BUSINESSKVINDER med minoritetsbaggrund - Ny i Danmark

BUSINESSKVINDER
med minoritetsbaggrund
iværksætterlyst som drivkraft for integration
v/ Sylvia Baptista og Hanne Fabricius
VISION-den om lighed

TAKKESIDE
I forbindelse med at udarbejde denne rapport vil vi sige tak til de 21 kvinder, som har ladet sig interviewe og lukket os ind i deres liv, og tak til
de kvinder, der deltoget i spørgeskemaundersøgelsen.
Tak til Marvish Ahmed for en stor indsats med lay-out af rapporten.
Tak til Ole Dahl Rasmussen for den kvantitative analyse, og til Sanne Nielsen for ledelse og sammenfatning af den kvantitative undersøgelse.
Tak til Hannibal C. Holt, Ida Vase, Anne-Dorthe Bille Nielsen, Stine Lykkegaard Nielsen og Birgitte Vestergaard som har indsamlet data til
spørgeskemaundersøgelsen.
Tak til de fagfolk, vi har interviewet for venlighed og åbenhed i forhold til at videregive viden, og til bibliotekar Agnete Tøndevold.
Tak til styregruppen på VISION – den om lighed for sparing: Cecilie Brøndum Boesen, Humma Bari.
Og endelig tak til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration for tilskud til finansiering af undersøgelsen.
Rapporten er skrevet og udarbejdet af:
Sylvia Baptista (stud.cand.scient.Soc.) og Hanne Fabricius (Mag.art - Etnologi)
København, november 2007
(Kontakt: hanne@vision-lighed.dk eller tlf. 29 43 72 21)

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Opsummering s. 2
2. Rapportens fire dele s. 4
3. Baggrund for projektet s. 5
4. Fem spørgsmål s.10
5. Hvordan har vi grebet det an?
5.1. Metode – 3 metodiske værktøjer s.11
5.2. Teoretisk perspektiv - 2 teorier s.13
5.3. Introduktion til de 21 kvinder s.16
6. Analyseresultater
6.1. 4 indsigtspunkter s.20
6.2. 4 profiler s.29
6.3. Institutionelle barrierer s.32
7. Anbefalinger
7.1 Muligheder og anbefalinger s.36
7.2 4 principper s.38
7.3 Anbefalinger s.40
8. Litteraturliste s.44

2
1 OPSUMMERING
Denne rapport opsummerer resultaterne af en undersøgelsen foreningen
VISION – den om lighed har foretaget blandt 1. generations
indvandrerkvinder fra ”ikke-vestlige” lande i 2007. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i en opfattelse af iværksætteri som en mulig vej
til integration på arbejdsmarkedet. Med iværk-sætteri menes, det
at blive selvstændig erhvervsdrivende, uafhængig af sociale ydelser.
Følgende 3 begreber har været centrale:
Empathy – forsøg på indlevelse i indvandrer-kvinders livssyn gennem
belysning af deres hverdag, vilkår og holdninger.
Employment – opfattelse af, at en styrket integration på arbejdsmarkedet
vil gavne kvinderne, og på længere sigt også deres børn.
Empowerment – tro på at mennesker har kapaciteten og viljen til at
blive selvforsørgende, og at tillid fører til styrket selvansvar, selvtillid
og anerkendelse.
Indvandrerkvindernes potentiale og de barrierer, som kan virke hindrende,
belyses gennem kvalitativ og kvantitativ data.
I alt indgår 93 kvinder i undersøgelsen, heraf er 63 enten:
a. Selvstændige
b. Var selvstændige tidligere eller er det p.t.
c. Drømmer om at blive selvstændige.
Perspektivet i undersøgelsen er kvindernes livsverden, men rapporten
inddrager også viden fra 13 fageksperter, erhvervs- og bankrådgivere.
Ligeledes inddrages tidligere undersøgelser af minoritetsgrupper
og best practices i forhold til iværksættere på nationalt og
internationalt plan.
Rapporten introducerer 2 teorier og 3 metodiske værktøjer fra etnologi
og socialantropologi. Der opstilles 4 iværksætterprofiler og
hovedpunkterne i undersøgelsen opsummeres i 4 indsigtspunkter i
kvindernes livsverden.
Det vurderes hvorvidt eksisterende tilbud tager højde for iværksætteri
på kvindernes præmisser.
Rapporten konkluderer, at der er behov for koordineret helhedstænkning,
som inkluderer:
a. Vidensformidling
b. Netværksskabelse
c. Udvikling af nye finansieringsmuligheder.
På baggrund heraf kommer rapporten med anbefalinger til 4 principper
og 7 forslag til konkrete tiltag, som vil kunne gavne integration
af indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. De 7 forslag er delt op i
forslag på kort og på langt sigt, således at der kan sondres mellem de
forslag, der giver hurtigere og langsommere gennemslagskraft.

Anbefalinger og principper
De 4 principper
- Tænk i koordinerede tiltag
- Tænk i ”Learning by doing
- Tænk i differentieret målgruppe
- Opbyg tillidsforhold
3 Anbefalinger - på lang sigt
- Mikrofinansiering
- Forsøg med væksthuse og kombineret ejerskab
- Optrapningsordninger
4 Anbefalinger - på kort sigt
- Støtte til netværksdannelse
- Oprettelse af supportteam
- Kompetenceudvikling
- Etablering af coachingsordninger
VISION – den om lighed har været ansvarlig for gennemførelsen af
analysen. Fra foreningen har frivillige bidraget med arbejde i styregruppe
og med ekspertise indenfor minoritets-området. Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration har givet tilskud til undersøgelsen.
Researcharbejdet er gennemført af et team bestående af 1 projektleder
og 1 analyse-konsulent. Derudover har der til gennemførelse af
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse været tilknyttet 6 studerende
samt en statistiker til bearbejdning af data. I hvilket omfang, det
umiddelbart er muligt at gennemføre de enkelte anbefalinger tages
der ikke stilling til i denne rapport.
Indenfor integrationsområdet har der i de seneste par år været en
tendens til især at satse på integration gennem lønnet fuldtids beskæftigelse.
Rapporten peger imidlertid på, at kvinderne har forskellige
livsformer og daglig praksis, og at samfundet erfaringsmæssigt
ikke når langt med forsøg på at tvinge kvinderne til at ændre deres
livssyn. Derfor anbefales det, at der i krav om job og støtte til selvforsørgelse,
tages højde for disse forskelle.
For nogen - og det gælder de fleste indvandrerkvinder, der indgår
i denne analyse - brænder de for at blive selvstændige. De har potentialet,
men mangler de nødvendige kompetencer og ressourcer. I
forhold til denne gruppe er der behov for koordineret og timet samarbejde
mellem eksisterende iværksætter-tilbud, støtte til udvikling
af branchekendskab og netværksordninger, mulighed for mere langsigtet
rådgivning i opstartsfasen samt udvikling af tilbud om mikrofinansiering.
For andre kvinder gælder det at forsøg på økonomisk pres gennem
krav om lønarbejde 8-16, virker modsat af hensigterne. Kvinderne
fravælger i stedet kontakt med det offentlige, og det kan på langt
sigt føre til forstærket social isolation. For denne gruppe af indvandrerkvinder
anbefales det, at offentlige myndigheder og erhvervsliv
inddrager erfaringer fra danske kvinders vej til arbejdsmarkedet,
gennem åbning af mulighed for integration via fleksjob og deltidsarbejde,
som kan støtte en gradvis overgangen fra husmor til lønarbejder.
3

4
2 RAPPORTENS FIRE DELE
1. DEL Baggrund for projektet
1. Indledningsvis gennemgås samfundet syn på indvandrerkvinder
som en potentiel ressource for arbejdsmarkedet. Herefter fokuseres
der på kvindernes tilsyneladende mangel på interesse for beskæftigelse.
Iværksætterlyst ses i den forbindelse som en mulig drivkraft
for integration.
2. DEL Hvordan har vi grebet det an?
2. I næste afsnit gennemgås metodiske værkstøjer, der har været
anvendt til afdækning af kvindernes syn på problemstillingen. Analysen
bygger på 2 forskellige teoretiske indfaldsvinkler samt kvalitative
og kvantitative interviews.
3. DEL Analyseresultater
. I det følgende afsnit præsenteres 4 centrale indsigtspunkter, der
afdækker potentialer og barrierer for integration af indvandrerkvinder,
der ønsker at være selvstændige. Herefter følger en sammenfatning
af fageksperters syn på minoritetskvinderne.
4. DEL Muligheder og anbefalinger
4. Afslutningsvis opstilles 4 profiler, som kan anvendes i forbindelse
med strategisk planlægning. Endvidere fremlægges de opsamlede
resultater i 4 overordnede principper, og der gives anbefalinger til
indsats på kort og langt sigt.

3 BAGGRUND FOR PROJEKTET
- 60.000 “usynlige” kvinder
FACTS OM KVINDERNE
I dag bor der 113.000 1. generations indvandrerkvinder med
ikke-vestlig baggrund i Danmark
47% eller 53.000 er ikke registreret som arbejdssøgende
Af dem der er tilknyttet arbejdsmarkedet er 7000 kvinder arbejdsløse
TAB FOR DANMARK
Økonomisk tab. Hvis indvandrerkvinders erhvervsfrekvens var lig danske
kvinders, vil det svare til at 30.000 flere kom på arbejdsmarkedet
Socialt tab. Kvinderne er ikke tilknyttet arbejds-markedet. De er mødre
til den næste generation, men har kun lidt eller ingen kontakt til
Danmark
Politisk tab. Indvandrerkvindernes hverdagsisolation betyder, at debatten
kun påvirkes af 1. generations mænd og 2. generations unge.
NYE VEJE, NYE MULIGHEDER
Det er en del af regeringens politik, at flere indvandrerkvinder skal i arbejde.
Den nuværende højkonjunktur har medført stigende efterspørgsel
på arbejdskraft. Dansk Erhverv ser i den forbindelse indvandrerkvinder
som en potentiel arbejdsressource. Danske indvandrerkvinder
har den laveste erhvervsfrekvens i Skandinavien, og selvom der siden
1999 er kommet mere end 37.000 flere ”ikke-vestlige” indvandrere
i job, er kun halvdelen af de ”ikke-vestlige” kvinder del af arbejdsstyrken.
For danske kvinder ligger den tilsvarende procentdel på ca.
77 procent. Hvis indvandrerkvinderne havde den samme erhvervsfrekvens,
som de danske kvinder, ville der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening
være 30.000 flere kvinder i beskæftigelse. Meget tyder derfor
på, at der er behov for at udvikle nye veje, som kan styrke indvandrerkvindernes
integration, men at det må ske på deres præmisser, hvis
det skal lykkes.
De fleste indvandrerkvinder er kommet til Danmark indenfor de seneste
30 år. Mange er kommet i forbindelse med regler om familiesammenføring,
som var gældende i perioden 1974 og frem til slutningen
af 1980-erne. Det drejer sig typisk om kvinder fra lande som Tyrkiet,
Pakistan, Marokko og det daværende Jugoslavien. Efter indførelse af
stop for indvandring af arbejdskraft har det stort set kun været flygtninge
og deres familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse. Den
overvejende del af disse kommer fra Mellemøsten på flugt fra politiske
systemer. I dag bor der ca. 113.000 1. generations indvandrerkvinder
med ”ikke-vestlig” baggrund i Danmark.
Denne rapport fokuserer på indvandrerkvinder med ”ikke-vestlig” bag-
Kilde: Danmarks Statistik, kalkuleret på baggrund af data fra 2006 af kvinders arbejdsmarkedsstatus & data fra 2006 af befolkningstal.
5

6
grund. Hermed menes personer født i udlandet, hvis forældre er udenlandske
statsborgere. Med ”ikke-vestlige lande” menes lande udenfor
Europa, USA, Canada, New Zealand og Australien.
Det er VISION–den om ligheds erfaring, at mange indvandrerkvinder
ikke ønsker, at tage imod tilbud om arbejde enten, fordi kvinderne prioriterer
lønnet arbejde lavere end familielivet og/eller fordi kvinderne
finder det nedværdig-ende at arbejde indenfor de brancher, de bliver
tilbudt lønarbejde i f.eks. rengøringsbranchen. Hvis samfundet vil have
flere i arbejde, skal det, at være på arbejdsmarkedet, derfor give mening
i forhold til kvindernes daglige praksis og livsform. Gør det ikke
det, fravælger de muligheden for erhvervsarbejde, også selvom det
medfører ringere levevilkår, ensomhed og samfundsmæssig isolation.
IVÆRKSÆTTERI SUPPLERER LØNARBEJDE
Hidtil har indsatsen for 1. generations indvandrerkvinder især været
fokuseret på integration via lønarbejde. Regeringen har imidlertid nylig
sat innovation indenfor både den offentlige og private sektor på dagsordenen
med en styrket satsning på selvstændighedskultur og iværksætterlyst.
I den forbindelse mener VISION- den om lighed, at det
er relevant at fokusere på integration af indvandrerkvinder gennem
støtte til iværksætteri. Det er vores
erfaring, at der blandt indvandrerkvinder findes iværksættere, hvis
ressourcer ikke udnyttes optimalt.
Hensigten med denne undersøgelse er derfor, at skabe et alternativt
iværksættertilbud, som tager udgangspunkt i kvindernes livsverden.
Initiativet bygger på visionen om, at iværksætterlyst virker som driv-
kraft for integration, og på forventning om, at aktiverings- og integrationsinitiativer,
der er tilpasset kvindernes præmisser, kan hjælpe med
til at opfylde to kernebehov nemlig:
1. Behovet for andre arbejdstilbud end lønarbejde, og
2. Behovet for at komme i kontakt med andre mennesker.
Opfyldes disse behov, er der mulighed for at modarbejde den lave beskæftigelse
og samtidig skabe øget grad af social integration til glæde
for kvinderne såvel som deres børn.
POTENTIALE FOR IVÆRKSÆTTERI BLANDT 1. GENERATIONS
INDVANDRERKVINDER
Denne rapport sætter fokus på indvandrerkvindernes potentitaler som
iværksættere og de barrierer, som i den forbindelse kan virke hindrende
for integration.
En del indvandrerkvinder har været erhvervs-aktive før de kom til landet.
Nogle har taget faglig uddannelse i oprindelseslandet. Generelt viser
undersøgelser, at der blandt indvandrere i mange kulturer er stærke
traditioner for at være selvstændige. 1 ud af hver 20 indvandrerkvinder
på arbejdsmarkedet er selvstændige, mens det kun gælder for 1
ud af 30 i resten af befolkningen. I alt er der over 2.000 virksomheder i
Danmark ejet af indvandrerkvinder. Antallet af selvstændige ikke-vestlige
kvinder udgør 6,7 procent af den samlede befolkning, mens det
tilsvarende antal danske kvinder er nede på kun 3,7 procent.
Indenfor etniske minoritetsmiljøer er der mange kvinder, der starter

eget erhverv op hjemmefra i form af tilbud om skønhedspleje, syning
og håndværk, børnepasning etc. Arbejdet er ofte sort, men kvinderne
får igennem deres aktiviteter mulighed for selv at bygge noget op. I
modsætning til et lønnet arbejde, er de ”herrer i eget hus”. De bygger
et renommé op blandt deres boligområde, får mulighed for at tilrettelægge
deres hverdag i forhold til familielivet og møder mange forskellige
mennesker. Kvinder kan have mange grunde til at ville starte egen
virksomhed. I entreprenør-litteratur opdeles disse begrundelser i to
grupper: Nødvendighed og mulighed. Det gælder også indvandrerkvinderne.
Nogle starter, fordi de er arbejdsløse eller ikke kan få hverdagen
til at hænge sammen økonomisk. Andre har en god idé eller et ønske
om en tilværelse som selvstændig. I modsætning til mænd, benytter
kvinder ofte en begrundelse om, at det at være selvstændig, kan være
et omdrejningspunkt, der skaber balance mellem arbejde og familie.
Kvinder afvejer typisk deres roller som iværksættere, mor og hustru
mod hinanden. Denne helhedstænkning bevirker en iværksætteradfærd,
hvor fokus i mindre grad er profit og i højere grad nærhed, harmoni,
trivsel og glæden ved at skabe noget.
Iværksætterkvinder er typisk meget vækstorienterede fordi udfordringen
i - og tilfredsstillelsen ved, at opnå noget er del af deres adfærd,
også selvom det er svært. Samtidig ses der en tendens til, at kvinder
ønsker langsigtet vækst frem for hurtig ekspansion, som mænd har en
tendens til.
Undersøgelser viser, at kønsrollemønster og holdninger til kvinders
og mænds deltagelse i uddannelse, arbejdsmarkedet og foreninger,
sammen med diskrimination, fordomme og manglende netværk er de
største barrierer for integration. Inden for det offentlige system og erhvervsliv
er der en generel opfattelse af, at indvandrerkvinders mænd
og familier er imod, at de starter som selvstændige. Undersøgelser
peger imidlertid på, at godt ¾ del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere
og modtagere af introduktionsydelse tilsyneladende finder
det i orden, at kvinder med børn under 7 år har heltids- eller deltidsarbejde,
selvom der ses en klar tendens til, at mænd er mere tilbøjelige
end kvinderne til at mene, at kvinder bør gå hjemme. Hvor traditionelt
opdelt kønsrollemønstret og holdningen til det at være selvstændig
kvinde er, synes at variere mellem forskellige etniske grupper og generationerne
imellem. I nogle lande accepteres og respekteres det at
være selvstændig kvinde, i andre ikke.
Ifølge tidligere undersøgelser og interview med fageksperter, synes
der at være en tendens til, at modstanden er størst indenfor mellemøstlige
kulturer, medens kvinder fra Asien, Afrika og Sydamerika har
friere rammer til at etablere sig.
Det er imidlertid vanskeligt at undersøge, fordi andre faktorer så som
personlige kompetencer og socialøkonomiske forhold også spiller ind.
I hvor høj grad familien udgør en barriere eller fordel, søges belyst i
rapporten gennem kvalitative interviews med indvandrerkvinder, der
enten er selvstændige eller som drømmer om at blive det. Ligeledes
inddrages resultater af en spørge- skemaundersøgelse foretaget i forskellige
boligområder, hvor koncentrationen af beboere med anden etniske
baggrund er høj.
For nogle selvstændige minoritetskvinder gælder det, at deres mænd
har været med til at sætte rammer for deres virke, men generelt synes
7

8
der at være en tendens til, at indvandrerkvinder gennem de sidste årtier
har fået større handlefrihed.
INDVANDRERKVINDERS USYNLIGHED 1
Indvandrerkvindernes usynlighed på arbejdsmarkedet, i finansierings-
og branche-organisationer er med til at skaber myter og fordomme.
Undersøgelsen viste, at indvandrer-kvinder generelt har ringe kontakt
til formelle systemer. Nogle har oplevet at få afslag på ansøgninger om
støtte eller lån, men hovedparten har ikke forsøgt, fordi de på forhånd
har opgivet. Indenfor de formelle systemer synes den manglende kontakt,
at være medvirkende til fastholdelse af tidligere gældende erfaringer
med kultur- og kønsrollemønstre. Gensidige fordomme fra både
kvindernes og det offentlige systems side, er således med til at danne
barrierer for integration og iværksætterlyst.
Kvindelige iværksættere bruger generelt kun 1/3 del af den kapitalmængde
mænd bruger i i opstartsfasen, hvilket kan være med til at
forklare, hvorfor mange kvindeejede virksomheder typisk har en lavere
vækst end mændenes. To faktorer er med til at påvirke dette:
1. Ofte søger kvinder kun om forhøjet kassekredit og bliver derfor ikke
henvist til erhvervsrådgivere i banken, hvor de ville få mere
kvalificeret rådgivning og sparring i forhold til egen virksomhed.
2. Kvinderne er mindre kendte af bank-rådgiverne, fordi det ofte er
deres mænd, der forhandler om privatøkonomien.
Der er i nogle lande oprettet lånegarantier kun for kvinder, fordi kvinder
af forskellige grunde har sværere ved at rejse kapital end mænd.
Kvinderne er typisk bedre tilbagebetalere og kvindeejede virksomheder
højere overlevelses-grad end virksomheder ejet af mænd. Risikoen
burde som følge heraf være mindre. Lande som Finland, Holland,
Norge, Storbritannien, Spanien og Portugal har oprettet låne- og
mikrofinansieringsordninger som kan hjælpe bl.a. kvinderne i gang.
Herhjemme har der fra statens side været forskellige iværksætterinitiativer,
som rapporten senere vil vende tilbage til. Meget tyder imidlertid
på, at de ordninger der findes i dag, ikke kommer målgruppen af
initiativrige iværksætterkvinder til gode. Ønsker samfundet derfor at
bruge indvandrerkvindernes iværksætterlyst som drivkraft for integration,
synes der at være behov for alternative muligheder for finansiering,
som tager højde for disse forhold.
INDVANDRERKVINDERS USYNLIGHED 2
Indvandrerkvinderne er også “usynlige” i forhold til eksisterende tilbud
om undervisning og rådgivning for iværksættere I forbindelse med indvandrerkvindernes
”usynlighed” i forhold til bankverden og rådgivning, er det relevant, at
se på kvindernes ledelsesstil og selvtillid som iværksættere ud fra et
kulturforståelsesmæssigt perspektiv. Det synes at være en tendens til,
at kvinder generelt tvivler på sig selv og deres forretnings idé, modsat
mænd. Denne tendens blive forstærket, når der er tale om kvinder
med anden etnisk baggrund. En del kaster sig ud i at blive selvstændig
med ”gå-på-mod” og overvinder disse barrierer. Andre foretrækker at
nøjes med at drive virksomhed i det små og ty til uformel relationer,

parallel finansiering og rådgivning gennem etniske netværk. Kulturbaseret
usikkerhed - og egne og andres forventninger til rollen, som
kvinder, medvirker således til, at det blive sværere, at være iværksætter
og kvinde, jo mere rollen bryder med de traditioner, der findes for
kvinderollen i familien og det nærmeste netværk. Herved får indvandrekvindernes
virksomheder ikke får samme vækstmulighed som danske
iværksætterkvinder, og mænd generelt har.
Selvom langt flere indvandrerkvinder end danske kvinder har erfaring
med det at være selvstændig, er indvandrerkvinderne stort set “usynlige”
i forhold til eksisterende tilbud om undervisning og rådgivning for
iværksættere. Her adskiller de sig fra danske iværksætterkvinder, som
ifølge interview med erhvervsrådgivere, i stigende grad benytter disse
tilbud.
Generelt differentieres der ikke mellem uddannelse og rådgivning for
mænd og kvinder, som det gøres i andre nordeuropæiske lande. Undersøgelser
tyder imidlertid på, at kvinder har anderledes erfaringer,
behov og præferencer og fortager andre valg, blandt andet for at få
familie og arbejde til at gå op i en højere enhed. Det at kvindernes
rammer og råderum er kvalitativt anderledes end mændenes, er med
til at skabe forskellige forudsætninger for at starte egen virksomhed,
og derfor også forskellige behov for viden og læring. Internationale
erfaringer viser, at kvinder foretrækker mere uformel og erfaringsbaseret
undervisning. De foretrækker at lære af rollemodeller, mentorer
og andre kvinder.
Meget tyder på, at det netop i forhold til
indvandrerkvinder vil være frugtbart at udvikle tilbud, som tager hensyn
til disse præmisser. Etniske kvinder har i mindre grad end etniske
mænd kontakt med majoritetsbefolkningen. Dels har de færre udadvendte
aktiviteter, og dels færre danske venner. Beskæftigelse øger
sandsynligheden for kontakt med danskere og derigennem muligheden
for at blive integreret. Mangel på sådanne kontakter synes i dag at
være en større barrierer for etniske kvinder end for etniske mænd.
Netværk med andre etniske selvstændige kan ligeledes have positiv
indflydelse, men noget tyder på, at etniske kvinder ikke deltager i sådanne
netværk, i samme grad som mænd med minoritetsbaggrund.
Generelt synes der således, at være potentialer for iværksætteri blandt
indvandrerkvinder, men også behov for en indsats - som i højere grad
end det er tilfældet i dag - kan udbygge kontakten mellem kvinderne
og det formel system.
9

10
4 UNDERSØGELSENS 5 SPØRSMÅL
- På baggrund af det som vi ved om indvandrerkvinder har vi derfor forsøg at besvare på fem spørgsmål:
1. Kan det, at blive selvstændig, ses som vej til integration af indvandrer-kvinder?
2. Og har iværksætterkvinder i så fald problemer med familiens accept?
3. Hvordan er kontakten mellem indvandrerkvinder og finansieringssystemet?
4. Benytter indvandrerkvindernes offentlige rådgivning og iværksættertilbud?
5. Findes der institutionelle barrierer for, at kvinderne starter egen virksomhed?

4
5
THE
HVORDAN
QUESTIONS
VI GRIBER
OF THE
DET
SURVEY
AN?
- The - present 3 tilgange survey 3 metoder will try 2 to teorier deal with & 21 the kvinder following questions:
TRE TILGANGE
For at kunne besvare ovenstående spørgsmål og komme med forslag
til integrationstiltag, har VISION – den om lighed gennemført en undersøgelsen
med følgende målsætninger:
Tilgang 1
At belyse potentialer og barrierer for 1. generations indvandrerkvinder
som iværksættere.
Tilgang 2
At udarbejde en simpel og let tilgængelig iværksætterpakke, som indeholder
forslag til alternative initiativer, som kan styrke integration af
kvinder, der gerne vil starter eget erhverv op.
Tilgang 3
At videregive resultater af undersøgelsen og de fremkomne forslag til
iværksætterinitiativer gennem formidling.
5.1. METODE – 3 METODISKE VÆRKTØJER
Undersøgelsen bygger på etnografisk forskningspraksis, gennem anvendelse
af 4 metoder.
Metode 1. Desk research
Desk research har inkluderet et intensivt litteraturstudie af publikationer
og forfattere indenfor forskning af minoritetsgrupper og iværksætteri
i landet. Vi har talt med udenlandske eksperter fra Portugal, Spanien,
Tyskland, Holland og Malta. I forhold til indvandrere er der en lang
række lighedspunkter mellem problemerne i de forskellige lande indenfor
Europa. Derfor har vi kunne trække på internationale erfaringer
i forhold til anbefalinger og best practices. Ligeledes har vi fundet det
inspirerende, at inddraget erfaringer fra udviklingsprojekter i fattige og
socialt belastede områder i Chicago, og i udviklingslande, hvor bl.a.
DANIDA, Grameen Bank og Verdensbanken har stået for metodeudvikling
af tilbud om mikrofinansiering til iværksættere. Endvidere har vi
haft tæt kontakt til innovative norske iværksætterinitiativer, som bygger
på en tilpasning af mikrofinansmodellen til skandinaviske forhold.
Endelig har studier af kilder på internettet været med til at give viden
om interessante strategiske og organisatoriske tiltag på EU-plan.
Metode 2. Kvalitative interviews
Kvalitative interviews tillader kvinderne selv at definere deres største
udfordringer. Projektet bygger på interviews med 21 etniske minoritetskvinder.
De kvalitative interview suppleres i undersøgelsen med etnografiske
observationer, som har givet os indsigt i hverdagspraksis og
11

12
i, hvad kvinderne ikke fortæller os. De kvalitative interview har været
semistrukturerede det vil sige, at de er foretaget efter en spørgeguide,
men kvinderne har selv været med til at styre og vægte forløbet. Nogle
interviews er foregået i eget hjem, andre i kvindernes virksomhed,
butik eller salon, enkelte i offentlige rum som for eksempel café eller
telefoninterviews.
De 18 interviews har været af en varighed på
1-2 timer, hvor vi har spurgt ind til motivation og ”drive”, mens 3 har
været heldagsobservationer, hvor der spørges ind til kvindernes livsverden,
prioriteter osv. De enkelte forløb er blevet båndet og siden
renskrevet og bearbejdet.
Af de 21 kvinder som deltog i den kvalitative del af undersøgelsen var
10 selvstændige, 1 havde uformel virksomhed hjemme, 10 drømte
om engang at få sin egen virksomhed.
Vi har i valg af informanter søgt at få besvarelser fra et repræsentativt
udsnit. Informanterne har været udvalgt gennem nøglepersoner og
”sneboldseffekten”, hvor nogen kendte nogen som formidlede kontakten
til VISION-den om lighed. Endelig har vi rekrutteret informanterne
gennem erhvervscentrene i Københavnsområdet og i Nordsjælland.
Projektet bygger desuden på 13 kvalitative interview med eksperter,
hvoraf 5 var ansat i regionale og kommunale erhvervscentre, 4 i private
erhvervs- og bankorganisationer, 2 i branche- og interesseorganisation
og 2 i kommunale jobcentre.
Eksperterne repræsenterer forskellige vinkler og aktører i forhold til
projektets målgruppe. Gennem kvalitative interviews blev der spurgt
ind til eksperternes erfaringer med rådgivning af indvandrerkvinder,
deres syn på potentialer og barriere, og forslag til tiltag, der på sigt vil
kunne styrke integration af indvandrerkvinder.
Fotografering er ligeledes en god måde, at dokumentere observationer
af aktiviteter, lokaliteter, informanter og deres omgivelser. I forbindelse
med undersøgelsen har vi i det omfang kvinderne tillod det, benyttet
fotografering som led i indsamling af data, og til støtte for observationer.
Metode 3. Kvantitative interviews
De indsigter og hypoteser vi nåede frem til, gennem desk research og
kvalitative interviews, har vi siden testet i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.
Målsætningen for den kvantitative undersøgelse var, at få svar fra
mindst 50 kvinder, og udvælgelseskriterier var:
- At respondenterne var kvinder
- At de var født uden for Danmark (indvandrer af første generation)
Undersøgelsen blev foretaget udfra spørgeskema, som var inddelt i:
1. En screeningsdel med basale oplysninger om beskæftigelse og herkomst,
som i alt 69 kvinder besvarede. Disse stamdata blev medtaget
for at gøre det muligt at sammenligne kvinder, der kom igennem
screeningen med dem, der ikke gjorde.

Screeningsdelen mundede ud i:
2. Hovedskema som kun blev besvaret af respondenten der
a) var selvstændige
b) har været eller
c) ønskede at blive selvstændig. I alt 33 af det samlede antal på 69
respondenter besvarede dette hovedskema.
Hovedskemaet bestod af 4 afsnit, der omhandlede:
1. Kvindernes motivation for at starte selv, fx hvor meget børnene
betyder.
2. Kvindernes opfattelse af generelle barrierer og netværk,
3. Kvindernes opfattelse af den finansielle side af iværksætteri
4. Kvindernes mening om fremtidige tiltag og behov
I undersøgelsen indgik kvinder fra 32 lande, og de var i alderen fra 23
til 65 år. Ifølge undersøgelsen havde de forskellig forsørgelsesgrundlag:
- 52% havde lønnet arbejde
- 30% var på offentlig ydelse
- 6% var forsørget af ægtefælde/familie
- 4% var selvstændige
- resten tilhørte gruppen ”Andet”.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført på strategiske udvalgte
boligområder og bycentre, hvor andelen af folk født uden for Danmark
var stor. Det drejer sig om Mjølnerparken, Akacieparken, Nørrebro,
Tåstrupgård, Vesterbro, Tingbjerg City 2 og Fisketorvet.
Kontakten til respondenterne skete gennem flere forskellige kanaler:
- Opsøgende dør til dør
- Udendørs i lokalområder
- Foran dagligvarebutikker
Den opsøgende strategi havde den fordel, at vi kunne få flere svar fra
målgruppen end ved fx telefonopringninger. Samtidig var det muligt,
at uddybe spørgsmål, som respondenterne havde vanskeligt ved at
forstå.
5.2. TEORETISK PERSPEKTIV - 2 TEORIER
Mange statistikker og undersøgelser betragter indvandrerkvinder som
én samlet kategori, der sammenlignes med etniske danskere. I de tilfælde,
hvor der differentieres mellem forskellige typer, gøres dette ofte
udfra køn, etnisk tilhørsforhold, opholdslængde, indtægtsniveau eller
tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi mener imidlertid, at der på tværs
af sådanne grupperinger, er tale om ideologiske fællestræk, som kommer
til udtryk i forskellig holdning til arbejde, familieliv og fritid. Disse
holdninger afspejler sig i forskellige hverdagspraksis og opfattelser af,
hvad der er: ”Det gode liv”.
Netop fordi indvandrerkvindernes praksis har betydning for deres syn
på arbejds-markedet, på egne potentialer og barrierer, har vi inddraget
2 teorier, der på en systematisk måde, kan hjælpe os til at skelne overordnede
strukturmønstre fra mindre væsentlige detaljer. Det drejer sig
om kapitalbegrebet og livsformsanalyse.
13

14
Teori 1. Kapitalbegrebet
Til belysning af kvindernes personlige ressourcer og potentialer har
vi benyttet os af teorier om forskellige former for kapital. Her skelnes
mellem:
Økonomiske kapital, som er kvindernes adgang til penge og materielle
goder.
Kulturel (siden kaldet human kapital) som indbefatter kvindernes uddannelse,
dannelse og sproglige kompetencer, som kan være afgørende
for om den enkelte kan begå sig i samfundet.
Social kapital refererer til den værdi den enkelte kvinde har i kraft af sit
sociale netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe.
Social og kulturel kapital kan f.eks. gennem arbejde investeres og omdannes
til økonomisk kapital og omvendt.
Derudover opereres der med begrebet symbolsk kapital eller anerkendelse.
Her ses kvinderne som aktører, der må investere arbejde,
energi, tid og penge på at opbygge en kapital, de siden kan profitere
af. Både de materielle og de immaterielle former for kapital skal, i et
bredt perspektiv, forstås som ressourcer i samfundet.
Kapitalen kan videreføres fra en generation til den næste og kan derfor
være med til at opretholde de sociale strukturer og den sociale reproduktion.
Udover ressourcer er det væsentligt, at se på det, der kan
kaldes daglige
”praksis”. Praksis ses som et system, der sammenfatter den enkelte
kvindes position i samfundet med hendes norm- og værdisystem.
De erfaringer, den enkelte kvinde har fået igennem livet, indlejres –
ifølge teorien - i en bestemt livsstil, der påvirker vedkommendes opfattelses-
og handlingsmønstre i forskellige situationer og bestemmer
hendes smag.
Teori 2. Livsformsanalyse
Livsformsanalyse bygger ligeledes på praksisbegrebet, men her kontrasterers
forskellige former for perspektiv på virkeligheden. Livsformsanalyse
tager udgangspunkt i forskellige opfattelser af begrebet ”arbejde”.
Udgangspunktet er, at hver livsform skal levere nogle ”ydelser”
eller arbejde til samfundet for at livet kan opretholdes. Til gengæld for
disse ydelser ”får” vi nogle eksistensvilkår opfyldt. Det man på den ene
side gør betragtes som middel. Og det man på den anden side får igen
ses i livsformsanalyse som mål. Teoretisk er der tale om tre former,
som hænger logisk sammen:
Den selvstændige livsform
Her opleves ingen adskillelse mellem arbejde og fritid d.v.s. mål og
middel. Familien indgår i selve produktionsenheden, og virksomhed
og ”det private” udgør ét hele. De daglige gøremål opfattes som del
af et dagsværk. Personen ejer selv og arbejder i sin egen virksomhed.
Man klarer sig på markedet ved at producere varer, som kan sælges og
derved tjene til at genskabe produktionen. Træk af denne livsform kan
f.eks. genfindes hos håndværksmestre, indenfor landbruget, blandt
forretnings- og virksomhedsejere.

Lønarbejderlivsformen
Her ses arbejde som et middel til at indtjene en løn, som sætter vedkommende
i stand til at købe mad og varer, der skal til, for at opretholde
målet, nemlig familie, hjem og fornøjelser. Samtidig gør forbruget
af indkomsten det nødvendigt at indhente en ny løn ved igen at møde
på arbejde.
Den karrierebundne livsform
Her anses arbejdet for et mål i livsformen, mens alt andet i princippet
er middel. Familien indgår i denne livsform som et led i repræsentation
og som rekreation. Træk af denne livsform genfindes f.eks. indenfor
konsulent- og salgsbranchen, hvor job og fremtidsmuligheder afhænger
af, hvor dygtig man er til at sælge ydelser i form af engagement og
kompetencer i jobbet.
I forbindelse med analysen af indvandrerkvinder har vi ligeledes fundet
det relevant, at inddrage:
Husmorlivsformen
Her ligger målet i familie/hjem. Forsørgelsen sker gennem en anden
person, som man deler familie med. Det at man yder noget til denne
familie gør, at den anden vil forsørge en. Det man yder har ingen indflydelse
på den andens arbejde; det har derimod en betydning for den
andens fritid, opretholdelse og opbygning af hjem og familiesamvær.
Derfor er livsformen afhængig af et indirekte forsørgelsesgrundlag
gennem en anden person, som skaber midlet eller eksistensgrundlag
gennem en tilknytning til produktions- og arbejdsmarkedet. Alternativt
kan denne livsform også bygge på anden form for økonomisk under-
støttelse f.eks. formue eller social ydelse.
For at de forskellige livsformer skal kunne opretholdes, skal der være
de rette politiske-,
juridiske- og økonomiske betingelser til stede i samfundet. Begge teoretiske
indfaldsvinkler kobler derfor individets ideologi med samfundets
vilkår. Derfor kan de også bruges til belysning af barrierer for,
at den enkelte kvindes praksis kan opretholdes og på behov og nye
muligheder, som kan være med til udvikling af kvindernes ressourcer
og potentialer.
Teorierne er med til at udpege væsentlige områder, vi har spurgt ind
til i undersøgelsen. Det gælder holdningen til arbejde, fritid og familie,
”Det gode liv”, belysning af kvindernes netværk og ressourcer samt
barrierer mellem kvinderne og samfundet.
Efter en gennemgang af centrale indsigtspunkter, vender vi tilbage til
de teoretiske analyseredskaber i forbindelse med opstilling af iværksætterprofiler.
15

16
5.3 INTRODUKTION TIL DE 21 KVINDER
Den nedenstående tabel, som fortsætter på de kommende sider, opsummerer personlige data om de 21 kvinder som indgår i den kvalitative
del af analysen.
NAVN
Masar
Bahar
Nadine
Betty
Visal
NUVÆRENDE BE-
SKÆFTIGELSE OG
FREMTIDSDRØMME
Dagpenge/A-kasse og ønsker
at blive selv-stændig
via en forretning for indvandrerkvinder
Studerende og ønsker at
blive selvstændig ved at
åbne en café
Studerende, men har været
selvstændig to gange. Vil
gerne være selvstændig i
fremtiden.
Selvstændig som lampedesigner
Kontanthjælp og vil gerne
være selvstændig ved at
åbne en catering virksomhed
CICILSTATUS,
ALDER OG
BAGGRUND
Gift, 30 år, født i Marokko
og kom til Danmark
som helt lille
Fraskilt, 33 år fra Pakistan
og født i Danmark
Fraskilt, 34 år, født i
Tyrkiet og kom til Danmark
som 4-årig
Fraskilt og gift, 48 år,
født i USA og kom til
Danmark som 29-årig
Fraskilt, 31 år, født i Saudi
Arabien og kom hertil
som 15-årig
ANTAL
BØRN
2
1
2
1
6
UDDANNELSE
Edb-kurser
2 år gymnasium
Social- og sundheds-uddannelsen
Albertslund
Pædagogstuderende
Filmstuderende
Selvlærd lampe- og taskedesigner
12. klasse i Libanon
10.klasse i DK

NAVN
Nadja Lønarbejder og vil gerne
være selvstændig ved at
åbne en forretning for indvandrerkvinder
Lilly
Nevine
Maya
Kahn
NUVÆRENDE BE-
SKÆFTIGELSE OG
FREMTIDSDRØMME
Selvstændig og har en slikbutik
Selvstændig og har en
frisørsalon
Selvstændig og har en
frisørsalon
Selvstændig (og lønarbejder)
og har sit eget rejsebureau
CICILSTATUS,
ALDER OG
BAGGRUND
Har kæreste, 30 år, født i
Marokko og kom til Danmark
som 19-årig
Gift, 27 år, født i de Arabiske
Emirater (U.A.E.)
og kom til Danmark som
en 8-årig
Gift, 49 år, født i Iran og
kom til Danmark som
25-årig
Amina Lønarbejde og vil gerne
Fraskilt, 41 år, født i 3
være selvstændig ved at Tyrkiet og kom til Dan-
åbne en import/eksport
virksomhed
mark som 9-årig
Gift, 42 år, født i Libanon
og kom til Danmark som
23-årig
Gift 38 år, født i Vietnam
og kom til Danmark som
7-årig
ANTAL
BØRN
0
3
1
6
3
UDDANNELSE
Aerobicinstruktør
Ikke færdiggjort
9. klasse
Frisøruddannet
HG og kontoruddannelse
Frisøruddannet
Kontoruddannelse inden for
rejsebureau og
datanomuddannelse
17

18
NAVN
Mona
Fatma
Sasha
Yasmin
Cathrine
NUVÆRENDE BE-
SKÆFTIGELSE OG
FREMTIDSDRØMME
Dagpenge/A-kasse og vil
gerne være selvstændig
ved at åbne en catering
virksomhed
Dagpenge/A-kasse og vil
gerne åbne sin egen café
Selvstændig og har sin
egen frisørsalon
Selvstændig som konsulent
Selvstændig som konsulent
CICILSTATUS,
ALDER OG
BAGGRUND
Fraskilt og gift, 39 år,
født i Libanon og kom til
Danmark som 16-årig
Single, 23 år, fra Marokko,
født i Danmark. Har
boet i Marokko fra 6-13
år
Gift, 38 år, født i Irak og
kom til Danmark som
23-årig
Single, 54 år, Iransk født
og kom til Danmark som
32-årig
Fraskilt og single, 37
år, fra Indien født i
Kenya og kom til Danmark
som 3-årig
ANTAL
BØRN
4
0
2
0
1
UDDANNELSE
Har taget forskellige kurser
og har været projektleder
og lavet forskelligt projektarbejde.
Laver frivilligt arbejde
Tandklinikassistent
Laver frivilligt arbejde
Gymnasium og diplom i
elektronik i Irak. Uddannet
kulturformidler og frisør-uddannelse
i Danmark.
Cand.polit.
HD
Pædagogisk grunduddannelse
Receptionist uddannelse

NAVN
Ling Selvstændig og har sin
egen import/eksport vidensvirksomhed
Rana
Khadija
Fatima
NUVÆRENDE BE-
SKÆFTIGELSE OG
FREMTIDSDRØMME
Selvstændig og har sin
egen frisørsalon
Kontanthjælp og ville gerne
åbne sin egen tøjforretning
Lønarbejder og vil gerne
åbne sin egen tøjforretning
CICILSTATUS,
ALDER OG
BAGGRUND
Gift, 54 år, født i Kina
og kom til Danmark som
31-årig
Fraskilt og single, 28 år,
født i Libanon og kom til
Danmark som 24-årig
Gift, 38 år, født i Somalia
og kom til Danmark
som 26-årig
Misha Er ikke registreret i syste- Gift, 34 år, født i Paki- 2
met og har en ikke-regisstan og kom til Danmark
treret frisørsalon hjemme. som 24-årig
Gift, 38 år, født i Tanzania
og kom til Danmark
som 25-årig
ANTAL
BØRN
1
1
4
4
UDDANNELSE
Uddannet engelsklærer i
Kina.
HA i eksport og markedsføring
fra CBS, DK.
Uddannet frisør i Danmark
10. klasse i Somalia og 2 år
på gymnasium
l
Bachelorgrad fra Pakistan
og uddannet kosmetolog i
Danmark.
12. klasse samt kursus som
sekretær i 2 år. I Danmark
har hun arbejdet på fabrik og
været i lære som kok.
19

20
6 ANALYSERESULTATER
- Indsigtspunkter og profiler
6.1. FIRE INDSIGTSPUNKTER I KVINDERNES LIVSVERDEN
Dette kapitel består af de indsigter, som vi er kommet frem til ved
at interviewe kvinderne om deres hverdag – deres drømme, visioner,
potentialer og barrierer for at være/blive iværksættere. Kvinderne er
meget forskellige, men i dette kapitel vil vi fremlægge de generelle
tendenser, som vi kan vurdere eksisterer i forbindelse med det at blive/
være selvstændig som 1. generations indvandrerkvinder.
Efterfølgende opstilles fire profiler som sammenfatter de forskellige
karakteristika.
Indsigterne er delt op i 4 temaer og gør sig gældende for en eller flere
kvinder:
- Varierende motivation
- Finansieringsvilkår
- Positivafhængighed
- Forskellige vidensbehov
Uden undtagelse har kvinderne udtrykt stort engagement for at blive/
være selvstændige.
Vi skriver blive/være selvstændige, da undersøgelsen både indbefatter
kvinder som er selvstændige, og kvinder, der gerne vil være det. 11 af
de kvinder, som indgår i den kvalitative del af analysen, er selvstændige
mens 10 kvinder drømmer om at blive det. Overordnet har kvinderne
udvist styrke, mod og lyst til at etablere en livsform som selvstændige.
Erhverv som frisørsaloner, caféer, detailforretninger er mest
eftertragtede, både for de allerede etablerede, men også for de som
drømmer om at blive selvstændige. Kun 3 kvinder har motivationen for
videns-virksomheder, og disse 3 kvinder er allerede etablerede. 2 af de
3 har konsulentvirksomheder og den tredje driver en import/eksport
virksomhed med nyskabende teknologi.
I det følgende vil vi inddrage udvalgte citater fra interviewene for på
den måde at inddrage kvinderne og lade dem komme direkte til orde
i rapporten. Citaterne er behandlet således, at den sproglige mening
kommer tydeligt frem.
I det følgende vil der refereres til 1. generations-indvandrerkvinder
som ”kvinder”.
6.1.1. Varierende motivation
Der er samlet set 3 hovedmotivationer for, at kvinderne ønsker at
være/blive selvstændige:
- De brænder for det
- De ønsker at frigøre sig fra systemet
- De gør det for deres børns skyld
De brænder for det.
De kvinder, som vi har talt med, har samstemmigt givet udtryk for,
at de har et brændende ønske om at blive selvstændige. De bifalder
idéen om, at arbejde og familieliv smelter sammen, da denne livsform
giver dem frihed til selv at diktere over deres tid i hverdagen. I den
selvstændige livsform er ’det gode liv’, som før beskrevet i teoriafsnittet,
karakteriseret ved, at personen selv ejer og arbejder i sin egen
virksomhed.

Denne livsform giver derfor en række muligheder for personer, der
har brug for at familieliv og arbejdsliv forenes uden for de sædvanlige
rammer med 8-16 jobs og daginstitutioner. Den selvstændige livsform
giver flere muligheder for selv at strukturere hverdagen.
At blive selvstændig ses som en oplagt mulighed for at komme i arbejde
frem for ledigheden eller lønarbejdet.
Kahn, som er 38 år og har sit eget rejsebureau, forklarer sin motivation
for at blive selvstændig således: ”Fordelene er, at du er din egen
herre. Du vælger selv vejen, udviklingen, og hvor mange kræfter, du
lægger i tingene. Du vælger, hvornår du har åbent og lukket. Du vælger
selv dine kollegaer. På et tidspunkt vælger du også din egen løn og
økonomi. Men det er først senere, når der kommer kunder i butikken”.
Men det der gjorde, at jeg for alvor besluttede mig for at være selvstændig
var, at jeg følte at uanset, hvor jeg gik hen, så arbejdede jeg
for flere personer på en gang, men til samme løn, og jeg følte ikke, at
jeg fik kredit for mit arbejde. Og jeg følte også, at der var nogen, der
tog kreditten for mit arbejde. Så et eller andet sted synes jeg, at der
var noget uretfærdighed over det. Det er primært det, der gjorde, at
jeg ikke ville være lønmodtager. Så hvis jeg alligevel skulle slide mig
ihjel og måske dø af hjertestop, så kan jeg ligeså godt gøre det for mit
eget. Så har det et formål.”
Ligeledes beskriver Masar, der er 30 år og på dagpenge: ”Jeg brænder
for det. Det er ikke for pengenes skyld. Men jeg vil gerne gøre noget
godt for indvandrerkvinder ved at åbne forretningen.” Nevine på 49 år,
der har en frisørsalon, fortæller: ”Jeg ville gerne have min egen forretning,
fordi så kunne jeg selv bestemme, hvor meget jeg ville arbejde
i stedet for at andre mennesker skulle bestemme over mig og udnytte
min arbejdskraft.”
De opnår en række fordele: De kan selv disponere over deres tid, de
får selv kredit for deres arbejde, og de er deres egne herrer!
De ønsker at frigøre sig fra systemet
En anden væsentlig faktor for, at kvinderne ønsker at blive selvstændige
er, at de vil frigøre sig fra systemet. Det vil sige, at kvinderne
ønsker, at slippe fra den kontrol, som de oplever, når de er på kontanthjælp
og på dagpenge. De oplever, at det vil give dem større frihed,
hvis de frigøres fra presset. Spørgeskemaundersøgelsen underbygger
denne tendens ved, at 50 % af kvinderne er enige i, at det at blive
selvstændig medfører den positive effekt at frigøre sig fra systemet og
dermed systemets kontrol.
Lilly, som er 27 år og har en slikbutik, siger: ”Jeg skal ikke ses med en
sagsbehandler hver 3. måned. Jeg har meget mere frihed som selvstændig,
og der er ikke alt den kontrol.”
Under interviewet kom det tydeligt frem, at Lily havde en negativ indstilling
til systemet. Misha er 32 år og har haft sin egen frisørsalon,
men valgte at sælge den. Nu driver hun en frisørsalon hjemmefra, der
ikke er registreret, fordi hun ikke vil betale skat. Hun er ikke registreret
som arbejdssøgende og modtager heller ikke offentligydelser. Misha
fortæller: ”Jeg holdte op med at modtage kontanthjælp. Jeg blev træt
af at tage til kommunen, og ville egentligt hellere fokusere på min
egen frisørsalon.” På samme måde som Misha har Maya på 42 år, også
oplevet glæden ved at forlade kontanthjælpssystemet. Maya har nu
en frisørsalon og forklarer, hvordan hun oplevede kontanthjælpssyste-
21

22
met: ”Kommunen skrev hele tiden breve om, at jeg skulle lave dit og
dat . De ville bestemme, hvad man skulle lave. I starten var det svært
at klare sig som selvstændig, men man er fri for at tænke over, om
kommunen kontakter én”.
De sender et brev fredag, og man stresser over det lørdag og søndag.
Det er også vanskeligt, hvis man skal rejse. Derfor giver det meget
mere mening at være selvstændig.”
De gør det for deres børns skyld
En tredje væsentlig faktor for, at kvinderne ønsker at blive selvstændige
er, at de gør det for deres børns skyld. At blive selvstændige for
deres børns skyld hænger sammen med, at kvinderne ved at vælge
den selvstændige livsform vurderer, at de opnår mere tid sammen med
deres børn. De kan, i modsætning til lønarbejde, selv disponere over
deres tid og på den måde kombinere arbejdsliv og familieliv, som de
selv ønsker, på deres egne præmisser.
Visal, Rana, Catherine, Fatima og Misha fortæller, at årsagerne til, at
de ønsker at blive selvstændige er, at de har børn. Nesrine, Cathrine og
Misha er selvstændige, mens Fatima arbejder, men ønsker at blive det,
og Visal er på kontanthjælp. Visal, Rana og Cathrine er alle fraskilt,
mens Misha og Fatima er gift(1). Det, at være selvstændig, giver derfor
de 5 kvinder en mulighed for at arbejde på egne præmisser, hvor de
har mulighed for at kombinere deres arbejds- og privatliv. Catherine,
der er 37 år, og har en konsulentvirksomhed fortæller for eksempel:
”Det, at man har en arbejdsgiver, så laver man også opgaver, som man
måske ikke synes var så spændende. Fordelene er, at jeg kan prioritere
min tid anderledes. Jeg er alene med min datter, og når vi står
op om morgenen, så er der ikke noget stress, fordi jeg ikke skal være
på arbejde på et bestemt tidspunkt. Når jeg skal hente min datter, så
behøver jeg ikke at vente til kl. 16. Jeg kan selv vælge, hvornår jeg vil
arbejde. Jeg kan også arbejde, når hun er lagt i seng.”
Endeligt slår Cathrine fast: ”Det er på grund af min datter, at jeg er
blevet selvstændig, fordi så kan jeg arbejde, når hun sover. Der er ikke
stress om morgenen og aftenen.” Rana er 28 år og har været i Danmark
i ca. 4 år, hvor hun har nået at tage en uddannelse som frisør.
Hun er alene med sin datter og har haft det svært ved at få hverdagen
til at hænge sammen som lønarbejder på grund af de skæve arbejdstider
som man som frisør kan møde. På samme måde som Catherine
fortæller Rana, at da hun begyndte med at arbejde som frisør, så
havde hun svært ved at passe sin datter, fordi hun ofte havde sent fri.
Derfor valgte hun at åbne sin egen frisørsalon: ”Jeg bestemmer selv,
hvornår jeg skal arbejde.
Det giver mig frihed til at være sammen med min datter. Hun kommer
her om eftermiddagen, hvis jeg arbejdede for andre, så ville det
ikke være muligt. Nu ser jeg hende 4-5 timer om dagen, og det er
dejligt.” At blive selvstændig giver kvinderne en mulighed for at overvinde
problematikken om at forene arbejde og privatliv. For Visal, der
er på kontant-hjælp, er det at blive selvstændig en måde, at komme
væk fra kontanthjælpssystemet. Visal fortæller: ”Ja, jeg vil gerne være
selvstændig. Jeg kan godt lide at arbejde, men jeg kan ikke arbejde
fuldtid, fordi jeg har 6 børn. Nu vil vi gerne lave mad og sælge det som
catering. Jeg vil gerne arbejde fra morgen til kl. 15, mens børnene er i
institution. Så kan jeg også lave mad om aftenen.”
[1] Det er ikke i denne undersøgelse muligt, at dokumentere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem det, at kvinderne er fraskilte, og deres valg af selvstændige livsform.

Det vidner om, at kvinderne prioriterer deres børn og familieliv højt,
og at de gerne vil arbejde. De finder derfor den selvstændige livsform
passende til deres behov. Fatima, der er i arbejde, vil gerne transformere
sin lønarbejder livsform til en selvstændig livsform, så hun får
mulighed for at være mere sammen med sine fire børn. Fatima på 38
år fortæller: ”Jeg har det svært ved at gå på arbejde, fordi jeg har 4
børn. Jeg ved godt, at man også har travlt som selvstændig, men så
kan jeg have børnene med mig. Så har jeg mere tid sammen med børnene.
Jeg vil gerne være et forbillede for mine børn, og de skal vide
og se, at mor arbejder. Det er vigtigt for mig at de lærer, at man skal
arbejde.”
Misha på 32 år fortæller på samme måde som Fatima, at hun vil være
en rollemodel for sine børn. Ved at vise sine sønner, at hun arbejder og
på den måde motivere og inspirere dem til at tage deres skolegang og
uddannelser alvorligt: ”Jeg vil gerne have, at mine to sønner ser mig
arbejde. Jeg kommer fra en hårdt arbejdende familie. Mine børn skal
læse på de bedste skoler og få de bedste jobs. Jeg vil gerne være et
godt eksempel for dem.” Det er i alle 5 kvinders interesse at blive selvstændige,
så de kan kombinere deres familieliv og arbejdsliv. Ling og
Maya deler dog ikke samme synspunkt som Visal, Catherine, Fatima,
Rana og Misha. Ling og Maya, der begge er selvstændige, mener ikke,
at det ville skabe bedre vilkår for deres børn at blive selvstændige, de
har tværtimod ventet med at blive selvstændige til børnene er blevet
store.
6.1.2 Finansieringsvilkår
I forbindelse med at klarlægge, hvordan kvinderne finansierer deres
virksomheder, har undersøgelsen vist, at kvinderne benytter sig af deres
personlige netværk. Dette netværk er karakteriseret ved personlige
relationer som tætte venner og familie. Kvinderne tænker ikke på
banken som en oplagt mulighed, når de skal finde finansiering til at
opstarte deres virksomhed. 3 konklusioner kan fremdrages som finansieringsvilkår:
- Kvinderne låner kapital af familie og venner
- Nogle ønsker ikke banklån p.g.a. religion
- Kvinderne har ikke tillid til banken
Kvinderne låner af familie og venner
Første konklusion i forhold til finansiering er, at kvinderne finder en
mulighed for at finansiere deres virksomhed ved at søge hjælp hos familie
og venner[1]. På den måde har kvinderne adgang til økonomisk
kapital og kan sætte gang i at realisere ønsket om at blive selvstændig[2].
Nadine på 34 år har tidligere været selvstændig og siden blevet
studerende. Hun fortæller, at hun ikke havde ret mange penge, da hun
skulle starte sin smykkeimport op.
Det var uoverkommeligt for hende at søge hjælp i banken og lånte
derfor penge af sit personlige netværk: ”Da jeg skulle opstarte smykkeimporten
lånte jeg penge af min mor og fra hist og pist”. Visal, der
er 31 år og fraskilt med 6 børn i alderen 1-15 år, betænker sig ikke i
interviewet, når hun bliver spurgt om, hvordan hun vil skaffe pengene
til sin idé: ”Jeg vil låne penge af min bror eller af andre i familien.”
Lilly på 27 år har forsøgt at gå til banken for at låne penge, men blev
[1] Det kan være gavnligt at have dette netværk, men problemet opstår, når kvinderne skal bruge flere penge, end netværket kan frembringe eller hvis de ikke har det nødvendige netværk,
fordi de nylig er kommet til landet.
[2] Dette fænomen gør sig også gældende hos en lang række etnisk danske iværksættere.
23

24
afvist. Lilly gik ud af 9. klasse og har siden arbejdet som stuepige,
gjort rent og været på kontanthjælp. Hun fik kapital af en veninde,
hvilket Lilly var meget taknemlig over, da det var hendes eneste vej ud
af kontanthjælpssystemet: ”Jeg har fået hjælp af en veninde. Hun har
lånt mig penge til at komme i gang”. Det er nærliggende for kvinderne
at spørge deres personlige netværk om penge i stedet for at søge
hjælp i banken.
Kvinder, der ikke ønsker banklån p.g.a. religion
En afgørende faktor, der spiller ind, når kvinderne vælger at låne penge
fra eget netværk i stedet for at gå til formelle pengeinstitutioner er, at
det ifølge islam er forbudt at betale eller modtage renter. De religiøse
barrierer, for at se banken som en mulighed, gælder udelukkende for
de muslimske kvinder, ikke alle, men gældende for Masar, Maya, Mona,
Fatma og Fatima [1]
Masar ønsker at åbne en forretning med sin veninde. De er begge muslimer,
men for Masar er det forbudt at betale renter. Det gør situationen
vanskelig for Masar og hendes veninde, da de er nødt til at
opdrive en stor sum penge, før de kan starte deres virksomhed. Masar
fortæller: ”Som muslimer må vi ikke betale eller modtage renter [...]
Mange mennesker tager til Sverige, for de har en bank: JAK, der ikke
opererer med renter”
Kvinderne fortæller også om et særligt lånesystem, der foregår på meget
lokalvis uden for samfundets registrering. Dette lånesystem består
af, at flere familier går sammen og aftaler et månedligt beløb, som
hver familie skal afsætte. Derefter skiftes hver familie til at tage imod
den samlede sum penge.
[1] Enkelte kvinder nævnte, at banken havde en for høj rente, men dette var ikke en udbredt tendens.
Disse penge bruges ofte på ferier og familiebegivenheder i oprindelseslandet
eller i forbindelse med at opstarte egne virksomheder.
På samme måde som for Masar beskriver Fatma, at hun heller ikke
må betale eller modtage renter. De fleste kvinder har netværket til at
fremskaffe sig kapitalen, men Fatma fortæller, hvordan hun ikke har de
muligheder, fordi hendes familie ikke socialiserer med andre. Det betyder,
at Fatma ikke på samme måde, som de andre kvinder, kan opdrive
økonomien til sin virksomhed. Det er derfor en afgørende barriere for,
at Fatma kan blive selvstændig. Fatma fortæller: ”[...] Vi må ikke betale
renter og derfor tager det 100 år at spare op som muslim”
Kvinderne har ikke tillid til banken
Det tredje finansieringsvilkår, som kan konkluderes, er, at kvinderne
ikke har tillid til bankverdenen. De mener på forhånd, uden at have
opsøgt banken, at den ikke ville kunne hjælpe dem. 43 % af kvinderne
i spørgeskema-undersøgelsen svarer, at de ikke ville opsøge banken,
hvis de skulle optage lån. Samtidig er der 57 %, der ikke er uinteresserede
i, at opsøge banken. Kvinderne har ikke erfaring med at optage
lån, da hverken de selv, eller deres netværk traditionelt, ser banken
som en oplagt mulighed. Denne konklusion findes også i rapporten
”Kvindelige Iværksættere med anden etnisk baggrund” fra april 2006.
(Christensen, Tina Wilchen & Larsen, Kirsten 2006).
Tendensen til at tage afstand fra bankverdenen hænger sammen med,
at det er nyt og uudforsket for kvinderne. Det vil kræve, at et tillidsforhold
mellem bankverdenen og kvinderne bliver bygget op. Mona på
39 år har i lang tid haft ønsket om at blive selvstændig. Hun ønsker at
løsrive sig fra systemet og tidsbegrænset projektarbejde og vil hellere

være selvstændig.
Hun er tidligere blevet afvist af Erhvervscenter for Etablering, Vækst
og Udvikling (EVU) i Københavns Kommune, da hun fik afslag på sine
iværksætteridéer, og hun er bange for, at møde den samme modvilje
fra bankverdenen, hvis hun opsøger den. Hun melder ud i interviewet:
”Jeg kan ikke lide lån fra banken. Jeg har ikke erfaring med banken”.
Mona fortæller også, at hvis hun bliver garanteret en lånemulighed, så
vil hun
gerne gå til banken: ”Hvis de garanterer, at man får lån, så vil jeg
gerne. Jeg vil ikke have afslag.”
Lilly har i modsætning til Mona haft kontakt med bankverdenen, der
gav hende afslag på at låne penge til at finansiere hendes idé om at
åbne en slikbutik. Lilly er 27 år og er droppet ud af 9. klasse. For Lilly
har det været svært at finde arbejde, dels på grund af manglende uddannelse,
og dels fordi hun bærer tørklæde. Det eneste arbejde, som
hun har kunnet få, er rengøring og arbejdet som stuepige. For Lilly var
det en udvej at blive selvstændig. Men banken sagde nej til hende. Lilly
fortæller: ”Banken sagde nej til at låne mig 100.000 DKR. Jeg havde
ellers været kunde i 13 år.” I stedet har Lilly lånt pengene af sin veninde
og har en slikbutik på 3. måned.
Fatma på 23 år og som er på dagpenge bebrejder bankverden for ikke
at tage hensyn til muslimer. Hun siger: ”[Jeg har sparet op i] rigtig lang
tid. Bankerne gør det besværligt og næsten umuligt.”
Kvinderne skal, hvis bankverden skal ses som en mulighed for at låne
penge, have oparbejdet et tillidsforhold til banken, hvor kvinderne føler
sig overbevidste om, at banken vil hjælpe dem. Så længe kvinderne
ikke har gode erfaringer med bankverden, så vil banken ikke blive set
som en reel mulighed.
6.1.3. Positiv afhængighed
I forbindelse med at afdække om kvindernes familier bakker dem op i
deres valg af at blive selvstændige, kan det konkluderes, at kvinderne
får opbakning, og at kvinderne er positivt afhængige af deres familier.
2 konklusioner kan fremdrages, nemlig at kvinderne:
- Ved, at deres familier bakker dem op
- Er afhængige af familiers hjælp og opbakning
Kvinderne ved, at deres familier bakker dem op
68 % af kvinderne svarer i spørgeskema-undersøgelsen, at det er meget
nemt at få familiens opbakning. 22 % svarer, at det er nemt. Kun
10 % svarer, at det er svært at få familiens opbakning. I interviewene
har kvinderne samstemmigt været enige om, at familiens opbakning
er en forudsætning for at blive selvstændig. Fatima på 38 år er lønarbejder
og vil åbne sin egen tøjforretning.
Fatima fortæller: ”Min familie bakker mig op, og det er vigtigt, at vi alle
er sammen om det og de støtter mig. Ellers vil det ikke kunne lade sig
gøre.” Lilly beskriver den samme holdning som Fatima om sin families
rolle: ”De bakker mig op. Uden dem så kunne jeg ikke klare mig.” Også
Maya, der i mange år har haft sin egen frisør-salon beskriver: ”Ja, min
familie støtter mig og har altid gjort det.”
Både den kvalitative og kvantitative del af undersøgelsen peger på, at
25

26
kvinderne bliver bakket op af familien. Det har imidlertid ikke været
muligt indenfor projektets rammer at undersøge og uddybe oplysninger
fra de 10%, som i spørgeskemaanalysen tilkendegiver, at de ser
det som et problem, at få familiens opbakning.
Ifølge eksperter får denne gruppe af kvinder ikke den nødvendige opbakning
hjemmefra og bliver derfor nødt til at opgive drømmen som
selvstændig. Det er kun, hvis kvinderne får opbakning hjemmefra, at
deres drøm kan realiseres. Denne konklusion skal vægtes særligt, da
kvinderne, selvom de er stærke, ikke skønnes at kunne blive selvstændige
uden om familien eller uden familiens accept. Fordi de på
nuværende tidspunkt er afhængige af kapital og eget netværk, frem
for bank og branchestøtte fra det formelle system.
Kvinderne er afhængige af deres familiers hjælp og opbakning
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen ville 69 % af kvinderne spørge deres
familier om hjælp, hvis de skulle være selvstændige. Dette vidner
om, at kvinderne er afhængige af deres familier og anvender dem som
en aktiv ressource[1].
I interviewene med kvinderne kom det tydeligt frem, at de er afhængige
af deres familier og primært af deres mænd. Kahn på 38 år har
været selvstændig i 2 år og har sit eget rejsebureau. Hun fortæller,
hvordan hun anvender sin mands hjælp som en aktiv ressource i hverdagen:
”Min IT-mand er min mand. Det koster en bondegård, hvis jeg
skulle have hjælp udefra.”
Ling på 54 år har sin egen import/eksport virksomhed fortæller på
[1] Kvinderne anvender også deres personlige netværk i forbindelse med finansiering som før beskrevet
samme måde som Kahn, hvordan hun er afhængig af sin mand. Men i
modsætning til Kahn, så anvender Ling sin mands hjælp i forhold til at
afkode forskellige normer og regler, som eksisterer i det danske samfund.
Ling fortæller: ”Jeg har brug for min mand. Hver gang jeg skal
skrive et brev til det offentlige, så skal han læse korrektur på det. Han
kan fortælle mig, hvordan det danske samfund fungerer. Han er utrolig
vigtig (...)”Fx har han for nyligt fortalt mig, at det tager tid, når man
sender noget ind til det offentlige. Det offentlige har en masse ting,
som det står for, og det har derfor ikke altid tid til at svare på mine
breve. Når han fortæller mig, hvordan det foregår, så bliver jeg mere
tålmodig”.
”Han hjælper mig også med mine formuleringer, og hvordan man håndterer
ting og sager.” Catherine på 37 år har sin egen konsulent-virksomhed
og skal rekruttere kunder, der skal have hjælp til at udarbejde
og udvikle forretningsidéer. Hun bruger kunder fra sit personlige netværk.
Catherine fortæller: ”Lige nu gør jeg det hovedsageligt gennem
venner og familie. Det er også dem, der er mine kunder.”
Kvinderne har sans for at søge råd hos deres mænd og familier. De råd,
som kvinderne søger, er både i forhold til specialiseret viden så som
IT og regnskab, men også i forhold til selve arbejdsmarkedskulturen i
Danmark.
Det er vores opfattelse, at kvinderne i samråd med primært deres
mænd udvikler deres virksomheder og er afhængige af dem.
Vi har enkelte gange oplevet at tage kontakt til iværksætterkvinder,
som har afvist at lade sig interviewe efter samråd med deres mænd.
Vi har svært ved at konkludere noget på denne baggrund, men kan

konstatere, at kvinderne er selvstændige i samråd og samarbejde med
deres mænd og ikke uden om deres mænd.
6.1.4. Forskelligt vidensbehov
Kvinderne efterlyser mere viden i forbindelse med det at være og blive
selvstændig. Disse behov er forskellige og foregår på to niveauer. Kvinderne
har behov for hjælp i opstartsfasen men også i etablerings- og
vækstfasen[1].
To konklusioner kan fremdrages:
- Kvinderne har brug for hjælp med opstart i etablerings- og
vækstfasen
- Kvinderne har brug for grundlæggende viden i opstartsfasen
Kvinderne har brug for grundlæggende viden i opstartsfase
De kvinder, som ønsker at blive selvstændige, er alle usikre på, hvordan
de skal skaffe viden. De mangler grundlæggende viden om brancherne.
De færreste kvinder i den kvalitative del af undersøgelsen kendte til
det lokale erhvervscentre, EVU. Amina på 41 år er lønarbejder og giver
udtryk for, at hun har brug for grundlæggende viden og kender ikke til
eksisterende tilbud for iværksættere. Amina fortæller: ”Forhindringen
er kun mig selv. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan man skal
komme i gang – meget praktiske ting - hvor går jeg for eksempel hen
og finder materialer? Hvor kan jeg finde pengene? Jeg ved godt, at
banken eksisterer, men de har en stor renten. Kan man finde pengene
et andet sted? Hvordan kan jeg sikre mig, at det er miljøvenligt? Hvordan
er det, at jeg skal starte?” Amina har mange spørgsmål, og det er
svært for hende at finde ud af, hvor hun skal begynde.
Mona på 39 år og på dagpenge er på samme måde, som Amina, rådvild.
Mona fortæller: ”Jeg mangler viden om, hvordan jeg starter op.
Jeg mangler økonomien. Jeg mangler lokaler-”.
Jeg har erfaring med at lave mad. Men til at starte op, mangler jeg
viden. Jeg vil gerne have hjælp.” Masar på 30 år, som også er på dagpenge,
fortæller: ”Jeg mangler input og erfaring. Hvordan får man en
virksomhed op at køre? Jeg kender folk, som har svært ved at få deres
virksomhed til at køre”.
Kvinderne har brug for grundlæggende hjælp til at starte op og det vil
sige rådgivere, der kan holde dem i hånden og guide dem, så de rustes
til at starte op som selvstændige. Kvinderne har lysten, men mangler
evnerne og vil gerne modtage hjælp. Dog har kvinderne givet udtryk
for, at de ikke ønsker at deltage på kurser, da de ikke mener, at de får
så meget ud af det. Mona siger for eksempel: ”Jeg har været på kursus
i forbindelse med Kvinderådet-”. Det var kun én dag fra kl. 9-15 (...) og
det var rigtigt kedeligt. Det var ikke motiverende, og jeg fik ikke nogen
gode idéer. Jeg kunne slet ikke bruge det.” I en iværksætterpakke skal
der derfor tages højde for kvindernes forforståelser af, hvad kurser er
og indebærer. Og måske kan selve ordvalget være styrende for, om
kvinderne har lyst til at deltage i de pågældende iværksætterprogrammer.
Kvinderne har brug for hjælp i etablerings- og vækstfasen
De kvinder, som er selvstændige, ønsker konkret viden. Det drejer sig
især om viden omkring regnskab, IT og generel sparring- og vidensudveksling.
De kvinder som allerede er i gang har, i modsætning til de
førnævnte kvinder, et større branchekendskab.
[1] Kvinderne har de sproglige kompetencer, der skal til for at starte op. Vi havde ikke som først antaget behov for tolke, fordi kvinderne generelt beherskede det danske sprog godt.
27

28
Betty, der er 48 år og lampedesigner kom til Danmark i 1988, har i
modsætning til de andre kvinder ikke familienetværk i Danmark, som
hun kan trække på. Det betyder, at hun bliver nødt til at konstruere et
netværk, hvilket hun har svært ved. Hun efterlyser mere viden. Betty
fortæller: ”Jeg har for det første manglet flere samtaler med rådgivere.
Jeg kunne også godt bruge hjælp til at udvikle en business plan. Jeg
vil også gerne sparre med andre i forhold til forretningen. Det vil også
være rart at få hjælp hen ad vejen, så det ikke kun er i starten, at man
får hjælp.”
Kahn på 38 år fortæller, hvordan hun fortsat har brug for hjælp: ” Jeg
har stadig brug for råd-givning. Jeg kunne sagtens bruge nogle kurser
for eksempel regnskabs- og internetkurser.”
Nadine på 34 år, og som har været selvstændig, fortæller: ”Jeg lukkede
det ned, fordi det var for kompliceret – alt bureaukratiet med
told og skat og hele tiden rapportere om, at jeg ikke tjente noget. (...)
Det ville have hjulpet med kurser i regnskab. Men jeg havde også det
andet arbejde ved siden af, så tiden skulle også være der!” Nadine
forklarer, at hun har haft vedvarende brug for rådgivning parallelt med
opstart. Det er vigtigt, at man i en iværksætterpakke holder sig for øje,
at selvom kvinderne kommer i gang som selvstændige, så vil der også
være spørgsmål et langt stykke ind i vækst- og etableringsfasen.
Konklusion på analyseresultater
På baggrund af analysen er det vores vurdering at der blandt 1. generations
indvandrerkvinder, er kvinder der har potentiale og er motiveret
for at blive selvtændige. Vi har ikke i analysen vurderet bæredygtigheden
af de enkelte kvinders virksomhed, men udelukkende set på
deres motivation.
Vi kan konkludere, at 1. gen. indvandrerkvinder har potentialet og er
motiverede for at blive/være selvstændige. Der er varierende årsager
til, at kvinderne ønsker at blive selvstændige, men fælles for motivationerne
er, at kvinderne ser den selvstændige livsform som ”det gode
liv”, hvor de har mulighed for at smelte familieliv og arbejdsliv sammen.
Det at blive selvstændig vurderer vi for en dels vedkommende at være
en realistisk måde, hvorpå indvandrerkvinder kan komme ud på arbejdsmarkedet.
Iværksætteri bør derfor prioriteres højt, når initiativer for, hvordan
indvandrerkvinder kommer i arbejde skal udarbejdes. Der er flere finansieringsvilkår,
der gør sig gældende, når indvandrerkvinder, særligt
muslimske kvinder, ønsker at blive selvstændige. De optager lån fra
personlige netværk. De søger væk fra bankerne på grund af renterne.
De har ikke tillid til bankverdenen. Tilsammen tyder disse faktorer på,
at der er behov for at skabe bedre muligheder for, at indvandrerkvinder
kan benytte sig af bankverden, dels skal der oparbejdes en tillid,
og dels skal kvindernes muligheder får at optage lån være mere rummelige.
Kvinderne har et socialt netværk og får opbakning fra hjemmet. Kvinderne
kan betegnes som positivt afhængige af deres familier.
Der er stor forskel på kvindernes vidensniveau alt afhængig af, hvor de
er i processen for at blive selvstændige.
Det er essentielt, at kvinderne både får vidensmæssig støtte til at opstarte
deres virksomhed, og lige så vigtigt er det at bevare muligheden
for at få vedvarende hjælp som selvstændig.

6.2 DE 4 PROFILER
Ud fra kvindernes forskellige motivation er det muligt at opstille en
række forskellige profiler på iværksættertyper, som samfundet kan
stille forskellige forventninger til. Profilerne er teoretiske modeller. Man
kan derfor ikke forvente at finde indvandrer-kvinder, der 100% tilhører
den enkelte profil. Profilerne er et analyseværktøj, der kan anvendes
til forståelse af centrale træk og modsætninger, som afspejles i virkeligheden[1].
[1] Profilerne blev brugt til brainstorm og ideformulering til den workshopseminar som VISION-den om lighed holdte den 28. August 2007.
Resultaterne af undersøgelsen kan opsummeres i følgende 4 iværksættertyper:
- Redebyggeren
- Stræber-husmoderen
- Den visionære lønarbejder
- Den selvstændige
29

30
Profil 1. Redebyggeren
- som ser arbejde med familieliv og hjem som målet i tilværelsen
For Redebyggeren er motivationen for at blive selvstændig relativ lav i
forhold til de andre profiler. Hun ønsker især at blive selvstændig, fordi
hun derigennem kan opretholde en praksis med fokus på familien, i højere
grad end gennem lønarbejde. Hun har en høj selvværds følelse og er vant
til at arbejde selvstændigt i hushold-ningen. Hun foretrækker økonomisk
smalhals og eventuel isolation frem for et rengøringsjob, som efter hendes
over-bevisning hverken er værdigt eller giver hende mulighed for at udføre
de opgaver hun føler sig ansvarlig for i hus og hjem. Barriererne for
integration er for hende samfundets krav om 37 timers lønarbejde og forventningen
om, at hun er villig til at tage f.eks. rengøringsjob. For hende
vil det være en rationel handling - i overensstemmelse med hendes husmorlivsform,
enten at melde sig ud af det offentlige system, sygemelde sig
eller evt. få flere børn, fordi hun derved fortsat kan have mål i familieliv og
hjem. Hun har de værdinormer, som var typisk for hjemme gående husmødre
frem til 60erne og 70erne. Derfor ville en integrationsindsats, der
giver mulighed for en gradvis vej til arbejdsmarkedet gennem deltids-arbejde
være at foretrække – måske også frem for det, at blive selvstændig.
Eksempel
Amal vil gerne starte en skønhedssalon op. Hun er 38 år. Født i Somalia og
har 4 børn og er gift med Ahmed. Hun er ufaglært – har taget 10. klasse
i Danmark, og har et netværk af familie og veninder. Hun er på kontanthjælp,
og laver manicure og skønhedspleje på sine veninder og deres
veninde hjemme hos sig selv. Hun føler sig tvunget ud på arbejdsmarkedet
af sin sagsbehandler.
Profil 2. Stræber-husmoderen
for hvem det, at blive selvstændig, er et mål i sig selv og som modsat
”Redebyggeren” betragter arbejde i hjemmet som et middel
I forhold til daglig praksis er ”Redebyggeren” og ”Stræber-husmoderen”
fælles om at have en husmor-livsformen, hvor de er afhængige af
ægtemænd eller social understøttelse som middel til opretholdelse af
eksistensen. Stræber-husmoderen har også meget til fælles med ”Den
selvstændige”. Hun har stor personlig styrke og motivation, men for at
kunne udvikle sin uformel hjemmevirksomhed til en reel virksomhed,
savner hun erhvervsmæssige kompetencer og viden om dansk samfund
og erhvervsliv. Det medfører kulturbetinget usikkerhed, som kan virke isolerende
og blokerede i forhold til opbygning af eget virksomheden. For at
overvinde disse barrierer har hun behov for koordineret, kompetencegivende
helhedsindsats, der benytter hendes ønske om at blive selvstændig
som drivkraft for integration.
Eksempel
Jaspal vil gerne starte cateringvirksomhed sammen med en veninde. Det
vil give hende mening i livet. Hun er 45 år. Pakistansk født og har 6 børn.
Hun er blevet forsørget af sin mand Karim, sin hun kom til Danmark, og
hun har derfor aldrig modtaget sociale ydelser.
Familien bakker Jaspal op. Hun er faglært – har taget 10. klasse i Danmark,
men har ikke meget netværk. Samtidig er nervøs for, hvordan hun
skal skaffe startkapitalen.

Profil 3. Den visionære lønarbejder
– som ser lønarbejde som et middel til at opnå målet, som er at blive
selvstændig, som opsparer kapital og bruger fritid på opbygning af
virksomhed og kompetencer
Den Visionære Lønarbejder har i lighed med ”Den selvstændige” først
og fremmest behov for finansieringsmuligheder. Hun har gennem sit
lønarbejde fået kendskab til dansk erhvervsliv og kultur. Hun har måske
en faglige uddannelse og kompetencer fra oprindelseslandet, som hun
ikke har mulighed for at bruge i sit nuværende lønarbejde. Hendes
potentiale og engagement er stort, men vejen til at blive selvstændig
er vanskelig og svær at realisere, fordi hun ikke har de nødvendige
finansieringsmuligheder. Hun har også brug for udbygget branchekendskab,
netværk og administrative styringsredskaber til opbygning af
egen virksomhed.
Eksempel
Zara vil gerne starte et designfirma og udvikle økologisk/allergivenligt
tøj for at forbedre miljøet og hjælpe allergikere. Hun er 32 år. Født i
Pakistan og har en datter på 5 år. Hun er fraskilt og bor alene med sin
datter, men har et netværk af familie og veninder. Hun er uddannet
ingeniør i Danmark og arbejder for det offentlige, men vil gerne starte
for sig selv, så hun kan bruge sine kompetencer. Hun er nervøs for,
hvordan hun skal skaffe startkapitalen.
Profil 4. Den selvstændige
som ikke adskiller arbejde og fritid,
familieliv og virksomhed, men hvor det
hele gensidigt hænger sammen i en praksis,
hvor mål og middel ikke adskilles
Den selvstændige iværksætterkvinde har en formelt/uformelt registeret
virksomhed, som hun driver selvstændigt eller sammen med
f.eks. sin mand. Hun ser arbejdet som et dagsværk, der giver mening
for både hende selv og hendes familie. De barrierer, som eventuelt kan
virke hindrende for integration af iværksætterkvinder med denne profil
er typisk betinget af de forhold, som måske netop har hjulpet hende i
gang, nemlig hendes positive afhængighed af uformelt netværk. Hun
har hidtil kunne låne af familie og venner, og er blevet rådgivet indenfor
eget netværk, men har behov for bedre finansieringsmuligheder til
udvikling og stabilisering af sin virksomhed. Skabes der mulighed for
dette, har hun potentiale til at skabe en vækstbetinget virksomhed,
som også på sigt kan fører til flere arbejdspladser.
For at overvinde barriererne har hun - udover bedre finansieringsmuligheder,
behov for ad hoc præget rådgivning og støtte til at opnå udvidet
branchekendskab og -netværk. Endvidere savne hun viden om
nye brugergrupper udenfor eget netværk med henblik på udvidelse af
kunde-grundlaget, markedsføring og positionering.
Eksempel
Meriam har en frisørsalon på Vesterbro. Hun er 41 år og født i Libanon.
Hun har 3 børn og er gift med Ali. Hun er uddannet frisør i Libanon og
suppleret sin uddannelse ved at tage ekstra kurser i dansk. Hun har de
sidste 8 år haft sin egen salon, men vil gerne udvide sin salon og ansætte
en ekstra frisør. Hun har et godt netværk – familie og veninder,
men er nervøs for, hvordan hun skal udvide sin salon.
31

32
6.3. INSTITUTIONELLE BARRIERER
Såvel den kvalitative som den kvantitative undersøgelse viste at kvinderne
i forhold til det formelle system, oplevede barrierer på en række
områder[1]. Hvis samfundet ønsker kvinderne integreret på det
danske arbejdsmarkedet, er det derfor nødvendigt, at indse og kende
disse barrierer[2]. Gennem indsigtspunkterne har vi fået kvindernes
synspunkter trukket frem, men hvad mener eksperterne, som repræsenterer
det formelle system? Hvor ser og oplever de, at der er barrierer
og behov for nytænkning?
I det følgende afsnit vil hovedtræk i det tilbagemeldinger, vi har fået
gennem den kvalitative og kvantitative data, blive trukket frem. De
formelle barriererne kan samles i to hovedgrupper, nemlig økonomiske/politiske
og ideologiske barrierer.
Økonomiske/politiske barrierer
Gennem tiden har der fra samfundets side været forskellige initiativer,
som har haft til formål at stimulere iværksætterlyst.
I 1985 blev ”Iværksætterydelsen” indført. Man forsøgte ad den vej,
at skabe nye forsørgelsesgrundlag og arbejdspladser. Ordningen blev
kritiseret for manglende fagkritisk gennemgang af de enkelte projekters
bæredygtighed og ejernes kompetencer før bevillingen blev givet.
Ligeledes savnedes krav om deltagelse i kompetencegivende kurser
og rådgivning. Det medførte misbrug af ordningen. Samtidig var den
støtte, der blev givet, for lav og kortvarig til, at seriøse iværksættere
kunne komme i gang. I 1994 blev ordningen erstattet af ”Klippekortsordning”,
som var et tilbud til iværksættere om gratis rådgivning i forbindelse
med formulering af forretningsplan etc. I 1997 indførtes tilbud
[1] jf. Appendiks A med oversigt over statistiske resultater på bl.a. institutionelle barrierer.
[2] j.f Bager, T., S. Møballe, S. Rezaei (2001): ”Indvandrervirksomheder i Danmark”. CESFO Rapport III,. Syddansk Universitet
[3] Goli & Rezaei & Bager: ”En verden til forskel”, Børsens Forlag 2007
om ”Gratis Rådgivning før virksomhedsstart” med en maksimal ramme
på svarende til 12 timers rådgivningen. Tilbudets omfang var forskelligt
mellem regionerne. Der stilles krav om, at rådgivningen skal være
afsluttet inden etableringen.
Indlæringen bygger således på teoretisk - og ikke konkret, praktiske
indlæring. Efter 1997 var det ikke længere muligt at modtage en halv
understøttelse, hvis man startede egen virksomhed. Og i dag findes
der ingen rede penge, iværksættere kan få som hjælp til start af virksomhed.
I 2007 blev der afsat midler til kombinerede lånegarantier- og
rådgivnings-ordninger via ”Kom-i-Gang”-ordninger for iværksættere.
For at få ”Kom-i-gang-lån” skal bankerne vurdere forretningsgrundlaget,
inden ansøgning om midler indsendes til ministeriet. Trods en
politisk formuleret målsætning om, at komme mindrebemidlede til
gode, har små virksomheder tilsyneladende problemer med at få disse
lån[3].
”Kom-i-gang”-lånene kritiseres for at være dyre at oprette, fordi renten
er høj og der stilles krav om sikkerhed i opsparing, bolig eller ægtefælden
skal have job.
Meget tyder på, at der udover økonomiske vurderinger også er tale om
gensidige kulturbetingede fordomme og adfærdsmønstre, som er medvirkende
til at skabe en ringe kontaktflade mellem banker og iværksætter-kvinder
med minoritetsbaggrund. En del initiativrige iværksætterkvinder
vælger tilsyneladende slet ikke at spørge bankerne. De er
i stedet henvist til af finde finansiering gennem egne netværk, lån fra
familie og bekendte eller til det ”sorte marked” – hvor renten ofte er
uforholdsmæssig høj. Uformelde lån kan imidlertid være ustabile og

medfører krav om f.eks. ansættelse af ikke kvalificeret arbejdskraft
eller meget høje renter. Og lykkes det at komme i gang med egen virksomhed
ved hjælp af uformel finansiering, viser undersøgelser blandt
etniske minoritetsiværksættere, at overgangen fra uformel til formel
virksomhed kan være svær. I den forbindelse efterspørges generelt
bedre mulighed for gradvis nedtrapning af kontanthjælp parallelt med
optrapning af indtjeningen i egen virksomhed, så iværksættere ikke
begrænses til etablering indenfor traditionelle erhverv, hvor viden i
netværket er størst[1], fristes til at snyde systemet eller bruger uforholdsmæssig
lang tid på opsparing.
Her synes barrieren at være, at det formelle system først og fremmest
skal sørge for at folk på understøttelse bliver selvforsørgende og
uafhængige. Først derefter kan de begynde at lege med tanken om at
blive selvstændige. Nogle eksperter mener, at dette ikke alene skyldes
politisk satsning, men også at medarbejdere indenfor det offentlige system
ikke selv har erfaring med det at være selvstændig. De synes, at
det er for usikkert og vil hellere have, at folk kommer i fast lønarbejde
eller tilknyttet et projekt. Der kan her være tale om barrierer som opstår
p.g.a. forskellige livsformer og opfattelser af ”Det gode Liv”. Den
negative indstilling kan også skyldes tidligere erfaringer, hvor iværksætterstøtte
– som nævnt i indledningen, blev givet relativt ukritisk.
Eksperternes 8 forklaringer på økonomiske og politiske barrierer
- Det er svært at få billige lån, hvis ikke man har sikkerhed
- Finansieringstilbud som ”Kom-i-gang”-lån er formuleret for små
iværksættere, men kan ikke brugers
- Der savnes overgangsordninger mellem kontanthjælp og det at
være selvstændig
- Politisk satses der på store virksomheder og højteknologi
- Der satses ikke på ”kompetent-lånefinansiering” som indeholder
både rådgivning og lånefinansiering Lønarbejde prioriteres i det
offentlig.
- Gradvis overgang fra understøttelse til selvstændig er ikke comeil-faut
politisk
- Mængde af lovgivningsmæssige regler og krav virker uoverskuelige
for iværksætter
- Det kan være svært at ”oversætte” politiske forhold og regler fra
oprindelseslandet til danske forhold
Ideologiske barrierer
Ifølge fageksperter med tæt kendskab til indvandrerkvinder findes der
en række kulturbetingede kommunikationsproblemer, som skyldes
manglende viden og fejltolkninger i forhold til praksis og adfærd såvel
fra kvindernes siden, som fra det formelle systems. Iværksætterkvinderne
opleves generelt som “usynlige” både i forhold til bankvæsnet,
brancheorganisationer og iværksætterkurser.
Rapporten peger på et interessant paradoks.
På den ene side siger banker, at de sjældent ser kvinder, som vil være
[1] Rezaei, S: ”Erhvervsdynamik blandt indvandrere: Selverhverv og netværksrelationer – blokeringer eller afsæt for socio-økonomisk mobilitet?” Syddansk Universitet 2000
33

34
selvstændige, og da slet ikke indvandrerkvinder. Dette bakkes til en
vis grad op af erhvervsrådgivere fra erhvervscentre. På den anden
side, tilkendegiver de erhvervs-rådgivere, der har tættere kontakt til
indvandrer-kvinder, at mange indvandrer-kvinder brænder for at blive
selvstændige, men at de ikke er i stand til profilere sig overfor systemet.
Manglende kendskab til dansk erhvervsliv og kultur medfører derfor, at
de i stedet benytter deres uformelle netværk, hvilket samfundet ikke
er tjent med på længere sigt. Manglende viden om, hvordan man markedsfører
både sig selv over for banken og sine ydelser synes således,
at være en barriere for iværksætteri og integration.
Her synes ringe kendskab til eksisterende rådgivningstilbud og branche-organisationer
at være en barriere. Ifølge eksperter savner mange
iværksætterkvinder viden om, at det, at drive virksomhed i Danmark,
er noget helt andet end den basar, de måske kender fra hjemlandet.
I en butik skal man være meget mere smilende og imødekommende,
men ifølge fageksperterne er der mange forretningsførende med minoritetsbaggrund,
som ikke er klar over dette. Derfor er det også svært
at markedsføre sig selv, mener en ekspert. Endelig kan det, ifølge eksperter,
være en barriere, at mange kvinder føler det pinligt, at skulle
gå til kommunen eller andre myndigheder og spørge, hvad reglerne er.
Det kræver tillid til systemet og trygge rammer.
Ifølge tidligere undersøgelser[1] er indvandrerkvinder mønsterbrydere,
der vælger andre erhverv end de traditionelle indvandrererhverv, som
mændene er beskæftiget i. De kvindelige iværksættere har i stedet
virksomhed indenfor et felt, der spænder fra helsebutikker, frisør- og
[1] Wilchen Christensen & Larsen: Kvindelige iværksættere med anden etnisk baggrund 2006
skønhedssaloner til import, børnetøjsforretninger, skrædderi og fremstilling
af industriprodukter. De er derfor også nødt til en vis grad nødt
til at finde nye veje i forhold til mændene.
Eksperter ser to grupper af iværksættere a. De relativt selvfungerende
b. Dem der har benyttet tilbud om erhvervsstøtte.
Typisk for førstnævnte er, at har været i landet mange år. Det kræver
et godt kendskab til dansk og viden om dansk erhvervskultur. Det dur
ikke, hvis man skal skaffe kunder og ikke kan argumentere ordentligt.
Så kan man kun have virksomhed indenfor eget netværk/sproggruppe
og det hindrer muligheden for vækst i større omfang, ifølge eksperterne.
”Blandt indvandrer-kvinder, er der folk med forretningstalent og kunnen
fra oprindelseslandet, men for at kunne etablere sig, som selvstændig,
kræver det, at de kan omsætte og udbygge deres viden til
danske forhold”,
udtrykker en erhvervsrådgiver. Skal barriererne overvindes anbefales
det at støtte sprogundervisning og lærer folk om dansk erhvervsliv
gennem empowermentmetoder. En rundspørge blandt iværksætterundervisere
viste, at næsten ingen etniske minoritetskvinder deltager
i iværksætterkurser, mens antallet er stigende blandt etnisk danske
kvinder. Her anslås godt 40% i dag at være kvinder. Også antallet af
mænd med anden etniske baggrund er stigende.
Undersøgelsen peger ligeledes på, at der ligger barrierer i de metoder,
der anvendes i forbindelse med kompetenceudvikling. Der er stor
forskel på vidensniveauet, og det er vigtigt, at være bevidst om. En
ekspert udtrykker:
”Nogle kan ikke nøjes med 3 dages kurser, selvom det er på meget lav
niveau. For dem skal træningen helst være så enkel og let fattelig som

en H.C. Andersen-historier”.
Mange kan have vanskeligt ved boglig indlæring, og erfaringer viser,
at frafaldet er stort ved teoretiske kurser, selvom kvinderne gerne ville
have mere viden.
Andre iværksætterkvinder kan have høje uddannelser med sig fra
hjemlandet, som de blot har behov for at supplere. Endelig viste undersøgelsen,
at det i få tilfælde kan være en barriere, at rådgivere er
mænd, hvilket i praksis kan løses ved - i samråd med pågældende
kvinde – indledningsvis at invitere partner og evt. store børn med. I
forhold til andre kvinder synes mandlige rådgivere tværtimod at være
en fordel, fordi kvinderne opfatter dem som klogere.
Eksperternes 8 bud på ideologiske barrierer
- Der synes at være en berøringsangst indenfor finansverdenen
overfor små virksomheder da risikovilligheden er lav.
- Der findes kultur- og kommunikationsbarrierer mellem
bankrådgivere og iværksættere.
- Der tales ikke samme sprog mellem Finansrådet, Vækstfonden,
bankerne og virkeligheden i praksis.
- Kommuner og banker bruger nogle gange sprogbarriere som
undskyldning for ikke at bakke op om iværksætteri.
- Det kan være svært at tolke og ”oversætte” kulturbetingende og
arbejdsmarkedsrettede forhold fra oprindelseslandet til danske
forhold.
- Den undervisning der tilbydes er for boglig/teoretisk, den tager
udgangspunkt i abstrakte forhold og ikke den konkrete hverdag.
- Tidligere og nuværende barrierer i forhold til kønsrollemønster.
- I nogle kulturgrupper er det lavstatus at være selvstændig indenfor
for eksempel detailbranchen (primært kulturgrupper med høj
uddannelse).
35

36
7 ANBEFALINGER
- Principper og anbefalinger
7.1 MULIGHEDER OG ANBEFALINGER
Undersøgelsen viste, at det kan være frugtbart at arbejde med differentierede
grupper i
forhold til integrationsindsatser. Differentieringen bygger ikke væsentligst
på etniske forskelle, tværtimod synes der blandt kvinderne, at
være tale om fælles former for hverdags-praksis på tværs af nationale
forskelle. De fælles praksiser eller livsformer kommer til udtryk
i forskellig holdning til familieliv, arbejde og fritid, og til det at være
selvstændig.
Undersøgelsen viste, at det i forhold til afdækning af kvindernes behov
for integration, ligeledes kan være nyttigt at skelne mellem forskellige
former for ressourcer og kompetencer indenfor de enkelte profiler. Til
kortlægning af målgruppen anvendes begreberne: Social kapital, kulturel/human
kapital og økonomiske kapital.
Nogle kvinder har - eller savner måske netop – stærk social kapital i
form af eget netværk, som de kan trække på i forbindelse med etablering
af egen virksomhed. Andre har - eller savner – kulturel/human
kapital i form af uddannelse og kendskab til dansk erhvervskultur. Endelig
er det – som for alle iværksættere – relevant at vurdere, hvor
stærke eller svage iværksætternes er m.h.t. økonomiske kapital.
Generelt set synes den største barriere for integration ikke at være
mangel på social kapital.
De fleste kvinder giver i undersøgelsen udtryk for, at de har god opbakning
fra familien, som det fremgår af afsnittet om positiv afhængighed.
Den styrkelse, der kan være behov for på dette område, ses primært
at være i forhold til formelle netværk og indenfor relevante brancher.
Til gengæld synes der at være et generelt behov for styrkelse af kulturel
(også kaldet human) kapital. Undersøgelsen viste, at der var et
kompetencemæssige gab mellem det kvinderne kan, og det de gerne
vil. I den forbindelse er det væsentligt at påpege, at der tilsyneladende
er stor uvidenhed om eksisterende tilbud om rådgivning og vejledning
til iværksættere, blandt kvinderne.
Endelig viste undersøgelsen, at der var mange, som savnede økonomisk
kapital , og at kvinderne havde vanskeligt ved at skabe bæredygtige
finansieringsvilkår. Omkring 40% gav udtryk for, at de ikke søgte
eller forventede at få lån i i banken. Tidligere undersøgelse har vist, at
etniske iværksættere gerne vil have lån i banken, men at de ikke kan
få det.
Rapporten peger på, at en del af kvinderne løser dette ved i stedet at
søge hjælp til opstart gennem etniske netværk og uformelle relationer.
Samtidig med at de ad den vej skaffer sig kapital, får de gode – men
ikke altid reglementerede råd med på vejen. Dette kan tolkes som kulturbetingede
barrierer og manglende kompetencer er medvirkende til
at skabe et uhensigtsmæssigt modsætningsforhold mellem iværksætterkvinderne
og det formelt eksisterende system.
I forhold til samfundet synes der derfor, at være behov for overvindelse
af institutionelle barrierer, som virker hindrende for, at indvandrerkvinder
kommer ud på arbejdsmarkedet i kraft af at være selvstændige.
Barriererne drejer sig om det offentliges prioritering af fuldtids lønarbejde,
som den mest effektive vej til integration, mens andre veje som

f.eks. deltidsjob og drivkraften bag det at blive selvstændig i mindre
grad udnyttes. Andre barrierer synes at medvirke til iværksætterkvindernes
usynlighed både i forhold til bankvæsnet, brancheorganisationer
og iværksætteruddannelser. Dette kan både skyldes kulturbetingede
kommunikationsproblemer, manglende viden og fejltolkninger i
forhold til praksis og adfærd mellem parterne.
Der synes derfor, at være behov for initiativer, som kan bringe formelle
aktører d.v.s. banker, erhvervsfaglige rådgivere, det offentlige
social- og beskæftigelsessystem, netværks- og brancheforeninger, og
indvandrerne sammen i et dynamisk samspil mellem uformel og formel
rådgivnings- og finansieringssystem som kan supplere hinanden.
Men hvilke konkrete tiltag skal der til, for at styrke integrationen af
forskellige iværksætterkvinder?
På baggrund af synspunkter som indvandrerkvinder og fageksperter
er kommet med, opstilles der her en række principper og anbefalinger,
som vi mener bør tages i betragtning i forbindelse med policy-making
og konkrete tiltag.
Vi har valgt, at give nogle anbefalinger i form af 4 principper, som er
fælles for alle tiltag, der gøres i forhold til etniske minoritetskvinder.
De efterfølgende anbefalinger er grupperet efter indenfor hvilken tidsmæssig
horisont de skønnes at kunne implementeres. De enkelte tiltag
vil efterfølgende blive uddybet og der peges på, hvem der efter vores
mening kan være ansvarlig for implementering af netop disse forslag.
37

38
7.2 DE FIRE PRINCIPPER
PRINCIP 1. Tænk i helhedsløsninger
Husk at tænke i helhedsløsninger i relation til den enkelte og at koordinere
samarbejdet mellem aktørerne i forbindelse med planlægning og
gennemførelse af tiltag for målgruppen.
Undersøgelsen viste, at gruppen af iværksætter-kvinder med minoritetsbaggrund
er relativ “usynlig” i forhold til de tilbud og formelle instanser,
som andre iværksættere benytter. Der synes derfor, at være
behov for øget synlig-gørelse af ydelser og markedsføringen i forhold
til etniske iværksættere generelt. I den forbindelse synes der at være
behov for gensidige aftaler om samarbejde og henvisninger, samt mere
koordinerede tilbud, der på en hensigtsmæssig og dynamisk måde
sikrer gennemførelse af kompetenceudvikling, rådgivning, finansierings-mulighed
og støtte til netværksdannelse.
Det anbefales, at der tages initiativ til gennemførelse af brobyggende
samarbejde mellem uddannelsesinstanser, erhvervsliv, brancheorganisationer,
det offentlige og evt. etniske netværk med henblik på at
udvikle metoder til styrkelse af indvandrerkvindernes mulighed for at
starte egen virke på en hensigts-mæssig og legal måde.
PRINCIP 2. Tænk i ”Learning-by-doing”
Husk at indlæringen for målgruppen skal være baseret på metoder, der
tager hensyn til kvindernes specielle krav og præmisser.
Undersøgelsen viste, at kvinderne generelt ønskede mere viden og
kompetenceudvikling, men at mange kan have svært ved at følge
kurser i den traditionelle form. Det kan skyldes vanskeligheder ved at
få børnene passet, mens de deltager i undervisningsforløb. Andre har
måske svært ved at frigøre sig fra arbejde i butik eller virksomhed eller
blot at finde tid til det. Endelig kan det skyldes boglige barrierer, som
kan gøre det vanskeligt at koncentrere sig over længere perioder.
Det anbefales derfor, at der i forhold til målgruppen benyttes metoder,
der
tager hensyn til kvindernes forskellige behov. Der bør tænkes i kort
træningsforløb og moduler- gerne med en forudgående gensidig præcisering
af forventninger og krav. ”Learning by-doing”- metoder er at
foretrække, og praktisk vejledning er bedre end teoretiske oplæg. Det
anbefales at der lægges vægt på visuel og fortællende undervisning
f.eks. gennem inddragelse af rollemodeller og erfaringsudveksling af
best practices. Afhængig af målgruppen kan det også være nyttigt, at
arrangere mulighed for
børnepasning i forbindelse med træningsforløb.
PRINCIP 3. Tænk i differentieret målgruppe
Husk at tænke i differentierede tiltag, der tager højde for de forskellige
livsformer blandt indvandrerkvinderne.
Undersøgelsen har vist, at det er misvisende at tale som indvandrerkvinder
som generel kategori. Der er snarere tale om en lang
række variationer. Disse variationer bygger ikke primært på etniske
og kulturmæssige forskelle, men snarere på forskellige uddannelsesmæssige
kompetencer. Først og fremmest synes der imidlertid at være

tale om forskellig opfattelse af ”Det gode liv”, som afspejles i forskellig
former for praksis, motivation og holdninger til arbejde, fritid og familieliv.
I undersøgelsen sammenfattes disse værdisystemer i forskellige
typer af iværksætterkvinder, som på nogle områder kan have fælles
behov for støtte til integration, på andre har differentierede behov.
Det anbefales derfor, at i forbindelse med planlægning og gennemførelse
af integrationstiltag tages udgangspunkt i 4 opstillede profiler: Redebyggeren,
Stræber-husmoderen, Lønarbejderen og Den selvstændige.
Endvidere anbefales det, at der i forbindelse med kompetenceafdækning
skelnes mellem forskellige ressourcebehov og kapitaler.
PRINCIP 4. Opbyg tillid
Husk at der er behov for opbygning af tillid til samfund og de involverede
aktører.
Undersøgelsen viste, at mange kvinder følte sig usikre i forhold til det
danske samfund, og at den kulturbetingede usikkerhed var med til
at danne barrierer for integration. For en dels vedkomme synes der
at være behov for anvendelse af faglig pædagogiske værktøjer, som
tager udgangs-punkt i opbyggelse af selvtillid og handlekraft i forhold
til det danske samfund. Der peges i den forbindelse på anvendelse af
Empowerment metoder, som bygger på opnåelse af kontrol over de
kritiske faser, der virker hindrende for realisering af ”Det godt liv”,
gennem begribelige, håndterbar erkendelse, indsigt og selvforståelse.
Det anbefales derfor, at der generelt i integrationstiltag satses på op-
bygning af tillid og gensidig forståelse mellem indvandrerkvinder og
det formelle samfund. Ligeledes anbefales det, at der arbejdes med
styrkelse, ikke kun af vidensmæssige - men også af personlige- og
ledelsesmæssige kompetencer i forhold dansk erhvervskultur, herunder
personlig fremtræden og kulturbetingede tolkning af adfærd.
39

40
7.3. ANBEFALINGER
ANBEFALING 1. Mikrofinansiering
For at styrke iværksætterkvinders mulighed for at skaffe startkapital
og formalisere deres kontakt til finansieringsinstitutioner peges der
på følgende muligheder:
a) At der i samarbejde mellem pengeinstitutter, erhvervsrådgivningscentre
og interesserede erhvervsvirksomheder etableres mulighed for
billige, risikovillige lån f.eks. gennem mulighed for mikrofinanisering.
Det anbefales i den forbindelse, at der trækkes på erfaringer fra bl.a.
Nettverksbanken i Norge, hvor konceptet med succes har været anvendt
i flere år i forbindelse med både egnsudvikling og i forhold til etniske
grupper. Gennem medlemskab får iværksættere her mulighed for
deltagelse i netværksgruppe på 5-7 medlemmer. Dem, der har behov
for startkapital, kan låne op til max. kr 50.000 pr. person. Hver netværksgruppe
får tildelt en fondskapital på 200.000.- kroner som efter
indbyrdes aftale kan benyttes til denne type lån. Dertil kommer midler
til kompetence-udvikling, som hver gruppe fordeler mellem medlemmerne
efter specielle retningslinjer. Netværkene styres af lokale projektledere,
som står for oprettelsen af nye grupper og hjælper til at få
finansiering på plads.
b) At der etableres offentlige lånegarantier. De skal i højere grad end
nuværende –”Kom-i-gang” lån tage hensyn til målgruppens finansieringsvilkår.
c) At ovennævnte tilbud om finansiering suppleres med koordineret
hjælp til økonomistyring og administration af eventuelle lån. I den forbindelse
kan der udvikles tekniske redskaber til opfølgning og kontaktmetoder
f.eks. i forbindelse med finansielle dagbøger.
d) At det undersøges og overvejes, hvorvidt begrebet ”rente” kan/skal
omdiffereres. F. eks. i forbindelse med etablering af mulighed for mi-
krofinansiering, for herigennem at overvinde evt. religiøse barriere.
(Ansvarlig for gennemførelse: pengeinstitutter og erhvervsrådgivningscentre,
samt evt. private aktører)
ANBEFALING 2. Forsøg med inkubationshuse og kombineret
ejerskab
Godt ¼ af respondenterne i den kvalitative analyse, der enten var - eller
ønskede at blive selvstændig, tilkendegav, at de: ”I høj grad” eller
Meget høj grad” mente det ville være hjælpe, hvis de fik adgang til
delearbejdsplads. For at bløde overgangen og stimulere iværksætteri
anbefales det, at der gøres forsøg med udvikling af forskellige former
for Inkubationshuse og kombineret ejerskab. De såkaldte ”Incubationshuse”
har på internationalt plan vundet frem indenfor de seneste
10 år. Der er typisk tale om et kombineret tilbud om mulighed for billig
kontorleje med fællesfaciliteter, tilbud om vejledning og rådgivning til
forretnings-udvikling og adgang til finansiering, information og datasupport,
krisestøtte samt medarbejdere, der kan hjælpe processen. De
fleste Incubationshuse er baseret på not-for-profit.
Ikke alle iværksætterkvinder, vil kunne profitere af et sådant tilbud.
Det kan f.eks. være mindre relevant for dem, der ønsker at starte egen
butik. Hvorimod de for andre synes at være en yderst velegnet løsning,
som giver mulighed for, at tilbyde kombineret hjælp og netværksdannelse
indenfor faste rammer.
(Ansvarlig for gennemførelse: pengeinstitutter og erhvervsrådgivningscentre,
samt evt. private aktører)

En mulighed for at hjælpe de kvinder, der gerne vil have egen butik
i gang kan være gennem kombineret ejerskab. Et eksempel på best
practices indenfor dette felt er VV Catering i Vollsmose, hvor der arbejdes
med opkvalificering gennem praktikordninger, hvis langsigtede
mål er, at skabe en bæredygtig forretning, der fungerer på markedsvilkår,
hvor deltagere, der ønsker at fortsætte som selvstændige efter
projektets løbetid kan overtager firmaet. Den indskudte kapital trækkes
siden gradvis ud i takt med virksomhedens stabilisering og ejernes
overtagelse.
Det anbefales, at der etableres flere forsøg med kombinerede ejerskab,
hvor kommuner, vækst fonde, pengeinstitutter eller private bidrager til
virksomheds-opbygning gennem investering i iværksættervirksomheder.
Endelig ses der at være behov for hjælp til formidling af kontakter og
matching mellem eksisterende virksomheder og entreprenører i forbindelse
med generationsskift, hvor nye iværksættere gradvis kan overtage
virksomheden, få praktik og kendskab til netværk og branche.
(Ansvarlig for gennemførelse: Kommuner, statspuljer, erhvervscentre
og det privaet erhvervsliv)
ANBEFALING 3. Optrapningsordning
For at sikre iværksætterkvinderne en mere gradvis overgang fra uformel
til formel virksomhed, anbefales det, at der - i forhold til indvandrerkvinder,
som bærer træk af Husmor-livsform - tages initiativ
til gennemførelse af forsøg med fleksible supplerende ydelser så som
fleks og deltidsjob for kvinder, der ikke ellers har mulighed for at få
dette f.eks. fordi de ikke er i A-kasse.
(Ansvarlig for gennemførelse: Stat og kommune)
ANBEFALING 4. Støtte til mentorordninger
For at styrke iværksætterkvindernes faglige viden udenfor eget etniske
netværk, anbefales det, at faglige- og frivillige interesseorganisationer,
herunder branche-organisationer, foretager en re-branding i forhold
til etniske iværksættere, og at der indgås aftaler om mentorordninger
og erhvervsmæssig sparing med iværksætter-kvinderne med henblik
på udvikling af indvandrerkvindernes netværk. Mentorordninger, hvor
iværksætteren “matches” med erfarne virksomhedsledere, kan give viden
og mulighed for med- og modspil fra en person med erfaring i drift
af egen virksomhed. I den forbindelse kan der bl.a. trækkes på best
practises, hvor internettet anvendes i kombination med evt. fysiske
møde mellem iværksætter og mentor.
(Ansvarlig for gennemførelse: Private organisationer og brancheforeninger)
ANBEFALING 5. Oprettelse af supportteam
For at hjælpe iværksætterkvinder med markedsmæssig positionering
udenfor egne netværk, anbefales det, at der gennem ”vidensbutikker”
etableres et supportteam i samarbejde med videregående studerende
fra f.eks. Copenhagen Business School (CBS), hvor dygtige studerende
(under rådgivning fra vejleder) fungerer som sparringspartnere for
iværksættere i en udviklingsproces. Det vil både være til gavn både
for de studerende og for iværksætterne. Endvidere kan det overvejes
- i forbindelse med erhvervsrådgivning, at tilbyde iværksættere
rådgivning fra professionelle bestyrelser, som kan vejlede og rådgive
41

42
i opstartsfasen, og som kan hjælpe med til at skabe branche- ognetværkskontakter.
(Ansvarlig for gennemførelse: CBS, erhvervscentre, private erhvervsorganisationer
og brancheforeninger)
ANBEFALING 6. Kompetenceudvikling
For at imødegå behovet for kompetenceudvikling anbefales det, at der
indenfor eksisterende erhvervsrådgivningssystemer tages højde for
målgruppen og de forskellige profiler gennem specifikt målrettede af
trænings- og rådgivningsprogrammer. Det anbefales, at der indledningsvis
foretages en afdækning af deltagernes kompetencer og behov
for opkvalificering, samt fastlægges individuelle planer for forløb og
udbytte med klarlæggelse af forretningsidé og etableringsbehov, og
at der indgås gensidig aftale om forventninger og indhold. Behovet vil
være individuelt, men vil være indenfor følgende områder:
- Forretningsføring - med udgangspunkt i egen virksomhed hjælpes
deltagerne til opbygning af forretningsplan og -grundlag, vurdering
af produktet/ydelsen, virksomhedsform og aftaler
- Markedsføring – som hjælper deltagerne med opbygning af
salgstiltag og markedsfremstød
- Regnskabsføring – som hjælper deltagerne til økonomistyring,
bogføring, regnskab, moms, faktura og skat
- Styrkelse af deltagernes personlige rolle som leder
Det anbefales, at iværksættertræningen tilbydes over en længere periode.
Normalt tilbydes støtten kun over kort, men undersøgelsen viste,
at der er behov for støtte til konsolidering over en længere periode
afhængig af, hvilken iværksættertype kvinderne tilhører.
Endelig kan det overvejes, at etablere anonymt rådgivningstilbud, som
kan oplyse iværksættere om f.eks. lovgivning, skat osv. Ligeledes kan
det overvejes, at etablere rådgivning om det formelle system gennem
etniske organisationer.
(Ansvarlig for gennemførelse: Erhvervsrådgivningscentre og brancheforeninger,
evt. private aktører)
ANBEFALING 7. Etablering af tilbud om coaching og netværksdannelse
For at styrke kvinderne på det mere personlige og ledelsesmæssige
plan anbefales det, at der gennem forskellige former for coachingsordninger
gøres en indsats for at styrkekvindernes viden om dansk kultur
og samfund.
Det kan ske gennem:
- Mulighed for praktikordninger med løntilskud for kvinder, der ikke
ellers har denne mulighed
- Udvidelse af eksisterende rollemodel ordning, så den kommer til
også at omfatte målgruppen af iværksætterkvinder
- Udbygning af tilbud indenfor eksisterende erfa-grupper, kvindenetværk
og NGO organisationer med henblik på kontakt og sparring
med danske kvinder
- Etablering af en elektronisk iværksætterportal specifikt målrettet
iværksætter-kvinder med minoritetsbaggrund, som indeholder
informationsdata, nyttige links og henvisninger til mentor og
coachings ordninger.
(Ansvarlig for gennemførelse: Staten, Kommuner, kvindeorganisationer,
brancheforeninger og NGO organisationer)

HVAD SKER DER NU?
Resultaterne af undersøgelsen vil blive formidlet til offentligheden gennem
artikler i fagtidsskrifter o.lign. De konklusioner undersøgelsen er
nået frem til ses på ingen måder, som værende geografisk specifikke,
men alment gældende. Derfor håber vi, at ministeriet og andre offentlige
instanser vil bruge resultaterne i fremadrettet policy-making
på integrationsområdet. Endvidere forestiller vi os, at brancheforeninger
og private organisationer vil lade sig inspireret til, at gennemføre
initiativer, der – også på længere sigt – vil styrke kvindernes muligheder
for integration på arbejdsmarkedet.
43

44
8 INSPIRATION
Activities Report: ”European Netwrok to promote Women’s Entrepreneuship”, 2004.
Bager, T., S. Møballe, S Rszaie: ”Indvandrervirksomheder i Danmark”, CESFO, 2001.
Bendt Bendtsen: ”Stigende krav om omstiling og fornyelse…”, Dansk Industri, 2007
Buthler Ohlen, Mia:”Mikrokredit i et antropologisk perspektiv”, 2002
Christensen, Lone Rahbek: ”Hver vore veje. Livsformer, familietyper & kvindeliv”, 1997
Goli & Rezaei & Bager: ”En verden til forskel”, Børsens Forlag 2007
Guri C. Wiggen:”Fra Almisse til verdighet – mikrokreditt – bank for fattige”, 2005
Rezaei, Goli, Møballe: ”Indvandreres tætte netværk”ller hæmsko for vækst”, 2006
www.europeanmicrofinance.com
Hjarnø, Jan: ”Indvandrere som selverhvervende” Dansk Sociologi 13/2000
Højrup, Thomas: ”Det glemte folk” , 1983
Håndværksrådet: “Etniske erhvervsdrivende I erhvervsorganisationer”, 2007
Kramp, Flemming: ”Opsummering af Halifax: ”Building Inclusive Financial Sectors”, 2006
Integrations ministeriet Nyhedsbrev nr. 2. 5 årg.:”Fra iværksætterdrøm til egen virksomhed” 2007
Neergaard: ”Uddannelse og rådgivning af kvindelige iværskættere – udenlandske erfaringer og danske perspektiver”, 2005
OECD Rapport: “Women entrepreneurs in small and medium enterprises”, 1998
Rezaei, S: ”Erhvervsdynamik blandt indvandrere: Selverhverv og netværksrelationer-” Syddansk Universitet 2000
Sam Daley-Harris and Anna Awimbo:”More Pathways out of poverty”, 2006
Stoumann, Jacob: “Forholdet mellem økonomisk vækst og gode arbejdspladser”, 2006
SFI Rapport, Dahl & Jakobsen: ”Køn, etnicitet og barrierer for integration” 2005
SFI Rapport: Deding & Jakobsen: ”Indvandreres arbejdsliv og familieliv”, 2006
SFI Rapport, Rosdahl: ”Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere”, 2006
The First APEC Incubator Forum Report: “Business Incubation in the New Century”: Strategy, Policy and International
Cooperation”, 2003
Wilchen Christensen & Larsen: ”Kvindelige iværksættere med anden etnisk baggrund”, 2006