Sådan skaffer man flere jobs

More documents

Recommendations

Info

10 REHABILITERING Tre forskellige lovgivninger regulerer høreområdet. En formel definering af begrebet hørerehabilitering skal findes i blandingen af de tre lovgivninger: sundhedslovgivningen, loven vedrørende specialundervisning af voksne samt serviceloven. Vender vi blikket mod det tidligere Videnscenter for Hørehandicap, der siden årsskiftet er blevet en del af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri i Servicestyrelsen, så har dette statslige organ faktisk defineret rehabilitering på høreområdet sådan her: “Et høretab af en vis størrelse vil næsten altid kræve en form for kompenserende indsats. Ved mindre hørenedsættelser kan det være tilstrækkeligt at være opmærksom på kommunikationsstrategier, for eksempel at gøre samtalepartneren opmærksom på at tale tydeligt, For mange vil teknologiske løsninger i form af høreapparater og andre tekniske hjælpemidler dog være en forudsætning for den bedst mulige mundtlige kommunikation med andre. Tildeling af teknologi kan imidlertid ikke stå alene, da der, udover behov for efterjusteringer og KL kan ikke genkende ‘hørelsen’ har forelagt kritikken for Kommunernes Landsforening (KL), hvor den slet ikke finder genklang. Rigmor Lond, konsulent i KL’s Kontoret for Social- og Sundhedspolitik, kaldet det for en “voldsom kritik” og siger: – Vi har både før og efter kommunalreformen taget os af hørehæmmede borgere. Så at vi nu ikke har de nødvendige kompetencer til at varetage hele området, kan jeg ikke genkende. Hun henviser desuden til en ministerial kortlægning gennemført for halvandet år siden, der viser, at kommunernes forbrug af ydelser fra kommunikationscentre – og altså herunder også høreområdet – er uændret eller sågar voksende. – Jeg ved dog godt, at forbruget er forskelligt fra landsdel til landsdel, bemærker hun. Den nævnte kortlægning er foretaget af Rambøll Management Consulting i efteråret 2009 på vegne af Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Ole Matthesen fra Høreforeningen kender udmærket den kortlægning, undersøgelse, som nævnes fra KL’s side. Han deltog nemlig i følgegruppen til undersøgelsen. Han siger: – Den undersøgelse fokuserer udelukkende på kvantitet. Vi appellerede i følgegruppen kraftigt til at få kvalitet med i undersøgelsen, fordi en bedømmelse af kvaliteten er helt afgørende, og fordi denne bedømmelse i høj grad hænger sammen med kvantiteten. Enhver fabrikant med respekt for sig selv og sin virksomhed ved jo, at hvis han producerer dobbelt så mange enheder uden at spekulere på kvaliteten, så går det galt. Derfor er en ensidig måling af kvantiteten intet værd uden også at kende kvaliteten. REHABILITERING på høreområdet HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011 reperationer, også kan være behov for en opfølgende rehabiliteringsindsats i form af specialundervisning og -rådgivning. Hørehandicappede, der ikke bliver tilstrækkeligt hjulpet af høreapparater, kan have behov for at lære mundaflæsning og få undervisning i tegnstøttet kommunikation. Endvidere kan et tolketilbud være en forudsætning for at kunne deltage i møder på arbejdet, i undervisning, i sociale aktiviteter samt i forbindelse med møder hos offentlige myndigheder og i sundhedsvæsen. Generelt er det vigtigt, at en rehabiliteringsindsats mod høretab starter så tidligt som muligt.” Ovenstående definering er fundet i en redegørelse fra 2010 kaldet: Hørelse og samfund. Vidensperspektiver på hørelse i forbindelse med aldring. I redegørelsen står der også: “Udbyderen af høreapparater skal informere alle, der får høreapparat, om muligheden for opfølgning på høreinstitutter og kommunikationscentre der ydes i henhold til ”Lov om specialundervisning for voksne” (Undervisningsministeriet 2000) og ”Lov om social service” (Socialministeriet 2010a). Rehabilitering på høreområdet er altså ofte et resultat af en tværfaglig indsats, hvor borgeren efter udlevering af høreapparaterne har mulighed for at afdække en række problemstillinger på et høreinstitut eller et kommunikationscenter, hvor behovet for kompenserende strategier og hjælpemidler kan fastlægges.” Der er altså klar og tydelig forskel på rehabilitering og høreomsorg. Sidstnævnte er simpel instruktion i brug og vedligeholdelse af høreapparater. Før strukturreformen var det noget, som kommunerne tog sig af. Hørerehabilitering er langt mere end høreomsorg. Her taler vi f.eks. høretræning, social og pædagogisk rådgivning, vejledning og opfølgning. Før strukturreformen var det noget, der blev varetaget af de amtslige høreinstitutter. Siden reformen har et voksende antal kommuner som sagt taget hele området hjem, så de selv også skal stå for hørerehabiliteringen. bela
Næsten HALVERET AF BENNYLAURIDSEN FOTO IAN BROO SIDEN STRUKTURREFORMEN HAR KOMMUNIKATIONS- CENTRET I REGION HOVEDSTADEN NEDLAGT OMKRING 80 STILLINGER. GRÆNSEN ER NÅET, MENER DE Kristian Mainz er centerchef for Kommuni- kationscenteret i Hellerup ved København. Her løser man opgaver inden for syns-, hørelses-, og taleproblemer og arbejder også med hjerneskadede, læse/skriveproblemer og børn med multiple funktionsnedsættelser. Kristian Mainz er i dag chef for 93 ansatte – cirka 80 mindre end der var ansat, da strukturreformen, også kaldet kommunalreformen, blev gennemført pr. 1. januar 2007. – Vi har områder over hele linien, der er blevet mindre siden reformen. Det mest markante for os var, at vores børnecenter forsvandt. Men der er lignende bevægelser – det ligner en tendens – på voksenområdet, hvor vi kan se, at kommunerne tager opgaver hjem. Der ér dog også kommuner, der lader os tage os af de opgaver, de føler, de ikke kan løfte selv, fortæller Kristian Mainz. Udviklingen frem mod dagens konsekvenser beskriver centerchefen sådan her: – Efter strukturreformen skulle kommunerne i første omgang finde ud af, hvad området indebar. Imens prissatte vi vores ydelser. Dem så kommunerne så nærmere på, da de havde fået de tungere konsekvenser af reformen på plads. Med den pressede kommunale økonomi er det tydeligt, at det er de økonomiske overvejelser, der vægtes, når man hjemtager opgaver – og det har, set fra min vinkel, uheldige konsekvenser, når vi taler om de specialpædagogiske, sociale og psykologiske tilbud til brugere med behov for rehabiliteringsmæssige høreforanstaltninger. Timetakst reduceret Kommunikationscenteret har også måttet sænke prisen 13,5 procent. Der har haft stor betydning for kommunerne, vurderer Kristian Mainz og siger: – Vi har sat timetaksten markant ned i 2011, og det tror jeg har betydet noget for kommunernes køb af ydelser. Pris og kvalitet hænger jo sammen, men vi er nødt til det, for vi er rent takstfinansieret. Selv om timetaksten er sat ned, håber vi, at vi stadig giver brugerne den samme kvalitet som hidtil. Men hvis tendensen fortsætter, bliver det svært. Så taler vi om regulær afspecialisering af fagmiljøer og sub-specialer som f.eks. meniére-tilbud. Det rammer brugerne i den sidste ende. Nogle reagerer menneskeligt Funktionsleder Susanne Nemholt, der har ansvaret fore høreområdet på Kommunikationscentret, Region Hovedstaden, vurderer billedet til at være “lidt broget”, når talen falder på udviklingen på høreområdet i forhold til kommunerne siden strukturreformens indførelse 1. januar, 2007. – Nogle kommuner agerer med menneskelighed og forstår høreområdets kompleksitet og store betydning for borgerne. Andre agerer ud fra en mere økonomisk præget tankegang, siger hun og vurderer, at der ér sket et skifte i, hvad man synes Kommunikationscenteret skal løse, og hvilke opgaver kommunen skal løse. – Fundamentet for en specialinstitution som vores, hvor vi har mange forskellige dybe fagkompetencer, kræver en stor volumen. Fastholder man ikke det, vil specialerne forsvinde. Det kan f.eks. være inden for meniére- og tinnitusbehandlingen. Vores faglige viden om høretabets konsekvenser for det enkelte menneske og den tilhørende rehabiliteringsindsats kan også gå tabt, hvis man fastlåser fokus på ren høreapparatbehandling og økonomi, forklarer Susanne Nemholt. På hendes område har der været tale om en mindre naturlig afgang af personale, hvor stillingerne efterfølgende ikke er blevet genbesat. Klienttilgangen har også været lidt faldende. Hun nævner dog, at der er en del mere rent administrativt arbejde i dag end før reformen og siger: – Dengang, under amterne, havde vi et budget i et år. Da kunne vi afsætte midler til et tilbud til borgerne, og bagefter afrapportere til een i Kommunikationscenteret, der kendte vores arbejde ud og ind. Skal vi i dag f.eks. lave et holdtilbud, så skal vi have et hold kursister på plads, før vi søger om tilsagn om økonomisk støtte, som så vurderes af kommunale sagsbehandlere. Nu skal vi altså både skal have holdet og tilsagnet om økonomi, før vi kan gå i gang med holdundervisning. REHABILITERING bela HØRELSEN • NR. 03 • MARTS 2011 11
Page 1 and 2: Rehabiliteringen skrider Ny aftale
Page 3 and 4: Indhold 04 06 08 14 20 22 24 26 30
Page 5 and 6: Senest er der nedsat en kulegravnin
Page 7 and 8: osv. - giver mulighed for en meget,
Page 9: Til slut i brevet skriver Bent Hans
Page 13 and 14: Motion fra Siemens giver dig alle l
Page 15 and 16: HOS DE BLÅ OMNIBUSSER ER TRE AF CH
Page 17 and 18: og nu altså vibrator i brystlommen
Page 19 and 20: Nervestimulator SLUKKER FOR HYLETON
Page 21 and 22: Men han er meget ærgerlig over, at
Page 23 and 24: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 25 and 26: KULEGRAVNING af høreapparatområde
Page 27 and 28: En etplans skole i røde sten. Klyn
Page 29 and 30: HVAD VIL DU VÆRE, NÅR DU BLIVER V
Page 31 and 32: Mod strømmen Behandlingsstigen er
Page 33 and 34: mennesker med høretab og deres næ
Page 35 and 36: ler hvad du har på computeren og s
Page 37 and 38: DET BLIVER ALDRIG DET SAMME IGEN Om
Page 39 and 40: e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk.
Page 41 and 42: tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, e-mai
Page 43 and 44: LOKALAFDELINGER FAXE Formand: Jørg
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Få lyden fra tv’et direkte ind i

Sådan skaffer man flere jobs

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?