Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 5 17 April 2002 <strong>Pubertetsstemmer</strong> Stemmeskiftets faser – piger Pigernes stemmeskifte indtræder tidligere end hos drengene, men forløbet er ikke så dramatisk. Det er meget svært at høre hvornår skiftet sætter ind – og at høre at det er det, der er i gang. Under stemmeskiftets hovedfase, er det vigtigt at skåne såvel pigernes som drengenes stemmer, da de i denne periode nemmere overbelastes. For drengenes vedkommende giver det sig selv, at man ikke længere kan stille samme krav til stemmen kvalitet og klang, som før skiftet satte ind. Men hos pigerne derimod, opdager man sjældent at stemmeskiftet er i gang, før de pludselig ikke længere kan leve op til de krav, man plejer at stille. Man risikerer at frustrere både pigerne og sig selv ved at fortsætte med at stille de samme høje krav til omfang, fleksibilitet og intonation, som man gjorde inden skiftet satte ind, og for at undgå at komme til at lægge for stort pres på de unge stemmer (når man fungerer som sangpædagog eller korleder for piger i puberteten), er det vigtigt at man er meget opmærksom på de tegn, der indikerer at stemmeskiftet er i gang: • Stemmen har en øget tendens til ”rustenhed”, og den trættes lettere end tidligere. • Intonationen kan pludselig blive usikker, og der udvikles mærkbare registerovergange. • Omfanget og stemmens evne og fleksibilitet kan svinge meget fra lektion til lektion. • Hos nogle piger mindskes omfanget voldsomt, og nogle oplever at stemmen ”knækker”. • Pigerne begynder at tale dybere, og de kan begynde at klage over at det føles ubekvemt, eller besværligt at synge. • De kan have en tung, luftfyldt og lidt hårdhændet toneproduktion og/eller en farveløs, luftig og tynd tonekvalitet. • Der er en øget tendens til hæshed uden at der er infektion af luftvejene. Lynne Gackle 12 , der er en af de førende forskere indenfor pigernes stemmeskifte, har i sin forskning fundet ud af, at ligesom drengenes stemmer, skal også pigernes igennem forskellige stadier, før stemmeskiftet er komplet. Ligesom hos drengene er det meget individuelt hvornår puberteten og stemmeskiftet sætter ind, og de alderstrin Gackle angiver, må derfor opfattes som vejledende. De angiver hvordan den generelle tendens er i sydstaterne i USA 13 : Alder: Omfang: Sangleje: Stadie I Stadie IIA Stadie IIB Stadie III Præpuberteten Tidlig pubertet Pubertet Ung ”voksen” (før første menstruation) kvinde Fra 8 til 10-11 år Fra 11 til 12-13 år Fra 13 til 14-15 år Fra 14 til 15 eller 16 år lille Bb – f2 (a2) lille a – g2 (a2) lille a – f2 (a2) lille a (lille g) – a2 (h2) d1-d2 d1 – d2 lille h – c2 lille a – g2 Tabel 2: Stemmeomfang og sangleje for piger i de forskellige stadier af stemmeskiftet. Tabellen er konstrueret udfra illustrationen side 140 (Don L. Collins: ”Teaching Choral Music”) 12 Lynne Gackle (assisterende professor ved University of South Florida i Tampa) har op igennem 1990’erne skrevet adskillige artikler bl.a. i ”The Choral Journal” hvor hun opsummerer de resultater hun er nået frem til med hensyn til pigernes stemmeskifte. Hun baserer sine artikler på 10 års arbejde med, og observation af de unge pigers stemmer. 13 Pigerne i de amerikanske sydstater kommer sikkert generelt hurtigere i puberteten end pigerne her på vore nordlige breddegrader ligesom det er tilfældet hos drengene – jf. overvejelserne i kapitel 3
18 April 2002 <strong>Pubertetsstemmer</strong> Stadie I: Præpuberteten (fra 8 til 10-11 år) Omfang: lille Bb – f2 (a2) Sangleje: d1-d2 Stemmen har stadig sine barnlige træk. Sangstemmen er lys og let, med en fløjtelignende kvalitet, og uden hørbare registerovergange. Stemmen er fleksibel og minder meget om drengenes i samme aldersgruppe, men den har ofte en lettere kvalitet. Stadie IIA: Tidlig pubertet - før den første menstruation (fra 11 til 12-13 år) Omfang: lille a – g2 (a2) Sangleje: d1 – d2 Pigen bliver højere, begynder at udvikle bryster, og stemmeskiftet starter. Væksten i struben bevirker, at der ikke kan dannes et tilstrækkeligt stemmelukke, og pigen får ”luft på stemmen” (– meget typisk for teenagepigernes stemmer). Der opstår registerovergange mellem g1 og h1. Nogle piger oplever besvær eller ubehag med at synge, og de har svært ved at få stemmen til at ”lyde af noget” – specielt i midten og toppen af stemmens omfang. Nogle piger har svært ved at synge i fuldregisteret på dette tidspunkt, og hvis de ikke kan det, mærkes der et tydeligt tab af stemmekraft i det dybe leje omkring c1. I randregisteret er stemmen luftfyldt, mens fuldregisteret har en mere fyldig klang, og når pigen bevæger sig fra det dybe til det høje leje, høres der et tydeligt omslag til en luftfyldt, barnlig, fløjtelignende kvalitet. Stadie IIB: Pubertet - månederne efter den første menstruation (fra 13 til 14-15 år) Omfang: lille a – f2 (a2) Sangleje: lille h – c2 Stemmeskiftets højdepunkt og en meget kritisk periode. Det område i stemmens omfang, hvor pigen føler sig veltilpas med at synge, kan bevæge sig op eller ned, og i nogle tilfælde indskrænkes det så voldsomt, at det kun er muligt for pigen at synge i et omfang på 5-6 toner! Der er stadig registerovergange ved g1-h1, men nu også ved d2-f#2. Nogle piger kan have lettere ved at producere de dybere toner, og kan vægre sig ved at synge toner, der ligger højere end a1. Man kan vælge i en kort periode, at lade pigen synge i det dybe leje – bare man ikke ”glemmer” hende dernede, og dermed ikke giver hende mulighed for at lære hele sin stemme at kende 14 . Tegn på at pigen befinder sig i dette stadie er: hæshed (uden nogen fysisk grund som slitage eller infektion), knæk i stemmen, besvær eller ubehag med at synge, og mangel på klarhed og definition i tonen. Stadie III: Ung ”voksen” kvinde -(fra 14 til 15 eller 16 år) Omfang: lille a (lille g) – a2 (h2) Sangleje: lille a – g2 Stemmens omfang øges igen, (nb. ikke alle piger oplever at omfanget mindskes i stemmeskiftets tidligere faser). Der er kommer et mere velafbalanceret forhold mellem rand- og fuldregister, og overgangen mod højden ved d2-f#2 er tydeligere, hvilket er typisk for den voksne kvindestemme. Stemmens klang bliver dybere og fyldigere, men har endnu ikke helt samme kvalitet som den voksne kvindes. Stemmen genvinder noget af sin tidligere smidighed, der kan forekomme vibrato, og stemmens fyldighed/styrke, resonans og adræthed øges. 14 Det er ikke tilrådeligt at lade den unge stemme (der endnu ikke er ”faldet til”) udelukkende benytte sig af fuldregisterfunktion i længere perioder. Det er skadeligt, da det styrker tendensen til at bruge fuldregisteret for meget, og det besværliggør arbejdet med at ”blande” registrene og udjævne registerovergangene.
Page 1 and 2: Pubertetsstemmer Et stemmeteoretisk
Page 3 and 4: Problemformulering: 2 April 2002 Pu
Page 5 and 6: Indledning 4 April 2002 Pubertetsst
Page 7 and 8: fig. 2: Grundtone-frekvensens udvik
Page 9 and 10: Kapitel 2 8 April 2002 Pubertetsste
Page 11 and 12: Kapitel 3 10 April 2002 Pubertetsst
Page 13 and 14: 12 April 2002 Pubertetsstemmer Dren
Page 17: 16 April 2002 Pubertetsstemmer Indd
Page 23 and 24: 22 April 2002 Pubertetsstemmer Anth
Page 25: Litteraturliste: 24 April 2002 Pube

Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?