Sådan skaffer man flere jobs

MENIÈRE
MEDICIN
mod
menière
BØR VENTE
AF IRENE SCHARBAU
HØREFORENINGENS MENIÈREUDVALG HAR UDARBEJDET EN
ANBEFALET RÆKKEFØLGE FOR BEHANDLING AF MENIÉRE.
Efter at have fulgt udviklingen i behandlingen
af Menières sygdom i mange år, har
Høreforeningens Menièreudvalg udarbejdet
en "behandlingsstige", som patienter kan
have med sig, når de skal i behandling for
Meniére.
"Behandlinsstigen" stiller behandlingsformerne
op i prioriteret rækkefølge.
– Diagnose- og behandlingsmulighederne
bliver mere og mere avancerede, og det prøver
vi at tage højde for ved netop nu at komme
med vores anbefalinger, forklarer Menièreudvalgets
formand Renate Kauschwitz.
– Hidtil antog man, at sygdommen viser
sig mest i 40-60 alderen. Men i dag ser vi,
at patienterne bliver yngre og yngre, og vi
kender en del, som er først i tyverne, når de
får diagnosen morbus Menière. Den rammer
altid hårdt, uanset alderen, men den har
indflydelse på forskellige områder af ens
liv, afhængig af ens alder når man får denne
diagnose, siger hun.
Søger information
Menièrepatienterne søger bevidst flere og
flere oplysninger og informationer mht. deres
sygdom. De vil vide, hvad der sker, hvorfor
det sker og hvad man kan gøre ved det. Den
moderne patient er meget velinformeret og
stiller krav til sig selv, til lægerne og til det offentlige
system, men også til Høreforeningen.
30 HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011
– Den moderne patient træffer et bevidst
valg mht. sin sygdom. Generel kan vi sige,
at patienterne er på vej væk fra den passive
offerrolle og godt på vej til at være aktive og
velorienterede medspillere, som tager ansvar
for deres sygdom og de konsekvenser og
udfordringer, som netop denne sygdom indebærer,
forklarer udvalgsformanden.
– Der er en holdningsændring i gang og
denne forandring hilser vi meget velkommen.
Netop ved morbus Menière kan man
selv være med til at få så godt et liv som muligt,
på trods af sin sygdom, men det kræver
en aktiv handlen, en erkendelse af sin egen
situation og det kræver også nogle personlige
omstillinger i livet. Dvs. der er en del, vi
selv kan gøre, og vi selv har indflydelse på,
så vi også kan får et så godt liv som muligt.
Vi opfordrer patienten til at overtage ansvaret
for sit liv med sygdommen, og det bærer
speciel den øverste del af behandlingsstigen
præg af.
Tryghed i stedet for stress
At vise en prioriteret oversigt over behandlingsmuligheder
kan måske være med til at
skabe lidt tryghed, forklarer udvalgsmedlem
Axel Grarup:
– Det aktive element er et væsentligt
element i stressreduktion ved at patienten
bringer sig i aktive rolle og ikke ser sig selv
som passivt offer. Vejledningen signalerer,
at der altid findes hjælp i forhold sygdommens
symptomer. Det er en væsentlig
tryghedsskabende faktor og en hjælp for
tålmodigheden, mens behandlingsmuligheder
afprøves.
Mekanisk før medicin
Som de fleste kan se, er medicin langt nede
på listen over behandlinger.
– Som menièreudvalg mener vi, at de
mere "mekaniske" løsninger (dræn og Meniett)
først bør være afprøvet, før man begynder
med Betaserc og/ eller Vastarel og fylder
sin krop over årevis med kemi, forklarer Renate
Kauschwitz og kommer med et eksempel:
– Vi ser mere og mere, at patienterne får
diagnosen morbus Menière allerede i tyverne.
Når f.eks. en ung kvinde bliver gravid,
skal hun stoppe med tabletterne pga. manglende
erfaringer under graviditet og amning.
Hun undlader at tage tabletterne pga. fosteret,
men risikerer samtidig flere anfald under
graviditeten. Det er ikke hensigtsmæssigt,
siger hun.
Nordiske erfaringer
Ved udviklingen af behandlingsstigen har
udvalget også set på, hvordan gør man i
de nordiske nabolande. Netop i Sverige er
man stort tilhænger af at afprøve et dræn
i trommehinden først, som er et meget lille
ambulant indgreb til næsten ingen penge og
uden de store bivirkninger (bortset fra en
forsvindende lille risiko for infektion i trommehinden).
Dette dræn er samtidig en nødvendighed
for at kunne afprøve det næste
trin i behandlingen nemlig en Meniett.
Først når disse mekaniske behandlingsmuligheder
har været afprøvet uden succes,
anbefaler Høreforeningen tabletter som Betaserc
og Vastarel.
– Ved medicinsk behandling skelner vi
mellem de non inversible behandlinger så
som behandling med Betaserc og/eller Vastarel
tabletterne og de inversible behandlinger
som gentamycin indsprøjtninger og overskæring
af balancenerven. Alt som har en
virkning kan også have en bivirkning, og det
gælder også for Betaserc og Vastarel. Men
udvalget er dog ikke blevet bekendt med, at
der er flere bivirkninger ved tabletterne end
før, forklarer Renate Kauschwitz.