Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Kapitel 7
20
April 2002
Pubertetsstemmer
Overvejelser mht. den praktiske undervisning
Når man arbejder med børn og unge (– i særdeleshed drenge) i stemmeskiftet, må man koncentrere
sig om stemmens situationen her og nu. Man skal frem for alt undgå overbelastning af den unge
stemme med hensyn til omfang og stemmestyrke, og man må stille sig tilfreds med reducerede
musikalske (klanglige) mål og idealer.
Som underviser skal man være meget fleksibel, da elevens stemmemateriale kan ændre sig fra gang
til gang, og fordi pubertetsbørns humør og energi er meget omskifteligt. Nogle gange er de meget
åbne og kaster sig ud i øvelserne uden større betænkeligheder, og andre gange er de mere generte og
forsagte. Man må forsøge at opbygge et tillidsforhold og at gribe eleven, hvor han/hun befinder sig
den givne dag.
Børn og unge i puberteten er som regel meget usikre på sig selv, og de stiller ofte meget høje krav
til sig selv (fx til deres sangstemme, udseende, plads i klassens hierarki osv). Det er vigtigt for dem
at føle sig som noget særligt – men de ønsker som regel ikke at ”stikker ud” i forhold til deres
kammerater. Det er derfor vigtigt, at man støtter de unge, så de med tiden kan blive selvsikre nok til
at være de personer de er! Kor- og sangsituationer skal foregå i en tryg atmosfære uden drillerier og
mobning, og det at synge skal gøres ufarligt og ”almindeligt”.
Blandt forfatterne til den litteratur, jeg har benyttet mig af, er der generelt enighed om, at det er godt
for de skiftende stemmer (og alle andre stemmer – i øvrigt!) med en blid ansatsform og en
afbalanceret kompressionsgrad, og at det er ønskeligt med randregisterfonation som udgangspunkt
for enhver toneproduktion.
Man kan, med visse forbehold, undervise de unge i stemmeskiftet som man underviser andre (og
ældre) elever. Der skal dog lægges ekstra stor vægt på holdning, åndedræt, ansats, kompression og
blandingen af registrene. Det sidste gøres primært med glissandi eller kortere vokaliser (med båret
stemme) oppefra og ned – først når eleven behersker dette, kan man begynde at lave øvelser med
opadgående skridt eller spring.
For både drenge og piger gælder det, at de skal godt rundt i hele stemmens omfang (eller det
omfang der pt. er til rådighed) uden at komme ud i ekstremerne. Stemmen må ikke forceres, og man
skal ikke gøre forsøg på at udvide omfanget, så længe stemmeapparatets bruske og muskler vokser.
Man skal holde ørene åbne over for de elever (piger og drenge), for hvem fuldregisterfonation
falder mest naturligt. Ved opadgående passager i musikken (og ditto øvelser) vil de forsøge at
forblive så længe som muligt i fuldregisteret, og derved presse funktionen op over den naturlige
grænse for, hvor det føles behageligt og frit at synge. Det resulterer i anstrengte stemmelæber og en
”råbende” og skærende klang. Eleverne skal i stedet lære at ”slanke af” i stemmen op mod
fuldregisterets øvre grænse, så de kan komme diskret og sundt ind i randregisterfunktionen.
Denne ”slankning” eller tilbageholdenhed i stemmeproduktionen er nødvendig ved alle
overgangstoner, hvis man vil undgå at stemmen ”knækker” – det gælder hvad enten melodilinien er
opad- eller nedadgående.
Ved piger og drenge med tendens til randregisterfonation, skal man primært være opmærksom på
om de er tilstrækkelige aktive i kroppen. De skal selvfølgelig også have en slank stemmeproduktion
omkring overgangstonerne, men det er i reglen ikke det største problemet – men derimod at få
tilstrækkelig ”krop” i tonen.