Sådan skaffer man flere jobs

Rehabiliteringen skrider 

Ny aftale om tekster 

NR. 03 • MAR 2011 • UDGIVET AF HØREFORENINGEN 

Sådan 

skaffer 

man flere 

jobs 

til stærkt hørehæmmede

Hørelsen svigter 

1 ud af 2 over 50 år! 

Hvornår og hvor ofte kan variere, og det er ikke altid 

man ved, om man selv er den ene. 

Hvis du har en mistanke om, at din hørelse ikke er, 

hvad den har været, er det vigtigt, at få den 

tjekket. Som i alle andre sundhedsspørgsmål 

bliver resultatet bedst, jo tidligere der 

sættes ind. 

En række informationshæfter forklarer bl.a. 

om, hvordan man beskytter sin hørelse, 

hvad et høretab er, hvordan man genkender 

de første tegn, og hvordan man kan hjælpe sig 

selv til en bedre hørelse. 

Hvis du er interesseret i disse hæfter, enten til dig 

selv eller en du holder af, kan du downloade dem på 

www.oticon.dk. Her kan du også bestille brochurerne, 

så sender vi dem til dig. Det koster dig ikke noget. 

Hør bedre 

med to ører 

Et liv med 

høreapparater 

Hjælp den, du 

holder af, til 

bedre hørelse 

Beskyt 

din hørelse 

Find den 

rigtige 

høreløsning Om hørelse 

og høretab

Indhold 

04 

06 

08 

14 

20 

22 

24 

26 

30 

32 

34 

36 

38 

Hvert nummer: 

Teknikken 

Mellem medlemmer 

Aktiviteter og adresser 

26 

I skole på 

hørendes vilkår 

14 

Franks store sejr 

Ildsjælene skal have opbakning 

Øret lagt til fremtiden 

Hørerehabilitering i fare for at uddø 

Samarbejde og nytænkning giver nye jobs 

Kravene til tekstning bliver vagere 

Trafikstøj øger risiko for slagtilfælde 

Indkøb af apparater giver debat 

Anderledes skolegang i almindelig skole 

Medicin mod menière bør vente 

Flere ældre med høretab 

Leder 

Det bedste udbud? 

Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580, 

Teksttelefon: 3638 8573 • Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen• Layout: Scanad 

Tryk: Scanprint a/s • Annoncer: Dansk Mediaforsyning: 70 22 40 88 • www.dmfnet.dk • Deadline for april-nr: 

Annoncer: 10.03.11, Aktiviteter: 04.03.11 • Oplag: 11.000 • ISSN 0018-4934. • Forsidefoto: Christian Grønning 

AF SØREN DALMARK, 

LANDSFORMAND 

Når der skal købes høreapparater, som udleveres fra de audiologiske 

afdelinger rundt i landet, så sker det ved en udbudsrunde, hvor 

producenter kan give tilbud på forskellige apparattyper og priser. 

Det er der jo meget fornuft i, og det har da også forgået på den 

måde i adskillige år. 

Fra 2011 skulle der så have været en ny ”indkøbsliste” til de 

audiologiske afdelinger. En sådan liste er ikke klar endnu, fordi der 

har været problemer med selve udbudsmaterialet, og to udbudsrunder 

er blevet stoppet. Når dette nummer af Hørelsen udkommer, 

så er vi nok i gang med 3. udbudsrunde. 

I forhold til før kommunalreformen, er det nu kommunerne, som 

står bag indholdet i udbuddet, fordi det nu er kommunerne, som 

skal administrere betalingen af høreapparaterne. Men det er det 

audiologiske personale, som skal finde det rette apparat til hver 

enkelt borger med høretab. 

Her opstår der så desværre en modstridende interesse om pris 

og funktion. Kommunerne har sat pris i forskellige kategorier, som 

det eneste kriterium. Audiologerne er i henhold til almindelig dansk 

retspraksis forpligtet til, i samarbejde med den hørehæmmede, at 

finde det bedst egnede og billigste høreapparat. Det er der meget 

fornuft i for, hvis man ikke finder det bedst egnede, så giver det jo 

et resultat, som ikke er godt nok. 

Det er derfor absolut nødvendigt at et udbud sikrer, at der indkøbes 

de rigtige høreapparater og ikke alene nogle apparater, som 

har den særlige egenskab, at de er billigere end andre. 

Blandede Kilder 

Produktgruppe fra velforvaltede 

skove og andre kontrollerede kilder 

www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 

© 1996 Forrest Stewardship Council 

T

4 

LANDSMØDE 

Ildsjælene 

SKAL HAVE 

OPBAKNING 

AF IRENE SCHARBAU 

ARKIVFOTO LARS AARØ 

DER ER MASSER AF UDFORDRINGER 

FOR HØREFORENINGEN FREMOVER, 

BÅDE INTERNT OG I KAMPEN FOR AT 

BEVARE RIMELIGE TILBUD TIL MEN- 

NESKER MED HØREPROBLEMER. 

LANDSMØDE I MAJ 

Når repræsentanter for Høreforeningens 

lokalafdelinger samles til Landsmøde 2011 i 

Kolding den 14. maj, er der masser af opgaver 

at lægge planer for fremover. 

For tiden, der er gået, siden sidste landsmøde 

har ikke just været en rolig periode for 

mennesker med høreproblemer. Kommunalreformen 

er slået helt igennem med mange 

forhindringer for vores medlemsgruppe, og 

internt i foreningen har den første eufori efter 

etableringen af Høreforeningen lagt sig. 

– Efter den store succes, hvor vi fik stiftet 

92 lokalafdelinger ud af 98 mulige i kommunerne, 

har der været flere, som har haft 

svært ved at holde fast. P.t. er der 10-15 afdelinger, 

som ikke fungerer helt, da der ikke 

HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011 

er en fuldtallig bestyrelse, fortæller landsformand 

Søren Dalmark. 

Han mener, at det viser foreningens 

sårbarhed, at vi lokalt bygger på nogle få 

ildsjæle. 

– Når nogle bestyrelser stopper, er det 

ofte ikke fordi de har mistet lysten til at gøre 

noget for høresagen, men fordi de oplever, 

at medlemmerne ikke giver dem respons. 

De ved simpelthen ikke, hvad medlemmerne 

synes. Det kan være et hestearbejde at stable 

et arrangement på benene, og hvis der ikke 

er opbakning til det, kan det være svært at 

se meningen med at fortsætte, siger landsformanden. 

Han ønsker en diskussion på landsmødet 

om, hvordan man sikrer opbakning til ildsjælene 

og medlemmernes tilstedeværelse. 

Økonomi 

Et andet vigtigt punkt bliver foreningens 

økonomi, som ikke har det alt for godt. 

– Økonomi er generelt et ømt punkt hos 

mange foreninger i dag, og det har været 

sådan i foreningens snart 100 års historie, 

at det går op og ned. Vi skal fortsætte med 

besparelser, men svingende indtægter er 

det største problem. Medlemstallet er stabilt, 

kontingentet er stabilt sammen med tips- og 

lottomidlerne, mens arv og gaver svinger 

kollosalt. Når vi sammenligner med andre 

foreninger, står Høreforeningen ikke forrest, 

når der skal uddeles gaver, konstaterer Søren 

Dalmark, og tilføjer, at omkostningsniveauet 

er stabilt med lille udvikling i foreningen. 

– Vi er nød til at finde ideer til flere stabile 

indtægter, som vi gjorde i 2008 med marketingskampagnen, 

hvor mange af medlemmerne 

valgte at støtte med ekstra midler", 

siger landsformanden. 

Landsmødet er flyttet i år fra efterår til 

forår, fordi det er mere hensigtsmæssigt i 

forhold til regnskaber o.s.v. 

Siden sidste landsmøde har foreningen 

været særdeles aktiv omkring en bedre ordning 

omkring udlevering af høreapparater. 

– Vi har kæmpet mod de lange venteliser, 

som stadig er et stort problem, der gør, at 

mange er tvunget til behandling på private 

høreklinikker. Her har 70 procent af brugerne 

haft en egenbetaling oven i apparaterne på 

beløb mellem 2.000 0g 15.000 pr. apparat. 

Det er ikke i orden, siger landsformanden. 

Høreforeningen ønsker, at hele høreapparatbehandlingen 

skal være sygehusenes 

ansvar. Ud over foretræde for Folketingets 

sundhedsudvalg, har foreningen løbende 

haft dialog med sundhedsordførerne og 

sundhedsministeren og andre parter på 

høreområdet for at få en bedre ordning.

Senest er der nedsat en kulegravnings/ 

embedsmandsgruppe under Sundheds- og 

Socialministeriet, som Høreforeningen har 

givet mange inputs til. 

– For det er en mærkelig organisering nu, 

hvor Sundhedsministeriet har ansvar for 

behandling, men tilskud til høreapparater 

er lovsikret i Serviceloven, der hører under 

Socialministeriet, og specialundervisningen 

og vejledningen hører til Undervisningsministeriet. 

Efter kommunalreformen er kommunerne 

begyndt at angribe de handicappede, 

herunder mennesker med høreproblemer. Så 

vi håber på en kulegravning, der ender med, 

at det hele samles i sundhedsministeriet, 

siger Søren Dalmark, der glæder sig over, at 

foreningen har været med til at sætte politisk 

pres på sagen. 

– Udviklingen skal naturligvis debatteres 

på landsmødet, og der er ingen tvivl om, at 

vi som repræsentanter for mennesker med 

høreproblemer ønsker en samlet behandling, 

så folk ikke selv skal finde ud af, hvor de skal 

gå hen for at få hjælp, slutter han 

Hvad synes du? 

Der er rigtig mange arrangementer i 

Høreforeningens lokalafdelinger, og 

rigtig mange aktive frivillige, der gør 

en forskel. 

Men det er sjældent, at historierne 

om det vigtige og givende fællesskab 

når videre end lokalafdelingen. 

Har du lyst til at dele en oplevelse 

med Hørelsens læsere, så skriv til 

hoerelsen@hoereforeningen.dk eller 

Høreforeningen, Hørelsen, Kløverprisvej 

10B, 2650 Hvidovre 

Landsmøde 2011 

Høreforeningen afholder 

Landsmøde 

14.-15. maj 2011 på Scandic i Kolding kl. 13. 

Foreløbig Dagsorden: 

1. Landsmødet åbnes V/landsformand Søren Dalmark 

2. Valg af dirigent 

3. Landsmødets lovlige indvarsling 

4. Valg af referenter 

5. Valg af stemmetællere 

6. Beretning v/ landsformand Søren Dalmark 

7. Høreforeningens Handlingsplan v/ landsformand søren Dalmark 

8. Valg af formand 

9. Valg af næstformand 

10. Valg til hovedbestyrelse 

11. Valg af kritisk revisor 

12. Behandling af indkomne forslag 

13. Fastsættelse af kontingent 

14. Dato for landsmøde år 2013 

15. Eventuelt 

16. Afslutning af landsmøde v/landsformand søren dalmark 

Forslag som ønskes behandlet på landsmødet, indsendes til sekretariatet og 

skal være hovedbestyrelsen i hænde senest 4 uger før landsmødet afholdes. 

Forslag, som modtages efter udløbet af denne frist, kan kun behandles, hvis 

landsmødet tillader dette. 

Personer som ønsker at opstille til valg af formand og næstformand skal 

meddele dette til hovedbestyrelsen senest 4 uger før landsmødets afholdelse. 

Valgperioden for formand og næstformand er 2 år. Opstillingsberettigede er 

medlemmer af høreforeningen med interesse for Høreforeningens arbejde. 

Landsmødet består af 1 delegeret pr. påbegyndt 100 medlemmer fra hver 

lokalafdeling. HVer af de delegerede deltager med 1 stemme. 

Hovedbestyrelsens medlemmer deltager med hver 1 stemme. 

Sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

LANDSMØDE 

HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011 5

6 

FREMTIDENS HØREAPPARAT 

ØRET 

LAGT 

til 

fremtiden 

AF BENNY LAURIDSEN 

FREMTIDENS HØREAPPARATER 

– ENKLE, ÆSTETISKE OG MED 

LANGT BEDRE LYD OG ET HAV AF 

NETVÆRKS MULIGHEDER, SOM 

KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆN - 

SER FOR. FIRE PRODUCENTER AF 

HØREAPPARATER GIVER BUD PÅ 

EN IKKE AL FOR FJERN FREMTID 


Høreapparaterne i fremtiden vil være enkle, 

æstetiske, nemme at bruge – og med en 

langt bedre tale- og musikgengivelse end i 

dag. Der vil være langt flere modeller, hvis 

holdbarhed bliver bedre. Og med høreapparater, 

der allerede i dag indeholder computerkraft 

som en lap-top, vil den såkaldte 

connectivity – forbindelse til netværk som 

f.eks. internettet – også få en stor betydning. 

Det rene gætværk? Nej, langt fra. Selv om 

det sværeste at spå om er fremtiden, har vi 

alligevel vovet det ene øre, og kastet os ud i 

en krystalkugle-snak med direktører og udviklingsdirektører 

fra fire virksomheder med 

fingeren på udviklingen af høreapparater. 

– Når du kommer hjem i din stue, så giver 

dit høreapparat besked til dit hjems elektroniske 

system. Så kan der, alt efter hvad du 

har programmeret dit elektroniske hjemmesystem 

til, blive skruet op for varmen, tændt 

for kaffemaskinen, lyset og radioen, der 

streamer lyden af dit yndlingsprogram direkte 

ind i høreapparaterne. Og hvis du ønsker 

det, kan du tilmelde dig diverse elektroniske 

tjenester så du f.eks. får toginformationerne 

direkte ind i apparaterne, når du går ind på 

banegården, hvor alle andre hører det over 

de almindelige højtalere. 

Det vurderer udviklingsdirektør Peter 

Scheel fra GN Resound A/S og siger: 

– I princippet vil apparaterne kunne interface 

med alt muligt i fremtiden: Telefon, 

radio og tv, internettet – som leverer servicemeddelelser 

i apparaterne, som f.eks. at 

nu er det tid til rensning af apparaterne. Alt 

vil i fremtiden blive netværksbaseret, og det 

bliver høreapparaterne også en del af. Denne 

connectivity vil få større betydning, men det 

Det har været svært at skaffe billeder til denne artikel, 

fordi høreapparatproducenterne holder deres ideer tæt 

til kroppen. Her er et tidligere forslag fra GNResound, 

der for nogle år siden præsenterede et fremtidsscenarie 

i en meget spændende udstilling. 

vigtigste vil nu også til den tid være forskning 

i hørelse – hvor vi taler om audiologi og 

feedback-undertrykkelse i apparaterne. 

Kerneydelse 

– en konstant jagt på forbedringer 

Høreapparaternes kerneydelse – bedre 

gengivelse af lyd til brugeren – er alle enige 

om fortsat vil være det allervigtigste – trods 

fremtidens muligheder for også at bruge de 

stadig mindre apparater mere som et kommunikationsredskab 

end et hjælpemiddel. 

Direktør for Siemens Høreapparater A/S, 

Ivar Thomsen, siger: 

– Årsagen til, at folk gerne vil have høreapparater 

er, at de gerne vil høre bedre, når 

der er andre tilstede. Og især når mange taler 

samtidig. Så udviklingsarbejdet inden for 

retnings-mikrofoner og støjundertrykkelsesalgoritmer 

er en evig jagt på noget bedre og 

bedre, fordi det medfører en bedre skelneevne 

i støjende omgivelser. Og talegengivelsen 

vil blive langt bedre, end den er i dag. Ligeså 

når vi taler om at høre musik. Høreapparater 

er hidtil primært bygget til at forstærke tale, 

men der vil ske et skred, så de også bliver 

langt bedre til at forstærke musik, som vil 

blive gengivet i hi-fi-kvalitet i høreapparaterne. 

Hvordan det rent teknisk skal ske, er der 

allerede nu forskellige tilgange til – men generelt 

vurderes det, at de nye muligheder og 

deres videreudvikling vil efterlade telespolen 

et sted, som man kan sammenligne med en 

gammel grammofonplade. De nye muligheder 

– en videreudviklet Bluetooth-løsning, 

den begyndende brug af direkte radiokommunikation 

mellem lydkilde og høreapparater

osv. – giver mulighed for en meget, meget 

høj hi-fi lydkvalitet. 

– Vi kan streame lyden fra kilden og ind 

i høreapparaterne. Det giver en langt bedre 

lyd, end hvis lyden f.eks. skal bevæge sig 

fra kilden gennem en støjfyldt stue og så 

opfanges af høreapparaterne. Højtalerne er 

af høj kvalitet, så de kan give en rigtig god 

lydkvalitet, der f.eks. kan gøre musikoplevelser 

bedre end ellers. Det samme gælder 

for mobiltelefonsamtaler, som jo er en af de 

store udfordringer i dag, hvor målet er at gøre 

dem bedre for brugere af høreapparater. Alle 

disse ting vil vi opleve forbedringer omkring i 

de kommende år, fortæller Lars Oddershede 

Sunesen, chef for den audiologiske udviklingsafdeling 

hos Widex A/S. 

To modsatrettede tendenser i et apparat 

Han er også, som de andre Hørelsen har talt 

med, meget fokuseret på, at brugerne af 

høreapparater ændrer karakter. Fra tidligere 

tiders bruger, der var glad for at kunne høre 

noget igen, til fremtidens langt mere vidende 

og krævende forbruger. Lars Sunesen siger: 

– Nogle brugere vil bestemme meget omkring 

apparaternes indstillingsmuligheder, 

mens andre bare vil have, at det fungerer af 

sig selv. Det skal vi producenter tage hensyn 

til, så høreapparatet formår begge dele, og 

begge typer af kunder får, hvad de ønsker. 

Høreapparaterne skal have en større spændvidde 

omkring, hvad de kan, men være 

simplere at bruge. Det er to modsatrettede 

tendenser med fuld kraft på allerede nu, som 

vi kommer til at tage endnu mere hensyn til i 

det næste årti. 

Sagt om fremtidens høreapparater: 

– Høreapparaterne bliver mindre og mindre 

– og betjeningsmekanismerne vil afhænge 

af den situation, som høreapparatet befinder 

sig i. Det stiller store krav til betjeningen og 

automatikken i høreapparaterne for at gøre 

det instinktivt forståeligt og nemt at benytte 

for brugeren. 

Thomas E. Christensen, vicedirektør hos 

Oticon A/S. 

Intuitiv og enkel – men superkomplekst 

Vicedirektør i udviklingsafdelingen hos 

Oticon A/S, Thomas E. Christensen sammenligner 

de kommende års udvikling med 

den, som man allerede ser i fuld gang, når vi 

taler om produkter fra Apple, der producerer 

computere, smart-phones, og alskens andet 

elektronisk udstyr. Han siger: 

– Jeg tvivler ikke på, at udviklingen inden 

for høreapparater vil gå i den samme retning 

som mange andre produkter, som er enkle at 

forstå og bruge. Mange nye produkter sælges 

uden brugsanvisning – det er nærmest 

bare at tænde for strømmen og så i gang 

med at bruge det. Det bliver også et vigtigt 

konkurrenceparameter blandt os producenter 

af høreapparater, for vi skal levere stadig 

flere modeller af superkomplekse høreapparater 

inclusive trådløse systemer, der skal 

kunne betjenes intuitivt og enkelt. 

Ingen høreapparater på benzinstationen 

Engang var briller noget, man kun kunne få 

hos specialister. Nu kan de købes i supermarkedet 

– selv om øjet i princippet er lige 

så komplekst som hørelsen. Den tendens 

vækker ingen bekymring hos Thomas E. Christensen. 

Han siger: 

– Høreapparaterne vil blive ved med at 

være noget, der kræver en professionel tilpasning. 

Det vil det fortsætte med at være i 

mange år fremover, mens vi gør dem bedre 

og bedre til deres primære formål: At høre 

tale bedre og bedre selv i støjfyldte omgivelser. 

Så vi skal meget langt ud i fremtiden, før 

man kan købe høreapparater på en benzinstation. 

Det har jeg svært ved at se ske. 

– I fremtiden ser vi også et større fokus på 

energy-harvesting. Her taler vi om høreapparater, 

hvor der ikke skal skiftes batterier, 

fordi høreapparatet udnytter kroppens 

energistrømme – det kunne være bevægelsesenergi 

eller energi fra kropsvarme – til at 

fungere. 

Ivar Thomsen, direktør for Siemens Høreapparater 

A/S 

FREMTIDENS HØREAPPARAT 

Hørebrillen 

ER TILBAGE 

I hvert fald på designerplan 

Designeren Mads Hindhede har skabt et 

sjovt, avanceret høreapparat efter sin viden 

om ny teknologi. 

Det er blevet til BabelFisk-brillen. 

– Den er ment som et alternativ til konventionelle 

høreapparater – ved at anvende 

algoritmer brugt i høreapparater i dag til at 

isolere talen, kan en dedikeret chip konvertere 

talen til tekst, som to små projektorer derefter 

viser som flydende talebobler i rummet 

foran én. Så opnår man realtids undertekster 

– du kan se hvad andre siger. 

Et buzzword i den forbindelse er "augmented 

reality". Så det er altså ment som 

et høreapparat – bare på en utraditionel vis, 

forklarer Mads Hindhede, der venligst har 

lånt os billedet. 

– På sigt vil man endda kunne koble et 

oversætter modul til – så du kan tage ud og 

rejse – og forstå hvad folk siger til dig, selv 

om du ikke taler det lokale sprog, fortæller 

designeren, der ikke har indgået noget udviklingssamarbejde 

endnu, men rigtig gerne vil 

have sat det i gang, 

– Holdbarheden af de stadig mindre høreapparater 

vil også få en voksende betydning. 

Her kommer nano-coating ind, hvor vi med 

denne nye teknologi bliver i stand til at forøge 

holdbarheden af høreapparaterne, der 

ellers nemt kan blive skadet af blot en lille 

smule fugtighed. 

Peter Scheel, udviklingsdirektør hos GN 

Resound A/S. 


8 

REHABILITERING 

Hørerehabilitering 

I FARE FOR 

AT UDDØ 

DER SKAL MERE END ET HØREAPPARAT TIL AT 

KOMPENSERE FOR ET HØRETAB. DET “MERE” 

– HØREREHABILITERING – ER KOMMET I FARE, 

SIDEN KOMMUNERNE EFTER STRUKTURREFOR- 

MEN OVERTOG DET ØKONOMISKE ANSVAR FOR 

HØREOMRÅDET 

– Det ser skidt ud med rehabiliteringen her 

på egnen. 

Sådan siger Sanne Lauridsen, formand for 

Århus Lokalafdeling af Høreforeningen, og 

fortsætter: 

– Siden reformen er rehabiliteringen 

smuldret, og det er blevet vanskeligt at finde 

ud af, hvor man skal gå hen, når man har 

behov ud over selve høreapparatet. At kommunerne 

er kommet ind som et ekstra led 

har forværret rehabiliteringsindsatsen. Det 

har gjort det sværere for brugerne at komme 

videre til fagpersonerne på Tale & Høre Instituttet. 

I stedet udsættes brugerne for en 

meget alvorlig risiko for at møde kommunalt 

personale, der slet, slet ikke er klædt på til 

opgaven at vurdere, om der er behov for mere 

end blot udlevering af et høreapparat. 

Sanne Lauridsen hár såmænd noget at 

have den mening i. 

Hun nævner blandt andet et eksempel 

med en hørehæmmet kvinde bosiddende i 

etagelejlighed i Århus. Efter at have fået høreapparat, 

henvendte hun sig til kommunen 

efter hjælp, da hun stadig ikke kunne høre 

dørtelefonen og havde brug for et hjælpemiddel, 

der kunne løse problemet. 



ARKIVFOTO MICHAEL LANGE 

Hun fik at vide, der var omkring seks måneders 

ventetid. Samt beskeden: Kan du så ikke 

imens kigge ud af vinduet engang imellem 

for at se om der er nogen? Hun henvendte 

sig til Sanne Lauridsen, der tog kontakt til 

kommunen. En uge efter var problemet løst, 

og kommunen fortalte, der var sket en fejl 

fra en sagsbehandlers side. 

Handler kun om kroner 

– Jeg kan mange flere eksempler end det. 

Før kommunalreformen kom vi i kontakt med 

kompetente fagpersoner med det samme, 

der hjalp med det, vi havde behov for og ret 

til. Det har ændret sig siden strukturreformen. 

Nu har vi sågar ansøgere om berettigede 

tegnsprogskurser, der får afslag, og 

bare giver op uden at kræve deres ret – for 

de bliver ofte ikke oplyst om deres ret af de 

kommunale sagsbehandlere, fortæller Sanne 

Lauridsen og fortsætter 

– Da de tidligere amtslige høreinstitutter 

skulle prissætte hver enkelt udbudt ydelse, 

gik det galt. Kommunerne ville ikke længere 

købe ydelserne, men valgte i mange tilfælde 

at tage opgaverne hjem i kommunen i stedet. 

Nu handler det kun om kroner og ører for 

kommunerne. Kun det. Ikke den hørehæmmedes 

hele livssituation, hvor man skal se 

ser på behovet for yderligere hjælpemidler, 

tegnsprogskursus og anden social og pædagogisk 

assistance. 

Faglige miljøer opsplittes 

Som et resultat af, at kommunerne har trukket 

flest mulige opgaver hjem i kommunerne, 

blev der i 2010 gennemført et analysearbejde, 

der resulterede i en anbefaling om, at Tale 

& Høre Instituttet (THI) i Region Midt skulle 

fusioneres ind i en anden af regionens afdelinger 

– Børn og Unge Rehabiliteringen. 

Fusioneringen trådte i kraft den 1. januar 

i år. Inden da havde Høreforeningen ved 

Sanne Lauridsen og Ole Matthesen, regionsformand 

for Høreforeningen Region Midt og 

Vest, i samarbejde med et bestyrelsesmedlem 

fra instituttet, skrevet et bekymret brev 

til regionen. 

Kort efter nytår kom der svar fra regionsrådsformand 

Bent Hansen. Han skriver bl.a., 

at “en sammenlægning af de to institutioner 

vurderes i den sammenhæng at være den 

bedste måde at styrke institutionernes økonomiske 

bæredygtighed og faglige miljøer.” 

Senere i brevet fra regionsrådsformanden 

giver han en meget konkret vurdering af, hvorfor 

situationen er, som den er nu. Han skriver: 

“Aktiviteten på høreområdet er faldet 

drastisk siden kommunalreformens ikrafttrædelse 

1. januar 2007. Som resultat af de 

kommunale prioriteringer på høreområdet 

har THI måttet justere kapaciteten i forhold til 

efterspørgslen og aktiviteten. Afdelingen er på 

den baggrund blevet reduceret fra 28 medarbejdere 

til 9 medarbejdere i december 2010. 

Det er overvejende ydelser til høreapparatsbrugere, 

kommunerne har valgt at hjemtage. 

Disse ydelser udgjorde cirka halvdelen 

af høreområdets aktiviteter. 

Fra 1. januar 2010 blev ydelser til høreapparatsbrugere 

kun i begrænset omfang efterspurgt 

af 4 kommuner i Region Midtjylland. 

Den meget begrænsede aktivitet umuliggør 

opretholdelsen af en faglig specialisering på 

området, hvilket betyder, at THI har vurderet, 

at de ikke længere kan levere ydelser på området 

med den fagligt høje standard, man kan 

forvente af en specialiseret regional institution. 

Resultatat er, at ydelsen fra 1. januar 

2011 ikke tilbydes i regi af THI.”

Til slut i brevet skriver Bent Hansen: 

“Jeg har stor forståelse for jeres bekymringer. 

Det er med stor beklagelse, at jeg og resten 

af regionsrådet er vidne til udviklingen 

på det specialiserede område, og herunder 

også høreområdet, hvor højtspecialiserede 

faglige miljøer, der er opbygget gennem mange 

års erfaringer med området, opsplittes.” 

Ødelæggende for fagligheden 

Ole Matthesen, regionsformand for Høreforeningen 

Region Midt og Vest, er også bekymret. 

Både over udviklingen i Region Midt, men 

også over, at den udvikling også ses andre 

steder i landet. Han siger: 

– Det er gået ekstremt stærkt og hurtigere 

end frygtet i Region Midt, hvor kommunerne, 

som en lavine, har taget stort 

set alle opgaver hjem. Det har selvfølgelig 

medført en reaktion hos THI. Den er vi slet 

ikke lykkelige ved. Vi er heller ikke lykkelige 

ved kommunerne, der oven i opgaverne også 

tager fagpersonerne med. Deres hidtidige 

fagmiljø nedfryses, og de kæmper nu alene 

i deres egen kommune. Det er ødelæggende 

for faglighedens niveau på lang sigt. Det vil 

slå kraftigt igennem i det østjyske, hvor folk 

med større og mindre høreproblemer vil opleve 

en faldende kvalitet i behandlingen. Den 

tendens fra det østjyske er jo desværre ikke 

enestående i Danmark. 

Personale uden relevant uddannelse 

Tendensen ses f.eks. også i Region Hovedstaden, 

sådan som det fremgår af artiklen på 

side 11. 

Også Henrik Mors kan se problemer på 

området. Han er høre- og specialkonsulent 

hos VISP – Videnscenter for Specialpædagogik 

i Næstved – og er glad for, at kommunerne 

i det gamle Storstrøms Amt – Faxe, 

Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland 

kommuner – p.t. har aftale om, at lade 

VISP dække hele høreområdet, stort såvel 

som småt. 

– Men når jeg ser overordnet på situationen 

på landsplan, så kan jeg se en tendens 

til, at kommunerne forfladiger deres egne 

tilbud, da de ofte bruger personale, der ikke 

er uddannet som tale-hørepædagoger, audiopæder 

eller audiologopæder, siger han. 

– Disse faggrupper tager området alvorligt 

og forstår, at netop den pædagogiske 

start på tilværelsen med høreapparater 

– og opfølgning på en sådan hørerehabilitering 

– er meget vigtig. Høreapparater er 

et hjælpemiddel, som folk skal vænne sig 

til, og det gøres altså bedst i en dialog med 

en hørepædagog. Det viser alle undersøgelser. 

Jeg tror heller ikke, det er en god ide at 

samle høreapparatudleveringen på nogle få 

høreklinikker i en region. Det bliver velnok for 

teknik-fikseret, og den pædagogiske vinkel 

kommer nemt til at mangle. Det er ikke godt, 

for det er uhyre vigtigt med et samarbejde 

mellem det tekniske og det hørepædagogiske. 

Lokalkendskab og løsninger i nær 

kontakt med borgeren er vigtig – og den lette 

adgang til hørepædagoger på træffesteder 

ude i dækningsområdet er ultravigtig, mener 

Henrik Mors. 

Det er gået, som vi frygtede 

Det er tilsyneladende udelukkende økonomi, 

der har styret kommunernes tilgang til området. 

Det er sket i en periode med stram 

kommunal økonomi, som er blevet yderligere 

belastet af økonomisk pres ovenfra. Hvordan 

er niveauet så i dag? 

– Ja, ofte varetages rehabiliteringen af 

personale uden relevant uddannelse. Så 

rigtig mange steder er fagligheden faldet, da 

personalet er dårligere kvalificeret end tidligere. 

Konsekvensen ses i dag, hvor området 

er blevet udvandet – og nogle steder er ikkeeksisterende!, 

siger Henrik Mors. 

Høreområdet er altså ved at nå det niveau, 

som Høreforeningen udtrykte frygt for 

allerede inden strukturreformen blev gennemført. 

Ole Matthesen, der også er medlem af forretningsudvalget 

i Høreforeningen, vurderes 

dagens billede på landsplan på denne måde: 

– Der er sket en nedfrysning af faglige 

miljøer i takt med, at kommunerne har hjemtaget 

opgaverne. Vi ender med 98 forskellige 

kommunale løsninger, og brugere, der får en 

meget forskellige behandling – alt efter hvor 

de bor i landet. 

At der ér områder i landet, hvor tingene 

fungerer nogenlunde, ved han godt. Han 

nævner selv et område: 

– Kommunikationscenteret i Herning har 

i det vestjyske kontakt med alle de kommuner, 

der var tilknyttet før kommunalreformen. 

Det er positivt. Så længe altså Herning 

Det er ikke så let som tidligere at finde de 

kurser, man som ikke mindst ny høreapparatsbruger 

har brug for til at lære at mestre 

hverdagen. Og kvaliteten daler på grund af 

kommunernes besparelser, mener Høreforeningen. 

Kommune vil give centeret de økonomiske 

muligheder for at fungere. 

Høreforeningen mener, der snart må gøres 

noget drastisk på høreområdet – inden relevante 

faglige miljøer og hørerehabiliteringsindsatsen 

helt uddør. Ole Matthesen siger: 

– Via et kulegravningsarbejde bør vi starte 

med at få høreapparatbehandlingen over i 

sundhedsvæsenet. Rehabiliteringsdelen – ja, 

der er brug for mere bæredygtige løsninger, 

end kommunerne kan tilbyde. For når kommunerne 

tager over, bliver der lige så mange 

løsninger, som der er kommuner. Det er 

utilfredsstillende for brugerne, der ikke stilles 

lige for lovene, men i stedet forskelsbehandles, 

og det er ikke godt for de relevante 

faglige miljøer. Vi opfordrer til et en-strenget 

system med udspring i Sundhedslovgivningen. 

Det kan blive det første skridt til at få 

området væk fra kommunerne og i stedet 

anbragt på regionalt niveau. 



10 


Tre forskellige lovgivninger regulerer høreområdet. 

En formel definering af begrebet 

hørerehabilitering skal findes i blandingen af 

de tre lovgivninger: sundhedslovgivningen, 

loven vedrørende specialundervisning af 

voksne samt serviceloven. 

Vender vi blikket mod det tidligere Videnscenter 

for Hørehandicap, der siden 

årsskiftet er blevet en del af Videnscenter 

for Handicap og Socialpsykiatri i Servicestyrelsen, 

så har dette statslige organ faktisk 

defineret rehabilitering på høreområdet 

sådan her: 

“Et høretab af en vis størrelse vil næsten 

altid kræve en form for kompenserende 

indsats. Ved mindre hørenedsættelser kan 

det være tilstrækkeligt at være opmærksom 

på kommunikationsstrategier, for eksempel 

at gøre samtalepartneren opmærksom på 

at tale tydeligt, For mange vil teknologiske 

løsninger i form af høreapparater og andre 

tekniske hjælpemidler dog være en forudsætning 

for den bedst mulige mundtlige 

kommunikation med andre. Tildeling af 

teknologi kan imidlertid ikke stå alene, da 

der, udover behov for efterjusteringer og 

KL kan ikke genkende 

‘hørelsen’ har forelagt kritikken for Kommunernes 

Landsforening (KL), hvor den slet 

ikke finder genklang. 

Rigmor Lond, konsulent i KL’s Kontoret for 

Social- og Sundhedspolitik, kaldet det for en 

“voldsom kritik” og siger: 

– Vi har både før og efter kommunalreformen 

taget os af hørehæmmede borgere. Så 

at vi nu ikke har de nødvendige kompetencer 

til at varetage hele området, kan jeg ikke 

genkende. 

Hun henviser desuden til en ministerial 

kortlægning gennemført for halvandet år 

siden, der viser, at kommunernes forbrug af 

ydelser fra kommunikationscentre – og altså 

herunder også høreområdet – er uændret eller 

sågar voksende. 

– Jeg ved dog godt, at forbruget er forskelligt 

fra landsdel til landsdel, bemærker hun. 

Den nævnte kortlægning er foretaget af 

Rambøll Management Consulting i efteråret 

2009 på vegne af Indenrigs- og Socialministeriet 

og Undervisningsministeriet. 

Ole Matthesen fra Høreforeningen kender 

udmærket den kortlægning, undersøgelse, 

som nævnes fra KL’s side. Han deltog nemlig 

i følgegruppen til undersøgelsen. Han siger: 

– Den undersøgelse fokuserer udelukkende 

på kvantitet. Vi appellerede i følgegruppen 

kraftigt til at få kvalitet med i undersøgelsen, 

fordi en bedømmelse af kvaliteten er helt 

afgørende, og fordi denne bedømmelse i høj 

grad hænger sammen med kvantiteten. Enhver 

fabrikant med respekt for sig selv og sin 

virksomhed ved jo, at hvis han producerer 

dobbelt så mange enheder uden at spekulere 

på kvaliteten, så går det galt. Derfor er en ensidig 

måling af kvantiteten intet værd uden 

også at kende kvaliteten. 

REHABILITERING på høreområdet 


reperationer, også kan være behov for en 

opfølgende rehabiliteringsindsats i form af 

specialundervisning og -rådgivning. 

Hørehandicappede, der ikke bliver tilstrækkeligt 

hjulpet af høreapparater, kan 

have behov for at lære mundaflæsning og få 

undervisning i tegnstøttet kommunikation. 

Endvidere kan et tolketilbud være en forudsætning 

for at kunne deltage i møder på 

arbejdet, i undervisning, i sociale aktiviteter 

samt i forbindelse med møder hos offentlige 

myndigheder og i sundhedsvæsen. Generelt 

er det vigtigt, at en rehabiliteringsindsats 

mod høretab starter så tidligt som muligt.” 

Ovenstående definering er fundet i en 

redegørelse fra 2010 kaldet: 

Hørelse og samfund. Vidensperspektiver 

på hørelse i forbindelse med aldring. 

I redegørelsen står der også: 

“Udbyderen af høreapparater skal informere 

alle, der får høreapparat, om muligheden 

for opfølgning på høreinstitutter og 

kommunikationscentre der ydes i henhold 

til ”Lov om specialundervisning for voksne” 

(Undervisningsministeriet 2000) og ”Lov om 

social service” (Socialministeriet 2010a). 

Rehabilitering på høreområdet er altså ofte 

et resultat af en tværfaglig indsats, hvor 

borgeren efter udlevering af høreapparaterne 

har mulighed for at afdække en række 

problemstillinger på et høreinstitut eller et 

kommunikationscenter, hvor behovet for 

kompenserende strategier og hjælpemidler 

kan fastlægges.” 

Der er altså klar og tydelig forskel på rehabilitering 

og høreomsorg. Sidstnævnte er 

simpel instruktion i brug og vedligeholdelse 

af høreapparater. Før strukturreformen var 

det noget, som kommunerne tog sig af. 

Hørerehabilitering er langt mere end 

høreomsorg. Her taler vi f.eks. høretræning, 

social og pædagogisk rådgivning, vejledning 

og opfølgning. Før strukturreformen var det 

noget, der blev varetaget af de amtslige høreinstitutter. 

Siden reformen har et voksende antal 

kommuner som sagt taget hele området 

hjem, så de selv også skal stå for hørerehabiliteringen. 

bela

Næsten 

HALVERET 

AF BENNYLAURIDSEN 

FOTO IAN BROO 

SIDEN STRUKTURREFORMEN HAR KOMMUNIKATIONS- 

CENTRET I REGION HOVEDSTADEN NEDLAGT OMKRING 

80 STILLINGER. GRÆNSEN ER NÅET, MENER DE 

Kristian Mainz er centerchef for Kommuni- 

kationscenteret i Hellerup ved København. 

Her løser man opgaver inden for syns-, hørelses-, 

og taleproblemer og arbejder også med 

hjerneskadede, læse/skriveproblemer og 

børn med multiple funktionsnedsættelser. 

Kristian Mainz er i dag chef for 93 ansatte 

– cirka 80 mindre end der var ansat, da 

strukturreformen, også kaldet kommunalreformen, 

blev gennemført pr. 1. januar 2007. 

– Vi har områder over hele linien, der 

er blevet mindre siden reformen. Det mest 

markante for os var, at vores børnecenter 

forsvandt. Men der er lignende bevægelser – 

det ligner en tendens – på voksenområdet, 

hvor vi kan se, at kommunerne tager opgaver 

hjem. Der ér dog også kommuner, der lader 

os tage os af de opgaver, de føler, de ikke kan 

løfte selv, fortæller Kristian Mainz. 

Udviklingen frem mod dagens konsekvenser 

beskriver centerchefen sådan her: 

– Efter strukturreformen skulle kommunerne 

i første omgang finde ud af, hvad 

området indebar. Imens prissatte vi vores 

ydelser. Dem så kommunerne så nærmere 

på, da de havde fået de tungere konsekvenser 

af reformen på plads. Med den pressede 

kommunale økonomi er det tydeligt, at det 

er de økonomiske overvejelser, der vægtes, 

når man hjemtager opgaver – og det har, set 

fra min vinkel, uheldige konsekvenser, når vi 

taler om de specialpædagogiske, sociale og 

psykologiske tilbud til brugere med behov for 

rehabiliteringsmæssige høreforanstaltninger. 

Timetakst reduceret 

Kommunikationscenteret har også måttet 

sænke prisen 13,5 procent. Der har haft stor 

betydning for kommunerne, vurderer Kristian 

Mainz og siger: 

– Vi har sat timetaksten markant ned i 

2011, og det tror jeg har betydet noget for 

kommunernes køb af ydelser. Pris og kvalitet 

hænger jo sammen, men vi er nødt til det, 

for vi er rent takstfinansieret. Selv om timetaksten 

er sat ned, håber vi, at vi stadig giver 

brugerne den samme kvalitet som hidtil. 

Men hvis tendensen fortsætter, bliver det 

svært. Så taler vi om regulær afspecialisering 

af fagmiljøer og sub-specialer som f.eks. 

meniére-tilbud. Det rammer brugerne i den 

sidste ende. 

Nogle reagerer menneskeligt 

Funktionsleder Susanne Nemholt, der har 

ansvaret fore høreområdet på Kommunikationscentret, 

Region Hovedstaden, vurderer 

billedet til at være “lidt broget”, når talen falder 

på udviklingen på høreområdet i forhold 

til kommunerne siden strukturreformens 

indførelse 1. januar, 2007. 

– Nogle kommuner agerer med menneskelighed 

og forstår høreområdets kompleksitet 

og store betydning for borgerne. Andre 

agerer ud fra en mere økonomisk præget 

tankegang, siger hun og vurderer, at der ér 

sket et skifte i, hvad man synes Kommunikationscenteret 

skal løse, og hvilke opgaver 

kommunen skal løse. 

– Fundamentet for en specialinstitution som 

vores, hvor vi har mange forskellige dybe 

fagkompetencer, kræver en stor volumen. 

Fastholder man ikke det, vil specialerne 

forsvinde. Det kan f.eks. være inden for meniére- 

og tinnitusbehandlingen. Vores faglige 

viden om høretabets konsekvenser for det 

enkelte menneske og den tilhørende rehabiliteringsindsats 

kan også gå tabt, hvis man 

fastlåser fokus på ren høreapparatbehandling 

og økonomi, forklarer Susanne Nemholt. 

På hendes område har der været tale 

om en mindre naturlig afgang af personale, 

hvor stillingerne efterfølgende ikke er blevet 

genbesat. Klienttilgangen har også været lidt 

faldende. Hun nævner dog, at der er en del 

mere rent administrativt arbejde i dag end 

før reformen og siger: 

– Dengang, under amterne, havde vi et 

budget i et år. Da kunne vi afsætte midler 

til et tilbud til borgerne, og bagefter afrapportere 

til een i Kommunikationscenteret, 

der kendte vores arbejde ud og ind. Skal vi i 

dag f.eks. lave et holdtilbud, så skal vi have 

et hold kursister på plads, før vi søger om tilsagn 

om økonomisk støtte, som så vurderes 

af kommunale sagsbehandlere. Nu skal vi 

altså både skal have holdet og tilsagnet om 

økonomi, før vi kan gå i gang med holdundervisning. 


bela 


12 

KORT NYT 

Ny international linje 

PÅ NYBORGSKOLEN 

Unge med høretab får nu mulighed for studieophold 

i USA som en del af forberedelsen 

til deres uddannelse. 

World Wide er navnet på en ny international 

linje, som Nyborgskolen tilbyder sine 

elever fra næste skoleår. Linjen skal udvikle 

eleverne og give dem selvtillid og faglige 

forudsætninger for at gå i gang med en 

uddannelse. Linjen indeholder emner og fag 

som globalisering, internationale netværk, 

engelsk og amerikansk tegnsprog. Desuden 

tilbydes der intensiv tale- og høretræning. 

I løbet af skoleåret skal eleverne på et 

månedlangt ophold på Gallaudet University 

i Washington. Gallaudet er et internationalt 

fyrtårn for hørehæmmede. Det er et stort 

amerikansk universitet med studerende fra 

hele verden, hvor alt foregår på hørehæmmedes 

præmisser. 

– Vi har ambitioner på vores elevers 

vegne og er overbevist om, at bekendtskabet 

med et internationalt studiemiljø er 

med til at modne dem og give dem lyst til at 

gå i gang med en uddannelse, siger forstander 

Steen Friis, Nyborgskolen. Og så mener 

vi, at også unge med høretab skal have de 

globale muligheder, som er en realitet for 

hørende unge. 

Efter opholdet på Gallaudet arbejdes der 

videre med elevernes uddannelsesønsker, 

og efter afgangsprøverne på Nyborgskolen 

konkretiseres ønskerne. – Målet er, at eleverne 

starter på en ungdomsuddannelse 

efter opholdet hos os, oplyser Steen Friis. 

Nyborgskolen er skole for unge med høretab 

– også CI-brugere. På skolen bruges 

både tale og tegnsprog. Den internationale 

linje er én af flere af skolens linjer. 


ET KORTVARIGT 

HØRETAB 

kan give langvarige 

høreproblemer 

Hvis dit barn ofte har haft mellemørebetændelse 

eller forkølelser, der har sat sig 

på hørelsen, skal du være opmærksom på, 

at selv et kortvarigt høreproblem kan give 

"dovne ører". 

"Det er et velkendt fænomen, at nedsat 

syn i barndommen kan være årsag til øjenlidelsen 

lazy eyes. Nu viser en amerikansk 

undersøgelse, at noget lignende kan være 

tilfældet for hørelsen." Det skriver hoerelse. 

info. 

Hoerelse.info citerer dr. Daniel Polley fra 

Massachusets Eye and Ear Infirmary i USA: 

”Børn, der ofte har haft mellemørebetændelse 

kan få nedsat kvaliteten af de 

akustiske signaler, der når ind til hjernen. 

Det kan sættes i forbindelse med et længerevarende 

tab af, hvor hurtigt hjernen opfatter 

lyd,” siger han. 

Heldigvis er problemet ikke permanent: 

”Selv hvis det akustiske signal til hjernen 

ikke bliver bedre i den kritiske periode, 

viser det sig alligevel, at hørenerven hos 

voksne har en utrolig plasticitet. Vi er lige 

nu ved at undersøge, om høretræning kan 

være en god måde at få genoprettet hørelsen 

hos mennesker, der har høreproblemer 

som følge af midlertidige høretab i barndommen.” 

Kilde hoerelse.info 

FÅR DU 

dit blad? 

Hørelsen skal ligge i din postkasse omkring 

den første i hver måned, undtagen juli og 

august. 

For at undgå stigende omkostninger på 

distributionen har vi delt opgaven mellem 

Post Danmark og Bladkompagniet. 

Det vil sige, at du kan få dit blad på andre 

tider af døgnet end normalt og måske 

sammen med reklamer eller aviser. 

Hvis bladet kommer ud via Bladkompagniet, 

står der ikke adresse på bagsiden. 

Budene deler ud efter adresselister. 

Vi har nu brugt Bladkompagniet i et års 

tid, og nogle steder har der været lidt vanskeligheder 

med at få delt bladet ud. Det er 

dog blevet bedre med tiden. Hvis du mangler 

dit blad, kan du henvende dig til vores 

medlemsafdeling, Dorte Hansen, enten pr. 

telefon 36 75 42 00 eller mail: medlem@ 

hoereforeningen.dk 

Venlig hilsen Irene Scharbau, redaktør, 

Hørelsen 

FANER? 

Høreforeningen har 100 års jubilæum i 

2012. I den forbindelse efterlyser vi faner 

fra foreningens historie, der måske findes 

ude i lokalafdelingerne. Har I en fane 

liggende, som kan vises frem næste år, 

må I meget gerne kontakte foreningens 

sekretariat.

Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning. 

Motion indeholder tre klare fordele for dig: 

 

 

 

 

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af 

en ene ste decibel af 

”Den er til dig”? 

Motion med 

telespole 

Motion med 

trådløs 

Blue tooth til 

telefon og tv

FRANKS 

store 

SEJR 

AF JOURNALIST MERETE ENGEL 

FOTOS CHRSTIAN GRØNNE 

Samarbejde 

og nytænkning 

giver nye jobs 

DETTE ER HISTORIEN OM, HVORDAN DET 

KAN LYKKES AT BEVARE JOBS OG SKABE 

NYE TIL STÆRKT HØREHÆMMEDE MEN- 

NESKER. DE MEDVIRKENDE ER: 

• FRANK, HØREHÆMMET BUSCHAUFFØR 

OG IDÉMAND 

• POUL VILLY, DIREKTØR I BUSSELSKA- 

BET OG VILLIG TIL AT GÅ NYE VEJE 

• PIA, SAGSBEHANDLER OG POSITIV 

OVER FOR NYTÆNKNING 

• PAUL, DIREKTØR I HØRETEKNISK 

FIRMA OG INNOVATIV. 

14 

PÅ JOB MED HØREPROBLEMER 

HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011

HOS DE BLÅ OMNIBUSSER ER TRE AF CHAUFFØRERNE 

STÆRKT HØREHÆMMEDE. ET VIBRATORSYSTEM I DE 

64 BUSSER GØR DET MULIGT FOR DEM AT MÆRKE, 

NÅR PASSAGERERNE TRYKKER PÅ STOPKNAPPEN. 

Der var en, der var to og nu er der hele tre hørehæmmede 

chauffører i det nordsjællandske 

busselskab De Blå Omnibusser. Og hvem 

ved, måske kommer der flere. Frank Eno 

Jørgensen var den første, der blev ansat. Men 

i løbet af fire år er det både lykkedes ham at 

få installeret vibratorsystem i samtlige 64 

busser og få overtalt direktøren til at ansætte 

yderligere to hørehæmmede chauffører. 

– Det holdt hårdt at få nogen til at betale 

for vibratorsystemet, ler Frank. 

Han viser et bugnende blåt ringbind frem. 

Det indeholder brevvekslingen mellem Frank 

som repræsentant for busselskabet, de 

involverede kommuner, Kommunikationscentret 

i Hillerød og Dansk Høreteknik, der 

leverede vibratorsystemet. 

– Det var det hele værd. Jeg elsker mit 

job, og mine to hørehæmmede kolleger Per 

og Henrik er lige så glade som mig, når de 

går på arbejde, siger Frank. 

Tiden kaldte på forandring 

Vibratorernes funktion er såre simpel. Hver af 

de tre hørehæmmede chauffører har en dims 

på størrelse med en mobiltelefon liggende i 

brystlommen, som vibrerer hver gang en passager 

trykker på stopknappen for at komme af. 

Frank og kollegaen Per har kørt bus i 

henholdsvis 40 og 23 år for bl.a. HT og Arriva 

uden vibrator. I stedet var der skruet ekstra 

højt op for ringetonen, men det kan teknisk 

ikke lade sig gøre i De Blå Omnibussers nye 

vogne. Og som Frank siger, så er livet som 

buschauffør også blevet mere travlt. 

Støjniveauet i busserne med mobiltelefoner 

og snak er simpelthen blevet højere, 


hvilket gør det sværere at høre stopsignalet. 

Og det panel hos chaufføren, der lyser 

ved stop, overblændes ofte af solen. Så noget 

skulle der ske, hvis stærkt hørehæmmede og 

døve chauffører fortsat skulle have mulighed 

for at køre bus. 

Sikkerheden 

Mange vil nok spørge sig selv, om det virkelig 

er forsvarligt at køre bus, hvis man er stærkt 

hørehæmmet eller næsten helt døv. Men det 

er ifølge de tre chauffører og direktøren for 

De Blå Omnibusser slet ikke noget problem. 

Ligesom man altså godt kan få et erhvervskørekort 

som stærkt hørehæmmet. I forhold 

til den øvrige trafik bruger chaufførerne de to 

udvendige spejle både til at se og ”høre” med. 

– Vi, der har været døve eller stærkt 

hørehæmmede hele vores liv er vant til at 

orientere os med synet på en helt anden 

måde, end hørende er det. Vi opdager fx. en 

udrykning lige så hurtigt som hørende, fordi 

vi straks registrerer i spejlene, agerer anderledes, 

forklarer Frank. 

Kærligheden til linje 184 

Den 64-årige Frank Eno Jørgensen er selv noget 

af en problemknuser. Han fik selv idéen 

til vibratorsystemet, og derefter lykkedes det 

ham at overtale Helsingør Kommune, hvor 

han selv bor og Fredensborg kommune, hvor 

den første hørehæmmede kollega Per bor, til 

at dele udgifterne. Franks hørelse har altid 

været meget dårlig, men med mundaflæsning, 

en stærk visuel orientering og diverse 

hjælpemidler som teleslynge til telefonen 


16 


Chaufførernes høretab 

De tre chauffører Frank, Per og Henrik har alle store høretab, 

men alligevel meget forskellige. Frank kan fx godt 

tale i telefon, hvis kan anstrenger sig meget, men vil 

helst sms´e. Per hører lidt bedre, men har stadig meget 

gavn af at se på den, der taler. Henrik er helt afhængig 

af mundaflæsning. Deres øgenavne på arbejde siger 

noget om, hvor meget de har behov for at lade høreapparaterne 

op. De bliver kaldt henholdsvis 60 watt (Per), 

120 watt (Frank) og 180 watt (Henrik). 

HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011

og nu altså vibrator i brystlommen ude på 

ruten, klarer han fuldtidsjobbet som chauffør 

og et hav af fritidsinteresser samt det tætte 

familieliv med kone, børn og børnebørn. 

– Jeg interesserer mig meget for samfundsforhold 

og holder af at hjælpe andre 

hørehæmmede og døve, siger Frank. 

Som ung sejlede han på Østen og har fra 

den tid en stor interesse for, hvordan andre 

mennesker lever, deres religion, sprog osv. – 

en interesse som han dyrker som buschauffør 

– især på yndlingsruten linje 184 fra 

Holte til Nørreport Station midt i København. 

– Den rute var grunden til, at jeg skiftede 

fra Arriva til De Blå Omnibusser for fire år 

siden. Det lille selskab vant linje184 i en licitation, 

og da jeg ikke ville undvære min rute, 

måtte jeg følge med, ler Frank. 

Linje 184 har det tempo og mylder af alle 

slags mennesker, som Frank sætter så stor 

pris på. 

– På linje 184 møder jeg alle slags mennesker. 

Jeg slapper fantastisk af og har det 

rart, ikke mindst fordi jeg har 200 dejlige 

kolleger, hvoraf ca. en tredjedel kommer fra 

alverdens lande med spændende kulturbaggrunde, 

siger Frank. 

Han satser på at blive ved som chauffør til 

han er 70 år og derefter vil han i gang med at 

lære kinesisk. 

FOR DIREKTØR I DE BLÅ 

OMNIBUSSER POUL VILLY 

JØRGENSEN HANDLER DET 

OM AT ANSÆTTE DE BEDSTE 

CHAUFFØRER – HØREHÆM- 

MEDE ELLER EJ. 

Direktør Poul Villy Jørgensen har ikke behov 

for at pudse nogen glorie. Han opgave er finde 

de chauffører, der kører bedst og gør passagererne 

glade. Om de er hørehæmmede 

eller ej, er ikke væsentligt for ham. 

Fik drømmejob som 58-årig 

Det er normalt ikke lige afslapning, man 

forbinder med et job som buschauffør, men 

de to andre hørehæmmede chauffører er helt 

enige med Frank. 

En af dem, Henrik Pandrup Thomsen sad 

på kontor i 30 år hos TDC, men blev fyret i en 

sparerunde, gik arbejdsløs et år og mødte så 

Frank. 

– Vi kendte hinanden lidt, så Frank vidste, 

at jeg altid har drømt om at blive buschauffør, 

fortæller Henrik. 

Og hos Frank er der ikke langt fra tanke til 

handling, så han sagde straks til sin direktør, 

at nu var der altså en hørehæmmet mere, 

som han burde ansætte. Direktøren var dog 

ikke sådan lige til at overtale, for Henrik 

havde ikke noget erhvervskørekort. Men det 

endte med, at Frank fik sin vilje. Henrik fik 

buskørekortet og har siden 15. november 

2010 været ansat i et fleksjob hos De Blå 

Omnibusser. 

– Jeg er utroligt glad for det. Især elsker 

jeg at køre på ruterne her ude på landet. 

Hilse på stamkunderne og lægge mærke til 

landskaberne, siger Henrik. 

Han er 58 år, og havde efter sin fyring slet 

ikke turdet håbe på en ny chance på arbejdsmarkedet. 

Direktøren fik en pris 

– Vi ansatte Frank for fire år siden, fordi vores 

driftsleder kendte ham fra sin tid i Arriva og 

vidste, at han var en dygtig chauffør. Senere 

kom Per til med Franks hjælp. Ham kendte vi 

også lidt i forvejen. Så havde vi pludselig to hørehæmmede 

chauffører, fortæller direktøren. 

Men han trækker lidt på smilebåndet, da 

snakken falder på den tredje nemlig Henrik, 

som har det største hørehandicap af de tre. 

– Henrik kom fra en anden branche og 

havde ikke noget erhvervskort, så først 

sagde jeg nej. Men Frank gav ikke op, smiler 

direktør Poul Villy Jørgensen. 

Prisen 

Frank havde et godt argument over for sin 

direktør. De Blå Omnibusser fik nemlig i 2008 

prisen som Årets Virksomhed i Rudersdal 


Sagsbehandleren 

VAR MED 

PÅ IDÉEN 

PIA BØDTKER SYNES 65.000 

KR. ER BILLIGT FOR AT HOL- 

DE EN HØREHÆMMET BOR- 

GER PÅ ARBEJDSMARKEDET. 

– Frank er jo et dejligt energisk menneske, 

der gør noget ved sin egen situation og hjælper 

andre hørehæmmede, så da han kom og 

bad om økonomisk hjælp til et vibratorsystem, 

var jeg selvfølgelig åben over for det, 

siger sagsbehandler fra jobcentret i Helsingør 

Kommune Pia Bødtker. 

Men 130.000 kr. som det efterhånden løb 

op i, selv om busselskabet selv installerede 

systemet i samtlige 64 busser til en billig 

Kommune, netop fordi de havde stærkt hørehæmmede 

chauffører og chauffører med 

andre fysiske skavanker ansat, og så måtte 

firmaet jo leve op til sit gode ry, mente han. 

– Efterhånden lod jeg mig overbevise, og 

jeg har ikke fortrudt det. Henrik er ligesom 

de to andre en meget dygtig chauffør, siger 

direktøren. 

Han er ikke afvisende over for tanken om 

at ansætte flere hørehæmmede i sin virksomhed. 

– Hvorfor ikke. De generer jo ikke nogen, 

og hvis de bliver for frække, slukker vi bare 

lyset. siger Poul Villy Jørgensen og hentyder 

til, at de tre hørehæmmede mænd hverken 

kan mundaflæse eller lave tegn til hinanden 

i mørke. God værkstedshumor er der masser 

af hos De Blå Omnibusser. 


18 


Hørekonsulenten 

SKABTE 

UDVIKLING 

NINA LARSEN TOG UDFOR- 

DRINGEN OP, DA FRANK 

MELDTE SIG MED SIN LIDT 

UFÆRDIGE IDÉ. 

Kommunikationscentret i Hillerød var et 

naturligt sted for Frank at henvende sig med 

sin idé om at bruge en vibrator til at kommunikere, 

hvornår passagererne havde trykket 

stop. Men hvilken vibrator ville egne sig 

bedst, og hvordan ville det fungere i praksis? 

Det var lidt af et detektivarbejde, der gik i 

gang med diverse afprøvninger. 

– For os handler det jo om at være med 

til at skabe løsninger og i dette tilfælde jobs 

for de hørehandicappede. Det har været en 

spændende og lærerig proces, siger hørekonsulenten. 


pris, var selvfølgelig et stort beløb for en enkelt 

kommune. Derfor glædede det også Pia 

Bødtker meget, da busselskabet ansatte den 

anden hørehæmmede chauffør, som kom fra 

nabokommunen, Fredensborg. 

– Så kunne vi jo passende dele udgifterne, 

og det gjorde vi, fortæller hun. 

En fantastisk god investering 

At der så senere kom en hørehæmmet chauffør 

mere til fra en tredje kommune, var jo 

bare en bonus. 

PAUL SCHMIDT LAVEDE FOR- 

RETNING SAMTIDIG MED AT 

HAN UDNYTTEDE VIRKSOM- 

HEDENS KREATIVITET OG 

SKABTE NYE MULIGHEDER 

FREMADRETTET. 

Direktøren hos Dansk Høreteknik lægger 

ikke skjul på, at det jo for ham handler om at 

sælge en teknisk løsning, der fungerer efter 

hensigten og på den lange bane måske giver 

nye kunder. 

– For os er det spændende at være med 

til at udvikle noget nyt. Vi skulle dels løse 

– Nu har de 130.000 kr., som vi to kommuner 

tilsammen har investeret, betydet, 

at tre mænd med hørehandicap er i arbejde. 

Det er en fantastisk god forretning både 

pengemæssigt, fordi man sparer dagpenge, 

og menneskeligt, fordi vi her har 

tre mænd, som elsker deres arbejde, siger 

Pia Bødtker. 

Frank kom til sagsbehandleren og bad om 

penge til vibratoridéen i marts og i juli blev de 

installeret i de første busser. 

Virksomhedsejeren 

fik udviklet 

et nyt system 

Franks problem med at vide, hvornår der 

blev trykket stop og dels sørge for, at de 

trådløse sendere ikke forstyrrede alt det 

andet elektronik i busserne, fortæller Paul 

Schmidt. 

Ud over kontakten til Frank og De Blå 

Omnibusser havde Dansk Høreteknik også 

et tæt samarbejde og konstruktivt med 

Kommunikationscentret i Hillerød om valg af 

system og afprøvning. 

– Det har været en rigtig sjov opgave, der 

krævede lidt hovedbrud. Det er jo ikke altid 

et spørgsmål om, at tingene skal koste så 

mange penge. Her har vi i fællesskab udviklet 

et system, som fungerer. Den viden, vi har 

fået, kan vi bruge i andre sammenhænge, 

og selvfølgelig vil vi da også gerne skabe et 

lignende system til andre busselskaber, hvis 

de får behov, siger Paul Schmidt.

Nervestimulator 

SLUKKER FOR HYLETONER 

En ambulant implanteret nervestimulator under huden i nakken kan 

tilsyneladende slukke for de for tinnituspatienter så velkendte og irriterende 

hyletoner. 

Efter et forskerhold i Texas har formået at fjerne tinnitus hos rotter 

med den batteriløse dims, er man nu gået i gang med forsøg på mennesker 

i Belgien. 

Det fremgår af forskningsmagasinet Nature Online, der også fortæller, 

at stimulatoren aktiveres ved at sende elektriske signaler ind i 

en spole, som igen påvirker den såkaldte vagus-nerve i nakken på en 

bestemt måde. 

Efter et begrænset antal behandlinger er hjernen optrænet til at 

fungere normalt. Skulle der ske tilbagefald, kan man give sig selv en ny 

række behandlinger. 

Videnskaben bag det fund, som neurologerne fra University of Texas 

har foretaget, er, at man kan fremkalde tinnitus ved at stimulere en 

bestemt del af hjernen, mens der afspilles en bestemt tone. Hjernens 

hørecentre bliver overfølsomme over for den tone. Det ledte videre til 

ideen om, at hvis man nu afspillede alle andre frekvenser end tinnitustonens, 

så ville den relevante hjernebark få øget følsomhed over for 

alle disse andre toner – så overfølsomheden ved tinnitustonen dermed 

ville forsvinde. Den ide ser altså ud til at virke. I hvert fald hos rotter – og 

det på en måde, så man også er gået igang med forsøg på mennesker. 

E N PHONAK FOR ALLE. 

GAVNER HYBRID 

COCHLEAR IMPLANT 

folk med delvise høretab? 

Northwestern Memorial Hospital i Illinois er et af ni amerikanske centre, 

der i øjeblikket er i gang med at teste såkaldte hybride cochlear 

implants i forhold til partielle høretab, for at finde ud af om det er en 

brugbar behandlingsmetode. 

Man vil finde ud af hvor effektive de er til at genskabe høreevnen 

hos folk med højfrekvente høretab, hvis hørelse alligevel fungerer i et 

eller andet omfang på de lavfrekvente niveauer. 

Det er nemlig en gruppe af patienter, der ellers ikke kan komme i 

betragtning til cochlear implant, da deres hørelse trods alt er for god 

i det lavfrekvente område. Samtidig er deres hørerest i højfrekvente 

områder så lille, at høreapparaterne ikke kan hjælpe. 

Det hybride cochlear implantat fungerer på samme måde som et 

almindeligt CI – ved gennem implanterede elektroder i det indre øre 

at påvirke hørenerverne, så brugeren igen kan høre højfrekvente lyde. 

Oven i kommer så forstærkningen af de lavfrekvente lyde på samme 

måde som et høreapparat. Lige som de almindelige CI, så bæres den 

hybride version uden for øret og konverterer lyde til akustiske og elektriske 

signaler, som hjernen kan bearbejde. 

F RA D. 8. MARTS 2011 ÆNDRER VERDEN SIG. TEKNOLOGIEN HAR FOR ALVOR 

GJORT SIT INDTOG I UDVIKLINGEN AF HØREAPPARATER. VI KALDER VORES NYE 

APPARATER FOR PHONAK SPICE GENERATION. OG MED DEM SVARER VI JA. 

J A TIL AT KUNNE HØRE DEM, DER SIDDER BAGERST I BILEN KLART OG TYDELIGT. 

J A TIL AT KUNNE FØRE SAMTALER I STØJENDE OMGIVELSER. JA TIL AT KUNNE 

HØRE BØRNEBØRNENE, DER KALDER FRA HAVEN. JA TIL AT KUNNE HØRE ALLE 

REPLIKKER I TEATRET. JA TIL AT KUNNE HØRE FUGLENE SYNGE IGEN. EN. BARE JA. 

S KAL DIN VERDEN OGSÅ ÆNDRE SIG? 

www.NytFraPhonak.dk 

KORT NYT 


20 

TEKSTER PÅ TV 

Kravene til tekstning 

bliver vagere 

DEN NYE PUBLIC SERVICE- 

KONTRAKT 2011-2014 GIVER 

DR LÆNGERE FRISTER OG 

FRITAGER DEM FOR AT TEKSTE 

DE VANSKELIGSTE UDSEN- 

DELSESTYPER. BØRNENE OG 

DE SPORTSINTERESSEREDE 

TABER. 

Hos DR har de været spændte på, hvad der 

helt præcist kom til at stå om bl.a. tekstning 

af børneprogrammer og sportransmissioner 

i den nye public service-kontakt. På de to 

områder, var de nemlig ikke glade for kravene i 

den gamle kontrakt, som hed tekstning af alle 

programmer inklusiv sportstransmissioner 

og børneprogrammer på DR1 og DR2 fra 2012. 

Ikke fordi DR vil forhindre hørehæmmede børn 

og voksne i at se hverken sport eller børneprogrammer, 

men fordi de direkte sportstransmissioner 

som fx hånd- og fodboldkampe er meget 

svære at tekste i en god kvalitet. Og med 

børneprogrammerne var argumentet, at en del 


AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL 

af børnene jo ikke kan læse teksterne. Den nye 

public service-kontrakt, hvor politikerne nedfæller 

deres krav til DR, skulle være kommet 

allerede lige efter årsskiftet, men lod vente på 

sig. Nu er den her, og hvad tekstning angår, kan 

de ånde lettet op i DR. Så er spørgsmålet, hvad 

Høreforeningen siger? Det vender vi tilbage til. 

Børn og sportsfans 

For det første er tidsfristen for, hvornår programmer 

på DR1 og DR2 skal være tekstet 

rykket fra 1. januar 2012 i den gamle aftale 

til nu at være i løbet af 2012. DR får altså et 

ekstra år at løbe på. Men heldigvis har man 

fastholdt, at alle nyhedsudsendelser på DR1 

og DR2 skal tekstes. Endnu mere væsentlig 

end fristudsættelsen er det, at der ikke længere 

er et krav om, at DR skal tekste samtlige 

programmer på DR1 og DR2. Både sportstransmissionerne 

og børneprogrammerne 

(på DR1 og Ramasjang) er nu kommet i 

kategorien ”skal tekstes, hvis det er teknisk 

muligt, og hvis man bliver enige med det nye 

brugerråd om, at det skal prioriteres højt.” 

Direkte debatter 

En tredje af de rigtig svære udsendelsesformer, 

når det handler om tekstning, 

er de direkte debatter. De er på samme 

måde kommet i kategorien ”hvis det kan 

lade sig gøre.” Umiddelbart er det altså 

en svagere aftale, set fra hørehæmmede 

børn og voksnes synspunkt. Det man så 

i stedet har fået, er nogle formuleringer 

om, at kvaliteten af tekstningen skal i 

højsæde. Det er vigtigt, fordi kvaliteten af 

live-tekstningen netop er for dårlig i dag, 

hvad underdirektør i DR-Medier Merethe 

Eckhardt i et interview med Hørelsen i 

november 2010 i øvrigt erklærede sig helt 

enig. Hun lovede desuden i sammen interview, 

at DR vi vil gøre en målrettet indsats 

for at forbedre live-tekstningen, som vi fx 

oplever den ved direkte interviews i nyhederne 

kl. 21. 

– Netop at få fokus på kvaliteten af livetekstningen 

i nyhedsprogrammerne er det 

allervigtigste for os, siger landsformand i 

Høreforeningen Søren Dalmark.

Men han er meget ærgerlig over, at især direkte 

debatudsendelser som fx Debatten ikke 

er sikret tekstning i den nye aftale. 

– Det er helt afgørende, at alle udsendelser 

med et samfundsdebatterende indhold tekstes 

og tekstes i en høj kvalitet. Vores medlemmer 

skal selvfølgelig kunne følge med i samfundsdebatten 

og deltage i snakken om aktuelle 

spørgsmål ude på arbejdspladserne på lige fod 

med normalthørende, siger landsformanden. 

Også tekstning af børneprogrammer (for 

den aldersgruppe, der kan læse) og sportstransmissionerne 

synes han er væsentligt 

og vil tage emnet op med DR. 

Ponto 

en benforankret høreløsning 

Når lyden ikke kan nå dit indre øre 

på grund af problemer i det ydre 

øre eller i mellemøret, skal traditionelle 

høreapparater bruge så meget 

forstærkning, at det ender med at 

forvrænge lyden. 

Britt Vangsbæk har siden barndommen 

haft kronisk mellemørebetændelse, 

hvilket medførte konduktivt 

høretab på begge ører. Britt var glad 

for sine tidligere høreapparater, men 

med Ponto Pro synes hun at have 

fået B&O lydkvalitet i begge ører. 

Nyt brugerråd 

Ud over tekstningen på DR1 og DR2 samt 

ramasjang er der jo også DR HD og DR K, hvor 

man i den nye kontrakt forpligtes til at tekste 

i videst muligt omfang. Men da hovedparten 

af indholdet på disse kanaler enten er udenlandske 

produktioner eller gamle danske film 

og lignende, som allerede er tekstet, har det 

ikke den store betydning. 

Men der er også i kontakten et nyt krav 

om en mere systematisk kontakt med 

repræsentanter fra handicaporganisationerne, 

og det kan måske vise sig at blive 

væsentligt. Organisationernes repræsentanter 

skal i højere grad høres og være med 

til at prioritere indsatsen på tekstningsområdet, 

hvilket Høreforeningens formand er 

meget glad for. 

– Det betyder, at vi fra handicaporganisationerne 

får en stærkere stemme, fordi vi 

lettere kan stå sammen, og at vi i højere grad 

bliver spurgt til råds. Det er meget positivt. I 

Høreforeningen glæder vi os til arbejdet i det 

nye brugerråd, siger Søren Dalmark. 

“Lyden er klarere, bredere og dybere. 

Tale går også tydeligere igennem,” 

forklarer Britt. 

Også personer som er ensidig døve 

kan have glæde af et benforankret 

høreapparat. Ponto vil da sidde på 

den døve side og overføre lydene til 

det indre øre på den hørende side. 

Vil du vide mere om brugere af 

benforankrede høreapparater, så 

gå ind på www.oticonmedical.com 

Public service-kontrakten for TV2 er endnu 

ikke kommet, men på tekstningsområdet 

plejer deres forpligtelser at ligne DR's. 

Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: 

Tlf: +45 39 17 71 00 Kongebakken 9 2765 Smørum 

Mail: info@oticonmedical.dk www.oticonmedical.com 

Få tekst på 

På tekst-tv side 399 kan du bede om 

at få tekster under bl.a. nyhederne 

kl. 21 

TEKSTER PÅ TV 


STØJ 

ISÆR ÆLDRE MENNESKER 

PÅVIRKES NEGATIVT, NÅR 

LARMEN LIGE UDEN FOR 

GADEDØREN ER OVER 60 

DECIBEL (DB). 

Udenlandske forskere har igennem længere 

tid interesseret sig for sammenhængen mellem 

hjertekarsygdomme og trafikstøj. Og i 

Danmark var bl.a. Miljøstyrelsen interesseret 

i, at man kiggede på trafikstøjens indvirkning 

på vores helbred. Det kræver rigtig mange 

data og beregninger, og derfor tog forskerne 

udgangspunkt i en gruppe danskere, som de 

i forvejen kendte til. Kræftens bekæmpelse, 

hvor Mette Sørensen arbejder som seniorforsker 

i human biologi, lavede nemlig i 1993-97 

en befolkningsundersøgelse med 57.000 

danskere mellem 50 og 64 år. 

– Dette materiale kunne vi bygge videre 

på, fortæller Mette Sørensen. 

Forskerne har ikke været ude at måle støj 

foran alle 57.000 danskeres boliger, nej de 

har bedt Rambøll om at anvende en meget 

kompleks støjmodel. 

22 HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011 

TRAFIKSTØJ 

øger risiko for 

SLAGTILFÆLDE 

AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL 

– I modellen ligger informationer om alle veje 

i Danmark, hvor mange biler der kører og med 

hvilke hastigheder, ligesom der er informationer 

om alle beboelses ejendomme, deres 

højde osv., forklarer chefkonsulent Kenneth 

Lillelund fra Rambøll. 

Ud fra modellen har han kunnet beregne 

støjniveauet på facaden af de bygninger, 

hvor alle deltagerne i undersøgelsen bor. 

Sammenhængen 

Mette Sørensen har ved at trække oplysninger 

fra Landspatientregistret kunnet se, hvor 

mange ud af de deltagende i den store befolkningsundersøgelse, 

der siden er døde af 

et slagtilfælde (blodprop i hjerne eller blødning 

i hjernen). Når hun sammenstiller de tal 

med alt sit andet materiale, viser det, at der 

er en klar sammenhæng mellem trafikstøj og 

slagtilfælde. 

– Er man over 65 år, vil en stigning i støj 

på 10 db øge risikoen for et slagtilfælde med 

27%, siger seniorforsker Mette Sørensen. 

Tallene har hun justeret for alle de andre 

risikofaktorer som rygning, alkohol, kost, 

socialklasse, luftforurening osv. Hvorfor risikoen 

ved støj er større, når man har passeret 

de 65 år, har Mette Sørensen ikke nogen sikker 

forklaring på. 

Så meget er 60 db 

Men vi skal altså op på 60 db, før der begynder 

at ske noget. Hvor meget er det? 

– 60 db er faktisk et lavere niveau, end 

hvis du står og taler med en anden person. 

En sådan samtale vil ligge omkring 65 db, 

forklarer Kenneth Lillelund fra Rambøll. 

Men hvor skal man typisk bo, for at have en 

trafikstøj målt ved husets facade på 60 db? 

– Hvis du forestiller dig en fordelingsvej 

indtil et større parcelhusområde, der vil 

trafikstøjen ligge omkring 60 db. På en rigtig 

trafikeret gade i en by vil den ligge helt oppe 

på 70-75 db, siger chefkonsulenten. 

Miljøstyrelsen som har været med til at 

betale denne undersøgelse, er klar over, at 

trafikstøj skal tages alvorligt. Når man bygger 

en ny bolig i dag må trafikstøjen ud mod 

gaden ikke overstige 58 db. Man ser i disse 

år desuden på nye asfalttyper, der kan mindske 

støjen, ligesom man som beboer ud til en 

trafikeret vej kan være opmærksom på problematikken, 

hvis man skifter vinduer. 

– Vinduesglas på 6 mm eller 8 mm i stedet 

for de normale 4 har en lyddæmpende 

effekt, men de rigtig gamle vinduer med forsatsruder 

er også effektive, bl.a. fordi de sidder 

i to adskilte rammer, fortæller Kenneth 

Lillelund fra Rambøll.

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af en eneste 

decibel af ”Fortæl mig 

din hemmelighed”? 

Pure fra Siemens giver dig en diskret løsning, der er så godt som usynlig. 

Pure indeholder tre klare fordele for dig: 

 

 

 

 

Pure med 

trådløs 

Blue tooth til 

telefon og tv

24 

ØKONOMI 

HA-licitation 

AFLYST FOR 

anden gang 


Kort før deadline på dette nummer af ‘hørelsen’, 

trak Amgros for anden gang licitationen 

om høreapparater til offentlige klinikker i 

2011 tilbage. 

Kommunernes Landsforening (KL)fungerer 

som bestiller og ordregiver på vegne 

af kommunerne og skriver i aflysningen til 

det politisk ledede fællesindkøbsselskab 

Amgros, at man har modtaget en “klage” over 

tilrettelæggelsen af udbuddet. 

KL nævner, at man “afslutter udbuddet 

uden indgåelse af rammeaftaler.”, selv om KL 

mener, at “have en god sag i relation til klagesagen”. 

I aflysningen skriver KL videre: 

“Der er dog selvfølgelig en procesrisiko 

forbundet med klagesagen, ligesom en klagesag 

er meget ressourcekrævende, både 

hvad angår tid og økonomi. Hertil kommer 

at det ikke er attraktivt at gennemføre et 

udbud, som møder modstand fra store dele 

af markedet. Klagen har desuden givet anledning 

til at genoverveje udformningen af 

udbudsmateriale, og det vil efter ordregivers 

opfattelse relativt let kunne justeres på flere 

punkter.” 

Betænkelig leverandørforening stiller 

spørgsmål 

Kernen i modstanden er, at det af licitationsmaterialet 

fremgår, at man i vurderingen af 

tilbud fra diverse leverandører vægter prisen 

100 procent, så den alene kan blive afgørende. 

Det er Leverandørforeningen af Høreapparatproducenter, 

der står bag den såkaldte 

klage. Formanden Peter Salling betoner dog 

kraftigt, at man blot har stillet en række 

spørgsmål til licitationsmaterialet – og hilser 

det velkomment, at det nu er trukket tilbage. 


– Vi har spurgt meget ind til materialets 

dele om kvalitet, service og produktudvælgelse, 

fordi vi er meget betænkelige 

ved de 100 procents fokus på prisen. Det 

har vi gjort, fordi vi mener, det er vigtigt at 

opretholde et fornuftigt kvalitetsniveau på 

markedet for høreapparater til offentlige 

klinikker. Efter vores opfattelse, så var der 

risiko for en kraftig forringelse af den offentlige 

høreapparatbehandling i Danmark, 

hvis man fastholdte det rent økonomiske 

fokus, som kommunerne åbenbart ønskede. 

Nu er de så åbenbart vågnet op, og det 

er vi godt tilfredse med, for i sidste ende 

handler det om, at brugerne får det, de har 

behov for. 

Derfor trak vi det tilbage 

Seniorkonsulent Peter Helmbæk fra Amgros 

oplyser, at Leverandørforeningen havde bedt 

om en udsættelse af licitationen, imens det 

blev undersøgt, om kravene til kvaliteten af 

høreapparaterne var gennemskuelige nok i 

licitationsmaterialet. 

– Det fik os til at vurdere, at der ville gå 

for lang tid med sådan en undersøgelse. 

Så vi trak materialet tilbage, starter forfra 

igen og håber så, at vi næste gang møder 

en bedre forståelse og opbakning iblandt 

dem, der har interesse i området. Det er 

kommunerne – der har en stor økonomisk 

interesse i området, og det er regioner og 

klinikker – hvis interesse tager afsæt i 

behandlingen af patienterne, og det er leverandørerne 

– der fremstiller de apparater, 

klinikkerne behandler med, og som kommunerne 

skal betale for. 

Peter Helmbæk oplyser, at ind til videre 

fortsætter leveringen af høreapparater til 

AMGROS HAR FOR ANDEN GANG TRUKKET 

LICITATIONSMATERIALET OM LEVERANCER 

AF HØREAPPARATER FOR CIRKA EN KVART 

MILLIARD KRONER TIL OFFENTLIGE HØRE- 

KLINIKKER TILBAGE 

offentlige klinikker, og andre der behandler 

på vegne af det offentlige, altså på de vilkår, 

som var gældende i 2010. 

Glade for en ‘ommer’ 

Hos Høreforeningen er man enig i, at licitationen 

bør går om 

– Vi taler jo om et behandlingsapparat – 

og ikke f.eks. en krykke – så besparelser på 

økonomien må ikke blive hovedmålet. Det 

skal fortsat være en korrekt behandling høretab, 

der er målsætningen. Det har vi også 

tidligere gjort opmærksom på, blandt andet 

i en skrivelse til Sundhedsudvalget i forbindelse 

med den første runde, hvor licitationsmaterialet 

indeholdte en prisvægtning på 

75 procent, mens servicen blev vægtet fem 

procent og selve apparatet de resterende 20 

procent. 

Det affødte blandt andet spørgsmål om 

kvalitet i høreapparatbehandlingen til socialministeren, 

og kort efter blev licitationsmaterialet 

så trukket tilbage første gang efter 

nogle juridiske vurderinger. 

– Audiologer har ansvaret for en korrekt 

behandling: Brugeren skal, ifølge lovens 

bogstaver, “i samarbejde med audiologisk afdeling” 

finde “det bedst egnede og billigste” 

apparat. Man skal altså først finde det bedst 

egnede apparat til brugeren – og derefter se 

på prisen. Ellers kan audiologerne ikke passe 

deres arbejde som de skal. Men når man 

så vægter prisen endnu mere i top i anden 

runde, så er den da helt gal. Så vi er meget 

tilfredse med, at Amgros vælger at lave en 

‘ommer’ på det her, siger Søren Dalmark.

KULEGRAVNING 

af høreapparatområdet 

HER KAN DU IGEN LÆSE OM BAGGRUNDEN FOR DET 

VIGTIGE KULEGRAVNINGSARBEJDE PÅ HØREOMRÅDET 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet 

besluttede i 2010 at nedsætte en 

arbejdsgruppe, der skal analysere høreapparatområdet 

og afrapportere til regeringens 

økonomiudvalg primo 2011. 

Målet er “at sikre større udgiftskontrol, gennemsigtighed 

og kvalitetssikring af området” 

gennem en “kulegravning af høreapparatområdet”. 

Den sætter spot på fire emner: 

Organisering af høreapparatbehandlingen 

generelt: Hvordan kan der skabes bedre samordning 

mellem bevillingskompetence, aktivitetsstyring 

og finansieringsansvar? 

Kvaliteten og organiseringen af den 

faglige visitation og kvalitetssikring på de 

godkendte private klinikker: Hvordan kan den 

nuværende kvalitetssikring og efterkontrol 

på godkendte private klinikker styrkes? 

Øget gennemsigtighed: Hvordan kan der 

skabes øget gennemsigtighed i forhold til 

ørelægernes egeninteresser i at henvise til 

høreapparatbehandling samt i forhold til, hvilke 

ydelser de private leverer for det offentlige 

tilskud, herunder i forhold til pris og kvalitet. 

Tilskud: Skal reglerne for tilskud ændres, 

og er der grundlag for yderligere nedsættelser 

af tilskuddet til privat udleverede høreapparater? 

Udgifter fordoblet 

Baggrunden for kulegravningen er den voldsomme 

stigning i antal 

udleverede høreapparater – fra 80.000 styks 

i 2001 til 156.000 i 2009. 

Det har betydet en voldsom forøgelse af 

de kommunale udgifter til høreapparater og 

tilskud til borgere, så det i 2009 beløb sig til 

662 mio. kr., en fordobling siden 2002. 

Som nævnt skal arbejdsgruppen bestå af 

de tre ministerier. Desuden skal Finansministeriet, 

Sundhedsstyrelsen og DELTA 

inddrages, og efter behov kan man høre 

“centrale interessenter” som Kommunernes 

Landsforening, Danske Regioner og Foreningen 

Af Speciallæger, herunder Foreningen for 

Praktiserende Speciallæger. 

I Høreforeningen hilser man kulegravningen 

velkommen – og især punktet “Organisering 

af høreapparatbehandlingen generelt” 

vurderer foreningen er relevant, da man også 

tidligere har peget på, “at området ikke er 

organiseret optimalt”. 

Det skriver Høreforeningen i et brev sendt 

til de relevante minister, Folketingets Sundhedsudvalg 

og Folketingets Socialudvalg. 

Senere har Høreforeningen, i forlængelse 

af arbejdsgruppens møde med relevante interessenter, 

foreninger og organisationer, gjort 

arbejdsgruppen opmærksom på det problematiske 

i, at “høreapparatbrugere har forskellige 

rettigheder, alt efter om de har købt deres 

høreapparat med offentligt tilskud ved en 

privat forhandler eller fået det udleveret ved 

en offentlig audiologisk afdeling.” 

Det er især to ting, der volder problemer. 

Har man fået apparater fra en audiologisk 

afdeling, har man mulighed for erstatningsapparater, 

hvis man mister de oprindelige. 

Det har man ikke, hvis man med tilskud har 

købt hos en privat forhandler. 

Desuden har man som patient hos en offentlig 

audiologisk afdeling mulighed for at 

benytte sig af patientklagesystemet, hvis 

man bliver fejlbehandlet. Den mulighed har 

man ikke, når man køber sit høreapparat gennem 

en privat forhandler. Her er man almindelig 

forbruger og kun dækket af købeloven. 

bela 

Arbejdsstøj 

påvirker 

nattesøvnen 

Har du et høretab på grund af støj på arbejdspladsen, 

risikerer du også, at arbejdsstøjen 

påvirker kvaliteten af din nattesøvn negativt. 

Det viser en ny undersøgelse fra Ben-Gurion 

Universitetet i Israel, som netop er offentliggjort 

i tidsskriftet Sleep, hvor man har 

sammenlignet søvnkvaliteten hos ansatte 

på den samme arbejdsplads – heraf 99 med 

høretab og 199 med normal hørelse. 

Gennemsnitsalderen var højere hos de 

ansatte med høretab, og de havde også været 

udsat for arbejdsstøj i længere tid end de, der 

havde en normal hørelse. 51 procent af dem 

med høretab havde også tinnitus, mens det kun 

gjaldt 14 procent blandt de normalthørende. 

Selv om tinnitus viste sig at være den væsentligste 

faktor, der forstyrrede søvnen, var 

der generelt tale om en dårligere søvnkvalitet, 

især søvnløshed, hos de høreskadede 

– uanset alder og antal år i arbejdsstøj. 

Nyopdaget 

MOLEKULÆR 

MEKANISME 

bag døvhed 

ØKONOMI 

Ny research fra University of Sheffielt i England 

har afsløret den molekulære mekanisme, 

der er årsagen til døvhed. Det er en mutation 

af et specielt microRNA, kaldet miR-96, 

og opdagelsen skaber nu håb om at kunne 

behandle progressive høretab og døvhed. 

Forskerholdet har fundet ud af, at mutationen 

i miR-96 forhindrer udvklingen af de 

auditive sensoriske hårceller i det indre øre. 

De er essentielle for oversættelsen af lydbølger 

til de elektriske signaler, der videresendes 

til hjernens hørecentre. Det giver håb om nye 

muligheder for at behandle høretab. 

Det fremgår af en artikel i tidsskriftet 

Proceedings of the National Academy of 

Sciences, hvor de bagvedliggende forsøg 

med en speciel art mus beskrives. 


SKOLE 


INKLUSIONSPROJEKT BAKKESKOLEN: 

ANDERLEDES 

SKOLEGANG 

i almindelig skole 

AF BIRGITTE VANGE 

FOTOS ALEX TRAN 

PÅ BAKKESKOLEN I FREDERICIA HAR MAN I TÆT SAMARBEJDE 

MED CENTER FOR HØRETAB INKLUDERET EN GRUPPE ELEVER MED 

HØRETAB I EN NORMALKLASSE. I 6.BF MØDES TO VERDENER I EN 

RAMME, DER FREMMER LÆRING OG KOMMUNIKATION, TIL GAVN 

FOR ALLE KLASSENS ELEVER.

En etplans skole i røde sten. Klyngebyggeri 

med mellemliggende gårde og en lang forbindelsesgang. 

Den store kampesten markerer 

indkørslen og fortæller, at her ligger Bakkeskolen, 

en af Fredericia kommunes 16 folkeskoler. 

I samarbejde med Fredericiaskolen på 

Center for Høretab har man her skabt et miljø 

for elever med og uden høretab, hvor kommunikation 

og indlæring er i top, nye venskaber 

er opstået og fordomme er blevet nedbrudt. 

Seks 13-14 årige med svært høretab, der alle 

har fået foretaget høreforbedrende operation 

med Cochlear Implant, undervises sammen 

med 18 hørende elever. Projektet er indtil 

videre det eneste af sin art i Danmark. 

Mere ens end forskellige 

Katharina Vandborg Petersen er én af de 

oprindelige elever i 6.bf. I starten var hun lidt 

nysgerrig og tænkte, at de hørehæmmede 

ikke var normale. De talte anderledes. Nu 

synes hun, at de er meget mere ens end forskellige. 

Det er sjovere at gå i klassen, fordi 

man lærer noget mere. Katharina har fået 

nye venner og har lært tegnsprog ved deres 

hjælp og ved at se på døvelærerne. 

Kamilla Søndergaard gik de tre første 

skoleår på Fredericiaskolen, og hun savnede 

den i starten. Hun taler helt almindeligt nu, 

men synes, at rigtig mange uden for klassen 

kigger på hende og de andre med høretab. 

”De tænker nok, at vi er dumme og unormale, 

og hvad betyder det dér tegnsprog siger hun. 

”Men vi er ligesom dem. Vi har bare et høretab 

og kan bruge tegnsprog”. Kamilla er glad 

for at gå i 6.b.f og det føles, som om hun har 

kendt sine klassekammerater hele livet. 

Også Julie Dam synes, man lærer mere i 6.bf 

Man lærer også noget om at være anderledes: 

”Før tænkte vi, at de der var døve var anderledes, 

fordi de ikke kunne tale. Indimellem er 

det besværligt, at vi skal tage hensyn i timerne, 

og at undervisningen går langsommere. Men i 

frikvartererne er de jo ligesom alle andre. Og i 

fritiden går de til fodbold og ridning og interesserer 

sig for de samme ting som vi” siger Julie. 

Den fantastiske fortælling og 

de forskellige verdener 

Klasselokalet er indrettet med to tavler, 

whiteboard og seks grupper borde. Ved siden 

af tavlen hænger lærernes regler for ”Socialisering” 

og ”Elevernes egne regler”. I det ene 

hjørne står en sort lædersofa, hvor man kan 

sidde og slappe af. 

I dag arbejder 6.bf med Harry Potter og 

”Den fantastiske fortælling”. Klasselærer 

Pernille Dvinge Borring hører eleverne i 

denne type fortællings grundbegreber: 

eksistensen af to verdener, forekomsten af 

magiske tegn og så ”den magiske passage”, 

der forbinder den normale og magiske verden. 

Klassens egen historie er næsten en 

fantastisk fortælling. 

Mens Pernille Dvinge Borring underviser, 

skiftes Anne Simon og Karen Marie Nielsen til 

at tolke tegnsprog for klassen. Når eleverne 

svarer, taler de i mikrofoner tilknyttet et 

Sound-field anlæg, som forstærker lyden i 

det særligt lyddæmpede lokale. Alle sidder, 

så de kan se lærerne og hinanden. Der er ro 

i klassen – til gengæld ”flyver” tegnsprog på 

kryds og tværs gennem lokalet. 

Så skal eleverne i grupper skrive et interview 

med Harry Potters fætter Dudley eller 

en historie fortalt fra en slanges perspektiv. 

Hver gruppe sætter sig omkring en bærbar 

computer og går i gang med arbejdet. Lærerne 

er klar til at hjælpe, hvis eleverne har 

spørgsmål eller går i stå. 

Mange lyde og nye muligheder 

i den hørende verden 

Inden de hørehæmmede elever begyndte på 

Bakkeskolen, forberedte de almindelige elever 

sig til mødet. Med ørepropper i ørerne prøvede 

de, hvordan det var, ikke at kunne høre. 

De gik også med høreapparat og oplevede, at 

mange lyde kom til at lyde meget højt. 

Netop de mange lyde gjorde det svært for 

Thishan Sriganesamoorthy at komme til Bakkeskolen. 

Særlig morgensamlingerne i hallen 

var rigtig svære. Men det har været godt at få 

nye venner, og andre bemærker, at Thishan 

taler meget bedre nu. 

Det kan Anne Simon og Karen Marie Nielsen 

kun bekræfte. Efter skiftet fra Center 

for Høretab til Bakkeskolen oplever børnene 

meget mere lyd. De er alle blevet bedre til 

at tale, og har i det hele taget udviklet sig 

hurtigere end forventet såvel menneskeligt 

som fagligt. 

De lærer en kultur for, hvordan man opfører 

sig i den almindelige hørende verden. For 

kulturen på Fredericiaskolen er anderledes. 

De vitser man griner af dér, griner man for 

eksempel ikke af i 6.bf. 

Før 3. klasse blev de seks elever undervist 

sammen, men da de var på forskelligt 

niveau, havde de ikke fagligt så megen 

SKOLE 


SKOLE 

glæde af hinanden. Takket være Inklusionsprojektet 

kan de nu samarbejde med nogen, 

der matcher dem fagligt. 

Store afstande gør det svært at mødes 

Mads Sterby kom til Bakkeskolen i 3. klasse og 

synes klassen fungerer godt. Der er ikke drillerier 

eller mobning som andre steder. Han snakker 

med flere af ”de 6” efter skoletid, men mest 

via Facebook og MSN, for det er svært at mødes, 

da eleverne med høretab bor så langt væk. 

De kommer i skole med taxa fra Årup, 

Gram, Vejle og Lunderskov. Fra mandag til 

onsdag bor de på et af Fredericiaskolens 

elevhjem. Torsdag og fredag kører de unge 

frem og tilbage mellem hjemmet og skolen. 

Det bliver til rigtig mange timers transport. 

Nogle gange går eleverne med hinanden 

hjem fra skole og overnatter til næste dag. Og 

når der er fødselsdage i klassen ses de også 

udenfor skoletiden. 

Bekymringer blev gjort til skamme 

Inden projektets start var bekymringen, om 

de hørehæmmede kunne klare sig rent høremæssigt, 

og om de ville finde venner. På Bak- 

fakta 

Inklusionsprojekt Bakkeskolen/ 

Center for Høretab: 

Projektet startede 2007 som 2-årigt 

forsøg og blev permanent i 2009. 

Seks elever med høretab (7.-8. klassetrin) 

undervises i 6.bf på Bakkeskolen 

med 18 hørende elever. 

Klassen undervises af to lærere fra 

Bakkeskolen og to lærere fra Center for 

Høretab. 

Undervisningslokalet er lyddæmpet, 

der er lydforstærkende anlæg og tegnsprogstolkning. 

Én dag om ugen undervises de seks 

i 7.-8. klasses fag på Fredericiaskolen. 

Ekstern evaluering i 2009 ved psykolog 

Steen Hilling viste, at alle elever 

havde et alderssvarende eller højere 

fagligt niveau end jævnaldrende. 

Se Døvefilm om Bakkeskolen på 

www.deaftv.dk 


keskolen frygtede man, at det faglige niveau 

ville gå fløjten. Skulle lærerne bruge al deres 

tid på børnene med høretab? En af forældrene 

fra daværende 3.b sad i skolebestyrelsen, 

og projektet blev grundigt diskuteret, inden 

man sagde ”Ja”. 

I starten gik det rigtig godt. Men da hvedebrødsdagene 

var overstået efter et par 

måneder, fulgte en trist fase, hvor det gik 

dårligt. Eleverne fra Fredericiaskolen savnede 

deres gamle venner og ville tilbage til 

deres gamle skole. Det førte til, at de nu hver 

tirsdag undervises på Fredericiaskolen, så 

de bevarer kontakten til deres gamle miljø. 

Efter den ændring gik det fremad, og klassen 

trives nu godt. 

Frem til 5. klasse gik Mads Macholm Kondrup 

på en anden lokal folkeskole. Han synes 

skolegangen på Bakkeskolen er bedre. Man 

behandler hinanden bedre her, og lærer mere, 

for der er flere lærere og mere hjælp at få. Men 

det var svært at vænne sig til, at man ikke må 

tygge tyggegummi i timerne, for så kan de hørehæmmede 

ikke mundaflæse. Mads er heller 

ikke så god til tegnsprog som de andre elever, 

fordi han ikke har været med fra starten. 

Strategier for den hørende verden 

Blerta fik foretaget Cochlear Implant operation 

for henholdsvis otte og et år siden. Hun 

synes stadig at det er anstrengende at gå på 

Bakkeskolen, og vil gerne tilbage til Fredericiaskolen. 

Dér kan hun forstå alle. I begyndelsen 

var hun meget lukket. Nu er hun blevet 

bedre til at tale, men det er fortsat svært. 

Lærerne er enige om, at en del af Inklusionsprojektets 

succes skyldes, at det er 

nemmere tage hensyn i undervisningen til en 

gruppe med en fælles kultur end til en enkelt 

person. At der kom 6 elever med høretab i 

klassen har også skabt øget tolerance og 

bevirket, at en af klassens oprindelige elever 

har fået håret væk fra ørerne. Nu tør hun også 

vise andre, at hun har fået nyt høreapparat! 

For de seks elever fra Fredericiaskolen har 

Inklusionsprojektet på Bakkeskolen skabt en 

overgang til en mere almindelig ungdomsverden. 

”De nye avancerede høreapparater som 

Cochlear Implant giver elever med høretab helt 

andre muligheder i den hørende verden,” siger 

Anne Simon. ”Med dette projekt hjælper vi dem 

med strategier, så de kan klare sig i fremtiden.”

HVAD VIL DU VÆRE, NÅR DU BLIVER VOKSEN? 

FM til det 

virkelige liv 

Voksne er afh ængige af FM 

i fritiden og på jobbet. For 

at være eff ektive, må FMsystemer 

være nemme at 

programmere, nemme at 

anvende, 100 % pålidelige, 

samt give fuldstændig 

vished om at talesignalet 

er klart modtaget. 

Blerta Lacaj Fredensborg 

Rasmussen: 

Designer eller Lærer 

Oticon Amigo-familien 

opfylder alle disse behov. 

Avanceret teknologi gør 

Amigo nemmere at bruge 

og er mere pålideligt end 

noget andet FM-system på 

markedet. 

Kamilla Søndergaard, tv: Frisør, 

Katharina Vandborg Petersen: 

arbejde på et Behandlingshjem 

for Heste 

Mikkel Bjødstrup: 

ved ikke?? 

Thishan Sriganesamoorthy: 

Brandmand 

GØR DET NEMT 

• Fjerner enhver tvivl om, 

at FM-systemet fungerer 

• Programmeringsenhed 

lige ved hånden 

Amigo Arc (halsslynge) har 

audio-indgang til ekstern 

lyd, fx til iPod og mobil. 

HØR MERE TALE 

• Mindre nedetid betyder 

mere informationstid 

• Et rent og konstant 

talesignal 

• Båndbredde på hele 

8,5 kHz 

STØRRE TILLID 

• Ingen irriterende 

baggrundssus 

• Silencer reducerer støjen 

med hele 8 dB 

www.oticon.dk 

SKOLE 


MENIÈRE 

MEDICIN 

mod 

menière 

BØR VENTE 

AF IRENE SCHARBAU 

HØREFORENINGENS MENIÈREUDVALG HAR UDARBEJDET EN 

ANBEFALET RÆKKEFØLGE FOR BEHANDLING AF MENIÉRE. 

Efter at have fulgt udviklingen i behandlingen 

af Menières sygdom i mange år, har 

Høreforeningens Menièreudvalg udarbejdet 

en "behandlingsstige", som patienter kan 

have med sig, når de skal i behandling for 

Meniére. 

"Behandlinsstigen" stiller behandlingsformerne 

op i prioriteret rækkefølge. 

– Diagnose- og behandlingsmulighederne 

bliver mere og mere avancerede, og det prøver 

vi at tage højde for ved netop nu at komme 

med vores anbefalinger, forklarer Menièreudvalgets 

formand Renate Kauschwitz. 

– Hidtil antog man, at sygdommen viser 

sig mest i 40-60 alderen. Men i dag ser vi, 

at patienterne bliver yngre og yngre, og vi 

kender en del, som er først i tyverne, når de 

får diagnosen morbus Menière. Den rammer 

altid hårdt, uanset alderen, men den har 

indflydelse på forskellige områder af ens 

liv, afhængig af ens alder når man får denne 

diagnose, siger hun. 

Søger information 

Menièrepatienterne søger bevidst flere og 

flere oplysninger og informationer mht. deres 

sygdom. De vil vide, hvad der sker, hvorfor 

det sker og hvad man kan gøre ved det. Den 

moderne patient er meget velinformeret og 

stiller krav til sig selv, til lægerne og til det offentlige 

system, men også til Høreforeningen. 


– Den moderne patient træffer et bevidst 

valg mht. sin sygdom. Generel kan vi sige, 

at patienterne er på vej væk fra den passive 

offerrolle og godt på vej til at være aktive og 

velorienterede medspillere, som tager ansvar 

for deres sygdom og de konsekvenser og 

udfordringer, som netop denne sygdom indebærer, 

forklarer udvalgsformanden. 

– Der er en holdningsændring i gang og 

denne forandring hilser vi meget velkommen. 

Netop ved morbus Menière kan man 

selv være med til at få så godt et liv som muligt, 

på trods af sin sygdom, men det kræver 

en aktiv handlen, en erkendelse af sin egen 

situation og det kræver også nogle personlige 

omstillinger i livet. Dvs. der er en del, vi 

selv kan gøre, og vi selv har indflydelse på, 

så vi også kan får et så godt liv som muligt. 

Vi opfordrer patienten til at overtage ansvaret 

for sit liv med sygdommen, og det bærer 

speciel den øverste del af behandlingsstigen 

præg af. 

Tryghed i stedet for stress 

At vise en prioriteret oversigt over behandlingsmuligheder 

kan måske være med til at 

skabe lidt tryghed, forklarer udvalgsmedlem 

Axel Grarup: 

– Det aktive element er et væsentligt 

element i stressreduktion ved at patienten 

bringer sig i aktive rolle og ikke ser sig selv 

som passivt offer. Vejledningen signalerer, 

at der altid findes hjælp i forhold sygdommens 

symptomer. Det er en væsentlig 

tryghedsskabende faktor og en hjælp for 

tålmodigheden, mens behandlingsmuligheder 

afprøves. 

Mekanisk før medicin 

Som de fleste kan se, er medicin langt nede 

på listen over behandlinger. 

– Som menièreudvalg mener vi, at de 

mere "mekaniske" løsninger (dræn og Meniett) 

først bør være afprøvet, før man begynder 

med Betaserc og/ eller Vastarel og fylder 

sin krop over årevis med kemi, forklarer Renate 

Kauschwitz og kommer med et eksempel: 

– Vi ser mere og mere, at patienterne får 

diagnosen morbus Menière allerede i tyverne. 

Når f.eks. en ung kvinde bliver gravid, 

skal hun stoppe med tabletterne pga. manglende 

erfaringer under graviditet og amning. 

Hun undlader at tage tabletterne pga. fosteret, 

men risikerer samtidig flere anfald under 

graviditeten. Det er ikke hensigtsmæssigt, 

siger hun. 

Nordiske erfaringer 

Ved udviklingen af behandlingsstigen har 

udvalget også set på, hvordan gør man i 

de nordiske nabolande. Netop i Sverige er 

man stort tilhænger af at afprøve et dræn 

i trommehinden først, som er et meget lille 

ambulant indgreb til næsten ingen penge og 

uden de store bivirkninger (bortset fra en 

forsvindende lille risiko for infektion i trommehinden). 

Dette dræn er samtidig en nødvendighed 

for at kunne afprøve det næste 

trin i behandlingen nemlig en Meniett. 

Først når disse mekaniske behandlingsmuligheder 

har været afprøvet uden succes, 

anbefaler Høreforeningen tabletter som Betaserc 

og Vastarel. 

– Ved medicinsk behandling skelner vi 

mellem de non inversible behandlinger så 

som behandling med Betaserc og/eller Vastarel 

tabletterne og de inversible behandlinger 

som gentamycin indsprøjtninger og overskæring 

af balancenerven. Alt som har en 

virkning kan også have en bivirkning, og det 

gælder også for Betaserc og Vastarel. Men 

udvalget er dog ikke blevet bekendt med, at 

der er flere bivirkninger ved tabletterne end 

før, forklarer Renate Kauschwitz.

Mod strømmen 

Behandlingsstigen er ikke helt i tråd med den 

takt, lægerne behandler Menière. Så hvad er 

det for nogle erfaringer, udvalget har gjort sig 

omkring behandlingen? 

– Vi er klar over, at vi delvis går mod 

strømmen af behandlingsguides, netop 

med hensyn til hvornår i forløbet man bør 

begynde med Betaserc og /eller Vastarel. 

Men vi synes, vi har argumenterne i orden. 

Naturligvis har vi som patientforening en 

anden indgangsvinkel til sygdommen, end 

lægerne har. Menièreudvalgets intention er 

bl.a. at sætte fokus på morbus Menière som 

sygdom, men også at sætte en konstruktiv 

debat i gang, så vi kommer væk fra nogle faste 

mønstre. Vi vil gerne opfordre til nytænkning, 

så man tager udgangspunkt i de helt 

specifikke behov hver eneste menièrepatient 

har, hvilket en del læger altså også gør, siger 

udvalgsformanden. 

For alle 

Hvem kan have glæde af at kende behandlingsstigen. 

Er det kun nye patienter? 

– Nej, vores behandlingsstige henvender 

sig til alle. Den nydiagnosticerede menierèpatient 

kan bruge behandlingsstigen som en 

form for oversigt i det væld af muligheder, 

der findes og sætte de forskellige former lidt 

i perspektiv til sin egen, nye situation. En 

mangeårig menièrepatient kan have gavn af 

behandlingsstigen for at se om der er eventuelle 

nye tiltag, som vedkommende ikke har 

afprøvet endnu, eller som i årenes løb er gået 

i glemmebogen, og som kunne være værd at 

afprøve på ny, lyder det fra Menièreudvalget. 

Også for kontaktpersoner 

Behandlingsstigen skal i øvrigt være et arbejdsredskab 

for vores flittige menière-og 

tinnituskontaktpersoner, som yder kompetent 

og gratis telefonrådgivning under telefon 

70104929 hele året rundt. 

Behandlings-rækkefølge 

HØREFORENINGENS ANBEFALINGER FOR 

PATIENTER MED MENIÈRES SYGDOM: 

1. Information 

Viden om symptomerne og sygdommen til 

både patient og omgangskreds. Udbyg fortroligt 

forhold mellem læge og patient og få 

korrekt diagnose af speciallæge. Brug Høreforeningens 

kontakttelefon: 70 10 49 29. 

2. Støtte fra andre patienter 

Find et netværk af ligestillede patienter gennem 

Høreforeningen. 

3. Sund livsstil 

Stressreduktion, motion og regelmæssig 

søvn giver kræfter, styrker patientens almene 

sundhed og mindsker sygdomsbilledets 

styrke. 

4. Diæt 

Saltfattig kost og/eller reduktion af alkohol, 

kaffe, chokolade og tobak kan hjælpe nogle 

patienter. 

5.-9. 

NB: Da symptomerne på Menières sygdom 

fremtræder med stor variation må rækkefølgen 

af følgende fem behandlingsmuligheder 

prioriteres efter hvilke symptomer, der for 

den enkelte patient udgør den største aktuelle 

belastning. 

* Medicinering ved akut svimmelhedsanfald. 

Find passende dosering af søsygepiller og en 

hviledag efter akut anfald. 

* Dræn i øret 

Hos nogle patienter mindskes symptomerne 

ved at få lagt dræn i det syge øre. 

* Trykpulsgenerator 

Afprøv om hyppighed og omfang af anfald 

aftager ved brug af f.eks. Meniett. 

* Fysioterapi og balancetræning 

Behandlingen kan være en hjælp til at 

mindske spændinger af primært nakke og 

skuldermuskler, som kan forværre symptomerne. 

* Høreapparatbehandling 

– kan også støtte balancen. Bør foretages af 

kyndig medicinsk audiolog på regionernes 

audiologiske afdelinger. Tålmodig tilpasning 

af både bruger og apparat. 

10. Medicinsk behandling 

Afprøv Betaserc og Vastarel i mindst 6 måneder 

før virkning vurderes. Vandrivende medicin 

hjælper nogle patienter. 

11. Gentamycinbehandling 

Behandlingen tilsigter at lamme balancenerven 

permanent i det indre øre. 

12. Neurektomi 

Overskæring af balancenerven. 

Meniéreudvalget januar 2011 

MENIÈRE 


32 

ALDRING OG HØRETAB 

Flere ældre 

MED 

HØRETAB 

DER VIL VÆRE FLERE ÆLDRE MENNESKER I FREMTIDEN, OG 

DE HØRER DÅRLIGT. RAPPORT FRA VIDENSCENTRET SÆTTER 

FOKUS PÅ UDFORDRINGERNE OG VURDERER BEHOVENE 

Vi må høre meget, os der bevæger os op i 

årene: Ældrebyrde og Danmark er i demografisk 

modvind – pensionister er rødvinsdrikkende 

golfspillere eller nedslidte ældre efter 

et langt hårdt arbejdsliv. 

Sandheden er nok, at vi indbyrdes er lige 

så forskellige, som alle andre aldersgrupper. 

Ganske vist er vi mere syge end de yngste 

årgange, og der bliver flere og flere af os. 

Men netop derfor er det vigtigere end 

nogensinde, at samfundet gør en indsats for 

at ruste os, så vi fortsat kan deltage og være 

aktive samfundsborgere. 

I dag har den teknologiske udvikling øget 

mulighederne for en bedre livskvalitet, f.eks. 

gennem en ny hofte, grå stær operation og 

behandling af høretab. Selvom statistikkerne 

altså taler deres tydelige sprog om væksten 


AF SUSANNE BISGAARD 

ARKIVFOTO LARS LINDSKOV 

i antallet af ældre, så viser flere rapporter, 

at mange af os er i stand til at klare os selv 

rigtig længe. 

Faktisk er der blandt de 100-årige 33 %, 

der klarer sig uden hjælp. For at kunne styrke 

den tendens, må Danmark lade være med at 

fokusere på det antal år, vi har levet. I stedet 

må samfundet investere i, at vi kan vedblive 

med at være aktive – og det kan mange af os 

med den rette hjælp. 

Det var baggrunden for udgivelsen af rapporten, 

som Videnscenter for hørehandicap 

har udgivet: Hørelse og samfund 

Vidensperspektiver på hørelse i forbindelse 

med aldring, af undertegnede og Hanne 

Langeland 

Rapporten beskriver situationen for mennesker 

med et høretab i alderen 50 år og 

Med et velbehandlet høretab kan ældre opnå 

langt større livskvalitet, fordi de i højere grad 

kan deltage i sociale aktiviteter. Arkivfoto 

opefter, og den beretter om de tilbud samfundet 

i dag giver til aldersgruppen. 

De vigtigste punkter i rapporten er: 

Aldersrelateret høretab berører mange 

Aldersrelateret høretab er et handicap, der 

berører mange af os – før eller siden. Set ud 

fra et samfundsmæssigt perspektiv et det 

aldersbetingede høretab så udbredt, at det 

ikke er uvæsentligt at analysere det i forhold 

til den demografiske udvikling. I dag har 16 % 

af den danske befolkning over 18 år problemer 

med hørelsen. 30 % i alderen omkring de 65 år 

har et høretab, som vanskeliggør kommunikation, 

mens det samme gælder for 50 % af personer 

omkring de 70, og procenttallet stiger 

jo ældre befolkningsgruppen er. Da andelen af 

ældre i befolkningen stiger, vil der bliver flere, 

der har behov for behandling af høretab. 

Skal man så holde op med at gøre det til 

en samfundsopgave at behandle høretab? 

Det ville være en rigtig skidt ide! Der er mange 

samfundsmæssige gevinster at hente ved 

på kort og langt sigt at forebygge og behandle 

af høretab. Det gælder livskvaliteten for

mennesker med høretab og deres nærmeste. 

Samtidig svarer det sig samfundsøkonomisk, 

at befolkningen hører bedst muligt. 

Høretab kan have flere årsager 

Aldersbetinget høretab skyldes, at høreevnen 

forfalder. Nogle gange fremskyndes høretabet 

af støjskader, høreskadelig medicin og andre 

stoffer. Årsagerne kan altså være mange, men 

flere af dem vil antagelig kunne forebygges, 

hvis vi kendte mere til risikoforhold, og hvordan 

de indbyrdes kan forstærke hinanden. 

Høretab har psyko-sociale konsekvenser 

Høretab kan have en række psyko-sociale 

konsekvenser, som afhængigt af den enkeltes 

livssyn og selvforståelse kan komme til 

udtryk gennem lavt selvværd, tilbagetrækning 

fra socialt samvær, skamfølelse, ængstelse 

og depression. 

Høretab kan forstærke nedsat 

kognitiv funktion 

Hos ældre mennesker vil der ofte være en 

sammenhæng mellem høretab og nedsat arbejdshukommelse, 

som forværres yderligere 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ved demenssygdomme. Vores høresans og 

kognitive funktioner er tilsyneladende forbundet 

med hinanden, hvorved nedsat funktionsevne 

på det ene område i visse tilfælde 

kan virke negativt ind på det andet. 

Høretab i sammenhæng med faldulykker 

Balanceevnen bør være et opmærksomhedspunkt, 

hvis der er et høretab – og omvendt. 

Undersøgelser påviser et signifikant sammenfald 

mellem høretab og dårlig balance. 

Andre undersøgelser viser, at faldrisikoen 

kan mindskes ved at behandle høretabet og 

træne balancen. 

Hørerehabilitering er mere end teknologi 

Den audiologiske behandling og opfølgning, 

specialundervisning og specialrådgivning udgør 

tilsammen hørerehabiliteringsindsatsen, 

der har til formål at afhjælpe eller begrænse 

virkningerne af en funktionsnedsættelse. 

Inklusion på arbejdsmarkedet 

– et udviklingsområde? 

Hørehandicappede i den erhvervsaktive alder 

kan drage nytte af forstærkede indsatser i 

form af støtteordninger, der kan bidrage til at 

kompensere for høretabet og fremme tilknytningen 

til arbejdsmarkedet. Undersøgelser af 

de faktiske arbejdsmarkedsforhold for hørehandicappede 

tyder på, at inklusion stadig er 

et udviklingsområde. 

God hørelse er vigtig for aktiv aldring 

Der kan være forskellige modeller for selvvalgt 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Også for ældre med høretab. Med et behandlet 

høretab, kan de raske ældre varetage 

deltidsarbejde, udføre organiseret frivilligt 

arbejde og løfte sociale opgaver i de nære 

netværk. 

Skrøbelige ældre er afhængig af god omsorg 

Skrøbelige ældre med høretab kan mangle 

ressourcer til selv at tage skridt til at opnå 

den bedst mulige høreevne. De vil derfor ofte 

være afhængige af, at det pleje- og omsorgspersonale, 

de er omgivet af, har tilstrækkelig 

viden til at kunne tage hånd om de særlige 

forhold, der gør sig gældende i forbindelse 

med et høretab. 

ALDRING OG HØRETAB 

 

 

 

 

 


34 

teknik 

HØRETEKNIK 

på hospital 

AF ERIK BACH, FREELANCESKRIBENT 

STORE KLOVN: FALDT PÅ ISEN OG 

BRÆKKEDE HÅNDLED. ROLIG! DET 

ER MIG SELV, JEG SKRIVER OM. 

DET SKAL DOG INDRØMMES, AT 

JEG HAR TÆNKT DET SAMME OM 

ANDRE I SAMME TILSTAND. DET 

VAR EN DUMHED. ÆRGRELSERNE 

HAR STÅET I KØ. DET VAR SVÆRT AT 

SE DET POSITIVE. 

Hvad gør Høreforeningen? 

Jeg har talt med formanden for Høreforeningen, 

Søren Dahlmark. 

Hvad gør Høreforeningen for at 

hjælpe medlemmer, der bliver indlagt 

på hospital? 

Høreforeningen kunne f.eks. rette 

henvendelse til regionerne for at få 

fokus på området ud fra konkrete 

spørgsmål og forslag. 

Det ville være nærliggende at få 

beskrevet, hvad der er ønskeligt og få 

undersøgt, i hvilken grad det opfyldes. 

Søren Dahlmark har lovet, at han vil 

tage emnet op med Høreforeningens 

ledelse på næstkommende møde. 


Men det efterfølgende hospitalsophold gav 

mulighed for at berette om oplevelser og 

iagttagelser, der måske kan være til nytte for 

andre med høreteknik, der havner i hospitalsseng 

med alt, hvad det medfører. 

Høreteknik til hospitalsophold 

Når du skal udvælge den høreteknik, du 

skal have med til et hospitalsophold, er min 

anbefaling: 

1. Vælg rigeligt. 

2. Spørg sygehuset, hvad der er af radio og Tv 

på den afdeling, du skal indlægges på. 

Spørg om, hvad der er af muligheder for at 

tilslutte høreteknik. 

Hvis du har høreteknik, der kan modtage 

trådløst signal – teleslynge, FM-signal, 

streamersignal eller en kombination af 

nævnte, så er det en fordel, at det radio og 

Tv-udstyr, der findes på værelset, er forsynet 

med audioudgang, der så via et audiokabel 

kan forbindes til din høreteknik. 

Min oplevelse 

På Vejle Sygehus afdeling 150 A var der fladskærms 

Tv. Der var tilhørende en enhed ved 

sengen, hvormed der kunne kaldes på sygeplejersken 

og vælges radio/Tv programmer. 

Det var vel positivt, hvis ikke det havde 

været på et værelse, hvor der var plads til 

yderligere en patient. 

Som bruger af høreteknik er jeg mange 

gange mere forstyrret af støj, f.eks. fra Tv 

end normalthørende. 

Jeg så for mig, at jeg ville være henvist til 

larm fra Tv. 

Sådan kunne det være gået. Den person, der 

havde fået anvist samme værelse, skulle naturligvis 

se Tv og have dertil hørende lyd (larm). 

Oven i den øvrige elendighed var det ikke 

til at bære. 

Glædelig overraskelse 

I den situation er der to muligheder: 

1. Den totale selvmedlidenhed. 

2. Gør noget! 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

Efter et splitsekund valgte jeg det sidste. 

Det viste sig, at i bunden af den fjernbetjening, 

hvormed der også kunne kaldes på sygeplejerske, 

vælges forskellige Tv- samt radioprogrammer 

og lydstyrke, var der en audioudgang. En 

audioudgang giver masser af muligheder. 

Jeg fandt ud af, at der sandelig også var 

hovedtelefoner på stuen. 

Altså kunne den ”indtrængende fredsforstyrrer” 

venligst anmodes om at benytte 

hovedtelefoner. Så kunne han høre sin larm 

uden at genere mig. 

Muligheder for brugere af høreteknik. 

For os der benytter høreteknik, der kan modtage 

trådløst signal, giver audioudgangen i hospitalsfjernbetjeningen 

flere gode muligheder. 

Ud over at jeg kunne anmode om fred jf. 

ovenstående, kunne jeg få superfin lyd i mine 

høreapparater. Det gælder ikke kun den lyd, der 

blev udsendt i forbindelse med Tv. Der kunne 

også vælges mellem flere radioprogrammer. 

På foto kan du se nogle af de produkter, 

der kan sende trådløst signal til høreapparater. 

De er forsynet med audioindgang, så du 

med et audiokabel kan få signal fra omtalte 

hospitalsfjernbetjening. 

Under alle omstændigheder vil jeg anbefale, 

at du medbringer teknik, der kan modvirke, 

at du føler dig helt forladt i verden. 

Medbring det du har af radioer, MP3 afspiller, 

walkman og naturligvis mobiltelefon 

samt den nødvendige teknik for at få signalet 

over i dine høreapparater. 

Computer 

Jeg synes, det dæmper hospitalskuller at 

have sin computer med. 

Min undersøgelse ang. teknik på hospitalsværelser 

viste, at der flere steder er mulighed for 

at være tilsluttet Internet. Her kan det være en 

fordel at være udstyret med et netværkskabel. 

Det sikreste er at medbringe sit eget mobil 

bredbånd. 

Computer, der er tilsluttet Internet, giver 

mange muligheder for at høre radio, se Tv. el-

ler hvad du har på computeren og selvfølgelig 

at lave seriøst arbejde. 

Tyverisikring 

Tyveri er ikke ukendt på hospitaler. Jeg synes, 

du skal medbringe en sikkerhedskabellås, 

så en tyv også skal løbe med radiatoren, eller 

hvad sikkerhedskablet ellers kan fastgøres til. 

Produktet kaldes en Kensington lås. Den 

kan sættes i computere, der er forsynet med 

et lille, dertil beregnet aflangt hul ca. 2 X 6 

mm. Det er næsten alle bærbare computere. 

Kensington lås kan købes i computerbutikker 

eller på nettet. 

Hvis du på Google søger på ”Kensington 

lås”, er der tilbud på ned til 59 kr. 

Hvad er der på sygehusene? 

Hvad er der af radio, Tv og andet høreinteressant 

på de forskellige sygehuse? 

Jeg har ringet til nogle sygehuse for at få 

et indtryk af forholdene, og hvad patienterne 

skal være opmærksomme på. 

Det er vidt forskelligt, ikke kun hvad sygehusene 

tilbyder, men der er også stor forskel 

på, hvad der er på forskellige afdelinger. 

Det spænder helt fra den ovenfor omtalte 

teknik, til noget der var gængs i 70-erne. 

Min kontakt til privathospitaler tyder på, 

at der på privathospitaler er det, som patienterne 

kan ønske sig. 

Ærgerligt, at der ikke er frit hospitalsvalg. 

Condigi 

Det kaldesystem med tilhørende muligheder 

for at høre radio og Tv, som jeg stiftede bekendtskab 

med på Vejle Sygehus, hedder Condigi. 

Det produceres af CeDenco ApS i Skanderborg 

og markedsføres af Lindpro as, der er et 

landsdækkende installationsfirma. 

CeDenco har specialiseret sig i kommunikation 

mellem mennesker – især inden for 

sygehuse, plejehjem og i hjemmeplejen. 

Det er Condigi systemet, der typisk installeres 

på danske sygehuse. 

Høreapparater på under operation 

Jeg forklarede operationssygeplejersken, at 

hvis ikke hun kunne få kontakt med mig efter 

operation, var det ikke sikkert, at jeg var død. 

Da hun hørte om min hørenedsættelse, 

foreslog hun, at jeg godt måtte beholde høreapparaterne 

på under operation. Det havde 

jeg ikke regnet med. 

Jeg skyndte mig at sige tak. Jeg skruede 

ned for lydstyrken, for at høreapparaterne ikke 

skulle begynde at hyle under operationen. 

Teknik som bolværk 

For mig betyder masser af høreteknik og god 

kontaktmulighed til omverdenen, at det bliver 

knap så sygehusagtigt. Det kan der godt 

være behov for, når der anvises underligt 

hospitalstøj, der kan opleves som middel til 

at fratage en den sidste rest af selvbestemmelse 

og værdighed. 

Anmod evt. om eneværelse 

Uanset hvor ydmygt et motel jeg har boet på, 

så har jeg aldrig været udsat for at blive anvist 

et værelse, hvor der i forvejen boede en. 

På danske sygehuse er det ganske normalt, 

at syge bydes forhold, man aldrig ville 

byde raske. 

For brugere af høreapparat kan det være 

ren tortur ikke at få sit eget værelse. 

Min anbefaling til personer med alvorlig 

hørenedsættelse og risiko for tinnitus er at 

anmode om et værelse, hvor der ikke er andre 

patienter. 

Kensington lås: Det er et fornuftigt produkt 

til at sikre, at din computer ikke bliver stjålet, 

når du er i bad eller til undersøgelse mv. 

Her er SmartLink via audiokabel forbundet 

med sygehusets Condigi kalde- og lydstyresystem. 

Andre eksempler på teknik, der via audiokabel 

i nederste venstre hjørne kan modtage 

signal fra hospitalsfjernbetjeningen Condigi. 

Ledningen til højre er en halsteleslynge. 

teknik 


medlemmer 

Svært med 

MUSIKKEN 

Jeg læste med stor interesse brev og svar om musikproblemer 

i Hørelsen nr. 2. Jeg kan kun skrive under 

på, at det med musikken kan være et stort problem 

for en høreapparatsbruger som mig selv. 

Jeg er nu pensioneret, men har i mange år haft 

mit virke på musikskoler, hvor jeg har undervist i 

flere forskellige instrumenter, bl.a. på klaver og på 

violin. 

Problemerne har i de sidste år været mange. På 

klaveret kunne jeg, når jeg brugte mine høreapparater, 

rent fysisk mærke et slag i øret for hver tone, der 

blev spillet, hvilket slet ikke var til at holde ud. På violinerne 

var problemet først og fremmest, at jeg i det 

høje register ikke hører tonerne korrekt, men mange 

af dem lyder mellem en halv og trekvart tone højere, 

end de i virkeligheden er. Dette er selvfølgelig også 

et problem på klaveret, når jeg nu selv spiller. Når jeg 

deltog i orkesterspil (på kontrabas) kunne jeg med 

høreapparater ikke holde den store orkesterlyd ud, 

og uden apparater kunne jeg ikke høre, hvad dirigenten 

sagde. Nu har jeg smidt håndklædet i ringen og 

spiller ikke mere. En skam, for musikken har altid 

fyldt meget i mit liv ligesom den i mange år også har 

været mit levebrød. 

Jeg har haft et såkaldt musikprogram i mine apparater, 

ligesom jeg har haft min violin med, når de 

skulle indstilles. Altsammen forgæves. Selvfølgelig 

har jeg nok i kraft af mit arbejde været mere krævende 

end de fleste, men alligevel. Musik og høreapparater 

passer rigtig dårligt sammen. 


Med venlig hilsen 

Solvejg Heebøll 

HAVKAJAKKURSUS 

DEN 6.-8. MAJ 2011 

Høreforeningen springer i vandet og inviterer medlemmer med på kursus i 

havkajak. Kurset er målrettet alle, der vil lære at sejle havkajak på sikker og 

forsvarlig vis. Undervisningen varetages af uddannede instruktører fra Outdoor 

Sports. 

Kursusinfo: 

• Kurset foregår dels på Castberggård og dels i vandet ved Daugård Strand 

ca. 5 km fra CBG 

• Indkvarteringen sker i feriehusene på Castberggård 

• Der vil være teleslynge og mulighed for skrivetolk til den teoretiske undervisning 

• Kurset giver mulighed for at blive EPP2 certificeret, som giver adgang til 

kajakklubber under Dansk Kano- og Kajakforbund 

• Pris 3000 kr. inkl. undervisning, ophold (2 overnatninger), forplejning, alt 

nødvendigt udstyr. 

Er du frisk? Så tilmeld dig på Høreforeningens hjemmeside. Spørgsmål? Ring 

til Malene Brandt på tlf. 36 38 85 63 eller skriv på mbr@hoereforeningen.dk

DET BLIVER ALDRIG 

DET SAMME IGEN 

Om "Musikken forvrænger", af M.D. i februarnummeret: 

M.D. skriver om et problem, som jeg kun kender alt for godt. 

Jeg er årgang 1930, og fra jeg var 16-17 år, havde jeg 

musikken som bijob (pianist). Jeg fik mit første høreapparat 

i 1996, og her begynder trængslerne. Nemlig det, 

at musikken skratter og forvrænges. Først og fremmest 

kunne jeg ikke længere spille sammen med andre. Apparatet 

kunne simpelthen ikke håndtere det sammensatte 

lydbillede. Sidenhen er teknologien digitaliseret og 

selvfølgelig forbedret stærkt. Jeg er nu på apparat nr. 5 

(Phonak, Simens, Widex og denne gang Oticon), men problemet 

er fulgt med hele vejen igennem – klaveret lyder 

skrækkeligt. 

Sel et velstemt flygel lyder som "forstemt klaver", 

fordi lyden er så skarp og metallisk. Jeg har også forsøgt 

med et apparat med musikprogram (Siemens Triano). 

her var lyden godt nok mere rund og blød, men til gengæld 

kunne jeg så ikke forstå talen. Man skulle skifte 

hele tiden – besværligt og upraktisk, så det opgav jeg. 

At få justeret apparatet omhyggeligt er lettere sagt end 

gjort, for jeg kan jo ikke slæbe klaveret med ind til høreapparatbutikken. 

Mit nuværende apparat skulle vel efter 

prisen at dømme være noget af det bedste lige nu – kun 

et år gammelt, men til musik dur det ikke. 

Om der findes bedre egnede fabrikater, ved jeg ikke. 

Iflg. de farvestrålende annoncer med billeder af glade 

mennesker bliver man jo næsten født på ny – men virkeligheden 

er en anden. Hvis nogen kender løsningen, er vi 

nok nogle stykker, som gerne hører om det! Jeg fornemmer, 

at apparatsælgerne slet ikke forstår problemet. Et 

sted fik jeg endda at vide, at et høreapparat kun er til tale! 

At lytte til musik i radio etc. er også problematisk. Her 

er det bedre uden høreapparat og så med høretelefoner 

på i stedet. der er der så bare det, at man på de fleste radioer 

ikke kan justere bas og diskant tilstrækkeligt – for 

lidt diskant og for meget bas! Min foreløbige konklusion 

er, at musik og høreapparat er to uforenelige størrelser. 

Noget vi desværre nok bare må leve med. Som der står i 

en gammel sang fra mine unge dage: "Det blí r aldrig det 

samme igen". 

med venlig hilsen 

John Sørensen 

FOREDRAG OM 

demokrati og dialog 

PROGRAM FOR NÆSTE SÆSONS FOREDRAGS- 

RÆKKE TILRETTELAGT FOR HØREHÆMMEDE 

I SCT. ANDREAS KIRKE, GOTHERSGADE 148, 

1 (LIFT), 1123 KØBENHAVN K. 

Bemærk starttidspunkt kl. 19.00! 

09. marts: 

Psykolog, mag. art. Olav Storm Jensen: 

Dialog og sandhedssans – om at tage hinanden alvorligt. 

medlemmer 

30. marts: 

Læge i psykiatrien, BA i litt.videnskab og filosofi Birgit Wandahl Bundesen: 

Om hvor svært det kan være at være sig selv. 

27. april: 

Fagmedabejder ved Orientering på P1 DR Jesper Tynell: 

"Ministerens mindre demokratiske metoder"– om den cavling-belønnede 

radioserie om Beskæftigelsesministeriet. 

11.maj : 

Biskop Peter Skov-Jakobsen: 

Demokrati – samtalens forum og den gennemskuelige magt! 

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. Alle arrangementer begynder 

kl. 19.00 og slutter kl. 21.30. Der er gratis, uforpligtende, offentlig 

adgang for alle uanset høresituation uden forhåndstilmelding. 

Kaffe/te og kage – men intet andet – kan købes. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: 

Peter Bjørn Hansen, præst for hørehæmmede øst for Storebælt, 

Sprogøvej 19, 3. th., 2000 Frederiksberg, 

tlf. 38 33 11 61, mobil 21 28 71 82, e-mail: peha@km.dk 


Deadline for april-nummeret 2011: D. 

4. marts 2011. Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals, 

tlf. 98 94 16 19, 

e-mail: kello@ofir.dk 

Jens Troldahl, 

Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, 

tlf. 98 21 22 62, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

Helle Johansen, 

Magisterparken 15, 

9000 Aalborg, 

tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22, 

e-mail helmir@mail.dk 

Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 

7900 Nykøbing M., 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

LOKALAFDELINGER 

aktiviteter & adresser 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, tlf. 98 84 36 82, 

e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, Skræddervej 

19, Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98 48 64 75. 

Onsdag d. 9. marts, kl. 19 – 21.30 på 

Dagcentret, Ingeborgvej 2, 9900 Frederikshavn 

afholdes årsmøde med dagsorden 

iflg. vedtægterne. Af hensyn til traktement 

er der tilmelding til formanden på 

tlf. 98 48 64 75 senest onsdag d. 2. marts. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19, 

e-mail: kello@ofir.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i 

Hjørring. 

Onsdag d. 9. marts, kl. 15 – 17. Demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. 

Oplysninger om ventetider, udlån af teleslynge, 

fm-udstyr m.m. 

JAMMERBUGT 

Formand: Jens Troldahl, Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, tlf. 98 21 22 62, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

Hver måned afholder vi cafemøder kl. 

15 - 17 på følgende adresser. Aktivitetscentret 

Fjerritslev d. 1. mandag i måneden. 

Mølleparkcentret i Brovst d. 1. tirsdag i måneden. 

Dagcentret i Biersted d. 1. onsdag i 

måneden. Plejecenter Kaas i Pandrup d. 1. 

torsdag i måneden. Du vil her kunne møde 

bestyrelsesmedlemmer samt få en snak 

med andre ligestillede, om de hverdagsproblemer 

man har som hørehandicappet. 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 

9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96, 

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 7900 Nykøbing Mors, 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk 

Den første torsdag i hver måned fra kl. 

10 - 12 i Støberigårdens Centerbygning, 

Grupperum 2, Støberivej 7 i Nykøbing 

Mors inviterer vi til en snak om Høreforeningen, 

høreproblemer, hjælpemuligheder 

eller andet vedr. hørelsen. 

Onsdag d. 23. marts, kl. 15 – 18. Hørehjælpsdag 

i Sundhedscenter Limfjorden, 

Strandparken 48, 2, Nykøbing Mors. 

Socialudvalgsformand Anton Toft åbner 

dagen. Ørelægerne har åbent hus. Høreklinikken 

Thisted, Thisted Hørecenter, 

Hørekonsulent, Høreomsorgshjælper, 

Oticon, samt Fabers høreteknik vil være 

til stede. Gode muligheder for en snak om 

høreproblemer og spørgsmål. 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, Hjedsbækvej 

473, 9541 Suldrup, tlf. 98 65 30 47 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 51, st. 

th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, 

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

AALBORG 

Formand: Inger Larsen, Rughaven 19, 

Ulsted, 9370 Hals, tlf. 98 25 41 71,

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk. 


Kirkecentret, Kapelvej 2, 9400 Nørresundby. 

KONTAKTPERSONER – KLUBBER 

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE 

Mona Jensen, 

Grundtvigsvej 5, 

9800 Hjørring, 

Tlf. 42 30 35 80, 

e-mail: monkla2003@yahoo.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Kim Ruberg, 

Degnemosen 1, 

8740 Brædstrup, 

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67, 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 

8381Tilst, 

tlf. 86 24 33 45, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, 

Æblerosevej 27, 

8500 Grenaa, 

tlf. 86 30 04 79 

e-mail: prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, 

Mosevænget 5, 

7330 Brande, 

tlf. 97 18 05 30, 

mobiltlf. 23 71 51 30, 

e-mail: Bjarne.Dueholm@email.dk 


HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, Mejsevej 15, 

Øster Snede, 8723 Løsning, 

tlf. 75 89 33 56, e-mail: jkp11@os.dk 

Mandag d. 14. marts, kl. 19 – 22. Der indkaldes 

til årsmøde i Frivillighuset, Østergade 

21 B, 8782 Hedensted. Dagorden iflg. vedtægterne. 

Se nærmere på vores hjemmeside 

www.hoereforeningen.dk/hedensted 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, 

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78. 


Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i 

Herning. 

Onsdag d. 2. marts, kl. 19 i Herning VU 

og HF, Brorsonsvej 2. Foredrag med familievejleder 

Lola Jensen (kendt fra TV2) 

arrangeret i samarbejde med Handi Aktiv 

Midt Vest. Nærmere oplysninger følger 

i Herning Folkeblad. Entre 50 kr. Der vil 

være teleslynge. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen, 

Kobberupvej 95, Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 86 13, 

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net. 


Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A. 

Tirsdag d. 22. marts, kl. 19. Foredrag 

ved Palle Lykke Ravn, forfatteren bag 

bogen: ”En dag af gangen, en historie 

fra blødesagen”. Han vil bl.a. fortælle 

om kampen mod blødersygdommen og 

følgerne deraf. Alle er velkommen, så gå 

ikke glip af denne rørende beretning. Der 

vil være skrivetolke samt teleslynge. Pris 

45,- kr. inkl. kaffe m/brød. Tilmelding to 

dage før til Inga på tlf. 97 42 91 20 / 

40 30 56 02. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, Vestervænget 

7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf. 75 66 71 

16, e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, tlf. 97 18 05 30, e-mail: 

bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 7620 Lemvig, 

tlf. 97 82 33 99. 

Tirsdag d. 8. marts, kl. 19 i Lemvig dagcenter, 

Nygade 35 afholdes årsmøde med 

dagsorden iflg. vedtægterne. Svend Madsen 

vil fortælle en lille Lemvig historie, og 

foreningen giver en kop kaffe. 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 11, 

8963 Auning, tlf. 86 48 44 74, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


Kulturhuset, Grenaa. 

Tirsdag d. 22 marts, kl. 19 – 21. Møde 

om hjælpemidler til hørehandicappede. 

Jan Caludan kommer og fortæller om de 

moderne hjælpemidler, og hvordan man 

får fat i dem. Jan Caludan er selv meget 

hørehandicappet og en spændende mand 

at høre på. Han vil vise en masse nye ting 

og fortælle, hvordan man bruger dem. Der 

er teleslynge og skrivetolk. Foreningen 

giver kaffe. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev 

Byvej 43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07, email: 

tranum@email.dk 

RANDERS 

Formand: Svend Aage Busk, Mariagervej 1 

A, 2. th., 8900 Randers C, tlf. 50 99 79 67, 

træffes bedst formiddag, e-mail: svendaagebusk@hotmail.com 

Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sundhedscentreret, 

Vestervold 4, 8900 

Randers C. Derudover Caféen Sundhedscentret, 

Vestervold, 8900 Randers C. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52, 

e-mail: olematthesen@webspeed.dk 

Søndag d. 20. marts, kl. 10.15 – ca. 14. 

Gudstjeneste med hørehensyn i Rindum 

Kirke. Prædikant landsdelspræst Søren 

Johansen. Teleslynge, skrivetolk og tegnsprogstolk. 

Skriftlig prædiken udleveres 

efter gudstjenesten. Efter gudstjenesten 

er der kirkefrokost i Rindum Kirkehus. Alle 

er velkommen. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, 

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, Marsvej 6, 

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89, 

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk 


Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. 

Den sidste tirsdag i hver måned, kl. 18 

– 19 har vi rådgivning for ALLE medhøreproblemer. 

SKANDERBORG 

Formand: Preben Larsen, Rugmarken 13, 

8362 Hørning, tlf. 86 92 26 69, mobil, 

kun SMS: 20 79 19 39 e-mail: 

skanderborg@hoereforeningen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, Lyngbakken 

1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, e-mail: skive@ 

hoereforeningen.dk. 


Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 5, 7600 

Struer, tlf. 97 86 52 10 


SYDDJURS 

Formand: Jan Arndt, Strandvejen 5, 

8400 Ebeltoft, tlf. 21 44 99 46, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk. 


Sognegården, Kirkegade 13,8400 

Ebeltoft. 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 

8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74 


Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. 

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 

1 i Viborg. 

Onsdag i lige uger kl. 15 – 17 og ulige 

uger kl. 19 – 21 er vi nogle personer, der 

har de samme øre/høreproblemer som 

dig, så vi kender lidt til, hvordan du har 

det. Vi kan ved snak og forståelse måske 

hjælpe dig til en bedre dagligdag. Vi har 

kaffe på kanden, hvis du kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 

27a, 8381 Tilst, tlf. 86 24 33 45, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 8000 Århus C. 

Torsdag d. 10. marts, kl. 19 – 21. ”Erotik 

uden lyd” på handicapcenteret, Langenæs 

Allé 21, 8000 Århus C, Sexologen Malene 

Melander, som er døvbleven, kommer med 

et oplæg om erotik uden lyd. Vi håber på en 

god debat med mange spørgsmål. Der er 

teleslynge og skrivetolk. Kaffe/te kr. 20,-. 



E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, Silkeborgvej 

65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, mobil: 

22 92 72 96. Nelly Thorsen, Ydunsvej 5, 

8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. 

Se hjemmesiden for aktiviteter. 

DØVBLEVNE 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 

7400 Herning, SMS. 60 22 40 80, e-mail: 

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 14, 

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84, 

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C. 



Torsdag d. 10. marts, kl. 19. Klubben 

holder fastelavnsfest denne aften og 

bestyrelsen er blevet enige om, at medlemmerne 

skal have hat på. Bestyrelsen 

finder på underholdning. 

Torsdag d. 24. marts, kl. 19. Klubben 

holder pakkefest, hvor medlemmerne 

medbringer en pakke hver, som vi så spiller 

om. Tavlerne er selvfølgelig gratis. 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-MEDLEMMER: 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 

5700 Svendborg, 

e-mail: nata@webnetmail.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, 

tlf. 75 33 33 14, 

e-mail: kristiankhansen@ hotmail.com 

Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 

6760 Ribe, 

tlf. 75 42 38 51, 

e-mail: karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, 

Møsvråvej 30, 

6051 Almind, 

tlf. 75 56 18 04, 

mobiltlf. 21 76 72 01, 

e-mail: fl@pc.dk 


ASSENS 

Formand: Lars Juul Sørensen, Ny Adelgade 

42A, 5610 Assens, tlf. 48 41 26 69, 

e-mail: lars.juul.sorensen@ofir.dk 

AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, Lendemark 

52, 6372 Bylderup-Bov, tlf. 74 76 24 90, email: 

lendemark@bbsyd.dk 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14, e-mail: 

kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik Jensen, Hans Jacobs 

Vej 5, 6760Ribe, tlf. 75 42 38 51, e-mail: 

esbjerg@hoereforeningen.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Fritidshu- 


set, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Se endvidere 

www.hoereforeningen.dk/esbjerg 

Søndag d. 6. marts, kl. 10 i Skads 

Kirke, 6705 Esbjerg. Gudstjeneste ved 

landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Der vil være tekstning, teleslynge og 

trykt prædiken. Gudstjenesten afholdes 

i samarbejde med sognepræst Finn 

Ryneld og Esbjerg/Fanø Lokalafdeling. 

Efter gudstjenesten er der frokost i Skads 

Forsamlingshus, Skads Byvej 54. Se flere 

oplysninger om tilmelding m.m. på www. 

hoereforeningen.dk/esbjerg 

FREDERICIA 

P.t. ingen bestyrelse. 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Mogens Johansen, Mellemager 

30, 5750 Ringe, tlf. 62 62 30 90, e-mail: 

mojo@5750.dk 

HADERSLEV 

P.t. ingen bestyrelse 

KERTEMINDE 

Formand: Ejner Øbo, Blommehaven 3, 

5350 Rynkeby, tlf. 65 39 15 48, e-mail: 

ejbi@dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne Jessen, Julivænget 6, 

6000Kolding, tlf. 75 51 88 86, e-mail: 

arnesj@stofanet.dk Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: KUC, Ågade27 i 

Kolding. 

LANGELAND 

Formand: Herluf Lykkegaard, Peløkkevej 

84, 5900 Rudkøbing, tlf. 62 51 30 60, email: 

herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, Lyøvænget 

31, 5500 Middelfart, tlf./SMS: 51 291 167, 

bedst efter kl.18, e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Sognegården v. Middelfart 

Kirke, Algade 7, Middelfart. 

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder 

annonceres fast under www. 

hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina Hansen, Gl. Vindingevej 

332, 5800 Nyborg, tlf. 65 30 20 

90, e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk. 

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem 

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt 

Jensen, tlf. 66 10 48 21, e-mail:kurtj@ 

galnet.dk. Fast mødested, når andet ikke 

er angivet: Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 

50, 5200 Odense V, Indgang K. 

Torsdag d. 17. marts, kl. 19 - 21.30, 

Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 

50, 5200 Odense V. Indgang K, over 

gården (Bolbro Ældrecenter). Galathea 

3 omkring Antarktis. Zoolog Nina Collatz, 

Odense Zoo, deltog i ekspeditionen på 

togtet fra New Zealand via Antarktis til 

Chile i 2007. Hør om rejsen og se de flotte 

billeder fra turen som bl.a. bød på fem 

forskellige pingvin arter, kæmpe gletsjere, 

bjerge og hvaler. 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, tlf. 62 21 63 75 


Skallen, Møllergade 99 i Svendborg 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, Kærmindevej 

28, 6400 Sønderborg, tlf. 74 42 30 

37, mobiltlf. 40 82 69 19, e-mail: harry@ 

stofanet.dk Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Aktivitetshuset Alléen. 

TØNDER 


VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, Langhedevej 

12, 6800 Varde, tlf. 75 26 10 06 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde. 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, Kongeåvej 

28, Skibelund, 6600 Vejen, tlf. 75 36 

22 01, fax. 75 36 22 05, e-mail: mette@ 

bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 75 56 18 04/21 76 72 

01, e-mail: fl@pc.dk/vejle@hoereforeningen.dk. 

Hjemmeside: www.hoereforeningen.dk/vejle. 


ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter, 

Grønnegade 7, Vejle. 

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid: 

Onsdag i den første ulige uge i hver 

måned fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: 

Forår fra jan.-maj og efterår fra sept.dec. 

Cafevært: Johnna Kyed tlf. 21 12 06 

13 og Bente Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé, 

hvor berørte af menière, tinnitus 

eller andre høreproblemer kan komme og 

få en snak. I øvrigt er alle interesserede 

velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 

2, 5960 Marstal, mobiltlf. 40 25 84 77, 

e-mail: susankromann@tdcadsl.dk 

HØREFORENINGEN – 


DØVBLEVNE 

MHS-klubben Vejen 

Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 75 36 

22 01, Fax 75 36 22 05, e-mail: mette@ 

bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26 68 91 24, 

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk. 


ikke er angivet: Center for Høretab, Mercurvænget 

2, Fredericia. 

Hver onsdag (fra september til maj, 

uden for skoleferierne), kl. 19.30 – 22 vil 

der være badminton, svømning og socialt 

samvær. 


Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64414211, 

e-mail: hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-MEDLEMMER: 

Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf.nr.: 56 95 06 91, 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk 

Jan Krogsaa, 

Boeslundevej 2, 1.sal, 

2700 Brønshøj, 

mobil/SMS 40 46 59 25 

Niels Garboe, Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, 

tlf. 27 35 75 10, 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb, 

Virum Stationsvej 194, 

2830 Virum,

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, 

e-mail: hnimb@privat.dk 


ALBERTSLUND 

Formand: Anna Vita Ross, Lundebjerg 58C, 

1., 2740 Skovlunde, tlf. 51 89 43 72, email: 

albertslund@hoereforeningen.dk 


Frivilligt Centret, Bygangen 25, 1.sal, Albertslund. 

ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff, e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 

Mandag d. 14. marts, kl. 19 – 21, Allerød 

Bibliotek, Skovensvej 4, 3450 Allerød. 

Årsmøde. Vi har hårdt brug for at styrke 

bestyrelsen, så der fortsat kan være en 

aktiv lokalafdeling i Allerød. Så mød gerne 

op. Der er teleslynge og skrivetolk. 

BALLERUP 

Formand: Jørn Christensen, Baltorpvej 

70, 2750 Ballerup, tlf. 60 71 08 74, e-mail: 

ballerup@hoereforeningen.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Ballerup 

Kirke, Sct. Jacobsvej 1, 2750 Ballerup. 

Mandag d. 28. marts, kl. 19, Ballerup 

Præstegård, Præstevænget 2A, Ballerup. 

Høretekniske hjælpemidler. Phonic Ear 

(Oticon), præsenterer og fortæller om 

forskellige produkter. Herunder teleslynge, 

trådløs forbindelse mellem høreapparat og 

mobiltelefon (Bluetooth), FM-systemer, 

alarmer osv. Lyder det indviklet? Så kom 

og få en forklaring fra en ekspert. Kaffe / te 

+ brød kr. 20,- Alle er velkommen. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 

5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91. e-mail: 

helene@svendsen.mail.dk. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sagahuset, 

Sagavej 1 i Rønne. 

Lørdag d. 19. marts, kl. 14 i Sagahuset. 

Lions inviterer traditionen tro til bankospil 

med flotte præmier. Hvis man ikke vinder, 

kan man tage en blomst med hjem, der 

står på bordet. Der vil blive serveret kaffe 

med brød. Tilmelding senest d. 12. marts 

til Helene Svendsen tlf. 56 95 06 91 eller 

Wanda Brændeholm tlf. 56 49 83 17. 

BRØNDBY 

Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: broendby@hoereforeningen.dk 


Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

EGEDAL 

Formand: Annette Egeskov Storgaard, 

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, 

tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54. Email: 

egedal@hoereforeningen.dk. Vores 

informationsmateriale kan rekvireres hos 

formanden. 

FREDENSBORG 

Formand: Hans Erik Lind-Madsen, Mølledammen 

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 

76, e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er 

angivet: Humlebæk Bibliotek, Grupperummet, 

Humlebæk Center 40. 

Torsdag d. 3. marts, kl. 14 – 16. Vi 

holder et månedligt hyggemøde. Der er 

skrivetolke. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 

13, 2. th., 1829 Frederiksberg C, tlf. 23 43 

68 43, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk 

Lørdag d. 5. marts, kl. 13 – 15, Sankt 

Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. Tinnitus: Med udgangspunkt i sin bog 

”Doktor, hvorfor har jeg Ti9tus?”, fortæller 

ørelæge Peter Paaske om, hvordan og 

hvorfor tinnitus opstår, og om hjernes 

rolle. Der vil også blive givet råd og vejledning 

til et liv med tinnitus. Alle er velkomne, 

og vi serverer en forfriskning. 

Onsdag d. 9. marts, kl. 14 – 15.30, 

Roskildevej 55, 2000 Frederiksberg C. 

Læsekreds. Kan du lide at læse, og vil du 

gerne drøfte bøger med andre, så er der 

mulighed for at være med i en læsekreds. 

Max. 6 deltagere. Yderligere oplysninger 

fås ved henvendelse til Herdis Lehmann, 

tlf. 36 46 87 33. 

Søndag d. 3. april, kl. 14 – 17, Roskildevej 

55, 2000 Frederiksberg C. Bridge. 

Bridgeinteresserede inviteres til en hyggelig 

turnering. Mangler du en makker, 

finder vi en, du kan spille med. Der vil blive 

serveret kaffe og brød. Indskud kr. 30,- 

der går til præmier. Tilmelding til formanden 

senest d. 19. marts. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 3600 

Frederikssund, tlf. , e-mail: ole.thing@ 

mail.dk. Fast mødested, når andet ikke 

er angivet: Mødelokalet på Elværket, Ved 

Kirken 1, 3600 Frederikssund. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122, 

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, e-mail: 

mlarsen@post9.tele.dk 

Lørdag d. 5. marts, kl. 13 – 16 på Aktivitetscenter 

Skovgården, Skovgården 1 i 

Værløse. Kl. 13 let frokost, kl. 14 -15 årsmøde 

med dagsorden iflg. vedtægterne, 

kl. 15 – 16 Thomas Wibling taler over 

temaet: ”Skal vi lade et handicap styre 

vores liv? Nej vel …” Der er teleslynge og 

skrivetolkning under arrangementet. 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, Ordrup Jagtvej 40 

B, st. th., 2920 Charlottenlund, tlf. 39 64 

19 67, mobiltlf. SMS 41 97 32 60. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé 

23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65, 

e-mail: jagerholm@webspeed.dk 


Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 

200, 2860 Søborg. 

Tirsdag d. 29. marts, kl. 19 – ca. 21. 

Foredrag af Mette Kaae fra Kommunikationscenteret 

i Hellerup. Mette vil fortælle 

om de mange forskellige områder, hvor 

centret kan hjælpe personer med høreproblemer. 

Det kan være hjælp i forbindelse 

med brug af høreapparaterne samt efterfølgende 

forståelse for, hvad man kan 

have brug for ved udskiftning. Der serveres 

kaffe/te under mødet. 

Torsdag d. 31. marts, kl. 16 – 17. Åbent 

hus, hvor du kan få hjælp til at stille de 

rigtige spørgsmål, når du skal have høreapparat, 

have dem udskiftet eller have 

yderligere hjælpemidler. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 

2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71, e-mail: 

glostrup@hoereforeningen.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Sydvestvej 12 i Glostrup 

Den første tirsdag i hver måned fra kl. 

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om høreapparater, 

hjælpemidler, tilskud mm. oplyser vi 

om muligheder og regler. Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 

Søndag d. 20. marts, kl. 14 – 16.30. Vi får 

besøg af Hans Jacob Sternkopf, der tager os 

med på en rejse ad den legendariske rute 

66 fra Chicago til Los Angeles. Foredraget 

suppleres med billeder. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Entré kr. 60,- inkl. Kaffe og kage. 

Billetter købes ved indgangen. Samarbejde 

mellem Ishøj og Taastrup lokalafdelinger. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28, 


e-mail: thorsmol@mail.dk. 


Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. 

Tirsdag d. 22. marts, kl. 19 – 21.30. 

Foredrag ”At leve med nedsat hørelse” ved 

psykolog Annemette Mohr fra Den tværfaglige 

Sundhedsklinik. Foreningen byder 

på te/kaffe og brød. Gratis adgang. Alle er 

velkommen. 

HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig Christiansen, Hillerødvej 

102, 3300 Frederiksværk, mobiltlf. 

23 44 96 56, e-mail: elmhillfinn@ 

post.tele.dk. 

HELSINGØR 

Formand: Vivian Skibye Christensen, Langebjergvej 

452, 3050 Humlebæk, tlf. 49 

19 37 57, e-mail: vivian.skibye@get2net. 

dk. Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 A, 

Helsingør. 

Mandag d. 21. marts, kl. 12. Turen går til 

Widex. Vi starter fra Svingelport i bus kl. 12 

og er der kl. 13. Vi kører hjem igen kl. 16. 

Prisen for arrangementet er kr. 50,- der 

indsættes på bank nr. 3491-796595. Bindende 

tilmelding til Niels Garboe, tlf. 27 35 

75 10 eller på mail: niels@garboe.eu 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23, e-mail: 

villy.m.nielsen@mail.dk. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sognehuset, 

Herlev Bygade 38B, 1. (elevator). 

HILLERØD 

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61 

16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk. 


Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 

3400 Hillerød. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen-Storch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06, email: 

hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 



Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71 

i Taastrup. 

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 

er Emma Jøhl klar med høreomsorg og 

rådgivning. Her kan du få dit høreapparat 



renset og skiftet slanger og få gode råd 

om nyanskaffelser og om brugen, regler 

og tilskud. 

HØRSHOLM 


ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Ågården 37, st.th., 

2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58, 

mobil. 23 24 01 58, 

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk. 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18, 

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com. 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. 

Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer 

besked. 

Lørdag d. 19. marts, kl. 12. Kongeskibet 

Dannebrog. Tidligere orlovskaptajn på 

kongeskibet, Haraldur P. Joensen, fortæller 

og viser film fra en sejltur med kongefamilien. 

Derefter smørrebrød. Husk egne 

drikkevarer. Pris for medlemmer kr. 50,- 

og for ikke medlemmer kr. 100,- Tilmelding/betaling 

senest torsdag d. 10 marts 

på kontoret eller telefonisk til Benthe på 

tlf. 38 16 20 64. 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, Hasselvej 69, 

2830 Virum, tlf. 22 97 02 52, 

e-mail: k.vikelsoe@fasttvnet.dk 


Sognegården, Christianskirken, Christians 

X´s Alle 120, 2800 Kgs. Lyngby. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25, 

mobil 61 79 51 69, 

e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk 

Den 2. torsdag i hver måned fra kl. 

16.30 – 19 på Skovgærdet 4, 2850 Holte, 

(ligeved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang 

fra Holte st.), vil der være åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge om alt. Til 

stede vil bl.a. være en socialrådgiver. 

Gratis adgang. Kaffe/te og lidt guf. Alle er 

velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk. 



Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208, 

Rødovre. 

Derudover Hørerådgivningen Cafébiblioteket 

Milestedet, Nørrekær 8 i Rødovre. 

Torsdag d. 17. marts, kl. 18.45 – ca. 21.30. 

Høreforeningen Rødovre lokalafdeling 

holder 4 års fødselsdag med kaffe/te og 

lagkage. Konsulent Sten Nielsen fra GN 

Resound (høreapparater og andre spændende 

hjælpemidler) fortæller og viser os 

alt det nyeste. GN Resound er vært denne 

aften. Sæt kryds i kalenderen og tilmeld 

til hos formanden på tlf. 36 41 44 71 senest 

14. marts. 

Tirsdag i ulige uger fra kl. 11 – 12. Få 

rådgivning af frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. Der gives 

oplysninger om mulighed for at søge 

hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. Kontaktperson: 

Lokalafdelingsformanden. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, Englandsvej 

282 st.th., 2770 Kastrup, tlf. 32 50 90 61, 

e-mail: hh@nielsen.mail.dk. 


Foreningscentret Postkassen, Amager 

Landevej 71, Kastrup. 

Mandag d. 14. marts, kl. 14 – ca. 17. Vi 

mødes til foredrag og snak om CI-implant 

med Kristian Skov, Danflex, og om muligt 

vil også en CI-opereret være til stede. Der 

bliver serveret kaffe/te med brød for kr. 

15,- og der kan købes øl/vand for henholdsvis 

kr. 10/5,- Som sædvanligt vil der 

blive ”skrivetolket”. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, Tandrupvej 7, 

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

KLUBBER – KONTAKTPERSONER 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej 

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane Allé 16, 

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50, 

SMS. 24 26 20 33 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 

Fredag d. 11. marts, kl. 14.30 – 17.30. 

”Flagemusen” dansk operette m/undertekst. 

Spilletid 95 min. 

Fredag d. 25. marts, kl. 14.30 – 17.30. 

”Cabaret” Amerikans musical m/danske 

undertekster. Spilletid 120 min. 

DØVBLEVNE 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, 

Hellerupvej 4, 3. th., 2900 Hellerup, 

e-mail: peter_lundh@webspeed.dk. 

Klubbens formål er at samle døvblevne 

og svært hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det sociale samvær, 

er du velkommen i vor klub – kontakt 

venligst bestyrelsen. Et minimum af 

kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Onsdag d. 9. marts, kl. 18 – 20 i Kommunikationscentret, 

Rygårds Allé 45, 

2900 Hellerup. Hvordan bruges lokalisation 

i TSK. 

Onsdag d. 23. marts, kl. 18 – 20 i Kommunikationscentret, 

Rygårds Allé 45, 

2900 Hellerup. Proformer i TSK, hvad er 

det? Gældende for begge dag; vi tager 

udgangspunkt i Døvblevneudvalgets 

sensommer kursus på Castbergård vedrørende 

anvendelse af øvelsesmateriale. 

Alle boende på Sjælland er velkomne. Vi 

mødes foran hovedindgangen kl. 18. Fællesudgift 

til kaffe/te og kage. Tilmelding er 

påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, tlf. 27 35 75 10, 

fax. 32 12 06 15 e-mail: niels@garboe.eu. 


Kommunikationscenteret, Skansevej 2D, 

3400 Hillerød. 

Tirsdag d. 8. marts, kl. 19 – 22 i lokale 

309. Vi kan igen begynde at øve TSK og 

bagefter hygge med kaffe/te og lidt brød. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse. 

Ved behov anvendes skrivetolk 

og støttetegn. Formand: Karin Sørup 

Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700 

Brønshøj, tlf. 38 81 74 85, (helst aften), 

SMS. 61 46 65 30, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse 

alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf. 38 79 

55 87, SMS 50 99 27 21, e-mail: toverimbaeklund@hotmail.com 


Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i 

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis 

ikke andet er angivet. 

Torsdag d. 3. marts. Fastelavns hygge 

med fastelavns boller og evt. leg. Kr. 10,- 

pr. medlem. 

Torsdag d. 17. marts. Tegn for sjov. Med 

kaffebord, kage og en lille en til kaffen. Kr. 

15,- pr. medlem. 

Torsdag d. 31. marts. Vi får besøg af 

Phonak, der vil fortælle om hjælpemidler. 

Kr. 10,- pr. medlem. 

Club 88 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 6, 4. 

tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14, 

e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com og Kirsten 

Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv., 

2300 Kbh. S, tlf. 26 55 55 15. 


Sankt Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00, den første 

tirsdag i hver måned, undtagen juli og 

august, hvis ikke andet er oplyst. 

Tirsdag d. 1. marts. Spansk aften. 

Lisbeth Lundberg holder foredrag om 

Azorerne. 


Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91, 

e-mail: cnielsen@pc.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, 

tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46 56 03 07, 

fax. 46 56 03 37, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 

4700 Næstved, 

tlf. 55 44 09 56, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk


FAXE 

Formand: Jørgen Solmose, Ådalen 9, 

4690 Haslev, tlf. 56 31 50 64, 

e-mail: gjsolmose@sol.dk 

GREVE 

Der er desværre pt. ingen intakt bestyrelse. 

GULDBORGSUND 

Formand: Laila Pedersen, Nykøbingvej 

142, Radsted, 4990 Sakskøbing, 

tlf. 20 82 65 05. 

Første tirsdag i hver måned kl. 19 – 21 

på Paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi 

møde. For transport til mødet ring senest 

3 dage før til Bjarne på tlf. 29 72 82 13. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: holbaek@hoereforeningen.dk 


Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 

Tirsdag d. 12. april, kl. 11 – ca. 17. 

Sæsonafslutning. Spisning på kro som 

afslutning på sæsonen 2010. Nærmere 

oplysninger om sted, menu, deltagerpris 

og tilmelding i april nummeret. 

KØGE 

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 

86, Lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27, 

e-mail: abc@123mail.dk 

Fastmødested, når andet ikke er angivet: 

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter, 

(indgang v. posthuset). Se vores kommende 

aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege 

Mandag d. 14. marts, kl. 19 – ca. 21. Når 

det kniber med hørelsen. Foredrag ved 

Søren Hougaard om hørelse, høretab, og 

hvad man kan gøre ved det. Foredragsholderen 

er kendt i den danske høreverden 

som en engageret personlighed, der har 

haft meget fokus på høreapparatbrugerens 

behov. Mulighed for spørgsmål. 

Der er kaffe i pausen til sædvanlig pris. 

Teleslynge og skrivetolk. Tilmelding til 

formanden senest fredagen før arrangementet. 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, Reimersgade 

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

Torsdag d. 10. marts, kl. 19 – 21. ”Hva’ 

så? – det med hørelsen – på 117 måder.”. 

På Skovriddergården i Nakskov får 

vi besøg af Lotte Rømer, som vil øse af 

egne erfaringer og fortælle om det gode 

liv trods et hørehandicap. Pris med kaffe/ 

te og kage kr. 60,-. Alle interesserede er 

velkomne. Tilmelding til Lis Petersen tlf. 

54 92 28 80 senest d. 7. marts mellem kl. 

17 – 19. 

Mandag d. 21. marts, kl. 10 – 18.30. 

Besøg på Widex i Lynge. Bussen starter 

opsamling i Nakskov kl. 10, og derefter 

opsamling i Søllested og Maribo. Der 

serveres to sandwich samt en øl/vand 

på turen. På Widex kaffe/te og kage. Arrangementet 

koster kr. 150,- Tilmelding til 

Lis Petersen tlf. 54 92 28 80 senest d. 18. 

marts mellem kl. 17 – 19. 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 55 44 09 

56, e-mail: lba@post9.tele.dk 

Søndag d. 20 marts, kl. 14 i Sct. Jørgens 

Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved. Der 

afholdes gudstjeneste(TH) tilrettelagt 

for hørehæmmede. Prædikant er Peter 

Hansen, præst for de hørehæmmede øst 

for Storebælt. Alle er velkomne. Ved gudstjenesten 

benyttes teleslynge og Mund- 

Hånd-System. Desuden kan der fås en 

kopi af prædiken. Samvær med kaffe efter 

gudstjenesten. Transport kan bestilles på 

tlf. 55 73 71 10. 

Tirsdag d. 5. april, kl. 19 – 21 i Cafeen på 

Frivilligcentret Farimagsvej 22. Psykolog 

Anne Mette Mohr fra House of Hearing 

holder et dialogmøde, hvor hun vil tale direkte 

til og med tilhørerne om deres oplevelser 

med høreapparater. Det hun har på 

hjertet bliver levende og nærværende, da 

hun har stor erfaring med høreapparater. 

ODSHERRED 

Formand: Ulla Rolsted, Sct. Georgsvej 19, 

4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 24 42 52 80, 

e-mail: ullarolsted@nyka.dk. 


Pakhuset i Nykøbing Sjælland. 

Mandag i lige uger fra kl. 10 – 12 kan 

du træffe bestyrelsen og få gode råd og 

vejledning i patientskontoret på 1. sal i 

sundhedscentret, Nykøbing Sj. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen, Vilhelm 

Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted, 

tlf. 57 61 11 41. 


Sognegården, Klostervænget 2 A, 

Ringsted. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke Larsen, Lyngevej 

34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, tlf. 

46 56 03 07, fax. 46 56 03 37, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 


Sct. Maria Park, Frederiksborgvej 2 i Roskilde. 

Se endvidere www.hoereforeningen. 

dk/roskilde 

Tirsdag d. 15. marts, kl. 15 – ca. 17. 

Foredrag. Elisabeth Stryhn vil fortælle 

om: ”Et liv med leverpostej”, der handler 

om eventyret om hendes far Henry 

Stryhn, som levede i årerne 1907 til 

1995. Henry Stryhn har sat et meget 

stort aftryk på området i Himmelev, hvor 

fabrikken ligger. Tag gerne familie og venner 

med til dette garanteret interessante 

møde. Kaffe/te og kage koster kr. 15,-. 

Gratis adgang. 

Mandag d. 21. marts, kl. 15 – ca. 17. 

Møde i hyggeklubben. Kom og vær med 

denne eftermiddag, hvor vi igen hygger os 

sammen på hørehæmmedes betingelser. 

Der serveres kaffe/te og kager til kr. 15,- 

 

 

 

 

 

 

 


SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 

4, 4200 Slagelse, tlf. 98 14 30 45, 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

SOLRØD 

Konstitueret formand: Britt Nissen, 

Boghvedemarken 58, 2680 Solrød, 

mobil 51 92 08 45 (kun SMS), 

e-mail: solroed@hoereforeningen.dk 

SORØ 

Formand: Elsebeth Søndergaard, tlf. 57 83 

48 10, e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk. 


Kaarsbergcentret, Sorø. 

Onsdag d. 16. marts, kl. 19 i Sognegården, 

Sorø. Musiker Henrik Strube fortæller 

om, hvordan han trods kraftig tinnitus har 

fået et godt liv. Han fortæller videre om, 

hvordan man forebygger høreskader, og 

hvordan man lærer at leve med tinnitus. 

 

Bellman Visit 868 - Trådløst alarmsystem 



STEVNS 

Formand Preben Elstrøm, Lyderslev Bygade 

7, 4660 St. Heddinge, tlf. 56 50 82 32, 

e-mail:elstroem@privat.dk 

Mandag d. 14. marts i Åbakkens Fælleshus, 

Åbakken i Strøby (bag Brugsen). 

Hyggeaften. Kom og snak med bestyrelsen 

og hinanden over en kop kaffe/te. 

Alle er velkomne også ikke medlemmer, 

der vil høre noget om foreningen eller har 

spørgsmål om denne. 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 4, 

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

Onsdag d. 9. marts, kl. 19 – 21 i Hollænderhavens 

Forsamlingshus, Fuglebakken 

3, Vordingborg. Audiologisk konsulent Pia 

Lund, Widex, holder foredrag om produkter, 

deriblandt de nyeste høreapparater 

Clear 440. Teleslynge og skrivetolke. 

Tilmelding til Mogens Østergaard-Nielsen, 

tlf. 55 37 07 11, e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk 

senest d. 7. marts. 


DØVBLEVNE 

Kontakt: Jørgen Føhns, Boholtevej 15, 

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk 


Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, 

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06, 

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk 

 

 

 

 

 


HØREGUIDER 

Ønsker din arbejdsplads at holde 

et fyraftensmøde om hørelse og 

høretab, tilbyder Høreforeningen 

at stille op med en høreguide. 

Det er gratis 

Høreforeningens høreguider 

er et tilbud til arbejdspladser, 

foreninger, faglige organisationer, 

skoler, uddannelsessteder og andre, 

der vil vide noget om hørelse. 

En høreguide er en person, 

som har erfaring med høreproblemer, 

og som kender til udfordringen 

i at leve et godt liv med et 

lyd- eller høreproblem, at skaffe 

de rette hjælpemidler, fungere på 

en arbejdsplads og have et godt 

socialt liv. Gennem et uddannelsesforløb 

i Høreforeningen er 

høreguiderne parat til at tage ud 

som ambassadører for høresa- 

DØVES OG 

HØREHÆMMEDES 

OPLYSNINGS- 

FORBUND 

Landsstyrelse afholder 

Repræsentantskabsmøde 

på Castberggård 

Lørdag, den 7. maj 2011 

kl. 13.30 

Dagsorden iflg. lovene 

Eventuelle forslag 

skal være 

sekretariatet i hænde 

senest den 20. april 2011 

gen og informere om hørelse og 

lyd-eller høreproblemer. 

En høreguide kan bl. a. informere 

om disse emner: 

• hvad er hørelse ˆ og hvad er lyd? 

• årsager til lyd- eller høreproblemer 

• hvad er tinnitus og ménière? 

• hvordan kan du lette samtalen 

med en person med lyd- eller 

høreproblemer? 

• mulighederne for at skaffe 

hjælpemidler 

• vigtigheden af at beskytte sin 

hørelse på arbejdspladsen og i 

fritiden ˆ og hvordan du gør det 

• hvor du finder mere viden om 

hørelse, hjælpemidler og støj 

• støj og støjskader 

• Ikke rådgivere i enkeltsager 

Det er vigtigt at understrege, at en 

høreguide ikke rådgiver i personsager. 

Der tilbydes generel info 

om hørelse og høreproblemer. 

Hvordan benytter du tilbudet 

om en gratis høreguide 

Hvis du ønsker at benyttet 

tilbudet om høreguiderne, skal 

du henvende dig på vores sekretariet, 

hvor vi står parat til at 

finde netop den høreguide, som 

matcher det informationsbehov, 

du har. Ring på tlf. 36 75 42 00 

på alle hverdage mellem 10 og 

14 eller send en e-mail på mail@ 

hoereforeningen.dk 

At få besøg af en høreguide er 

gratis. Høreguiderne arbejder 

frivilligt for Høreforening 

Menière- og tinnitus 

kontakttelefon 70 10 49 29 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe 

dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante 

personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. 

De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din 

situation. 

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at 

komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke 

læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling 

er lægens opgave. 

Kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. 

Ring tlf. 70 10 49 29

Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkeds- og socialudvalget: 

Formand: Henrik Nimb 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Formand: Jens Peder Dalgaard 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Henrik Nimb 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Else Marie Christensen 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

Formand Jan Krogså 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

Formand: Renate Kauschwitz 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

Formand: Ninna Engelbrecht 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Ole Matthesen (konstitueret) 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear Implant-udvalget: 

Formand: Thomas Rasmussen 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.d 

Gudstjenester 


Øst for Storebælt 

KØBENHAVN K – HØJMESSE -SØNDAG DEN 06. MARTS (FASTELAVN) 

kl. 10.30 Sankt Pauls Kirke, Sankt Pauls Plads, 1314 København K. 

kaffe efter gudstjenesten, Peter Hansen 

NÆSTVED – SØNDAG DEN 20. MARTS (2. SØNDAG I FASTEN) 

kl. 14 Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved. 

Peter Hansen 

kaffe efter gudstjenesten 

transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor, 

tlf. 55 73 71 10 (ma-fr 9-13, to +16.30-18). e-mail: post@sjkn.dk 

Vest for Storebælt 

SKADS – SØNDAG, DEN 6. MARTS 2011 

kl. 10:00 i Skads kirke (Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø) 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst 

Finn Ryneld og Høreforeningen Esbjerg-Faøn Lokalafdeling. Frokost efter 

gudstjenesten (35 kroner – foregår i Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 

6705 Esbjerg Ø) 

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 75 45 97 87 eller 

e-post: solbjergvej6@live.dk eller fax 65 92 30 64 eller SMS: 29 66 06 50 

RINGKØBING – SØNDAG, DEN 20. MARTS 2011 

kl. 10:15 i Rindum kirke (Isagervej 1, 6950 Ringkøbing) 

Prædikant: Landsdelsprst Søren Skov Johansen. 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. Gudstjeneste i samarbejde med 

sognepræst Mogens Thams, kontaktpræst Margrethe Dahlerup Koch og 

Høreforeningen Ringkøbing-Skjern Lokalafdeling. 

Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i Rindum Kirkehus, Rindumvej 

2, 6950 Ringkøbing) Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 97 32 06 96 

(kl. 9-13) eller e-post: flhe@km.dk eller fax 65 92 30 64 eller SMS: 29 66 06 50 

VOLLSMOSE – SØNDAG, DEN 27. MARTS 2011 

kl. 10:00 i Vollsmose kirke (Vollsmose Allé 8, 52 40 Odense NØ) 

Teleslynge, Tekstning. 

Prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner. 

Kirkebil: tlf. 66 10 32 78 eller e-post: vollsmose.sogn@km.dk – senest fredag. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner. 

HOBRO – SØNDAG, DEN 27. MARTS 2011 

kl. 10:15 i Hobro kirke (Adelgade 52B, 9500 Hobro) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med pastor em. Søren Mathiasen. 

Frokost efter gudstjenesten i Sognehuset (Søndergade 1, 9500 Hobro). 

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 98 57 50 96 eller 

fax. 98 57 50 96 eller e-post: mathiasen-praest@privat.dk eller 

SMS: 29 66 06 50. 


Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

Postnr. og by: 

Kommune: 

E-mail: 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: 

mobilnr: 

Cpr. nr: 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) 

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus 

har CI har Mènière er støjfølsom 

er pårørende er i arbejde er under uddannelse 

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn 

er folkepensionist acusticus neuronom 

andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn 

cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har CI 

Barnets navn: 

cpr. nr: 

høretab: db 

Andre børn: Navne: 

cpr. nr: 

cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 

800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for 

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CIopererede 

og mennesker med tinnitus, menière eller andre 

lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og 

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at 

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem 

rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

Kontingent: 270 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 400 kr. årligt. 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand: Ole Matthesen 

Sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Birgit Hansen, regnskabsmedarbejder 

Dorte Hansen, medlemsansvarlig 

Ane Schneidermann, netværkskoordinator 

Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Lundgaard (barsel) 

Mette Byrgesen Jensen, webmaster (barselsvikar) 

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og 

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning 

og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

Redaktør: Irene Scharbau

Få lyden fra tv’et direkte 

ind i dit høreapparat 

Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv 

Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre, 

fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat, 

behøver du ikke at vælge. 

Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound 

Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal, 

samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig. 

ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også 

kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit 

høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste 

af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit 

omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv’et genoprettes forbindelsen 

automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min. 

Læs mere på www.gnresound.dk eller kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22 

for en brochure. 

ReSound Unite tv-streamer

LIDER DU AF TINNITUS? 

At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats, 

og træthed eller udmattelse, koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab. 

Undersøgelser har vist, at stress er meget mere almindeligt hos mennesker med høretab end hos 

normalthørende. 

En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt 

belastede. 

Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at 

ignorerer den konstante lyd i deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog 

invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og arbejdsevne til følge. Dette kan igen 

medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet. 

De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en 

særlig funktion til afslapning og koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de 

nyeste høreapparatmodeller fra Widex. 

Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning 

på tinnitus samt om Widex høreapparater på 44 35 60 80 eller på www.widex.dk 

Afsender: 

Høreforeningen 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Sådan skaffer man flere jobs

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?