Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Pubertetsstemmer
Et stemmeteoretisk speciale om stemmeskiftet
hos drenge og piger i puberteten.
Diplomspeciale af
Kirsten Stokholm Jørgensen
Nordjysk Musikkonservatorium
2002

Indholdsfortegnelse
1
April 2002
Pubertetsstemmer
Problemformulering:............................................................................................................................2
Kært barn har mange navne. ............................................................................................................3
Indledning ............................................................................................................................................4
Kapitel 1...............................................................................................................................................5
Strubens udvikling ...........................................................................................................................5
Kapitel 2...............................................................................................................................................8
Barnestemme og præmutation .........................................................................................................8
Kapitel 3.............................................................................................................................................10
Stemmeskiftets faser - drenge........................................................................................................10
Hvornår begynder stemmeskiftet ? ................................................................................................11
Kapitel 4.............................................................................................................................................14
Metodiske overvejelser – drenge ...................................................................................................14
Inddeling i stemmegrupper ............................................................................................................16
Kapitel 5.............................................................................................................................................17
Stemmeskiftets faser – piger..........................................................................................................17
Kapitel 6.............................................................................................................................................19
Metodiske overvejelser – piger......................................................................................................19
Kapitel 7.............................................................................................................................................20
Overvejelser mht. den praktiske undervisning...............................................................................20
Overvejelser mht. repertoire ..........................................................................................................21
Efterskrift ...........................................................................................................................................23
Litteraturliste:.....................................................................................................................................24

Problemformulering:
2
April 2002
Pubertetsstemmer
Min interesse og nysgerrighed over for stemmens skift fra barne- til voksenstemme blev vakt på et
af mine første studieår på Nordjysk Musikkonservatorium, da Ingelise Suppli tog emnet op i
metodiktimerne.
Vi læste i Kurt Hofbauers ”Praxis der chorischen Stimmbildung” og snakkede om, hvad han skrev
der. Det overraskede mig end del at finde ud af, at også pigernes stemmeapparatet vokser så
voldsomt, at det kan påvirke funktionen.
For et års tid siden gik det op for mig, at jeg var nødt til at sætte mig ind problemstillingen og evt.
løsningsmuligheder, hvis jeg skulle blive en god sanglærer for børn i puberteten.
Jeg fik i forbindelse med mit arbejde som sanglærer ved Støvring musikskole en ung mandlig elev
(8. klasse) hvis stemme var gået i overgang ca. ½ år, før han startede hos mig. Hans nye, dybe
stemme var endnu ikke rigtig faldet på plads, og der var ikke noget tilbage af drengestemmen. Jeg
søgte råd hos Ingelise (og fik det – og brugte det – og det virkede), men derudover fik jeg ikke læst
yderligere om problemet.
I starten af dette skoleår konfronteredes jeg igen med min uvidenhed, da moderen til en af mine
korbørn i musikskolens meget lille kor kom og spurgte, om hendes dreng kunne forsætte med at
synge i koret, når nu hans stemme snart gik i overgang. Jeg kunne ikke se nogen grund til at
drengen skulle stoppe – så længe han stadig havde lyst til at synge i koret. Moderen og jeg blev
enige om at han selvfølgelig skulle forsætte, og så måtte vi se hvad tiden ville bringe.
Samtidig med den samtale lovede jeg mig selv, at nu måtte jeg se at får læst noget – eller i det
mindste få repeteret hvad Kurt Hofbauer havde skrevet.
Da jeg så skulle vælge emne til denne opgave, bestemte jeg mig for, at nu måtte det være på tide at
lære noget om overgangsstemmer både hos drenge og piger. Så kunne jeg blive en mere kvalificeret
og glad sanglærer – og børnene kunne få et mere kompetent modspil.
Efter nogen tids grublen og funderen over hvad opgaven skulle indeholde, fik jeg formuleret
følgende problemstilling – uden at have nogen som helst idé om hvor meget faglitteratur der
fandtes:
• Hvilke fysiske forandringer sker der i struben under puberteten ?
• Hvordan forløber skiftet ”normalt” for hhv. drenge og piger ?
• Hvordan hører man som lærer at skiftet er i gang ?
• Hvilke fremgangsmåder er tilrådelige i forhold til de forskellige stadier i stemmeskiftet ?
• Hvad skal man tilskynde, og hvad skal man undgå ?
For at finde svar på spørgsmålene har jeg gravet mig igennem al den litteratur jeg har kunne finde
om emnet, og jeg vil i denne opgave forsøge at samle den information og viden jeg har fået
derigennem. Opgaven er primært skrevet for at dække mine egoistiske behov for få indsigt i
stemmeskiftets problematik, men det er mit håb, at også andre der skal undervise børn og unge i at
synge (det være sig sangpædagoger, korledere, musiklærere, organister o.a.) kan få glæde af at læse
den.

Kært barn har mange navne.
3
April 2002
Pubertetsstemmer
- definition af term.
I daglig tale siger vi, at stemmen går i overgang, når vi taler om, at stemmen skifter fra barne- til
voksenstemme. Det er en god betegnelse fordi den indikerer, at det der sker er en gradvis proces.
Men udtryk som at en ”stemme er i overgang” eller ”overgangsstemme” er meget farvede af den
karakteristiske ”knæk-og-bræk”-periode, som nogle drenge må igennem inden deres mandsstemme
er ”faldet til”. Jeg vil undlade at benytte den term, fordi denne opgave skal handle om både drenge-
og pigestemmer, og ”overgangsstemme” er for kønsligt ladet, til at jeg (som kvinde) kan
identificere mig med at det er noget, der også er sket med min stemme.
Den kliniske og ”korrekte” term er mutation. Det ord har dog også har betydningen: ”pludseligt
opstående ændringer i planters el. dyrs arvelige egenskaber” (Gyldendals fremmedordbog), og hos
mig (og mange andre i min generation) giver det endvidere associationer til genetiske eksperimenter
og sygdom – hvorfor jeg har valgt at afstå fra at bruge denne ellers så korrekte term.
Jeg har i stedet ladet mig influere af det amerikanske udtryk: ”changing voice”, det tyske
”Stimmwechel” , og det norske ”stemmeskiftet” og fordansket dem til ”stemmeskifte”. Det
indikerer også (om end knapt så godt som ”overgang”), at det drejer sig om en naturlig, gradvis
proces – og ikke en sygdom.
Jeg kunne også have valgt et ord som stemmebrud (en afledning af det engelske ”break” eller det
svenske ”målbrott”), men i de ord ligger det implicit, at stemmen en dag pludselig knækker eller
brækker som et ben, hvorefter det skal igennem en længere periode af heling og hvile! Det er langt
fra en dækkende beskrivelse af det der sker, og for den måde man skal behandle de skiftende
stemmer, hvorfor den term ikke er anvendelig.
- definition af toners beliggenhed.
Jeg har valgt at adoptere den betegnelse for tonernes højde som bruges i ”Tal Rigtigt – syng godt”
af Lone Rørbech og Sten Høgel:
• c3 er c’et to oktaver over ”nøglehuls-c” (eller det ”høje c” – for kvinder)
• c2 er c’et en oktav over ”nøglehuls-c” (eller det ”høje c” – for mænd). Alle toner imellem c2
og c3 hedder 2 til ”efternavn” (fx f2).
• c1 er den samme tone som ”nøglehuls-c”, og alle toner der ligger mellem c1 og c2 hedder 1
til ”efternavn” (fx a1).
• lille c er c’et under ”nøglehuls-c”. Alle toner imellem lille c og c1 hedder lille til ”fornavn”.
• store C er c’et to oktaver under ”nøglehuls-c”, og alle toner imellem store C og lille c hedder
store til ”fornavn” (fx store Bb – der ligger en hel tone under lille c).
Så skulle det vist være på plads !
Jeg har følt mig nødsaget til at lave ovennævnte definition (hvor tingene bliver skåret ud i pap) fordi
der, i den litteratur jeg har læst, har været så mange forskellige eksempler på, hvordan man kunne
beskrive den samme tones beliggenhed. Jeg beklager!
Jeg ønsker dig alt mulig held med læsningen,
- og håber, at du vil finde emnet ligeså interessant, som jeg gør.
Kirsten Stokholm Jørgensen – April 2002

Indledning
4
April 2002
Pubertetsstemmer
I gamle dage (fra 2000 før Kristi fødsel og indtil sidst i 1700-tallet) forsøgte man at undgå at
sangbegavede drenges stemmer skiftede ved at kastrere dem, inden de kom i puberteten.
Senere, forsøgte man at bevare drengens lyse stemme, ved at træne randregisterfunktionen intensivt.
Når stemmen så på et tidspunkt ”knækkede” ned i det dybe leje, beordredes stemmehvile i 3 år
indtil den nye stemme var ”faldet til”. Man troede, at stemmen kunne blive ødelagt for altid, hvis
drengen sang under puberteten.
I 1930’erne spirede tankerne om at det var muligt for drengene, at fortsætte med at synge i den
periode, hvor stemmen skiftede. G. Edward Stubbs (en på den tid kendt organist fra New York)
beskrev i nogle artikler, hvordan den gennemsnitlige drengs stemme – hvis den blev behandlet og
trænet ordentligt – langsomt ville synke ned i mandslejet uden en ”knæk-og-bræk”-periode. Han
påpegede dog at problemet skulle underkastes videnskabelige studier. Han indikerede endvidere, at
selv englænderne (der jo ellers havde – og har – en stærk tradition for drengekor) satte
spørgsmålstegn ved, om stemmehvile var gavnligt, og han citerede en leder i Musical Mirror
skrevet af en brite:
”In recent years […] a strong trend has been developing to allow a limited amount of vocal activity
during the period of puberty, not only in the case of boys, but also of girls, the argument being that
what is so pronounced in the male is identically followed in the female, only in a less strident degree.
[…] teachers of singing have mostly favored giving the singing voice a complete rest between the ages
of fourteen and seventeen, and this notwithstanding the fact that history, physiology, and the science of
phonology – not to speak of practical experience – were all ranged against them.[…] the histories of
great singers of the past (Santley, Reeves, Lloyd, Patti, Melba) who not only sang throughout the period
of adolescence but who actually owed much of their success to the fact that they never ceased singing
from early childhood.[…]those who had the “nous” to keep on singing did not damage their voices one
jot […] but on the contrary, built for themselves vocal possibilities that advanced the flights of ages.”
(Don L. Collins s. 123)
Nu om dage er der bred enighed om, at drengene roligt og uden større risiko for stemmens helse,
kan synge gennem hele stemmeskiftet, hvis musikken vel at mærke tilpasses det omfang og den
ydeevne deres stemmer for tiden har, og de undgår at forcere stemmerne.
Siden 1950’erne har man forsket og observeret flittigt i og på drengenes stemmeskifte. Som det ses
i citatet ovenfor, gik man ud fra at pigernes stemmeskifte forløb som drengenes, blot i mindre
målestok, og at pigerne derfor skulle udvise samme forsigtighed som drengene – blot i mindre
målestok!
I 1980’erne er man så langt om længe begyndt at forske i pigernes stemmeskifte, og de resultater
man er nået frem til, giver os andre en chance for at vurdere, om den undervisning vi tilbyder
pigerne, passer til deres situation

Kapitel 1
5
April 2002
Pubertetsstemmer
Strubens udvikling
Strubehovedet forandrer sig på mange måder i menneskets livsforløb. Dets størrelse, placering,
form og struktur ændrer sig gradvist i forhold til kroppens aldring. Strubehovedet bevæger sig
nedad igennem hele livet, men den største vandring sker dog indenfor barnets første 5 leveår.
På figur 1 ses det hvordan strubens nedre grænse – afgrænset ved ringbruskens nederste kant – har
et normalleje mellem 3. og 4. halshvirvel ved 0 års alderen. Ved 1 år er det placeret lige ud for den
4. halshvirvel, ved 5-års alderen er lejet dalet til ud for den 6. halshvirvel.
Herefter fortsætter struben sin vandring nedad, men nu i et noget langsommere tempo. Ved 20 år er
normallejet mellem 6. og 7. halshvirvel, ved 40 år ud for 7. halshvirvel, og ved 80-års alderen er
den placeret mellem 7. og 8. halshvirvel.
fig. 1 Strubens vandring nedad i menneskets livsforløb, set i forhold til halshvirvlerne.
Pilen angiver positionen for ringbruskens nederste kant. (kilde: Per Lindblad: ”Rösten” side 54)
Hos spæde drenge- og pigebørn er strubehovedet nogenlunde lige stort, dog er skjoldbruskens
vinkel noget spidsere hos drenge end hos piger 1 . Struben vokser (og stemmens grundtone-frekvens
falder) i samme takt hos begge køn frem til puberteten, og indenfor en afgrænset aldersgruppe er
der ikke nogen særlig forskel på grundtonefrekvensen hos drenge og piger.
I puberteten falder drengenes stemmer i løbet af 1-2 år ca. 1 oktav og pigernes stemmer falder ca. 1
terts). Når stemmen er har fået sin voksne kvalitet, ligger grundtonefrekvensen rimeligt stabilt indtil
omkring 60-års alderen. Hos kvinder fortsætter vandringen herefter nedad, mens den langsomt
stiger hos mændene (jf. figur 2 på næste side).
Forkalkningen af strubens bruske starter i 25-års alderen, og både skjoldbrusken og ringbrusken er
helt forkalkede ved 65-års alderen. Den stivere ”ramme” stemmebåndene således er spændt op i hos
midaldrende kvinder og mænd, kan gøre stemmens ydeevne mere stabil, mens aldersforandringerne
i slimhinder og muskler (som fx: udtørring, mindre elasticitet og øget tendens til ødem på
stemmelæberne) påvirker stemmens ydeevne i negativ retning.
1 Hos spædbørn er skjoldbruskens vinkel gennemsnitligt 110 grader for drenge og 120 grader for piger. I puberteten
forbliver vinklen hos de unge kvinder stort set uændret, mens den hos de unge mænd bliver noget mindre - ned til
gennemsnitligt 90 grader.

fig. 2: Grundtone-frekvensens udvikling i livsforløbet.
(kilde: http://www.ncvs.org/vpt/tutorial/changes.html)
6
April 2002
Pubertetsstemmer
- i puberteten
Hvornår puberteten og dermed stemmeskiftet, sætter ind er højst individuelt, men det lader til at
drenge og piger kommer tidligere i puberteten nu, end for bare en generation siden.
Hos drengene sker der en hurtig og uproportional vækst af og i struben, der sættes i gang af den
højere tilførsel af det mandlige kønshormon testosteron. Det er primært skjoldbrusken og dermed
stemmelæberne der vokser.
Skjoldbruskvinklen bliver spidsere, fordi strubehovedet specielt vokser i retningen fremad-bagud,
og ”Adamsæblet” fremtræder tydeligt på den unge mands hals. Stemmelæberne får udover en øget
længde, også større masse, styrke og stivhed. Tudbruskene bliver større, og slimhinden der dækker
vokalismusklen (epitel og lamina propria ) bliver tykkere, idet der dannes tre distinkte lag i lamina
propria.
Ændringen i drengenes grundtonefrekvens sker som nævnt i løbet af 1-2 år. Men da det er højst
individuelt, hvor gamle drengene er, når stemmeskiftet sætter ind (mellem 10 og 16 år) bliver
kurven i fig. 3 mere afrundet og blød, end hvis den havde vist udviklingen hos en enkelt dreng.
fig. 3 Udviklingen af grundtonefrekvensen (vertikal akse) set i forhold til længden på stemmelæbens membrandel
(horisontal akse) fra 1-20 år. Pigernes udvikling er markeret med fyldte cirkler – drengenes med ufyldte.
(kilde: http://www.ncvs.org/singers/puberty.pdf)

fig. 4a og 4b: De størrelsesmæssige forskelle på den mandlige og den kvindelige skjoldbrusk.
(kilde: http://www.ncvs.org/vpt/tutorial/influence.html)
7
April 2002
Pubertetsstemmer
Også pigernes strubehoved vokser, men ikke så meget og primært i højden og bredden.
Stemmebåndene bliver lidt tykkere, men de bibeholder smidigheden, og de tre lag i lamina propria
færdigdannes, ligesom hos drengene. Slimhinderne påvirkes op af hormonbalancen i den kvindelige
menstruationscyklus.
Når skjoldbrusken er udvokset er den – som det ses på figur 4a – 40% større hos de unge mænd end
hos kvinderne, men pga. den spidsere skjoldbruskvinkel (ca. 90 grader hos mænd mod 120 grader
hos kvinder) er bliver stemmelæbernes membrandel hele 60% længere hos mændene – figur 4b. Og
som det ses på figur 3 (på forrige side) bliver stemmens grundtonefrekvens dybere proportionalt
med membrandelens længde.

Kapitel 2
8
April 2002
Pubertetsstemmer
Barnestemme og præmutation
Barnestemmens omfang og klang er meget ens for begge køn indtil ca. 10 års alderen, hvor
drengenes stemmer begynder en modningsproces, der strækker sig frem til det tidspunkt hvor
stemmeskiftet sætter ind. Stemmen får i denne periode en fyldighed, fleksibilitet, styrke, et omfang
og en klang, der er meget forskellig fra den barnlige drengestemme. Når en drengesopran har nået
sin ypperste kvalitet (umiddelbart før stemmeskiftet!) minder hans klang om den man kender, fra
den voksne kvindestemme.
Barnestemmen har et omfang på ca. 2 oktaver 2 , men stemmen har kun en smuk og bærende klang i
en del af omfanget. Paul Nitsche kalder det for det ”gode leje”, og han definerer det som liggende
fra f1 til f2 for de 7-10 årige (begge køn), men i årene frem mod stemmeskiftet forskydes det
gradvist nedad. Specielt hos drengene flytter grænsen for det gode leje sig langsomt nedad. De
fleste 11-12 årige drenge har således deres ”gode leje” mellem c1 og f2, og 12-14 årige har deres
mellem lille e og d2 med en tenoragtig klang (nb. såvel det ”gode lejes” grænser, som tidspunktet
for hvornår det forskyder sig er individuelt. De nævnte grænser må ses som gennemsnitlige).
På figur 4 ses hvordan drengenes ”gode leje” forskyder sig nedefter, mens stemmens totale omfang
forbliver intakt. Enkelte drenge med sunde og meget øvede stemmer kan holde det oprindelige
toneomfang (op til c3) helt frem til stemmeskiftet.
fig. 4 Den ”brudløse” overgang fra drengestemmen til mandsstemmen.
Den øverste (horisontale) linie angiver drengenes alder, den vertikale linie længst til venstre tonehøjder.
Den lyse + mørke farve viser stemmens totale omfang, mens den mørke farve fremhæver det ”gode leje”.
(kilde: Paul Nitsche : ”Die Pflege der Kinder- und Jugendstimme” – side 9)
Det øverste toneområde reduceres dog ofte tidligt hos den almindelige dreng, fordi han er for
tilbageholdende med at benytte det. Mange drenge går meget op i at virke maskuline i puberteten,
og de vil ofte udvise en direkte modvilje imod at producere den barnlige eller feminine lyd i det
øverste leje (randregisteret), hvis de ikke i forvejen kender til randregisterfunktionen, og er stolte af
deres evne til at synge høje toner (fx trænede drengekorssangere).
2 Ved en undersøgelse som Karl Hartlieb gennemførte i Karlsruhe (1957) med 1300 folkeskoleelever, fandt han frem til
at barnestemmens omfang for gennemsnittets vedkommende er på ca. 2 oktaver (lille g – g2), ca. en tredjedel af
eleverne havde et omfang på 2½ oktaver, og kun ca. en tiendedel af eleverne havde et omfang på 3 oktaver.
Resultaterne af Hartliebs undersøgelser stemmer overens med Paul Nitsche’s erfaringer med 10-12-årige.

9
April 2002
Pubertetsstemmer
Paul Nitsche mener at reduktionen i det øvre toneområde, og en for tidlig overbetoning af de dybe
toner, kan have en skadelig virkning på stemmens udvikling efter stemmeskiftet. Don L. Collins 3
mener derimod, at man roligt kan lade drengene synge i fuldregister. Det er jo den funktion, de skal
bruge mest som voksne mænd, og han mener ikke det er skadeligt for stemmen, hvis drengene i en
periode synger dybere end de egentlig kan – så længe de ikke forcerer stemmen!
Paul Nitsche beretter dog også, at man kan være nødsaget til transponere sangene lidt ned ved
unison klassesang, for at vedligeholde den lystbetonede sanginteresse hos de mindre øvede drenge i
præmutationsfasen. Det er tilsyneladende bedre at drengene i en periode synger i et lidt for dybt leje
(under kyndig vejledning), end at de helt holder op med at synge!
Hos pigerne forskydes det ”gode leje” også nedad, men ikke så markant som hos drengene, og de
nærer som regel ikke samme modvilje mod at synge i det høje leje, hvorfor det ikke er nødvendigt
at transponere fællessangene ned. Hvis man – i kor eller klasser med både drenge og piger – vælger
at sætte sangene lidt ned, må man sørge for, at pigerne får tilgodeset deres behov for at synge i
randregisteret på en anden måde – fx under stemmeopvarmningen eller ved at lade pigerne have
nogle ”solo”-satser, hvor de kan udfolde sig uden indblanding fra drengene. Pigernes stemmer tager
ikke skade af at de til tider synger i fuldregisteret – bare de ikke udelukkende skal benytte sig af den
stemmefunktion.
3 Don L. Collins har skrevet og fået udgivet en hel del materiale om stemmeskiftet, han har komponeret og arrangeret
musik for drenge og piger i puberteten. Han har oprettet og leder The Cambiata Vocal Music Institute of America, Inc.

Kapitel 3
10
April 2002
Pubertetsstemmer
Stemmeskiftets faser - drenge
Stemmeskiftet er en gradvis modningsproces. Når det sætter ind forsvinder omfangets højeste toner
efterhånden, mens der bliver flere til rådighed i dybden. Processen forsætter indtil stemmen har nået
sit nye, dybe leje. I nogle perioder kan stemmen virke rimeligt stabil, fordi væksten i
stemmeapparatet pt. er lille eller moderat. Er væksten derimod stor, bliver stemmen svær at styre,
og dens klang og egenskaber kan ændres i løbet af ganske kort tid – næsten fra dag til dag!
Ifølge Irvin Cooper er der to faser i stemmeskiftet 4 . Drengene i den første fase kaldte han for
cambiata’er 5 , dem i anden fase kaldte han barytoner, og dem med færdigt skiftede stemmer kaldte
han basser. Han indikerede med disse betegnelser, at drenge i stemmeskiftet (og deres særlige
stemmeomfang) ikke ”passer ind” i almindelige SATB-korsatser.
Igennem sit arbejde som musiklærer i folkeskolens ældste klasser i Montreal, fandt Cooper det
nødvendigt, med musik skrevet specielt til disse drenge, og han arrangerede og komponerede en
mængde korsatser for overhovedet at have egnet undervisningsmateriale til musiktimerne. Han var
en af fortalerne for at lade drenge i stemmeskiftet synge under hele processen, blot skulle musikken
være tilpasset eller udvalgt i forhold til deres omfang.
En anden forsker (og korleder) John Cooksey 6 inddelte senere stemmeskiftet i fem stadier, og for
bedre at kunne sammenligne deres resultater har jeg konstrueret følgende tabel:
Før 1. fase af
2. fase af Stemmeskiftet
stemmeskiftet stemmeskiftet
stemmeskiftet færdigt
Cooper Drengesopran Cambiata Baryton Bas
Omfang: lille Bb-f2 lille f –c2
Store Bb – f1 Omfang og sangleje
Sangleje: d1-d2
lille a – a1
lille d – d1 angives ikke
Cooksey Drengesopran Mellemstemme I Mellemstemme II Ny Baryton Baryton ”faldet til”
Omfang: 7
lille a – e2 (f2) lille a (g) – c2 (d2) lille f – h1 (c2) Store Bb – d1 store A – e1
Sangleje: d1 – c2 d1 – c2
lille a – g1
lille d – lille a ikke angivet
Tabel 1: Stemmeomfang og sangleje for de forskellige faser og stadier i stemmeskiftet.
Tabellen er konstrueret udfra illustrationerne side 130, 135 og 138 (Don L. Collins: ”Teaching Choral Music”)
Sanglejet, eller ”det komfortable sangleje”, defineres som det område af stemmens omfang, hvor
eleverne har det godt med at synge, og hvor de kan synge i lang tid uden at stemmen trættes.
Kortere ekskursioner uden for området er tilladt (og godt), men hvis sangens tessitur generelt ligger
udenfor det komfortable sangleje, resulterer det i anstrengt lyd og slitage på stemmerne.
4 Irvin Coopers teori om den skiftende drengestemme er blevet meget accepteret og anerkendt. Han understøttede sine
teorier med at skrive korsatser der er blevet brugt til folkeskolens mellemste og ældste klasser over hele USA i
1950’erne og 60’erne. Cooper dedikerede de sidste 30 år af sit liv til at studere og håndtere drengenes stemmeskifte.
5 Cooper tog termen cambiata nota – skiftende tone/node og overførte den til cambiata voce – skiftende stemme.
6 John Cooksey forskede i stemmeskiftet og relaterede emner, mens han var ansat på California State University,
Fullerton. Det resulterede i et stort antal artikler og udgivelser i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.
Før sin tid ved universitetet dirigerede Cooksey flere kor med drenge og piger i puberteten.
7 Der er ofte mere end én tone der angiver den øvre eller nedre grænse for stemmens omfang, fordi Cooksey fandt frem
til afgrænsningerne i stemmeomfanget ved flere forskellige kategoriseringer. Afgrænsningerne for det komfortable
sangleje er senere tilføjet af Anthony Barresi.

11
April 2002
Pubertetsstemmer
Med hensyn til de forskellige omfang, der beskrives i tabellen, skal det igen fremhæves at
stemmeskiftet er en individuel proces! Ikke alle drenge kan synge i hele det angivne omfang, bare
fordi de befinder sig på et givet sted i processen. Cooper mener, at man i et kor kan regne med at ca.
90% af drengene, indenfor en given stemmekategori, kan manøvrere i hele området.
Hvornår begynder stemmeskiftet ?
Hvornår stemmen begynder at skifte og hvor hurtigt det går afhænger af de arvelige faktorer,
drengens almene sundhedstilstand, hans spisevaner, og muligvis også af klimaet 8 . Man kan ikke
bruge alder eller klassetrin, som indikator, for hvornår drengens stemme begynder at skifte – eller
for hvornår den bør bevæge sig fra én fase til en anden. Den generelle tendens (som Cooksey fandt
frem til i Californien i 1977) er, at stemmeskiftets 1. fase sætter ind hos de fleste drenge 12-13 års
alderen, den mest aktive fase (overgangen til 2. fase) nås mellem 13 og 14 år, og skiftet begynder så
at løje af mellem 15 og 17/18 år. Den nye skiftede stemme (baryton) viser sig som regel mellem 14
og 15 år, men den bruger endnu et til to år til at ”falde på plads”.
Det kan være svært at høre, præcist hvornår stemmeskiftet sætter ind, da sangstemmens timbre kun
ændres lidt. Skiftet starter dog tidligere i talefunktionen end i sangfunktionen, og talestemmen kan
derfor bruges som indikator for, om skiftet er nært forestående.
I en periode (hvor stemmeskiftet er begyndt i talefunktionen – men endnu ikke i sangfunktionen)
kan man opleve, at drengene har ”to” stemmer – en dyb til at tale med og en lys til at synge med.
Der er dog en række forskellige hørbare tegn, man kan være opmærksom på, fordi de indikerer, at
stemmeskiftet nærmer sig – eller allerede er i gang:
• Stemmen bliver nemmere ”træt”, og den kan lyde belagt og hæs. Pga. at den hurtige vækst i
struben virker irriterende på stemmelæberne og kan gøre dem røde og svulne.
• Stemmen bliver mindre fleksibel, og drengene har en øget tendens til at synge falsk.
• Nogle drenge synger generelt ”for dybt”, eller ”knirker” på tonerne ved tale og sang.
• Den øvre grænse for stemmens omfang falder, og stemmen kan forekomme mere luftfyldt
og anstrengt mod højden. Omfangets nedre grænse synes at være mere stabil.
• Stemmen mister pga. den hurtige vækst i stemmeapparatet en del af sin hurtighed – når det
gælder intonation, rytmiske mønstre og dynamik.
• Stemmen forandrer sig igennem hele puberteten, men dog mest dramatisk, når puberteten er
på sit højeste. Perioden med de største forandringer varer gennemsnitligt 14 måneder, og det
er ikke usædvanligt at stemmens kvalitet svinger fra dag til dag.
1. fase – cambiata
Omfang: lille f (a) – c2
Sangleje: lille a – a1
Når drengens stemme bevæger sig fra sopranstemmen og mod cambiatastemmen, begynder den at
miste noget af sin fleksibilitet, og den har en tendens til at lyde ”luftig” og noget anstrengt mod
højden. De dybe toner bliver tungere og får en kontra-alt kvalitet, og klangen bliver i det hele taget
mørkere. De høje toner begynder efterhånden, at minde mere om den voksne mands falset end om
drengesopranens fleksible randregister.
8 Collins beskriver hvordan stemmeskiftet sætter senere ind hos drenge i de nordlige stater i USA end hos drengene i de
sydlige stater. Han er usikker på om det skyldes klima eller race – for : ”Scandinavian and Germanic people settled in
the North, whereas the South and Southwest contain a large number of Blacks, Latins, an Native Americans.”(Don L.
Collins side 201)

12
April 2002
Pubertetsstemmer
Drengene begynder at klage over ubehag ved at synge i det høje leje, og de synes efterhånden at
finde sig bedre tilpas ved at synge i fuldregisteret. Cooper beskriver cambiataernes klang som; rig,
fyldig, meget maskulin og ”wooly” (bejlende eller indyndende). Stemmen har en smuk klang, men
hvis der synges ukontrolleret med vokalt overmod og ved for kraftig lydstyrke, har stemmen en
tendens til at blive skinger.
Fra 1. til 2. fase
Det er meget forskelligt hvor længe drengene befinder sig i første fase af stemmeskiftet, for nogle
drejer det sig kun om 2-3 måneder – for andre kan det vare et år eller længere.
Vejene fra 1. fase (cambiata) til 2. fase (baryton) er mange og meget forskellige:
1. Nogle drenges stemmer bevæger sig gradvist nedad. Der bliver flere og flere dybe toner i
fuldregisteret, og randregisteret bliver langsomt mere falset-lignende. Disse drenge oplever
få, eller ingen problemer med at stemmen ”knækker”.
2. Nogle drenge kommer ind i den anden fase meget hurtigt. Pga. den hurtige vækst har de
store problemer med at kontrollere stemmen – specielt hvis se skal synge over c1.
Selv under tale kan stemmen pludseligt og uden varsel slå over i falsetten.
3. Andre mister i en periode evnen til at producere anden lyd over lille a, end falset. De har
ofte meget styrke i den dybe del af stemmens omfang, og det er ikke usædvanligt, at de kan
synge helt ned til store C. Når de synger i falset, oplever de ofte en hvis frihed, men der er et
stort hul imellem falsetten og den fuldtonende stemme, og de er ikke i stand til at producere
toner umiddelbart over eller under c1.
Efterhånden som deres stemmer ”falder til” vil de dybeste toner forsvinde 9 .
4. Endnu andre drenge oplever i en periode, at omfanget bliver stærkt begrænset (lille f-c1),
men efterhånden som dagene og ugerne går får de flere og flere toner til rådighed i dybden,
indtil de har det fulde baryton-omfang.
2. fase – baryton
Omfang: store Bb (lille d) – f1 (d1)
Sangleje: lille d – d1 (lille a)
Denne fase er den sværeste at have med at gøre i undervisningssammenhæng, dels fordi måderne
drengene kommer ind i fasen på, er så forskellige, og dels fordi stemmens udvikling i denne fase er
så voldsom, at den kan ændre karakter og kvalitet næsten fra dag til dag.
Drengene i denne fase har sværere ved at kontrollere deres stemmer, og omfanget mindskes
betydeligt. Der vil være flere tilfælde af usikker intonation, og stemmens fleksibilitet forringes
yderligere, både når det gælder rytmisk og melodisk hurtighed.
Cooksey mener at stemmen gennemgår tre stadier i 2. fase :
1. Mellemstemme IIA (lille d – a1): Stemmens registre defineres tydeligere.
2. Ny baryton: store Bb – g1: Lyden virker let, tynd og endnu ikke rigtig på plads. Den ellers
så variable øvre grænse for stemmens omfang stabiliseres pludseligt omkring e1.
3. Baryton ”faldet til”: store A – f1: Tidlig voksen fase. Stemmen er mere kraftfuld, har mere
resonans, og den minder i klang om den voksne baryton, bas eller tenor.
9 Drenge med denne type stemmeskift har ofte en ret begrænset sangerfaring eller de har sunget længe i drengekor med
en korleder, der har forsøgt at holde dem på sopranstemmen, selv efter at stemmerne er begyndt at bevæge sig ind i
første, og måske endda ind i anden fase af stemmeskiftet.

13
April 2002
Pubertetsstemmer
Når drengene har befundet sig i 2. fase i flere måneder (Cooksey siger 1-2 år) begynder deres
stemmer at ”falde til”. De får større kontrol over stemmen – også i yderområderne af omfanget. Det
er dog vigtigt at huske, at stemmen fortsætter sin modningsproces i flere år, efter at stemmeskiftet er
afsluttet – ofte når en stemme først sit fulde potentiale sidst i 20’erne, eller først i 30’erne!
Nogle eksperter hævder (ifølge Cooksey), at stemmer der modnes tidligt/hurtigt bliver basser, og
stemmer som modnes senere og/eller langsommere bliver barytoner eller tenorer. Andre forskere
siger, at sande basser eller tenorer hører til sjældenhederne, og at de fleste drenge udvikler sig til
barytoner.
Noget andet, der kan indikere hvilken stemmetype der er ved at udvikles, er stedet hvor stemmen
skifter ”gear” op mod højden. Hvis det er omkring c1-d1, er der sandsynligvis tale om en bas eller
baryton, og hvis det er omkring e1-f1, er der chance for at drengen bliver tenor.
Intet er dog rigtig sikkert før stemmeskiftet er vel overstået, og stemmen er faldet på plads.
Man kan ikke træne en drengestemme til at blive tenor eller bas (det afgøres af stemmelæbernes
længde og andre fysiske forhold), men god sangundervisning og god teknik, giver drengen de
bedste forhold til at udnytte stemmens fulde potentiale – både under puberteten og senere.

Kapitel 4
14
April 2002
Pubertetsstemmer
Metodiske overvejelser – drenge
Stemmeskiftet er (som nævnt) individuelt, og selv om drengenes stemmer kan kategoriseres som
hjemmehørende i denne eller hin fase af stemmeskiftet, må man huske, at hver enkelt stemme skal
behandles som noget unikt igennem hele stemmeskiftet!
I sin bog ”Training the Boy’s Changing Voice” (1956) refererer Duncan McKenzie 10 til begrebet
”comfortable range policy”. Det betyder at drengen (ligegyldigt hvor i stemmeskiftet han måtte
befinde sig) skal synge i det område af stemmen, der føles komfortabelt og behageligt for ham.
I stedet for at forsøge at ”holde” drengens stemme oppe på en af de lyse stemmegrupper så længe
som muligt, skal han (inden det bliver for svært at håndtere den korstemme han pt. synger), flyttes
til en dybere stemmegruppe. Man skal undgå at drenge i stemmeskiftet synger i omfangets
yderområder, da de nemmere risikerer at udvikle fejlspændinger og slide stemmen, end elever med
et fuldt udvokset stemmeapparat. McKenzie mener, at man giver de dybe toner de bedste mulighed
for at udvikles, hvis man lader stemmen flytte gradvist nedad. Han pointerer, at man aldrig må
forcere stemmen – heller ikke i dybden!
Stemmen skal have lov at udvikle sin kvalitet og fleksibilitet gradvist. Toneomfanget vil langsomt
udvides, og registerovergangene vil blive mindre påfaldende med god sangtræning i et behageligt
leje. Hvis drengene har en god sangteknik og har fået kyndig undervisning vil stemmeskiftet
sandsynligvis forløbe glattere for dem, og de har større chancer for at kunne synge forholdsvist
problemfrit under hele processen. Men da stemmeskiftet er bestemt af væksten i strubens bruske og
muskler, kan selv den bedste sangundervisning ikke få selve skiftet til at forløbe hurtigere!
1.fase – cambiata
Omfang: lille f (a) – c2
Sangleje: lille a – a1
Det kan være fristende at sætte drengene i denne fase til at synge altstemmen i SATB-korsatser, da
omfanget på drengenes sangleje nogenlunde til alt-korstemmens omfang, hvilket dog ofte er ret
problematisk af flere årsager.
Mange drenge i puberteten (som nævnt) er meget fokuserede på deres egen maskulinitet, og vil
derfor nære en vis modvillighed overfor at skulle synge en ”pigestemme”. Hvis drengene er
utrænede i at bruge randregisteret, kan det være svært for dem, når altstemmen bevæger sig over a1
– eller i unison med sopranstemmen. Drengenes stemmer bliver desuden nødt til hele tiden at
bevæge sig frem og tilbage i overgangen mellem rand- og fuldregister, og det er meget få drenge i
denne periode, der kan manøvrere frit frem og tilbage mellem registrene.
Efterhånden som cambiatastemmen modnes, bliver klangforskellen mellem rand- og fuldregister
mere udtalt. Drengene er meget bevidste om denne forskel, og det er ubehageligt/nedværdigende for
dem at skulle synge i netop det område, hvor stemmen er mindst effektiv og klangskøn.
Det volder også problemer at lade cambiataerne synge tenorstemmen, fordi den ofte ligger for lavt i
forhold til deres omfang. Selvom en tenorstemme eventuelt skulle holde sig indenfor det anbefalede
område, vil de fleste toner ligge omkring c1 eller lavere. At lade cambiataerne synge i dette område
vil svare til, at lade en voksen tenor synge i længere tid omkring lille c (eller en voksen sopran
omkring c1). Tonerne vil føles dybe og ubekvemme, og drengene er ude af stand til at bruge den
bedste del af deres sangstemmer. Hvis man vælger at lade drengene synge tenorstemmen, må den
udvælges med stor omhyggelighed, og/eller redigeres i forhold til deres stemmer.
10 Duncan McKenzie underviste i musik i folkeskoler i Montreal og var ”director of music” ved folkeskoler i Toronto.
Senere blev han leder for musikområdet ved Oxford University Press i New York i fem år og direktør i Carl Fischer Inc.
I New York i 12 år, og han var formand for musikområdet ved Douglass College fra 1943 til 1952.

15
April 2002
Pubertetsstemmer
Cooper løste problemet ved selv at skrive korarrangementer, der passede til drengenes særlige
situation 11 . Han brugte en polyfon skrivemåde (kaldt ”melody-part style”), der indebærer at alle
korstemmerne synger melodiske linier – frem for lodrette harmonier under melodien. Det har den
store fordel, at det er nemmere for alle koristerne at lære, samt at huske deres korstemme.
Den indlysende fordel ved selv at arrangere musikken (eller bruge noget af den musik der er skrevet
specifikt til cambiataerne) er, at drengene får mulighed for bruge deres stemmer, hvor de klinger
bedst og er mest effektive. I tilgift giver det drengene en tilfredsstillelse, en dejlig følelse af at høre
til, og af at være nødvendige for korets sanglige udfoldelser, hvilket er styrkende for deres ellers ret
flossede selvværd.
2. fase – baryton
Omfang: store Bb (lille d) – f1 (d1)
Sangleje: lille d – d1 (lille a)
For de drenge, hvor stemmens omfang langsomt udvider sig nedad, er der ikke de store problemer
med at synge – heller ikke i denne fase af stemmeskiftet. Men på grund af de mange drenge der, af
forskellige årsager, har svært ved at kontrollere stemmen (særligt over c1), er man nødt til at tage
visse hensyn i denne periode.
Hvis en korstemme bevæger sig udenfor omfanget lille f til c1, bør den indeholde alternativ-toner til
de drenge, der i en periode oplever, at stemmens omfang på den ene eller anden måde begrænses.
De drenge (hvis dybde endnu ikke er fuldt udviklet – men som ikke har tilgang til toner over c1)
kan man som korleder komme til at kategorisere som cambiataer, hvis man fokuserer på den
manglende dybde i stemmens omfang frem for begrænsningerne mod højden. Cambiatastemmen vil
generelt ligge alt for højt for disse drenge, og når de prøver at synge de øverste toner, giver det
spændinger, og lyden bliver ubehagelig, skinger og anspændt.
Drengene hører til i barytongruppen, selv om de endnu ikke har det fulde omfang i dybden. Det er
bedre, at drengene i en periode ikke rigtig kan komme ned på de dybe toner, end at de synger en
korstemme, hvor de konsekvent holdes i et ukomfortabelt leje, og hvor stemmen hele tiden skal
skifte frem og tilbage mellem fuld- og randregisterfunktion.
Man må stole på at de dybe toner kommer med tiden!
Det er vigtigt at man farer med lempe, i denne fase af stemmeskiftet, og at man lægger sig på sinde
at grundstenene til mange af de dårlige vaner, der senere vil forfølge drengen i hans fremtidige
sangerliv lægges i 2. fase af stemmeskiftet. Det er sikkert ikke uden grund, at de fleste halsspecialister
og talepædagoger anbefaler, at man ikke starter med solo-undervisning på højere plan
før den unge mand er 17 eller 18 år. Stemmen må ikke overbelastes, før den er faldet på plads, så
man skal være meget opmærksom på den enkelte drengs stemmeproduktion, og være varsom med
at bede om kraftig lyd i højt leje.
11 Hvis man er interesseret i at finde musik der passer til cambiataerne (eller i det hele taget til kor med børn og unge i
puberteten) kan man besøge hjemmesiden: http://www.cambiatapress.com

16
April 2002
Pubertetsstemmer
Inddeling i stemmegrupper
Hvis man skal inddele større grupper (fx en folkeskoleklasse) af børn i stemmer, kan man med
fordel bruge Coopers metode: Drengene placeres forrest i rummet, og hele klassen synger så
omkvædet til ”Jingle Bells” unisont (eller oktav-unisont) sammen.
• Først skal man finde de drenge, hvis stemmer befinder sig i den anden fase af stemmeskiftet,
eller hvis stemmer allerede er færdige med at skifte: Man lader klassen synge omkvædet om
og om igen i enten D-dur eller Db-dur, imens man går rundt imellem de syngende børn og
lytter. Når man passerer en dreng der synger sikkert i den dybe oktav, prikker man ham på
skulderen og indikerer dermed, at han hører til på den dybe stemme.
• Derefter skal man finde de drenge, hvis stemmer endnu ikke er begyndt at skifte: Omkvædet
synges nu i Ab-dur af de børn, der endnu ikke er blevet prikket på skulderen. Man bevæger
sig rundt mellem børnene og prikker denne gang de drenge, der synger i den høje oktav
sammen med pigerne.
• De drenge, som endnu ikke er blevet ”prikket” er enten cambiataer eller usikre sangere. De
usikre sangere kan man forsøge at kategorisere ved en lignende session efter 4-5 øvegange.
Det kan være nødvendigt at man i en periode tilbyder den usikre sanger korte enetimer, så
han kan få mere fornemmelse for stemmen som instrument. Indtil den usikre sanger er
blevet klassificeret skal han synge sammen med cambiataerne.
Basserne og barytonerne placeres som én dyb stemmegruppe i fx højre side af koropstillingen,
cambiataerne placeres til venstre for de dybe sangere, og drengesopranerne placeres mellem
cambiataerne og gruppen af piger, fordi de skal synge sammen med pigerne – men kan have glæde
af at sidde sammen med drengene.
Cooper klassificerede ikke pigerne, da de hverken er sopraner eller alter endnu. Han delte dem i
stedet op i to grupper (blå og grøn) der så kunne skiftes til at synge hhv. sopran 1 og 2.
Hvis en drengs stemme modnes hen imod en bas-kvalitet (i et kor uden basgruppe), skal han
fortsætte med at synge sammen med barytonerne. Ved kadencerne kan man så bede ham synge den
dybe oktav, hvilket vil give ham en stolthed over hans stemmes særlige evne. Hvis en stemme
derimod tidligt modnes mod en tenor-kvalitet, kan læreren bruge hans stemme i en lederskabsrolle
ved de højere toner i baryton-stemmen.
I kor, hvor koristerne først og fremmest er folkeskoleelever, kan det ikke anbefales at inddele
drengegruppen i hhv. basser og tenorer, da der vil være for få stemmer, der er færdige med
stemmeskiftet, og balancen i koret vil blive dårlig. Hvis der er flere piger end drenge (en situation
der ikke er meget usædvanlig), vil det forskubbe balancen yderligere.
Det er bedre at bruge arrangementer, hvor cambiata og baryton indgår fx SSCB (sopran 1, sopran 2,
cambiata, baryton) frem for almindelig SATB. Man kan med fordel lade de piger, der hælder mest
mod at blive alter, synge med på cambiatastemmen – blot man sørger for, at de får udnyttet hele
stemmens omfang under stemmeopvarmningen og evt. i andre korsatser.
Det er vigtigt, at man fortsætter med at referere til stemmen som cambiata – også selv om der evt.
skulle være flest piger i stemmegruppen. Pigerne er ikke så følsomme overfor at blive kaldt
cambiataer (når de assisterer på stemmen), som drengene er overfor at blive kaldt alter. Med denne
opdeling kan man samtidigt løse meget af det balanceproblem, der som regel er i kor af denne type.

Kapitel 5
17
April 2002
Pubertetsstemmer
Stemmeskiftets faser – piger
Pigernes stemmeskifte indtræder tidligere end hos drengene, men forløbet er ikke så dramatisk. Det
er meget svært at høre hvornår skiftet sætter ind – og at høre at det er det, der er i gang.
Under stemmeskiftets hovedfase, er det vigtigt at skåne såvel pigernes som drengenes stemmer, da
de i denne periode nemmere overbelastes. For drengenes vedkommende giver det sig selv, at man
ikke længere kan stille samme krav til stemmen kvalitet og klang, som før skiftet satte ind. Men hos
pigerne derimod, opdager man sjældent at stemmeskiftet er i gang, før de pludselig ikke længere
kan leve op til de krav, man plejer at stille. Man risikerer at frustrere både pigerne og sig selv ved at
fortsætte med at stille de samme høje krav til omfang, fleksibilitet og intonation, som man gjorde
inden skiftet satte ind, og for at undgå at komme til at lægge for stort pres på de unge stemmer (når
man fungerer som sangpædagog eller korleder for piger i puberteten), er det vigtigt at man er meget
opmærksom på de tegn, der indikerer at stemmeskiftet er i gang:
• Stemmen har en øget tendens til ”rustenhed”, og den trættes lettere end tidligere.
• Intonationen kan pludselig blive usikker, og der udvikles mærkbare registerovergange.
• Omfanget og stemmens evne og fleksibilitet kan svinge meget fra lektion til lektion.
• Hos nogle piger mindskes omfanget voldsomt, og nogle oplever at stemmen ”knækker”.
• Pigerne begynder at tale dybere, og de kan begynde at klage over at det føles ubekvemt,
eller besværligt at synge.
• De kan have en tung, luftfyldt og lidt hårdhændet toneproduktion og/eller en farveløs, luftig
og tynd tonekvalitet.
• Der er en øget tendens til hæshed uden at der er infektion af luftvejene.
Lynne Gackle 12 , der er en af de førende forskere indenfor pigernes stemmeskifte, har i sin
forskning fundet ud af, at ligesom drengenes stemmer, skal også pigernes igennem forskellige
stadier, før stemmeskiftet er komplet. Ligesom hos drengene er det meget individuelt hvornår
puberteten og stemmeskiftet sætter ind, og de alderstrin Gackle angiver, må derfor opfattes som
vejledende. De angiver hvordan den generelle tendens er i sydstaterne i USA 13 :
Alder:
Omfang:
Sangleje:
Stadie I Stadie IIA Stadie IIB Stadie III
Præpuberteten Tidlig pubertet
Pubertet
Ung ”voksen”
(før første menstruation)
kvinde
Fra 8 til 10-11 år Fra 11 til 12-13 år
Fra 13 til 14-15 år Fra 14 til 15 eller 16 år
lille Bb – f2 (a2) lille a – g2 (a2)
lille a – f2 (a2)
lille a (lille g) – a2 (h2)
d1-d2
d1 – d2
lille h – c2
lille a – g2
Tabel 2: Stemmeomfang og sangleje for piger i de forskellige stadier af stemmeskiftet.
Tabellen er konstrueret udfra illustrationen side 140 (Don L. Collins: ”Teaching Choral Music”)
12 Lynne Gackle (assisterende professor ved University of South Florida i Tampa) har op igennem 1990’erne skrevet
adskillige artikler bl.a. i ”The Choral Journal” hvor hun opsummerer de resultater hun er nået frem til med hensyn til
pigernes stemmeskifte. Hun baserer sine artikler på 10 års arbejde med, og observation af de unge pigers stemmer.
13 Pigerne i de amerikanske sydstater kommer sikkert generelt hurtigere i puberteten end pigerne her på vore nordlige
breddegrader ligesom det er tilfældet hos drengene – jf. overvejelserne i kapitel 3

18
April 2002
Pubertetsstemmer
Stadie I: Præpuberteten (fra 8 til 10-11 år)
Omfang: lille Bb – f2 (a2)
Sangleje: d1-d2
Stemmen har stadig sine barnlige træk. Sangstemmen er lys og let, med en fløjtelignende kvalitet,
og uden hørbare registerovergange. Stemmen er fleksibel og minder meget om drengenes i samme
aldersgruppe, men den har ofte en lettere kvalitet.
Stadie IIA: Tidlig pubertet - før den første menstruation (fra 11 til 12-13 år)
Omfang: lille a – g2 (a2)
Sangleje: d1 – d2
Pigen bliver højere, begynder at udvikle bryster, og stemmeskiftet starter.
Væksten i struben bevirker, at der ikke kan dannes et tilstrækkeligt stemmelukke, og pigen får ”luft
på stemmen” (– meget typisk for teenagepigernes stemmer). Der opstår registerovergange mellem
g1 og h1. Nogle piger oplever besvær eller ubehag med at synge, og de har svært ved at få stemmen
til at ”lyde af noget” – specielt i midten og toppen af stemmens omfang.
Nogle piger har svært ved at synge i fuldregisteret på dette tidspunkt, og hvis de ikke kan det,
mærkes der et tydeligt tab af stemmekraft i det dybe leje omkring c1. I randregisteret er stemmen
luftfyldt, mens fuldregisteret har en mere fyldig klang, og når pigen bevæger sig fra det dybe til det
høje leje, høres der et tydeligt omslag til en luftfyldt, barnlig, fløjtelignende kvalitet.
Stadie IIB: Pubertet - månederne efter den første menstruation (fra 13 til 14-15 år)
Omfang: lille a – f2 (a2)
Sangleje: lille h – c2
Stemmeskiftets højdepunkt og en meget kritisk periode.
Det område i stemmens omfang, hvor pigen føler sig veltilpas med at synge, kan bevæge sig op
eller ned, og i nogle tilfælde indskrænkes det så voldsomt, at det kun er muligt for pigen at synge i
et omfang på 5-6 toner! Der er stadig registerovergange ved g1-h1, men nu også ved d2-f#2.
Nogle piger kan have lettere ved at producere de dybere toner, og kan vægre sig ved at synge toner,
der ligger højere end a1. Man kan vælge i en kort periode, at lade pigen synge i det dybe leje – bare
man ikke ”glemmer” hende dernede, og dermed ikke giver hende mulighed for at lære hele sin
stemme at kende 14 .
Tegn på at pigen befinder sig i dette stadie er: hæshed (uden nogen fysisk grund som slitage eller
infektion), knæk i stemmen, besvær eller ubehag med at synge, og mangel på klarhed og definition i
tonen.
Stadie III: Ung ”voksen” kvinde -(fra 14 til 15 eller 16 år)
Omfang: lille a (lille g) – a2 (h2)
Sangleje: lille a – g2
Stemmens omfang øges igen, (nb. ikke alle piger oplever at omfanget mindskes i stemmeskiftets
tidligere faser). Der er kommer et mere velafbalanceret forhold mellem rand- og fuldregister, og
overgangen mod højden ved d2-f#2 er tydeligere, hvilket er typisk for den voksne kvindestemme.
Stemmens klang bliver dybere og fyldigere, men har endnu ikke helt samme kvalitet som den
voksne kvindes. Stemmen genvinder noget af sin tidligere smidighed, der kan forekomme vibrato,
og stemmens fyldighed/styrke, resonans og adræthed øges.
14 Det er ikke tilrådeligt at lade den unge stemme (der endnu ikke er ”faldet til”) udelukkende benytte sig af
fuldregisterfunktion i længere perioder. Det er skadeligt, da det styrker tendensen til at bruge fuldregisteret for meget,
og det besværliggør arbejdet med at ”blande” registrene og udjævne registerovergangene.

Kapitel 6
19
April 2002
Pubertetsstemmer
Metodiske overvejelser – piger
Man kan ikke kategorisere pubertetspiger som alter eller sopraner, men de kan deles op i hhv. lyse,
lette sopraner (piger, for hvem randregisterfonation falder naturligst), og i fyldig sopraner (piger, for
hvem fuldregisterfonation falder naturligst). Pigernes stemmer skal behandles som lige, og begge
typer sopraner skal trænes i at synge i både fuld- og randregisteret. Så får de med tiden lettere ved
at lære at ”blande” de to registre.
Under stemmeopvarmningen skal man omkring hele stemmens omfang, med undtagelse af det
ekstremt dybe og høje, og når man vælger sang- og korlitteratur skal omfanget kræve, at pigerne
bruger både rand- og fuldregisterfonation (og evt. en blanding to).
Når man beskæftiger sig med pigerne i korsammenhæng, er det oplagt at lade dem skiftes til at
synge hhv. sopran 1, 2, og 3 (alt). Man undgår, at pigerne ”gror fast” i en bestemt stemmegruppe,
og de kommer alle til at opleve at synge hhv. harmoni og melodi, hvilket virker styrkende på
gehøret, gruppefølelsen, og opmærksomheden på korets klang. Korstemmerne skal udvælges så
pigerne kun har små ekskursioner (mod højden eller dybden) uden for det komfortable sangleje.
Den fyldigere sopran:
Klangen hos piger med tendens til at synge i fuldregisteret, er ofte hård og ufleksibel (pga. for hård
ansats og kompression). Pigerne vælger instinktivt fuldregisterfunktionen til sang, og har svært ved
at komme i randregisteret uden at stemmen ”knækker” (fordi de sjældent forstår at ”slanke
stemmen” på overgangstonerne). De vil ofte synes, at en sang er for høj, når den bevæger sig op
mod a1 eller højere.
Det kan være fristende at sætte disse piger til at synge altstemmen, men det er ikke acceptabelt at
lade de ufærdige stemmer synge udelukkende i fuldregisterfunktionen. Ved overdreven brug af
fuldregister vil pigerne få større problemer med at blande registrene, hvilket kan besværliggøre sang
senere i livet – ikke engang ”rigtige” (voksne) alter kan klare sig uden at kunne ”blande”.
Man skal arbejde med, at udvikle pigernes blandingsfunktion, ved at lade dem lave nedadgående
glissandi/øvelser, der træner overgangen fra randregisteret og ned i fuldregisteret. Med tiden kan de
overføre deres kunnen, til at synge fra fuld- til randregister næsten uden hørbare registerovergange.
For at få fuldt udbytte af stemmens naturlige fleksibilitet, skal pigerne lære at anvende en blid
ansatsform og kompressionsgrad.
Ved opadgående melodier/øvelser skal man være særligt opmærksom, ved overgangen op mod
randregisteret (i området fra ca. g1 til d2). Pigerne har vil forsøge at presse fuldregisteret højt op (til
tider helt op til d2 eller e2), og hvis de er fascinerede af rock og gospel, er tendensen udtalt Det kan
være svært at få dem til at synge i randregisteret, da det kan stride imod deres klangideal. Pigerne
skal lære at forstå, at når de behersker randregisteret, ”blandingen” ned mod fuldregisteret, og når
de udnytter hovedets resonansrum, vil det resultere i en mere vital, kraftig og fleksibel sangstemme.
Den lyse, lette sopran:
Hos piger med tendens til at vælge randregisterfonation, er klangen tynd, ”luftig” og farveløs. De er
meget ukropslige, og det er nødvendigt at inspirere dem til større fysisk aktivitet – enelektioner med
denne type piger vil ofte udvikle sig til noget der minder om gymnastiktimer.
Ligesom hos de fyldige sopraner, skal man arbejde med at udvikle en god blandingsfunktion. Der
skal bruges den med samme type øvelser, dog med større indslag af fysisk aktivitet.
Stemmens luftighed vil fortage sig efterhånden som pigen vokser til, men med god sangteknik vil
hun kunne producere en mere fyldig lyd og dermed udnytte sin stemmes potentiale bedre. Man må
dog ikke forvente, at stemmen kan tætnes helt i puberteten – som nævnt tidligere kan strubens
vækst i en periode umuliggøre tilstrækkeligt stemmelukke.

Kapitel 7
20
April 2002
Pubertetsstemmer
Overvejelser mht. den praktiske undervisning
Når man arbejder med børn og unge (– i særdeleshed drenge) i stemmeskiftet, må man koncentrere
sig om stemmens situationen her og nu. Man skal frem for alt undgå overbelastning af den unge
stemme med hensyn til omfang og stemmestyrke, og man må stille sig tilfreds med reducerede
musikalske (klanglige) mål og idealer.
Som underviser skal man være meget fleksibel, da elevens stemmemateriale kan ændre sig fra gang
til gang, og fordi pubertetsbørns humør og energi er meget omskifteligt. Nogle gange er de meget
åbne og kaster sig ud i øvelserne uden større betænkeligheder, og andre gange er de mere generte og
forsagte. Man må forsøge at opbygge et tillidsforhold og at gribe eleven, hvor han/hun befinder sig
den givne dag.
Børn og unge i puberteten er som regel meget usikre på sig selv, og de stiller ofte meget høje krav
til sig selv (fx til deres sangstemme, udseende, plads i klassens hierarki osv). Det er vigtigt for dem
at føle sig som noget særligt – men de ønsker som regel ikke at ”stikker ud” i forhold til deres
kammerater. Det er derfor vigtigt, at man støtter de unge, så de med tiden kan blive selvsikre nok til
at være de personer de er! Kor- og sangsituationer skal foregå i en tryg atmosfære uden drillerier og
mobning, og det at synge skal gøres ufarligt og ”almindeligt”.
Blandt forfatterne til den litteratur, jeg har benyttet mig af, er der generelt enighed om, at det er godt
for de skiftende stemmer (og alle andre stemmer – i øvrigt!) med en blid ansatsform og en
afbalanceret kompressionsgrad, og at det er ønskeligt med randregisterfonation som udgangspunkt
for enhver toneproduktion.
Man kan, med visse forbehold, undervise de unge i stemmeskiftet som man underviser andre (og
ældre) elever. Der skal dog lægges ekstra stor vægt på holdning, åndedræt, ansats, kompression og
blandingen af registrene. Det sidste gøres primært med glissandi eller kortere vokaliser (med båret
stemme) oppefra og ned – først når eleven behersker dette, kan man begynde at lave øvelser med
opadgående skridt eller spring.
For både drenge og piger gælder det, at de skal godt rundt i hele stemmens omfang (eller det
omfang der pt. er til rådighed) uden at komme ud i ekstremerne. Stemmen må ikke forceres, og man
skal ikke gøre forsøg på at udvide omfanget, så længe stemmeapparatets bruske og muskler vokser.
Man skal holde ørene åbne over for de elever (piger og drenge), for hvem fuldregisterfonation
falder mest naturligt. Ved opadgående passager i musikken (og ditto øvelser) vil de forsøge at
forblive så længe som muligt i fuldregisteret, og derved presse funktionen op over den naturlige
grænse for, hvor det føles behageligt og frit at synge. Det resulterer i anstrengte stemmelæber og en
”råbende” og skærende klang. Eleverne skal i stedet lære at ”slanke af” i stemmen op mod
fuldregisterets øvre grænse, så de kan komme diskret og sundt ind i randregisterfunktionen.
Denne ”slankning” eller tilbageholdenhed i stemmeproduktionen er nødvendig ved alle
overgangstoner, hvis man vil undgå at stemmen ”knækker” – det gælder hvad enten melodilinien er
opad- eller nedadgående.
Ved piger og drenge med tendens til randregisterfonation, skal man primært være opmærksom på
om de er tilstrækkelige aktive i kroppen. De skal selvfølgelig også have en slank stemmeproduktion
omkring overgangstonerne, men det er i reglen ikke det største problemet – men derimod at få
tilstrækkelig ”krop” i tonen.

21
April 2002
Pubertetsstemmer
Flere af forfatterne lægger vægt på at sangundervisningen skal være individuelt tilpasset. Det mener
jeg der giver sig selv – særligt i eneundervisningen. Er man leder for et kor, får man også de bedste
resultater og de gladeste børn, hvis man hele tiden er opmærksom på koristernes potentiale og
svagheder.
Man skal konstant være på vagt overfor træthedssignaler fra stemmen, og man skal tidligst muligt
lære sine elever at være opmærksomme på, hvad der føles godt, og hvad der slider. Samtidigt bør
man gøre dem opmærksomme på, at det er godt at øve lidt hver dag – da det øger
muskelkoordinationen og smidigheden i stemmeapparatet, og de skal vide at de hellere skal øve i 4
gange 15-20 minutter end i en hel time ad gangen, for at mindske risikoen for overbelastning.
Med hensyn til undervisningen af drenge i 2. fase af stemmeskiftet (eller drenge der netop har
overstået skiftet) anbefales det, at man angiver øvelsernes begyndelsestone i klingende oktav.
Drengene kan have svært ved at finde deres egen nye, dybere lyd, når de hører toner sunget for i
kvindens oktav 15 . Efterhånden som de bliver mere vant til deres dybe stemme, vil de kunne omsætte
den hørte spændingsgrad til spændingen i deres eget stemmeapparat.
I stemmeskiftets mest ustabile fase (2. fase), skal de øvelser og det repertoire der arbejdes med,
have et begrænset toneomfang. Det anbefales at bruge nynneøvelser; korte vokaliser (i terts og kvint
omfang i bekvemt leje); og blide ansatser, og at man ikke træner intensivt med en stemmegruppe
(eller elev) i mere end 15 minutter ad gangen.
For pigernes vedkommende gælder det, at man skal sørge for at de kommer rundt i hele stemmens
omfang (undtagen ekstremerne), også selv om de har mest tendens til at synge i hhv. rand- eller
fuldregisteret. Pigerne skal opfordres til, og trænes i, at bære randregisterfunktionen så langt ned
som muligt – og kun synge i ren fuldregisterfunktion på de dybeste toner i litteraturen.
For begge køn er det en god ide, at lade eleven eller koret synge på én vokal (vokalise), når de skal
lære en ny sang eller korstemme. Udover at det øger fokuset på melodiens forløb, giver det eleverne
bedre mulighed for at kontrollere åndedrættet. Man kan fastlægge ”vejrtrækningssteder” i sangen,
og integrere dem i melodiens forløb. Og hvis stemmeklangen er for lys og skærende kan man lade
dem synge på en mørk, rund vokal – eller på en lys vokal, hvis klangen er for mørk. (nb. vokaliser
egner sig bedst til melodier med en enkel, rolig og ”flydende” melodi).
Overvejelser mht. repertoire
I en almindeligt musikskole kan det være udbytterigt at lade koret og sangeleverne synge både
”rytmisk” og ”klassisk” musik. Mange børn er tilbageholdende overfor det klassiske repertoire,
fordi de ikke udsættes for det i folkeskolen i samme grad som tidligere. Der skal dog kun ganske få
succesoplevelser til, for at gøre dem mere åbne overfor repertoiret. Børnene og de unge kan generelt
godt lide at få mulighed for at leve op til de krav, musikken stiller til dem. Musicalgenren samt
danske og udenlandske viser kan bruges som brobyggere over mod det klassiske.
Man skal som regel være varsom med at bruge højromantisk musik til børn og unge i
stemmeskiftet, da sangene (liederne) og korstemmerne i romantisk skrevet for fuldvoksne, brede
stemmer. Selv om børnene og de unge elsker at være en del af de store romantiske klange, er det
sjældent at omfangene passer til deres unge stemmer – og klangligt har de ikke en chance for at leve
op til musikkens krav. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal holde sig helt og holdent fra den
romantiske litteratur, men det bør ikke udgøre grundstammen i korets (eller sangerens) repertoire.
15 Mandlige sangpædagoger støder ind i det samme problem (men med modsat fortegn) når de skal undervise piger eller
drenge, hvor stemmeskiftet endnu ikke er sat ind.

22
April 2002
Pubertetsstemmer
Anthony Barresi 16 har gjort sig en del overvejelser over hvilke udvælgelseskriterier man skal bruge,
når man skal finde sang- og korlitteraturen til børn og unge i puberteten:
• Man skal undgå melodier med længere kromatiske passager, store og hurtige intervalspring,
eller melodier, der kræver hurtigt udførte registerskift, da de unge stemmer endnu ikke har
den tekniske nøjagtighed der kræves.
• Lange fraser og meget langsomme tempi kan give en del problemer, da åndedrætssystemet
er ved at udvikle sig.
• Undgå også melodier med koloraturer, melismatiske passager og hurtigt skiftende harmonik.
• Drenge i stemmeskiftet behøver sange i et moderat tempo. Pigerne kan godt synge i
hurtigere tempi, da deres stemmeskifteproces ikke er så voldsom.
• Svære rytmiske mønstre (fx punkterede ottendedele i hurtigt tempo) bør undgås, men kan
accepteres, hvis der kun er én stavelse pr. node (syllabisk linie).
• Man skal vælge sange i et behageligt leje, hvor dynamikken bevæger sig mellem mf og p, da
de unge har svært ved at synge rent ved ekstrem dynamik (ff og pp).
• Kompositioner med en overskuelig længde og en tekst, de unge kan relatere til, er at
foretrække. Man kommer langt med tekster der har en ædel, heroisk, religiøs eller
humoristisk natur. Nemme udenlandske tekster kan stimulere de unges interesse.
• Korværker, hvor alle stemmerne er melodisk interessante, er sjovere at synge – og nemmere
at huske for de unge sangere.
• Man bør undgår unisonsang (oktav-unisonsang) med unge i stemmeskiftet, da der vil være
for få fællestoner, der ligger inden for det komfortable sangområde.
• Repertoiret skal vælges i forhold til hvor i stemmeskiftet korsangerne befinder sig.
Pubertetsstemmerne skal ikke presses til at yde mere end der falder dem naturligt, i forhold
til åndedrætsstøtte, omfang/tessitur og lydstyrke/intensitet.
I folkeskolen bliver der sunget og udført mere rytmisk musik nu end tidligere, og popindustrien
sender meget musik på gaden, der er rettet direkte til børn og unge. Hvis man vil bruge noget af den
musik i sin undervisning, skal man være meget opmærksom på sangens tessitur. Det kan være
nødvendigt at transponere sangene op, da de tit ligger i et område, hvor pigerne holdes i
fuldregisteret.
Det samme gælder desværre for mange af de sangbøger der bruges til fællessang i bl.a. folkeskolen.
Der skal kun en kort sammenligning mellem sangene i en tilfældig sangbog og grænserne for det
komfortable sangleje til, for at erkende, at der er noget der ikke helt stemmer. Der er desværre en
tendens til kritikløst at transponere sangene til et spillevenligt leje (F-,C-, og G-dur), hvilket kan
resultere i, at meget af den sanglitteratur vi udsætter almindelige folkeskole- og korbørn for, ikke er
velegnet til fællessang på barnestemmernes (og de skiftende stemmers) betingelser!
16 Anthony Barresi er professor i ”choral music education” ved University of Wisconsin – Madison. Han baserer sin
forståelse af stemmeskiftet på sin egen forskning, John Cooksey’s forskning og pionerer som bl.a. Irvin Cooper.
Barresi har tilføjet omfang for det komfortable sangleje på de omfang for stemmen, som Cooksey fandt frem til.

Efterskrift
23
April 2002
Pubertetsstemmer
Det har været meget spændende at arbejde med problematikken omkring stemmeskiftet. Både
processen med at læse om emnet, og senere forsøge at beskrive det med egne ord, har været meget
fascinerende. Det har været svært, og har taget lang tid, at finde relevant, nutidig litteratur om emnet
– og det har været specielt svært at finde noget uddybende om pigernes stemmeskifte.
Jeg kunne have ønsket, at jeg havde haft endnu bedre tid til at fordybe mig. Tid til at interviewe
korledere og sangpædagoger med årelang erfaring med arbejdet med børnene og de unge. Tid til at
observere og undervise elever der befinder sig i stemmeskiftet – med supervision og efterfølgende
kritik. Tid til (og mulighed for) at interviewe nogle af de forskere, der beskæftiger sig med emnet.
Og tid til at vente på (og mulighed til at få fat i) noget af den litteratur, jeg for sent har fundet ud af
at der findes.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at man har et stort ansvar, når man underviser børn og unge i at
bruge deres stemmer. Eleverne skal mødes af krav, der er udviklende og realistiske. Urealistiske
krav kan skade selvværdet, og lægge grundstenen til mange fejlspændinger og fejlfunktioner i
elevernes sangerliv (nu og senere).
Sang- og korlitteraturen skal altid udvælges så den passer til de elever, der skal synge den,
undervisningen skal tilpasses den enkelte elev, og stemmerne må aldrig forceres. Korsangere (i alle
aldre) skal placeres på de stemmer der passer til deres omfang – og ikke bare der hvor korlederen
tilfældigvis synes, at der mangler et par hoveder. Man må være opmærksom på, at man ikke blot
bevidstløst videregiver de fejlspændinger, man selv måtte have, og man må aldrig glemme at lytte
godt efter at eleverne har så sund en stemmeproduktion som overhovedet muligt, da det er
grundlaget for en god og stabil stemmeklang hos soloeleven, såvel som hos koret.
Hvis børnene og de unge (så tidligt som muligt) får en god og grundlæggende stemmetræning i hele
stemmens omfang, vil stemmeskiftet forløbe lettere – specielt for drengene, der vil opleve færre
problemer med at synge under hele processen.
Personligt har jeg aldrig mærket mit eget stemmeskifte. Jeg har aldrig tænkt på (eller ærgret mig
over) at min stemme pludselig ikke længer kunne præstere noget, som den engang har kunnet. Jeg
er overbevist om, at det primært skyldes at de korledere, jeg har været i kontakt med som barn og i
puberteten, har været opmærksomme på, ikke at presse mig og mine korkammerater til at yde mere
end vi var parate til.
Min egen koropdragelse har været ret uprætentiøs, men jeg føler mig sikker på, at det må være
muligt at give sine elever følelsen af succes og værdi (ved at kunne leve op til musikkens og
lærerens krav) selv i et kor med højere ambitioner.
Det har dybest set været en fornøjelse for mig at beskæftige mig med emnet, og jeg håber at andre
også vil få glæde af at læse produktet af mine anstrengelser.
Kirsten Stokholm Jørgensen – April 2002

Litteraturliste:
24
April 2002
Pubertetsstemmer
Aune, Sissel Høyem: Muterende stemmer, sangundervisning med gutter i stemmeskiftet (’95)
Ayres, L. & Roduner K.: Adolescent Voice Ranges (1942)
Christensen, Helga: Drengestemmer i overgangsalderen (1961)
Collins, Don L.: Teaching Choral Music (1999)
Hofbauer, Kurt: Praxis der chorischen Stimmbildung (1978)
Lindblad, Per: Rösten (1992)
Nitsche, Paul: Die Pflege der Kinder- und Jugendstimme (1970)
Titze, Igor R.: Critical Periods of Vocal Change: Puberty (www.ncvs.org) (1993)
Weikert, M. & Thier, J.S.: Phänomen Kinderstimme (www.singen-mit-kinder.de) (1998)
Forfatter fremgår ikke Voice changes throughout life (www.ncvs.org)