Psyops-patrulje: - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

7| septembe | 2008 

Gripen er fortsat med i flykapløbet 

Officerernes Fagblad 

Beskyttelse af den enkelte soldat er højt prioriteret 

Psyops-patrulje: 

Med geværpiben mod jorden

2 nr. 7/2008 

Officerernes Fagblad 

INDHOLD 

Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 

LEDER: 

Forsvaret skal yde toppræstationer . . . . . . .5 

DEBAT: 

• Det går ikke uden reserven . . . . . . . . . . .6 

• Fortæl os, 

hvad der er brug for . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

Ny stabssektion i Afghanistan sætter fokus på 

psykologiske operationer . . . . . . . . . . . . . .8 

Ny forsvarschef værdsætter 

loyalt officerskorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

At være offentligt ansat er ikke et kald . . .14 

Den samlede vurdering kan give 

personligt kvalifikationstillæg . . . . . . . . . .16 

Tiden er løbet fra SHIRBRIG . . . . . . . . . . . .18 

LEAN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 

Nordmændene er stærkt interesserede 

i Gripen NG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 

Når vejsidebomber er 

„medpassagerer“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

FAGLIGE NOTER: 

• Sag på vej om firmakort . . . . . . . . . . . . .29 

• Ny vejledning vedrørende M332 . . . . . .29 

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . .30 

Ud til krævende opgaver . . . . . . . . . . . . . .32 

FORSIDEN: 

Premierløjtnant Ronni Bothmann taler ved hjælp af sin tolk med 

en afghansk mand i Hassah E Tank-distriktet i byen Gereshk. 

Ronni Bothmann er Psyops-officer på DANCON/ISAF Hold 5 i 

Helmand, hvor man for første gang har etableret en Influencesektion 

i den danske stab. Spejdereskadronens lette opklaringssektion, 

som gennemfører patruljer i byen, har en opsøgende 

mentalitet og er imødekommende over for indbyggerne, uden at 

geværerne nødvendigvis stritter ud til højre og venstre. Den 

bløde tilgang er vigtig, hvis man skal opnå resultater, fortæller 

Ronni Bothmann. 

Læs reportagen side 8-10. 

Foto: Morten Fredslund 

Beredskabsstyrelsen 

yder hjælp til Rumænien 

Sidst i juli måned sendte Beredskabsstyrelsen 10 generatorer til Rumænien, 

efter at landet var ramt af de værste oversvømmelser i årtier. 

Generatorerne forsynede en række landsbyer med strøm. 

Rumænien anmodede om international 

assistance igennem EU-samarbejdet 

på civilbeskyttelsesområdet, 

efter at uvejr og kraftige regnskyl 

havde fået flere af landets floder 

til at gå over sine bredder. De 

kraftige oversvømmelser forårsagede 

mindst fire dødsfald i landet, 

mens knap 13.000 indbyggere blev 

evakueret og 9.200 hjem oversvømmet. 

Sikkerhedsstyrker og frivillige 

prøvede at bygge og sikre diger. Også 

nabolandet Ukraine blev ramt af 

det voldsomme uvejr. 6.700 men- Viceberedskabsmester Henrik 

nesker måtte evakueres, efter at Rønfeldt er klar til at sende 

lastbilen med de 10 genera- 

21.000 boliger blev oversvømmet i 

torer afsted til Rumænien. 

grænseområdet til Rumænien, 

hvor 300 landsbyer stod uden strøm, og 400 broer var ødelagte. 

De rumænske myndigheder bad om hjælp til at få genetableret 

strømforsyningen til over 100 landsbyer, der var uden strøm efter 

uvejret. 

Generatorerne, der har en kapacitet på 40 kVA (kiloVoltAmpere) 

hver, kom fra Beredskabsstyrelsens fem centre i Danmark. 

Sektionschef Peter Kragh fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland i 

Herning fortæller, at beslutningen om at yde assistance blev truffet 

den 31. juli om formiddagen, og køretøjet med de 10 generatorer 

afgik fra BRS Midtjylland den 1. august og kom frem til bestemmelsesstedet 

i Rumænien dagen efter. 

Ny chef 

for Forsvarstaben 

Som følge af Tim Sloth Jørgensens 

udnævnelse til forsvarschef blev 

den 48 årige afdelingschef for Forsvarsministeriets 

1. afdeling, Bjørn 

Ingemann Bisserup, udnævnt til 

generalløjtnant og ansat på åremål 

som ny chef for Forsvarsstaben. 

Han er dermed stedfortræder for 

forsvarschefen og er overfor denne 

ansvarlig for, at de til Forsvaret anviste 

ressourcer udnyttes bedst muligt gennem en tilstrækkelig 

styring, koordinering og kontrol, som det hedder. 

Cheferne for henholdsvis Forsvarets Personeltjeneste (FPT), 

Forsvarets Materieltjeneste (FMT) og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

(FBE) indgår tillige som stabschefer i Forsvarsstaben 

med direkte reference til chefen for Forsvarsstaben. 

Bjørn Bisserup blev udnævnt til løjtnant i 1984 og har bl.a. 

gjort tjeneste ved Danske Livregiment og Forsvarsstaben. Inden 

han i 2003 fik stillingen som først kontorchef og senere afdelingschef 

i Forsvarsministeriet, var han gennem to år bataljonschef 

i Den Kongelige Livgarde.

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Jan Kjær, Fototjenesten Flyvestation Skrydstrup 

NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk 

Fremgang i Gereshk 

har været et lyspunkt 

Selv om der stadig er områder, der plages af Talebans aktiviteter i 

Gereshk, var oberst Jens Lønborg tilfreds med udviklingen i byen, 

da Danske Officerer var i Helmand i juli. 

- Clear–Hold–Reconstruct er tre nøgleord, der har været vægtet 

meget højt, og forholdene i Gereshk er blevet klart forbedret, mens 

vi har været her. Det har betydet, at vi fra kun at have gennemført 

CIMIC-projekter i den vestlige del af byen nu også udfører CIMIC i 

den østlige del, siger Jens Lønborg og tilføjer: 

- Også forholdet til de lokale indbyggere er blevet forbedret gennem 

en aktiv indsats. Især til en række ældreråd og myndighedspersoner, 

men også til den almindelige afghaner. Og det kan jo få 

åbenlys stor betydning, hvis man kan få de lokale til at sige "skrid" 

til Taleban, og indbyggerne dermed selv er med til at smide dem på 

porten. 

Nye tilbud fra Låneforeningen 

Låneforeningen udvider afviklingstiden for visse lån 

Tjenestemændenes Låneforening udvider 

nu afviklingstiden for visse lån. Hidtil har 

lån kunnet afvikles over maksimalt seks år. 

Men fra 1. september 2008 vil det være muligt 

at afvikle lån på kr. 150.000 eller derover 

over syv eller otte år. 

Lånet kan fortsat maksimalt udgøre 50 pct. 

af den faste årsløn. Øvrige lånebetingelser 

fremgår af Låneforeningens hjemmeside 

www.tjlaan.dk, der vil blive opdateret med 

ændringerne snarest. 

Fighterwingen tænkte småt 

Kronprinsparret fik „originale pilotdragter“ 

med hjem til børnene 

Det var en smartere F16-jager, kronprins 

Frederik og kronprinsesse Mary kom i nærkontakt 

med på Afværgeberedskabet på 

Fighter Wing Skrydstrup under deres sommervisit, 

end det fly, kronprinsen var „bagsædepilot“ 

i for syv år siden. Dengang fløj 

han fast med KIN, fungerende O-officer, 

major Nick Hansen, og lærte i løbet af et 

par måneder gennem et utal af missioner 

såvel fly som eskadrillelivet at kende. 

Det er netop KIN med siden til, som på 

billedet orienterer de kongelige om opdateringer, 

F16 har gennemgået, og som gør, 

at det fortsat karakteriseres som et af verdens 

bedste jagerfly, om end alderen begynder 

at trykke. Skaren af danske F16-ja- 

Forbedret service for låntagerne 

Tjenestemændenes Låneforening har besluttet, 

at der nu sammen med lånedokumenterne 

udsendes frankerede svarkuverter 

til brug for fremsendelse af såvel gældsbrev 

som lønforskrivning. 

Eksempler på månedlige ydelser: 

gere har netop rundet 250.000 timer på 

vingerne, siden de kom til flyvevåbnet i 

1980. 

F16 gør altid en god figur. Gaven til de 

kongelige gæster gjorde også lykke. Flyvestationens 

syerske, Lena Westergaard, havde 

været sat på en hemmelig mission og 

havde syet et par mini-flyverdragter. En i 

størrelse tre år, en anden i størrelse halvandet 

år og 100 procent identiske med dem, 

piloterne bruger. Dragterne er naturligvis 

til børnene, prins Christian og prinsesse 

Isabella, hjemme på slottet. De fik også en 

invitation til at gæste Skrydstrup og jagerne, 

når som helst det passer ind i de kongelige 

rejseplaner. 

VORES H-O-D 

nr. 7/2008 3 

Vores H-O-D 

Ifølge Jens Lønborg 

har et godt 

samarbejde med 

Afghan National 

Army (ANA) været 

medvirkende til, at lokalbefolkningen er blevet venligere stemt 

over for ISAF-styrkerne. Men en række CIMIC- og Psyops-relaterede 

faktorer spiller også ind. 

- Det har haft stor betydning, at vi har fået etableret en radio, der 

sender 18 timer i døgnet. Det betyder, at vi hurtigt kan få budskaber 

ud til befolkningen, når vi har noget på hjerte. Og så har det også 

betydet en del, at vi har lyttet til, hvad afghanerne gerne vil have, 

og ikke kun bygger skoler, når deres højeste ønske er en ny moské, 

siger Jens Lønborg. 

Låntagerne skal derfor ikke længere skaffe 

kuverter og frimærker, når gældsbrevet skal 

retur til Låneforeningen, og lønforskrivningen 

skal sendes til lønkontoret. 

Lånebeløb 6 år 7 år 8 år 

Mdl. ydelse Mdl. ydelse Mdl. ydelse 

150.000 2.616 2.316 2.083 

200.000 3.488 3.080 2.777 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening 

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Saml din økonomi ét sted 

Det andet pjat kan ikke betale sig 

Der er kun fordele ved 

at blive LSBprivat ® kunde 

LSBprivat ® er nemlig skræddersyet til moderne 

danskere, der vil have gode renter, fl eksibilitet og 

overblik i hverdagen, uden tåbelige gebyrer og skjulte 

omkostninger. Det er samlet set den bedste løsning. 

Få gratis: 

• LSBprivat ® Løn til den daglige økonomi 

• LSBprivat ® Opsparing med favorabel rente 

• Visa/Dankort og MasterCard 

• Oprettelse af kassekredit på 50.000-100.000 kr. 

• Årligt økonomieftersyn 

• Gebyrfrie Visa/Dankort-transaktioner fra alle vores automater 

• Gebyrfrie overførsler i Internetbank mellem interne og eksterne 

konti i Danmark 

Book et møde på tlf. 3378 1976 eller på www.offi cersbanken.dk

Det næste halve år bliver utrolig vigtigt for 

Forsvarets fremtid. Her starter det egentlige 

arbejde i Forsvarskommissionen omkring 

Forsvarets fremtidige udvikling. Terminen 

for kommissionens arbejde er fortsat udgangen 

af februar 2009. Således burde vi alle 

kunne forvente, at der med afsæt i kommissionens 

rapport kan indgås et politisk forlig 

om Forsvaret omkring sommeren 2009. 

I lighed med tidligere er de faglige organisationer 

inddraget i kommissionens virke 

gennem deltagelsen i en følgegruppe. Denne 

gang er personelorganisationerne dog 

inddraget betydeligt mere end sædvanligt. 

F.eks. har organisationerne deltaget i et møde 

med kommissionens medlemmer, hvor 

den enkelte organisation har kunnet fremføre 

sine synspunkter. Endvidere får organisationerne 

denne gang tilsendt alt skriftligt 

materiale, som behandles i kommissionen. 

Det giver selvsagt en større mulighed for at 

påvirke arbejdet med saglige indlæg. Omvendt 

må HOD m.fl. acceptere de grundlæggende 

vilkår for kommissionens virke - 

at der ikke refereres fra møder i kommissionen 

eller fra det skriftlige materiale. 

HOD anerkender den positive vilje, der 

hermed demonstreres, og HOD vil naturligvis 

respektere vilkårene for deltagelsen. 

Hvad skal så være HOD’s fokus? De personelmæssige 

forhold i Forsvaret bør være i 

centrum for HOD, og Forsvarets bemandingsmæssige 

krise bør naturligvis være en 

del heraf. 

Arbejdsmarkedet i Danmark er presset af 

mangel på arbejdskraft, og mangelen generelt 

vil påvirke velfærdsudviklingen i det 

danske samfund. Nogen vil hævde, at mangelen 

på arbejdskraft også er baggrunden 

for Forsvarets betragtelige personelmangeler. 

Naturligvis er der en sammenhæng, 

Danske Officerer – Officerernes Fagblad 

Nr. 7-2008, 17. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s websites: 

www.hod.dk 

www.officerer.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Kontrolleret oplag: 5.780 

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06 

Mobil: +45 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 4586 6014 

Mobil: +45 5122 6088 

E-mail: bent@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Kommandør Bent Fabricius 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Privat tlf.: +45 4914 1563 

E-mail:AlanRichter@mail.dk 

• Kommandørkaptajn 

Mogens Nielsen 

Privat tlf.: +45 3332 9298 

E-mail: navaloff.mogens. 

nielsen@post.tele.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 4222 

men det må mane til eftertænksomhed, at 

Forsvaret faktisk er meget dygtigt til at rekruttere. 

Den militære personelstyrke øges 

for nuværende, uagtet der er grupper – heriblandt 

officerskorpset -, hvor rekrutteringen 

fortsat er utilstrækkelig. Forsvarets 

egentlige problem – personelmæssigt – er 

fastholdelsen. 

Undersøgelse efter undersøgelse fastslår 

éntydigt, at det ikke er det „grønne græs på 

den anden side af hegnet“, der trækker Forsvarets 

medarbejdere ud af Forsvaret. Nej, 

det militære personel fravælger Forsvaret på 

grund af en række utilfredsstillende forhold 

i Forsvaret. Derfor burde det være relativt 

simpelt for Forsvarets ledelse at udbedre disse 

forhold, således at fastholdelsen bliver en 

succés. Nogle af faktorerne ligger imidlertid 

helt eller delvist uden for Forsvarets ledelses 

muligheder. Politikerne må tage et medansvar, 

hvilket der nu er en enestående mulighed 

for gennem kommissions- og forligsarbejdet. 

Nogle af de områder, HOD ønsker fokus 

på, er: 

Mål og midler. Det er ganske velkendt i Forsvaret, 

at kort tid efter indgåelsen af et forlig 

løber Forsvaret ofte ind i økonomisk „uføre“. 

Årsagerne hertil kan være nye skatter eller 

afgifter, regulære politiske besparelser eller 

merudgifter som følge af deltagelsen i internationale 

operationer. Svaret herpå har 

gennem tiderne bl.a. været strukturændringer 

og/eller reduktion i Forsvarets øvelsesaktiviteter. 

Det er en dynamisk verden, vi lever i, og 

dette vilkår kan eller skal ingen ændre ved. 

Men HOD finder det hensigtsmæssigt, at 

der i Forsvarets økonomi indbygges en buffer, 

som kan tage højde for den udvikling, 

der vil foregå i en forligsperiode, og som in- 

Privat tlf.: +45 9824 3486 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant 

Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 7257 1781 

Privat tlf.: +45 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

• Kolonnechef Niels Bonde Jensen 

Tj. Tlf.: +45 7352 7410 

Privat tlf.: +45 4353 7523 

E-mail: nbj@brs.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk 

produktion A/S, Vojens 

ISO 14001 miljøcertificeret 

Abonnement: 756,- kr. pr. år. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

LEDER BENT FABRICIUS 

Forsvaret skal yde toppræstationer 

Annoncer: 

VDN A/S 

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601 

Kontaktansvarlig: 

Kristoffer Baagøe 

E-mail: kb@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

nr. 7/2008 

Deadline for stof 

og annoncer: 

5 

gen kunne have forudset ved forligets indgåelse. 

En økonomisk reserve, der kan frigives, 

såfremt forligspartierne finder dette relevant. 

Alternativt må der i forliget indbygges 

en forudsætning om, at målet tilpasses den 

samfundsskabte virkelighed. Forsøger man 

at opretholde målene, uagtet virkeligheden 

tilsiger noget andet, ender Forsvaret i en situation, 

hvor mange af de ansatte føler, at 

der drives rovdrift på dem og deres loyalitet. 

Forandringsparathed er en nødvendighed 

i dagens Danmark, hører man tit og ofte. 

HOD anerkender det synspunkt, men er 

også af den opfattelse, at for mange forandringer 

medfører forandringstræthed, hvilket 

igen påvirker effektiviteten. Når jeg hører 

en ung officer fortælle om ikke bare et, 

men to til tre stillingsskifter inden for et år 

ved samme myndighed på grund af reviews 

og andre tilpasninger, forstår jeg udmærket, 

at han nu overvejer, om græsset ikke alligevel 

er grønnere på den anden side af åen. 

Trist, da han også igen og igen understreger, 

at han holder af at arbejde i Forsvaret. Det er 

min klare holdning, at Forsvaret skal træde 

varsomt med alt for store ændringer i en periode. 

Lad nu Forsvaret og ikke mindst de 

funktionelle tjenester komme på plads, så 

de kan levere den vare, der efterspørges, og 

som de selv stræber efter at levere. 

Centraliseringen i form af oprettelse af de 

funktionelle tjenester blev for nylig kommenteret 

i dagspressen af nogle af Forsvarets 

chefer. Generelt høres ofte, at de funktionelle 

tjenester har undermineret chefernes helhedsansvar. 

Jeg skal ikke kommentere den 

konkrete debat i dagspressen, men jeg anerkender, 

at forudsætningen for det øgede fokus 

på de operative kapaciteter i dette forlig 

fordrer en reduceret støttestruktur f.eks. i 

form af de funktionelle tjenester. 

Blad 8/08: 15. september 

Som udkommer 6. oktober 

Blad 9/08: 20. oktober 

Som udkommer 10. november 

Blad 10/08: 24. november 

Som udkommer 15.december 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 1. september 2008 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. 

f fortsættes

Af Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag., oberstløjtnant af reserven (afskediget) 

6 nr. 7/2008 LEDER/DEBAT 

At skrue tiden tilbage er ikke en løsning. 

Men at mange chefer for Forsvarets myndigheder 

føler, at chefansvaret er taget fra dem 

eller som minimum er blevet voldsomt reduceret, 

er et problem, som Forsvaret må 

forholde sig til. Også her kunne en reformpause 

være løsningen, således at de funktionelle 

tjenester kommer til at virke til de operative 

brugeres fulde tilfredshed. 

Forsvarets Øverste Ledelse bliver nødt til 

at overveje, om man ikke i en periode skal 

prioritere støttestrukturen på bekostning af 

den operative struktur. Det lyder måske forkert 

at reducere Forsvarets operative produktion, 

men det bliver alligevel resultatet, 

såfremt de funktionelle tjenester ikke fungerer 

som forventet. 

Ovenstående områder vil i stor grad påvirke 

alt Forsvarets personel i både positiv og 

negativ retning. Lad os nu alle tage fat på 

Det går ikke uden 

reserven 

Mandag den 16. juni bragte Berlingske Tidende en 

M 

kronik af Jens Christian Lund, MF (S): "Forsvaret lider 

under politisk vankelmod". 

Jeg er enig i de fremførte synspunkter og vil knytte et 

par kommentarer til især én af betragtningerne, 

nemlig om den nedlagte reserveofficersuddannelse. 

I forbindelse med det nuværende forsvarsforlig nedlagdes mobiliseringsstyrken. 

Dette var naturligt og hensigtsmæssigt, da denne 

nøje var knyttet til forsvaret af Danmark i tilfælde af en aggression 

fra Warszawapagten. Og mobiliseringsstyrken blev i alt overvejende 

grad ført af reserveofficerer fra afdelingschef til især underafdelingschef 

og delingsfører. Faktisk skulle den mobiliserede hær føres 

af ca. 4.500 reserveofficerer af grader mellem oberstløjtnant/kommandørkaptajn 

og løjtnant af reserven. Heri også et betydeligt antal 

designeringer i operative stabe: fra afdeling til NATO’s International 

Military Staff i Bruxelles. 

Forsvarsforlig laves som bekendt af Folketinget, men forsvarsledelsen 

giver naturligt sine input og forslag, og hvad angår reserveofficersinstitutionens 

nedlæggelse er dette forsvarsledelsens værk, 

mere end det er politikernes. 

Ikke med i den nye hær 

Mobiliseringsstyrken forsvandt, hvilket syntes naturligt, og så kan 

det alligevel undre, at forsvarsledelsen og naturligvis forligspartierne 

ikke fulgte USA’s eksempel eller for den sags skyld Storbritanniens 

og oprettede en egentlig "reserve“. USA’s væbnede styrker er ikke 

tænkelige uden "the reserves“ – enten "The National Guard" eller 

„The Reserve". Og vel at mærke indenfor alle fem grene: hær, flåde, 

luftvåben, marinekorps og kystvagten. Alle er operative, og 

USA’s engagementer i Irak og i Afghanistan, i den første Golfkrig og 

i øvrigt i samtlige operationer verden over kan ikke gennemføres 

uden de forskellige reserve units’ deltagelse. For resten heller ikke 

sikringen af hjemlandet efter 11. september 2001. 

Tværtimod, Forsvaret – og jo især hæren – skulle være så at sige 

selvberoende, uden en reserve. Og reserveofficereme flk generelt 

en „lousy“ behandling: ingen tak, ingen påskønnelse, ophør af 

kontrakt. Bestemt med hæderlige og lødige undtagelser. 

Reserveofficerer var ikke indtænkt i den nye hær. Jo, man kunne 

da prøve Hjemmeværnet – og ja, i den regionale føringsstruktur var 

der bestemt designeringer, men når forsvarsforliget udløber i 2009, 

ville der næppe være mange reserveofficerer tilbage til at besætte 

opgaven, der går ud på at tilsikre, at Forsvaret 

også om 10 år kan levere en toppræstation. 

Det kræver, at alle med indflydelse på 

Forsvaret – politikere, Forsvarets civile og 

militære ledelse, Forsvarets chefgruppe (civil 

og militær) og personelorganisationerne 

- tager arbejdstøjet på og skaber de resultater, 

der kræves for at få ikke mindst fastholdelsen 

til at fungere. 

Lektor, cand.mag. Ebbe Juul-Heider var indtil sin afskedigelse i 2006 

chef for Uddannelsesbataljonen ved Den Kgl. Livgarde. Han har tillige 

været tjenstgørende ved SHAPE i Mons, Belgien. 

disse pladser, thi forsvarsledelsen besluttede at nedlægge reserveofficersuddannelserne 

– altså at lukke skolerne. Og så ville fødekæden 

ophøre. 

Hvorfor skulle reserveofficersuddannelsen ophøre? Ja, fordi der 

ikke mere var noget at føre, da mobiliseringsforsvaret var nedlagt. 

En aldeles udokumenteret og personlig antagelse er tillige, at så 

slap man da langt om længe af med disse irriterende reserveofficerer, 

som jo var nødvendige (de var sine qua non) under Den Kolde 

Krig, men bestemt ikke mere. 

Intet skal selvsagt bevares blot for at bevares – men reserveofficersinstitutionen 

har faktisk tjent Danmark uafbrudt siden 1. juni 

1842 og har ved siden af kerneydelsen – at uddanne, forvalte og 

især føre feltenheder – også været fremragende ambassadører for 

Forsvaret i mange hjørner af det øvrige samfund: forvaltning, erhvervsliv, 

undervisning og forskning – en ambassadørtjeneste, 

som var aldeles gratis for Forsvaret og af sine udøvere bragte uvurderlig 

goodwill til samme Forsvar. 

Dette mente forsvarsledelsen at kunne undvære 

l sin kronik anfører MF Jens Christian Lund (S) en række valide ankepunkter 

som årsager til Forsvarets nuværende kalamiteter; her er 

naturligvis den massive afgang i fokus. Og han skriver, at „årsagen 

skal findes hos regeringen, Folketinget og ikke mindst hos Forsvarets 

Øverste Ledelse…“ 

Og om reserveofficersordningens – ja, hele reserveordningens 

nedlæggelse: „Jeg tror egentlig ikke, at politikeme ønskede det, 

men de overskuede ikke konsekvenserne af deres beslutninger…“ 

Jamen, hvordan kunne en forsvarsledelse dog komme på en så 

fatal idé, at nedlægge reserveofficersuddannelserne?

Det svider nu, da enderne i Forsvaret – hæren – næppe kan nå sammen. 

Reserveofficersuddannelsen ville give det helt nødvendige 

løft til hverdagen, da den unge sekundløjtnant af reserven kunne 

løse masser af hjemlige opgaver samt udfylde huller i de intemationale 

operationer. 

Reserveofficeren kan ikke undværes 

Heller ikke jeg tror meget på den nye kontraktofficersuddannelse. 

Nej, skal man tiltrække den traditionelle, kvikke og ambitiøse unge 

m/k, som ikke vil Forsvaret som sin primære livsgeming, men hvis 

dygtighed, ansvarsbevidsthed og engagement er uundværligt for 

Forsvaret, ja, så skal uddannelsen til reserveofficer genetableres. Seks 

måneder ved sergentskolen i Sønderborg, en to måneders praktik 

ved en enhed og så fire-seks måneders uddannelse i f.eks. Oksbøl. 

Dokumentation 

„Efter det seneste forsvarsforlig har Forsvaret reelt nedlagt reserveofficers-, 

reservebefalingsmands- og reservekonstabelordningerne. 

Jeg tror egentlig ikke, at politikerne ønskede 

det, men de overskuede ikke konsekvenserne af deres beslutninger. 

Forsvaret savner de dygtige reservefolk til at indgå i 

huller i de internationale operationer, men i langt større grad 

til at løse hjemlige opgaver, så liniens folk kan få det nødvendige 

pusterum. Jeg ved godt, at der i hæren er tiltag til en genopretning 

af reserveofficererne. Jeg tror ikke på dette koncept. 

Ingen naturlig reserveofficers¬kandidat vil bruge så lang tid, 

som hærens ledelse har planlagt“. (Uddrag af oberst Jens 

Christian Lunds kronik i Berlingske Tidende den 16. juni 

2008. Jens Christian Lund er socialdemokratisk medlem af 

Folketingets Forsvarsudvalg). 

Fortæl os, 

hvad der er brug for 

„Nogen i hæren spørger: Hvorfor støtter flyvevåbnet 

N 

ikke i højere grad hæren i INTOPS?“ Sådan lød major 

Steen Ulrichs eget forslag til en overskrift på hans 

indlæg i forrige nummer af Danske Officerer – og det 

skulle redaktionen ikke have pillet ved. For det, majoren 

(som er CH-O, Helicopter Wing Karup) mener, er, at hæren 

bare kan sige, hvilke opgaver den vil have løst, så kommer Forsvarets 

helikoptere. 

Hans indlæg var en reaktion på oberst Lars Møllers artikel om 

den såkaldt skæve værnsfordeling i INTOPS-missionerne. 

- Hæren har ikke stillet krav om helikopterkapaciteter til IN- 

TOPS. Indtil for relativt nylig var Lars Møller stabschef ved Danske 

Division. Hvorfor kom der ikke krav om helikoptere dengang? Så 

havde vi måske haft kapaciteten i dag. Ikke engang de nyindkøbte 

transporthelikoptere kunne dengang vække hærens interesse – før 

nu, hvor det brænder på, skrev Steen Ulrich i sit indlæg. 

Han sluttede sit indlæg med at opfordre hæren til at fortælle Forsvarskommissionen, 

hvad der er behov for: – Vil I have kamphelikoptere? 

Observationshelikoptere? Transporthelikoptere? En 

kombination? 

DEBAT 

nr. 7/2008 

Lejlighed fremlejes 

Attraktiv lejlighed på Ordrupvej, nord for København, fremlejes 

pr. 1. september i et år med mulighed for forlængelse. 

Lejligheden er 66 m2, to vær. høj stuelejlighed med hyggelig gård. 

Øresund og Dyrehavsbakken indenfor spadseredistance – til centrum 

af København: 20 min. i bil og 30 min. med offentlig transport. 

20 meter til dagligvarebutikker og offentlig transport. Fuldt 

møbleret og indflytningsklar. 

Leje kr. 8.000 pr. måned inkl. a conto-forbrug. 

Depositum: tre måneders leje. 

Kan beses efter aftale. 

Kontaktperson: Torsten Cumberland Jacobsen, tlf. 7231 4112. 

HIRSCHSPRUNG 

Museumsvagt: Den Hirschsprungske Samling 

har opslået en stilling som museumsvagt. 

Stillingen, der omfatter vagttjeneste, billet- og butikssalg samt andet forefaldende 

arbejde, er med vekslende timetal, men vi forestiller os 8-15 timer 

ugentligt med skiftende dag- og weekendvagter. Museumsvagter indgår i 

tjenesten med ansvar for bl.a. sikkerhedsmæssige forhold m.v. 

Ved stillingsbesættelse vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har gode 

samarbejdsevner og overblik, ordenssans og praktisk håndelag. Det vil være 

en fordel at have kendskab til EDB på brugerniveau samt gode mundtlige 

engelskkundskaber. 

 

overenskomst for vagtfunktionærer, indgået mellem Finansministeriet og 

Dansk Funktionærforbund. 

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold 

opfordres til at søge. 

Vagtkorpset er bredt sammensat, fra studerende til pensionerede seniorer. 

Ansøgning med CV samt anbefalinger vedr. tidligere beskæftigelse mærket 

”Museumsvagt” bedes stilet til Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 

20, 2100 København Ø. Den skal være museet i hænde senest mandag 

den 22.september 2008. kl. 12.00. 

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum, som rummer 

en fremragende samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er 

grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung. Samlingen omfatter 

malerier, skulpturer, tegninger og møbler samt rige kunsthistoriske arkiver 

 

Læs mere om museet på www.hirschsprung.dk 

7

Tekst og foto: Morten Fredslund 

8 nr. 7/2008 INTERNATIONALE MISSIONER 

Ny stabssektion i Afghanistan sætter fokus på 

psykologiske operationer 

En ny såkaldt Influence-sektion har set dagens lys i den danske ISAF-styrke. Sektionen gør 

brugen af psykologiske operationer mere effektiv, og det er et vigtigt skridt, hvis freden 

skal vindes i Afghanistan, mener Psyops-officer premierløjtnant Ronni Bothmann 

Temperaturen nærmer sig de 50° C, og alt virker, som 

T 

foregår det i slow-motion, mens den lille fodpatrulje 

omgivet af britiske sikkerhedsstyrker langsomt bevæger 

sig gennem gaderne i Hassah E Tank-distriktet i 

Gereshk by. At tale om gader er måske så meget sagt. 

For i realiteten er det hullede grusveje med et væld af løse og skæve 

sten, som danner snorlige passager mellem de endeløse rækker af 

brunligt murværk, der rejser sig på begge sider af gaden og danner 

den yderste forskansning til de lokale afghaneres private boliger. 

Det summer af stilhed i bydelen, der minder om en kæmpe, sandfarvet 

labyrint fra et Nintendo-spil. 

Her er næsten mennesketomt, men af til kommer et par nysgerrige 

barnehoveder til syne ved de høje, stærktfarvede dobbeltporte, 

som udgør indgangen til et såkaldt compound, hvor én eller flere 

afghanske familier har til huse. Midt på det, der svarer til Østerbrogade 

i Gereshk, ser vi pludselig en yngre afghansk mand i smudsige 

klæder med hvid kalot siddende på hug i den sparsomme skygge 

op ad en mur. Han er mutters alene, men han sidder bare dér, som 

om det var det mest naturlige i verden. 

Hjelmen af, piben i jorden 

Premierløjtnant Ronni Bothmann bevæger sig sammen med sin 

tolk hen mod den siddende afghaner. På vej derhen tager den danske 

officer hjelmen af, og geværpiben vendes bevidst mod jorden. 

Der gives hånd, og via tolken indleder Ronni en samtale med afghaneren. 

Ronni spørger blandt andet, om afghaneren har bemærket, 

at det lokale politi er vendt tilbage til byen efter et par måneders 

fravær på grund af uddannelse? Eller om han har hørt om den 

sikkerhedshotline, som indbyggere i Gereshk kan ringe til, hvis de 

støder på Taleban? Eller om han har hørt om den seneste selvmordsbomber, 

der forleden dræbte to soldater i den anden ende af 

byen? Til sidst giver Ronni den lokale afghaner en lille seddel med 

nummeret til hotline-telefonen og en brugsanvisning til, hvordan 

man finder frekvensen til Radio Gereshk 100 FM, som ISAF-styrken 

driver og bruger til at sprede information – blandt andet om Talebans 

uhyrligheder. 

Vi er på en såkaldt Psyops-patrulje. Eller med andre ord en psykologisk 

operation, der ved hjælp af information skal hjælpe med 

at vinde de lokale afghaneres tillid og gøre dem venligt stemt over 

for ISAF-styrkens soldater. 

- Hvis ikke vi vinder befolkningens tillid og får forklaret, hvorfor 

vi er her, og hvordan vi vil gøre området til et bedre og mere sikkert 

sted at være, ja så vil vi også være her de næste 25 år. Det kan selvfølgelig 

være meget sjovt at komme herned igen på Hold 38 – meeen 

alligevel..., siger Ronni Bothmann med slet skjul ironi og tilføjer: 

- Den bløde, ikke-kinetiske tilgang til en COIN-operation (counterinsurgency 

(Red: En operation mod oprør)) er lige så vigtig som 

den hårde tilgang. For hvis vi ikke får befolkningens opbakning til 

det, vi gør, nytter det ikke meget – uanset hvor mange bomber og 

kugler du har til rådighed. 

Ny sektion i staben 

Ronni Bothmann er Psyops-officer på DANCON/ISAF Hold 5 i Helmand, 

hvor man for første gang etablerede en Influence-sektion i 

den danske stab. Ud over en chef og Psyops-officeren består enheden 

desuden af den danske presseofficer samt en informations- og 

operationsofficer. 

- Egentlig kom jeg herned for at bestride en skråstregsfunktion 

som forbindelsesofficer og Psyops-officer i Operationssektionen. 

Briterne havde nogle store forventninger til, at vi skulle markere os 

stærkt på Influence-siden, og så etablerede vi den nye enhed. Ved 

at samle en række kompetencer er det blevet nemmere at følge op 

på de budskaber, vi sender til torvs, og dermed også langt nemmere 

at måle effekten af vores indsats, siger Ronni Bothmann. 

Som Psyops-officer har Ronni Bothmann primært fokuseret på 

byen Gereshk, da det er dér, man har den største kontaktflade og 

dermed kan opnå den største respons på sin anstregelser. 

- Hvis sikkerheden i Gereshk by som minimum skal fastholdes – 

og gerne udbygges –, er det uhyre vigtigt, at vi får byens indbyggere 

gjort fjendtligt stemt overfor Taleban. Husk på, at hver gang en 

selvmordsbomber bliver sat ind mod ISAF-styrken eller ANA, skal 

der både være én til at bære bomben og én til at holde øje med, 

hvor vi er. Vi kan ikke skille de to ud fra mængden – men det kan de 

lokale indbyggere. Derfor skal vi have dem til at hjælpe os med at 

spotte de personer, der vil os det ondt. Og det begynder at gå i den 

rigtige retning, selv om vi endnu ikke er der helt, siger Ronni Bothmann. 

Budskabet skal ud 

Midlerne til at få de lokale indbyggere gjort venligt stemt og samarbejdsvillige 

er især information og opsøgende personlig kontakt.

Blandt andet benytter ISAF enhver lejlighed til at invitere den lokale 

distriktschef, borgmesteren eller politichefen i radiostudiet hos 

Radio Gereshk for at fordømme Talebans handlinger – især efter 

selvmordsbombninger eller andre synlige aktioner mod ISAF, ANA 

eller lokalbefolkningen selv. Derfor gøres der også et stort stykke 

benarbejde for at udbrede kendskabet til radioens eksistens – et 

INTERNATIONALE MISSIONER 

nr. 7/2008 

benarbejde, som Ronni blandt andet selv udfører i form af fodpatruljer 

i byen. Eller under patruljer, som 12 mand fra Spejdereskadronens 

lette opklaringssektion gennemfører. Det er folk, som 

Ronni Bothmann har været i kompagni sammen med. 

- Spejderne har en opsøgende mentalitet og er generelt gode til 

at være imødekommende, uden at geværerne nødvendigvis strit- 

9 

f fortsættes

10 nr. 7/2008 INTERNATIONALE MISSIONER 

Her er premierløjtnant Ronni Bothmann på en såkaldt Psyops-patrulje. Eller med andre ord en psykologisk operation, 

der ved hjælp af information skal hjælpe med at vinde de lokale afghaneres tillid og gøre dem venligt stemt over for 

ISAF-styrkens soldater. 

ter ud til højre og venstre. Den bløde tilgang er vigtig, hvis man skal 

opnå resultater, siger Ronni Bothmann. 

Bør have større vægt 

Og netop viden og erfaring i, hvordan man som soldat og officer 

gør brug af den bløde tilgang – samt vigtigheden og effekten af 

samme –, er ifølge Ronni Bothmann en mangelvare i officerernes 

obligatoriske karriere- og uddannelsesforløb. 

- I mine øjne burde det været et emne, der blev vægtet tungere – 

sammen med de andre bløde aspekter af en konflikt. For den bløde 

tilgang til konflikten vil helt sikkert være noget, der kommer til at 

fylde mere og mere, når freden skal vindes i fremtidens konflikter. 

Og specielt på officersskolen bør det have større fokus end eksempelvis 

brigadens henholdende kamp. Selvfølgelig er det vigtigt, at 

vi som officerer ved, hvordan vores kampvogne skal gå i stilling på 

bakketoppen. Men i konflikter som denne her er det lige så vigtigt, 

at vi magter at få forklaret lokalbefolkningen, hvorfor vores kampvogne 

er her, og hvorfor de går i stilling på bakketoppen, mener 

Ronni Bothmann. 

Da han fik tildelt skråstregsfunktionen som Psyops-officer, tog 

han et to-ugers kursus i Psyops på Forsvarsakademiet og gik desuden 

i gang med at læse alt, hvad han kunne komme i nærheden af, 

der blot lugtede en smule af Afghanistan. Både fag- og skønlitteratur. 

En kompleks situation 

- På Hærens Officersskole har vi en enkelt dags undervisning i 

Psyops, og generelt er det holdningen, at Psyops er noget, som eks- 

perterne tager sig af. Men i den virkelige verden viser det sig blot, at 

det er kadetter eller unge officerer, der sidder på langt de fleste 

Psyops-funktioner – og dermed er eksperterne, siger Ronni Bothmann 

og tilføjer: 

- Det er er jo en kompleks situation, vi er kommet ned til og skal 

agere i. Og derfor bliver man nødt til at sætte sig ind i afghanernes 

kultur, historie og ikke mindst deres måde at tænke på. Det er et 

land med nogle helt andre forudsætninger, end vi kan forestille os, 

der er blevet kastet op i luften. Og hvis landet skal samles igen, skal 

det have hjælp udefra. Men det skal ske på afghanernes egne præmisser, 

og man skal ikke forsøge at trække en skræddersyet samfundsmodel 

ned over hovedet på dem. Det vil ikke holde i længden. 

Tilbage på fodpatruljen i Gereshk er der kommet en smule mere 

liv i gaderne. Ronni Bothmann kommer i snak med en hel del midaldrende 

mænd og en masse nysgerrige og smilende børn i løbet af 

den times tid, patruljen varer. Og hver gang den høje dansker stopper 

for at tale med folk, kommer der flere til. Måske for at lytte. Måske 

af nysgerrighed. Måske fordi de har noget på hjerte. 

Men uanset hvad de kommer for, er der to ting, der er sikkert: De 

har fået stukket én af Ronni Bothmanns mange små fortrykte sedler 

i hånden, og i fald de skulle støde på Taleban-militsfolk i nabolaget, 

er de ikke længere i tvivl om, hvilket nummer de skal dreje for 

at få fat i ISAF’s hotline. 

Influence-enheden med betegnelsen S9 er også en realitet på 

DANCON/ISAF Hold 6, der netop er landet i Helmand-provinsen. 

På det nyankomne hold er den danske CIMIC-enhed desuden blevet 

en integreret del af Influence-sektionen.

2 

 

 

 

 

 

 

fra 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ring 49 17 01 94, og hør hvor billigt du kan få det 

fra

Af redaktør Henning Lahrmann 

Fotos: Peter Eilertsen 

12 nr. 7/2008 FORSVARETS LEDELSE 

Ny 

forsvarschef 

værdsætter loyalt officerskorps 

- Jeg håber at få skabt et miljø i Forsvaret, hvor vi kan tage åbne og frie drøftelser 

internt i organisationen, siger den nye forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen, 

som går ind for frihed under ansvar 

Danske Officerer bad om et interview med den nye 

D 

forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen (56), om 

hans erfaringer med det nuværende forsvarsforlig og 

ønsker til det kommende. Samtalen fandt sted i juni, 

samme dag som general Jesper Helsø holdt afskedsreception 

på Holmen for Forsvarets ansatte. Salut-braget og krudtrøgen 

fra haubits-kanonen, som bølgede over FKO’s bygninger, havde 

knapt lagt sig, da Deres udsendte mødte Tim Sloth Jørgensen på 

hans kontor. 

Udover emner som det nuværende og det kommende forsvarsforlig 

talte vi også om et aktuelt emne for Forsvaret, nemlig de ansattes 

ytringsfrihed: 

- Mange af HOD’s medlemmer, unge som ældre, er begyndt at 

skrive indlæg om Forsvarets fremtid og indholdet af en ny forsvarsordning, 

og tidligere skrev en håndfuld premierløjtnanter i Danske 

Officerer om bl.a. behovet for ordentligt materiel til at gennemføre 

den missionsorienterede uddannelse samt manglen på reservedele 

til missionerne. Hvordan er dit forhold til de ansattes ytringsfrihed 

omkring sådanne emner? 

Åbenhed kontra loyalitet 

- Det ligger mig meget på sinde at få skabt en god arbejdsplads – også 

for officerer. Men mit princip er: Frihed under ansvar, siger den 

nyudnævnte admiral, som fylder 57 år til oktober. 

- Jeg går ind for så megen åbenhed som muligt og gerne debat. 

Jeg håber at få skabt et miljø i Forsvaret, hvor vi kan tage åbne og 

frie drøftelser internt i organisationen på lokalt niveau og i vore egne 

medier. På et tidspunkt må der tages en beslutning, og så forventer 

jeg selvfølgelig som alle andre topchefer, at alle arbejder loyalt 

og engageret for at føre beslutningerne ud i livet. Så derfor: Husk, at 

der er et ord, som hedder „javel“. 

I fremtiden vil der sikkert komme upopulære ting, som jeg – som 

forsvarschef – skal gennemføre, men som politikerne har truffet 

beslutning om. 

Jeg ved godt, at vi har ting, der kan gøres bedre i Forsvaret, og at 

vi har et stykke vej endnu. Det er min hensigt at få det hele til at 

fungere, men folk kommer til at vænne sig til, at jeg er kontant i 

mine udmeldinger. 

- Der er bestemt nogle områder, vi skal se nærmere på for at få 

dem til at fungere optimalt, fastslår Tim Sloth Jørgensen, som 

værdsætter, at Forsvaret har et utrolig loyalt officerskorps. – Det tager 

jeg hatten af for, siger han. 

Har fået et ønskejob 

Efter 30 års tjeneste i Forsvaret nåede Tim Sloth Jørgensen i år den 

høje post som forsvarschef, og han kalder det for sit ønskejob. Den 

nyudnævnte admiral er både stolt og glad for at skulle lede Forsvaret 

gennem en utroligt spændende periode. 

For præcis seks år siden startede han som chef for Forsvarsstaben 

i Vedbæk. Forinden havde Tim Sloth Jørgensen gennem to år været 

chef for Søværnets Operative Kommando. Efter udnævnelsen til 

premierløjtnant i 1978 gjorde han i mange år tjeneste med/i torpedobådene. 

I årene 1993-94 fungerede Tim Sloth Jørgensen først 

som næstkommanderende og siden som chef på en korvet. 

Herudover har den nye forsvarschef været sagsbehandler i Forsvarsministeriet 

og sektions- og afdelingschef i Forsvarskommandoen. 

Fra et tidligere interview her i bladet ved vi, at mens Tim Sloth 

Jørgensen fulgte sine historiestudier på Københavns Universitet, 

blev han bidt af at blive officer i søværnet, selvom værnepligtstiden 

havde været en skuffelse. Og i løbet af en uge kom han på Søværnets 

Officersskole, på den operative linje. Her blev der stillet krav 

om en noget anden arbejdsmoral end på universitetet, hvor der var 

fuld frihed, få undervisningstimer og forberedelse hjemmefra, fortalte 

Tim Sloth Jørgensen, som trods alt blev den bedste i en lille 

klasse på fem kadetter. 

Dyre internationale missioner 

Forsvarschefen synes, at det er for tidligt at løfte sløret for indholdet 

i Operation Bedre Hverdag, Mark II. Han forventer, at der kan 

siges noget mere præcist i løbet af efteråret. 

- De 66 tiltag, som vi arbejder med i dag, er jo spredt ud over hele 

Forsvaret – i en bred byge. Målet og filosofien bag Operation Bedre 

Hverdag, Mark II er færre tiltag og udbygning af de kendte. Kendsgerningen 

er jo, at vi ikke kan gøre meget for alle på én gang, siger 

Tim Sloth Jørgensen, som gerne vil informere i stor skala om Operation 

Bedre Hverdag, Mark II, når planen er klar. 

På vores spørgsmål om det kunne være en god idé at indbygge 

en økonomisk „buffer“ i det nye forsvarsforlig til uforudsete hændelser, 

så mål og midler kommer til at hænge sammen, svarer forsvarschefen: 

- Under tilblivelsen af det nuværende forlig diskuterede vi problemet. 

Men en buffer skal jo finansieres, og politikerne krævede, 

at der skulle være tale om konkrete tiltag. Vi skulle f.eks. pege på en 

kapacitet, som så skulle udgå. Problemet var, at hvis vi senere fik 

råd, kunne vi ikke genopbygge den igen. 

- For mig er der ingen tvivl: Mål og midler skal hænge sammen, 

fastslår Tim Sloth Jørgensen. Derfor er det ikke nødvendigt med en 

økonomisk buffer. 

I den nuværende forsvarsordning, som blev skabt på grundlag af 

Forsvarskommandoens såkaldte „K-notat“ (et militærfagligt kapacitetsnotat), 

som blev udviklet efter lanceringen af „bar mark“princippet, 

beskrev vi den sluttilstand, som Forsvaret skulle befinde 

sig i, når forligsperioden udløb. Overordnet var det Forsvarets 

ønske at have så mange operative kapaciteter som muligt i forhold 

til den økonomi, politikerne bevilgede, forklarer Tim Sloth Jørgen-

sen, som fortæller, at der blev afsat ekstra midler til drift. Men de 

dele af forsvarsforliget hænger ikke sammen mere: 

- Det var jo umuligt at se frem i tiden. Missionerne er blevet skarpere 

og skarpere. I dag oplever soldaterne sig selv som i en krigslig- 

FORSVARETS LEDELSE 

nr. 7/2008 

- Det ligger mig meget på sinde at få skabt en god arbejdsplads – også 

for officerer, siger Forsvarschefen, admiral Tim Sloth Jørgensen. 

13 

nende situation, og det er vores erfaring, at det er blevet voldsomt 

dyrt at køre missionerne. Afstandene er store, og logistikken bliver 

særdeles vanskelig. F.eks. holder køretøjerne ikke så længe, som de 

gør herhjemme. 

Vi har fået et stort forbrug af ammunition og materiel. Det er ikke 

som i årene 1964-92, hvor Danmark havde en fredsbevarende 

FN-styrke på ca. 2.000 mand udstationeret på Cypern. Her sendte 

vi store mængder ammunition og udstyr af sted for at få det meste 

ubrugt hjem igen. 

En anden ting ved vores missioner i bl.a. Afghanistan er vores 

krav til pansring og beskyttelse af den enkelte soldat mod f.eks. 

vejsidebomber. 

Mål og midler har kun kunnet hænge sammen på grund af den 

aktuelle personalemangel – desværre, siger den nytiltrådte forsvarschef. 

- Min målsætning for det næste forsvarsforlig er igen at prøve at 

få skabt et højt professionelt forsvar. Vi vil lægge op til at give soldaterne 

en god og rigtig uddannelse til at løse deres opgaver, sørge for 

at de får en fair løn (hvad det så end er?), får gode faciliteter og et 

godt udstyr til at gennemføre uddannelserne. 

Et traditionelt forlig 

Admiral Tim Sloth Jørgensen kommer ind på sammenhængen 

mellem forsvarsstrukturen efter et nyt forsvarsforlig og det internationale 

engagement: 

- Vi ønsker at køre videre fra, hvor vi står i dag. Det vil være kapacitetstilgangen, 

som er grundlaget. Denne gang bliver det et traditionelt 

forlig. Vi trækker på vores erfaringer og ser på, hvad vi 

mangler, og hvor vi skal tilføje noget. 

Når man taler om mål og midler, skal man være opmærksom på, 

at det danske personel i missionsområderne stiller høje krav i forhold 

til andre nationers soldater, som vi opererer sammen med i 

f.eks. Helmand. 

FKO’s tilgang til arbejdet med oplæg til Forsvarskommissionen 

og forslag til en ny forsvarsordning er de ressourcer, der kan stilles 

til rådighed for Forsvaret, og i sidste ende er det jo en politisk afgørelse, 

hvor stort forsvarsbudgettet skal være. 

- Vi forholder os naturligvis til samtænkning ude i missionsområderne, 

f.eks. i Afghanistan. I den forbindelse studerer vi også regeringens 

rapport om „Den danske indsats i Afghanistan 2008 – 

2012“, hvor vi overvejer, hvordan vi i praksis kan udmønte den. 

Det er meget afgørende for, hvordan Forsvaret skal se ud de kommende 

år. 

Hertil kommer, at der i øjeblikket er nedsat to arbejdsgrupper, 

hvor den ene ser på Forsvarets skolestruktur og den anden på kommandostrukturen. 

Det er områder, som politikerne bad om allerede 

i forbindelse med det nuværende forlig, fortæller den nye forsvarschef.


14 nr. 7/2008 KOMMENTAR OM PERSONALELEDELSE 

At være 

offentligt ansat 

er ikke et kald 

Ansatte i den offentlige sektor savner anerkendelse og tillid 

fra deres chefer – i Forsvaret er der også behov for dialog 

mellem medarbejderen og chefen 

At være sygeplejerske, politimand, folkeskolelærer 

A 

eller officer i Forsvaret var tidligere et kald. Den opfattelse 

blandt såvel de offentligt ansatte som blandt 

borgerne forsvandt som dug for solen, da Danmark 

blev ramt af det økonomiske opsving omkring årtusindeskiftet. 

Samtidig med højkonjunkturen og boligprisernes himmelflugt 

forsvandt de offentligt ansattes loyalitetsfølelse over for deres arbejdsgivere. 

I dag er vi havnet i en situation, hvor de ansatte kræver mere i 

løn eller søger over på det private arbejdsmarked – à propos den store 

afgang fra Forsvaret. 

Adjunkt i sociologi Rasmus Willig, som er forsker på Roskilde 

Universitetscenter og formand for Dansk Sociologforening, mener, 

at lønkravene dækker over manglende anerkendelse, tabt identitet 

og en følelse af mistillid, som er væltet ind over de offentligt ansatte 

sammen med et øget krav om dokumentation. 

En undersøgelse fra begyndelsen af august i år støtter Rasmus 

Willigs synspunkt. Kun 46 procent af Danmarks 1. linjeledere føler 

sig værdsat og anerkendt. Bedre ser det ud, når man bevæger sig 

øverst op i ledelseslagene, hvor 68 procent af toplederne føler, at de 

bliver værdsat. Det viser tal fra Det Danske Ledelsesbarometer, som 

er udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen 

ved Århus Universitet. 

- En anerkendende virksomhedskultur er nødvendig for at sikre 

motivation og engagement på ledergangen og blandt medarbejderne. 

Ved at give sig tid til at sætte sig ind i hinandens situationer 

skaber man positive og ligeværdige relationer mellem medarbejderne, 

mellemlederne og topledelsen, hvor alle føler, de bliver respekteret, 

siger Henrik Kongsbak, ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation. 

Konklusionen i en nylig undersøgelse fra HK lød tilsvarende, at 

chefer er for dårlige til at rose og anerkende deres medarbejdere. 

Halvdelen af HK’s medlemmer føler, at chefen ikke værdsætter 

dem efter fortjeneste. 

Muligvis vil dette billede ændres ad åre. Et støt stigende antal 

danske arbejdspladser genlyder nemlig lige nu af en stærk vilje til 

at omvende sig fra en problemfikseret kultur til fordel for en mere 

anerkendende kultur, mener man i HK. 

Operative vilkår i centrum 

De øgede krav til dokumentation kender Forsvarets officerer fra deres 

dagligdag. Men officerer vil hellere respekteres for deres militære 

profession. Specialkonsulent i Forsvarskommandoen Stefan 

Ring Thorbjørnsen hæftede sig i sin PhD-afhandling, som han forsvarede 

sidste år, især ved to overordnede udviklingstendenser i 

Forsvaret, nemlig for det første politikernes krav om stadig øget 

dansk deltagelse i en række internationale, militære operationer og 

for det andet statens pres om en større detaljeringsgrad når bl.a. 

Forsvaret skal redegøre for anvendelsen af sit ressourceforbrug. Her 

peger han på nødvendigheden af at indføre et omfattende IT-system 

(DeMars) i Forsvaret. 

Stefan Thorbjørnsen, som mener, at officerens kriger-rolle dårligt 

passer sammen med rollen som virksomhedsleder, forklarer, at 

baggrunden for indførelsen af et ressourcestyringsværktøj i Forsvaret 

i 1998 var den offentlige sektors stigende interesse for at have 

kontrol med, hvad de offentlige udgifter blev brugt til. 

- En hybrid identitet mellem operative [færdigheder] og managementfærdigheder 

kan identificeres på overfladen, men der er ikke 

tvivl om, at officerernes professionsidentitet er stærkt knyttet til 

de særlige operative vilkår, der er eksistensberettigelsen for den militære 

profession, konstaterer Stefan Thorbjørnsen. 

Behov for dialog om ledelsesudvikling 

Forsvarets nylige undersøgelse vedrørende årsagerne til den ekstraordinært 

store afgang af personel viser ikke specifikt, om f.eks. officerer 

forlader Forsvaret på grund af manglende anerkendelse af deres 

militære profession. Det nærmeste, man kan komme, er, at rapporten 

i overskrifter angiver, at officerernes væsentligste årsager til 

afgangen er: utilfredshed med jobbets indhold, udsendelse, karrieremuligheder 

samt personaleadministration. 

Rapportens forfattere konstaterer, at sammenlignet med den seneste 

afgangsrapport er den eneste ændring her, at officersgruppen 

nu også peger på personaleadministration som en væsentlig 

årsag til fratrædelsen, og det hedder videre: 

„Analysen indikerer, at officersgruppen adskiller sig fortsat fra 

de øvrige grupper blandt andet ved, at officererne fokuserer mindre 

på løn og mere på de faglige og personlige udviklingsmuligheder. 

Dette er et signal om at vægte uddannelses- og karriereplaner 

højere. Samtidig bør den daglige dialog også afspejle behovet for ledelsesudvikling“. 

Rapporten om afgangsinterview slutter med at give et par konkrete 

forslag til en styrkelse af fastholdelse. Rapportens forfattere konstaterer, 

at „forsvarsforliget og de politiske forventninger til Forsvarets 

ydeevne er en del af rammerne for forandringerne. Men lige så vigtig 

er forandringen som følge af samfundsudviklingen, som f.eks. 

påvirker den enkelte til at se på arbejdspladsen på en anden måde 

end for bare 10 år siden“.

Udover at overveje konkrete tiltag i forhold til utilfredshed med udsendelse, 

ledelse, jobbets indhold samt løn anbefaler rapporten, at 

Forsvaret overvejer på det helt praktiske plan at prioritere den løbende 

kontakt med personellet og måske især officersgruppen. 

Herved kan Forsvaret i tide spotte utilsigtede fratrædelsesrisici, 

skriver forfatterne, som anbefaler at benytte en særlig dialogmetode 

kendt fra successionsplanlægning. 

Endvidere bør den nuværende procedure for fratrædelsessamtaler 

mellem nærmeste foresatte og den fratrædende strammes op i betragtning 

af, at så mange omtaler deres fratrædelsesovervejelser, men 

ikke kommer til den egentlige fratrædelsessamtale, hedder det. 

Har ikke arbejdsgiverens tillid 

Begrebet anerkendelse (appreciation) er i øjeblikket et mantra i personaleledelse 

– i hvert fald på det private arbejdsmarked, hvis man 

spørger HR-konsulenter. Begrebet fylder også meget i den offentlige 

politiske debat. Ifølge sociologerne knytter begrebet sig til identitet, 

kultur og politik og ikke mindst til diskussionen om, hvordan 

et retfærdigt samfund kan skabes. 

KOMMENTAR OM PERSONALELEDELSE 

nr. 7/2008 

At være udsendt på internationale missioner er krævende og tærer på familielivet. Hvis ikke Forsvarets 

ansatte får tilstrækkelig anerkendelse og møder tillid fra deres chefer, vil flugten fra Forsvaret fortsætte 

med uformindsket styrke. Foto: Morten Fredslund. 

15 

Sociologen Rasmus Willig, som er medforfatter til bogen "Anerkendelsespolitik", 

har skrevet flere bøger om emnet, og senest har han 

sammen med andre forskere udgivet bogen „Fordringen på anerkendelse“, 

som er en antologi. I sit bidrag skelner han mellem æresog 

anerkendelsesbegrebet, hvor det statiske æresbegreb oftest findes 

i lukkede og konservative miljøer, mens anerkendelsesbegrebet 

er „et mere åbent begreb, der modsvarer åbne demokratiske og kapitalistiske 

samfund“. 

Om de offentligt ansatte mener Rasmus Willig, at de føler, at det 

er vigtigere at dokumentere end at være faglige: 

- De føler sig ikke anerkendt. Hvor de før sagde: "Det kan godt 

være, at arbejdet er dårligt betalt, men det er et kald, og jeg gør en 

forskel", så vil de i dag sige: "Når det er så skidt, så vil jeg have mere i 

løn". Så er det lønnen og ikke kaldet, som betyder noget. Det bliver 

meget dyrt for samfundet. Derfor er det også paradoksalt, at registreringen 

og dokumentationen er indført med henblik på at spare 

penge og effektivisere, siger han. 

Ifølge Rasmus Willig, som Danske Officerer har talt med, er problemet 

med dokumentationen mangesidet. Først og fremmest følelsen 

af, at man ikke har den offentlige arbejdsgivers eller samfundets 

tillid (...) Det er et signal om stram styring og indskrænkning af 

faglighed. Han køber ikke styrelses- og topchefernes forklaringer 

med, at de offentlige arbejdspladser har adopteret regel- og dokumentationskrav, 

som også præger den private sektor. 

- De to er ikke sammenlignelige. Ansatte i den private sektor har 

ikke et kald. De er netop drevet af løn og springer frit mellem arbejdspladser. 

Der er heller ikke meget, som tyder på, at de ansatte i 

det private oplever mistillid fra arbejdsgiveren på samme måde, siger 

Rasmus Willig.

Af oberst Michael Bygholm, chef for Forvaltningsafdelingen ved FPT 

16 nr. 7/2008 FAQ OM TILLÆGSDANNELSE 

Den samlede vurdering kan give 

personligt kvalifikationstillæg 

Forsvarets Personeltjeneste giver sit bud på, hvordan den nye aftale om tillægsdannelse 

skal forhandles med næsten 3.000 officerer. FPT stiller spørgsmålene og svarer selv 

I september 2007 blev den nye aftale om tillægsdan- 

I 

nelse for officerer på det militære lederniveau indgået 

mellem Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

(HOD) og Forsvarets Personeltjeneste (FPT). 

Der er sagt og skrevet meget i denne forbindelse, og i 

dette indlæg vil jeg give FPT’s Forvaltningsafdelings vinkel. 

Udgangspunktet er, at der er tale om en fast størrelse på tillægspuljen, 

men at metoden for, hvorledes midlerne fordeles, er ændret. 

Den nye aftale indebærer en generel forenkling af det tidligere 

tillægssystem, og med indførelsen af officerstillægget undgår man, 

at den enkelte officer oplever ændringer i lønnen ved stillingsskift 

– også kendt under begrebet „elevatorløn“. 

Et andet markant element i den nye aftale er indførelsen af det 

personlige kvalifikationstillæg for M300-gruppen. Her er det aftalt, 

at FPT skal gennemføre forhandlinger med den enkelte officer i 

2009. Det bliver en stor udfordring for forvaltningssektionerne 

(FPT FA1 og FPT FA2), idet der i alt skal forhandles med ca. 2.900 officerer. 

FPT har dog allerede gjort en række indledende erfaringer med 

disse forhandlinger, idet der på nuværende tidspunkt er forhandlet/forhandles 

med officerer, der i 2008 har afsluttet OGU hhv. 

VUT I/L/VUT II/L, ligesom der er gennemført forhandlinger med 

officerer, der efter ansøgning er blevet tilbudt en M322-stilling. 

FPT’s samlede vurdering 

- Hvorfor er det FPT og ikke den lokale chef, der skal forhandle det personlige 

kvalifikationstillæg? 

- Eftersom det personlige kvalifikationstillæg skal forhandles på 

baggrund af en samlet vurdering af den enkeltes faglige og personlige 

kompetencer, ligger forhandlingen ved FPT og ikke den lokale 

chef. 

Fra myndighederne og derved også den lokale chef modtager 

FPT løbende bedømmelser af den enkelte officer, ligesom de årlige 

rullemøder ved myndighederne tillige bidrager til FPT’s samlede 

vurdering af den enkeltes faglige og personlige kompetencer. 

I denne samlede vurdering kan endvidere eksempelvis indgå: 

Udsendelsesegnethed, mobilitet, uddannelsesmæssig baggrund, 

erfaring, udviklingspotentiale og fleksibilitet. 

Jeg er således ikke i tvivl om, at det alene er FPT, som kan foretage 

en samlet vurdering af den enkeltes kompetencer og kvalifikationer, 

hvilket så udmøntes i en aftale om personligt kvalifikationstillæg. 

Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at det personlige kvalifikationstillæg 

ikke er møntet på at honorere indsatsen i den øjeblikkelige 

stilling. Det personlige kvalifikationstillæg skal søge at honorere 

den enkelte officer i et bredere perspektiv. Det betyder også, at 

det for den enkelte kan være endog meget svært at vurdere „retfærdigheden“ 

i eget tillæg målt mod kollegers. 

Endelig skal det bemærkes, at aftalen om tillægsdannelse fortsat 

giver mulighed for, at den lokale chef honorerer en særlig indsats 

ved éngangsvederlag. 

Hele rammen er ikke „i spil“ 

- Er der overhovedet penge til rådighed til forhandling? 

- I forbindelse med den nye aftale blev det besluttet, at ingen 

skulle gå ned i løn. Det betyder, at hovedparten af den ramme, der 

er til rådighed, er bundet af den såkaldte „tekniske overgang“. 

Eksempel: 

En M321 sad i en stilling, som gav kr. 3.000 i tillæg pr. md. 

Det „tekniske“ personlige kvalifikationstillæg, der oppebæres i 

dag, er derfor: 

Kr 3.000 fratrukket M321-officerstillægget på kr. 1.469, hvilket 

giver kr. 1.531 i „teknisk“ personligt kvalifikationstillæg. 

Lidt firkantet sagt er der ved fastsættelsen af dette tillæg ikke taget 

udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, men alene i daværende 

lønforhold. 

Det kan meget vel være, at vedkommende fortsat er dette værd – 

eller mere, men det kan også for enkelte betyde, at FPT ønsker tillægget 

forhandlet ned med baggrund i en samlet vurdering af den 

enkeltes faglige og personlige kompetencer. 

Generelt vil der blive frigivet midler i takt med bevægelser vertikalt 

mellem niveauerne, idet det er en del af aftalen, at hidtidigt personligt 

kvalifikationstillæg bortfalder ved udnævnelse. Det betyder 

samtidig, at man som nyudnævnt vil blive „målt“ mod en anden 

gruppe end tidligere. 

Afgang fra niveauet vil naturligvis også frigive midler. 

I relation til de forhandlinger, der skal gennemføres i 2009, er 

det således ikke realistisk at tro, at hele rammen er „i spil“. 

2009 vil være indledningen på en proces, hvor Forsvaret på 

længere sigt får bedre mulighed for at honorere den enkeltes kompetencer. 

„Køreplanen“ er klar 

- Kan FPT overhovedet løfte opgaven med at forhandle så mange aftaler 

på plads i 2009? 

- Ja, det er jeg overbevist om, at vi kan, men der er ingen tvivl om, 

at opgaven er stor og en ekstra belastning for udstikkerne. Forvaltningssektionerne 

har allerede en „køreplan“ klar, men det vil også 

være naivt at tro, at der ikke vil opstå situationer, hvor det ikke kører 

helt som planlagt, eller hvor der sidder officerer med forventninger, 

som ikke er blevet indfriet.

FAQ OM TILLÆGSDANNELSE 

nr. 7/2008 

Oberst Michael Bygholm var gæst ved HOD’s formandskonference i 

Faaborg, hvor han gav en orientering om FPT’s „Elektroniske Stillingsønskesystem“. 

Foto: Johnny Wichmann. 

17 

Selvom udgangspunktet er, at der skal indkaldes til forhandling ca. 

3 måneder før den enkeltes fødselsdag i 2009, vil der være en række 

situationer – fx. INTOPS, udnævnelser etc. -, som betyder, at forhandlingen 

med den enkelte kan gennemføres mere hensigtsmæssigt 

på et andet tidspunkt. Dette vil vi i FPT forsøge at tage højde 

for. 

Forvaltningsafdelingen vil snarest lægge yderligere oplysninger på 

FPT’s hjemmeside (FIIN) angående den planlagte praktiske gennemførelse.


18 nr. 7/2008 DANMARK OG FN 

Tiden er løbet fra 

SHIRBRIG 

Nordisk enighed om at spare udgifterne til FN-brigaden 

Et pudsigt sammentræf: Netop som én af SHIR- 

E 

BRIG’s „fædre“, pens. brigadegeneral Finn Særmark- 

Thomsen, udgiver sin erindringsbog „Troldmandens 

lærling“, foreslår Danmark, at FN-brigaden nedlægges 

– alternativt at Danmark og de andre skandinaviske 

lande trækker sig ud af samarbejdet. 

Finn Særmark-Thomsen var den første militære chef for SHIR- 

BRIG fra september 1997, hvor brigadens Planlægningselement 

blev indviet på Høvelte Kaserne. To år senere overdrog han ledelsen 

af SHIRBRIG til sin hollandske kollega, brigadegeneral Patrick 

Christopher Cammaert. Finn Særmark-Thomsen blev pensioneret 

den 1. august 2000. Hans internationale engagement er kendt, siden 

han i 1993-94 var FN’s første chef for den fredsbevarende styrke 

på 1.000 mand i Makedonien. Herefter blev han chef for DIB’en 

og i 1996 chef for NATO’s Nordisk-Polske Brigade i Bosnien-Hercegovina. 

Alt det kan man læse mere om i hans erindringsbog. 

Enighed om at afvikle SHIRBRIG 

Både Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen mener, at tiden 

er løbet fra SHIRBRIG, og Forsvaret ønsker at spare de 11 millioner 

kroner om året, det koster Danmark at være værtsnation for SHIR- 

BRIG’s hovedkvarter og Planlægningselement på Høvelte Kaserne. 

Idéen med brigaden var, at den skulle stilles til rådighed for FN til at 

udføre operationer efter FN-pagtens kapitel VI, d.v.s. fredsbevarende 

operationer. Indsættelse i humanitære operationer vil også kunne 

blive aktuelt. 

SHIRBRIG (The Multinational UN Stand-by Forces High Readiness 

Brigade) består af et antal enheder, som er tilmeldt brigadepuljen. 

Man kan således i en given situation sammensætte den ønskede 

styrke af specifikke bidrag til puljen. Hvis der ikke er behov for 

udsendelse af en styrke af brigadestørrelse, kan man sammensætte 

en noget mindre enhed. 

Enheder tilmeldt brigadepuljen er stationeret i deres hjemlande, 

men trænes i forhold til fælles standarder. De deltagende lande bibeholder 

deres nationale suverænitet omkring beslutning om deltagelse 

i en fredsbevarende operation. Det betyder, at selvom et 

land har tilmeldt styrker til SHIRBRIG, skal det ikke pr. automatik 

bidrage til en specifik FN-mission. Det skal i hvert enkelt tilfælde 

afgøres af det pågældende lands regering eller parlament. Ifølge 

Finn Særmark-Thomsen var tilmeldingen fra medlemslandene fra 

starten af ikke særligt tilfredsstillende. Mange af de fattige FN-nationer 

beskyldte SHIRBRIG for at være „de riges klub“. 

I løbet af de 11 år, hvor SHIRBRIG har eksisteret, har brigaden 

kun været i funktion få gange. Første missionsudsendelse var i 

2000, hvor Danmark deltog med en styrke på 316 mand i Eritrea. 

Det danske kontingent (DANCON) indgik i et halvt år i FN’s fredsbevarende 

styrke (UNMEE) på grænsen mellem de to stridende 

lande Eritrea og Etiopien. Senere bidrog SHIRBRIG med bl.a. danske 

styrker i det sydlige Sudan i 2005. Siden har brigaden kun udsendt 

mindre enheder og enkeltpersoner. 

Hellere støtte andre FN-missioner 

I sommeren 2006 fejrede SHIRBRIG sit 10 års jubilæum i forbindelse 

med, at Danmark var vært for både en konference og ceremoni 

omkring skifte af den militære chef. Det foregik på Frederiksberg 

Slot til tonerne af såvel den danske som den canadiske, den polske 

og den spanske nationalmelodi. 

Deltagerne blev budt velkommen af formanden for SHIRBRIG’s 

styringskomité, den spanske generalmajor José Antonio Segura 

Fernández. Styringskomitéen er brigadens bestyrelse. Den består af 

repræsentanter fra de 16 deltagende lande og står for den politiske 

og økonomiske ledelse af brigaden. 

Det danske styrkebidrag til SHIRBRIG består af et stabskompagni 

på ca. 195 mand og et militærpolitielement på ca. 35 mand. 

Ifølge Forsvarsministeriet er SHIRBRIG’s rolle udspillet, og Sverige, 

Norge, Finland og Danmark vil anbefale en afvikling af brigaden. 

Skulle der ikke kunne opnås enighed om det, er de nordiske 

medlemslande enige om under alle omstændigheder at udtræde af 

samarbejdet. 

Det er den fælles opfattelse blandt de nordiske medlemslande, at 

landenes fortsatte støtte til FN bedre kan ydes via andre fora. 

Blandt aktuelle danske bidrag til FN peges på, at Forsvaret i foråret 

ledsagede skibe chartret af FN’s Fødevareprogram (WFP) til Somalia 

med nødhjælp, samt at der p.t. er dansk deltagelse i den maritime 

del af FN’s mission i Libanon (UNIFIL). Herudover bidrager 

Danmark til en række FN-observatørmissioner. Samlet set har Forsvaret 

aktuelt ca. 150 personer udsendt i FN-tjeneste, oplyser Forsvarsministeriet.

Ved en højtidelighed fredag den 17. december 1999 på Høvelte Kaserne 

overdrog brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen ledelsen af SHIRBRIG til 

sin hollandske kollega, brigadegeneral Patrick Christopher Cammaert. 

Daværende socialdemokratiske forsvarsminister Hans Hækkerup (midterst) 

deltog i overdragelsesceremonien. Foto: Thomas Rønn. 

Scanfiber Composites A/S er en dynamisk og vækstorienteret 

nordjysk virksomhed, der producerer ballistiske 

beskyttelsesmaterialer baseret på avancerede 

fiberkompositter. Virksomheden som i 2006 flyttede i nyt 

flot domicil er på grund af kraftig vækst allerede i gang 

med yderigere udvidelse af domicilet og søger derfor en 

eksportsælger. 

Duharenbaggrundimilitæretkombineretmedenlyst 

til/flairforatarbejdemedsalgpåeksportmarkederne 

indenfor tekniske produkter. 

Du begår dig ubesværet på engelsk, gerne tysk og trives 

med ca. 50-60 årlige rejsedage. 

Din arbejdsform er kendetegnet ved commitment, vedholdenhed 

og drive. 

Du kommer til at indgå i et team af medarbejdere der alle 

er stærkt engagerede og som arbejder i en spændende 

branche. 

DANMARK OG FN 

nr. 7/2008 

19 

Pens. brigadegeneral Finn Særmark-Thomsens erindringer med den kryptiske 

titel „Troldmandens lærling“ udkom på eget forlag den 1. august 

2008. Bogen på 252 sider er i kommission hos Forlaget Underskoven. 

ISBN 978-87-92259-48-6, ill., kr. 249. 

Eksportsælger søges til salg af Ballistisk Beskyttelse 

Personlige egenskaber 

 

 

 

 

Faglige kvalifikationer 

 

 

 

 

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henven- 

 

Tiltrædelse snarest muligt. 

Scanfiber Composites A/S

Af KL Jakob D. Rousøe, stabsofficer ved UK Maritime Forces LEAN 

20 nr. 7/2008 LEAN I FORSVARET 

Så er Forsvaret for alvor blevet ramt af LEAN-feberen, 

S 

der, som man kan læse i 3/2008-udgaven af nærværende 

tidsskrift, indledningsvis har holdt sit indtog i 

Forsvarets støttefunktioner med lovende resultater til 

følge. Man fornemmer, at hvis det stod til de i artiklen 

interviewede LEAN-mentorer og –managere, kan det kun gå for 

langsomt med en mere gennemgribende implementering af LE- 

AN-konceptet i den resterende del af støttetjenesterne. Jeg tror, vi 

er mange, der er fascineret af LEAN-idéen, men jeg er bange for, at 

vi risikerer at gøre os selv en bjørnetjeneste, hvis LEAN-tankegangen 

ikke bliver justeret til at passe ind i den på mange måder unikke 

virksomhed, Forsvaret er. Sker denne justering ikke, vil vi efter min 

mening sælge ud af Forsvarets fælles identitet. En identitet, der er 

blevet udfordret gennem de sidste årtiers til tider ukritiske leflen for 

handelsrelaterede ledelsesteorier og styringsredskaber. 

Problemet ligger i en indbygget behovskonflikt 

På trods af begejstringen over pilotprojekternes lovende resultater 

kan man mellem linjerne i den førnævnte artikel fornemme de 

modsætningsforhold, der ligger i at introducere LEAN i Forsvaret. 

Hvordan kan man eksempelvis på den ene side argumentere for, at 

en succésfuld LEAN-proces kræver fuldt engagement fra hele organisationen, 

og så på den anden side understrege, at den operative 

del af Forsvaret ikke egner sig til LEAN (for mange ubekendte faktorer)? 

Hvis jeg har forstået LEAN-tankegangen korrekt, handler den 

i store træk om at skære de arbejdsprocesser fra, der ikke skaber 

værdi for kunden. Forsvarets operative output er jo netop „virksomhedens“ 

kerneprodukt og det, der skaber værdi for Forsvarets 

kunder – politikerne og derigennem danskerne. Hvis den operative 

del af Forsvaret ikke indgår i LEAN-ligningen, er jeg bange for, at resultatet 

kan blive en organisation, der ikke vil kunne reagere på 

ændringen i „kundens“ ønsker og derfor være optimeret til det øjebliksbillede, 

hvor den pågældende del af Forsvaret blev LEAN’et. 

Hermed er der fare for, at man går glip af den omstillingsparathed, 

der ellers er en vigtig del af LEAN-konceptet. 

LEAN er udviklet til produktionsvirksomheder 

Der er ingen tvivl om, at handelshøjskolernes lærebøger i LEANmanagement 

og -produktion passer bedst på virksomheder, hvis 

produktegenskaber og værdi er lette at måle og føre tilbage på led i 

produktionsprocessen. Det er da også af samme grund, at Forsvarets 

støttefunktioner appellerer mest til at blive LEAN’et. Succéshistorien 

om FKIT, der forbedrede deres produktivitet med 78 % efter 

Kaptajnløjtnant Jakob D. Rousøe 

er p.t. stabsofficer ved UK Maritime Forces 

at være blevet LEAN’et, er et godt eksempel på, hvordan man kan få 

dele af Forsvaret til at ligne lærebogseksemplet, hvis man opdeler 

organisationen i tilstrækkeligt små kasser. Det er vigtigt for mig at 

understrege, at jeg på ingen måde forsøger at sætte spørgsmålstegn 

ved det fornemme resultat, FKIT har opnået, eller tage æren fra de 

unægteligt dygtige FKIT-medarbejdere og LEAN-managere, der 

sammen har skabt denne betydelige forbedring. Min pointe er, at 

der er tale om en, på overfladen, lukket institution i institutionen, 

der med dens nuværende opgaver og produkter har været ideel 

som pilotprojekt for FKO’s optimeringssektion. Det samme gør sig 

gældende med hensyn til Forsvarets LEAN-eksperters næste udfordringer, 

der er at finde inden for den værnsfælles materieltjeneste. 

Dog vil denne hermetiske adskillelse mellem støttetjenester og den

operative struktur ikke kunne fastholdes. Det er min overbevisning, 

at man i takt med, at LEAN-projekterne griber om sig, vil møde 

betragtelige udfordringer og problemer med at få Forsvarets institutioner 

til at passe til teoribøgerne. Fristelsen til at opsætte forudsætninger 

og udføre kunstgreb for at få teori og praksis til at mødes 

vil være til stede, hvilket paradoksalt nok på længere sigt vil undergrave 

selve LEAN-konceptet. 

LEAN i Forsvaret 

Som jeg indledningsvis nævnte, ligger problemet i, at Forsvarets 

kerneprodukt ikke umiddelbart passer ind i LEAN-managementog 

-produktionskonceptet. Af samme årsag har man i pilotprojekterne 

valgt at fokusere på afgrænsede områder i Forsvaret, der har 

en tydelig „produktionslinje“ og derfor umiddelbart er lette at LE- 

AN’e. Desværre har dette valg af metode den svaghed, at procesmanagement 

(et af LEAN-managementtankegangens hovedprincipper) 

bliver vanskeliggjort, idet man ved afgrænsningen får opdelt 

virksomheden i isolerede kasser eller siloer, som alt andet lige vil 

modarbejde procesoptimeringsmuligheder på tværs af organisationen. 

Ønsker man procesoptimering på tværs af organisationen, 

kan det kun gennemføres gennem en organisatorisk helhedsanskuelse. 

En overbevisning, der bakkes op af Forsvarets egne LEANmanagere. 

Samtidig kan det at LEAN’e fra bunden have vanskeligt ved at 

sikre, at processens succéskriterier forankres i Forsvarets kerneprodukt. 

Ovennævnte skal ikke så tvivl om, at mange af LEAN-tankegangens 

pointer med sikkerhed kan styrke Forsvarets arbejdsprocesser, 

men det kræver, at implementeringen sker i den rette kontekst, 

hvis de skitserede ulemper skal minimeres. 

LEAN skal ikke stå alene 

Hvordan tilpasser man så LEAN-konceptet til Forsvaret? Jeg tror, at 

man i stedet for at LEAN’e fra bunden skal tage udgangspunkt i et 

ledelses- og styringsredskab, der benytter Forsvarets operative output 

som succéskriterium, og lade dette styringsredskab definere 

succéskriterierne for støttestrukturens LEAN-projekter. Derved vil 

vurderingen af, hvorvidt en arbejdsproces virker værdiforøgende 

på slutproduktet eller ej („waste“), blive dynamisk, idet kriterierne 

vil blive opdateret i takt med, at der opstår ændringer i Forsvarets 

politisk givne opgavesæt. 

Et sådant ledelses- og styringsredskab findes allerede i form af effektbaseret 

planlægning og ledelse (Effect Based Approach (EBA)), 

LEAN I FORSVARET 

nr. 7/2008 

21 

der er blevet udviklet gennem de seneste godt ti år som en metode 

til at styre og måle operationer af længerevarende karakter, som eksempelvis 

tilfældet har været med operationerne i Kosovo, Afghanistan 

og Irak. Det har dog vist sig, at værktøjet ligeledes kan benyttes 

som mere traditionelt ledelsesredskab samt til virksomhedsstyring 

af forsvarsrelaterede organisationer. 

LEAN og EBA har mange fællestræk 

På trods af de forskelligartede oprindelsessteder har LEAN og EBA 

meget til fælles. Begge metoder bygger på slutproduktet som værende 

altafgørende for styringen af processen. Ligeledes fokuserer 

begge metoder på processer frem for funktioner, hvilket i effektbaseret 

terminologi betegnes som effekter, der opnås gennem samvirketænkning 

(procesmanagement på tværs af funktioner). Sluttelig 

benytter LEAN-management såvel som EBA sig af indikatorer 

til måling af målkriterier, der tager udgangspunkt i relevansen for 

slutproduktet. Disse indikatorer benævnes henholdsvis Key Performance 

Indicators (KPI) og Measurement of Effect (MoE). 

LEAN-managements og EBA’s ensartethed i metodik åbner derved 

mulighed for en relativt simpel sammenkobling af de to. 

Løsningsforslag 

Hvis Forsvaret ønsker, at LEAN-filosofien succésfuldt, også på 

længere sigt, skal effektivisere Forsvarets støttetjenester, må LEANprojekterne 

tage afsæt i en operativ, effektbaseret ledelsesvision, 

hvis design giver støttetjenesterne mulighed for at hænge deres 

Key Performance Indicators op på en ønsket overordnet effekt 

(mission). Kun derigennem vil man fremtidssikre, at FKIT og andre 

støtteelementers arbejdsprocesser ikke bare er effektive, men vedbliver 

at være relevante. 

Samtidig vil det være ikke bare befriende, men også særdeles effektfuldt 

igen at få et af Forsvarets egne ledelses- og styringsredskaber 

i centrum for organisationens udvikling. Dette forklares ved, at 

EBA har den styrke, at teorien er udviklet med henblik på dette særegne 

miljø, og da EBA samtidig allerede bliver undervist og forsket i 

på det værnsfælles akademi, vil en implementering relativt let 

kunne gennemføres (managerne er allerede derude). Tillige vil et 

overordnet koncernsprog så godt som sikkert styrke fællesfølelsen i 

Forsvaret og derigennem den i indledningen nævnte identitet, der 

skal være med til at fremtidssikre Forsvaret. 

Så hvorfor ikke på denne måde lade os løfte Forsvarets arv og 

komme tilbage i den ledelsesmæssige førertrøje efter disse for mig 

at se mange år med stor civil, ledelsesteoretisk dominans.

Af journalist Niels Peter Arskog, Linköping, Sverige 

22 nr. 7/2008 FLYKAPLØBET 

Gripen NG er foreløbig en demonstrationsmodel og en testplatform for fremtidige 

versioner af Gripen, der i sin oprindelige og første version fløj i 1988. 

De første Gripen-kampfly blev leveret til det svenske flyvevåben i 1996. 

Nordmændene er stærkt interesserede i 

Gripen NG 

Både det danske og det norske flyvevåben skal snart beslutte sig for nye kampfly til 

afløsning for F16, men medens Danmark tilsyneladende holder fast ved det amerikanske 

udviklingsprojekt JSF (F35 Lightning II), er Norge blevet stærkt interesseret i det svenske 

Gripen Next Generation-projekt, som også Indien og Kroatien har vist interesse for 

Den norske forsvarsminister, Anne-Grete Strøm-Erich- 

D 

sen (Arbejderpartiet), var med i forreste række sammen 

med sin svenske kollega, Sten Tolgfors (Moderaterna), 

da SAAB-flyfabrikkerne i Sverige i slutningen af 

april præsenterede demomodellen af det nye Gripen 

Next Generation-kampfly, som også Danmark har fået tilbudt. 

Danmark var langtfra så prominent repræsenteret ved præsentationen 

af flyet, men der var dog et par embedsmænd med. Og desuden 

omkring 600 gæster fra hele verden – militære nøglepersoner fra 

både svensk, norsk, estisk, tjekkisk, kroatisk, ungarsk, bulgarsk, thailandsk, 

sydafrikansk, indisk, pakistansk og en række andre landes 

flyvevåben samt andre repræsentanter fra en lang række europæiske, 

afrikanske, latinamerikanske og asiatiske lande udover militærattachéer 

fra ganske mange fremmede ambassader i Sverige. Og så 

journalisterne – internationale flyskribenter og militærkorrespondenter. 

Udover de mere kendte publikationer og medier sandelig også 

en hel gruppe fra sydkoreanske medier, som har tolket hjemlige 

signaler om, at deres regering kunne være interesseret i SAAB’s nye 

kampfly (og SAAB’s 2000 Erieye AEW&C-overvågningsfly). 

Det var naturligvis ikke den endelige version af Gripen NG, som 

blev præsenteret for de mange gæster i den store hangar ved fabrikkerne 

i Linköping, men den demonstrationsmodel, som indeholder 

NG’s væsentligste egenskaber, men også er udviklingsplatform 

for NG på en række områder, hvor udviklingen går stærkt, og hvor 

teknologien af i dag om seks-otte år vil være håbløst forældet. 

Gripen NG-demoen er faktisk en ombygget to-sædet JAS 39B 

Gripen, som har gjort tjeneste i det svenske flyvevåben, men siden 

er blevet opgraderet til den nyeste Gripen D-standardversion og nu 

yderligere er opgraderet og bygget om med blandt andet 3.500 nye 

dele, så den er en demo- og testudgave af Gripen Next Generation. 

Altså en slags Beta-version med udstyr og systemer, der skal udvikles, 

afprøves, justeres og rettes til igen og igen, indtil man har fundet 

den optimale konstruktion af kampflyet, dets våben og dets systemer 

og i de versioner, som præcis passer de enkelte kunder. 

Udviklingsplatform 

Som den administrerende direktør for Gripen International-divisionen 

hos SAAB, Johan Lehander, sagde det ved præsentationen 

af demonstrations-Gripen’en, så vil flyet være en platform for udvikling 

og innovation over de kommende år, og den endelige Gripen 

NG-version vil være endnu mere avanceret på alle områder, 

end selv Gripen Demo er i dag. 

For eksempel ved producenten allerede nu, at det meget avancerede 

AESA-radarsystem, som er monteret i demoen, vil blive yderligere 

udviklet frem mod den endelige version, at bredbånds-satellitkommunikationssystemet, 

som bruger et kommercielt iridium-system, 

heller ikke er den endelige version. Demo’en er ikke udstyret 

med hele den ekstra brændstofkapacitet, som vil indgå i NG-versionen, 

og selv om det nye og meget imponerende MAWS-advarselssystem 

mod indgående missiler er avanceret i forhold til lignende 

systemer i dag, er en ny generation på vej. Og medens Gripen 

Demo skal afprøve mange nye våbensystemer, så vil Gripen 

NG til sin tid være udviklet til at benytte de absolut nyeste våben, 

som end ikke er færdigudviklede i dag. 

Indtil nu gør Gripen tjeneste i fire landes flyvevåben, nemlig 

Sveriges, det ungarske, det tjekkiske og det sydafrikanske, og et 

femte land har netop bestilt Gripen til levering fra 2011, nemlig 

Thailand, som baserer hele sit luftforsvarssystem på Gripen. Desu-

Blandt de mange gæster ved præsentationen af 

den nye generation af kampflyet Gripen var den 

norske forsvarsminister, Anne-Grete Strøm-Erichsen 

(Arbejderpartiet). Norge er i slutfasen af beslutningsprocessen 

for indkøb af F16-flyets afløser 

til det norske flyvevåben, som har fået tilbudt 48 

Gripen NG til levering fra 2015. Og nordmændene 

har vist stor interesse for det svenske kampfly, som 

allerede er leveret (i C- og D-versionerne) til to andre 

NATO-lande, nemlig Den Tjekkiske Republik 

og Ungarn. 

den anvender The UK Empire Test Pilots’ School (ETPS) Gripen ved 

uddannelsen af testpiloter overalt i den engelsktalende verden. 

De fly, der er i tjeneste i dag, er alle af enten C- eller D-versionerne, 

som naturligvis bygger på de oprindelige A- og B-versioner. De 

kommende års leverancer af Gripen får betegnelserne E og F og vil 

kun være skridt på vejen mod NG-modellen, som SAAB regner 

med at have klar til levering fra 2015, altså netop når Norge og Danmark 

planlægger at udfase de nuværende Lockheed Martin F16kampfly. 

Som afslutning på præsentationen i Linköping af SAAB’s nyeste 

bud på fremtidens kampfly gik en eskadrille Gripen-fly i luften og 

gav et timelangt, imponerende luftshow. 

Den indiske ambassadør i Sverige stod med sin medarbejderstab 

ved siden af Danske Officerers udsendte medarbejder under luftshowet, 

og han var imponeret og ringede flere gange på sin mobiltelefon 

hjem til Indien for at udtrykke det. Indien er blandt de lande, 

som netop nu overvejer køb af Gripen NG. 

Konkret tilbud 

Norge fik nogle dage efter præsentationen af Gripen Demo på fabrikken 

i Linköping et konkret tilbud fra SAAB på køb af 48 Gripen 

NG – og tilbuddet omfattede også »et bredt spektrum af svensk 

samarbejde med norske industrivirksomheder«. Ifølge SAAB har 

industrisamarbejdet en større værdi end selve den mulige flyordre. 

Norske – og danske – virksomheder er engageret i Gripen NG-projektet. 

Blandt andre norske Thales, som deltager i radarudviklingen, 

og Jotne, som leverer dataudvekslingssystemet EPMT (Jotne 

leverer faktisk også systemet til Eurofighter og den europæiske 

rumfartsorganisation ESA). 

FLYKAPLØBET 

Første i en ny generation 

nr. 7/2008 

Gripen NG bliver væsentligt forbedret i forhold til de aktuelle 

C- og D-versioner, som flyver for fire landes flyvevåben i 

dag. Ændringerne er foreløbig samlet i Gripen Demo, som 

skal udvikle sig til Gripen Next Generation. 

Der er ændringer i flyets ydre; især bemærker man, at 

landingsstellet er flyttet, og der er blevet plads til både ekstra 

pyloner og større brændstoftanke i flyet. Men det er inde 

bag flyets overflade og i flyets ydeevne, de største fornyelser 

ligger. 

Flyets længde er der ikke rørt ved – 14,1 meter, vingespændet 

er også uændret 8,4 meter. Men i modsætning til 

de eksisterende Gripen, som har 8, har demoen 10 våbenstationer. 

Dødvægten er der ikke rørt meget ved – fra 6.800 

kg. til nu „under 7.000 kg.“ 

Men Gripen Demo har øget brændstofbeholdningen med 

40%, især fordi landingsstellet er flyttet fra flyets bug til ud 

under vingerne, som har fået en lidt ændret struktur, men 

grundlæggende er uforandret. Demoen har også fået plads 

til nye 450 US gallon-droptanke til brændstof under vingerne, 

hvilket altså med den øgede brændstofkapacitet i de 

indre tanke giver 1.400 kg. ekstra brændstof og dermed også 

øget rækkevidde. 

Den største ændring for demoen og dermed NG-versionen 

er en total udskiftning af motoren. Den gamle Volvo Aero 

RM12 bliver pensioneret og afløses af General Electrics 

F414G Turbofan, der giver 25 procent mere kraft. Det har så 

krævet en mindre ombygning af flyets motorhus og gør, at 

den nye motor ligger lidt højere end RM12’eren. Også luftkanalerne 

er ændret, så de giver øget luftindtag til den kraftigere 

motor, som i modsætning til forgængerens 18.000 

punds tryk kan yde over 22.000 punds tryk. Nyttelasten er 

øget med 1.000 kg. til 6.000 kg., og den maksimale startvægt 

er øget med 2.000 kg. til 16.000 kg. 

Gripen er nu udstyret med den meget avancerede Active 

Electronic Scanned Array-radar og et sæt helt nye avionics 

og missionssystemer, ligesom Gripen Demo er udstyret med 

bredbånds UHF video-datalink, som kan bruges i kommunikationen 

med landstyrker under luftstøtteoperationer. Flyet 

er udstyret med et avanceret advarselssystem mod indgående 

missiler (MAWS) baseret på det oprindelige SAAB 

Avitronics MAW300-system, men også udvidet med fire nye, 

ultraviolette advarselsmodtagere. 

23 

Industrisamarbejde, eller på godt, gammelt dansk: modkøb, er også 

på dagsordenen for den danske regering. Selv om Dansk Institut 

for Militære Studier i en rapport i efteråret 2007, “Danmarks behov 

for kampfly“, udtrykkeligt siger: “Hensyn til indirekte støtte af nationale 

industriinteresser bør ikke indgå i vurderingen“. 

SAAB gav samme dag et lignende konkret tilbud på 126 Next Generation 

Gripen, nemlig Gripen IN, til det indiske flyvevåben, som 

også om 6-7 år skal have leveret nye kampfly. 

f fortsættes

24 nr. 7/2008 FLYKAPLØBET 

Den svenske forsvarsminister, Sten Tolgfors (Moderaterna), var naturligvis 

med ved præsentationen af Gripen NG, som han da også hyldede 

i en tale, før flyet blev „afsløret“. 

Allerede før præsentationen af Gripen NG havde Kroatien selv 

henvendt sig til SAAB med ønske om tilbud på 12 Gripen NGkampfly 

– og det tilbud tygger de stadig på. 

Både Norge og Danmark mener at have brug for 48 erstatningsfly 

for F16. Medens den norske regering har sat sig for at træffe en 

endelig afgørelse om, hvilket erstatningsfly det norske flyvevåben 

skal have, når F16-kampflyene udfases, allerede inden årets udgang, 

har den danske regering sat første halvår 2009 som tidsfrist 

for en dansk beslutning. 

Flyvevåbnet begynder en udfasning af F16-flyene allerede i 2010, 

men leverancer af erstatningsflyene ventes først at skulle begynde 

fra 2016. 

Tre kandidater 

Oprindelig valgte Forsvarskommissionen i 1997 tre kandidater 

som F16-afløsere. For det første amerikanske Lockheed Martins F35 

JSF (Joint Strike Fighter), som ni lande deltager i udviklingen af – 

blandt andre især Storbritannien, Australien og Holland, men også 

Danmark med hidtil næsten 3 milliarder kroner, som Dansk Industri 

vurderer er en god investering, der vil kaste op mod 25 milliarder 

kroner af sig over de næste 20 år! De fleste af pengene kommer 

fra statskassen, men også private virksomheder – bl.a. A.P. Møller, 

Maersk Data og Terma – er med. 

Anden kandidat er den europæiske Eurofighter Typhoon, der i 

sin oprindelige version fløj for første gang i 1994 og er et resultat af 

et udviklingsprojekt mellem otte europæiske NATO-lande med 

fransk-tyske EADS/Airbus i spidsen (det fælleseuropæiske kampfly 

er foreløbig blevet bestilt af Tyskland, Storbritannien, Spanien, Italien 

og Østrig). 

Og tredje kandidat er så altså svenske SAAB’s Gripen NG-projekt, 

som også har både danske, norske, engelske og amerikanske virksomheder 

med i udviklingsarbejdet. 

Men et par dage før sidste juleaften meddelte Eurofighter-konsortiet, 

at de trak sig ud af kapløbet om at levere nye kampfly til Norge 

og Danmark (ifølge et dokumentarprogram produceret af NRK, 

„Luftens agenter“, fordi de følte sig uretfærdigt behandlet og tilsidesat 

i forhold til amerikanske Lockheed Martin og Joint Strike 

Fighter-projektet). 

Går på pension 

De danske F16-fly, som er produceret af amerikanske 

Lockheed Martin, fløj første gang i 1974 og har siden 1980 

været det danske flyvevåbens kampfly, som løbende er blevet 

opdateret og renoveret, men om 10-15 år er flyene så 

gamle, at det slet ikke kan betale sig at vedligeholde dem. 

Derfor er flyene allerede nu ved at blive udfaset, og antallet 

vil således ved udgangen af næste år være reduceret til 48, 

som alle hører hjemme på Flyvestation Skrydstrup og er i 

døgnberedskab. 

F16-flyet er et multirole-fly – d.v.s. at det både kan kæmpe 

mod andre fly i luften, præcisionsbombe mål på jorden 

samt udføre rekognoscering. 

Danmark har to udgaver af F16-flyet, nemlig både enkeltog 

dobbeltsædede udgaver. Det enkeltsædede fly bruges primært 

som operationsfly, mens den dobbeltsædede model 

bruges som omskolingsfly. Men de to udgaver har identiske 

kampegenskaber og er bevæbnet med en 20 mm. M61A1 

Vulcan-maskinkanon og udrustes yderligere til den specifikke 

mission med bomber, raketter og missiler. Når flyet er 

fuldt lastet, vejer det ca. 12 ton. Marchhastigheden er 833 

km/t, mens maxhastigheden er 2.376 km/t. 

Det er altså en erstatning for de aldrende F16-kampfly, 

som, når sidste fly er udfaset, vil have tjent Danmark i 36 år, 

regeringen skal bestemme sig for indenfor det næste års tid. 

De nye kampfly skal også kunne være rygraden i det danske 

luftforsvar i 30 til 40 år. 

23. april præsenterede SAAB så omsider Gripen NG i mere håndgribelig 

form, nemlig Gripen Demo, som efter Eurofighters exit var 

eneste alternativ til JSF. Men få dage senere fik både den norske og 

den danske regering en henvendelse fra amerikanske Boeing om, 

at man var stærkt interesseret i, at de to NATO-lande også så på Boeings 

kampfly, F/A-18 E/F Super Hornet, som Danmark ellers i første 

fase havde fravalgt, da man mente, den blev for omkostningstung. 

Men i et brev fra forsvarsminister Søren Gade (V) til Folketingets 

forsvarsudvalg bekræfter ministeren, at Boeings kampfly også er 

med i kapløbet, så der nu igen er tre kandidater til afløsning for de 

netop nu 62 F16, som det danske flyvevåben råder over. 

Formelt altså. For ingen er i tvivl om, at den amerikanske Joint 

Strike Fighter, altså F35 Lightning II fra Lockheed Martin i hvert 

fald i en årrække har været den foretrukne kandidat og sikkert i 

mange kredse stadig er det. Men den svenske Gripen NG er en seriøs 

outsider. 

Danmark skal også senest næste forår tage stilling til, hvad der skal 

ske, når F16-flyene udfases fra 2015/16 – og SAAB har givet Danmark 

et godt tilbud på 48 Gripen-fly af næste generation, som Norge nu 

også overvejer.

Udover til det svenske flyvevåben, som indtil nu har fået leveret i alt 

190 kampfly af Gripen (JAS 39 A-, B-, C- og D-udgaverne) og stadig 

har 14 til gode, er flyet i sine seneste versioner blevet leveret til tre andre 

landes flyvevåben og bestilt af et fjerde. Det er dels de to NATOlande 

Tjekkiet og Ungarn samt Sydafrika, medens det er Thailand, der 

over de kommende år skal have Gripen leveret. I alt er der indtil nu 

produceret og leveret 227 Gripen af A-, B-, C- og D-versionerne. A og C 

er énsædede udgaver, medens B- og D-versionerne er tosædede. 

Gripen, der i 1980’erne blev udviklet på baggrund af SAAB’s erfaringer 

med jetkampfly fra SAAB 21R (1950-56), SAAB 29 Tunnan (1950-56), 

SAAB 32 Lansen (1955-60), SAAB 35 Draken (1955-74) og SAAB 37 Viggen 

(1971-90), er et multiformålsfly, deraf typebetegnelsen JAS – J for 

„jakt/jagt“, A for „attack/angreb“ og S for „spaning/overvågning“, 

hvor alle funktioner er samlet i én og samme version. Og Gripen blev 

udviklet, så den kan starte og lande på under 800 meter. Samtidig 

med at det er tilpasset alle NATO-systemer, så det fungerer perfekt 

sammen med alle NATO-landenes flyvevåben. Alle disse egenskaber 

gør Gripen til et særdeles relevant fly i de kommende år, hvor fly fra 

NATO-landene i stigende grad kommer til at operere til støtte for fredsskabende 

og fredsbevarende missioner i internationale brændpunkter. 

Boing vil med i kapløbet 

En flyproducent røg ud af kapløbet og en anden kom ind. 

Officielt er Eurofighter nu ude af kapløbet. Til gengæld har 

Boeing afgivet sit bud på levering af et nyt kampfly til 

Danmark. Dermed er Boeings F/A-18 E/F Super Hornet det 

sidste kampfly på banen, hvor feltet i forvejen tæller Gripen 

fra svenske SAAB og Joint Strike Fighter fra ligeledes amerikanske 

Lockheed Martin. Konkurrencen er hermed lukket 

for flere deltagere. Nu skal de tre tilbud behandles, inden 

Forsvaret afleverer en militær anbefaling til 

Forsvarsministeriet primo 2009. 

FLYKAPLØBET 

Favoritten – vistnok… 

nr. 7/2008 

F35 Joint Strike Fighter er et helt nyt fly, der kan løse opgaver 

som angrebsfly og jagerfly samt overvågning og elektronisk 

krigsførelse. Men det er stadig under udvikling af den 

samme amerikanske flyproducent, som stod bag F16-flyene, 

Lockheed Martin, i samarbejde med en lang række andre 

virksomheder, herunder danske. 

Joint Strike Fighter udvikles i tre forskellige udgaver til det 

amerikanske og britiske forsvar; en standardudgave til brug 

ved flyvevåbnet, en udgave til brug fra hangarskibe samt en 

udgave, som kan starte og lande lodret. Fælles for de tre 

udgaver er, at der er tale om grundlæggende det samme flystel 

og med de samme stealth-egenskaber. 

F35 JSF leveres i testversioner til USA’s egne styrker fra 

2010, men tidligst ved udgangen af 2014 kan andre lande få 

leveret flyene, skønt både Storbritannien og Holland vil have 

leveret fra 2011 og Australien fra 2013, medens Italien og 

Tyrkiet venter til 2014 – og Danmark, Norge og Canada først 

begynder udfasningen af F16 i 2016. 

Endnu er ikke et eneste F35 JSF-kampfly blevet endeligt 

bestilt, heller ikke af det amerikanske forsvar! Det er planlagt 

og altså næsten 100 procent sikkert, at US Navy and 

Marine Corps skal have 680 af de nye F35 leveret, medens 

US Air Force satser på 1.763. Og Lockheed Martin er overbevist 

om, at andre lande – inklusive Danmark og Norge – vil 

købe tilsammen mindst 500 JSF’ere. 

Men et af problemerne med JSF er, at ingen nøjagtigt ved, 

hvad prisen pr. fly bliver. Det har på et tidspunkt været 

nævnt, at Danmark nok skal betale omkring 250-270 millioner 

kroner pr. fly, og hvis Danmark køber 48 kampfly, bliver 

det altså 12-13 milliarder kroner. Lockheed Martin derimod 

har endnu ikke været i stand til at fastsætte prisen endeligt… 

en talsmand for flyproducenten har talt om mellem 40 og 60 

millioner US$ pr. fly, men altså i faste 2002-dollarkurser, så 

det kraftige fald for dollaren siden påvirker ikke prisen. 

Sidste år nåede DR Nyhederne og dagbladet Information 

frem til, at udskiftningen af F16-flyene med JSF ikke kun ville 

koste 13 milliarder kroner, men snarere 30-40 milliarder kroner 

– eller prisen på to Storebæltsbroer. 

Det amerikanske flyvevåben operererede sidste år med en 

forventet gennemsnitlig anskaffelsespris på 97,41 mio. US$ – 

før udgifterne til bevæbning af flyene. Og en række danske 

folketingsmedlemmer regnede ud, at prisen måtte være steget 

til 626 millioner kroner pr. fly. Men altså helt uofficielt. 

Og siden, her i foråret, erkendte JSF-konsortiet yderligere 

øgede omkostninger ved projektet. Så hvad den endelige 

pris bliver, når prisen ved en kontraktunderskrivelse i 2012 

bliver fastlagt, er umuligt at forudse. 

Til sammenligning ville Eurofighteren komme til at koste 

omkring 555 millioner kroner pr. styk, medens Gripen Next 

Generation bliver noget billligere, nemlig kun 458 millioner 

kroner pr. styk – eller 22 milliarder kroner for de 48 kampfly. 

Og det sidste er altså et konkret tilbud fra SAAB for kun en 

måned siden! 

25

Af journalist Kurt F. Andersen, Flensborg 

Fotos: Forfatteren 

26 nr. 7/2008 BOGANMELDELSE 

Når 

vejsidebomber 

er „medpassagerer“ 

Civilisten, der blev sendt til Irak på en Urias-post, beretter – med døden i bakspejlet 

Som han sidder dér på tremmestolen, under det 

S 

sommerligt grønne bladhæng foran Bopa-café på 

Østerbro i København, er det ikke til at se det, hvis 

man altså ikke ved det: 

Den afslappede, 41-årige Claus Gade Sørensen, der 

nu misser mod solens stråler, har været nabo til døden gennem et 

års tid, da han var udsendt som én af få civile danskere i overgangstiden 

2004-05 efter den seneste invasion af Irak. 

Det er alt dette og meget mere, den tidligere embedsmand i den 

danske centraladministration har skrevet ned, som en gennemillustreret 

„dagbog fra et mere end almindeligt dramatisk forløb, hvor 

kontaktfladerne mellem civilisten og militærfolkene har en ganske 

naturlig plads. 

Mentalt dødvande 

De personlige omkostninger ved at være placeret i det borgerkrigslignende 

inferno efter Saddam Husseins fordrivelse fra magten – 

først i Koalitionens Midlertidige Myndighed (CPA) som rådgiver 

med henblik på opbygning af et irakisk flygtningeministerium, senere 

som ambassaderåd i den improviserede danske ambassade 

med særlige opgaver i forbindelse med hjemsendelse af afviste irakiske 

asylansøgere fra Danmark – var ekstremt høje. 

- Det er nok også sådan, at militærfolk, der har været i Irak og andre 

steder i tilsvarende situationer, kun vil nikke genkendende til 

mange af traumerne, selv om de uddannelsesmæssigt og organisatorisk 

har været meget bedre stillet, både før og efter, siger forfatteren, 

der selv måtte tage initiativ til at komme ud af det mentale 

dødvande efter et år i en krigszone, afbrudt af ganske korte ture 

hjemover og pusterum i fredfyldte nabolande. 

Smækket ovenpå de dramatiske oplevelser melder sig i ryk efter 

hjemkomsten til Danmark, og det er faktisk først, da han en lørdag 

hjælper en bekendt med at flytte, at der kommer skred i tingene. 

Som medhjælper træffer han en officer, der tidligere har været udstationeret 

på Balkan, og han fortæller om, hvordan det var at blive 

ramt af psykiske problemer op til et år efter opholdet. Han havde 

følt sig mest pikeret over den manglende forståelse i omgangskredsen, 

hvor reaktionen gennemgående havde været: 

„Jamen, du meldte dig jo frivilligt!“, og så fortsætter han: 

- Det er der jo ingen, der vil sige til en brandmand eller en politimand, 

der har fået psykiske mén efter en voldsom oplevelse. 

Ganske parallelt hermed føler Claus Gade Sørensen nærmest, at 

han er luft for kollegerne, da han går tilbage til sit gamle job i Udenrigsministeriet 

i Danmark, og det fører da også til, at han vælger at 

gå sine egne veje – med virkning fra 1. december 2007. 

Det er der foreløbig kommet den foreliggende bog og en planlagt 

aktivitet som foredragsholder og kommunikator ud af. 

Dødens dagbog 

Trods de mange, lange og farverige beskrivelser fra opholdet i det 

befriede Irak, hvor der hæges om den berømte djævel i detaljen, bestræber 

forfatteren sig også på efterfølgende at stille det særdeles 

overskueligt op, som da han sammen med sin egen læge skal udfylde 

et skema om arbejdsskade. Her opsummerer han stresspåvirkningen 

overordnet set således: 

- Primo 2004: Terrorister udlover dusør til personer, der dræber 

ansatte i Koalitionens Midlertidige Administration (CPA). 

- Marts 2004: To kolleger samt tolk fra CPA bliver dræbt. 

- Den 15. maj 2004: Arbejdspladsens helikopterlandingsplads, i 

umiddelbar nærhed af arbejdspladsen, ramt af to 107 mm-raketter. 

- Den 24. maj 2004: Kollega fra CPA samt sikkerhedsvagt dræbt på 

den rute, jeg dagligt benytter i forbindelse med arbejdsmæssig 

kørsel. 

- Den 13. juni 2004: Arbejdspladsen ramt af en 127 mm-raket. 

- Natten mellem 8. og 9. november 2004: Raketnedslag i umiddelbar 

nærhed af arbejdsplads. 

- Den 25. november 2004: Raket rammer arbejdspladsens naboer. 

4 dræbte, 15 sårede. 

- Den 29. november 2004: Ser skuddræbt person med omgivende 

familie umiddelbart efter drab. Episoden sker i forbindelse med 

arbejdsmæssig kørsel fra Bagdads internationale lufthavn til 

Bagdad by. 

„Svendene“ giver gode råd 

Gennemgående beskriver han i bogen, at mens det civile system 

hjemme i Danmark er slet forberedt på situationen og ikke rigtigt 

forstår at koordinere indsatsen de involverede minsterier imellem, 

forholder det sig helt anderledes med Forsvarets folk på stedet, selv 

om det fornemmes, at nogle af dem ganske rigtigt er kommet fra 

øvelse til virkelighed. 

Det gælder dog ikke livvagterne fra Jægerkorpset og søværnets 

frømænd, „svendene“, som de kaldes i daglig tale, og gennem samværet 

med dem suger forfatteren adskillige gode råd til sig, såsom 

ikke at lægge sig op ad en mur under bombardement, hvis man da 

ikke vil have rystet indvoldene godt og grundigt i stykker! 

Som et eksempel på den „rutine“, embedsmanden pludselig opnår 

i slige situationer, kan opregnes et besøg hos de (tre) danskere i 

den beskyttede, men bestandigt beskudte og terroristinfiltrerede 

„grønne zone“, af to officerer fra et andet koalitionsland:

Claus Gade Sørensen 

PÅ TRODS AF TERROR 

Vidnesbyrd fra Irak 

ISBN 978-87-21-03163-3 

398 sider, illustreret 

Borgens Forlag 

Pris: 350 kr. 

Jægerkorpset og søværnets frømænd, „svendene“, som de kaldes i 

daglig tale. Gennem samværet med dem suger forfatteren adskillige 

gode råd til sig. 

- Da Kim er inde ved sit skrivebord for at hente noget, lyder endnu 

en eksplosion. Hverken ruder eller døre ryster. Braget er højt, men 

ikke værre, end at vi instinktivt vurderer, at der ikke er nogen risiko. 

Da Kim vender tilbage til repræsentationslokalet, er de to officerer 

dog forsvundet. Kim står undrende i lokalet, indtil de dukker op 

bag en sofa, hvor de havde smidt sig, da braget lød. 

Omgangen med andre dele af koalitionsstyrkernes enheder, især 

de amerikanske ved checkpoints på den vejsidebombespækkede 

12 kilometer lange motorvej til og fra lufthavnen, beskrives som 

livsfarlig i en række sekvenser, især når skrevne og uskrevne regler 

ikke overholdes. Hvad et tilrejsende hold af „svende“ var nær ved 

BOGANMELDELSE 

nr. 7/2008 

27 

Claus Gade Sørensen, som også er kunstmaler og uddannet 

kunsthistoriker fra Århus Universitet (1993-95). 

at overse, men de blev korrigeret af de mere tilvænnede diplomaters 

råd om ikke at køre alt for hurtigt eller langsomt frem mod posten, 

hvor hovedreglen er: „Deadly force authorized“. 

En hel del vennebiler med passagerer gik til på den konto, som 

det beskrives i bogen, blandt andet en i verdenspressen meget omtalt 

italiensk efterretningsagent, der netop havde forhandlet om 

frigivelse af en journalist fra støvlelandet. Hans chauffør overholdt 

ikke „færdelsreglerne“ – med det, ifølge forfatterens oparbejdede 

erfaring, forudsigelige resultat til følge. 

Hjem på økonomiklasse 

Sikkerheden for en civilt udsendt dansker på en Urias-post er i sig 

selv et kapitel, som forfatteren deler op i flere hændelsesforløb, 

men kort fortalt er det vel, at han selv, først gennem en gammel 

ven i systemet, modtager en kontant briefing herhjemme hos en 

militærmand, der kan give ham et grundkursus i form af nogle rygmarvsfornemmelser 

om, hvor man placerer sig i forhold til vinduer 

o.s.v. – alt sammen ikke noget, en akademiker med baggrund i 

statskundskab normalt besidder. 

På plads i Irak er der en langvarig stræben, først bare efter at få tildelt 

en skudsikker vest af moderne standard, senere en mobiltelefon, 

der overhovedet virker (!), og til slut omsider en pistol, selv om 

forfatteren forinden havde haft adgang til alle de skydeøvelser, han 

måtte have lyst til. 

Sikkerhedsfolkene må de få danskere kappes om, da VIP’s står i 

forreste række, mens det forholder sig lidt anderledes for forfatterens 

vedkommende i den første del af Irak-året som permanent udsendt. 

Forholdet mellem de civile danskere og deres kampvante beskyttere 

er fint, også på det personlige plan, beskrives det. Som da forfatteren 

på den endelige tilbagerejse til Danmark møder nogle af 

„svendene“, der i øvrigt rejser champagneskålende på Business 

Class, mens centraladministrationens folk må tage til takke med 

økonomiklassens mere ydmyge sæder. Det forhindrer dog ikke en 

snak mellem de to udsendte grupper af offentligt ansatte, der normalt 

ellers ikke omgås ret meget i hjemlandet. 

„Svendene“ er nemlig meget overraskede over, at der hverken 

venter den senere forfatter belønning for hans indsats, debriefing 

eller samtale med psykolog ved hans hjemkomst. 

- Jeg forklarer dem, at man gør, som man plejer, når folk kommer 

hjem fra en udstationering. Nemlig ingenting. Én af dem lover at 

sende mig en folder om de typiske reaktioner ved hjemkomst fra en 

kampzone, slutter Claus Gade Sørensen, som er tidligere rådgiver i 

CPA i Irak.

Hvis du tror, det er en 

udfordring at 

holde styr på en deling 

værnepligtige 

så skal du prøve at holde styr på en Netto-butik! 

Få det bedste ud af dine lederevner. 

Bliv salgsleder i Netto. 

Fremtid med fuld oppakning! 

Ring. I dag. 

Tlf. 7010 4141 

Du bli´r bidt af det! 

22237_179x257_Danske Officerer.indd 1 21/08/08 10:25:23

Sag på vej om firmakort 

HOD følger med interesse en kommende retssag om firmakort 

Tidligere på året, da Forsvarets firmakortordning 

T 

med privat hæftelse blev indført, noterede HOD sig, 

at ordningen er frivillig. De mange henvendelser, 

som HOD har modtaget siden kortets indførelse, er 

af en sådan karakter, at de taler imod den nye ordning, 

som arbejdsgiveren har etableret. HOD understreger, at ordningen 

er frivillig, og ingen kan pålægges at indgå aftale om et firmakort 

med privat hæftelse. 

Senest har Teknisk Landsforbund (TL) rejst en sag, som senere på 

året bliver afgjort af Sø- og Handelsretten. TL vil have rettens ord 

for, om det er lovligt, at ansatte hæfter personligt for et firmakreditkort, 

når de er på rejse for arbejdsgiveren. 

Sagen vedrører software- og elektronikvirksomheden Terma, 

som har udleveret firmakreditkort til de ansatte. Kortet, der er obligatorisk, 

skal bruges som betalingsmiddel på bl.a. firmarejser. De 

ansatte hæfter personligt for de udleverede kort og har ikke mulighed 

for at få f.eks. kontante forskud, når de har firmarelaterede udgifter. 

De ansatte hos Terma er omfattet af funktionærloven, som bl.a. 

fastslår, at „såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste 

medfører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet o.lign., 

har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres 

af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde funktionæren passende 

forskud til afholdelse af disse udgifter…“ 

HOD mangler et svar 

Hvis det lykkes TL at få sat en stopper for de obligatoriske firmakort 

med privat hæftelse, vil afgørelsen berøre de op mod 100.000 danske 

brugere af firmakort. 

Ny vejledning vedrørende M332 

Det er nu lykkedes for HOD at få udvirket en ny og 

D 

stærkt forbedret vejledning vedrørende M332-ordningen. 

Hermed skulle det være muligt at få udryddet 

de misforståelser, der er omkring denne ordning. 

Det skal pointeres, at en M332 i langt højere grad 

skal „sammenlignes“ med AC-overenskomstens chefkonsulent 

frem for den militære chefgruppe. Der kan og skal f.eks. ikke anvendes 

§5-midler i forbindelse med éngangsvederlag til en M332. 

Funktionsniveau M332 kan alene opnås via en personlig omklassificering, 

ikke ved en stillingsmæssig omklassificering. 

I den nye vejledning er forholdene vedrørende arbejdstid, honorering 

for merarbejde, honorering for særlig indsats samt variable 

ydelser nu beskrevet meget tydeligere. I vejledningen nævnes, at 

reglerne for arbejdstid for MJ/OK på niveau M332 lægger sig op ad 

de arbejdstidsregler, der gælder for overenskomstansatte special- og 

chefkonsulenter. Det betyder, at en MJ/OK på niveau M332 – efter 

forhandling med chefen – kan ydes éngangsvederlag, der dækker 

FAGLIGE NOTER 

nr. 7/2008 

Forsvaret gik i begyndelsen af året til dels væk fra ordningen med 

kreditkort med firmahæftelse og indførte i stedet en firmakortordning 

med privat hæftelse. I maj måned bad HOD Forsvarets Regnskabstjeneste 

om at svare på nogle specifikke spørgsmål om forvaltning 

af den nye ordning med Eurocard-firmakort. 

HOD efterlyste hvilke fordele, der er for de ansatte ved at benytte 

firmakortet, samt en afklaring af, hvem der skal betale udgifterne 

ved afgifter, gebyrer, renter m.m. I skrivende stund har regnskabstjenesten 

ikke svaret på HOD’s henvendelse. 

Praksis i forbindelse med en tjenesterejse er, at hvis en medarbejder 

ønsker det, kan vedkommende få udbetalt et kontant forskudsbeløb 

til dækning af sine udgifter. Ellers er FPT’s regler, at når en tjenesterejse 

er besluttet/godkendt, skal den rejsende eller myndighedens 

administrative funktion oprette en rejseansøgning i DeMars 

og få den godkendt inden bestilling af rejsen. Hvis medarbejderen 

har valgt at benytte Forsvarets Eurocard-firmakort, overføres et 

eventuelt forskud til kortet. 

HOD fremhæver, at ordningen er frivillig, og ingen kan pålægges 

at indgå aftale om et firmakort med privat hæftelse. Ønsker 

man som officer ikke at anvende denne ordning, har man krav på 

at få udbetalt forskud, som dækker de forventede rejseudgifter 

fuldt ud. 

HOD vil med interesse følge den principielle sag, som TL har rejst 

over for Dansk Industri, som Terma er medlem af. 

honorering af særlig indsats og/eller honorering af merarbejde. 

Merarbejdet finansieres af enhedens VARYD-ramme, og den særlige 

indsats finansieres af enhedens informationsramme. 

Modsat den øvrige del af den militære ledergruppe, hvor merarbejde 

udbetales med timelønnen gange 150 pct., er der for en 

M332 ingen regel/begrænsning for, hvorledes merarbejde skal honoreres. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til 

specialkonsulent Steen Mikkelsen, tlf. 3525 0302. 

Vejledningen kan læses i sin helhed på HOD’s lukkede hjemmeside: 

www. officerer.dk 

29

30 nr. 7/2008 OFFICERENS FRIKVARTER 

Det ekstreme er blevet normalt 

Tendensen går i retning af det ekstreme i flere af livets forhold. For 

mange mennesker er en ekstrem hobby, sport, livsførelse, et job eller 

en fritidsinteresse blevet noget, man ønsker at afprøve. 

Når det drejer sig om at tilrettelægge sin livsstil, er mange parat til 

at gå ekstremt til værks: Her oplever man ofte en selviscenesættelse 

og et enormt behov for at realisere sig selv i en enestående tilværelse, 

hvor familielivet, jobbet og de mange fritidsinteresser går op 

i en højere enhed. Man må gerne være lidt selvfed og arrogant. 

tv-programmet „Jackass“ er uhyre populært, selvom der bare er tale 

om latterlige drengestreger og hul-i-hovedet stunts. Nedenfor 

omtaler vi det japanske tv-show „Don’t laugh“, som dyrker det 

ekstreme helt vildt. 

Tv-stationerne fandt hurtigt ud af, at jo vildere og farligere situationer, 

de medvirkende kom ud for, jo højere seertal. Derfor 

kan man nemt finde en tv-kanal med en eller anden form for ekstrem 

sport eller leg. Men det er trods alt sjovere selv at deltage end 

bare at se på. 

Sportsforeningerne ser for tiden en tendens til, at de unge vælger 

sportsgrene, som kræver enorme fysiske præstationer af den 

enkelte eller aktiviteter, hvor man udsættes for stor fare for at komme 

til skade. 

De forskellige aktiviteter i landets forlystelsesparker bliver også 

vildere og vildere – og nogle gange går det galt. Men det afholder 

ikke folk fra at sætte sig op i djævelskabet igen. 

I denne udgave af „Officerens Frikvarter“ giver vi et par smagsprøver 

på en ekstrem verden og et par anvisninger på et stort gys 

eller grin. God fornøjelse. 

Henning Lahrmann 

Research: Soulutions 

Ekstremt stærk madlavning 

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt fået 

en ret med chili, som var ekstremt stærk. Altså 

så stærk, at sveden haglede ned ad ansigtet, og 

at hele munden føltes, som om én eller anden 

havde tændt et bål på tungen. Men hvad er det 

egentlig, der gør, at chili føles så stærk og skarp? 

Chili indeholder stoffet capsaicin. Videnskabeligt 

fortalt virker capsaicin ved at binde sig til receptorer 

og nerveender på de neuroner, som 

kommunikerer signaler om irritation og smerte 

til centralnervesystemet, de såkaldte nociceptorer. 

Når capsaicin bindes til nociceptorerne, udløses 

en inflammatorisk respons, og kroppen vil 

forsøge at modvirke denne ved forskellige kølemekanismer 

(øget svedproduktion og blodgennemstrømning 

i huden). Ved gentagen påvirkning 

bliver man mindre følsom overfor capsaicin. 

Og derfor kan mennesker, der jævnligt spiser 

chili, klare meget større doser end dem, der 

kun får chili en sjælden gang imellem. Der findes 

ufatteligt mange retter med chili. Klassikeren 

over dem alle er selvfølgelig chili con carne, 

. 

Ekstreme film 

Til 6-8 personer: 

1,3 kg. oksekød i terninger 

55 g. suet (tørret, hårdt fedt fra oksenyrer – 

svært at opdrive i den lokale Brugs!) 

4 chilier, hakkede. Friske chilier skal koges, 

og skindet samt kernerne skal fjernes. Tørrede 

chilier skal ligge i vand i en time. 

1 spiseske oregano 

1 spiseske knuste spidskommenfrø 

1 spiseske salt 

1 teske cayennepeber 

1 teske Tabascosauce (kan udelades) 

2 fed hvidløg, hakkede 

2 spiseskeer masa harina (fås hos specialkøbmænd; 

ellers kan man finde erstatningsopskrifter 

på masa harina på nettet). 

Du kan selvfølgelig variere mængden af 

chili, hvidløg og krydderier efter smag og 

behag. 

Brun oksekødet i olie, gerne i en god, stor 

jerngryde. Kom chilier i og vand nok til, at 

kødet ikke bliver brændt. Bring i kog, skru 

The Texas Chain Saw Massacre (1974) 

Den amerikanske morder og gravrøver Ed 

Gein har givet inspiration til flere film, 

heriblandt denne kultfilm. Der er ikke bare 

tale om en plat skrækfilm, men om en 

banebrydende anvisning i, hvordan enkle 

filmiske virkemidler kan skabe foruroligende 

stemninger og atmosfære. 

Straw Dogs (1971) 

Den anerkendte instruktør Sam Peckinpah 

havde en dyb interesse i voldens anatomi. 

I denne psykologiske tour de force 

nærstuderes, hvad der skal til, for at en 

helt almindelig mand som engleblide Dustin 

Hoffmann kan udvikle en skræmmende 

og ekstremt voldsom adfærd. 

A Clockwork Orange (1971) 

Stanley Kubricks mesterværk, der satte 

„Singing in the Rain“ ind i en helt ny og 

grufuld kontekst, er i både indhold og 

form en opvisning i ekstrem filmkunst. 

Det er dog ikke en film, der kan anbefales 

på en grå og trist regnvejrsdag, hvor humøret 

trænger til et løft. 

ned for varmen og 

lad det simre under 

låg i 30 minutter. 

Tag gryden af varmen 

og tilsæt krydderier 

og hvidløg. Bring det i kog endnu en 

gang, skru ned og lad det simre under låg 

en times tid. Tilsæt vand, hvis det er ved at 

brænde på, men undgå at komme mere 

vand ved end højst nødvendigt (hvis der er 

anvendt tørrede chilier bruges vandet, chilierne 

har været udblødt i).Tag gryden af 

varmen og skum fedtet. Kom masa harina i 

for at tykne væden, og lad det simre endnu 

30 minutter. Husk at smage til med chili og 

krydderier, inden retten serveres. Retten 

spises med brød som tilbehør. Ris er ganske 

enkelt bandlyst. 

Få mere at vide om chili på: www.chilliworld.com 

Køb alskens chiliprodukter på: www.chilihouse.dk/

Vejr og vind 

Der skal som regel ikke megen turbulens til, før de fleste passagerer 

i en flyvemaskine begynder at tabe både ansigtsfarven og 

mælet. Og så er der endda langt fra lidt uskyldig turbulens til 

flyvning under mere ekstreme vejrforhold. Her hjælper det sjældent 

at bruge sin sunde fornuft og fortælle sig selv, at en flyvemaskine 

er konstrueret til at modstå ufattelige kræfter, og at flyvning 

er den suverænt mest sikre transportform. Den tidligere 

lufthavn i Hong Kong var berygtet for dårlige vejrforhold. Se bare 

denne Jumbo lande på: 

www.youtube.com/watch?v=8pIVjKoUewc. For flere spek- 

Underholdning 

Hvor tv-underholdning i den vestlige 

verden, især i de seneste år, skal udfordre 

de moralske grænser i ekstremitetens 

hellige navn, har japanerne i årevis produceret 

ekstrem tv-underholdning med 

meget mere vægt på det humoristiske. 

Don’t laugh er et japansk tv-show, hvor 

deltagerne ryger ud og får et rap med spanskrøret, hvis de begynder 

at grine ad en person, der er ved at lære engelsk (googl: „dont 

laugh, crazy japanese tv show“). Et andet meget morsomt og lidt 

mærkeligt tv-underholdningskoncept er Human Tetris. Se: 

www.humantetris.tv 

Sport 

Man tror, det er løgn, men den er god 

nok. Et af de nye skud på stammen indenfor 

ekstreme sportsgrene er ekstrem 

strygning! Her handler det om at medbringe 

strygebræt og strygejern til fjerne 

egne, på høje bjergtinder eller sågar under 

vandet og så ordne strygetøjet. Som 

nogle af sportens udøvere siger det: Vi 

kombinerer suset af en ekstrem udendørsaktivitet 

med tilfredsstillelsen af en 

nystrøget skjorte. Er du blevet fristet af 

denne nye sportsgren, som sikkert bliver en OL-disciplin på et tidspunkt, 

kan du se meget mere på: www.extremeironing.com 

Politik 

Det er muligt, at dansk politik kan virke 

ekstrem en gang imellem. Men når man 

ser, hvordan politikere i andre lande udveksler 

meninger og holdninger, så er 

det, der foregår i Folketinget eller i diverse 

tv-debatter, mildest talt alt andet end 

ekstremt. I Kenya slår politikerne både hinanden og inventaret i parlamentet 

i stykker, Ruslands Duma bliver omdannet til en boksering, 

og i Taiwan stikker en kvindelig politiker en modsøster en svingende 

lussing. Se disse fantastiske videoklip og mange andre på 

www.youtube.com Søg efter „Fight in parliament“. 

OFFICERENS FRIKVARTER 

Bygningsværker 

Skønhed og velvære 

nr. 7/2008 

At få brystimplantater i størrelse F+ er ikke 

længere ekstremt i plastickirurgiens verden. 

Nu har de gode plasticlæger endnu engang 

flyttet grænserne og har kastet sig over områder 

på kroppen, der indtil nu havde været i fred 

for skalpellen. Fjernelse af navler, forkortelse af 

tæer, pandeimplantater og fedtsugning af ankler 

er blot nogle af de nyere operationer, som 

fylder kirurgernes private pengetanke. Det er 

selvfølgelig primært i USA, at disse nye operationer finder sted, 

men mon ikke vi også kommer til at kunne opleve navleløse 

kvinder og mænd på badestrandene i løbet at nogle år? 

31 

takulære landinger kan du søge på YouTube efter „Extreme landings“, 

„Crosswind landings“ eller „Heavy weather landings“. 

Der er så mange ekstreme byggeprojekter verden 

over, at det har givet plads til en hel tv-serie 

på Discovery Channel med titlen Extreme 

Engineering. Sky City 1000 er et projektforslag, 

der skal løse pladsproblemerne i Tokyo. 

Den 1.000 meter høje bygning, der er designet 

helt tilbage i 1989, består af 14 konkave, tallerkenformede plateauer 

stablet oven på hinanden. Sky City 1000 vil kunne huse 

35.000 beboere og 100.000 arbejdspladser og selvfølgelig have 

alle tænkelige faciliteter som eksempelvis egne skoler, og teatre. 

Se mere på http://dsc.discovery.com/convergence/engineering/engineering.html 

Forklaringer 

Ansatte i forsikringsselskaber har et misundelsesværdigt 

frynsegode. De får nemlig 

lejlighed til at læse de mest ekstreme og 

ekstremt morsomme skadesanmeldelser. 

"Det var modpartens skyld. Han blev for 

sent opmærksom på, at jeg kørte i den forkerte 

side af vejen“, „Det hele var min 

skyld, men modparten sagde, at det var OK. Det vigtigste for ham 

var, at hans kone aldrig fik at vide, at han havde været netop dér på 

det tidspunkt", "Modparten sagde, at han ikke kunne stoppe. Det 

havde måske hjulpet, hvis han havde forsøgt at bremse".


OGU-hold „Bennike“ 2005-08 på Hærens Officerskole. 

Ud til krævende opgaver 

- Jeg kan ikke love jer en re- 

J 

gelmæssig 37-timers arbejdsuge 

– tværtimod. Til gengæld 

kan jeg stille jer spændende, 

udfordrende og afvekslende 

opgaver i udsigt, sagde chefen for Hærens 

Operative Kommando, generalmajor Poul 

Kiærskou ved udnævnelsen den 26. juni af 

OGU-hold „Bennike“ 2005-08 på Hærens 

Officerskole. 

- I får en unik mulighed for personlig udvikling, 

samtidig med at I bidrager til den 

internationale udvikling. Sagt lidt mere 

stuerent end general Patton gjorde det, vil I 

en dag kunne se jeres børnebørn i øjnene 

og fortælle dem, at I har gjort en forskel! 

Ved udnævnelsen modtog premierløjtnanterne 

Rasmus Volkers Ulfeldt og Morten 

Oxbøl HOD-Legatet af 1994, som består 

af en legatportion, et ur samt et diplom. 

NF/hæren, oberstløjtnnat Alan B. Richter, 

repræsenterede HOD ved udnævnelsesceremonien. 

Den 11. juli blev VUT-I holdet „De Meza“ 

udnævnt til kaptajner på Hærens Officerskole. 

I den anledning sagde CH/HOK 

bl.a. i sin afslutning: - De opgaver, vi i dag 

løser uden for landets grænser, er meget 

krævende og stiller krav om kampberedte 

og slagkraftige enheder og dygtige førere. I 

VUT-I holdet „De Meza“ 2008 på Hærens Officerskole. 

skal træffe beslutninger, der i sidste ende kan 

handle om liv og død. Det er et stort ansvar, og 

selv om, at vi gør, hvad vi kan for at minimere 

risikoen, så kan vi ikke helt fjerne den. Der vil 

være et element af risiko, når soldater tager våben 

i hånd for at løse opgaver. Det følger af sagen 

natur og kun gennem denne indsats kan vi 

bidrage til at forbedre verden – hvilket er vores 

fornemste opgave – en opgave I kan være stolte 

af at deltage i! 

Kaptajnerne Morgan Klarskov Andersen og 

Michael Lindholm Hoffmann modtog HOD’s 

Legat for Videreuddannelse. 

HOD’s formand, kommandør Bent Fabricius, 

repræsenterede HOD ved højtideligheden 

for udnævnelsen på Frederiksberg Slot. 

Legat til orlogskaptajn 

På Forsvarsakademiet holdt man den 4. juli en 

højtidelighed i anledning af afslutningen på 

det 11 måneder lange Stabskursus, hold 2007- 

08. Her fik holdet overrakt deres eksamensbeviser 

og ansættelsesbrev af daværende Chef for 

Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen. 

Orlogskaptajn Thomas Bay Jensen modtog 

HOD’s Legat for Kursusdeltagere på Forsvarsakademiet. 

Legatportionen er på 5.000 kr. og 

blev overrakt af HOD’s formand, kommandør 

Bent Fabricius. 

PP 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

UMM 

Id.nr.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø

Psyops-patrulje: - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?