HARVEY Dueholm, en landmand i POLITIK Jim Dueholm Foråret ...

More documents

Recommendations

Info

I halvtredserne på de fleste gårde, i hvert fald på vores, og havde tyre ikke køre med køerne, der blev insemineret kunstigt. De blev kun brugt til at avle kvier, så de blev satte i gården med en kæde, der forbinder andel til en ring i tyrens næse, at blive ført til opgaven, når en kvie blev i brunst. Monte var satset i vores gård, og en storslået væsen han var. Stor, velproportioneret og dyb overkrop, med klassisk Guernsey farvetegning, en gennemprøvet far med en række top producere døtre i vores stald. På den pågældende dag, svingede en kvæg køber væk fra vejene, kom til laden, og spurgte, hvad far ønskede for vores satset tyr. Han havde ikke rigtig lyst til at sælge, far sagde, men ville tage 250 $. Forhandleren tilbød $ 220, far nægtede, og dealeren ledes tilbage op ad vejen. Så far kom til at tænke. Forhandleren var en professionel, kan uden tvivl størrelse op Monte's dyder, vidste markedet for kvæg, og skal have ønsket Monte dårligt, for det var usædvanligt for en kvæg køber til at falde i at gøre et første-øjekast tilbud på et bestemt dyr. Sikker nok, forhandleren vendte tilbage i et par minutter og sagde, at han ville tage 250 $. Åh nej, far siger, det er når to idioter mødte --- mig for at gøre et tilbud, og du til at vende den ned. Tyren, tilføjede han, var ikke til salg. Det er ikke afslutningen af Monte's historie, for det viste sig, at Monte var en "grim" tyr, og hans hæslighed beseglede hans skæbne på en måde, som viste, at far havde haft ret til at afvise 250 dollars. I landdistrikterne sprogbrug som anvendes på en tyr, "grimme" har intet at gøre med udseende, men henviser i stedet til en tyr med en Higen at dræbe mennesker. Far havde erfaring med en grim tyr, for i 1927, han var blevet slået ned af en af Marius 'tyre. Han reddede sig kun ved at rulle under et hegn, minus det meste af hans tøj og sålerne på hans sko. Marius var ikke intimideret af tyren, og det næsten kostede ham hans liv, for tyren slog ham ned og havde plantet sin forreste fødder på begge sider af ham, leder på hans bryst, da en nabo eller lejet mand kørte tyren væk . I sommeren 1957 Far tog Monte ved kæden og førte ham til en vandtank i gård, der lå ud østlige ende af laden. Fornemmede, at tyren kunne angribe, far gled ind i laden med døren lukket mellem ham og Monte, og opfordrede til min bror Will. Hvis Monte angreb, far sagde, ramte ham med en pibe. Far åbnede døren. Monte stak. Will, seksten, atletisk og kraftfuldt, svingede røret og bankede Monte både knæ og hans sanser, dræning ham om hans trang til at angribe. Far ville normalt ikke ramt kvæg, fordi han var godhjertet, vidste, at det var dårligt for virksomheden som en voldsramte ko udgivet mindre mælk, og indså, at en sparke ko havde ingen intentioner om at skade og ingen anelse hvorfor du var slående tilbage. Men hans tid far ikke modstå trangen til hævn. Han tog Monte i kæden og kastede det over en elektrisk hegn, sende bumpe efter rystelse i skælven tyr. Den næste morgen Monte var på en kvæg lastbil, på vej til blodige i det sydlige St. Paul slagtning værfter. Han hentede $ 300, $ 50 mere end far havde tilbudt kvæget køber, og hvis Monte ikke havde været en mand-killer, jeg er sikker på kvæg køber kunne have fået mere end $ 300 for ham. Monte ville ikke have været på, at lastbilen, hvis han havde været så smart og pligt-drevet som en senere satset-out tyr. I sommeren 1962 vores tyr blev satset på Tom og Sophie Kreutzian's nabogården, og far bad mig om at få ham efter behov. Så når en kvie var i varmen, jeg kørte den gamle grønne pickup til Kreutzian gården, læsset tyren, og indvarslede ham til udførelsen af sit ensomme (og som vi er ved at se, meget elsket) opgave. Første gang eller to, jeg havde en hård tid at indlæse tyr, men begynder omkring den tredje gang han praktisk talt hjalp mig tage ned i slutningen porten, og han hvælvede ind i bagsiden af pickup. Intet dum eller grim om det tyr. I begyndelsen af tresserne far landbrugeren var på toppen af sit spil. Han havde en smuk spredt, med ekstensiv græsning lander, veldrænet, sammenkoblet felter, der er produceret Bountiful afgrøder, og en stor og produktiv besætning. I 1962, han som squired en imponeret
Frederic High School ag læreren rundt på gården, der viser ham jorden og mejeriet drift, fars stolthed var tydeligt. Men der var problemer i paradis. Will og jeg var på universitetet, og Will blev gift i 1962. Bob rejste til college i 1964. Merle Johnson, en ven, nabo og lang tid hyret mand, forlade i efteråret 1964 over en omstridt sag med Onkel Ralph. Far midlertidigt erstattet Merle, men det var tydeligt, at tiltrække den nødvendige arbejdskraft ikke ville være til rådighed på lang sigt. I december 1964 og januar 1965 far solgte hele besætningen, køer, kvier og kalve, til en enkelt køber i det sydlige Wisconsin. Mejeriet operation, der var vokset fra Flora og Big- Eye for længe siden var historie. Et liv i politik Hvis far ikke indsuge politik med sin mors mælk, han sikkert drukket det længe, før han tippled måneskin. Marius var på skolen og township bestyrelser og far ofte sluttede Marius, som han talte politik med naboer / vælgere. Og far fulgte Marius 'politiske synspunkter, aktiviteter og afstemninger præferencer, der konstaterer, at Marius stemte for Woodrow Wilson som præsident i 1916, og for Eugene Debs, en socialist, der havde været fængslet for sin modstand mod Første Verdenskrig, i 1920. Ku Klux Klan var en stor faktor i 1924 valget, især i Indiana og nogle sydlige stater, og en faktor, men en mindre en, i Polk County. Marius energisk imod Klan, som dæmoniseres ikke kun sorte, men også katolikker og andre etniske grupper. Marius havde arbejdet med katolikker i skoven, og havde ikke brug for en bevægelse forankret i had og intolerance. Far var aktiv som en ung progressiv republikaner, og sluttede sig til progressive parti i 1934. Gaylord Nelson fra Clear Lake, seks år Fars junior og en fremtid Wisconsin guvernør og USA senator, var aktive på samme tid, og han og far blev venner og associerede virksomheder, smedning en afslappet, intim relation, der udholdt indtil fars død og ofte indgår ribkant på begge sider. Når far blev valgt forsamlingsmand og Nelson guvernør i 1958, min far fortalte Nelson, at Nelson havde "gled ind på [Fars] frakkeskøderne," selv om Nelson havde vundet flere stemmer i fars distrikt end far havde. År senere, far fortalte et publikum --- som omfattede Nelson og en af mine partnere, der omgående indrapporteres til mig ---, at han altid vidste, at Gaylord Nelson ville ende op i en institution, men aldrig troet, det ville være De Forenede Stater Senatet. Reaktion i naturalier, når min far fortalte Nelson, at "Hazel sandsynligvis ville have giftet sig nogle ikke gode søn af en kælling", hvis far var død af sine første kræft, Nelson sagde: "yeah, hvis de gør det, når de vil gøre det igen." og Nelson sagde, at det var godt, at far talte til studerende på University, så de kunne se, hvad der ville ske, hvis de ikke får en uddannelse. I trediverne og fyrrerne, blev Wisconsin politiske partier under forandring, hovedsagelig fordi der ikke var nogen reel Demokratiske parti, som var den sidste og vedvarende offer for borgerkrigen. På grund af sin skinger, og undertiden næsten forræderisk, modstand mod krigen, var det demokratiske parti i nord i det politiske vildnis, med kun lejlighedsvise og flygtigt sejre, fra borgerkrigen til New Deal. I 1931 Wisconsin forsamlingen, var der mere socialister end demokraterne. Og ifølge far det meste af demokraterne var i den konservative formen af præsident Grover Cleveland og John W. Davis, i 1924 Demokratiske kandidat til præsidentposten, ikke de liberale, der begyndte at dukke op i løbet af New Deal og andre steder. Konkurrerende fraktioner af det republikanske parti, regelmæssig republikanere og progressive republikanere, som i 1934 blev bare Fremskrittspartiet, fyldte tomrummet efter demokraterne. I 1938 mange socialdemokrater tiltrådte Progressive Parti, svække partiet og sende guvernør Phil LaFollette at besejre i hans genvalg bud. I 1946 Fremskridtspartiet opløst, og dens medlemmer gravitated til enten republikansk eller demokratisk parti. Far svømmede i disse politiske cross-strømninger. I 1940 løb han i det republikanske primærvalg til sherif, og havde held til at miste, for en sejr ville have tvunget ham til at sælge
Page 1 and 2: Baggrund og kilder HARVEY Dueholm,
Page 3 and 4: af huset, hvor mine brødre og jeg
Page 5 and 6: Far var en pligtopfyldende søn, me
Page 7 and 8: 1944, og flyttede malkning til lade
Page 9 and 10: sprang fra traktoren ind i ringbind
Page 11: store gab samt store ører, genopre
Page 15 and 16: Far kørte til Wisconsin forsamling
Page 17 and 18: upopulære holdninger ophidset stø
Page 19 and 20: Fars menneskeheden vises i sine hol
Page 21: To uger senere, den sønner og dere

HARVEY Dueholm, en landmand i POLITIK Jim Dueholm Foråret ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?