hvorfor ser vinterhvedeudbyttet
ud til at være stagneret, og hvad kan der
gøres for at vende udviklingen?
Det er de hovedspørgsmål, som gruppen bag udredningsarbejdet
har forsøgt at finde svar på i den
nye rapport, der er blevet til i et samarbejde mellem
Videncentret for Landbrug og Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, Aarhus Universitet.
I rapporten afdækkes forskellige aspekter af vinterhvededyrkningen;
eksempelvis blev udviklingen
inden for planteværn og gødskningspraksis undersøgt
i faggrupper. I den samlede rapport giver eksperterne
deres konkrete bud på, hvorfor udbyttet
af vinterhvede er stagneret.
- Vi har taget fat i konkrete emner, som ikke er
så foranderlige som kornpriser og vejrforhold. For
eksempel har vi undersøgt, om de stagnerende udbytter
skyldes, at planteforædlingen er gået i stå,
eller om det er, fordi jordstrukturen ødelægges af
de tunge landbrugsmaskiner. Derefter har vi set på,
hvad disse faktorer betyder for landmandens udbytte,
forklarer Morten Haastrup.
Rettidighed og evaluering er vigtigt
Blandt emnerne er også ’Farm Management’, der
handler om landmændenes fokus og rettidighed.
- Det er yderst vigtigt, at landmanden har fokus
på dyrkningen fra start til slut. Såningen skal ske på
det rigtige tidspunkt, afgrøden skal passes og plejes
og til sidst lagres korrekt. Det koster på bundlinjen,
hvis kornet ikke opbevares korrekt, fordi man
så får mindre for det, når det skal sælges, og det er
ærgerligt, hvis hele forarbejdet har været vellykket.
Rettidighed og evaluering af arbejdsgangene er
i det hele taget vigtigt, slår Morten Haastrup fast.
- Nye maskiner er både effektive og fleksible,
men man skal stadig forholde sig kritisk til maski-
nernes indstilling og kunnen og også huske at trække
på egne erfaringer med arealerne.
Resultaterne af udredningsarbejdet kommer
bl.a. i anvendelse, når der skal planlægges nye forsøg,
forklarer Morten Haastrup.
- Vi har for eksempel taget fat på at kvantificere
betydningen af skadelig jordpakning. Vi skal kvalificere
betydningen af det gode håndværk, siger
Morten Haastrup.
Vi skal kvalificere
betydningen af det
gode håndværk.”
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE
Det er vigtigt, at landmanden husker at hoppe ned fra traktoren og grave i jorden
og således konstant holder fokus på dyrkningen fra start til slut.
Årsnyt 2011 PLANTEPRODUKTION 7

Planteproduktion
Vi har ikke nået
toppen endnu
Udbytterne i græs og majs til grovfoder er steget, men de
kan stadig komme væsentligt højere op. Der er potentiale
at arbejde med for både rådgivere og landmænd.
- Vi har taget nogle store skridt fremad i de seneste
år, men der er stadigvæk mange muligheder for at
sikre endnu bedre kvalitet og udbytter af grovfoderet.
Det potentiale kan forløses, hvis rådgivere
og landmænd arbejder målrettet med at finde og
sætte de rigtige løsninger i arbejde, siger Karsten
Attermann Nielsen, landskonsulent i Videncentret
for Landbrug, Planteproduktion.
I Videncentret er blandt andet arbejdet med afprøvning
af sorter en vigtig kilde til viden. Afprøvningen
sker i regi af Landsforsøgene.
- Sortsafprøvningerne er helt sikkert en af livsnerverne
i den fremgang, vi har set de seneste år,
siger Karsten Attermann Nielsen, der betegner de
seneste år som ”lidt nogle guldår”, når det handler
om ny viden på området.
Afprøver nye arter
En af målsætningerne for grovfoderarbejdet er, at
landmanden skal blive mere selvforsynende med
protein.
- Her er der meget at hente ved at dyrke rødkløver,
og den mulighed skal vi udnytte. Vi skal simpelthen
blive bedre til at dyrke kløver.
- Vi har også arbejdet med at afprøve og introducere
en række nye arter i grovfoderproduktionen,
eksempelvis græsarten rajsvingel, som har et stort
ekstra udbyttepotentiale. Mange landmænd har
taget erfaringerne til sig, men det er ikke altid nemt
at få den brede flok med, selv om vi arbejder på
mange fronter med at formidle budskaberne, siger
Karsten Attermann Nielsen.
Han benytter sammen med kollegerne blandt
andet Plantekongressen, Kvægkongressen og de
årlige grovfoderseminarer til at fortælle om de seneste
landvindinger.
- Vi oplever også en meget stor interesse for vores
grovfoderekskursion, hvor vi er i marken og ser
tingene i praksis. Sidste år samlede ekskursionen
600 deltagere. Grovfodermatchen, hvor fire landmænd
og deres rådgiverteam dyster om at være
bedst til at producere grovfoder, er også en god
aktivitet, der er med til at vise, hvor langt man kan
komme ved at sætte ambitiøse mål og arbejde
hårdt på at nå dem, siger Karsten Attermann Nielsen.
Optimering af kvalitet
Ud over at have opmærksomhed på opgaven har
landmanden også brug for viden til at producere
meget og godt grovfoder. Et af de stærkeste hjælpemidler
er Slætprognosen i kløvergræs. Det er et
web-værktøj, som landmanden kan bruge i vurderingen
af, hvornår det er optimalt at slå græsset for
at få den bedste kvalitet.
- Slætprognosen er et meget stærkt værktøj til
at vejlede om kvaliteten. Den er i høj grad en øjenåbner
for, hvordan udbytte og kvalitet optimeres.
Et tilsvarende værktøj findes for majs, siger Karsten
Attermann Nielsen, der glæder sig over, at
landmændene i høj grad har taget prognoseværk-
tøjerne til sig.
- Værktøjerne forbedres løbende. Men der er
stadig noget, som både vi og landmændene kan
optimere og gøre endnu bedre i de kommende år.
Potentialet er altså rigtig stort, siger Karsten Attermann
Nielsen.
8 PLANTEPRODUKTION
Årsnyt 2011

”
Der er stadig mange
muligheder for at
sikre endnu bedre
kvalitet og udbytter
af grovfoderet.
Grovfoder
Grovfoder dækker over en række afgrøder, der fortrinsvis
anvendes til drøvtyggere. Kløvergræs og majs,
som dyrkes på henholdsvis 540.000 og 180.000 ha,
er langt de største. Foderroer udgør i dag kun 5.000
ha. Kløvergræs dyrkes på sædskiftearealer og på permanente
græsarealer og giver både energi og protein,
mens majs primært bidrager med energi til foderrationen.
Langt størstedelen af grovfoderet bliver konserveret
og udgør en værdi af 2,7 mia. kr. årligt.
FOTO: THYGE HANSEN
Årsnyt 2011 PLANTEPRODUKTION 9

GartneriRådgivningen
GartneriRådgivningen har som sin vigtigste opgave at rådgive Danmarks godt
1.000 gartnerier, frugtplantager, grønsagsbedrifter og planteskoler. Det gør vi
ved direkte rådgivning i marken eller i væksthuset og via nyhedsbreve, artikler,
erfagrupper, studieture med videre.
Vi tilbyder kritisk og uvildig rådgivning – både individuelt og kollektivt – om
produktion, økonomi, ledelse, teknik og tilskudsordninger, så producenterne får
det bedste beslutningsgrundlag for udvikling af virksomheden
Vi udveksler viden med udenlandske konsulenter, der også inddrages i rådgivningsarbejdet
i Danmark, ligesom vores konsulenter har opgaver i udlandet. Det
er en effektiv form for internationalisering, der udvikler både avlere og konsulenter.
Nemt og nyttigt
Vi fungerer som bindeled mellem forskning og erhverv og sikrer, at nyeste viden
afprøves og implementeres. Vi er involveret i mange demonstrations- og udviklingsprojekter,
egne projekter, eller med udvalgte samarbejdsparter fra ind- og
udland
Mission: GartneriRådgivningen – til gavn for gartnere
Vision: Vi vil være gartnerens første valg
Først med troværdig og nyttig viden
Anerkendt som gartnernes rådgivere – også i udlandet
Resultater gennem arbejdsglæde og samarbejde.
FAKTA & FOKUS
• GartneriRådgivningen yder direkte rådgivning
til alle producenter i hele gartnerierhvervet
• GartneriRådgivningen har 35 medarbejdere,
hvoraf de fleste er placeret på tre kontorer i
Skejby, Odense og Skælskør
• GartneriRådgivningen udgiver:
- Gartner Tidende
- Erhvervsbladet Frugt & Grønt
- Håndbog for Frugt- og Bæravlere
Potteplanter for milliarder
Potteplanteproducenterne er en af GartneriRådgivningens store kundegrupper.
De danske potteplanteproducenter producerer årligt planter
i deres drivhuse til en værdi af 2,2 mia. kroner og tegner sig
dermed for over halvdelen af den samlede produktion i gartnerierne.
For GartneriRådgivningen er det derfor naturligvis en central
kundegruppe, som afdelingen har serviceret i mange år.
- Vores kerneydelse er at rådgive om de klassiske planteavlsfaglige
ting, som for eksempel gødning, vanding og i det
hele taget, hvordan kunderne kan producere gode og salgbare
produkter. For tiden er energipriserne meget høje, hvilket
belaster økonomien hos gartnerne. Derfor er rådgivning
- Nyhedsbrevet Industrifrugt Nyt
- Nyhedsbrevet Æble/Pære Nyt
- Nyhedsbrevet Jordbær Nyt
- Nyhedsbrevet Grønsags Nyt
- Nyhedsbrevet Planteværns Nyt
- Nyhedsbrevet Energi & Teknik
• www.gartneriraadgivningen.dk
www.gartneribladene.dk
www.gartnershop.dk
Gartnerichef
Jan Jensen Hass
om klimastyring og energibesparelser også temaer, der fylder
meget, fortæller specialkonsulent Inge Ulsted Sørensen. Hun
er en af tre konsulenter, der udelukkende arbejder med potteplantegartnerierne.
Hastig udvikling
Potteplantebranchen har gennem de seneste år oplevet en hastig
strukturudvikling med færre, men væsentligt større virksomheder.
Det har påvirket arbejdet for Inge Ulsted Sørensen
og kollegerne Anne Krogh Larsen og Leif Markvart.
10 GARTNERIRÅDGIVNINGEN
Årsnyt 2011

- Nogle af de virkelig store gartnerier har ansat
deres egne eksperter og bruger ikke længere eksterne
rådgivere, men vi har også kunder blandt de
store. Det er gartnere, der tænker anderledes og
ser værdi i at få input udefra, fortæller Inge Ulsted
Sørensen.
- Når vi rådgiver de store virksomheder er det
ofte i rollen som faglig sparringspartner for den
daglige leder. Det er en opgave, som ejeren tidligere
selv ville have løst, men med de større enheder
har han typisk for travlt med andre ting, for
eksempel ledelse, siger Inge Ulsted Sørensen, der
er uddannet cand. hort. eller på dansk: havebrugskandidat.
- De store gartnerier besøger vi cirka hver anden
uge op til en dag af gangen. Det er en meget intensiv
rådgivningsform, hvor vi selvfølgelig kommer
tæt på virksomheden og de udfordringer og muligheder,
som den står med i arbejdet med at skabe de
bedste produkter inden for de forskellige kulturer.
I de mindre gartnerier foregår rådgivningen typisk
i samspil med ejeren, og her har arbejdet mere
karakter af den klassiske rådgivningssituation, med
en tæt dialog mellem ejer og rådgiver.
Hård konkurrence
Selv om rådgivningen om det plantefaglige er i fokus,
så udvider Inge Ulsted Sørensen sin rådgivning
til andre områder.
Potteplantebranchen har oplevet en hastig strukturudvikling
mod færre men større virksomheder.
- Det handler meget om, hvad der er gartneriets
behov. Vi går lejlighedsvis ind i udviklingsprojekter,
og jeg sidder også selv med i ledergruppen på et
enkelt gartneri.
Det er dog ikke nogen let øvelse. Branchen er
præget af stor konkurrence og en del forretningshemmeligheder.
Mange gartnerier arbejder hårdt
på at opbygge et stærkt brand for deres produkter.
- Vores uvildighed og diskretion må naturligvis aldrig
kunne betvivles, og derfor kan det være svært
at gå nærmere ind end den rent plantefaglige rådgivning,
siger Inge Ulsted Sørensen.
Danske potteplanter
• I 2009 udgjorde produktionsværdien af den danske potteplanteproduktion
2,2 mia. kroner. Det svarer til godt halvdelen af den samlede danske gartneriproduktion.
Cirka 85 procent af produktionen går til eksport
• Der findes cirka 300 væksthusgartnere med potteplanteproduktionen
• Antallet af virksomheder er faldet med 40 procent de seneste 10 år,
mens arealet under glas kun er faldet svagt. Tendensen går mod færre og
større virksomheder
• Fyn er centrum for produktionen, og her stiger antallet af væksthuse,
mens det falder i Jylland og på Sjælland
• Branchen er i øjeblikket i en vanskelig fase. Det er blandt andet de meget
høje energipriser, der belaster økonomien, særligt for de gartnerier, der
ligger uden for fjernvarmenettene.
FOTO: LOTTE BJARKE
Årsnyt 2011 GARTNERIRÅDGIVNINGEN 11

Kvæg
Videncentret for Landbrug, Kvæg samler kvægbrugets kompetencer, aktiviteter og
interesser inden for rådgivning, forskning, udvikling, erhvervsøkonomi og politik.
Vi udnytter synergierne og sikrer, at resultatorienterede kvægbrugere får den
bedste rådgivning, service og interessevaretagelse. Videncentret for Landbrug,
Kvæg arbejder for at optimere kvægbrugernes muligheder for at producere mælk og
oksekød, så der både tages hensyn til markeds- og forbrugerkrav og til økonomien
på den enkelte bedrift. Det gør vi primært ved at bearbejde og formidle den nyeste
viden og de seneste forskningsresultater til landets rådgivningsvirksomheder og
direkte til kvægbrugerne. Via projektaktiviteter, som vi koordinerer og udarbejder
sammen med rådgivningsvirksomhederne, præsenterer vi resultater, der lægger op
til at styrke konkurrenceevnen. Vi arbejder for at fastholde, forny og udvikle fagligt
stærke rådgivnings- og serviceydelser, der er helhedsorienterede og kan dække
bedrifternes behov i forhold til de bedriftsspecifikke problemstillinger.
Vores mål er, at fremtidens rådgivning udvikles af de bedste kvægbrugere, rådgivere
og forskere inden for feltet, og vi udfører opgaverne i et samarbejde med relevante
parter i Landbrug & Fødevarer samt DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning.
Videncentret for Landbrug, Kvæg har også ansvar eller medansvar over for en række
samarbejdsprojekter – nationalt og internationalt.
FAKTA & FOKUS
Indsatsområder:
• Økonomisk robust mælkeproduktion
• Effektiv kødproduktion
• Konkurrencedygtige produktionssystemer
• Sunde og sikre fødevarer
Dansk mælk skal være
den rene fornøjelse
Direktør
Gitte Grønbæk
Rådgivningschef
Trine Barrett
Landmænd skal se sig selv som fødevareproducenter og være stolte at at producere mælk
med høj kvalitet. Med det budskab sætter Videncentret for Landbrug, Kvæg i samarbejde
med mejerierne fokus på at hæve mælkekvaliteten ude i staldene.
’Vores mælk, en ren fornøjelse’. Sådan lyder det slogan, som
4.072 danske mælkeproducenter i et personligt brev blev præsenteret
for i sommeren 2010.
Her åbnede Videncentret for Landbrug, Kvæg i samarbejde
med mejerierne op for en kampagne, der sætter fokus på at
hæve mælkekvaliteten ude i staldene. Til gavn for både producenter,
mejerier og forbrugere.
- Mælkeproducenterne leverer en unik råvare, der kun undergår
en lille forarbejdning, inden den havner direkte på for-
• Professionel virksomhedsledelse på kvægbedrifter
• Effektiv service til fremtidens kvægbrugere
• Effektivt veterinært beredskab
• De mest kompetente
• Kommunikation og synlighed
brugernes spisebord, i modsætning til for eksempel kød, der
først skal steges, inden det kommer på tallerkenen. Derfor er
det så vigtigt, at mælkeproducenterne leverer en god råvare,
siger Iben Strøm, der er dyrlæge i Videncentret for Landbrug,
Kvæg og står i spidsen for de initiativer, der sættes i gang i forbindelse
med kampagnen.
Helt konkret handler det om at sænke både kimtal, celletal
og antal påvisninger af hæmstof. Tal, der alle tidligere har
været stigende i danske kvægbesætninger, og som betyder
12 KVÆG
Årsnyt 2011

ingere mælkekvalitet og en ringere bundlinje hos
producenterne, forklarer Iben Strøm.
- Vi kunne se en tendens til, at mælkekvaliteten
dalede, og derfor sætter vi ind proaktivt allerede
nu for at forhindre, at forbrugerne i sidste ende får
et ringere produkt og dermed dårlige smagsoplevelser
af danske mejeriprodukter. De skal fortsat
kunne spise ost og drikke mælk med den sikkerhed
og viden, at danske mejeriprodukter fra start til slut
bliver fremstillet under høje hygiejniske forhold,
samtidig med at dyrenes opstaldning, sundhed og
velvære er i top!
For eksempel er et forhøjet kimtal i mælken lig
med en forhøjet mængde bakterier og svampe i
mælken, hvilket betyder, at mælken har en kortere
holdbarhed, landmanden får mindre for sit
produkt, og mejerierne skal bruge længere tid på
rengøring. Derfor skal der ses på både hygiejne i
stalden, malkeudstyr og malkeprocedurer hos hver
enkelt mælkeproducent.
- Det skal være sådan, at hr. og fru Jensen efter
et besøg i en kostald skal have lyst til at gå hjem og
drikke et glas mælk. Når jeg fortæller om kampagnen
ude ved mælkeproducenterne, sammenligner
jeg det ofte med et besøg hos bageren. Hvis du går
ind til en bager for at købe en flødeskumskage og
lige går om i selve bageriet og ser, at der er gammelt
flødeskum på væggene, så får du nok ikke lyst til at
GOD MÆLK:
• Hæmstof ingen påvisninger
• Kimtal under 5.000
• Celletal under 150.000
købe din flødeskumskage der. Ved den sammenligning
bliver der rykket lidt på stolene, fortæller Iben
Strøm.
Kræver en fælles indsats
For at signalere at der skal en fælles
indsats til for at hæve den danske mælkekvalitet,
så indeholdt det personlige
brev til hver enkelt mælkeproducent
dennes præcise kimtal, celletal og
hæmstoftal sammenlignet med landsgennemsnittet.
På den måde kan de
se, hvor meget og hvordan de skal sætte ind for at
hæve netop deres mælkekvalitet.
- Mælkekvaliteten kan kun hæves, hvis den enkelte
producent selv ønsker det og er parat til at
yde en indsats, siger Iben Strøm.
Hun fremhæver også mælkekvalitetsrådgiverne
rundt om i landet som en afgørende faktor til
kampagnens succes, da de leverer den direkte rådgivning
til mælkeproducenterne og samtidig har
kontakten til dyrlæger og kvægrådgivere. Sammen
med Videncentret for Landbrug, Kvæg og mejerierne
kæmper de for at nå kampagnens mål.
- Vi har sat et klart mål, som vi hele tiden følger
op på via en række delmål. Det handler om at få
sænket celletal og kimtal og dermed hæve mælkekvaliteten
blandt alle danske mælkeproducenter,
så vi kan leve op til vores slogan om at levere dansk
mælk, der er en ren fornøjelse at drikke.
”
Det skal være
sådan, at hr. og
fru Jensen efter et
besøg i en kostald
skal have lyst til at
gå hjem og drikke
et glas mælk.
Efter en massiv
indsats er det lykkedes
gårdejer
Allan Jensen og
medarbejderne på
Haurbak Vestergård
I/S ved Silkeborg at
sænke celletallet fra
400.000 til 150.000.
Det betyder større
arbejdsglæde,
150.000 kr. ekstra
i kvalitetstillæg og
en væsentligt lavere
dyrlægeregning.
Årsnyt 2011 KVÆG 13

Kvæg
Mere viden og bedre dialog
med nyt styringsværktøj
Mælkeproducent og rådgiver deler data om bedriften
og får mere tid til det væsentlige med Dairy Management
System.
- Et nyt onlinebaseret styrings- og ledelsesredskab,
der som noget meget vigtigt giver mulighed for væsentlig
bedre kommunikation og samarbejde mellem
landmanden og hans rådgiver.
Sådan lyder projektleder Jens Vingborgs korte
beskrivelse af Dairy Management System (DMS),
der er et af Videncentret for Landbrug, Kvægs nyeste
tilbud til kvægbrugerne. Programmet blev præsenteret
og solgt første gang på landbrugsmessen
Agromek 2010.
- At have den størst mulige detailviden om sin
besætning og sin produktion er uhyre vigtigt i en
moderne mælkeproduktion. For eksempel er tildelingen
af korrekt mængde og mix af foder meget
afgørende for resultaterne. Med DMS får landmanden
helt nye muligheder for at overskue sin bedrift
og analysere på konsekvenserne af for eksempel en
ny fodringsstrategi, siger Jens Vingborg.
Landmand og rådgiver deler data
DMS består lige nu af to centrale elementer, nemlig
foderstyring og produktionsstyring. Med foderstyringen
kan landmanden selv udarbejde eller justere
i foderplaner, og han kan løbende kontrollere fodringen
og se, om den fungerer optimalt. Med produktionsstyringen
kan landmanden lave hele eller
dele af budgettet og tilpasse produktionen, så den
passer til kvoteudnyttelsen.
DMS bygger videre på tidligere programmer,
men en meget vigtig nyskabelse er, at DMS kører
som et onlineprogram. Det giver mulighed for, at
rådgiveren kan følge med i, hvad landmanden har
lavet i systemet, ligesom han selv kan arbejde i det.
- Landmanden kan udføre nogle opgaver, som
rådgiveren tidligere tog sig af, og når han og rådgi-
veren deler data og arbejder i samme system, får de
mulighed for at etablere en meget bedre dialog om
driften. Når de mødes, skal de ikke bruge tid på at
føre hinanden ajour, men kan i stedet bruge den på
det, der virkelig flytter noget, nemlig faglig rådgivning
og sparring.
- På den led er DMS et stort spring fremad for
nytteværdien af vores it-løsninger, og det er min
klare vurdering, at stort set alle professionelle mælkeproducenter
vil have stort udbytte af at bruge systemet,
fastslår Jens Vingborg, der i udviklingen har
haft en gruppe landmænd tilknyttet til at afprøve
og evaluere det nye produkt.
Udviklingen fortsætter
Med DMS får landmanden
helt nye muligheder for
at overskue sin bedrift og
analysere på konsekvenserne
af for eksempel en ny
fodringsstrategi.
Det har været en nyttig proces. Mælkeproducenterne
har bidraget med en række input og nye vinkler,
både på funktioner og brugervenlighed. Mange
af ideerne har udviklerne taget til sig og fået implementeret
i det færdige produkt.
- Og det er tilsyneladende lykkedes os at ramme
kundernes forventninger. Vi får fin respons på indholdet,
og kunderne bruger ord som ”nemt” og
”intuitivt” om at arbejde med systemet. Samme
meldinger får vi fra de kvægbrugskonsulenter, der
arbejder med DMS.
Jens Vingborg og kollegerne hviler dog langtfra
på laurbærrene. Udviklingen af DMS fortsætter i
hele 2011.
- En af ambitionerne for 2011 er, at det skal
være muligt at overføre data fra fodringsudstyr
direkte til DMS. Det vil give endnu bedre muligheder
for at overvåge og optimere fodringen.
Vi går i gang med afprøvningerne senere på
året.
14 KVÆG
Årsnyt 2011

”
Kunderne bruger
ord som ’nemt’ og
’intuitivt’ om at
arbejde med
systemet.
Årsnyt 2011 KVÆG 15

Videncenter for
Svineproduktion
Afdeling for Rådgivningsaktiviteter på Videncentret for Landbrug er en af otte afdelinger
under Videncenter for Svineproduktion (VSP). De øvrige afdelinger er placeret
på Axelborg i København, i Kjellerup og i Vejen.
VSP’s mål er blandt andet at bidrage til, at viden omsættes til praksis, så de danske
svineproducenter har international konkurrencekraft. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter
er en vigtig brik i dette arbejde med blandt andet specialrådgivning og
udvikling af rådgivningsværktøjer til landets svineproduktionsrådgivere. Afdeling for
Rådgivningsaktiviteter deltager endvidere i tværfaglige projekter, som for eksempel
Helhedsorienteret Risikostyring. Hertil kommer en række faste opgaver som miljø-
rådgivning, specialrådgivning om foder, produktionsøkonomi, karrierestart og efteruddannelse.
Vi arbejder konstant på at fastholde og udbygge vores position som rådgiverens
naturlige valg til koordinering, udvikling og formidling af viden og værktøjer, som
skaber værdi hos svineproducenten.
FAKTA & FOKUS
Hvad er meningen
Videncenter for Svineproduktion (VSP) skal
udvikle, afprøve og anbefale de bedste teknologier
til at producere svin i Danmark. Vores
viden skal omsættes til praksis, så de danske
svineproducenter har international konkurrencekraft
VSP skal arbejde for at sikre producenterne de
bedst mulige rammebetingelser og arbejde for
øget samfundsaccept af erhvervet
Vision
VSP er en førende og international anerkendt
vidensvirksomhed, der er kendt for sine evner
Sunde svin og sund økonomi
Et tættere samarbejde mellem dyrlæger og konsulenter skal give økonomisk gevinst
hos svineproducenterne.
Svineproducentens store udfordring er at opnå og udnytte synergien
mellem dyrlægens og konsulentens rådgivning. Et nyt
projekt skal synliggøre, hvordan dyrlægens diagnostiske indgangsvinkel
kombineret med konsulentens analytiske fokus
på management kan gavne landmandens økonomi.
Projektet ’Synergi i samarbejdet mellem dyrlæge og konsulent’
begyndte i foråret 2010, hvor 120 svineproducenter
til at udvikle og anvise nye produktionsteknologier, der
giver stigende nytte og samtidig forbedrer grisenes velfærd
og reducerer miljøbelastningen
Fokusområder – Afdeling for Rådgivningsaktiviteter
• Udviklingssamarbejdet med svinerådgiverne
• Kompetenceudvikling af svinerådgivere
• Specialrådgivning foder
• Specialrådgivning miljø
• Produktionsøkonomisk rådgivning
Direktør
Nicolaj Nørgaard
Afdelingschef
Anders Hedegaard
sagde ja til at få en dyrlæge og en konsulent ud på et besøg
sammen.
- Vi oplevede, at flere svineproducenter var begyndt at spare
konsulentrådgivningen væk og nøjedes med de lovpligtige
besøg fra dyrlægen. For at sætte fokus på at den rådgivning,
dyrlægen giver, ikke bør stå alene, sendte vi de to ud på et
samlet besøg. Vi ville demonstrere, at de har forskellige kom-
16 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Årsnyt 2011

Ud over økonomiske resultater for svineproducenterne
skaber samarbejdet mellem konsulent og dyrlæge også
andre synergier pga. de forskellige kompetencer.
petencer, som skaber synergier, forklarer Rikke
Ingeman Svarrer, projektleder hos Videncenter for
Svineproduktion.
Når de to parter opfatter hinanden som ligeværdige
medspillere og supplerer hinanden, skaber det
nemlig økonomiske resultater hos svineproducenterne.
- For eksempel kan et højt antibiotikaforbrug
og en høj dødelighed, betragtes med både dyrlægens
og konsulentens øjne. Således optimeres både
sundhed og management. Dyrlægerne vil også gerne
se resultater frem for bare at udskrive medicin
til behandling. Projektet skal rykke noget ude hos
landmanden i form af en bedre bundlinje. Hvis de
skal betale 15.000 kroner for rådgivning, så skal det
også kunne ses på bundlinjen ved, at de eksempelvis
får sænket antibiotikaforbruget, dødeligheden
eller foderforbruget, siger Rikke Ingeman Svarrer.
Og alt tyder på, at projektet allerede har givet
positive resultater hos de 120 medvirkende svineproducenter.
Det viser en igangværende evaluering af de rådgivningsforløb,
som svineproducenterne tog imod
i sommer og efterår 2010.
- Vi gennemfører telefoninterviews med knap
halvdelen af de medvirkende landmænd, hvor vi
spørger til, hvad de har fået ud af besøgene, og
hvordan de oplevede konsulenten og dyrlægen
sammen. Sammenfattende lyder svaret, at de har
fået konkrete forbedringer ud af samarbejdet mellem
dyrlæge og konsulent og gerne vil investere i
det igen, siger projektlederen.
Hvad forbedringerne helt konkret har betydet i
kroner og øre er ikke blevet målt endnu.
Det bliver det i et opfølgende projekt, der begynder
i år og løber til 2012. Men evalueringen viser, at
samarbejdet mellem dyrlæge og konsulent har effekt
på såvel sundhed som management.
Ud over de økonomiske
gevinster hos landmanden
har projektet ’Synergi i samarbejdet
mellem dyrlæge og
konsulent’ også haft som mål
at knytte dyrlæger og konsulenter
tættere sammen, så de for eksempel lige kan
ringe til hinanden for at få et godt råd.
Og det tyder også på, at det er lykkedes, siger
Rikke Ingeman Svarrer og kommer med en positiv
anekdote fra en DLBR-konsulent fra Sjælland: Ved
et netop afholdt kursus for landmænd hørte hun
en dyrlæge fortælle landmændene, at de skulle
have mere rådgivning og flere besøg sammen med
konsulenterne, for det var noget, der virkelig rykkede.
”
Vi oplevede, at flere
svineproducenter var
begyndt at spare
konsulentrådgivningen
væk.
Årsnyt 2011 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 17
FOTO: UGGI KALDAN

Videncenter for
Svineproduktion
Leverer beregninger til
Miljøstyrelsen
Videncenter for Svineproduktion står bag de beregninger, som styrelsens
retningslinjer om fosforindhold i foder bygger på.
- De havde ikke noget valg, lyder svaret med et
skævt smil fra chefkonsulent Per Tybirk på spørgsmålet
om, hvorfor Miljøstyrelsen gav Videncenter
for Svineproduktions afdeling i Skejby opgaven
med at lave teknologibeskrivelser for indholdet af
fosfor i svinefoder.
- Vi har i forvejen arbejdet meget med området.
Vi har de faglige kompetencer, og så kunne vi levere
teknologibeskrivelserne på kort tid, uddyber
Per Tybirk.
Fosfor fra dyrenes gødning ophobes i jorden, hvis
gødningen indeholder mere end planternes behov,
og har på længere sigt skadelige effekter på vandmiljøet.
Der er derfor en samfundsinteresse i at begrænse
mængderne i foderet.
Klare retningslinjer
Teknologibeskrivelserne viser, hvor langt ned man
kan reducere indholdet af fosfor i foderet samtidig
med, at man beholder foderværdien, og – ikke
mindst – hvad det koster med forskellige sammensætninger
af foderet. Miljøstyrelsen bruger teknologibeskrivelserne
som anbefalinger i forhold til
kommunernes administration af miljøområdet.
- Dermed får både kommuner og landmænd klare
retningslinjer, hvilket er nyt i forhold til tidligere,
hvor der ikke var faste normer. Det er et stort fremskridt
for landmændene, der nu ved, hvad de har at
forholde sig til, siger Per Tybirk.
Fosfor er dog ikke det stof, som Miljøstyrelsen
har mest opmærksomhed på at reducere. Normerne
for reduktion skal derfor ligge, hvor det begynder
at koste penge i produktionen. Dermed kan
man stramme kravene andre steder og således få
mere miljø for pengene.
- Man opererer med begrebet BAT, der på dansk
står for Bedst Tilgængelige Teknologi. Det betyder,
at man skal reducere udslip af skadelige stoffer,
men under hensyn til omkostningerne. Da fosforreduktion
ikke er en topprioritet, gik opgaven ud
på at finde det niveau for fosfor i foderet, hvor en
yderligere mindskning vil betyde en stor ekstra udgift
per produceret svin.
Bekræfter ekspertise
Arbejdet med at beregne input til teknologibeskrivelserne
er foregået i løbet af 2009 og 2010. Det
har været en intens og interessant opgave for Per
Tybirk, der selv har udviklet det beregningssystem,
som bruges til at beregne foderets indhold af fordøjeligt
fosfor, når man ændrer på dosering af enzymet
fytase og på sammensætningen af foderet.
Ved hjælp af beregningssystemet kan man finde
foderprisen afhængig af kravene til fosforindhold.
- Teknologibeskrivelserne viser også, hvor meget
fosfor der vil blive udledt via gødningen pr. dyreenhed
ved forskellige
blandinger af foderet.
Det har vist sig, at der
er en ret fast grænse,
hvor yderligere reduktion
øger omkostningerne
markant. Det er
her BAT-punktet ligger,
siger Per Tybirk, der
har gennemført beregningerne
for slagtesvin,
søer og smågrise og
”
Med teknologibeskrivelserne
får kommuner og
landmænd klare
retningslinjer;
det er et stort
fremskridt.
også har forsynet Miljøstyrelsen med tilsvarende
beregninger for kvælstofudledningen.
- Det er naturligvis rart af få sådanne opgaver.
Det bekræfter, at vi sidder med en stor ekspertise
og særlige kompetencer, som heldigvis også kan
bruges i et konstruktivt samarbejde med offentlige
myndigheder, siger Per Tybirk.
18 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Årsnyt 2011

Årsnyt 2011
Det er en
samfundsinteresse
at begrænse
mængden
af fosfor i
svinefoder.
”
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE

Økonomi
Videncentret for Landbrug, Økonomi er DLBR, Dansk Landbrugsrådgivnings fælles
viden- og innovationsmotor, når det drejer sig om:
skat
selskaber
regnskaber og budgetter
virksomhedsøkonomi
virksomhedsstrategi og -ledelse
personale- og familiejura
it-værktøjer til økonomistyring
Viden i centrum
Økonomis væsentligste opgave er at udvikle, opsamle og formidle den nyeste viden
til DLBR-virksomhedernes økonomi- og skatteafdelinger. Det har højeste prioritet, at
udviklingen og implementeringen af ideer og produkter sker i tæt samarbejde med
alle relevante samarbejdspartnere i og uden for DLBR.
FAKTA & FOKUS
Økonomi har cirka 70 medarbejdere fordelt i tre
underafdelinger og i en stabsafdeling.
Økonomi indgår samtidig i to tværgående teams, der
har fokus på ejerskifte og selskaber.
Du finder mere info om Økonomi samt en oversigt
over medarbejderne på vfl.dk/okonomi
Økonomi har i øjeblikket særligt fokus på:
• landbrugets økonomiske situation
• risikostyring
• selskabsrådgivning
• budgetprogram til økonomistyring
• økonomiske analyser
• rådgivning til kriseramte landmænd.
Direktør
Hans Peter Bay
Afdelingsleder
Stine Hjarnø
Jørgensen
En fremtid fuld af muligheder
for landbruget
Mange forhold peger i den rigtige retning. Erhvervet kan blandt andet blive
storleverandør af energi.
Landbruget har været igennem et par meget vanskelige år
med store underskud og en stigende gæld.
Flere har sågar dømt erhvervet helt ude, men sådan ser verden
imidlertid slet ikke ud fra erhvervsøkonomisk chef på Videncentret
Klaus Kaisers skrivebord. Hans opgave er at følge
udviklingen inden for alt, der har betydning for landmændenes
økonomi.
- Det er sandt, at landbruget står over for en række udfordringer,
men der er en bundsolid vitalitet i erhvervet, og som
modstykke til udfordringerne åbner udviklingen også nye muligheder,
siger Klaus Kaiser.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der i øjeblikket er et
misforhold mellem gældsniveauet og indtjeningen i erhvervet.
Indtjeningen har ganske enkelt vanskeligt ved at forrente gælden.
Læg dertil de seneste par års faldende jordpriser og en
risikostyring, der skal håndtere stadig større udsving i råvarepriser
og bytteforhold. Jo, udfordringerne er åbenlyse, fastslår
Klaus Kaiser.
Alligevel mener han, at der er god grund til stor tiltro til landbrugets
fremtid. Flere forhold peger i den rigtige retning.
- De store udsving på markederne for landbrugsprodukter,
som vi har oplevet de seneste tre-fire år, er blandt andet ud-
20 ØKONOMI
Årsnyt 2011

Græs er en af flere afgrøder, der kan tænkes ind i energiproduktionen. Her måles og indtastes afgrødens
højde i et forsøg med rajsvingel.
tryk for, at forsyningsbalancen – forholdet mellem
udbud og efterspørgsel – bliver stadig skarpere.
Efterspørgslen vokser ufortrødent år for år i takt
med befolkningstilvækst, velstandsstigning og øget
anvendelse af afgrøder til bioenergi. Udbuddet derimod
lider under arealbegrænsninger, klimaforandringer,
vandmangler og meget andet.
- Resultatet er et gennemsnitligt højere prisniveau
på landbrugets produkter, og det vil på sigt komme
landmanden til gavn, forklarer Klaus Kaiser.
Et andet og knap så positivt resultat af den skarpere
forsyningsbalance er større udsving på råvaremarkederne.
- De store udsving betyder større risiko og kan
medføre, at landmanden sætter gevinsten over styr,
advarer Klaus Kaiser.
- Videncentret udvikler, som landbrugets egen
udviklingsvirksomhed, værktøjer til brug i rådgivningen
af landmænd, så de bliver bedre hjulpet til
at håndtere risikoen bedst muligt. Disse redskaber
optimerer vi til en fremtid, hvor forsyningsbalancen
bliver stadigt skarpere, så landmanden kan høste
fordelene af den skarpere forsyningsbalance.
Store muligheder i energi
”
Landbruget bliver
en integreret del af den
danske energiforsyning.
Råvarerne kommer
fra landbrugets
energiafgrøder.
Et andet område, hvor landbruget har mulighed for
at gå en stor fremtid i møde, er på energiområdet.
- Jeg ser en fremtid for mig, hvor landbruget bliver
en integreret del af den danske energiforsyning
som storleverandør af blandt andet el, gas og bioethanol.
Råvarerne kommer fra landbrugets energiafgrøder
og det, der nu bliver kaldt ’affaldsstoffer’,
men som med tiden vil blive værdsat på lige fod
med ressourcerne i Nordsøen, spår Klaus Kaiser.
Landbrugets muligheder som energileverandør
rammer lige i midten af skiven, da et fossilfrit samfund
og uafhængighed af energi fra ustabile lande
ligger højt på den politiske dagsorden.
- Fremtiden er fuld af muligheder for landbruget
– og fremtiden er ikke så fjern, fastslår Klaus Kaiser.
FOTO: SØREN UGILT LARSEN, AGROTECH
Årsnyt 2011 ØKONOMI 21

Økonomi
Nyt værktøj viser,
hvor der kan strammes op
Med en ny funktion i regnskabssystemet Ø90 kan landmand
og rådgiver i fællesskab identificere, hvor driften kan forbedres.
De allerfleste landmænd har nok en fornemmelse
af, hvordan deres produktionsresultater og økonomi
ser ud sammenlignet med kollegernes. Med
et nyt værktøj i Videncentret for Landbrugs regnskabssystem
Ø90 kan fornemmelse imidlertid blive
til viden.
Ø90 Benchmarking hedder redskabet, og det giver
mulighed for at måle resultaterne i forhold til
bedrifter med sammenlignelige forhold og produktion.
Sammenligningen er mulig, fordi Videncentret
samler landbrugsregnskaber for alle landbrug, der
har givet samtykke, i en stor database.
Tættere på produktionen
- Tidligere havde man et produkt, der hed ’Sammenligningstal’,
hvor man kunne sammenligne sine
resultater med en gruppe tilsvarende bedrifters
hovedtal. Det gav et meget overordnet billede af,
hvordan man stod i forhold til kollegerne. Med Ø90
Benchmarking kan man imidlertid komme meget
Benchmarking
(af engelsk: benchmark = fikspunkt) er en undersøgelse
og vurdering af en eller flere virksomheders
produktionsmetoder, effektivitet m.m. ved
sammenligning med andre enheder.
Ø90 er Videncentret for Landbrug og DLBRs fælles
regnskabssystem. Det er skræddersyet til at
lave landbrugsregnskaber i, men håndterer også
et stigende antal regnskaber for andre selskaber.
I alt laves årligt cirka 40.000 regnskaber i Ø90.
tættere på sin produktion, siger Jakob Vesterlund
Olsen, konsulent i Videncentret for Landbrug, Økonomi.
- Hvis man for eksempel har en hektar med hvede
på lerjord, så vil man med Ø90 Benchmarking
kunne se, hvordan dækningsbidraget er i forhold
til andre, der har samme forudsætninger. Og det
er selvfølgelig en utrolig nyttig viden i forhold til at
vurdere, hvor effektivt man producerer.
- Eksemplet er meget specifikt, men går du ned
i detaljeringsgrad og analyserer på et lidt mere generelt
niveau, så kan du faktisk fordele alle dine
omkostninger helt ned til bundlinjen. Og du kan
sammenligne de forskellige poster, for eksempel
vedligeholdelsesomkostninger i marken, med andre
tilsvarende producenter, forklarer Jakob Vesterlund
Olsen.
Find indsatsområder
På den måde får landmand og økonomirådgiver
overblik og mulighed for at finde de steder, hvor
der er potentiale for at forbedre produktionen.
- Er foderomkostningerne for eksempel væsentligt
over gennemsnittet, så er det selvfølgelig noget,
man som professionel landmand vil agere på.
- Økonomirådgiver og landmand kan sammen
gennemgå afvigelserne. Nogle vil der være en naturlig
forklaring på, mens andre kræver nærmere
analyse, hvor det vil det være en god idé, at landmanden
kobler sin fagrådgiver på, siger Jakob Vesterlund
Olsen.
- Ø90 Benchmarking er et meget stærkt værktøj
til at identificere problemområder, som måske ellers
ville være svære at finde frem til. Brugt rigtigt
giver det landmanden mulighed for at sætte hurtigt
ind med opfølgning, så produktionen bliver så
effektiv og lønsom som muligt, siger Jakob Vesterlund
Olsen.
22 ØKONOMI
Årsnyt 2011

”
Landmand og økonomirådgiver
får overblik
og muligheder for at
finde de steder, hvor
der er potentiale
for at forbedre
produktionen.
Årsnyt 2011
FOTO: UGGI KALDAN

Plan & Miljø
Erhvervsjura, miljøret, miljøteknologi, naturforvaltning, landskabsplaner, arkitektur,
byggeteknik, arbejdsmiljø og landdistriktsudvikling. Det er det brede spektrum, Plan
& Miljø dækker og beskæftiger sig med i en travl hverdag, og det omfatter alle de
praktiske forhold, der omgiver et landbrug i dagens Danmark.
I Plan & Miljø er solid faglig viden, samarbejde og kreativitet nøgleord. Vi er med
både i dagligdagen, og når landmænd, lokalsamfund og virksomheder søger nye
udviklingsmuligheder og nye samarbejdsformer. Vi samarbejder med landmænd,
virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder. Vi arbejder sammen med
partnere herhjemme og i udlandet, og vi arbejder tæt sammen med kollegerne i
DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning, der også i vid udstrækning gør brug af vores
specialrådgivning.
Også inden for Plan & Miljø og på tværs af hele Videncentret for Landbrug arbejder
vi sammen for at løse de udfordringer, landmænd står over for lige nu og i fremtiden:
Hvordan kan vi udvikle vores landbrug og samtidig tilgodese de miljømæssige
krav, der stilles?
Hvordan forholder vi os i forhold til de eksisterende rammer, når vi vil prøve nye
veje?
Hvordan får vi skabt helhed og sammenhæng med det samfund, vi er en del af?
Spørgsmålene bliver kun flere, og vi vil ligge i front, når det gælder om at finde
svarene.
FAKTA & FOKUS
Antal medarbejdere: 37
Indtjeningen fordeler sig på:
- Promilleafgiftsfonden: 9,3 mio. kr.
- Andre fonde: 8,0 mio. kr.
- Kurser: 2,1 mio. kr.
- Serviceydelser: 1,1 mio. kr.
- Salg af konsulentydelser: 9,8 mio. kr.
• Landmændenes arbejdsmiljø
• Specialistrådgivning inden for erhvervsjuridiske
emner
Den erhvervsjuridiske
rådgivning opruster
Moderne landmænd og gartnere har nye behov
for juridisk assistance. Det er udgangspunktet
for afdelingen Erhvervsjura, Plan & Miljø.
• Planlægning af det åbne land
• Miljø- og arealforvaltning – blandt andet
Vandrammedirektivet, Natura 2000 og
miljøgodkendelser
• Bo- og levevilkårene for erhvervsdrivende
på landet
• Miljø- og gylleteknologi – i samarbejde med
AgroTech
• Fødevarekvalitet og certificering
• Landbrugsbyggeri
Afdelingschef
Kjeld Bagh
- Vores ambition er klar: Vi vil stå skulder ved skulder med
vores juristkolleger på virksomhederne i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning
og sørge for, at kunderne får optimal juridisk
rådgivning og assistance, siger Pia Søgaard-Nielsen.
24 PLAN & MILJØ Årsnyt 2011

Hun er chefjurist og leder af Videncentrets erhvervsjuridiske
afdeling, Erhvervsjura. Tidligere
hed afdelingen Landboret,
og navneændringen
signalerer i høj grad et
skift i både arbejdsområder
og tilgang, fortæller
chefjuristen.
Komplekse
problemstillinger
- Den professionelle landmand står i dag ofte med
komplekse problemstillinger, også inden for andre
områder end de klassiske landboretslige discipliner
og miljøområdet, som har fyldt meget i den juridiske
rådgivning. Den udvikling agerer vi på ved at
tilbyde nye ydelser inden for mere erhvervsjuridiske
og formueretlige discipliner, men naturligvis uden
at give køb på ekspertisen i forhold til landboretten.
Vi arbejder nu også i højere grad med deciderede
advokatopgaver i samarbejde med vores juristkollegaer
i DLBR, fortæller Pia Søgaard-Nielsen.
- Vi producerer stadig faglige artikler og udvikler
rådgivningskoncepter på specialistniveau – men vi
arbejder i dag langt mere udadvendt som back-up
og sparringspartner for advokater og andre juridiske
rådgivere i DLBR-virksomhederne. Og det er
vigtigt at understrege, at vi er kolleger, ikke konkurrenter.
- I fælleskab kan vi i DLBR-regi sætte det helt
rigtige hold i forhold til at rådgive en landmand
optimalt om komplekse juridiske problemstillinger.
Dermed sender vi et stærkt signal til kunden: Du
er vigtig, og du skal have det bedste, siger Pia Søgaard-Nielsen,
der understreger, at alternativet til
bredt samarbejde om de juridiske opgaver i DLBR
er at tabe markedsandele til for eksempel eksterne
advokater.
Den bedste rådgivning
”
Vi sender et
stærkt signal til
kunden: Du er
vigtig, og du skal
have det bedste.
Erhvervsjura er også drivkraft i etablering af et netværk
mellem de juridiske rådgivere i DLBR – under
arbejdstitlen 'DLBR Advokaten'. Et af formålene er
at få et bedre overblik over, hvilke ekspertiser der
findes hos de forskellige juridiske medarbejdere i
DLBR, så man altid kan finde den bedste rådgiver
på området.
- Vi arbejder med at lave et intranet, så vi indbyrdes
kan lokalisere de kompetencer, der findes
i partnerskabet. Igen for at det bliver muligt at
sætte det bedste hold i en given sag og levere den
stærkeste rådgivning til landmanden, siger Pia Søgaard-Nielsen.
Juridiske rammer
til Hestevoldgiften
Erhvervsjura har opstillet de juridiske rammer for den
nye Hestevoldgift. Voldgiften er etableret af Videncentret
for Landbrug, Heste og får til opgave at sikre hurtige
og fagligt korrekte afgørelser i tvister, der omhandler
hestehandler.
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE
Årsnyt 2011 PLAN & MILJØ 25

”
Der er brug for det
lokale samarbejde,
da ikke alle områder
og vandløb er ens;
der kan ikke
bare findes en
standardløsning.
26 PLAN & MILJØ Årsnyt 2011
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE

Nye veje til landmanden
Plan & Miljø arbejder for et tættere samarbejde mellem lokale landmænd,
rådgivere og offentlige myndigheder. Det handler om at få etableret nye
veje i landskabet af lovgivning, så landmændene kan fortsætte fremad.
De nyeste miljøregler og krav skal hjælpe, ikke
hæmme, de danske landmænd.
Derfor arbejder Plan & Miljø konstant på at få
miljø og produktion til at spille bedre sammen ved
at få landmænd og offentlige myndigheder til i fællesskab
at løse aktuelle miljøudfordringer og finde
en løsning, der er til gavn for alle parter.
- Vi skal sikre rammerne for at drive landbrug i
Danmark. Det er det vigtigste for os, og derfor arbejder
vi altid på at guide landmændene sikkert
igennem både den danske lovgivning og EU-lovgivningen.
Det gør vi bedst ved at have et konstruktivt
samarbejde med myndigheder som for eksempel
kommunerne, siger Irene Wiborg, projektchef, Videncentret,
Plan & Miljø.
Hun forklarer, hvordan afdelingen helt konkret
deltager aktivt i at få produktion og miljø koblet
bedre sammen ved at arbejde i et tre-lags system.
- Først laver vi en række forskningsprojekter sammen
med forskere og andre faglige eksperter fra
eksempelvis Aarhus Universitet. Dernæst udvikler
og tester vi sammen med lokale landbrugskonsulenter,
landmænd og kommuner, og så er vi endelig
klar med et fagligt udspil til beslutningstagerne.
Det kan for eksempel være om regeringens vand-
og naturplaner, der berører mange landmænd.
Men for at komme helt til tredje lag og præsentere
et solidt fagligt udspil er Plan & Miljø meget
afhængig af et konstruktivt samarbejde. Især imellem
lokale konsulenter, landmænd og offentlige
myndigheder.
- Det er meget vigtigt, at samspillet fungerer tæt
her, og det arbejder vi meget på. Vi har haft ansat
en ph.d. i erhvervsociologi til at lave et projekt om,
hvordan vi optimerer vores samarbejde til gavn for
alle parter, fortæller Irene Wiborg.
Smidig implementering
Det tætte fokus på samarbejde blev i 2010 belønnet,
da EU evaluerede årets projekter inden for det
såkaldte LIFE-program, der støtter
miljøforbedrende aktiviteter
og projekter. Her blev projektet
AGWAPLAN, der havde Videncentret,
Plan & Miljø som ledende
partner, kåret som et af de bedste
projekter i EU, der arbejder med
at sikre og forbedre vandkvaliteten.
Projektet havde til formål at
vise en vej til smidig implementering
af vandrammedirektivet ved
at demonstrere betydningen af
godt landmandskab, når det handler
om at reducere udvaskningen
af næringsstoffer.
AGWAPLAN, der foregik i tre østjyske pilotområder,
viste, at konstruktivt samarbejde mellem
landmænd, rådgivere, forskere og myndigheder
kan medvirke til at sikre en landbrugsdrift, hvor
produktions- og miljøhensyn tilgodeses samtidig.
For at kunne opbygge sådan et samarbejde og
ende ud med et præcist fagligt udspil er Plan &
Miljø afhængig af lokale landmænd og landbrugskonsulenter.
- Vi har brug for det lokale samarbejde, da ikke
alle områder og vandløb er ens. Det betyder, at der
ikke bare kan findes en standardløsning til hele landet,
lokale problemstillinger skal også tænkes ind,
før vi kan få anlagt de nye veje til gavn for landmanden,
siger Irene Wiborg.
”
Et konstruktivt
samarbejde mellem
landmænd, rådgivere,
forskere og
myndigheder kan
medvirke til at sikre
en landbrugsdrift,
hvor produktions-
og miljøhensyn tilgodeses
samtidig.
Plan & Miljø
Årsnyt 2011 PLAN & MILJØ 27

Heste
Videncentret for Landbrug, Heste leverer direkte rådgivning til landmænd og avlere.
Samtidig koordinerer vi den faglige viden inden for dansk hesteavl. Videncentret
fungerer som sekretariat for Landsudvalget for Heste, der er paraplyorganisation for
30 avlsforbund.
Blandt de serviceydelser, vi varetager, er stambogsføring, mærkning og udstedelse
af hestepas. Ydermere rådgiver vi om fodring, staldindretning, forebyggelse af sygdomme,
avl, økonomi og håndtering af heste. Vores rådgivning, dokumentation og
information bliver i vid udstrækning formidlet i samarbejde med avlsforbundene.
Vi udgiver endvidere faglige rapporter, artikler i fagpressen, forskellige pjecer og
informationsserien Faglige Råd.
På vores internetadresse landbrugsinfo.dk/heste er det især HesteData med stamdata,
bedømmelser og stævneresultater, der bliver besøgt.
FAKTA & FOKUS
• Lovgivningsrammerne for hold af heste
• Transport af heste
• Analyse af hestesektorens betydning
• Nye krav om pas til alle heste
• Sundhedsregistrering
• HesteData
Hestevoldgift sikrer hurtig
afgørelse i tvister
Stridigheder om heste kan nu afgøres hurtigt og fagligt kompetent
– uden at skulle omkring domstolene.
Opstår der alvorlig uenighed i en hestehandel, har parterne
tidligere måttet afgøre konflikten i en retssag.
Sådan en tager tid og koster mange penge, og imens må en
syg eller skadet hest i værste fald forblive ubehandlet af hensyn
til beviserne, mens sagen kører.
Det er en af årsagerne til, at Videncentret for Landbrug, Heste
i samarbejde med Videncentrets afdeling for Erhvervsjura
har etableret en ny voldgift til afgørelse af tvister i hestesager.
Hestevoldgiften skal sikre en hurtig og fagligt kompetent afgørelse
af tvisten, til gavn for såvel dyret som de involverede
parter.
- Hensynet til hestens velfærd taler i høj grad for at gøre
processen så kort som mulig, siger Jørgen Kold, der er chef for
afdelingen.
- Men også økonomisk er en retssag en stor belastning. Det
er i forvejen ganske dyrt at holde hest, og de faste udgifter til
opstaldning, beskæring og lignende består jo, uanset om hesten
kan bruges eller ej, mens man venter på en afgørelse ved
domstolene. Er der tale om en konkurrencehest, der skal fortsætte
sin karriere, er det særlig vigtigt at få en hurtig afgørelse.
Specielt unge heste taber meget i værdi, fordi de kommer
bagud i deres uddannelse, fortæller Jørgen Kold.
Stigende efterspørgsel
Chef Videncentret
for Landbrug, Heste
Jørgen Kold
Videncentret for Landbrug, Heste har oplevet en stadigt stigende
efterspørgsel fra hestefolket på et forum, der kan løse
stridighederne hurtigt og på et højt fagligt niveau. Voldgifts-
28 HESTE
Årsnyt 2011

ordningen er derfor skræddersyet, så den tilgodeser
begge behov i størst mulig udstrækning.
- Voldgiftens afgørelse skal ligge inden seks måneder,
og den kan ikke appelleres. Det er meget
hurtigere end en domstolsafgørelse. Voldgiftsrettens
formand er en jurist, men vi inddrager fagspecialister
i størst muligt omfang, så sagen belyses på
et højt fagligt niveau.
- Det betyder, at retten, hvis parterne ønsker det,
også består af to fagdommere med specialviden
om heste, for eksempel hestedyrlæger. Parterne
kan også bede om at få deres egne sagkyndige eksperter
hørt, ligesom de har mulighed for at begære
syn og skøn. Syn og skøn betyder, at voldgiften beder
en særlig sagkyndig vurdere hele eller dele af
sagen, siger Jørgen Kold, der er overbevist om, at
voldgiften kommer til at fylde et hul og bliver til
stor gavn for hestefolket.
- Jeg er sikker på, at vi har skabt en model, som
passer til behovet. Hurtige og samtidig meget fagligt
velfunderede afgørelser, det er, hvad jeg forventer,
at den nye voldgift vil levere til gavn for landets
hesteejere.
Hestevoldgiften
• Hestevoldgiften træffer afgørelse senest
seks måneder efter, at sagen er rejst. Afgørelsen
er endelig.
• Voldgiftsrettens formand er jurist. Voldgiftsretten
består endvidere – såfremt parterne
ønsker det – af to fagdommere med
specialviden om heste, for eksempel med
veterinærfaglig baggrund.
• Parterne kan også bede om at få egne sagkyndige
udmeldt under sagen, for eksempel
egne dyrlæger.
• Parterne kan begære syn og skøn afholdt
under sagen.
• Sagsbehandlingsreglerne for Hestevoldgiften
kan læses på landbrugsinfo.dk/heste.
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE
”
Den nye voldgift vil
levere hurtige og
fagligt velfunderede
afgørelser til gavn
for landets
hesteejere.
Hensynet til hestens velfærd har
vejet tungt i beslutningen om
etablering af en voldgift.
Årsnyt 2011 HESTE 29

Fjerkræ
Under mottoet; Stærk, Sund og CO 2 -venlig fjerkræproduktion yder Videncentret for
Landbrug, Fjerkræ uvildig rådgivning til landets fjerkræproducenter og øvrige aktører
i branchen. Det er afgørende for fjerkræafdelingen at medvirke i udviklingen af
en mangfoldig og konkurrencedygtig fjerkræproduktion. Fjerkræafdelingen består
af eksperter fra forskellige discipliner, som effektivt løser både enkle og komplekse
opgaver. Vi er både irriterende gode og vakse.
Vi dækker alle områder af faget: slagtekyllinger, æglæggende høner, opdræt – såvel
økologiske som konventionelle – samt kalkuner, vildtfugle, duer, miljø og klima,
byggeri, inventar, sundhedsovervågning, hygiejnekontrol og sygdomsbehandling.
Fra Fjerkræklinikken på Koldkærgård yder dyrlægerne veterinær konsultation med
en naturlig kobling til afdelingens øvrige rådgivning samt universitetsverdenen og
specialiserede laboratorier.
Videncentret for Landbrug, Fjerkræ indsamler, udvikler og formidler fjerkræfaglig
viden. Videnudviklingen sker gennem forsøg og afprøvninger, som foregår dels i
egne forsøgsanlæg, dels hos udvalgte producenter. I samarbejde med virksomheder
og brancheorganisationer udfører vi udviklings- og projektopgaver. Vi højner dyrevelfærden
og forbedrer kvaliteten af dyrenes fjerdragt og trædepuder. Kyllingernes
gangegenskaber undersøges via en landsdækkende screening.
Derudover er der fokus på at fremme spisekvaliteten af æg og kylling i store projekter,
hvor vi sammen med universiteter, primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder,
detailhandel og restauranter afprøver fodringskoncepter, som forbedrer
råvarekvaliteten. Hos kyllingerne gøres en særlig indsats for brystkødet.
Til økologerne finder vi flere økologiske foderkilder, som styrker produktionens
bæredygtighed.
FAKTA & FOKUS
• Klimavenlig fjerkræproduktion. Ud fra nye projektresultater, hvor
fjerkræproduktionens klimapåvirkning kortlægges, er vi gået i
gang med at udpege muligheder for at gøre produktionen endnu
mere klimavenlig.
• Kvalitet og effektivitet i produktionen af hønekyllinger og konsumæg.
Viden fra Opdrætsprojektet samles, analyseres og formidles til
producenterne.
• Anvendelse af effektivitetskontrol og KIK-data, så producenternes
egen viden anvendes til at optimere produktionen.
• I 2011 skal slagtekyllingeproducenterne løfte bundlinjen og forbedre
trædepudekvaliteten. Til dem, som er parate til at forandre
produktionen, har vi et intenst, målrettet rådgivningsforløb.
• Fjerkræøkonomi på landbrugsinfo.dk med driftsøkonomiske
nøgletal, regnskabsanalyser, prognoser og mulighed for netværksdannelse
mellem driftsøkonomer og produktionsrådgivere via
erfamøder og temadage.
Afdelingschef
Jette Søholm Petersen
• Miljø-, bygnings- og produktionsrådgiverne arbejder tæt sammen
om udvikling og forbedring af fjerkræejendommenes produktionsapparater,
så de opfylder regeringens Grøn Vækst-program.
• Miljørådgivningen tilbyder strategirådgivningsforløb med fokus
på ejendommens ydre rammer og udviklingsmuligheder.
• Skræddersyede sundhedsrådgivningsaftaler fra Fjerkræklinikken,
som passer til den enkelte producent/kunde.
• Fjerkræklinkken udvider forretningsområdet med screeninger af
sundhedsstatus og styrker samarbejdet med universiteter, speciallaboratorier
og andre praktiserende dyrlæger.
• På tema/kursusdage kan producenterne blive ajour med fx fodermarkedet,
produktivitetsfremme og dyrevelfærd m.m.
• FjerkræNyt er Fjerkræafdelingens nyhedsbrev, som udkommer
fire gange årligt med ny viden, nye tiltag og aktuelle opdateringer.
30 FJERKRÆ
Årsnyt 2011

Danmarks mest moderne stald
Videncentrets fjerkræafdeling har været rådgiver på byggeriet af
landets mest moderne stald til produktion af skrabeæg.
Det var langtfra et helt almindeligt staldanlæg,
ægproducent Hans Rauff Hansen fra Tastum ved
Stoholm kunne indvie i december 2010. Med spændende
løsninger på miljø- og velfærdsudfordringerne
placerer anlægget, der rummer 25.000 høner,
sig som landets mest moderne af sin art.
- Hans Rauff Hansens tilgang har fra begyndelsen
været, at der skulle findes rigtige og fremtidssikrede
løsninger, fortæller landskonsulent Palle
Vinstrup, der har rådgivet om staldsystem og byggeprojekt
gennem hele forløbet fra idé til ibrugtagning.
- Det er et dejligt udgangspunkt at få som rådgiver,
og jeg glæder mig over et færdigt resultat, som
mennesker og dyr trives i. Anlægget giver en effektiv
produktion og rummer samtidig oplagte miljøfordele,
opsummerer Palle Vinstrup kvaliteterne.
Etagesystem med mange fordele
Den nye stald er opbygget med et etagesystem.
Det betyder, at der kan opnås større opholdsareal
til hønerne end i en traditionel skrabestald, så der
fås mere staldplads på de byggede kvadratmeter.
- Hønerne kan bevæge sig frit mellem etagerne,
og det giver en forbedret dyrevelfærd. Det er vigtigt
for hønernes trivsel, at de kan følge deres naturlige
instinkter, og deri indgår, at de skal kunne
søge opad, siger Palle Vinstrup.
- For de svagere høner er det en hjælp, at det er
lettere at finde en fredelig krog. Det er også til glæde
for velfærden.
Etagesystemet rummer samtidig en stor miljømæssig
fordel. Under hver etage findes et bånd,
der transporterer møget ud af stalden. Det kan dermed
føres ud op til flere gange om ugen i modsætning
til de traditionelle systemer, hvor det bliver i
stalden i hele produktionsperioden, der i alt varer
14 måneder.
- Møget – eller gødningen – er kilde til udslip af
ammoniak, hvis det bare ligger i bunden af stalden.
Ved jævnligt at bringe gødningen ud af stalden og
til gyllebeholderen reduceres udledningen af ammoniak
væsentligt. Faktisk kan op til totredjedele
af udslippet af ammoniak elimineres på den måde,
og det er selvfølgelig en stor gevinst af både miljø-
og helbredsmæssige grunde, siger Palle Vinstrup.
En anden sjælden løsning er, at man på bedriften
laver gødningen om til gylle, som kan spredes eller
nedfældes på markerne. Det sker ved at tilsætte
regnvand til den faste gødning. Regnvandet opsamles
i et særligt anlæg.
Den nye stald er også bygget med
henblik på at sikre afsætningen. Stalden
er indrettet efter de tyske regler, så
eksport til Tyskland vil være muligt for
pakkeriet. Landet er potentielt et stort
marked for danske æg.
- Også på dette punkt er der tænkt
en fremtidssikring ind i byggeriet, som
i det hele taget står som et meget fint
eksempel på rigtig godt og visionært
staldbyggeri, siger Palle Vinstrup.
Skrabehøner og -æg
Den nye stald i Tastum huser 25.000 høns. De leverer
hver dag 24.500 æg, der via transportbånd overføres
til gårdens pakkemaskine, hvorfra de afhentes af Hedegaard
Foods to gange om ugen. Hans Rauff Hansen
overvejer lige nu at bygge en tilsvarende stald, så kapaciteten
kommer op på 50.000 høner.
Skrabeæg kommer fra høner, der går frit sammen i flok
i et hus. Mindst en tredjedel af pladsen skal være dækket
med strøelse som høvlspåner, sand eller tørv. Der
må være op til ni høner pr. kvadratmeter nytteareal.
Skrabehøner har ikke adgang til et udendørs areal. De
går typisk i flokstørrelser på cirka 10.000 dyr. Der er
reder og siddepinde i hønsehuset. Æg fra skrabehøner
kan være brune eller hvide.
FOTO: MARLENE ANDERSEN DUE
State-of-the-art:
Danmarks mest
moderne stald til
produktion af skrabeæg
blev taget i brug i
december 2010.
”
Hønerne kan
bevæge sig frit
mellem etagerne,
og det giver en
forbedret
dyrevelfærd.
Årsnyt 2011 FJERKRÆ 31

Pelsdyr
Videncentret for Landbrug, Pelsdyr har som sin vigtigste opgave at rådgive de 1.400
danske minkfarme plus 13 fodercentraler, der dagligt leverer frisk foder til farmene.
Det gør vi både ved direkte rådgivning ude på farmene og fodercentralerne og gennem
formidling via mailservice, artikler og medlemsmøder.
Afdelingen er sekretariat for de fire landsdelsforeninger inden for dansk pelsdyravl.
Derudover har vi et tæt samarbejde med branchen via Kopenhagen Fur og Dansk
Pelsdyr Foder.
På Videncentret arbejder vi sammen med flere andre afdelinger om miljø, retslige
forhold og økonomi.
FAKTA & FOKUS
• Direkte rådgivning
• Avlere
• Fodercentraler
• Udenlandske avlere og fodercentraler
• Leverandører
• Formidling
• Mailservice
• Artikler
• Foredrag
• Udvikling
• Rådgivning til avlere
• Avlsprogram
• Fra biprodukt til pelsdyrfoder
Rådgivningschef
Hans Henrik Møller
Mere miljøvenlig minkavl på vej
Over fem år skal udslippet af ammoniak fra pelsdyrfarme reduceres med 15 procent.
Nøglen er justeringer i foderet.
15 procent mindre udslip af ammoniak fra danske pelsdyrfarme
inden 2015. Det er ambitionen for et projekt, som Henrik
Bækgaard og Tor Mikael Lassén fra Videncentret for Landbrug,
Pelsdyr er centrale deltagere i.
Det er en samlet pelsdyrbranche, der står bag projektet. I
projektgruppen sidder således også repræsentanter for foderproducenterne,
pelsdyrbranchens salgsorganisation Kopenhagen
Fur og Københavns Universitet.
- Baggrunden for initiativet er selvfølgelig, at man i branchen
har brug for at tilpasse produktionen til de strammere
miljøkrav. At opnå en reduktion af udledningen af ammoniak
er centralt i forhold til at sikre mulighederne for at fastholde
og udvide produktionen. Samtidig medfører en mindre miljøbelastning,
at avlerne skal råde over mindre jord, hvilket er
et udbredt ønske fra mange, siger Henrik Bækgaard, der er
Videncentret, Pelsdyrs ekspert i miljøspørgsmål.
Det handler om foderet
Udfordringen for pelsdyrbranchen består i, at man med åbne
staldsystemer ikke har mulighed for at bruge luftrensning til
at mindske udslippet af ammoniak. Dermed er det primært
sammensætningen af foderet, som man har mulighed for at
justere på.
- Det handler om proteinindholdet i foderet, og hvordan
proteinet, som er nødvendigt for dyr ligesom for mennesker,
optages i minkene. Protein, der ikke optages i dyret, udskilles
som kvælstof, der kan fordampe som ammoniak, fortæller Tor
32 PELSDYR
Årsnyt 2011

Mikael Lassén, der har foder og fodring af pelsdyr
som speciale.
- Kvaliteten af danske minkskind er verdens bedste,
og det er lig med de højeste afregningspriser.
Får minkene for lidt protein,
udvikler de sig dår-
ligere, og vi risikerer at
miste den status. Opgaven
går derfor ud på at
finde de fodertyper, der
sikrer en høj udnyttelse
af proteinet, men samtidig
betyder at dyrene
udvikler sig optimalt.
Ambitiøs målsætning
”
Standardisering
vil gøre det lettere
at tilgodese miljø
og ernæring på
samme tid.
Det praktiske arbejde med den opgave foregår på
pelsdyrbranchens Forsøgsfarm Vest i Holstebro.
Her eksperimenteres med forskellige fodertyper
og deres effekt på dyrenes tilvækst og miljøfaktorerne
analyseres.
- Vi skal simpelthen finde det helt rigtige kvalitetsfoder
og samtidig arbejde med at sikre en mere
ensartet kvalitet af foderet. I dag er der meget stor
forskel på kvaliteten, og en standardisering vil gøre
det lettere at tilgodese miljø og ernæring på samme
tid, siger Tor Mikael Lassén.
Planen er, at de 15 procents reduktion skal nås
med en fjerdedel om året i de næste fire år. Det er
en ambitiøs, men realistisk målsætning, vurderer
Henrik Bækgaard.
- Vi har en klar forventning om, at det kan lade
sig gøre. Til gengæld tror jeg ikke, at det ad den vej
er muligt at reducere udslippene yderligere. I hvert
fald ikke uden at avlerne kommer til at give køb på
den kvalitet af skindene, som er dansk pelsdyravls
vigtigste konkurrenceparameter og hovedårsagen
til branchens globale succes, siger Henrik Bæk-
gaard.
Ned med ammoniakken:
15 procent inden 2015
Deltagerne i projektet er Videncentret for Landbrug,
Kopenhagen Fur, Dansk Pelsdyr Foder
a.m.b.a, der er brancheorganisation for foderproducenterne
samt KU-Life, Det Biovidenskabelige
Fakultet på Københavns Universitet.
Nye sammensætninger
af foderet skal gøre den
danske minkavl mere
miljøvenlig.
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE
Årsnyt 2011 PELSDYR 33

International Advice
International Advice er opbygget med udgangspunkt i Videncentrets internationale
kompetencer og gennemfører donorfinansierede projekter for institutioner og organisationer
uden for EU samt servicerer danske landmænd, der etablerer sig i udlandet.
International Advice anvender DLBR, Dansk Landbrugsrådgivnings faglige og organisatoriske
kompetencer inden for landbrugsrådgivning til at skabe udvikling med et
kommercielt sigt. Vi arbejder med værdikædebaseret overførsel af viden og teknologi.
I øjeblikket har International Advice projekter i Ukraine, Rumænien, Tyrkiet, en række
lande på Balkan, i Afrika, primært Øst- og det sydlige Afrika, samt i Mellemøsten.
I de fleste af de lande, hvor afdelingen løser opgaver, bor størstedelen af befolkningerne
på landet, og landenes økonomi er dybt afhængig af landbrugsproduktion. En
væsentlig barriere for at øge fødevareproduktionen i disse lande er mangel på adgang
til viden for bønderne.
Vi bidrager med landekendskab, kendskab til lokale organisationer, analyser af råvareforsyning,
og har erfaring i opbygning af rådgivningskapacitet og faglige uddannelser
samt projektformulering, reviews, evalueringer mv.
FAKTA & FOKUS
International Advice løser opgaver
i udlandet for institutioner og
organisationer, eksempelvis ministerier,
bistandsorganisationer,
rådgivningstjenester, NGO’er og
landboorganisationer samt for
danske landmænd.
Projekterne er typisk finansieret
af Danida, det danske udenrigsministerium,
EU, Verdensbanken og
andre internationale donorer.
Styr på statistikkerne
International Advice assisterer nye og kommende EU-lande med at lave
regnskabsstatistik for landbruget.
I Danmark er vi rigtig gode til at sætte tingene i system og
have styr på statistikkerne.
Den egenskab er for Videncentrets internationale afdeling,
International Advice, gået hen og blevet en salgbar vare. Seniorkonsulent
Henry Jørgensen har som projektleder stået i
spidsen for flere projekter, som skal hjælpe lande, der er nye
i EU eller kandiderer til at blive det, med at levere god landbrugsstatistik.
- Baggrunden er, at EU har et system kaldet FADN. Det står
for Farm Accountancy Data Network, hvilket er en teknisk
betegnelse for det, vi i Danmark kalder regnskabsstatistik i
Afdelingschef
Torben Huus-Bruun
Eksempler på aktiviteter:
• Virksomhedsudviklingskurser vedr. fødevaresikkerhed, innovation, økologi: Danida Fellowship Center
• Ukraine: Program for udvikling af to værdikæder (frugt, grønt og mælk): Det Danske Naboskabs Program
• Reorganisering af landbrugsforskning og -rådgivning i Jordan: Danida
• Global kortlægning af landbrugsrådgivningsorganisationer: FAO (FN’s Landbrugs- og Fødevare
Organisation)
• Udvikling af Pan-Afrikanske netværk for landbrugsrådgivning: AFAAS (African Forum for Agricultural
Advisory Services)
• Serbien: Etablering af regional landbrugsrådgivning i Nis, Serbien, LEDIB, Det Danske Naboskabs Program
• Rådgivning af danske landmænd ved etablering af landbrug i udlandet, primært i Østeuropa.
landbruget. FADN er skabt for at have overblik over indkomsterne
i landbruget i de forskellige lande og for at kunne vurdere
de økonomiske konsekvenser af ændringer i EU's landbrugsstøtte.
Alle lande, der ønsker at blive medlem af Unionen,
skal være med i FADN, fortæller Henry Jørgensen.
Bygge en struktur op
- Herhjemme har vi en god og effektiv struktur til at indsamle
de data, der skal bruges. Informationer fra stort set alle landbrugsregnskaber
opsamles i Videncentrets regnskabsdataba-
34 INTERNATIONAL ADVICE
Årsnyt 2011

se. Derfor får vi på en billig måde indsamlet pålidelige
data. I mange af de nye EU-medlems- og kandidatlande
har man imidlertid haft brug for at bygge
en struktur op mere eller mindre fra bunden, og
det har vi altså hjulpet med i flere tilfælde, blandt
andet i Rumænien, Tyrkiet, Bosnien og Kroatien.
Det arbejde har i høj grad handlet om at skabe
rammer for dataindsamling og -behandling, at
lave rutiner for arbejdet, sørge for uddannelse og
træning af lokale medarbejdere og at synliggøre
nytten af at have solide data for erhvervets økonomi.
- Det har stor værdi for landbruget at have præcise
data. Det kan bruges som et vigtigt redskab i
driftsledelsen og i arbejdet på at videreudvikle og
effektivisere landbrugene. Får man det budskab
ud, så er landmændene interesserede i at være
med, siger Henry Jørgensen, der i projektforløbene
har arbejdet tæt sammen med kolleger i Videncentret,
Økonomi.
Den danske model
- Vores arbejde i dette og i andre internationale
projekter trækker selvfølgelig i høj grad på erfaringer,
som den danske model for landbrugsrådgivning
er bygget op omkring. Vi forsøger at tage dem
med og integrere dem i de lokale forhold og håber
så, at det giver et godt resultat.
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE
Videncentrets internationale afdeling har hjulpet flere nye EU-medlemslande, bl.a.
Rumænien, Tyrkiet, Bosnien og Kroatien med at opbygge systemer til at levere pålidelig
landbrugsstatistik.
Og resultaterne for den erfarne projektleder og
kollegerne i International Advice er endda rigtig
gode. Ved EU's evaluering i 2009 blev projektet i
Tyrkiet kåret til det bedste, der var implementeret
i det tyrkiske landbrugsministerium til dato, mens
arbejdet i Polen vurderedes til at være i den bedste
femtedel af de gennemførte EU-projekter i landet.
- Det er selvfølgelig med til at gøre vores muligheder
større for at være med i andre projekter og en
cadeau til Videncentret og vores samarbejdspartnere,
siger Henry Jørgensen.
Netværk
for regnskabsdata
Farm Accountancy Data Network, FADN, er oprettet
af EU-Kommissionen for at kunne følge
udviklingen i landbrugets indkomster, blandt
andet med henblik på at vurdere effekten af
landbrugsstøtten og de økonomiske konsekvenser
ved ændringer i støtten.
FADN-organisationen i hvert land har til opgave
at levere regnskabsoplysninger fra en repræsentativ
stikprøve af landbrugene. I alt leveres der
tal fra over 80.000 landbrug.
”
Det har stor værdi
for landbruget at
have præcise data.
Det er et vigtig redskab
i driftsledelsen
og i arbejdet på at
videreudvikle
og effektivisere
landbrugene.
Årsnyt 2011 INTERNATIONAL ADVICE 35

Udvikling
Videncentret for Landbrug, Udvikling arbejder med forretningsudvikling for Videncentret
og for hele DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning. Vi løser en lang række opgaver
inden for forretnings- og kompetenceudvikling og er organiseret efter kunde- og
opgavefokus i følgende enheder: DLBR Akademiet, Salg & Marketing og Landbrugsforlaget.
Udvikling er derudover sekretariat for samarbejdet i DLBR – et forpligtende, strategisk
samarbejde, der øger vores samlede konkurrencedygtighed og innovationskraft
i markedet. Et væsentligt element i det arbejde er den fælles strategi for samarbejdet,
DLBR Strategi 2013, som startede i 2010, og som løber frem til 2013. Der er
aftalt et fælles værdisæt for alle virksomheder i partnerskabet, som vi vil drive og
udvikle samarbejdet i forhold til. Værdierne Først, Troværdig og Resultatorienteret
udfordrer os til de konkrete tiltag, aktiviteter og forandringer, strategien og ikke
mindst kunderne kræver.
En hovedopgave for Udvikling er med udgangspunkt i kundernes behov at motivere
til innovation i alle dele af DLBR. Vi arbejder med innovation i såvel kompetenceudviklings-
som forretningsmæssigt perspektiv og skaber dermed grobund for udvikling
af nye rådgivnings- og serviceydelser så tæt på kunderne som muligt.
Forretningsudvikling for både slutkunder og rådgivningsvirksomheder i DLBR er
pejlemærket for Udvikling. Det betyder, at vi stræber mod at gøre rådgivningen resultatorienteret
ved at udvikle og fremme produkter, som skaber en reel merværdi
og effekt for kunden. På den måde præsenterer vi løsninger, der tager højde for alle
forhold af betydning for landmandens bedrift og samtidig bidrager til rådgivning
som forretning.
FAKTA & FOKUS
Fokusområderne for Udvikling er:
• Optimering af servicekoncepter, forretningsprocesser og sortiment
• Strategi- og forretningsudvikling for rådgivningsvirksomheder i DLBR
• Kompetenceudvikling for ledere, rådgivere og assistenter
• Kundedrevet innovation og produktudvikling
• Salg og marketing
• Forlagsvirksomhed
Brands:
Med blikket stift rettet
mod bundlinjen
Den fælles kampagne for bedre bundlinjer i landbruget har været en succes.
- Din Bundlinje NU! har gjort rigtig mange landmænd bevidste
om, hvor rige muligheder der faktisk er for at finde væsentlige
forbedringer af bundlinjen.
Det er en af projektleder Dorte Marcussens konklusioner
omkring kampagnen, der gennem 2010 og første kvartal af
DLBR Akademiet
Udviklingsdirektør
Ivar Ravn
Marketingchef
Malene Høj Jabcke
2011 har udfordret landmænd og rådgivere til at finde veje til
at optimere driften og øge indtjeningen.
Din Bundlinje NU! – med sloganet ’fordi det er federe at gå i
sort end at se rødt’ – er skabt på initiativ af DLBR, Dansk Landbrugsrådgivnings
Partnerråd med udgangspunkt i den fælles
36 UDVIKLING
Årsnyt 2011

Det er de enkelte DLBR-rådgivningsvirksomheder, der sammen med landmændene har arbejdet med at røntgenfotografere
bedrifterne for at finde områder, hvor der er noget at hente til bundlinjen.
Strategi 2013, hvor der er fokus på at øge kundernes
konkurrencekraft.
- Kampagnen har haft udgangspunkt i de rådgivningsydelser
og -produkter, der allerede er i drift
ude i rådgivningsvirksomhederne. I hver enkelt
virksomhed har man så skabt en lokalt tilpasset
ramme om arbejdet med at røntgenfotografere bedrifterne
for at finde de områder, hvor der er noget
at hente til bundlinjen, fortæller Dorte Marcussen.
Lokal forankring
- Det er således et arbejde, der har forankring i
de enkelte rådgivningsvirksomheder, hvor man
har gjort et stort arbejde for at få budskabet ud til
kunderne, for eksempel gennem informationsmøder
og temahjemmesider. Videncentrets rolle har
blandt andet været at sørge for fælles markedsføringsmateriale
og at kommunikere information om
de gode resultater, der er opnået på bedrifterne,
videre ud. Et godt eksempel på, hvordan samarbej-
Bundlinjematchen
det i DLBR fungerer, når det er bedst, siger Dorte
Marcussen.
Og gode resultater har der været mange at fortælle
om. Landbrugsmedierne har berettet om
bundlinjeforbedringer på adskillige hundredetusinde
kroner, efter at rådgiverne har
kigget bedriften efter i sømmene, og
landmanden har fået en handlingsplan
at arbejde efter.
- Det er helt åbenlyst, at stort set alle
landmænd, der får taget et bundlinjetjek
og arbejder ordentligt med indsatsområderne,
finder en pose penge
– større eller mindre. For nogle er det rigtig mange
penge, men generelt er landmændene positivt
overraskede over, hvor meget der er at hente. Din
Bundlinje NU! har helt sikkert åbnet manges øjne
for kvaliteten og værdien af den rådgivning, som
de får fra deres DLBR-virksomhed, siger Dorte
Marcussen.
I Bundlinjematchen 2010 har fire landmænd og deres DLBR-virksomheder konkurreret om at finde indsatsområder
på bedriften, udarbejde brugbare og målbare handlingsplaner samt at tænke innovativt. En bedømmelseskomité
bestående af landbrugskyndige økonomer vurderede tre gange de tiltag, der var sat i gang på de fire
bedrifter.
- Formålet med Bundlinjematchen er at visualisere, hvordan man på forskellig måde kan arbejde med at sætte
mål og tænke kreativt i forhold til at nå dem. Dermed skal matchen både inspirere landmændenes kolleger og
skabe opmærksomhed om Din Bundlinje NU!, siger projektleder Dorte Marcussen.
I de fire bedrifter er der i løbet af det halve år, Bundlinjematchen løber, fundet potentielle besparelser for næsten
en million kroner. Heraf er det lykkedes at realisere knapt 800.000 kroner.
Vinderne af Bundlinjematchen 2010 blev landmand Esben Lauridsen fra Immervad og hans rådgivere fra Sønderjysk
Landboforening.
”
Generelt er landmændene
positivt
overraskede over,
hvor meget der er
at hente.
Årsnyt 2011 UDVIKLING
37

FOTO: UGGI KALDAN
38 UDVIKLING
Årsnyt 2011

Gode cirkler udvikler
kompetencerne
DLBR Cirkler er en effektiv måde at lære nyt, dele erfaringer
og skabe netværk.
- En udvidelse og stærk professionalisering af det
kendte erfagruppebegreb.
Sådan beskriver specialkonsulent Pernille Hjortkjær
DLBR Cirkler, der er et af DLBR Akademiets
tilbud. I en DLBR Cirkel får man ikke blot delt erfaringer
med kolleger på samme karriereniveau og
fastholdt og udbygget netværk, man får også i høj
grad styrket sine kompetencer.
- En DLBR Cirkel består af seks til otte personer,
der mødes cirka fire gange om året. Fokus er, som
i erfagrupperne, på udveksling af erfaringer, og det
er deltagerne, der bestemmer, hvilke emner der
skal tages op. Forskellen er, at DLBR Cirklerne har
tilknyttet en proceskonsulent, der dels sørger for
at strukturere erfaringsdelingen, dels sørger for,
at deltagerne også får mulighed for at få ny viden
om de emner, der optager dem, siger Pernille Hjortkjær.
Ny måde at arbejde med kompetencer
I DLBR Akademiet er man overbevist om, at cirkelkonceptet
er et vigtigt supplement til de mange
kursustilbud og læringsforløb, som man udbyder.
- Vi tror meget på det, som en ny måde at arbejde
med kompetenceudvikling på. Det er deltagernes
aktuelle behov og faglige problemstillinger, der er
i centrum, og de kan få præcis de input, de efterspørger.
Er deltagerne for eksempel optaget af, hvordan
man som leder gennemfører en vellykket fusions-
En DLBR Cirkel består af
seks til otte personer, der
mødes cirka fire gange om
året. Til cirklen er tilknyttet
en proceskonsulent, der
strukturer erfaringsdelingen
og hjælper til ny viden.
proces, så sørger proceskonsulenten
for at finde en oplægsholder, der har
relevante erfaringer at dele ud af, og
som deltagerne gennem dialog kan
hente viden og inspiration fra, siger
Pernille Hjortkjær.
- DLBR-virksomhederne er præget
af tung faglighed, og vi kan se af evalueringerne,
at deltagerne i høj grad
sætter pris på og ser det som en styrke,
at de i cirklerne kan tage afsæt i
aktuelle problemstillinger, der ofte
ikke handler om kernefagligheden.
- Og ud over fagligheden byder DLBR Cirklerne
selvfølgelig på enestående gode muligheder for
at skabe og pleje et netværk, hvor man også uden
for cirkel-møderne kan bruge hinanden. Netværksaspektet
er vigtigt at fremhæve i lyset af, at flere og
flere kurser kører internt i virksomhederne, hvor
man altså kun møder de samme mennesker som til
hverdag, siger Pernille Hjortkjær.
DLBR Akademiet
DLBR Akademiet udvikler kompetencegivende,
sammenhængende og målrettede kurser og uddannelser,
primært til ledere og medarbejdere på
alle niveauer i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning.
Akademiet tilbyder en lang række åbne kurser og
uddannelser og sammensætter også målrettede
forløb tilpasset den enkelte virksomheds behov.
DLBR Akademiet har hjemme på Videncentret for
Landbrug og er organiseret som en del af Videncentret
for Landbrug, Udvikling.
Udvikling
”
Deltagerne
sætter pris på,
at de i cirklerne kan
tage afsæt i aktuelle
problemstillinger,
der ofte ikke
handler om
kernefagligheden.
Årsnyt 2011 UDVIKLING 39

Web & IT
Videncentret for Landbrug, Web & IT har ansvaret for at koordinere Videncentrets
samlede udvikling, markedsføring og salg af it-værktøjer til landmænd og deres
rådgivere samt til andre i branchen. Det drejer sig både om it-produkterne under
brandet DLBR IT og de landbrugsfaglige portaler Landmand.dk og LandbrugsInfo,
som er kanaler for Videncentrets formidling af faglige informationer.
FAKTA & FOKUS
• Web & IT har 38 medarbejdere
• Vi er Videncentret for Landbrugs datalogiske
kompetencecenter og står for den interne softwareudvikling
• Web & IT arbejder med softwareudvikling og
elektronisk formidling af viden til landbruget
Farvel til de gule lapper
I fremtiden skal landmanden kun huske én adgangskode for at bruge
alle Videncentrets programmer og hjemmesider.
De fleste computerejere kender problemet: Hver hjemmeside
og program kræver sit helt eget kodeord for at give adgang.
Resultatet er ofte små gule sedler klæbet lidet dekorativt til
kanten af skærmen.
Brugere af it-produkter fra Videncentret og DLBR, Dansk
Landbrugsrådgivning kan imidlertid snart sige farvel til en
stor del af huskesedlerne. Afdelingen for Web & IT er nemlig
godt i gang med at indføre DLBR Fælleslogin. Det betyder, at
man på sigt får adgang til alle sine it-produkter og hjemmesider
fra DLBR ved at logge sig på én af dem. Vil man arbejde i
et andet program eller webtjeneste, skal man bare åbne det;
man er allerede logget på.
En bedre service
- Vores produkter skal være brugervenlige, og deri ligger også,
at man skal have nem adgang til dem. Det er baggrunden for,
at vi har etableret et fælles login, der skal dække alle Videncentret
og DLBR’s it-produkter, fortæller projektleder Erik
Bundgaard, der sideløbende med andre opgaver har arbejdet
på projektet de seneste to år.
- Og vi er kommet ganske langt. Alle hjemmesider, som er
• Vi administrerer it-systemer og yder kunde-support
• Vi optimerer genbrug af data og integration mellem
DLBR’s mange it-systemer
• Landmand.dk har nu flere end 23.000 aktive
brugere
• Alle DLBR’s it-løsninger har ét fælles hotlinenummer:
7015 5015
Afdelingschef
Peter Enevoldsen
skabt på vores system, altså for eksempel LandbrugsInfo,
Landmand.dk og Agromarkets, har nu fælles login. Det samme
har alle it-produkter til planteproduktion og en del til
kvæg og økonomi, og vi får løbende flere og flere med. Det
gør arbejdet ved computeren lettere og hurtigere for landmanden.
Web & IT er i øjeblikket i fuld
gang med at smelte de to store
landmandsrettede hjemmesider
Landmand.dk og Landmandsportalen
sammen til et nyt Landmand.dk.
Mens Landmand.dk
rummer DLBR’s egne tilbud og
tjenester, giver Landmandsportalen
mulighed for at se afregninger
og andre vigtige data fra
samhandlen med for eksempel
slagterier og grovvarehandel.
”
Det nye Fælleslogin
vil blive en
mærkbar lettelse i
det administrative
arbejde for landmanden.
- Med DLBR Fælleslogin indført på den nye portal får
landmanden bekvem adgang til en virkelig stor del af de informationer,
der har relevans for hans bedrift. Det vil blive
en mærkbar lettelse i hans administrative arbejde, siger Erik
40 WEB & IT
Årsnyt 2011

Bundgaard, der imødeser en stor opgave med at
gøre brugerne opmærksomme på det fælles login.
- Vi skal kommunikere det fælles login og mulighederne
i det. Vise at det nu er meget lettere at
arbejde med sine it-produkter og selvfølgelig også
i vores brugergrænseflade signalere meget klart,
at her kommer du frem til et produkt, der bruger
DLBR Fælleslogin.
Udveksling af data
Med DLBR Fælleslogin kan man åbne programmer og webtjenester fra Videncentret og DLBR. Det fælles
login skal på sigt dække alle it-produkter fra Videncentret og DLBR. Målet er at gøre det lettere for kunden
at arbejde med produkterne og at sikre et optimalt udbytte af dem.
Næste skridt i udviklingen af DLBR Fælleslogin er
endnu kun på eksperimentstadiet. Det skal være
muligt at udveksle data mellem de forskellige
DLBR-programmer, man er logget på. Dermed vil
nytten af de enkelte programmer og services blive
større.
- Vi har selvfølgelig tidligere haft integration, så
programmerne kunne snakke sammen på tværs af
fagområder, men i takt med at flere systemer flytter
online, er der behov for en genudvikling, og her
spiller en fælles adgang en vigtig rolle.
- Det er fremtid, men det kommer, og det er i
høj grad noget, der vil rykke utrolig meget og give
endnu mere værdi af vores it-tilbud, lyder forventningen
fra Erik Bundgaard.
Landmand.dk
Videncentrets afdeling for Web & IT forventer
at have afsluttet sammensmeltningen mellem
Landmand.dk og Landmandsportalen medio
2011. Den nye portal fortsætter som Landmand.dk.
Herfra kan landmanden tilgå alle
DLBR's tilbud og tjenester og se data fra handelen
med eksempelvis DLG og Tican.
Årsnyt 2011 WEB & IT 41
FOTO: DREAMSTIME

Økologi
Videncentret for Landbrug, Økologi er en afgørende drivkraft i udviklingen af et
mangfoldigt og konkurrencedygtigt økologisk landbrug. Vi arbejder ud fra et fagligt
og uvildigt grundlag, hvor vi udvikler, samler og nyttiggør den nyeste viden om
økologi i tæt samspil med rådgivningsvirksomhederne. Vi er en spændende og værdiskabende
økologisk udviklings- og vidensafdeling for DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning.
Afdelingen har 14 medarbejdere, der sammen med 70-80 økologikonsulenter på
DLBR-virksomhederne rådgiver og servicerer næsten 3.000 økologiske landmænd.
FAKTA & FOKUS
Økologiske landsforsøg
DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning gennemfører hvert år
omkring 1.350 landsforsøg, heraf omkring 90 økologiske forsøg
i 2010. I 2010 afprøvede vi bl.a. blanding af lupin og ært for derved
at øge dyrkningssikkerheden i disse kulturer.
DLBR Dansk Økologi
DLBR Dansk Økologi så dagens lys i løbet af 2010. DLBR Dansk
Økologi er et udviklingssamarbejde mellem DLBR-virksomhederne
og Videncentret. Formålet med udviklingssamarbejdet er
at tilbyde de økologiske landmænd en bedre rådgivning målrettet
de økologiske problemstillinger.
Afprøvning af kalves ædelyst af urter
Videncentret for Landbrug, Økologi har i 2009 og 2010 afprøvet
forskellige urter i græsmarkerne. Urter kan hæmme parasitangreb
og derved reducere behovet for at behandle dyrene.
Det er specielt urter, som indeholder kondenserede tanniner,
der har vist en positiv effekt.
Matrixbrug
Videncentret for Landbrug, Økologi har i 2010 igangsat arbejdet
med etablering af Matrixbrug. I sommeren 2010 blev der
afholdt workshop om Matrixbrug sammen med Lejre Kommune.
Lejre Kommune er meget interesseret i at få etableret et
Matrixbrug i kommunen, hvilket der arbejdes videre med i 2011.
Økologichef
Ole Bloch Engellyst
FOTO: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE
Strategier til forebyggelse af rodukrudt
Videncentret for Landbrug, Økologi har afprøvet minisommerbrak
over to sæsoner, og minisommerbrakken har vist god
effekt over for rodukrudt. Men man skal indrette strategien
efter, hvilken art af rodukrudt man har med at gøre.
Øko-Lab
Øko-Lab er muligheden for den økologiske landmand, der har
en ide til et nyt produkt, han gerne vil udvikle. Videncentret for
Landbrug, Økologi og Landbrug & Fødevarer tilbyder i fællesskab,
at den økologiske landmand kan få hjælp til at få udarbejdet
en forretningsplan for den ide, han nu går og arbejder med.
Se mere på www.okolab.dk.
Undgå GMO
Videncentret for Landbrug, Økologi har udarbejdet to vejledninger
til, hvordan man undgår at få rester af GMO slæbt ind
på ejendommen. Det er vigtigt at være informeret om, hvilke
steder i produktionen der er størst risici for forurening.
Biogas
Videncentret for Landbrug, Økologi har regnet på, hvad det vil
koste at etablere en økologisk linje i et eksisterende biogasanlæg.
Vi ser det som en af måderne at få skabt en tilstrækkelig
forsyning med økologisk gødning. Forudsætningen er, at
biogasprisen kommer på et passende niveau.
42 ØKOLOGI
Årsnyt 2011

Kontant afregning til landmanden,
når konsulenterne samarbejder
Lokale rådgivere arbejder tæt
sammen med konsulenter fra Videncentret
om udfordringer på økologiområdet.
De lokale konsulenter bliver oprustet med ny viden,
landmændene får konkret rådgivning, der kan
give økonomisk bonus, og Videncentrets konsulenter
bliver endnu klogere på, hvad der rører sig ude
hos de økologiske landmænd.
Det er målene med en række nye arbejdsgrupper,
hvor konsulenter fra de lokale landbrugsvirksomheder
i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning og
konsulenter fra Videncentret arbejder tæt sammen
om en række udfordringer på økologiområdet. De
to første arbejdsgrupper, der begge beskæftiger sig
med økologi på kvægområdet, gik i gang i efteråret
2010 og er allerede klar med de første konkrete
redskaber til landmanden.
Konsulent i Videncentret, Økologi, Kirstine Flintholm
Jørgensen har været en del af begge arbejdsgrupper,
hvoraf den ene har set på mulighederne
for at øge græstildelingen hos økologiske køer i afgræsningssæsonen.
- Vi har udarbejdet et excelværktøj, der viser den
økonomiske gevinst ved at øge fodringen med en
større mængde frisk græs. Det er et simpelt skema,
som konsulenten kan gå direkte ud til landmanden
med og udregne besparelser, forklarer hun.
I den anden arbejdsgruppe, som Kirstine Flintholm
Jørgensen er en del af, har de set på potentialet
i at anvende danske økologiske proteinafgrøder
som foder til kvæg.
DLBR Dansk Økologi
DLBR Dansk Økologi er navnet på et udviklingssamarbejde
mellem lokale rådgivningsvirksomheder og
Videncentret for Landbrug, Økologi. Hovedformålet
med dette udviklingssarbejde er at sikre den bedste
økologirådgivning til landmændene.
Derudover er der også et ønske om at gøre økologirådgivningen
under DLBR endnu mere konkurrencedygtig.
- Mange landmænd må bruge indkøbt tilskudsfoder,
der indeholder importeret sojakage, fordi der
ikke dyrkes tilstrækkeligt med dansk foder med
højt nok proteinindhold. Hvis vi kan finde konkrete
danske alternativer, kan landmanden spare mange
penge, forklarer hun.
Korte tidsfrister
Netop at udarbejde konkrete råd og værktøjer,
som de lokale DLBR-konsulenter nemt kan implementere
i rådgivningen af landmændene, er udgangspunktet
for arbejdsgrupperne, der
arbejder med korte tidsfrister på to-tre
måneder, hvorefter de skal komme frem
til en række konkrete resultater.
- Derefter holder vi en workshop for
konsulenterne, hvor vi først fremlægger
resultaterne og produkterne og dernæst
giver dem muligheden for at prøve dem af i en
rådgivningssituation sammen med en landmand.
Når den nyeste viden har været i arbejde i nogle
måneder, bliver der holdt en opsamling, hvor vi følger
op på, om vores nye værktøjer virker i praksis,
altså om de rykker noget ude hos landmanden, forklarer
Kirstine Flintholm Jørgensen.
For hende har deltagelsen i de to arbejdsgrupper
allerede rykket en del fagligt:
- De lokale konsulenter har virkelig fingeren på
pulsen. De ved, hvad der sker ude i marken, og ved
at arbejde tættere sammen med dem får jeg en fornemmelse
af, hvad der rører sig på det økologiske
område, og vi får nogle virkelig gode faglige diskussioner.
- Økologi er blevet et meget interessant rådgivningsområde
for en del virksomheder. Men
økologi er også et område, der kræver, at man er
fremme i skoene for at kunne konkurrere med
den øvrige økologirådgivning, der allerede findes
på markedet. Så både DLBR-virksomheder
og Videncentret for Landbrug, Økologi har
tydeligt kunnet se et stort potentiale i at lave et udviklingssamarbejde
i fællesskab, siger Ole Bloch Engellyst,
økologichef, Videncentret for Landbrug.
De lokale
konsulenter har
virkelig fingeren
på pulsen.”
DLBR Dansk Økologi
Gør
foderplanen
lidt grønnere
– gi’ den
fuld græs
Mere info:
danskokologi.dk
Årsnyt 2011 ØKOLOGI 43
Få et hurtigt overblik
over, hvad en ekstra
foderenhed græs
betyder for din
økonomi.
Kontakt din DLBRrådgiver.
Kontaktperson Mobil
Lars Bach Poulsen 3063 5795
Martin Beck 2463 7828
Poul Erik Nielsen 2031 8770
John Erik Jørgensen 2334 0850
Kaj Emil Kristensen 2325 7193
Ole H. Nielsen 2149 1599
Jens Thomsen 2368 9151
Per Grønbæk 2030 0120
Steen Fjorside 4018 0915
Søren Lykke Jensen 4030 0895
Anders B. Møller 4025 0590
Diana B. Poulsen 3058 8819
Lisbeth Frank Hansen 2142 2484
Hans Lund 2557 9863
Thor Bjørn Kjeldbjerg 2042 3911
Niels Martin Nielsen 2024 6245

4H og LandboUngdom
Landssekretariatet for landbrugets børne- og ungdomsorganisationer, 4H og LandboUngdom,
ligger på Videncentret for Landbrug. Her er vi ni medarbejdere, der
løser de arbejdsopgaver, som er forbundet med at være sekretariat for 4H’s landsledelse
og landsmøde samt LandboUngdoms landsledelse og årsmøde.
Vi uddanner foreningsledere, skriver medlemsblade, udvikler og opdaterer foreningernes
hjemmesider, rådgiver i foreningsspørgsmål og administrerer tilskudsordninger.
Derudover driver 4H’s landsorganisation lejr- og kursusejendommen Skovly
ved Ribe. Afdelingsleder
Jette Riis
FAKTA & FOKUS
Læs om 4H på:
www.4h.dk
www.madskoler.dk
www.skovly.nu
Martin og Ketil
på opdagelse på landet
Små film med børnenes tv-favoritter skal skaffe nye medlemmer
til organisationen.
Martin og Ketil er navne, der klinger godt i små ører. Programmer
som Naturpatruljen og Verden for begyndere med de to
som nysgerrige og naive værter har været blandt det mest sete
børne-tv i de senere år. Derfor er det også lidt af et scoop for
4H, at organisationen har etableret et samarbejde med parret,
der skal hjælpe med markedsføringen.
- Vores frivillige, der er ude at præsentere 4H ved dyrskuer
og andre arrangementer, efterlyste nyt visuelt materiale, der
fortæller om, hvem vi er, og hvad vi laver. Noget der for alvor
kunne fange opmærksomheden hos børnene, fortæller Jesper
Hall, kommunikationskonsulent i 4H.
- Den besked tog vi naturligvis til os. Vi kom i kontakt med
Martin og Ketil og fandt hurtigt ud af, at der var basis for at
indlede et samarbejde. De kunne se værdien i det arbejde,
som 4H laver, og vi synes, at de passede perfekt til at være ambassadører
for organisationen.
Superpopulære hos børnene
Læs om LandboUngdom på:
www.landboungdom.dk
www.jobstafetten.dk
www.jobstafetten.com
Samarbejdet har foreløbig resulteret i fem små film på fire-fem
minutter hver. I filmene fortælles om nogle af de vigtigste aktiviteter
i 4H, nemlig Madskoler, dyreskole, Kæledyrs Kørekort,
havehold og børnedyrskue.
- Fortællingerne er båret af Martin og Ketils besøg til aktiviteterne,
hvor de snakker med børnene og deres instruktører.
De gør det på deres helt egen Martin og Ketil-måde, som passer
rigtig godt til den målgruppe, vi gerne vil i kontakt med. Og
at de to er superpopulære blandt børnene,
kunne vi jo konstatere, da filmene
blev lavet, siger Jesper Hall.
Der er også lavet en 4H-sang med tilhørende
musikvideo. Jesper Hall præsenterede
materialet på Landsmødet i efteråret 2010.
- Og det blev fint modtaget. Landsmødedeltagerne kunne
godt lide det, de så, og synes, det er en både sjov og spændende
måde at vise vores aktiviteter og værdier på. Jeg hørte
efterfølgende, at nogle gik og nynnede sangen, og det er da et
godt tegn på, at vi har ramt noget rigtigt, siger Jesper Hall.
Måske flere film på vej
Mødedeltagerne fik en dvd med materialet med hjem, og
medlemmerne fik sammen med marts-nummeret af medlemsbladet
4H for dig to dvd-skiver.
- Den ene er til medlemmet selv. Den anden er til at give til
en ven, der ikke kender 4H i forvejen. Vi håber, at filmene vil
44 4H OG LANDBOUNGDOM
Årsnyt 2011
H
H
H H

live brugt flittigt som blikfang, ikke mindst ved
alle de arrangementer, hvor 4H i løbet af året er
ude at profilere sig og hverve nye medlemmer.
- Det er hensigten, at filmene skal køre i loop i
forbindelse med dyrskuer og andre steder, hvor vi
har en stand og fortæller om os selv. Jeg tror, at det
vil være en god måde at få børnene trukket til, så
de forhåbentlig får lyst til at høre mere om vores
aktiviteter og selv være med, siger Jesper Hall, der
gerne udvider samarbejdet.
- Vi er meget tilfredse med filmene og vil måske
lave flere. Nu vil vi foreløbig evaluere de erfaringer,
som vi høster ved sæsonens forskellige arrangementer.
4H’s samarbejde med
Martin og Ketil har resulteret
i fem små film om
4H-aktiviteterne.
Succes med konferencer
De unge bakker i stort tal op om LandboUngdoms
faglige arrangementer med fokus på fremtiden.
I 2010 valgte 200 landbrugsstuderende og medlemmer
af LandboUngdom at bruge en dag på at
blive klogere på bioenergiens muligheder, og i foråret
2011 mødte et tilsvarende antal op for lære
om, hvad brug af genmodificerede afgrøder kan
betyde for landmand og forbruger.
LandboUngdoms sekretariat i Skejby står bag
begge arrangementer med konsulent Lene Mouritsen
Møller som tovholder. Hun glæder sig over, at
den kommende generation af landmænd er så optaget
af de faglige temaer, man har taget op.
- Vi sætter naturligvis de emner på dagsordenen,
som får betydning for fremtidens landmænd, og
som det bliver vigtigt for dem at forholde sig til. Jeg
synes, det er positivt for erhvervet, at så mange har
lyst til at få et kig ind i fremtiden og blive klædt lidt
bedre fagligt på, siger Lene Mouritsen Møller.
Vigtigt for efteruddannelsen
De faglige arrangementer er efterspurgt fra flere
sider, fortæller Lene Mouritsen Møller. Medlemmerne
selv, Landbrug & Fødevarer og landbrugsskolerne
ser alle sekretariatet som en meget vigtig
aktør i efteruddannelsen af de unge.
- Der bliver jo lavet mange gode arrangementer
ude i de enkelte LandboUngdoms-regioner, men
de har naturligt nok en mere lokal karakter, og det
er jo også begrænset, hvor stort et arrangement
man kan lave kun med frivillig arbejdskraft.
- Vi får mange meldinger om, at det er vigtigt, at
vi laver større arrangementer, der kan favne bredere
og komme lidt mere i dybden. Og tilslutningen
til vores seneste konferencer bekræfter jo, at der er
behov og interesse, siger Lene Mouritsen Møller.
I skrivende stund arbejder hun sammen med kollegerne
i sekretariat med planlægning af et arrangement
i efteråret 2011 om afsætningsmuligheder.
- Det er et emne, som det i langt højere grad end
tidligere bliver vigtigt at mestre. Og dermed passer
det rigtig godt ind som tema for en konference målrettet
morgendagens landmænd.
- Kommunikation er også et tema, vi skal tage fat
i. Landbrug & Fødevarer arbejder med Den Nye Fortælling,
og også fremtidens landmænd skal tænke
over, hvordan de fortæller omverdenen om deres liv
og virksomhed, siger Lene Mouritsen Møller.
Årsnyt 2011 4H OG LANDBOUNGDOM 45

46 DATTERSELSKABER OG AKTIVITETER
Årsnyt 2011
.

Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter
AgroTech A/S
AgroTech A/S er godkendt af Videnskabsministeriet som GTSinstitut
(Godkendt Teknologisk Service). AgroTech arbejder med
jordbrugs- og fødevareinnovation, blandt andet ved at løse opgaver
for fødevarevirksomheder og virksomheder, der leverer tekniske
løsninger til landbruget.
Agro Food Park
Agro Food Park er en nyetableret viden- og virksomhedspark for
landbrugs- og fødevareinnovation. Videncentret for Landbrug er
initiativtager til Agro Food Park sammen med AgroTech og Aarhus
Kommune.
Koldkærgård Konferencecenter
Koldkærgård Konferencecenter drives på markedsvilkår som en division
under Videncentret. Konferencecentret har 65 værelser, og
den største sal kan nu rumme op til 300 gæster.
VFL Holding ApS
VFL Holding ApS er et nyt selskab, der samler ejerandelene i de danske
selskaber, som er helt eller delvist ejet af Videncentret.
VFL International ApS
VFL International ApS er et selskab, der samler ejerandelene
i de internationale selskaber, som er helt eller delvist ejet af
Videncentret.
VFL Finans & Formue ApS
VFL Finans & Formue ApS er oprettet for at opfylde kravene i ”Lov
om finansiel virksomhed” til investeringsrådgivere.
Grøn Plantebeskyttelse ApS
Grøn Plantebeskyttelse ApS er ejet af Videncentret. Grøn Plantebeskyttelse
skal sikre gartnerierhvervet de nødvendige plantebeskyttelsesmidler,
bl.a. ved at få registreret plantebeskyttelsesmidler til
små kulturer, som kemikaliefirmaerne ikke har en kommerciel interesse
i at dække.
AC Latvia
AC Latvia er et lettisk aktieselskab, hvor Videncentret ejer 50 procent
og Nordsjællands Landboforening ejer de resterende 50 procent.
Selskabet driver rådgivningsvirksomhed med hovedkvarter i Riga.
S.C. Agro Advice
S.C. Agro Advice er et rumænsk aktieselskab, hvor Videncentret for
Landbrug ejer 50 procent og en rumænsk partner ejer de resterende
50 procent. Selskabet driver rådgivningsvirksomhed med hovedkvarter
i Bukarest.
DLBR Forsikringsmægler A/S
DLBR Forsikringsmægler A/S ejes af Videncentret, fire rådgivningsvirksomheder
og en privat forsikringsrådgiver. Videncentrets ejerandel
er 16,7 procent. DLBR Forsikringsmægler A/S yder forsikringsrådgivning
og -mægling til danske landmænd.
Landbogruppen A/S
Landbogruppen A/S ejes i fællesskab af Videncentret og fem rådgivningsvirksomheder.
Videncentrets ejerandel er 16,7 procent.
Formålet med Landbogruppen A/S er at servicere de lokale ejendomsmæglerselskaber,
der er ejet af en rådgivningsvirksomhed,
med markedsføring, it-support mv.
Blue Planet Innovation ApS
Blue Planet Innovation ApS (BPI) er etableret af Videncentret ultimo
2008 i fællesskab med direktør Kim Skaue. Selskabet er etableret
med henblik på at styrke vores indgangsvinkler til nye forretningsområder
inden for alternative energiformer.
Grøn Marketing ApS
Grøn Marketing ApS er et selskab, der er 100 procent ejet af Videncentret.
Selskabet blev overtaget fra Dansk Erhvervsgartnerforening
i forbindelse med overtagelse af deres rådgivningsaktiviteter.
Selskabet er hvilende.
Kvægbrugets Forsøgscenter, KFC
Kvægbrugets Forsøgscenter er en selvejende institution, der er
etableret af kvægbruget på Forskningscenter Foulum – nu en del af
Aarhus Universitet. Kvægbrugets Forsøgscenter drives i tilknytning
til Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Registrering og ydelseskontrol, RYK
RYK er en erhvervsdrivende fond, der står for registrering og ydelseskontrol
af kvæg og andre husdyr i Danmark. RYK drives i tilknytning
til Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Nordisk Avlsværdivurdering, NAV
NAV er en forening, der arbejder med avlsværdivurdering for kvæg
i de nordiske lande.
Nordic Feed Evaluation System, NORFOR
NORFOR er en forening, hvor vi samarbejder med de nordiske lande
om et system til foderværdivurdering til kvæg.
Risikofonden
Risikofonden er en forening til dækning af det civilretslige erstatningsansvar
for rådgiverne i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning.
DLBR Certification
DLBR Certification en forretningsenhed, der er godkendt til at bistå
landmænd med dokumentation af forskellige forhold i kontraktproduktion.
DLBR Akademiet
DLBR Akademiet arbejder med efteruddannelse for primært medarbejdere
i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning. Det gælder uddannelse
af både rådgivere, assistenter og ledere.
4H og LandboUngdom
De to ungdomsorganisationer 4H og LandboUngdom får deres
landsdækkende aktiviteter løst af et sekretariat på Videncentret,
styret af den folkevalgte ledelse for de to organisationer.
Årsnyt 2011 DATTERSELSKABER OG AKTIVITETER 47

Regnskab 2010
Resultatopgørelse 2010
Indtægter
mio. kr.
2010
mio. kr.
2009
Udgifter
mio. kr.
2010
mio. kr.
2009
Landbrug & Fødevarer 18,1 13,9 Gager og pensionsbidrag 265,5 248,3
Promilleafgiftsfonden 91,7 96,8 Personale- og kontorudgifter 33,2 28,0
Projektmidler 121,0 104,1 Aktivitetsudgifter 295,8 263,9
Brugerbetaling og salg 368,2 330,1 I alt udgifter 594,5 540,2
Resultat datterselskaber -0,9 -0,2
I alt indtægter 599,0 544,9 Resultat 3,6 4,4
Balance pr. 31. 12.
Aktiver
mio. kr.
2010
mio. kr.
2009
Passiver
mio. kr.
2010
mio. kr.
2009
Anlægsaktiver 169,9 162,9 Egenkapital 64,0 60,4
Tilgodehavender 236,8 198,3 Langfristet gæld 102,9 105,1
Andre omsætningsaktiver 3,4 9,4 Kortfristet gæld 243,2 205,1
Foranstående Omsætningsaktiver regnskab i alt er et sammendrag 240,2 af Videncentret 207,7 for Landbrugs årsregnskab, Gæld i alt som er revideret af Deloitte, Statsautoriseret
346,1 310,2
Revisionsselskab ved Karsten Mumm og Mogens Henriksen og forsynet med revisionspåtegning uden forbehold.
Aktiver i alt 410,1 370,6 Passiver i alt 410,1 370,6
Udvikling i nøgletal
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Omsætning mio. kr. 421,3 438 389,3 420,1 477,2 474 510,8 544,9 599,0
Resultat, mio. kr. 7,8 2,7 1,6 6,3 -1,8 1,5 6,9 4,4 3,6
Antal ansatte 482 475 455 481 520 484 486 492 513
48 REGNSKAB 2010
Årsnyt 2011

Økonomi 2010
Omsætningen i 2010 blev på 599 mio. kr. Det er en stigning på
54 mio. kr. i forhold til 2009. Stigningen i omsætning fordeler
sig over såvel øgede indtægter fra salg og brugerbetaling som
større projektfinansiering, som blandt andet skyldes den fulde
effekt af virksomhedsoverdragelsen af medarbejdere og aktiviteter
fra Mejeriforeningen.
Udgifterne blev i alt på 594,5 mio. kr. Det efterlader et resultat
på 3,6 mio. kr. Hertil kommer 0,9 mio. kr. i negativt resultat
fra datterselskaber. Resultatet er tilfredsstillende. Videncentrets
økonomi planlægges ud fra, at hovedparten af overskuddet
anvendes til udvikling og forskningsaktiviteter.
Målet er, at der for det enkelte år skal være balance mellem
indtægter og omkostninger, eller et mindre overskud.
Viden til alle
På områder, hvor Videncentret løser opgaver for en hel produktionsgren
eller hele landbruget, er det ikke muligt at operere
med markedsbestemte priser. Her fastsættes priserne efter
aftale med den folkevalgte ledelse ud fra omkostningerne.
Den direkte indtjening fra brugerbetaling, salg og projektmidler
udgør cirka fire femtedele af Videncentrets samlede omsætning
(se figuren).
En del af Videncentrets indtægter stammer fra bevillinger
fra Landbrug & Fødevarer, Promilleafgiftsfonden og Landdistriktsmidler.
Sidstnævnte bevillinger er projektbaseret og
bruges blandt andet til forskning og forsøg, udvikling af rådgivning,
uddannelse og information. Projekterne skal enten
være til gavn for en hel produktionsgren eller for alle landmænd,
og projekterne er tilrettelagt, så resultaterne stilles til
rådighed for alle.
Promilleafgiftsfondens midler stammer fra pesticidafgifter,
som føres tilbage til landbruget og kan anvendes til et grundlæggende
arbejde til gavn for alle.
Indtægtsfordeling
Brugerbetaling
62%
Promilleafgiftsfonden har også bevilget penge til, at Videncentret
for Landbrug kan fastholde et videnberedskab og videreudvikle
en aktuel videnbase. Det danner grundlag for, at
de beslutninger, der træffes, baserer sig på den nyeste viden.
I praksis sker det ved, at landskonsulenter, specialkonsulenter
og andre specialister på Videncentret bearbejder og formidler
den nyeste viden fra forskning og andre videnkilder verden
over så hurtigt som muligt. På den måde når den nyeste relevante
viden landmændene enten gennem rådgiveren eller
direkte via internettet. Det giver landmændene mulighed for
at træffe beslutninger, der tager hensyn til både økonomien,
produktionsbetingelserne, produktionsdyrene, omgivelserne
og miljøet.
Til det generelle forsknings- og videnarbejde kan der således
søges projektfinansiering fra Promilleafgiftsfonden. Mange
af forskningsprojekterne gennemføres i tæt samarbejde
med universiteterne.
Kunderne betaler for direkte ydelser. Opgaver der løses for
den enkelte, uanset om det er landmænd, andre kunder eller
konsulenter på rådgivningscentrene, betales direkte af modtageren.
DLBR-rådgivningsvirksomhedernes køb af efteruddannelse,
konsulenttimer, it-programmer og specialrådgivning beløb sig
i 2010 til 65 mio. kr. Omvendt købte Videncentret i 2010 ydelser
hos rådgivningsvirksomhederne for ca. 39 mio. kr. Det drejer
sig om konsulenttimer i udviklingsprojekter, indberetning
til databaser, deltagelse i forsøgsarbejde med videre.
”Betalingsbalancen” mellem rådgivningsvirksomhederne og
Videncentret for Landbrug var således 26 mio. kr. i 2010.
Årsnyt 2011 ØKONOMI 2010 49
3%
Landbrug & Fødevarer
15%
20%
Promilleafgiftsfonden
Projektmidler

Folkevalgt ledelse
Landbrug & Fødevarer, som er danske landmænds hovedorganisation,
ejer og driver Videncentret for Landbrug. Landmænd
er derfor centralt placeret i Videncentrets bestyrelse
og i den folkevalgte ledelse i øvrigt.
Landmænd og ansatte ledere på rådgivningsvirksomhederne
er med til at lægge strategien for udvikling af Videncentret.
Ligeledes er det landmænd, der prioriterer, hvilke opgaver der
skal løses for de tilskud og bevillinger, Videncentret får til sit
arbejde.
Medlemmerne af Videncentrets bestyrelse og den folkevalgte
ledelse er repræsentanter fra lokale og regionale foreninger,
Landbrug & Fødevarer, brancheorganisationer og i
enkelte tilfælde andre foreninger.
Medlemmerne af de folkevalgte sektionsbestyrelser og udvalg
for de enkelte fagområder varetager en række opgaver:
De er brugernes repræsentanter ved valg af strategi og indsatsområder.
De diskuterer og fastlægger produktionsforhold
og fagpolitiske emner.
Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Formand Peder Philipp
Næstformand Christian Lund
Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion
Formand Lindhart B. Nielsen
Næstformand Erik Larsen
Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion
Formand Torben Hansen
Næstformand Sven-Aage Steenholdt
To brugerudvalg for GartneriRådgivningen
Formand Kristian Madsen
Formand Søren Olesen
Partnerrådet
Består af otte lokale direktører/centerledere, direktøren for
Videncentret for Landbrug, Økonomi
samt Jan Mousing (fmd.)
Bestyrelsen for Videncentret for Landbrug
Formand Jens Ejner Christensen
Næstformand Sven-Aage Steenholdt
Sektionsbestyrelserne Landbrug & Fødevarer, Kvæg og
Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion har desuden en fagpolitisk
opgave i forhold til Landbrug & Fødevarer.
Linjerne for udvikling af samarbejdet mellem Videncentret
og rådgivningsvirksomhederne i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning
lægges i Partnerrådet. Dette råd består af otte direktører
og centerledere samt to direktører fra Videncentret.
Herudover har formand og næstformand i Videncentrets bestyrelse
møderet i rådet.
Ideen med den folkevalgte ledelse, bestående af ejere og
brugere, er at gøre Videncentret som en integreret del af
DLBR så markeds- og kundeorienteret som muligt. Sektionsbestyrelser,
udvalg og råd diskuterer og beslutter, hvilke opgaver
der er størst behov for at få løst. Desuden tager de stilling
til prioritering og finansiering af opgaverne. På det tværgående
økonomiområde har de folkevalgte landmænd, der arbejder
med økonomiområdet på centrene, desuden et forum,
hvor de drøfter økonomiaktiviteterne på Videncentret.
Landsudvalget for Pelsdyrrådgivning
Formand Karsten Beltoft Jensen
Det Danske Fjerkræraad
Formand Martin Merrild
Landsudvalget for Heste
Formand Hans Marius Jørgensen
Landbrug & Fødevarer, Økologi
Formand Uffe Bie
Samarbejdsudvalget for LandboUngdom
og 4H
Formand Jeppe Bomann
50 FOLKEVALGT LEDELSE
Årsnyt 2011

Bestyrelse
Formand
Gårdejer Jens Ejner Christensen
Landbrug & Fødevarer
Gårdejer Torben Hansen
Landbrug & Fødevarer
Planteproduktion
Gårdejer Niels Jørgen Pedersen
Landbrug & Fødevarer
Gårdejer Peder Philipp
Landbrug & Fødevarer
Kvæg
Husmand Henrik Bertelsen
Landbrug & Fødevarer
Familielandbrugssektionen
Direktør Johannes Elbæk
Dansk Landbrugsrådgivning
Partnerrådet
Specialkonsulent Morten Haahr Jensen
Medarbejderrepræsentant
Videncentret for Landbrug
Næstformand
Gårdejer Sven-Aage Steenholdt
Landbrug & Fødevarer
Familielandbrugssektionen
Gårdejer Martin Merrild
Det Danske Fjerkræraad
Gårdejer Lindhart Nielsen
Landbrug & Fødevarer
Svineproduktion
Husmand Lone Andersen
Landbrug & Fødevarer
Familielandbrugssektionen
Adm. direktør Carl Aage Dahl
Landbrug & Fødevarer
Direktør Jan Winther
Dansk Landbrugsrådgivning
Partnerrådet
Sekretær Lene Sørig
Medarbejderrepræsentant
Videncentret for Landbrug
Årsnyt 2011 BESTYRELSE 51

52 Årsnyt 2011

Årsnyt 2011 PLAN & MILJØ 53

Agro Food Park 15
Skejby
DK 8200 Aarhus N
T +45 8740 5000
F +45 8740 5010
vfl.dk
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PELSDYR HES
4H OG LANDBOUNGDOM GARTNERIRÅDGIVNINGEN INT