Lokalplan nr. 177 for Ebeltoft Midtby.pdf - Syddjurs Kommune

More documents

Recommendations

Info

$Page 1 of 2 14-08-2012 file://C:\Adlib Express\Work ...$

Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 1. Bygningers placering og ydre fremtr~den 1.1 Bygningsproportioner ~ Når man taler om bygningsproportioner, handler. det som regel om de enkelte bygningers tag- og facadehajder sammenholdt med facadernes lzngde, bygningsdybder og taghzldninger; forholdet til nabobebyggelser, facadernes vandrette og lodrette opdeling samt vindues- og dnråbningers stnrrelse og placering. Ved om - eller tilbygning, kan vore gamle huse og -. bvbilleder kun bevares. såfremt forandringerne foretages med omtanke og respekt for helheden. Hvis ikke mangnr dette, resikerer man, at huset skiller. sig . meget ud fra de andre gamle huse, og at det i sig selv bliver uharmonisk. Når man ser de dårlige eksempler er man aldrig i tvivl. Typisk drejer det sig skalmuring af facader med afvigende sten, isztning , i l I , af store glaspartier, voldsom skiltning, En bygnings proportioner er af afgnrende betydning for den arkitektoniske oplevelse af bygningen, såvel som dens sammenhzng med den nvrige bebyggelse i området I de centrale dele af Ebeltoft midtby er der tradition for, at bygningerne sammenbygges i karreer, og fremstår som en sluttet randbebyggelse med proportioner afstemt i forhold til hinanden I den nvrige del af midtbyen ligger husene adskilte, men også her spiller enkelthusenes proportioner ind, som et vzsenligt bidrag til bymiljnet isztning af moderne typehusdnre, etablering af store t~agudhzng,. utilpassede tilbygninger o.s.v. Står man for at skulle udvide sit hus med en tilbygning, kan man ofte lzre meget ved at studere, hvordan husene traditionelt er blevet udvidet. Det kunne vzre at huset blev forlznget, at der blev bygget et nyt hus parallelt med det eksisterende eller at der bygget vinkelret på det eksisterende hus. Grundregler: Bygningsh~jder og bygningsdybder skal afstemmes efter gadens bredde og hoj- Når der skal bygges nyt, er det i fnrste omgang vigtigt for områdets harmoniske fremtrzden, at hnjder og husdybder ikke overstiger hnjder og husdybder på nabobebyggelser, og at nybyggeriet opfnres i flugt med tilstndende facader I anden omgang kommer alle detaljerne, men herom senere den og dybden på de omkringliggende huse. Facaders vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved facaderenoveringer. * ~acader skal opfattes som en arkitektonisk helhed fra sokkel til tag.
1.2 Tage Vejledningen - den generelle del Tagformer og tagmaterialer Med industrialiseringen, som i Danmark regnes fra midten af 1800-tallet, dukkede nye materialer op, og dermed opstod også muligheden for nye tagformer Skifer, zink 09 tamav -. . vandt frem og - gav - mulighed - for lavere taghzldninger. Skifer blev især et typisk materiale for offentlige bygninger, jernbanestationer, posthuse skoler m.v. Men også en del beboelseshuse fik den gråsorte naturskifer. Et eksempel på et sådant tagmateriale findes på ejendommen Jernbanegade 9, på det nordvestlige hjnrne af Adelgade og Jernbanegade. j elv al mede tage vandt indpas i barokkens og rokokoens fritliggende enkelthuse. De ses sjzldent på byhuse i tzttere bebyggelse. Fra 1700-tallets midte til omkring 1800tallets slutning anvendtes halwalmen dog hyppigt. Med udviklingen af "Bedre bygge- Det såkaldte mansardtag, eller gebrokket tag. har en knzkket tagflade - Mansardtaget - er i begyndelsen et typisk baroktag anvendt på herregårde, palzer og starre byhuse . Gennem 1700-tallet vandt det også indpas i den almindelige husbygning Jernbanegade 9 er ligeledes et eksempel på et hus med mansardtag Helvalm og mansardtage hnrer til undtagelserne i Ebeltoft midtby Halwalm og opmurede gavle derimod, må betegnes som den lokale byggeskik, som skal bevares og viderefares også i nybyggerier Ligeledes harer det med til traditionen, at tagene skal vzre symmetriske og udfares med en hzldning på 40-55 grader. Med hensyn til tagmaterialerne påbyder den lokale tradition, at tage skal tzkkes med rade vingetegl af middelformat Andre tagformer og andre materialer vil kun sjzldent kunne give et godt resultat skik" i begyndelsen af 1900-tallet fik det halwalmede tag stor udbredelse. Et eksempel på halwalm kan ses på Ebeltoft gl. Rådhus. . . Betegnelsen "halwalm" er en omtrentlig angivelse. De tidligste fynske og de jyske halwalm afskar over 213 af gavltrekantens hajde. På nyere bygninger afskzrer halvvalmen som regel 113 eller mindre af taghnjden. Halwalmens hzldning er i reglen anizngig af bredden mellem spzrene. De traditionelle halwalm .afskzrer rvgning.en indtil det farste spzrfag Grundregler: 0 Tage skal vzre symmetriske saddeltage, med en taghzldning på 40-55 grader. Der kan ikke forventes tilladelse til asymmetriske tage, mansardtage, helvalm eller flade tage e Der tillades halwalm indtil max 113 af taghajden 0 Tage skal tzkkes med rnde vingetegl af middelformat (14 sten1 m2) Rygningssten skal lzgges i martel e Eksisterende traditionelle tage må som hovedregel ikke zndres 0 Udnyttelse af tagrum skal som hovedre- I I gel holdes inden for det eksisterende tagprofil Tårne og spir Tårne og spir skal bevares eller genetable- res i samme udformning med samme detal- L I jer og materialer som oprindeligt Halwalm og helvalm Traditionel vzngetegl Andre tagmaterialer end rede tegl Andre tagmaterialer end rade tegl accepte- res kun i tilfzlde, hvor en bygning oprindeligt er udfart med et andet tagmateriale Hvor der er mulighed for det, skal der dog også her etableret tegltag På mindre udhuse og f eks lysthuse vil der kunne tillades tag af pap eller zink Ebeltoft midtby Gesimser Tage må ikke udfares med udhzng Over- gangen til facaden skal hvile på en gesims, og der bar som hovedregel udfares op- skalkning Tagrender og nedleb Kun gennem de sidste århundreder har en egentlig, systematisk samling af tagvandet i vore byer vzret kendt Initiativet til opsætning af tagrender er opstået, fordi store nedbarsmzngder betad skader på de tætliggende huse Af samme årsag er det i dag også vigtigt at holde tagrender og nedlnb i orden Udgiften til reparation af tagrender m v er begrznset set i forhold til de udgifter, der kan blive fnlgen af at tagvandet Er lov til at trzkke ned i murvzrk og vinduer Derfor er det vigtigt at holde tagrender, skotrender, nedlab og tagbrande funktionsdygtige, således at vandet ledes hen, hvor s det ~nskes, enten over fortov til rendesten, eller til tagbrand. Tagrender og nedlab skal udfnres i zink eller kobber
Page 3 and 4: Ebeltoft midtby
Page 36: Lokalplan nr. 177
Page 47 and 48: Vej ledningen - den generelle del E
Page 49: ~ Vejledningen - den generelle del
Page 53 and 54: Skorstenspiben skal vandskures elle
Page 55 and 56: Hvis et hus er bygget i blank mur,
Page 57 and 58: 1.12 Facadebelysning Belysning af b
Page 59 and 60: 1.16 Beplantning Vejledningen - den
Page 61 and 62: 2.7 Flag og bannere Reklameflag og
Page 63: Vejledningen - den generelle del 4.
Page 66 and 67: Katalog over byinventar Ebeltoft mi
Page 68 and 69: Forord Det samlede indtryk af den b
Page 70: Plakatstander Design: Planafdelinge

Lokalplan nr. 177 for Ebeltoft Midtby.pdf - Syddjurs Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?