PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1

More documents

Recommendations

Info

HELHEDSPLANEN - TEN YEARS AFTER ”Ten Years After” har lidt med den legendariske rockgruppe af samme navn, at gøre – både hittet ”I'd Love To Change The World” (jeg ville elske at ændre verden) og det tidsrum eller følelse af tid man som beboerdemokrat forbinder med helhedsplaner. Her skal jeg nok spare læseren for gennemgang af skema A, skema B, skema C plus resten af alfabetet, forhandlinger med Landsbyggefonden, det kommunale økonomiudvalgs indstilling til byrådet og den endelige vedtagelse i to omgange, licitationer i to omgange, den endelige overdragelse af byggeriet. Helhedsplaner handler vel grundlæggende om, at den enkelte afdeling/bo-område står over for en eller anden økonomisk/social byrde som af forskellige årsager ikke er blevet løftet i gennem tiden. På landsplan er der en liste over områder, som er særligt trængende, det kan blandt andet skyldes en væsentlig ændring i demografien. Som eksempel kunne nævnes Lolland-Falster, hvor skibsværftet og senere virksomheder indenfor sukkerindustrien lukkede eller skar kraftigt ned. Som igen medførte høj arbejdsløshed og/eller omfattende fraflytning med det resultat, at de mange tomme lejligheder pålagde de enkelte boligafdelinger store tab. Men det kunne også hænge sammen med, at der er blevet bygget mange almene boliger af ringe standard og for at gøre ondt værre, har man bygget grimt og tankeløst i forhold til almindelig beboervelfærd. For man kan godt bygge sig til (yderligere) sociale problemer, men man kan også lade være. Hvis man bare kunne have næret sig for at alt skulle gå hurtigt, være billigst muligt og havde undgået at vælge arkitekter fra det gamle DDR. Behovet for helhedsplaner er også en udløber af manglende forudseenhed og en tro på huslejens størrelse som det eneste parameter, beboerne går efter. Vollsmose, Møljnerparken, Gellerupparken og Taastrupgård er eksempler på, at det er dyrt at bygge uden visioner, eksempler på at det psyko-sociale miljø ikke er i orden. Da jeg ”Googlede” på Taastrupgård stod der som det allerførste: ”AKB Tåstrupgård .... et boligområde beliggende på Vestegnen, med gode trafikforbindelser.” Og? fristes man til at sige – så man kan slippe hurtigt muligt væk derfra? ”Hvidløgsekspressen”. Almene boligafdelinger har generelt let ved at få et mere elle mindre velfortjent ry, da jeg flyttede til Kvaglund i foråret 1993, gik der ikke længe, før jeg fandt ud af at bussen til Kvaglund (linje 1) blev kaldt for ”hvidløgsekspressen”. Inde på boligforeningen var man morderlig ked af det ry, samt en 50- 60 tomme lejligheder, så vi skulle have et imageløft, både hvad angik bygninger og omgivelser, men også beboerdemokratiet stod for skud. Indholdet var en styrkelse af beboerdemokratiet, samt nye facader, inddækning af altaner, adgangskontrol, IT, nye vandrør, forandringer i udenoms arealerne, kompostering af køkkenaffald, miljøskure samt udvidelse og renovering af beboerhus m.m. Et nyt element i helhedsplaner var fokusering på beboerdemokratiets nødvendige medvirken og indflydelse. I efteråret 1994 var jeg ble- 12 BEBOERFOKUS VINTER 09 SKREVET AF Af Per Erik Mazanti-Andersen Formand for afd. 8, Hedegårdene vet en del af dette beboerdemokrati, først i ”gårdrådet” og et halv år senere i afdelingsbestyrelsen. ”Gårdrådene” (der er 4 gårde i afdeling 8) var et krav fra Landsbyggefonden, enten det, ellers skulle afdelingen opdeles i to selvstændige enheder (afdeling 8A? og 8B?) ellers var kassen lukket i. Beboerne var for alvor blevet en del af det hele. Og endnu en hovedpine for de professionelle. Helhedsplaner gør det slemme ved beboerdemokraterne, for perioden er lang, fyldt med ønsker, håb, drømme og en næsten garanteret huslejestigning, og i nogle tilfælde en så stor husleje stigning at nogen direkte må flytte, mens andre har råd til at overveje det. Dertil kommer store planer, mange salgstaler, mange lovprisninger af udkommet, mange forhandlinger, mange byggemøder, mange omskrivninger af projektet, mange udsættelser af igangsætning af arbejdet. Men skåret helt ind til benet ønsker beboerne blot et attraktivt sted at bo, et sted der i ordets videste forstand er rart at være, og ikke nødvendigvis spa-bade og samtalekøkkener, de professionelle udstyret med de nøgne regnskabstal ønsker at imødegå angsten for tomme boliger. I bund og grund handler helhedsplaner, om man kan få støttede lån (lån til en særlig favorabel rentesats) eller ikke støttede lån til, som i sagens natur er dyrere, hvad og hvor meget kan vi få til den billige takst, se det er spørgsmålet? Kigger man tilbage, kan man ikke lade være med at sige: ”Kunne I ikke have spildt vores tid med noget andet” - for om vores helhedsplan har varet 8, 9 10, 11 eller 12 år kan ingen huske mere, man ved blot, at projektet er blevet en hel del dyrere, at der er begået mange fejl, at man som beboerdemokrat har måttet stå og forsvare den seneste udsættelse, selvom man selv har været lige så frustreret som alle andre. ”Hmm, det var sku også på tide” Fælden ved den lange tidshorisont og talrige udsættelser er, at en stor del af dem, som var med fra starten er fraflyttet afdelingen. Så når der har skullet skrues på noget senere hen, er der i mellemtiden kommet mange nye meninger til, for slet ikke at nævne den teknologiske udvikling, som heller ikke har stået stille. De sidst ankomne beboerdemokrater vil aldrig få det samme medejerskab til projektet. Så når snoren bliver klippet, vil følelsen være for os, som er tilbage, være lig med et: ”hmm, det var sku også på tide” - i stedet for et ”YES”. Hvad kunne man have gjort? For det første have bygget bedre, både hvad gælder kvalitet, men også den måde, boligafdelingen var udlagt på (grønne område, små kroge, mindre enheder). En anden ting er de uhyrlige summer, der tabes ved fraflytninger (manglende huslejeindbetaling og hærværk). Det er uforståeligt, at det vedvarende er så nemt at løbe fra det økonomiske ansvar og så tørre det af på de beboere, som bliver tilbage. Man behøver ikke udstyre sig selv med en alt for stor lommeregner for at nå frem til, at en ikke uvæsentlig del af den husleje, der betales, blot er afdrag på gæld stiftet af tidligere beboere. Havde vi ikke den post at slæbe rundt på (hensættelse til forventet tab på debitorer - hed det dengang jeg gik på handelsskole), ville huslejen enten være billigere eller køkkenet være nyere, og uanset hvilken af disse man valgte,
ville behovet for en helhedsplan nok være mindre omfangsrig. Lyder næsten som et indsatsområde, ikke sandt? Vi er inde på opløbsstrækningen Her midt i november kunne jeg fejre 15 år som beboerdemokrat, det er mange erfaringer siden, men en ting hænger speciel ved, når det gælder helhedsplaner. Ordene imageløft/kvartersløft burde udskiftes til ansigtsløft. En ansigtsløftning ser rigtig godt ud, og så længe den holder, er ejeren af den også glad, men man kan lige så godt begynde at hensætte til den næste med det samme, for ansigtsløftninger holder nu engang ikke evigt. Verden er i stadig forandring, hver eneste dag, og tempoet er stigende, så det kan være svært helt præcist at skyde sig ind på, hvad kravene vil være om 30 år, men det burde ikke komme som en overraskelse, at man godt kan sætte lidt til side. Uanset alt dette kan jeg ikke undgå at være tilfreds med, at vi er inde på opløbsstrækningen, når det gælder de 3 sidste indsatsområder, kan ikke være utilfreds med at de sidste arbejder igangsættes inden for 3 til 5 måneder (hvis tidsplanen ellers holder vand denne her gang – he he – ikke noget at gøre grin med i øvrigt), ser frem til et ordentlig vandtryk i rørene, ser frem til at stå og betragte alle mulighederne i vores nye beboerhus i maxi-størrelse, et hus, som har potentialet til at forene hele boligafdelingen, ja måske hele boligområdet, for så at slentre hjem igennem de nyanlagte grønne områder, mens jeg så småt begynder at tænke på de næste opgaver i beboerdemokratiets tjeneste. HEDEGÅRDENE AFSLUTTER ENDELIG RENOVERING Hedegårdene i Kvaglund får større beboerhus, nye grønne områder og nye VVS-installationer som sidste led i en større helhedsplan. Siden 2000 har der været arbejdet på en helhedsplan for Afdeling 8, Hedegårdene i Kvaglund. Gennem årene er der foretaget renovering af gavle og altaner, og afdelingen har fået installeret ny adgangskontrol. Med installeringen blev det desuden muligt for beboerne at tilmelde sig til telefoni og internet via afdelingens server. Nu er Hedegårdene så endelig nået frem til sidste fase: En udvidelse af beboerhuset, Egehuset, nyetablering af de grønne områder og en omfattende renovering af VVS installationerne. Budgettet lyder på 7.300.000 kroner til ombygning og udvidelse af Egehuset, 6.200.000 kroner til nyanlæggelser i de grønne områder og 13.400.000 kroner til VVS-renovering. Helhedsplanen kommer til at betyde en huslejestigning på 2,11 procent, der blev vedtaget på afdelingsmødet den 11. maj. Per Erik Mazanti-Andersen skriver her på siden om det lange seje træk med helhedsplanen set med en beboerdemokrats øjne. BEBOERFOKUS VINTER 09 13
Page 1 and 2: GRATIS MAGASIN FRA BYDELSPROJEKT 3
Page 3 and 4: EN INDBYDELSE TIL TEATER Vi min man
Page 5 and 6: Kan du lave en billig middag? Skriv
Page 7 and 8: SÅDAN GIK VALGET DET NYE BYRÅD 20
Page 9 and 10: japanere, kinesere, sinhalesere (Sr
Page 11: SUNDHUSET FORTALTE OM KRÆFT Det er
Page 15 and 16: BYDELSPROJEKT 3 i 1 GAVNER DIN BYDE

PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?