Nr. 2 Maj 2008 35. årgang - Dragør Sejlklub

En tur i Stillehavet...
Rosalina Island - tænk hvis jeg vandt en
million….
(Fortsat fra side 19)
Indsejlingerne til lagunerne gennem som
regel en lille åbning i revet er et helt kapitel
for sig. Det er et ufravigeligt krav, at
ind- og udsejling skal foregå i dagslys, så
sejladserne på oceanet skal planlægges i
forhold hertil. Revåbningerne er ikke afmærket,
og søkort og gps’en er unøjagtige
og kun til begrænset hjælp. Ekkolod,
der måler dybden i vandet, er heller ikke til
nogen hjælp, for dybden skifter fra måske
500 meter til en halv meter i løbet af ingen
tid, så eneste sikre metode er at se på
farveskiftet i vandet, der indikerer om her
er dybt nok eller om vi er på vej op på
revet. Metoden på Roselina er med skipper
i mastetoppen for at få bedre udsyn
og så med klare ordrer til rorgængeren om
den aktuelle kurs. Og revåbningerne, der
er naturskabte, har det med ikke at være
lagt i rette linjer, men derimod at ligge i
udpræget zigzag. Vi kom igennem uden
uheld hver gang, men ikke uden at pulsen
20
Naturskønne koraller
kom op hos både skipper og rorgænger,
mens resten af besætningen så til i spænding.
Revpassagerne giver som beskrevet mulighed
for spændende sejlads og indeholder
samtidig muligheder for snorkling og
dykning i et eventyrlandskab, hvor skønheden
er nærmest ubeskrivelig. Vi
snorklede og dykkede langs revkanterne i
krystalklart vand, hvor solens stråler når
ned til 20-25 meters dybde, og hvor kanten
bare fortsætter og fortsætter ned i
dybet. Farverne på korallerne er ligeså
fantastiske som i de flotteste reklamer
med fisk i alle mulige størrelser, faconer
og farver. Hajer er et dagligt syn, ikke
dræberhajer (heldigvis), men dog hajer op
til et par meter – dog ikke mellem øjnene!
De første gange gav det – indrømmet – et
ordentligt gys, men vi lugter og ser åbenbart
ikke ud som mad, for de virkede helt
uinteresseret i besætningsmedlemmerne
fra Roselina. - De lokale fortalte os til beroligelse,
at risikoen for at blive ædt af en