Lokalplan nr. 177 for Ebeltoft Midtby.pdf - Syddjurs Kommune

Ebeltoft midtby

Lokalplan nr. 177








0 











0 











0 







0 



Lokalplan nr. 177 

S 1010-R90B S 0510-B S 0540-Y90R S 0540-Y70R 

S 0540-Y20R 

S 2020-R70B 

S 3020-R70B 

S 5020-R70B 

S 8000-N 

S 1010-B S 2050-Y90R S 2050-Y70R S 0550-Y20R 

S 2010-B S 3050-Y90R S 3050-Y70R S 2050-Y20R 

S 3010-B S 4050-Y90R S 4050-Y70R S 3050-Y20R 

S 6000-N S 4000-N S 2500-N S 0500-N 

De viste farver er defineret med farvekoder efter NCS, Natural Color System ©.

Vej ledningen 

- den generelle del 


Vejledningen 

. den generelle del 

Indhold 

Indledning .......................................................................... 3 

1 . Bygningers placering og ydre fremtræden ..................... 5 

1.1 Bygningsproportioner ................................................................. 5 

1.2 Tage ..................... . ......... ..... 

. 6 

1.3 Tagvmduer ..................................................................................... 8 

1.4 Kviste .......................................................................................... 8 

1.5 

1.6 

Skorstene og brandkamme .......................... . .. . .... . .......... 9 

Vinduer ............................... . ..... . 10 

1.7 Dare og porte ................... . ..................... 

1.8 Facadematerialer og -behandling ................. 

1.9 Farver ...................... . ................................................................ 16 

1.10 Trappesten m.v. ...................... . ........... . 16 

1.11 Markiser o.lign. ..................... . ............... 17 

1.12 Facadebelysning .......................................................................... l8 

1.13 Tekniske installationer .................................................................. 18 

1.14 Udhuse, lysthuse, drivhuse, pergolaer, garager m.v. ......................... 19 

1.15 Hegn ....................... . ............ ... 

20 

1.16 Beplantning ..................... . ......................................................... 22 

1.17 Fredede bygninger ............... 22 

1

~ 

Vejledningen - den generelle del 

2. Skilte ................................................................................... 23 

Baggrnnd ..................................................................................... 23 

Grnndregler ................... . ........................................................... 24 

Facadeskilte ................................................................................ 24 

Udhzngsskilte ................... . ..................................... 

. . 

Henvisnmgsskilte ........................................ 

Belysning af skilte ................... . ............. 

Flag og bannere .............................................................................. 26 

Navne- og husnummerskilte ................... . ............................... 26 

Andre former for skiltning ...................... . .................................... 26 

. . 

Offentlig skiltning ............................................................................. 27 

i 

3. Gadeinventar ..................................................................... 28 l 

3.1 Bznke, borde og stole ................... . .................................. 28. 

3.2 Papirkurve ................... .......................... 29 

3.3 Belysning .................... 

........................ 29 

4. Råd og vejledning .............................................................. 30 

4.1 Ansagningsprocedure ................. ..L ... ...................................... 30 

4.2 Litteraturliste 3 1 

................................................... ........................... . 

t, 

"Vejledningen - del generelle del" er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af @konomiudvalget. 

Arbejdsgruppen har varet bredt sammensat med medlemmer fra Museumsforeningen, 

Ebeltofi Hciizdva~ker-, Industri og Borgerforening, Handelsstandforeningen, Erhvewsrådet, 

Turistforeningen og Ebeltoft Beboer- og bevaringsforening. Kommunen 

har deltaget med reprmentanter fra Teknisk Forvaltning, Borgmesterkontoret og 

Planafdelingen. 

Byrådet takker hermed arbejdsgruppen for en stor indsats. 

Indledning 

- Hvad er rlgtigt og hvad er forkert? 

Dét er ofte det store spmgsmål, når man 

skal give eller sikre et zldre bevarings- 

vzrdigt hus det rette ydre udseende. 

Svaret er, at det ikke blot er et spargs- 

mål om god eller dårlig smag, men i 

szrlig haj grad om, at have viden om, 

hvordan de gamle huse har set ud en- 

gang, og dermed hvordan vedligehol- 

delsesarbejder, ombygningsarbejder og 

bevaringsarbejder i awigt skal styres og 

tilrettelzgges i overensstemmelse her- 

med. 

For den enkelte husejer drejer det sig 

derfor i farste omgang om at sage den 

viden, som er nadvendig; i bager eller 

hos myndighederne og andre sagkyndi- 

ge. 

Denne vejledmng tager udgangspunkt i 

den bevarende lokalplan for Ebeltoft 

midtby og dermed bebyggelsesstniktn- 

ren og den lokale byggeskik. 

Med Vejledningen gives en rzkke svar 

på ovenstående spnrgsmål. 

Ebeltoft midtby 

I generelle vendinger beskrives, hvorle- 

des den enkelte husejer kan vedligehol- 

de og eventuelt ombygge sin ejendom, 

og samtidig bidrage til at styrke det be- 

varingsvzrdige bymilja i Ebeltoft midt- 

by. 

Den bevarende lokalplans afsnit om 

bygningers placering, deres ydre frem- 

trzden og om skiltning, er her omskre- 

vet på måde, hvor der er sat focus på de 

gode lasninger fremfor lokalplanens 

mere "stive" reguleringer og forbud. 

Vejledningen indeholder også afsnit om 

beplantning og om indretning og an- 

vendelse af de offentlige byrum. For så 

vidt de offentlige byrum, benytter vej- 

ledningen sig af, at kunne henvise til 

det eksisterende gågaderegulativ samt 

kataloget over byinventar. 

Ud over at skulle tjene de enkelte hus- 

ejere, vil vejledningen blive benyttet af 

den kommunale forvaltning i forbindel- 

se med den fremtidige byggesagsbe- 

handling, sager om skiltning, beplant- 

ning m.v.



1. Bygningers placering og 

ydre fremtr~den 

1.1 Bygningsproportioner 

~ 

Når man taler om bygningsproportioner, 

handler. det som regel om de enkelte bygningers 

tag- og facadehajder sammenholdt 

med facadernes lzngde, bygningsdybder og 

taghzldninger; forholdet til nabobebyggelser, 

facadernes vandrette og lodrette opdeling 

samt vindues- og dnråbningers stnrrelse 

og placering. 

Ved om - eller tilbygning, kan vore gamle 

huse og -. bvbilleder kun bevares. såfremt 

forandringerne foretages med omtanke og 

respekt for helheden. Hvis ikke mangnr 

dette, resikerer man, at huset skiller. sig 

. meget ud fra de andre gamle huse, og at det 

i sig selv bliver uharmonisk. 

Når man ser de dårlige eksempler er man 

aldrig i tvivl. Typisk drejer det sig skalmuring 

af facader med afvigende sten, isztning 

, 

i 

l 

I 

, 

af store glaspartier, voldsom skiltning, 

En bygnings proportioner er af afgnrende 

betydning for den arkitektoniske oplevelse 

af bygningen, såvel som dens sammenhzng 

med den nvrige bebyggelse i området 

I de centrale dele af Ebeltoft midtby er der 

tradition for, at bygningerne sammenbygges 

i karreer, og fremstår som en sluttet randbebyggelse 

med proportioner afstemt i forhold 

til hinanden I den nvrige del af midtbyen 

ligger husene adskilte, men også her 

spiller enkelthusenes proportioner ind, som 

et vzsenligt bidrag til bymiljnet 

isztning af moderne typehusdnre, etablering 

af store t~agudhzng,. utilpassede tilbygninger 

o.s.v. 

Står man for at skulle udvide sit hus med en 

tilbygning, kan man ofte lzre meget ved at 

studere, hvordan husene traditionelt er blevet 

udvidet. Det kunne vzre at huset blev 

forlznget, at der blev bygget et nyt hus 

parallelt med det eksisterende eller at der 

bygget vinkelret på det eksisterende hus. 

Grundregler: 

Bygningsh~jder og bygningsdybder skal 

afstemmes efter gadens bredde og hoj- 

Når der skal bygges nyt, er det i fnrste omgang 

vigtigt for områdets harmoniske 

fremtrzden, at hnjder og husdybder ikke 

overstiger hnjder og husdybder på nabobebyggelser, 

og at nybyggeriet opfnres i flugt 

med tilstndende facader I anden omgang 

kommer alle detaljerne, men herom senere 

den og dybden på de omkringliggende 

huse. 

Facaders vandrette og lodrette opdeling 

skal bevares eller genskabes ved facaderenoveringer. 

* ~acader skal opfattes som en arkitektonisk 

helhed fra sokkel til tag.

1.2 Tage 


Tagformer og tagmaterialer 

Med industrialiseringen, som i Danmark 

regnes fra midten af 1800-tallet, dukkede 

nye materialer op, og dermed opstod også 

muligheden for nye tagformer Skifer, zink 

09 tamav -. . vandt frem og - gav - mulighed - for 

lavere taghzldninger. Skifer blev især et 

typisk materiale for offentlige bygninger, 

jernbanestationer, posthuse skoler m.v. 

Men også en del beboelseshuse fik den gråsorte 

naturskifer. Et eksempel på et sådant 

tagmateriale findes på ejendommen Jernbanegade 

9, på det nordvestlige hjnrne af 

Adelgade og Jernbanegade. 

j elv al mede tage vandt indpas i barokkens 

og rokokoens fritliggende enkelthuse. De 

ses sjzldent på byhuse i tzttere bebyggelse. 

Fra 1700-tallets midte til omkring 1800tallets 

slutning anvendtes halwalmen dog 

hyppigt. Med udviklingen af "Bedre bygge- 

Det såkaldte mansardtag, eller gebrokket 

tag. har en knzkket tagflade - Mansardtaget - 

er i begyndelsen et typisk baroktag anvendt 

på herregårde, palzer og starre byhuse 

. Gennem 1700-tallet vandt det også indpas i 

den almindelige husbygning 

Jernbanegade 9 er ligeledes et eksempel på 

et hus med mansardtag 

Helvalm og mansardtage hnrer til undtagelserne 

i Ebeltoft midtby 

Halwalm og opmurede gavle derimod, må 

betegnes som den lokale byggeskik, som 

skal bevares og viderefares også i nybyggerier 

Ligeledes harer det med til traditionen, 

at tagene skal vzre symmetriske og 

udfares med en hzldning på 40-55 grader. 

Med hensyn til tagmaterialerne påbyder den 

lokale tradition, at tage skal tzkkes med 

rade vingetegl af middelformat 

Andre tagformer og andre materialer vil 

kun sjzldent kunne give et godt resultat 

skik" i begyndelsen af 1900-tallet fik det 

halwalmede tag stor udbredelse. Et eksempel 

på halwalm kan ses på Ebeltoft gl. 

Rådhus. . . 

Betegnelsen "halwalm" er en omtrentlig 

angivelse. De tidligste fynske og de jyske 

halwalm afskar over 213 af gavltrekantens 

hajde. På nyere bygninger afskzrer halvvalmen 

som regel 113 eller mindre af taghnjden. 

Halwalmens hzldning er i reglen anizngig 

af bredden mellem spzrene. De traditionelle 

halwalm .afskzrer rvgning.en indtil det 

farste spzrfag 

Grundregler: 

0 Tage skal vzre symmetriske saddeltage, 

med en taghzldning på 40-55 grader. 

Der kan ikke forventes tilladelse til 

asymmetriske tage, mansardtage, helvalm 

eller flade tage 

e Der tillades halwalm indtil max 113 af 

taghajden 

0 Tage skal tzkkes med rnde vingetegl af 

middelformat (14 sten1 m2) Rygningssten 

skal lzgges i martel 

e Eksisterende traditionelle tage må som 

hovedregel ikke zndres 

0 Udnyttelse af tagrum skal som hovedre- 

I I gel holdes inden for det eksisterende 

tagprofil 

Tårne og spir 

Tårne og spir skal bevares eller genetable- 

res i samme udformning med samme detal- 

L I jer og materialer som oprindeligt 

Halwalm og helvalm 

Traditionel vzngetegl 

Andre tagmaterialer end rede tegl 

Andre tagmaterialer end rade tegl accepte- 

res kun i tilfzlde, hvor en bygning oprinde- 

ligt er udfart med et andet tagmateriale 

Hvor der er mulighed for det, skal der dog 

også her etableret tegltag 

På mindre udhuse og f eks lysthuse vil der 

kunne tillades tag af pap eller zink 


Gesimser 

Tage må ikke udfares med udhzng Over- 

gangen til facaden skal hvile på en gesims, 

og der bar som hovedregel udfares op- 

skalkning 

Tagrender og nedleb 

Kun gennem de sidste århundreder har en 

egentlig, systematisk samling af tagvandet i 

vore byer vzret kendt Initiativet til opsætning 

af tagrender er opstået, fordi store 

nedbarsmzngder betad skader på de tætliggende 

huse 

Af samme årsag er det i dag også vigtigt at 

holde tagrender og nedlnb i orden Udgiften 

til reparation af tagrender m v er begrznset 

set i forhold til de udgifter, der kan 

blive fnlgen af at tagvandet Er lov til at 

trzkke ned i murvzrk og vinduer 

Derfor er det vigtigt at holde tagrender, 

skotrender, nedlab og tagbrande funktionsdygtige, 

således at vandet ledes hen, hvor s 

det ~nskes, enten over fortov til rendesten, 

eller til tagbrand. 

Tagrender og nedlab skal udfnres i zink 

eller kobber

1.3 Tagvinduer 

Generelt om tagvinduer 

Tagvinduer skal som hovedregel udfares så 

små som muligt På tagflader der vender ud 

mod offentligt areal, må der kun anvendes 

stabejemsvinduer, "fredningsvinduer" eller 

glastagsten Starre tagvinduer må kun an- 

vendes på tagflader, der vender bort fra 

offentligt areal 

Det bar vurderes, om der kan etableres 

kviste eller vinduer i gavl i stedet for tag- 

vinduer 

Grundregler om tagvinduer 

* Gamle stabejernsvinduer skal istandszt- 

tes, hvis det er muligt 

* Tagvinduer må ikke anbringes tzt på 

kviste, kip og taghjarner. 

e Tagvinduer skal anbringes harmonisk 

med den underliggende facade 

e Gennemgående bånd af tagvinduer god- 

kendes ikke 

e Knzkkede tagvinduer godkendes ikke 

1.4 Kviste 

Sammenlignet med tagvinduer, giver kviste 

meget gode muligheder for at udnytte tag- 

rummet Det brugbare gulvareal bliver star- 

re, lysningsarealet bliver starre og man far 

mulighed for udsyn til gade og gård 

I forhold til bygningsarkitekturen og bymil- 

jaet, kan kviste vzre med til at skabe en 

smuk variation 

'Der findes en rzkke kvisttyper kvist med 

saddeltag, kvist med buet tag, trekantkvist, 

taskekvist, frontkvist og f eks medaillon- 

kvist (Oeil de Beut) 


I I 

Kvist med buet tag, kvkvut med saddeltag og 

taskekvist 

Generelt 

Som hovedregel skal oprindelige kviste 

bevares 

Ved istandszttelse og udskiftning skal kvi- 

ste som hovedregel udfares i samme mate- 

riale og dimensioner som de oprindelige 

Nye kviste skal tilpasses bygningens arki- 

tektur F eks må de ikke vzre stnrre (eller 

flere) end at bredden på kvistene ikke 

overstiger 113 af facadelzngden 

Kvistene skal placeres i regelmzssig takt 

og korresponderende med underliggende 

vinduesplaceringer eller andre facadedetal- 

jer 

I tagflader med kviste skal nye lysindtag 

som hovedregel udfares som kviste Små 

tagvinduer (fredningsvinduer) kan dog 

etableres 

I l ~---.?-..-MT-J l 

Kvist med 2-rammet vindue 

Vinduer i kviste skal vzre i traditionel ud- 

farelse i trz, 2-rammede eller 3-rammede 

Vinduerne skal males 

I eksisterende kviste skal vinduesrammer 

indbygges på traditionel vis i kvistkarmen. 

Frontkarme skal have samme dimensioner 

som de oprindelige 

Zinkafdzkningen må ikke trzkkes frem og 

dzkke hele frontkarmen 

Efierisolering af kvistflunker skal ske ind- 

vendig eller i konstruktionen, så flnnkerne 

fremstår med samme dimensioner som op- 

rindeligt 

Etablering af glas i flunker er et fremmede- 

lement, som ikke vil blive godkendt til ga- 

desiden 

Kvistfacaden må ikke rykkes tilbage for at 

give plads for altan 

Altaner må ikke placeres ovenpå kvisttage 


. . . 1 

Traditionel skorsten, her vist uden over&- 

debehandling. 

1.5 Skorstene og 

brandkamme 

Skorstene 

Skorstenene (-piberne) er en vigtig del af 

bygningens ydre fremtrzden I gamle dage 

var de et signal til omverden om social 

status Flere skorstene vidnede om flere 

rum og starre huse 

Eksisterende traditionelle skorstenene skal 

bevares Flere skorstene vil generelt vzre 

en god ide En traditionel bygning virker 

afstumpet uden en skorsten 

Eksisterende skorstene må ikke nedlzgges 

Nedkgges et centralvarmeanlzg, vil det 

vare en god ide, at benytte skorstenen på 

anden måde, f eks ved at tilkoble en bram- 

deovn eller benytte den som ventilations- 

skakt 

Skorstenens afslutning over taget, skal altid 

udfares som en traditionel skorstenspibe i 

mursten, med sokkel, skaft og gesims

Skorstenspiben skal vandskures eller szk- 

keskures og dernzst kalkes eller males 

Som hovedregel skal skorstenen placeres i 

kippen 

Inddzkning ved tagsten skal udfnres med 

mnrtel 

Brandkamme 

Eksisterende brandkamme skal bevares 

Brandkamme skal afdzkkes med teglsten 

eller zink 

Brandkamme skal have samme overfiade- 

behandling som husets mrige facader 

Indd~kning ved tagsten skal udfnres med 

mrtel 


1.6 Vinduer 

Vinduerne er husets njne Stnrrelse og ud- 

formning er derfor af stor betydning for, 

hvordan man opfatter bygningen 

Rammestnrrelsen og glasinddelingen, for- 

tzller om bygningens alder og byggestil De 

gamle velproportionerede vinduer med små 

mdefeiter og fine profileringer er mange 

steder skiftet ud 

I 6O'erne og 70'erne blev vinduerne ofte 

udskiftet med store termovinduer, i 80'erne 

og 90'erne blev mange vinduer udskiftet 

med hvide bredrammede indadgående 

plastvinduer, eller man skiftede ud til de 

såkaldte " bondehusvinduer " med termo- 

mder og brede sprosser Det sidste i et for- 

sng på at fa huset til at se gammelt ud 

Denne udvikling har ikke medvirket til en 

forsknnnelse af bygningerne 

Når der skiftes vinduer ud, skal der tages 

hensyn til husets oprindelige arkitektur 

Nye vinduer skal fremstilles i trz, og have 

samme format, sprossebredde, opdeling og 

detaljering som de oprindelige vinduer 

Gamle vinduer kan måske repareres og 

forsynes med forsatsrammer - en både god 

og smuk lnsning. 

Nye vinduer med termomder og brede 

sprosser vil ikke blive godkendt. 

Vinduer med rammer uden sprosser kan 

udfnres med termomder, hvis giaslisterne 

udformes som kitfalsglasliste. Bundglaslister 

i aluminium kan ikke godkendes. 

Vinduer med sprosser skal udfnres som de 

oprindelige, d.v.s. med enkelt lag glas med 

kitfals i den yderste ramme. 

Hzngsler og andet beslag skal såvidt det er 

muligt repareres og bevares. Nye beslag 

skal vzre af tilsvarende udformning som 

det oprindelige. 

~indueme skal placeres så de danner en 

god rytme i facaden. 

Der må ikke iszttes tonede mder eller buet 

glas. 

Vinduer skal altid males med en dzkkende 

maling. Farvevalget skal ske under hensyn 

til facaden og det bevaringsvzrdige bymil- 

ja. Ved ændring af vinduer skal der altid 

fnrst indhentet tilladelse fra kommunen. 


1.7 Dsrre og porte 

Facade med udsfilZzng.~vznduer 2-$'@jet ramrnednr 

Udstillingsvinduer. 

Et udstillingsvindue kan vzre med til at 

skabe variation og stemning i gadebilledet 

Udstillingsvinduer skal som hovedregel 

være udfnrt i trz, vinduer kan udfnres i 

andet materiale, hvis det er historisk be- 

gmndet 

De skal placeres således, at de respekterer 

bygningens lodrette og vandrette opdelin- 

ger, og de skal placeres, så de er tilbage- 

trykket nogle fa centimeter i forhold til 

facaden 

Udstillingsvinduer må ikke vzre tildzkket 

eller tilklzbet 

Dere 

Der findes mange forskellige typer dnre 

fyldningsdnre med en eller flere fyldninger, 

rammednre, revlednre m v Uanset hvilken 

type hoveddnr man har, er det vigtigt at 

vedligeholde den 

Igennem flere århundreder har dnren, gen- 

nem sin placering og udformning, vzret en 

af facadens vigtigste detaljer, og vi har lyk- 

keligvis endnu mange fine eksempler på 

hoveddare med en smuk detaljering Denne 

udsmykning har desvzrre ofte vzret årsag 

til vedligeholdelsesproblemer, med det re- 

sultat at ejeren har valgt at udskifte dnren 

I fremtiden skal der gnres en stnrre indsats 

for at bevare de fine dnre gennem vedlige- 

holdelse og reparationer

Er en udskiftning uundgåelig, skal man 

vzlge en Iasning, som tilpasses bygningen 

og som svarer til den gamle dm. 

En udskiftning til en.moderne typehusdar 

vil skzmme' et gammelt hus, fordi de ele- 

menter, huset nu er sat sammen af, ikke 

passer til hinanden. 

Dare skal udfares i trz og overfladebehand- 

les med en dækkende maling. 

Ved renovering eller genetablering er det 

vigtigt, at daren er i overensstemmelse med 

det oprindelige udseende og materialevalg. 

Det er også vigtigt, at darens farver er i 

overensstemmelse med den tidsperiode, 

som deren stammer fra. Det kan være ba- 

rokkens marke farver eller klassicismens 

lette og lyse farver. 

Det er vigtigt at bevare detaljer såsom dar- 

greb' og brevskilte. Hvis de oprindelige er 

gået tabt, kan man forsage at finde nogle 

der ligner, eller hvis det ikke kan lade sig 

gare, så kan man anvende et enkelt og tid- 

last dargreb og brevskilt. 

En forenkling af selve dnrens udformning 

- 


Vedligeholdelsesarbejder vil kunne deles op 

i to kategorier Den farste vil være at holde 

porten intakt, men ikke egentlig funktions- 

dygtig, den anden vil vzre både at holde 

porten intakt og funktionsdygtig 

Det er vigtigt for helheden, at porte ved 

renovering eller genetablering er i overens- 

stemmelse med det oprindelige udseende 

og materialevalg 

Gamle fotografier kan måske vise, hvordan 

porten har set ud far, eller man kan finde 

bygninger fra samme tidsperiode og stilart 

med intakte originale porte 

I lighed med dnrene, kan en forenkling af 

portens udformning og detaljering komme 

på tale, men det må vurderes i hvert enkelt 

tilfælde 

Porte skal udfnres i trz og overfladebe- 

handles med en dzkkende maling 

Beslag skal genanvendes, hvis det kan lade 

sig gnre Er dette ikke muligt, skal der an- 

vendes nye beslag fremstillet efter gammel 

model 

og detaljering kan eventuelt komme på tale 

z 

Men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde 

P'orte. 

I byhusenes arkitektur har porten sammen, 

med hoveddaren gennem århundreder vz- 

ret et vigtigt elementer i facaden. Porten 

ogletler daren har i de symmetriske opbyg- 

gede facader haft en afgarende roJ1e. 

Oprindeligt havde po,rten farst og fremmest 

en brugsmzssig betydning, og selv i dag er 

der mange steder i Ebeltoft, hvor porten er 

den eneste adgang til gården. 

Foruden det funktionelle, knytter bevarings- 

interesserne sig dog til selveporten og hen- 

synet til facaden og gadens helhed. 

Porttyperne i vore byhuse fordeler sig no- 

genlunde som darene.' Der er dog overvzgt 

af revleporte med en lodret beklzdning af 

brzdder. Porte udfnrt som rammer med 

fyldninger findes også. 

1 

Revleport 

1.8 Facadematerialer og 


Senere blev de fleste bindingsvzrksfacader 

erstattet af grundmurede facader som i dag 

-behandling fremstår pudsede og kalket eller malet 

Facadematerialerne er af afgatende betyd- 

ning for bygningernes indpasning i det avri- 

ge gadebillede 

Karakteristisk for de oprindelige bygninger 

har været bindingsværksfacaderne og de 

rnde tegltage, og senere har det været de 

pudsede facader og rade tegltage Hele 

bygningen har kunnet opfattes som en hel- 

hed fra terrzn til tag 

Nogle bygninger er blevet forsynet med 

facadebeklædninger i butiksetagen Disse 

beklædninger er ingen æstetisk gevinst for 

bygningerne Der er ofte tale om trzbe- 

klzdninger, men også mosaikstifter, me- 

talplader og eternitplader, findes der ek- 

sempler på 

De anvendte beklædningsplader er fremme- 

de for husets arkitektur og de bevirker, at 

bygningsarkitekturen og samspillet med den 

nvrige bebyggelse forringes 

Bindingsværk 

Oprindelig har bygningerne i midtbyen været 

opfart i bindingsværk med murværk i 

tavlene, som enten stod i blank mur eller 

pudsetlvandskuret og kalket eller malet 

Bindingsvzrket, som kan være udfart af eg 

eller nåletræ, skal overfladebehandles 10- 

bende for at hindre vandindtrængning. 

Kommer der vand ind i bindingsvzrket, er 

der stor risiko for råd og svamp. 

Overfladebehandlingen b0r udfares med 

trztjzre, oliebaseret maling eller kalk, alt 

efter traditionen ved det enkelte hus. 

Ved skader opstået som felge af råd eller 

svamp, er det vigtigt ikke at reparere med 

martel eller lign., men enten at borthugge 

det angrebne sted og udluse eller udskifte 

hele lingden af tammeret. Det er vigtigt, at 

man sarger for at hele det angrebne sted 

fjernes, og at det nye t0mmer plus det an- 

grebne sted bliver imprzgneret niod 

råd/svamp og insekt angreb. 

De forskellige fremgangsmåder beskrives i 

"Byhuset " side 120, "Landhuset" side 102, 

samt i Skov - og Naturstyrelsens "Infor- 

mation om Bygningsbevaring" i afsnittet 

om reparation af bindingsværk 191 189-16. 

Muwærk 

Facadernes oprindelige overflader skal i 

videst muligt omfang bevares

Hvis et hus er bygget i blank mur, skal det 

ikke overpudses eller males, og et hus der 

fra opfarelsen har været pudset, malet eller 

kalket, skal forsat vedligeholdes i samme 

ydre stil 

Det er vigtigt at der også passes på gesim- 

ser, indfatninger og andre facadeudsmyk- 

ninger, der er med til at give husene deres 

tidstypiske eller individuelle præg 

Blank mur 

Ved reparation af fuger i murværk som 

fremstår som blank mur, b0r der anvendes 

en ren kalkmnrtel 

Ved udskiftning af mursten i en blank mur, 

er det vigtigt, at de nye sten ligner de eksi- 

sterende Både i farve, form og overflade 

Mange teglvzrker kan fremstille mursten i 

de specielle farver, former og overflader 

efter bestilling 

Pudset murværk 

Skal et pudset hus repareres, bar det udfa- 

res i en ren kalkmnrtel, da den er så ela- 

stisk, at den arbejder sammen med mur- 

vzrket i de bevzgelser, der altid opstår i et 

hus Samtidig er den - i modsztning til ce- 

ment - så åben, at fugt i muren kan komme 

ud igen Kalkmertelen kan også med fordel 

anvendes til reparation af gesimser samt 

andre pudsede eller trukne detaljer 

Ved senere overfladebehandling skal det 

understreges at kalk kun binder godt på 

kalkmartel, og at cementmrtel i mrigt 

hzfter dårligt på gamle mursten 

Facadebeklædning/facadeisolering/ny 

skalmur 

Facader må ikke dækkes af udvendig isole- 

ring eller anden form for facadebeklædning, 

idet sådanne arbejder vil fjerne facadernes 

overfladestruktur (stofligheden), bygnings- 

detaljerne, og originaliteten i det bevarings- 

vzrdige milja 


Naturstenssokkel 

Sokler 

Soklen eller husets fod, består på mange 

grundmurede huse af en rzkke sokkelsten 

af natursten (£eks. granit) i hele husets 

længde. Ofte er de kun opsat i gadesiden, 

mens de kanvzre udeladt i gavlene og til 

gården. 

Natursten, der kan vzre tilhuggede kvadre,. 

danner husets synlige sokkel. De er indmuret 

i fundamentet og har et fremspring fra 

det overliggende murværk på 2 til S cm. 

Soklens vigtigste funktion udover en markering 

af husets basis, har vzret at beskytte 

murvzrket som netop ved overgangen til 

terrzn er særlig udsat for fugt, frostskader 

og slag. 

Hvor man ikke har bygget huset med en 

række solide sokkelsten, har man i stedet 

stabt soklen i beton eller muret den op. I 

begge tilf~lde har man pudset soklen i 

pudsmnrtel, . som kan vzre en hydraulisk 

kalkm0rtel. Ved vedligeholdelse eller reparation 

bar man anvende samme martel som 

oprindeligt d.v.s. en kalkmmtel. 

Til overfladebehandling af sokler har man 

f ~ i r tiden anvendt tjære eller asfalt. Til 

fremtidig vedligeholdelse bar anvendes 

asfalt eller en olieemulsionsmaling, farven 

skal vire sort eller mnrk grå. 

Muret sokkel med ~rundfuptsamrre 

Fugt 

Det starste problem i de gamle ydermure, 

er at de optager fugt fra luften, slagregn 

m v samt fugt fra jorden gennem funda- 

menterne 

Denne fugt opsuges i murværket og skal 

kunne forsvinde igen Muligheden for at 

denne fugt kan afleveres til luften igen ned- 

sættes, såfremt man isolerer uden ventilati- 

on af murens inderside Og hvis overflade- 

behandlingen tilmed er damptzt, er der stor 

risiko for ophobning af fugt i ydervzggen 

og dermed risiko for frostskader 

Den opstigende grundfugt sikrer man sig 

bedst imod ved, at fa indlagt murpap i hele 

ydervzggen De mige fugtproblemer und- 

gås bedst ved, at man ssrger for at aflevere 

sin fugt udadtil For at sikre dette, bar man 

sage sagkyndig hjælp En hovedregel er 

dog, at man altid b0r vælge en overfladebe- 

handling, der tillader fordampning, såsom 

kalk eller en olieemulsionsmaling 

Overfladebehandling med kalk 

Kalkning er den billigste overfladebehandling 

af alle 

Samtidig kan en kalket mur holde i en halv 

snes år, hvis arbejdet er udfart rigtigt, og 

man benytter en god kalk Der skal bruges 

kulekalk som er lagret i mindst 5-7 år, fordi 

. 

den hærder og hzfter bedst 


Hvidtekalk b0r blandes i forholdet 1 del 

kulekalk til S dele kalkvand Ved kalkning 

skal murvzrket vandes fnrst, så det er fug- 

tigt under arbejdet b r hyppigt i kalken 

mens der kalkes Der skal som regel kalkes 

to gange, for at det dzkker helt Anden 

strygning bar foretages når farste lag er 

tart Tåget eller diset vejr er bedst, fordi en 

haj luftfugtighed medfarer den bedste 

hzrdning Forår og efterår er derfor de 

bedste årstider Kalkning bwr altid ske i 

skygge Ved kalkning på szrligt udsatte 

steder kan kalken tilszttes fint kvartssand 

som derved sikrer en bedre vedhzftning. 

Hvis en kalket mur skal farves, er det vig- 

tigt at bmge kalkægte t~rfarver. 

Tarfarverne er de eneste, der kan klare 

opblanding med kalkvand uden at zndre 

kular. Denne egenskab har de såkaldte 

jordfarver, f. eks. okker, umbra, dodenkop 

,og engelsk rad. 

Overfladebehandling med maling 

Huse bygget i den sidste halvdel af 1800tallet 

er ofte "fadt" malede. 

Oprindelig malede man med olieemulsionsmaling, 

som var en blanding af linoliefernis 

og limvand, kaldet tempera. Den er 

tilstrækkelig åben, til at muren kan ånde. I 

mods~tning hertil er ren oliemaling meget 

difhsionstzt og skaller derfor' af Det 

samme problem stader man på, når der er 

bmgt acryl eller plastmaling udvendig. 

Plastic- og acrylplastmaling er tztte malinger, 

der ikke tillader regnvand i at trænge 

ind i muren, men til gengzld heller ikke 

lader ret meget vand og fugt indefra trznge 

ud. Derfor bar man ikke anvende sådanne 

malinger som udvendig overfladebehandling. 

Konklusionen må være, at der bar anvendes 

en olieemulsionsmaling som facademaling, 

der er spzndingsfri, og som tillader muren' 

at ånde.

l 

1.9 Farver 

Facadernes farver er i h0j grad med til at 

przge bybilledet. 

Derfor er det vigtigt, at når der skal vzlges 

farver til facader, bar det ske under hensyn 

til bygningernes alder og stil, men også i 

forhold til de omkringliggende bygninger. 

Valg af farver til gesimser, bånd, vinduer, 

vinduesindfatninger, dare m.m , skal foretages 

i overensstemmelse med facadens 

arkitektur og ~vrige farver 

Gavle skal males i harmoni med den mrige 

bygning 

Æstetisk giver de gamle malingstyper og 

kalk de bedste lmninger, både som helt nye 

og under deres naturlige nedbrydning 

Praksis viser også, at kvaliteten og holdbarheden 

er bedre end mange af de moderne 

overfladebehandlinger 

Udgangspunktet for facadefarver er, at der 

ikke må anvendes stærke farver på facader- 

ne. 

I stedet skal der bruges farver fra jordska- 

laen. Jordfarverne er hvid (kridt, titan- 

hvidt), sorte (knnrag, bensort), guldokker, 

ultramarin, kobolt, engelskrad, cinnober, 

granjord, umbra, tera di sienna og doden- 

kop. 

På bagsiden af Lokalplan 177 er der en 

farveskala, som herefter er gzldende i 

midtbyen. 

Gavlmalerier og reklamer i form af kunst- 

nerisk udsmykning, kan ikke forventes 

godkendt, med mindre særlige forhold taler 

herfor 

Facadefarver fremtrzder meget forskelligt, 

alt efter hvilket lys og på hvilken flade de 

ses på Det anbefales derfor at lave farveprmer 

på stedet inden den endelige farve 

og glans vælges 

Facadefarver, sokkelfarver og farver til 


stemmes efter hinanden og den mrige be- 

byggelse i området, dog skal farve på sok- 

kel enten vzre sort eller mark koksgrå, 

gesimser, bånd mv på facaden bar som 

hovedregel vzre hvide Vil man aendre far- 

ve på sit hus, forudsztter det altid godken- 

delse ved kommunen 

1.10 Trappesten m.v. 

De traditionelle materialer til trappetrin er 

granit eller sandsten og sjældnere gotland- 

ske eller nlandske sandsten Som noget 

ganske saxligt, er der flere steder her i 

Ebeltoft anvendt ligsten Eksempler herpå 

kan ses i Adelgade 

Granit er bedst egnet med sin styrke og 

holdbarhed overfor slid, frost og slag 

Hvor naturstenstrin er forsvundet, er de 

ofte erstattet af st~bte trin i beton Den 

rene beton er at foretrzkke frem for belægninger 

med klinker, mursten eller tynde 

naturstensplader 

Sådanne belægninger er fremmede for z1dre 

bygninger Mursten og klinker er tillige 

glatte og farlige belægninger på en trappe 

Hvor det ikke er muligt at anvende natur- 

sten som materiale til nye trapper, bnr disse 

stsbes i beton. Vanger og stndtrin skal ma- 

les i samme farve som sokkel, d.v.s. sort 

eller mnrk grå. 

Smedejernsgel~ndere 

De gamle smedejernsgel~ndere er smedede 

i massivt jern. Det er af stor vzrdi, at der 

passes godt på disse ofte fine arbejder. Et 

særligt fint eksempel kan ses på ejendom- 

men Adelgade 28-32. 

Fastgarelse af gelzndere i natursten sker 

- 

bedst ved at de indstabes med bly Det beporte, 

dare og vinduer m v skal altid af- skytter jernet godt og blyets bladhed bevir- 

ker, at der er mindre fare for en sprængning 

af stenen som fnlge af rustdannelse 

Fastgarelse på bygning kan ske ved indmu- 

ring eller med skruer Gelzndere b0r males 

og bedst til dette er en grafit maling, se side 

288 i bogen " Byhuset" 

Nye gelzndere bOr udfgres i massivt jern 

og ikke af bukkede r0r eller jernrnr der 

skrues sammen. 

1.11 Markiser o.lign. 

Markisers formål er at skzrme vinduer og 

dare mod sol og regn - men desvzrre 

medfnrer de ofte også en forringelse af det 

æstetiske miijm, idet de dominerer og 

skzmmer de bygninger de er opsat på, så- 

vel som gademiljnet i det hele taget 

På det enkelte hus er de med til at todele 

facaderne og skabe et uharmonisk udtryk, 

hvor i mrigt udsynet til den overliggende 

bygning forhindres eller vanskeliggnres De 


historiske trzk og bygningsdetaljer udvi- 

skes 

I forhold til gademiijaet er markiserne do- 

minerende, de dominerer oplevelsen af ga- 

derummet og medfnrer som regel et uor- 

dentligt helhedsindtryk 

Det er på denne baggrund, at faste marki- 

ser, halvtage eller lignende ikke vil blive 

godkendt. 

Derimod vil sammenfoldelige/oprullelige 

markiser kunne godkendes De er ikke så 

dominerende og anmasende, og kan tilpas- 

ses bygningsfacaden 

Markiserne skal tilpasses vindues- og d0r- 

åbninger, således at murpillerne visuelt har 

forbindelse med resten af bygningen 

Dugen skal vzre lyst ensfarvet, refleksfrit 

Izrred eller lign materiale med max 15 cm' 

haj forkant 

Undersiden af markiser skal vzre hzvet 

mindst 2,20 m over terrzn De kan opszt- 

tes indtil 1,O m fra karebane eller cykelsti 

Markiserne skal som hovedregel holdes fri 

for påskrift 

Opsztning af markiser krzver altid forud- 

gående tilladelse fra kommunen. 

Facadeudstyr i svrigt 

For visse forretninger kan det være nnd- 

vendigt at sikre udstillingsvinduet mod ty- 

veri og rudeknusning Det er vigtigt, at 

tyverisikringen tilpasses forretningsvinduets 

karakter og udformes således, at forretnin- 

gen heller ikke skzmmer det bevarings- 

værdige bymiija efter lukketid 

Tyverisikring bar udfnres med specielt for- 

stzrket glas ogleller alarmtråde Hvor dette 

ikke er muligt kan man anvende gitre som 

skal monteres på indvendig side af vinduer- 

ne 

Tyverisikring i form af Inse gitre skal tilpas- 

ses vindues - og d~rinddelingen 

16 17

1.12 Facadebelysning 

Belysning af bygningsfacader kan vzre 

meget dominerende i bybilledet Det for- 

vrznger bygningerne og bygningsdetaljer- 

ne, og det er ofte forbundet med et over- 

drevent stort lysniveau i gadebilledet 

1 Ebeltoft er facadebelysning uforeneligt 

med hensynet til det bevaringsværdige 

bymilja, og der kan derfor ikke forventes 

tilladelse hertil 

Belysning af skilte m v på facader er be- 

skrevet i afsnit 2 3 

1.83 Tekniske 

installationer 

Kabelskabe m.v. 

Det bar tilstrzbes at der ved opsztning af 

div. former for kabelskabe f.eks. for anten- 

ne, telefon og elektricitet tages hensyn til 

hvor disse placeres, således at de ikke 

skzmmer bygninger eller omgivelser. 

Der bnr ved valg af sådanne skabe tages 

hensyn til design, farver og stnrrelser, såle- 

des at de fremtrzder mindst muligt i ga- 

debilledet. 

Måleraflzsningsstik bnr placeres på en så- 

dan måde at de ikke skzmmer bygninger. 

Hvor det er muligt, skal de nedgraves, 

placeres i false ved kzldervinduer eller t8t 

på andre instaklationer, således at de er 

samlet på et sted. Farven på kabelskabe bar 

vzre som baggrunden, Eeks. sort eller 

mnrk grå, når de står ved en sokkel. . . 

Ledningsf~ring 

Det kan ikke tillades, at der bliver ophzngt 

luftledninger under nogen former på steder, 

der er synlige fra offentligt område. 


Ledningsfnring på facader m.v. der er syn- 

lige fra offentligt areal kan heller ikke tilla- 

des 

Man bnr derfor naje overveje placering af 

tekniske installationer inden opsztning, 

sådan at disse kan opszttes uden synlig 

ledningsfaring F eks med en fremfaring af 

kabler bagfra, eller ved indbzsning af kab- 

ler i vzg 

Belysning 

Ved belysning af offentlige arealer, gader, 

torve, stier, pladser mv skal armatur og 

stander vzre i en udfnrsel som beskrevet i 

Ebeltoft Kommunes katalog over gadein- 

ventaf 

Privat belysning af udendnrsarealer, der kan 

ses fra offentligt område, bnr vzr af enkel 

tidlns udformning med en lysgiver med 

glndelampekarakter. 

Armatur og placering skal godkendes for- 

inden opsztning. 

Ventilationsanlæg m.v. 

Opsztning af ventilationsanlzg, udluftnin- 

ger, luftindtag temperatur - og vindmålere 

på tag eller facade, synligt fra offentligt 

område er ikke tilladt 

Man bar i stedet opsztte disse installationer 

andet sted på bygningens tag og facade, på 

en sådan måde at disse ikke virker skzm- 

mende på bygning og omgivelser Det vil 

vzre en god ide, at overfladebehandle in- 

stallationerne med mat sort eller mnrk grå 

maling for derved at hindre reflektion 

Der skal snges om tilladelse til opsztning. 

Energianlæg 

Solfangere og vindmnller må ikke opszttes 

så de er synlige fra offentligt areal 

Brzndeovne og pejse må opsættes og til- 

sluttes eksisterende eller ny skorsten 

Der vil ikke blive givet tilladelse til opszt- 

ning af stålskorsten, da disse ikke vil passe 

ind i det bevaringsvzrdige bygningsmiljn i 

midtbyen 

Det er tilladt at installere jordvarmeanlzg 

hvis varmevekseleren opstilles således, at 

den ikke kan ses fra offentligt areal og i 

svrigt ikke virker skzmmende 

Antenner m.v. 

Ingen former for udvendigt monterede sen- 

de - og modtageantenner, paraboler o lign 

må opszttes fornys, moderniseres eller ud- 

bygges såfremt disse er synlige fra offentligt 

område 

Man skal derfor vcôlge en placering, hvor 

opsztning af oveastående ikke virker 

skzmmende, hverken på bygning eller om- 

givelser 

Opsztning af ovenstående, kan kun tillades 

efter ansagning til byrådet 

Det vil altid vzre en god ide at Pa rådgiv- 

ning af Kommunen inden endelig placering 

vzlges. 

1.14 Udhuse, lysthuse, 

drivhuse, pergolaer, 

garager m.v. 


Man kan enten opfnre det som et grundmu- 

ret hus, eller man kan vzlge at opfnre det i 

trz, d v s med stolpeskelet beklzdt med 

lodret brzddebeklzdning, heltag med tegl 

eller sort tagpap og dme samt vinduer i en 

enkel udfnrelse se afsnittet om dnre og vin- 

duer 

Lysthuse 

Enkelte steder i Ebeltoft findes der stadig- 

vzk gamle lysthuse, så hvis man nnsker at 

opfnre et sådant, er det også her en god ide 

at tage udgangspunkt i den lokale tradition. 

Et lysthus kan Eeks. opfsres som en bin- 

dingsvzrkskonstruktion beklzdt med lod- 

rette brzdder, enten som hvlede eller som 

ru, med en bredde på mindst 10 cm. 

Lysthuset bar forsynes med vinduer i hele 

facadens bredde, evt. småsprossede med 

smalle traditionelle sprosser med kitfals. 

Dnren kan udfnres som planke eller fild- 

ningsdnr, med eller uden vindue. . . 

Tage kan udfnres som ensidigt, saddel - 

eller pyramideformet med en hzldning på 

10 til 20 grader. 

Tagdzkning kan vzre sort tagpap eller 

zink. 

Drivhuse 

Drivhuse bar opfnres som et traditionelt 

Udhuse drivhus, med et bzrende trzskelet, fritsstå- 

Hvis man har brug for et udhus eller skur, ende og med et tag der bar fald til begge 

er det en god ide at tage udgangspunkt i de sider Alternativt kan det bygget op ad en 

traditionelle lokale eksempler mur,og udfnres med taghzldning til en side 

I Ebeltoft er mange af udhusene opfnrt som Meget små drivhuse, udfnrt i en alumini- 

vaskehuse De fleste af dem, er opfnrt fnrst umskonstruktion med placering og tag- 

i dette århundrede hzldning som ovenstående, vil også kunne 

Disse huse er enkle grundmurede småhuse godkendes 

med en enkel gesims eller sugfjzl, med 

teglhzngte heltage med skorsten Dnren er Pergolaer m.v. 

som regel en revlednr og vinduerne spros- Til opfnrelse af pergolaer og andre lign 

sevinduer Husene er kalket, med brunt konstruktioner i forbindelse med bevarings- 

eller grant trzvzrk vzrdigt byggeri, kan der alene forventes 

Man skal derfor vzlge, at tage udgangs- tilladelse i det omfang de ikke er synlige fra 

punkt i et sådant "vaskehus", hvis man nn- offentlige områder 

sker at opfnre et udhuslskur


Tagdækning udfnrt med transparente Det færdige resultat afhznger også her af 

plastmaterialer kan ikke tillades materialer og udfnrelse samt tilpasningen til 

Ved andre former for overdzkninger, f eks omgivelserne På visse steder er planke- 

vindfang og bislag, vil der blive taget kon- vzrket en mere rigtig Insning end en mur 

kret stilling ud fra en vurdering af helheds- ville have vzret 

hensynet 

I I 

Garager, vognporte m.v. 

Garager, vognporte m v skal udfares og 

tilpasses omgivelserne efter samme ret- 

ningslinier som gzlder for udhuse og lyst 

huse 

Private friarealer som grznser op mod of- 

fentlige områder skal vzre hegnede Heg- 

nene er med til at tegne matrikelstrukturen 

og de er en vigtig detalje for opfattelsen af 

havebyprzget 

Hegn kan udfnres som havemur, stengzr- 

de, plankevzrk, stakit, levende hegnlhzk 

eller tangdige 

Hegn skal godkendes af kommunen forin- 

den de opstilles. 

Havemure 

Murede hegn skal opfnres af teglsten der 

vandskureslpudses og kalkes eller males, 

muren skal vzre forsynet med afdzkning, 

enten som rede uglaserede vingetegl af 

traditionelt middelformat eller som en af- 

dzkning udfnrt af zink 

Stengærde 

Steng~rde skal opfnres i natursten Der kan 

f eks anvendes granit, marksten eller tilhuggede 

sten 

Plankeværk 

Plankevzrket er en billigere og lettere 10s- 

ning end en mur, med visse af dennes forde- 

le På ulempesiden, kan det nzvnes, at det 

ikke er så holdbart 

Plankevrerk 

Plankevzrket skal udfnres af lodret tzt 

stillede brzdder eller planker og behandles 

med dzkkende maling eller træbeskyttelse i 

farverne sort, svenskrnd, grå eller hvid 

Plankevzrket skal udfnres med en overligger, 

der skal males i samme farve som 

plankeværket 

Plankevzrker af stnrre udstrzkning kan 

udfnres i trykimprzgneret eller ubehandlet 

t såfremt plankevzrket udf~res i sammenhzng 

med en tilpas dækkende beplantning 

Hvis man efterfnlgende ansker at 

overfladebehandle plankevzrket, skal dette 

ske i overensstemmelse med ovenstående 

farveskala 

Et plankevzrk har både ret - og vrangside 

Retsiden vendes mod naboen eller udad 

Porte 

Porte i plankevzrker og garager skal udfn- 

res som sidehzngte porte, enten som enkei- 

te eller dobbelte, af tætstillede lodrette 

brædder på vandrette revler med skråbånd 

som afstivning 

Andre former for porte som f eks vippe- 

porte tillades ikke 


Stakitter Hækken kan ved klipning formes i bredde 

Omkring århundredeskiftet opfnrtes mange og hnjde, som man nnsker Den er for- 

nye villaer og huse af meget forskellig ud- holdsvis billig i anskaffelse, og vedligehol- 

formning i vore byer delsen består i to årlige klipninger, fnrste 

gang i juni og anden gang i august 

. . 

Husenes forhaver blev ofte hegnet af nydelige 

malede stakitter. Stakitterne var med til 

at binde bebyggelserne sammen. Udformningerne 

var mange, og hnjderne svingede 

. . 

fra ca. 70-120 cm. 

Et stakit kan f,eks. udfnres med lodrette 

stave på 32x50 mm som er tilspidsede foroven. 

De vandrette Insholter bar vzre 

50x100 mm og stolperne 100x100 mm. 

Stolperne bnr nedgraves ca. 90 cm. 

Stolper kan eventuelt vzre udfnrt af beton. 

Alt trz bOr vzre trykimprzgneret fyrretrz, 

fuldkantet uden stnrre knaster Overfladen 

kan vzre ru eller hnvlet 

Træet behandles efter opsztning med dzkkende 

maling Beslag, snm og skruer skal 

vzre varmgalvaniseret 

Levende hegnlhække 

Udvalget af plantearter til levende hegn kan 

f eks være hvidtjnrn, avnbag, skovbng, 

naur, liguster, ran, lind og elm De to sidste 

egner sig bedst til kraftige hegn 

Tangdiger 

Tangdigerne i Ebeltoft er opfnrt af bzndel- 

tang og fungerede oprindelig som et værn 

mod oversv0mmelse af den lavereliggende 

del af byens jorder, der lå langs kysten 

På grund af knbstadens lange udstrzkning 

langs kysten, har tangdigerne fået et om- 

fang, som ikke kendes andre steder i landet 

Tangdigerne mellem Toldbodvej og Hav- 

nevej, samt de kommunalt ejede diger på 

parkeringspladsen ved Fregatten Jylland og 

langs Strandvejen fra Havnevej og sydpå er 

alle fredede 

Ved fredningen i 1957 blev det påbudt 

ejerne at vedligeholde digerne ved pålzg- 

ning af nyt tang, samt holde digerne bevok- 

sede med bukketorn 

På tværsnittet på nzste side kan ses, hvorledes 

tangdigerne er opbygget 

'

1.16 Beplantning 


Sondkc med 

aten & tegibrokker 

Trzer og buske er en vzsentlig faktor for 

opfattelsen af bymidten som rolig og smuk 

og selvsagt opfattelsen af havebyprzget 

På den baggrund skal den eksisterende be- 

plantning pricipielt bevares 

Trzer som er zldre end 25 år må ikke fæl- 

des Hvis man ansker at fzlde trzer, skal 

man kontakte kommunen forinden Dels for 

at indhente tilladelse, men eventuelt også 

for at få råd og vejledning Dette gzlder 

også hvis man ansker at beskære sine trzer. 

Ved nyplantninger skal der anvendes arter, 

som er naturlige for Ebeltoft midtby Det 

kan vzre f eks vzre ran, lind, kastanie, 

plataner, valnnd og akacie, men andre 

lavfzldende træarter vil også kunne anven- 

des 

Mindre trzer og buske kan feks vzre 

hvidtjarn, zble, pzre, blomme, mirabel og 

syren 

Det er muligt, at etablere en beplantning 

foran husene umiddelbart langs vejskel, 

såfremt det sker i henhold til den lokale 

tradition Der kan f eks plantes stokroser 

og roser Beplantningen må ikke have ka- 

rakter af et egentligt hed, og den må ikke 

vzre til gene for fzrdslen 

Beplantning med nåletrzer må ikke finde 

sted. 

1.17 Fredede bygninger 

Ved bygningsarbejder på fredede bygnin- 

ger, skal der altid sages om tilladelse hos 

Skov- og Naturstyrelsen 

Bestemmelsen falger af bygningsfredningen 

og vedrarer alle arbejder der går ud over 

almindelig vedligeholdelse Almindelig ved- 

ligeholdelse er f eks maling af vinduer og 

dare med samme farve og type eller mindre 

reparationer af dnre og vinduer Der kan 

også vzre tale om almindelig vedligehol- 

delse af tag og facade med samme type 

overfladebehandling 

Ansagning om tilladelse fra Skov- og Na- 

turstyrelsen til andre arbejder end alminde- 

lig vedligeholdelse skal fremsendes via 

Ebeltoft Kommune 

2. Skilte 

2.1 Baggrund 

I mange danske byer har iszr detailhande- 

lens skiltning de seneste årtier udviklet sig 

så den i starre og starre grad dominerer de 

.enkelte bygninger og gadebilledet, Skiltnin- 

gen optager store dele af facaderne og be- 

står af diverse heklzdninger, lyskasser, 

flag, store plastbogstaver o.m.a. 

Udviklingen skyldtes oprindeligt, at forret- 

ningerne i 60'erne og 70'eme skulle hen- 

vende sig til midtbyemes travle bilister. 

I dag er der kommet gågader og hastig- 

hedsdzmpning i de fleste bycentre og tra- 

fikken gennem handelsgaderne er blevet 

anderledes langsom. Det har dog ikke har 

medfnrt en begrznsning hverken af skilte- 

mzngden eller' af skiltenes starrelse. Det 

stadigt stigende forbrug og den skarpe 

konkurrence mellem butikkerne, har med- 

fnrt, at de har set sig nndsaget til at gnre 

tydeligere opmzrksom på hver deres eksi- 

stens, på stadig mere markante måder - 

heriblandt gennem skiltningen. 

Konsekvensen har ofte vzret, at byens huse 

er blevet skjult og bevaringsvzrdige bymil- 

jaer er gået mere,eller mindretabt. Og når 

fnrst det er sket, er det i reglen også gået 

ud over, handelslivet. 


Skiltningen i Ebeltoft er i dag alt for vold- 

som Det går iszr ud over de bevarings- 

vzrdige huse og bymiljaer i midtbyen og 

dermed forringes oplevelsen af byen for 

både fastboende og turister På sigt ville det 


også her kunne gå ud over handelslivet, 

hvis ikke udviklingen nu var blevet vendt. 

I midtbyen er Adelgades nordlige del per- 

manent gågade Den sydlige del er gågade 

om sommeren Hensynet til det bevarings- 

vzrdige bymilja og fodgzngernes lave ha- 

stighed, berettiger her, såvel som i den av- 

rige midtby, til en begrznsning af skiltnin- 

gen 

I stedet kan skiltningens kvalitet hajnes 

Ved en god tilpasning til det bevarings- 

vzrdige bymilja kan skiltningen ligefrem 

blive en attraktion i sig selv 

Dette afsnit af Vejledningen handler således 

om skilte og målet er, at skiltningen skal 

tilpasses både de huse de opszttesludfares 

på og de omkringliggende huse 

Skiltene må gerne vzre fantasifulde, men 

de må ikke dominere husene I den forbin- 

delse anbefales, at laugssymboler, som 

f eks bagerens kringle og skomagerens 

stnvle, anvendes i starre udstrzkning Net- 

op denne type skilte understatter det beva- 

ringsvzrdige hymilja 

Generelt skal skiltemzngden nedbringes i 

de enkelte gader Overdreven skiltning er 

ikke til gavn for nogen - og forretningerne 

risikerer let at forsvinde i mamgden 

En enkel skiltning vil gare forretningerne 

mere synlige - og husene og gadebilledet vil 

blive meget smukkere

2.2 Grundregler 

De typiske skilteformer betegnes facade- 

skilte, udhængsskilte og henvisningsskilte 

Fzlles for dem alle er, at de placeres på 

husenes facader, og at de er faste skilte De 

kan enten være opsatte eller påmalede 

Al skiltning skal forud for opsztning eller 

udfarelse godkendes af Ebeltoft Kommune 

Nedenfor er anfart de grundregler om 

skiltning, som med baggrund i den beva- 

rende lokalplan for Ebeltoft midtby, vil 

skulle overholdes 

Grundregler om skiltning i Ebeltoft 

midtby: 

* Skiltningen skal anbringes på bygningens 

hovedfacade i forbindelse med stueeta- 

gen og således, at den holdes inden for 

den del af facaden, som begrænses af en 

virksomheds loft og skillevæg mod na- 

bo 

Henvisningsskilte til butikker eller andre 

virksomheder, som ikke "bor" i stueeta- 

gen ud til gaden, skal placeres ved den 

dar eller port, der farer ind til den på- 

gaeldende virksomhed 

0 Skiltningens stnrrelse, udformning og 

farver skal tilpasses huset og gadebille- 

det 

0 Bygningens hovedopdeling skal respek- 

teres Sokler, gesimser, sajler og andre 

karakteristiske facadeelementer skal 

holdes fri for skiltning Skiltningen må 

f eks ikke være sammenhængende på 

tvzrs af bygningens hovedopdeling, men 

skal tilpasses rytmen i facadens opdeling 

i murpiller, vinduer og dare 

0 Ved placering af flere skilte på samme 

bygnings facade, skal skiltene samord- 

nes, så der opnås en god helhedsvirk- 

ning 

På murpiller må skiltningen maximalt 

fylde 213 af pillebredden 

Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 

Skiltematerialer. 

Faste skilte som ikke er malet direkte på 

facaden kan være lavet af 

* metal i form af zink, aluminium, stål, 

kobber og bronze, 

* træ i form af massivt trz og vandfast 

finerplade eller 

0 overfladebehandlet kunststof 

2.3 Facadeskilte 

Det er vigtigt, at et skilt ikke ubrudt dæk- 

ker den samlede facadelzngde på huset I 

stedet bar skiltet afpasses facadens lodrette 

og vandrette opdeling med vinduer og da- 

re 

Facaden vil dermed fremstå som en helhed, 

hvor murværk og konstruktion kan opleves 

sammenhængende fra sokkel til tag 

Der er mange muligheder for at indpasse en 

pæn og hensigtsmæssig skiltning på en 

bygning Mange gange er den traditionelle 

metode med maling direkte på murværk 

den mest hensigtsmzssige, men man kan 

også opsætte enkeltbogstaver direkte på 

facaden eller udforme skiltet som en del af 

butiksruden 

Ved valg af skiltningens farver og starrelse 

skal det sikres, at skiltningen ikke skiller sig 

så meget ud fra facaden, at den dominerer 

bygningen eller gadebilledet 

Det er vigtigt, at skiltningen også tager 

hensyn til nabohusenes farver og skiltning, 

idet der findes mange uheldige eksempler 

på, at skiltene overdaver hinanden Skilt- 

ningen bar tage hensyn til husets alder og 

stil Et moderne hus kan ofte klare en mere 

pågående skiltning end et gammelt hus 

Særlige regler om facadeskilte: 

* Alt skal udfares som enkelt bogstaver 

malet eller opsat 

Udhængskilte er en gammel form for skilt- 

ning, der oprindelig knytter sig til de for- 

skellige håndværkerlaug 

Skiltene var ofte kunstfærdigt udformede 

symboler for de laug, de reprmenterede, 

bager, skrzdder, barber m fl 

Udhængsskiltet b@r være let og enkelt Den 

bedste virkning opnås ved et godt design, 

et klart grafisk udtvk og en hensigtsmæs- 

sig placering. Hvis disse forhold er indfriet, 

kan selv et lille skilt have en god effekt 

Skiltet skal i farve, stil og starrelse passe til 

facaden 

Også Placeringen i forhold til nabobygnin- 

gernes skilte er vzsentlig for om skiltet kan 

ses på tilfredsstillende vis 

Hænger en facaderækkes udhzngsskilte for 

tzt, dzkker de for hinanden Helhedsind- 

trykket bliver uroligt og rodet, og skiltnin- 

gen mister sin gennemslagskraft 

Særlige regler om udhængsskilte: 

Der må kun placeres et udhængsskilt 

indenfor en forretnings facade Hvis for- 

retningen er placeret på et hjarne kan 

der opszttes et udhængsskilt til hver ga- 

deside 

0 Udhzngsskiltet må ikke vzre til gene 

for andre udhængsskilte 

* Udhængsskiltet må ikke overstige 0,5 

m2, og det må maximalt have et frem- 

spring fra facaden på 1 m Det skal være 

hævet 2,3 m over terræn 

0 Laugs eller laugslignende symboler skal 

fremmes 

0 Haje faneskilte må ikke anvendes 

2.5 Henvisningsskilte 

Hvis en virksomhed ikke har facade mod 

gaden eller er beliggende på 1 sal eller 

derover, kan det vzre nadvendigt at opszt- 

te et henvisningsskilt 

Henvisningsskilte skal placeres i eller ved 

falsen ved den dar- eller portåbning, som er 

adgangen til virksomheden 

Placering af henvisningsskilte for forskelli- 

ge virksomheder på samme facade skal 

samordnes, så der opnås en god helheds- 

virkning 

Henvisningsskilte, der udformes som klap- 

skilte og opstilles på gadeareal, administre- 

res efter bestemmelser i gågaderegulativet 

Særlige regler om henvisningsskilte: 

* Henvisningsskilte må ikke vzere starre 

end 50 cm2 

0 Henvisningsskilte skal placeres ved dar 

eller port, der farer ind til den pågzl- 

dende virksomhed 

2.6 Belysning af skilte m.v. 

Skilte må ikke afgive lys Skilte må gerne 

være belyste 

Ved belysning af skilte, skal belysningskil- 

der anbringes og afskærmes, så de ikke 

blznder eller virker skzmmende Belysnin- 

gen må kun dække selve skiltet, ikke hele 

facaden 

Hvis belysningskilden på nogen måde kan 

indbygges i facaden f eks i gesims eller 

vandrette bånd, vil dette vzere at foretrzk- 

ke 

Det er vigtigt, at skiltene belyses jzvnt 

Hellere flere små lyskilder end få store, det 

begrænser også eventuelle problemer med 

blznding af beboere og forbipasserende

2.7 Flag og bannere 

Reklameflag og bannere anbragt såvel på 

facader som på tvzrs af gaden eller på 

flagstznger, tillades normalt ikke. Dog er 

juleudsmykningen og flagalleen, hvor der 

flages med Dannebrog, undtaget fra denne 

regel 

Vimpler og små flag opsat på facade eller 

butiksruder skygger for den faste skiltning 

og skzmmer de bevaringsvzrdige facader 

og bymiljnet. 

Lnse vimpler og små flag tillades, men bnr 

begrznses mest muligt. 

2.8 Navne- og husnummer- 

Fnr i tiden, var det almindeligt at navneskil- 

te var graveret i messing og opsat på ho- 

veddnren Husnummerskilte var udfnrt i 

emalje eller stnbt i metal og opsat på faca- 

de 

I dag er disse skilte mange steder erstattet 

af skilte udfnrt i plastik, et materiale som 

virker fremmedartede på et bevaringsvzr- 

digt hus 

Man bnr derfor vzlge navneskilte og num- 

merskilte, der passer til husets karakter 

f eks sådanne skilte som nzvnt ovenfor, 

eller et enkelt navneskilt i metal med påma- 

let navn og husnummer Skiltene findes i 

mange udformninger og materialer, så man 

skal være omhyggelig med, at det skilt man 

vzlger, både i form og materiale, passer til 

huset 

Som hovedregel bnr skiltet vzre af beske- 

den stmrelse og i en enkel udfnrsel Farven 

skal vzre afdæmpet og passe sammen med 

de mige farver på huset. 


Navneskilte og husnummerskilte kan op- 

szttes uden tilladelse såfremt de fnlger 

denne vejledning. 

2.9 Andre former for 

skiltning 

De forudgående afsnit har primaxt omhand- 

let de faste skilte og deres placering på fa- 

caden 

Der er imidlertid mange andre måder og 

former, hvorpå der kan skiltes 

Skiftende skiltning i vinduer 

I forbindelie med vinduesudstillinger kan 

der anvendes en skiftende skiltning uden , . 

szrlig tilladelse. En Sådan skiltning giver en 

helt anden variation og effekt end den, der 

kan opnås ved den faste skiltning. 

Der er således god grund til, allerede ved 

planlzgningen af den fast skiltning, at vzre 

opmzrksom på de muligheder, der er ved 

en kombination af skiltningsmulighederne. 

Skilte opsat på tage 

Skilte opsat på tage eller udhzng er ufor- 

enelige med det bevaringsvzrdige bymilja, 

og der kan ikke forventes tilladelse hertil. 

Signboard 

Signboard er en szrlig skiltetype, der virker 

som en tv-skzrm. Heller ikke denne type 

skiltning vil kunne forenes med bevarings- 

hensynet. 

Gavlskilte 

Gavlskilte må ikke opsEttes på boligbebyg- 

gelse. Ved opsztning andre steder skal de 

avrige bestemmelser vedrarende facadeskil- 

te fnlges. 

Fritstående skilte, vareudstilling, cafe- 

mebler m.v. 

Også de fritstående skilte, vareudstillinger, 

cafemnbler m v skal underordne sig hensy- 

net til det bevaringsvzrdige bymilja og 

hensynet til fzrdsel og ophold 

Vejledning om disse forhold er indeholdt i 

nzste afsnit, men i nvrigt henvises til Byrå- 

dets regulativ om anvendelse af vej- og 

fortovsarealer 

2.10 Offentlig skiltning 

Den offentlige skiltning skal - ligesom den 

private - begrznses mest muligt Den nnd- 

vendige offentlige skiltning skal placeres så 

den ikke skzmmer hverken enkeltbygninger 

eller det samlede bevaringsvzrdige bymiljn. 

Den offentlige skiltning vedrarer trafikregu- 

lerende skiltning og informationsskiltning I 

det omfang den offentlige skiltning er be- 

skrevet i kataloget over byinventar skal 

skiltningen fnlge disse anvisninger 

Vejnavneskiltning 

Vejnavneskilte skal udfares som blå emalje- 

skilte med hvid påskrift. 


3. Gadeinventar 

Mableringen af gader og pladser er en van- 

skelig sag, hvor mange interesser, funktio- 

ner og formål skal tilgodeses Selve mab- 

lementet - gadeinventaret - omfatter lam- 

per, trafikskilte, telefonbokse, busstoppe- 

steder, pnlsevogne, informationstavler, 

affaldskurve, bznke, borde, stole, private 

skilte, vareudstillinger, cafembler Alt 

sammen i forskellig udformning og kvalitet 

"Mnblerne" bar vzre af god kvalitet i ma- 

teriale og design, og de skal fremstå som 

karakterfulde elementer i byen. 

"Mableringsplanen", det vil sige placerin- 

gen af de enkelte elementer er også vigtig 

for helhedsbilledet af byens rum 

Eksempelvis er det i forbindelse med pla- 

cering af bznke vigtigt at vzre opmzrksom 

på enkle principper så som om bznken står 

på et solrigt sted og om der er la og god 

udsigt 

Det er vigtigt at både den private og of- 

fentlige mablering af byrummet koordine- 

res, således at man gennem samarbejde 

opnår et smukt og harmonisk helhedsbille- 

de 

Grundregler 

e Alt gadeinventar opstillet på offentligt 

areal skal udfares og opstilles så det ikke 

skzmmer det bevaringsvzrdige bymilja 

Vejledningen - den generelle del I 

i Ebeltoft midtby , 

e Alt gadeinventar skal godkendes af 

Ebeltoft Kommune forinden det opstil- 

les. 

3.1 Bænke, borde og stole 

Offentlige bznke i Ebeltoft midtby . skat 

vzre Knbenhavnerbznken, evt. borde og 

stole skal vzre i en tilsvarende kvalitet. 

Private borde, bznke og stole opstillet på 

offentligt areal eller synligt fra dette skal 

.vzie udformet på en sådan måde, at de 

ikke skzmrner det bevaringsvzrdige bymil- 

ja. 

Cafemabler m.v. skal vzr 

feks. eg, teak eller anden oversaisk trz- 

sort, eller vzre udfart i metal f eks, galvani- 

seret jern. Mablerne kan også vzre udfart 

som en blanding af ovenstående; feks. 

bordben og stoleben i metal med bordplade 

og szde i trz. 

Trzet kan fremstå behandlet med olie eller 

vzre malet. 

Andre materialer kan også forventes god- 

kendt, feks metalstole med szde og ryg i 

plast snore. 

Wablerne skal vzre i overenstemmelse med 

det til enhver tid gzldende regulativ. 

t 

I 

I 

3.2 Papirkurve 

Papirkurve opstillet af Ebeltoft Kommune 

skal vzre af "Ebeltoft modellen " 

Papirkurve opstillet af private på offentligt 

areal eller synlige fra dette, skal vzre ud- 

formet på en sådan måde, at de ikke ~ 

skzmmer det bevaringsvzrdige bymilja 

Enkle papirkurve udfart i metal, i en af- 

dzmpet farve og uden dominerende pikto- 

grammer, reklamer eller anden påskrift, vil 

blive accepteret 

3.3 Belysning 

Gadebelysningen i Ebeltoft midtby skal 

vzre diskret og blad og må ikke skæmme 

det bevaringsvzrdige bymilja Det stiller 

szrlige krav til belysningsarmaturerne og 

ikke mindst deres placering 

Den offentlige belysning skal ved ved anvendelse 

af de smukke "Ebeltoftlamper" 

som foreskrevet i kataloget over byinventar 

Den private belysning må ikke dominere 

den offentlige belysning Belysningsarmaturer 

kan vzre lamper placeret på stander 

eller galge monteret på facade De skal 

vzre udf~rt i metal, enten galvaniseret eller 

malet i en mark farve, f eks koksgrå 

Belysningsarmaturer og deres placering 

skal godkendes inden opsztning


4. Rid og vejledning 

Teknisk Forvaltning og Planafdelingen kan 

i en vis udstrzkning tilbyde Dem rådgiv- 

ning og vejledning. 

Foruden Teknisk Forvaltnings bygningsar- 

kiv råder Planafdelingen over facadeopmå- 

litiger af ejendommene på Adelgade. Disse 

facadeopmålinger bliver labende udvidet til 

andre gadestrzkninger indenfor midtbyen. 

Denne registrering vil med tiden indgå i 

"Samlemappen" under afsnittet Vejlednin- 

gen - hus for hus 

Teknisk Forvaltning har endvidere en rzk- 

ke Informationsblade, som beskriver, 

hvorledes man behandler bevaringsvzrdige 

bygninger og bymiljaer Informationsblade- 

ne kan frit rekvireres og kan vzre en god 

hjzlp til at opnå den rigtige lasning 

"Bevaringsplan bel toft" Nationalmuseet 

1970,. kan ligeledes besigtiges hos kommu- 

nen eller eventuelt lånes på Ebeltoft Biblio- 

tek. Heri findes bl.a. fotos og beskrivelse af 

en lang rzkke ejendomme i midtbyen. 

Endelig har belt toft Museums Byhistoriske 

Arkiv et meget stort materiale med en rzk- 

ke beskrivelser og 'fotos, som fortzller, 

hvorledes Ebeltoft midtby har set ud far i 

tiden. 

. . 

4.1 Anssrgningsprocedure 

Far der igangszttes et byggearbejde i form 

af facadezndring, ombygning, udskiftning 

af vinduer og dare, zndring af farver, op- 

sztning af skilte eller markiser, m v skal 

der indhentes tilladelse fra Ebeltoft Kom- 

mune 

Det er altid ejerens ansvar at overholde den 

til enhver tid gzldende lovgivning Derfor 

anbefales det at kontakte Teknisk Forvalt- 

ning, hvis der opstår tvivl 

I Bygningsreglementet og den bevarende 

lokalplan for Ebeltoft midtby, lokalplan nr 

177, findes en lang rzkke bestemmelser, 

der skal vzre opfyldt 

Desuden kan der vzre andre lokalplaner 

eller deklarationer, der foreskriver overhol- 

delse af bestemte forhold 

Ændringer der anskes foretaget på fredede 

bygninger, udover almindelig vedligehol- 

delse, skal godkendes af Skov- og Natur- 

styrelsen 

For at opnå en hurtig og god sagsbehand- 

ling bar ansagningsmaterialet omfatte f0l- 

gende 

Den eventuelle ejers tilladelse (hvis der 

sages om byggetilladelse tiL et projekt på 

en lejet ejendom). 

0 Tegning eller foto af bygningen og de 

nzrmeste omgivelser frir zndring. 

0 Tegninger der viser zndringerne i 1 : 100 

eller l:50. 

0 Eventuelt snit, der viser zndringen led- 

saget af en beskrivelse af byggeriet. 

Detailtegning i mål 1 :20 eller 1: 10. 

Oplysninger om materialevalg farver og 

udfarelse. 

Eventuelle farveprmer og materialepraver. 

Om forn~dent kan farveprmer krzves 

afsat på ejendommen. 

Ansagningen vil herefter blive behandlet i 

Teknisk Forvaltning, på baggrund af Byggelovens 

bygningsreglement, Den bevarende 

lokalplan, Bygningsvedtzgten, eventuelle 

detaillokalplaner, eventuel anden lovgivning 

samt Vejledningen 

Ved behandlingen af sagen vil der blive lagt 

vzgt på, at der med zndringen sker en forbedring 

af det bevaringsvzrdige milja 

Ansngninger sendes til: 

Teknisk Forvaltning 

Ebeltoft Kommune 

Lundbergsvej 2 

8400 Ebeltoft 

Rådgivning i forbindelse med byggearbejder 

fås i almindelighed ved henvendelse til 

arkitekt eller ingeniar 


4.2 Litteraturliste 

Nedenstående titler er blot et lille udsnit af 

den litteratur som findes om emnet Ebeltoft 

Bibliotek kan vzre behjælpelig med at 

sage flere titler 

I det omfang b~gerne ikke allerede findes 

på biblioteket, kan de hjemtages fra andre 

biblioteker, f eks Statsbiblioteket eller Biblioteket 

på Arkitektskolen i Aarhus 

BYHUSET 

Byggeskik i kabstaden Gode råd om vedli- 

geholdelse og istandszttelse 

Gyldendal l980 

LANDrnSET 

Byggeskik og egnsprzg God råd om vedligeholdelse 

og istandszttelse 

Gyldendal 1975 

VINDUER, TRADITION, VEDLIGE- 

HOLDELSE OG FORBEDRINGER 

Det szrlige Bygningssyn Fredningsstyrelsen 

1977 

OM BYGGESKIK OG VEDLIGHOL- 

DELSE 

Miljaministeriet Fredningsstyrelsen 1983 

MT GAMLE HUS I EBELTOFT 

Råd og vink ved istandszttelse af bevaringsvzrdige 

huse 

Nationalmuseet - Ebeltoft Kommune 

INFORMATION OM BYGNNGSBE- I 

VARING 

Planstvrelsen 1992

Postboks 131 Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft

Katalog over byinventar 




l 

Ebeltoft midtby ~ 

Indhold 

Forord ......................................................................................... 

Papirkurv .................................................................................... 

2 

3 

Ksbenhavnerbænk 4 

..................................................................... 

Skilte ............................................................................................ 5 

Plakatstander .............................................................................. 6 

Pullert .......................................................................................... 7 

Lygtestander ............................................................................... 8 

"Katalog over byinventar" er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af 0konomiudvalget. 

Arbejdsgruppen har varet bredt sammensat med medlemmer fra Museumsforeningen, 

Ebeltoft Håndv~rker-, Industrz og Borgerforening, Handelsstandforeningen, Erhvervsrådet, 

Turistforeningen og Ebeltoft Beboer- og bevaringsforening. Kommunen 

har deltaget med reprasentanter fra Teknisk Forvaltning, Borgmesterkontoret og 

Planafdelingen. 

Byrådet takker hermed arbejdsgruppen for en stor indsats. 

I

Forord 

Det samlede indtryk af den bevaringsvzrdige 

midtby przges af mange detal- 

" jer. 

Foruden bygninger, bel~gninger, belysning 

og beplantning er byinventaret, 

dets udformning og placering af meget 

stor betydning. 

Byinventar dzkker over mange emner 

lige fra telefonbokse og blomsterkummer 

over palsevogne, cafemabler, fritstående 

skilte til selv de mindste papirkurve 

og lignende. 

Kataloget over byinventar er forlabig 

begyndelsen -. til samlet politik for al det 

byinventar, som kommunen opstiller. 

Kataloget vil til stadighed kunne udbygges 

med nye emner, men forelabig 

har Byrådet truffet beslutning om anvendelse 

af bestemte udformninger når 

det gzlder store papirkurve, bznke, 

visse skilte, plakatstandere, pullerter og 

lygtestandere. 

Emnerne er valgt, eller designet i eget 

regi, med henblik på at skabe gode 

funktionelle lasninger, som er tilpasset 

det bevaringsvzrdige bymilja. 



I 

Design/ 

produktion: GHForm NS 

Materiale: Stabejedtræ 

Farve: Vogngran 



l 

I I 

Planafdelingen 

Galvaniseret jern 

Koksgrå

Plakatstander 

Design: Planafdelingen 

Materiale: Galvaniseret stål/tr= 

Farve: KoksgrYsort umbra 



Postboks 13 1 . Lundbergsvej 2 . 8400 Ebcltofi 

YI 

x , 

e 

z 

w " : ,

Lokalplan nr. 177 for Ebeltoft Midtby.pdf - Syddjurs Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?