HARVEY Dueholm, en landmand i POLITIK Jim Dueholm Foråret ...

1944, og flyttede malkning til laden på dette sted. Det er her, mine brødre og jeg voksede
op, og at vi kender som Home Place.
Over tid, tilføjede far yderligere grunde. I 1957 købte han en 80 acre Pakke omkring tre
miles fra Home Place. Købt fra boet efter Pat Spangenberg, vi naturligvis kaldte det "Pat's."
Da vi voksede op, en pensioneret ægtepar, som ejes George og Laura Geisen, en 40 acre
parcel der grænser op til Kretchmer ejendommen mod vest og nord. Efter George døde af et
hjerteanfald i 1960, far har købt dette 40 fra Laura i 1961. Et par år senere købte han de 60
hektar parcel vest for Home Place fra hans fætter Richard Dueholm. I mellemtiden, bekymret
over hans mors fremrykkende alder han har købt Marius oprindelige 80 og den Kretchmer
ejendom fra hende i 1962, atten måneder før hun døde. Således i begyndelsen af tresserne,
bestod bedriften på 445 hektar, som omfattede omkring 150 hektar tillable jord og en masse
græsningsarealer. Hertil kommer, far i mange år lejet afgrøder jord fra Adolph Nelson, hvis
bedrift var omkring seks miles fra vores gård.
Som far voksede gården, han moderniseret det. I 1942 købte han en Ford traktor, kultivator
og plov for $ 1120, tilføjede en John Deere "A" i 1949 og en International Harvester (Farmall)
i 1955. Han har stadig benyttes heste lejlighedsvis, dog især for plantning og dyrkning majs.
Da jeg var ung havde vi tre heste, Babe, født i 1930, og hendes afkom Chub, en Dapple grå
kvinde, og Lad, en sorrel vallak, begge født i begyndelsen af fyrrerne. Babe døde omkring
1950, et år efter at hun havde givet mig, og far, en skræmme. Syv år gammel i 1949, var jeg
rider Babe bareback, da hun løb med mig, efter Chub og Lad som Ben Randall kørte dem op
ad vejen med en majs plantageejer. Af grunde, han ikke kunne huske, skete far til at se ud
den østlige ende af laden, så en flygtende Babe med mig ombord, hoppede i en bil og
fangede os, ligesom vi crested Highway 48 bakken øst for vores bygninger. Vi holdt Chub og
Lad, aldrende pensionister med noget at gøre, indtil de døde. (Kort tid efter den løbske,
inspireret far min barnlige muse Tilsyneladende har han og jeg havde problemer, da jeg var
meget ung, men vi voksede stadig tættere, og jeg præsenterede ham med et digt slutter
med min livret: Jeg elsker dig. Far, jeg gør , jeg gør. jeg elsker dig mere end jeg plejede. Jeg
elsker dig mere og mere synes. jeg elsker dig mere end svinekød og bønner.)
I årenes løb, tilføjede far mere udstyr. Han lagde op hø med en hø læsser indtil slutningen af
fyrrerne, men så skiftede til baller, først med en brugerdefineret runde bailer, der ejes af en
nabo, og derefter med en firkantet bailer af hans egne. Choppere erstattet majs bindemidler.
Igen, han først har påberåbt sig brugerdefinerede hakke fra naboer, men så købte sin egen
helikopter. Som nævnt ovenfor, dog brugte han en tærskeværk gennem 1962.
Jeg er ikke sikker på, hvornår far købte sin første malkemaskiner, men tror det var i
begyndelsen af fyrrerne. Vi har altid haft Surge malkemaskiner, som hang fra en rem, eller
surcingle, omkring ko, med sugekopper er forbundet med maskinen, som passede over
køernes patter og klemte den mælk fra dem. Indtil 1963, omfattede maskinerne en spand
der er knyttet til remmen til at indsamle mælken, med spanden tømt i en spand på laden
gulvet, da maskinen blev taget fra en ko. Spanden blev tømt i dåser eller begyndende i
1958, en lagertank. I 1963 installerede far et rørsystem, som tog mælk direkte fra køerne til
en rørledning, der løb gennem stalden og ind i den store tank i mælken huset. Med ingen
spande til at tømme, kunne hver malkeren håndtere en ekstra maskine.
Med mere jord, bedre udstyr, og malkemaskiner, kunne far øge besætningen. Først, han var
nødt til at øge antallet af kvæg sidestøtter i stalden. Da jeg kan først huske laden på Home
Place, det indgår hestebokse i det sydvestlige hjørne, en kalv pen i det nordvestlige hjørne,
og en tyr pen i det nordøstlige hjørne. Over tid de var alle fjernet og erstattet med kvæg
sidestøtter, giver i sidste ende, 48 sidestøtter. I lang tid var dette nok, og alle kvæget blev
holdt i laden i løbet af vinteren. (Da de først blev udlejet til græs om foråret, de bogstaveligt
talt sparket op af deres hæle.) Men besætningen holdt voksende, og i sidste ende ikke
kunne indpasses i laden, så vi malkede køer på skift, og havde køer udenfor, selv i vinteren.
På det tidspunkt besætningen blev solgt, indeholdt det omkring 85 malkekøer, alle
Guernseys, som var en af de største besætninger i området på det tidspunkt.
Far havde aldrig foder partier eller bedrift kuglepenne, men altid sætte køerne på græs fra