27.07.2013 Views

Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Efterskrift

23

April 2002

Pubertetsstemmer

Det har været meget spændende at arbejde med problematikken omkring stemmeskiftet. Både

processen med at læse om emnet, og senere forsøge at beskrive det med egne ord, har været meget

fascinerende. Det har været svært, og har taget lang tid, at finde relevant, nutidig litteratur om emnet

– og det har været specielt svært at finde noget uddybende om pigernes stemmeskifte.

Jeg kunne have ønsket, at jeg havde haft endnu bedre tid til at fordybe mig. Tid til at interviewe

korledere og sangpædagoger med årelang erfaring med arbejdet med børnene og de unge. Tid til at

observere og undervise elever der befinder sig i stemmeskiftet – med supervision og efterfølgende

kritik. Tid til (og mulighed for) at interviewe nogle af de forskere, der beskæftiger sig med emnet.

Og tid til at vente på (og mulighed til at få fat i) noget af den litteratur, jeg for sent har fundet ud af

at der findes.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at man har et stort ansvar, når man underviser børn og unge i at

bruge deres stemmer. Eleverne skal mødes af krav, der er udviklende og realistiske. Urealistiske

krav kan skade selvværdet, og lægge grundstenen til mange fejlspændinger og fejlfunktioner i

elevernes sangerliv (nu og senere).

Sang- og korlitteraturen skal altid udvælges så den passer til de elever, der skal synge den,

undervisningen skal tilpasses den enkelte elev, og stemmerne må aldrig forceres. Korsangere (i alle

aldre) skal placeres på de stemmer der passer til deres omfang – og ikke bare der hvor korlederen

tilfældigvis synes, at der mangler et par hoveder. Man må være opmærksom på, at man ikke blot

bevidstløst videregiver de fejlspændinger, man selv måtte have, og man må aldrig glemme at lytte

godt efter at eleverne har så sund en stemmeproduktion som overhovedet muligt, da det er

grundlaget for en god og stabil stemmeklang hos soloeleven, såvel som hos koret.

Hvis børnene og de unge (så tidligt som muligt) får en god og grundlæggende stemmetræning i hele

stemmens omfang, vil stemmeskiftet forløbe lettere – specielt for drengene, der vil opleve færre

problemer med at synge under hele processen.

Personligt har jeg aldrig mærket mit eget stemmeskifte. Jeg har aldrig tænkt på (eller ærgret mig

over) at min stemme pludselig ikke længer kunne præstere noget, som den engang har kunnet. Jeg

er overbevist om, at det primært skyldes at de korledere, jeg har været i kontakt med som barn og i

puberteten, har været opmærksomme på, ikke at presse mig og mine korkammerater til at yde mere

end vi var parate til.

Min egen koropdragelse har været ret uprætentiøs, men jeg føler mig sikker på, at det må være

muligt at give sine elever følelsen af succes og værdi (ved at kunne leve op til musikkens og

lærerens krav) selv i et kor med højere ambitioner.

Det har dybest set været en fornøjelse for mig at beskæftige mig med emnet, og jeg håber at andre

også vil få glæde af at læse produktet af mine anstrengelser.

Kirsten Stokholm Jørgensen – April 2002

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!