Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor
Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor
Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Et stemmeteoretisk speciale om stemmeskiftet<br />
hos drenge og piger i puberteten.<br />
Diplomspeciale af<br />
Kirsten Stokholm Jørgensen<br />
Nordjysk Musikkonservatorium<br />
2002
Indholdsfortegnelse<br />
1<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Problemformulering:............................................................................................................................2<br />
Kært barn har mange navne. ............................................................................................................3<br />
Indledning ............................................................................................................................................4<br />
Kapitel 1...............................................................................................................................................5<br />
Strubens udvikling ...........................................................................................................................5<br />
Kapitel 2...............................................................................................................................................8<br />
Barnestemme og præmutation .........................................................................................................8<br />
Kapitel 3.............................................................................................................................................10<br />
Stemmeskiftets faser - drenge........................................................................................................10<br />
Hvornår begynder stemmeskiftet ? ................................................................................................11<br />
Kapitel 4.............................................................................................................................................14<br />
Metodiske overvejelser – drenge ...................................................................................................14<br />
Inddeling i stemmegrupper ............................................................................................................16<br />
Kapitel 5.............................................................................................................................................17<br />
Stemmeskiftets faser – piger..........................................................................................................17<br />
Kapitel 6.............................................................................................................................................19<br />
Metodiske overvejelser – piger......................................................................................................19<br />
Kapitel 7.............................................................................................................................................20<br />
Overvejelser mht. den praktiske undervisning...............................................................................20<br />
Overvejelser mht. repertoire ..........................................................................................................21<br />
Efterskrift ...........................................................................................................................................23<br />
Litteraturliste:.....................................................................................................................................24
Problemformulering:<br />
2<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Min interesse og nysgerrighed over for stemmens skift fra barne- til voksenstemme blev vakt på et<br />
af mine første studieår på Nordjysk Musikkonservatorium, da Ingelise Suppli tog emnet op i<br />
metodiktimerne.<br />
Vi læste i Kurt Hofbauers ”Praxis der chorischen Stimmbildung” og snakkede om, hvad han skrev<br />
der. Det overraskede mig end del at finde ud af, at også pigernes stemmeapparatet vokser så<br />
voldsomt, at det kan påvirke funktionen.<br />
For et års tid siden gik det op for mig, at jeg var nødt til at sætte mig ind problemstillingen og evt.<br />
løsningsmuligheder, hvis jeg skulle blive en god sanglærer for børn i puberteten.<br />
Jeg fik i forbindelse med mit arbejde som sanglærer ved Støvring musikskole en ung mandlig elev<br />
(8. klasse) hvis stemme var gået i overgang ca. ½ år, før han startede hos mig. Hans nye, dybe<br />
stemme var endnu ikke rigtig faldet på plads, og der var ikke noget tilbage af drengestemmen. Jeg<br />
søgte råd hos Ingelise (og fik det – og brugte det – og det virkede), men derudover fik jeg ikke læst<br />
yderligere om problemet.<br />
I starten af dette skoleår konfronteredes jeg igen med min uvidenhed, da moderen til en af mine<br />
korbørn i musikskolens meget lille kor kom og spurgte, om hendes dreng kunne forsætte med at<br />
synge i koret, når nu hans stemme snart gik i overgang. Jeg kunne ikke se nogen grund til at<br />
drengen skulle stoppe – så længe han stadig havde lyst til at synge i koret. Moderen og jeg blev<br />
enige om at han selvfølgelig skulle forsætte, og så måtte vi se hvad tiden ville bringe.<br />
Samtidig med den samtale lovede jeg mig selv, at nu måtte jeg se at får læst noget – eller i det<br />
mindste få repeteret hvad Kurt Hofbauer havde skrevet.<br />
Da jeg så skulle vælge emne til denne opgave, bestemte jeg mig for, at nu måtte det være på tide at<br />
lære noget om overgangsstemmer både hos drenge og piger. Så kunne jeg blive en mere kvalificeret<br />
og glad sanglærer – og børnene kunne få et mere kompetent modspil.<br />
Efter nogen tids grublen og funderen over hvad opgaven skulle indeholde, fik jeg formuleret<br />
følgende problemstilling – uden at have nogen som helst idé om hvor meget faglitteratur der<br />
fandtes:<br />
• Hvilke fysiske forandringer sker der i struben under puberteten ?<br />
• Hvordan forløber skiftet ”normalt” for hhv. drenge og piger ?<br />
• Hvordan hører man som lærer at skiftet er i gang ?<br />
• Hvilke fremgangsmåder er tilrådelige i forhold til de forskellige stadier i stemmeskiftet ?<br />
• Hvad skal man tilskynde, og hvad skal man undgå ?<br />
For at finde svar på spørgsmålene har jeg gravet mig igennem al den litteratur jeg har kunne finde<br />
om emnet, og jeg vil i denne opgave forsøge at samle den information og viden jeg har fået<br />
derigennem. Opgaven er primært skrevet for at dække mine egoistiske behov for få indsigt i<br />
stemmeskiftets problematik, men det er mit håb, at også andre der skal undervise børn og unge i at<br />
synge (det være sig sangpædagoger, korledere, musiklærere, organister o.a.) kan få glæde af at læse<br />
den.
Kært barn har mange navne.<br />
3<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
- definition af term.<br />
I daglig tale siger vi, at stemmen går i overgang, når vi taler om, at stemmen skifter fra barne- til<br />
voksenstemme. Det er en god betegnelse fordi den indikerer, at det der sker er en gradvis proces.<br />
Men udtryk som at en ”stemme er i overgang” eller ”overgangsstemme” er meget farvede af den<br />
karakteristiske ”knæk-og-bræk”-periode, som nogle drenge må igennem inden deres mandsstemme<br />
er ”faldet til”. Jeg vil undlade at benytte den term, fordi denne opgave skal handle om både drenge-<br />
og pigestemmer, og ”overgangsstemme” er for kønsligt ladet, til at jeg (som kvinde) kan<br />
identificere mig med at det er noget, der også er sket med min stemme.<br />
Den kliniske og ”korrekte” term er mutation. Det ord har dog også har betydningen: ”pludseligt<br />
opstående ændringer i planters el. dyrs arvelige egenskaber” (Gyldendals fremmedordbog), og hos<br />
mig (og mange andre i min generation) giver det endvidere associationer til genetiske eksperimenter<br />
og sygdom – hvorfor jeg har valgt at afstå fra at bruge denne ellers så korrekte term.<br />
Jeg har i stedet ladet mig influere af det amerikanske udtryk: ”changing voice”, det tyske<br />
”Stimmwechel” , og det norske ”stemmeskiftet” og fordansket dem til ”stemmeskifte”. Det<br />
indikerer også (om end knapt så godt som ”overgang”), at det drejer sig om en naturlig, gradvis<br />
proces – og ikke en sygdom.<br />
Jeg kunne også have valgt et ord som stemmebrud (en afledning af det engelske ”break” eller det<br />
svenske ”målbrott”), men i de ord ligger det implicit, at stemmen en dag pludselig knækker eller<br />
brækker som et ben, hvorefter det skal igennem en længere periode af heling og hvile! Det er langt<br />
fra en dækkende beskrivelse af det der sker, og for den måde man skal behandle de skiftende<br />
stemmer, hvorfor den term ikke er anvendelig.<br />
- definition af toners beliggenhed.<br />
Jeg har valgt at adoptere den betegnelse for tonernes højde som bruges i ”Tal Rigtigt – syng godt”<br />
af Lone Rørbech og Sten Høgel:<br />
• c3 er c’et to oktaver over ”nøglehuls-c” (eller det ”høje c” – for kvinder)<br />
• c2 er c’et en oktav over ”nøglehuls-c” (eller det ”høje c” – for mænd). Alle toner imellem c2<br />
og c3 hedder 2 til ”efternavn” (fx f2).<br />
• c1 er den samme tone som ”nøglehuls-c”, og alle toner der ligger mellem c1 og c2 hedder 1<br />
til ”efternavn” (fx a1).<br />
• lille c er c’et under ”nøglehuls-c”. Alle toner imellem lille c og c1 hedder lille til ”fornavn”.<br />
• store C er c’et to oktaver under ”nøglehuls-c”, og alle toner imellem store C og lille c hedder<br />
store til ”fornavn” (fx store Bb – der ligger en hel tone under lille c).<br />
Så skulle det vist være på plads !<br />
Jeg har følt mig nødsaget til at lave ovennævnte definition (hvor tingene bliver skåret ud i pap) fordi<br />
der, i den litteratur jeg har læst, har været så mange forskellige eksempler på, hvordan man kunne<br />
beskrive den samme tones beliggenhed. Jeg beklager!<br />
Jeg ønsker dig alt mulig held med læsningen,<br />
- og håber, at du vil finde emnet ligeså interessant, som jeg gør.<br />
Kirsten Stokholm Jørgensen – April 2002
Indledning<br />
4<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
I gamle dage (fra 2000 før Kristi fødsel og indtil sidst i 1700-tallet) forsøgte man at undgå at<br />
sangbegavede drenges stemmer skiftede ved at kastrere dem, inden de kom i puberteten.<br />
Senere, forsøgte man at bevare drengens lyse stemme, ved at træne randregisterfunktionen intensivt.<br />
Når stemmen så på et tidspunkt ”knækkede” ned i det dybe leje, beordredes stemmehvile i 3 år<br />
indtil den nye stemme var ”faldet til”. Man troede, at stemmen kunne blive ødelagt for altid, hvis<br />
drengen sang under puberteten.<br />
I 1930’erne spirede tankerne om at det var muligt for drengene, at fortsætte med at synge i den<br />
periode, hvor stemmen skiftede. G. Edward Stubbs (en på den tid kendt organist fra New York)<br />
beskrev i nogle artikler, hvordan den gennemsnitlige drengs stemme – hvis den blev behandlet og<br />
trænet ordentligt – langsomt ville synke ned i mandslejet uden en ”knæk-og-bræk”-periode. Han<br />
påpegede dog at problemet skulle underkastes videnskabelige studier. Han indikerede endvidere, at<br />
selv englænderne (der jo ellers havde – og har – en stærk tradition for drengekor) satte<br />
spørgsmålstegn ved, om stemmehvile var gavnligt, og han citerede en leder i Musical Mirror<br />
skrevet af en brite:<br />
”In recent years […] a strong trend has been developing to allow a limited amount of vocal activity<br />
during the period of puberty, not only in the case of boys, but also of girls, the argument being that<br />
what is so pronounced in the male is identically followed in the female, only in a less strident degree.<br />
[…] teachers of singing have mostly favored giving the singing voice a complete rest between the ages<br />
of fourteen and seventeen, and this notwithstanding the fact that history, physiology, and the science of<br />
phonology – not to speak of practical experience – were all ranged against them.[…] the histories of<br />
great singers of the past (Santley, Reeves, Lloyd, Patti, Melba) who not only sang throughout the period<br />
of adolescence but who actually owed much of their success to the fact that they never ceased singing<br />
from early childhood.[…]those who had the “nous” to keep on singing did not damage their voices one<br />
jot […] but on the contrary, built for themselves vocal possibilities that advanced the flights of ages.”<br />
(Don L. Collins s. 123)<br />
Nu om dage er der bred enighed om, at drengene roligt og uden større risiko for stemmens helse,<br />
kan synge gennem hele stemmeskiftet, hvis musikken vel at mærke tilpasses det omfang og den<br />
ydeevne deres stemmer for tiden har, og de undgår at forcere stemmerne.<br />
Siden 1950’erne har man forsket og observeret flittigt i og på drengenes stemmeskifte. Som det ses<br />
i citatet ovenfor, gik man ud fra at pigernes stemmeskifte forløb som drengenes, blot i mindre<br />
målestok, og at pigerne derfor skulle udvise samme forsigtighed som drengene – blot i mindre<br />
målestok!<br />
I 1980’erne er man så langt om længe begyndt at forske i pigernes stemmeskifte, og de resultater<br />
man er nået frem til, giver os andre en chance for at vurdere, om den undervisning vi tilbyder<br />
pigerne, passer til deres situation
Kapitel 1<br />
5<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Strubens udvikling<br />
Strubehovedet forandrer sig på mange måder i menneskets livsforløb. Dets størrelse, placering,<br />
form og struktur ændrer sig gradvist i forhold til kroppens aldring. Strubehovedet bevæger sig<br />
nedad igennem hele livet, men den største vandring sker dog indenfor barnets første 5 leveår.<br />
På figur 1 ses det hvordan strubens nedre grænse – afgrænset ved ringbruskens nederste kant – har<br />
et normalleje mellem 3. og 4. halshvirvel ved 0 års alderen. Ved 1 år er det placeret lige ud for den<br />
4. halshvirvel, ved 5-års alderen er lejet dalet til ud for den 6. halshvirvel.<br />
Herefter fortsætter struben sin vandring nedad, men nu i et noget langsommere tempo. Ved 20 år er<br />
normallejet mellem 6. og 7. halshvirvel, ved 40 år ud for 7. halshvirvel, og ved 80-års alderen er<br />
den placeret mellem 7. og 8. halshvirvel.<br />
fig. 1 Strubens vandring nedad i menneskets livsforløb, set i forhold til halshvirvlerne.<br />
Pilen angiver positionen for ringbruskens nederste kant. (kilde: Per Lindblad: ”Rösten” side 54)<br />
Hos spæde drenge- og pigebørn er strubehovedet nogenlunde lige stort, dog er skjoldbruskens<br />
vinkel noget spidsere hos drenge end hos piger 1 . Struben vokser (og stemmens grundtone-frekvens<br />
falder) i samme takt hos begge køn frem til puberteten, og indenfor en afgrænset aldersgruppe er<br />
der ikke nogen særlig forskel på grundtonefrekvensen hos drenge og piger.<br />
I puberteten falder drengenes stemmer i løbet af 1-2 år ca. 1 oktav og pigernes stemmer falder ca. 1<br />
terts). Når stemmen er har fået sin voksne kvalitet, ligger grundtonefrekvensen rimeligt stabilt indtil<br />
omkring 60-års alderen. Hos kvinder fortsætter vandringen herefter nedad, mens den langsomt<br />
stiger hos mændene (jf. figur 2 på næste side).<br />
Forkalkningen af strubens bruske starter i 25-års alderen, og både skjoldbrusken og ringbrusken er<br />
helt forkalkede ved 65-års alderen. Den stivere ”ramme” stemmebåndene således er spændt op i hos<br />
midaldrende kvinder og mænd, kan gøre stemmens ydeevne mere stabil, mens aldersforandringerne<br />
i slimhinder og muskler (som fx: udtørring, mindre elasticitet og øget tendens til ødem på<br />
stemmelæberne) påvirker stemmens ydeevne i negativ retning.<br />
1 Hos spædbørn er skjoldbruskens vinkel gennemsnitligt 110 grader for drenge og 120 grader for piger. I puberteten<br />
forbliver vinklen hos de unge kvinder stort set uændret, mens den hos de unge mænd bliver noget mindre - ned til<br />
gennemsnitligt 90 grader.
fig. 2: Grundtone-frekvensens udvikling i livsforløbet.<br />
(kilde: http://www.ncvs.org/vpt/tutorial/changes.html)<br />
6<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
- i puberteten<br />
Hvornår puberteten og dermed stemmeskiftet, sætter ind er højst individuelt, men det lader til at<br />
drenge og piger kommer tidligere i puberteten nu, end for bare en generation siden.<br />
Hos drengene sker der en hurtig og uproportional vækst af og i struben, der sættes i gang af den<br />
højere tilførsel af det mandlige kønshormon testosteron. Det er primært skjoldbrusken og dermed<br />
stemmelæberne der vokser.<br />
Skjoldbruskvinklen bliver spidsere, fordi strubehovedet specielt vokser i retningen fremad-bagud,<br />
og ”Adamsæblet” fremtræder tydeligt på den unge mands hals. Stemmelæberne får udover en øget<br />
længde, også større masse, styrke og stivhed. Tudbruskene bliver større, og slimhinden der dækker<br />
vokalismusklen (epitel og lamina propria ) bliver tykkere, idet der dannes tre distinkte lag i lamina<br />
propria.<br />
Ændringen i drengenes grundtonefrekvens sker som nævnt i løbet af 1-2 år. Men da det er højst<br />
individuelt, hvor gamle drengene er, når stemmeskiftet sætter ind (mellem 10 og 16 år) bliver<br />
kurven i fig. 3 mere afrundet og blød, end hvis den havde vist udviklingen hos en enkelt dreng.<br />
fig. 3 Udviklingen af grundtonefrekvensen (vertikal akse) set i forhold til længden på stemmelæbens membrandel<br />
(horisontal akse) fra 1-20 år. Pigernes udvikling er markeret med fyldte cirkler – drengenes med ufyldte.<br />
(kilde: http://www.ncvs.org/singers/puberty.pdf)
fig. 4a og 4b: De størrelsesmæssige forskelle på den mandlige og den kvindelige skjoldbrusk.<br />
(kilde: http://www.ncvs.org/vpt/tutorial/influence.html)<br />
7<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Også pigernes strubehoved vokser, men ikke så meget og primært i højden og bredden.<br />
Stemmebåndene bliver lidt tykkere, men de bibeholder smidigheden, og de tre lag i lamina propria<br />
færdigdannes, ligesom hos drengene. Slimhinderne påvirkes op af hormonbalancen i den kvindelige<br />
menstruationscyklus.<br />
Når skjoldbrusken er udvokset er den – som det ses på figur 4a – 40% større hos de unge mænd end<br />
hos kvinderne, men pga. den spidsere skjoldbruskvinkel (ca. 90 grader hos mænd mod 120 grader<br />
hos kvinder) er bliver stemmelæbernes membrandel hele 60% længere hos mændene – figur 4b. Og<br />
som det ses på figur 3 (på forrige side) bliver stemmens grundtonefrekvens dybere proportionalt<br />
med membrandelens længde.
Kapitel 2<br />
8<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Barnestemme og præmutation<br />
Barnestemmens omfang og klang er meget ens for begge køn indtil ca. 10 års alderen, hvor<br />
drengenes stemmer begynder en modningsproces, der strækker sig frem til det tidspunkt hvor<br />
stemmeskiftet sætter ind. Stemmen får i denne periode en fyldighed, fleksibilitet, styrke, et omfang<br />
og en klang, der er meget forskellig fra den barnlige drengestemme. Når en drengesopran har nået<br />
sin ypperste kvalitet (umiddelbart før stemmeskiftet!) minder hans klang om den man kender, fra<br />
den voksne kvindestemme.<br />
Barnestemmen har et omfang på ca. 2 oktaver 2 , men stemmen har kun en smuk og bærende klang i<br />
en del af omfanget. Paul Nitsche kalder det for det ”gode leje”, og han definerer det som liggende<br />
fra f1 til f2 for de 7-10 årige (begge køn), men i årene frem mod stemmeskiftet forskydes det<br />
gradvist nedad. Specielt hos drengene flytter grænsen for det gode leje sig langsomt nedad. De<br />
fleste 11-12 årige drenge har således deres ”gode leje” mellem c1 og f2, og 12-14 årige har deres<br />
mellem lille e og d2 med en tenoragtig klang (nb. såvel det ”gode lejes” grænser, som tidspunktet<br />
for hvornår det forskyder sig er individuelt. De nævnte grænser må ses som gennemsnitlige).<br />
På figur 4 ses hvordan drengenes ”gode leje” forskyder sig nedefter, mens stemmens totale omfang<br />
forbliver intakt. Enkelte drenge med sunde og meget øvede stemmer kan holde det oprindelige<br />
toneomfang (op til c3) helt frem til stemmeskiftet.<br />
fig. 4 Den ”brudløse” overgang fra drengestemmen til mandsstemmen.<br />
Den øverste (horisontale) linie angiver drengenes alder, den vertikale linie længst til venstre tonehøjder.<br />
Den lyse + mørke farve viser stemmens totale omfang, mens den mørke farve fremhæver det ”gode leje”.<br />
(kilde: Paul Nitsche : ”Die Pflege der Kinder- und Jugendstimme” – side 9)<br />
Det øverste toneområde reduceres dog ofte tidligt hos den almindelige dreng, fordi han er for<br />
tilbageholdende med at benytte det. Mange drenge går meget op i at virke maskuline i puberteten,<br />
og de vil ofte udvise en direkte modvilje imod at producere den barnlige eller feminine lyd i det<br />
øverste leje (randregisteret), hvis de ikke i forvejen kender til randregisterfunktionen, og er stolte af<br />
deres evne til at synge høje toner (fx trænede drengekorssangere).<br />
2 Ved en undersøgelse som Karl Hartlieb gennemførte i Karlsruhe (1957) med 1300 folkeskoleelever, fandt han frem til<br />
at barnestemmens omfang for gennemsnittets vedkommende er på ca. 2 oktaver (lille g – g2), ca. en tredjedel af<br />
eleverne havde et omfang på 2½ oktaver, og kun ca. en tiendedel af eleverne havde et omfang på 3 oktaver.<br />
Resultaterne af Hartliebs undersøgelser stemmer overens med Paul Nitsche’s erfaringer med 10-12-årige.
9<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Paul Nitsche mener at reduktionen i det øvre toneområde, og en for tidlig overbetoning af de dybe<br />
toner, kan have en skadelig virkning på stemmens udvikling efter stemmeskiftet. Don L. Collins 3<br />
mener derimod, at man roligt kan lade drengene synge i fuldregister. Det er jo den funktion, de skal<br />
bruge mest som voksne mænd, og han mener ikke det er skadeligt for stemmen, hvis drengene i en<br />
periode synger dybere end de egentlig kan – så længe de ikke forcerer stemmen!<br />
Paul Nitsche beretter dog også, at man kan være nødsaget til transponere sangene lidt ned ved<br />
unison klassesang, for at vedligeholde den lystbetonede sanginteresse hos de mindre øvede drenge i<br />
præmutationsfasen. Det er tilsyneladende bedre at drengene i en periode synger i et lidt for dybt leje<br />
(under kyndig vejledning), end at de helt holder op med at synge!<br />
Hos pigerne forskydes det ”gode leje” også nedad, men ikke så markant som hos drengene, og de<br />
nærer som regel ikke samme modvilje mod at synge i det høje leje, hvorfor det ikke er nødvendigt<br />
at transponere fællessangene ned. Hvis man – i kor eller klasser med både drenge og piger – vælger<br />
at sætte sangene lidt ned, må man sørge for, at pigerne får tilgodeset deres behov for at synge i<br />
randregisteret på en anden måde – fx under stemmeopvarmningen eller ved at lade pigerne have<br />
nogle ”solo”-satser, hvor de kan udfolde sig uden indblanding fra drengene. Pigernes stemmer tager<br />
ikke skade af at de til tider synger i fuldregisteret – bare de ikke udelukkende skal benytte sig af den<br />
stemmefunktion.<br />
3 Don L. Collins har skrevet og fået udgivet en hel del materiale om stemmeskiftet, han har komponeret og arrangeret<br />
musik for drenge og piger i puberteten. Han har oprettet og leder The Cambiata Vocal Music Institute of America, Inc.
Kapitel 3<br />
10<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Stemmeskiftets faser - drenge<br />
Stemmeskiftet er en gradvis modningsproces. Når det sætter ind forsvinder omfangets højeste toner<br />
efterhånden, mens der bliver flere til rådighed i dybden. Processen forsætter indtil stemmen har nået<br />
sit nye, dybe leje. I nogle perioder kan stemmen virke rimeligt stabil, fordi væksten i<br />
stemmeapparatet pt. er lille eller moderat. Er væksten derimod stor, bliver stemmen svær at styre,<br />
og dens klang og egenskaber kan ændres i løbet af ganske kort tid – næsten fra dag til dag!<br />
Ifølge Irvin Cooper er der to faser i stemmeskiftet 4 . Drengene i den første fase kaldte han for<br />
cambiata’er 5 , dem i anden fase kaldte han barytoner, og dem med færdigt skiftede stemmer kaldte<br />
han basser. Han indikerede med disse betegnelser, at drenge i stemmeskiftet (og deres særlige<br />
stemmeomfang) ikke ”passer ind” i almindelige SATB-korsatser.<br />
Igennem sit arbejde som musiklærer i folkeskolens ældste klasser i Montreal, fandt Cooper det<br />
nødvendigt, med musik skrevet specielt til disse drenge, og han arrangerede og komponerede en<br />
mængde korsatser for overhovedet at have egnet undervisningsmateriale til musiktimerne. Han var<br />
en af fortalerne for at lade drenge i stemmeskiftet synge under hele processen, blot skulle musikken<br />
være tilpasset eller udvalgt i forhold til deres omfang.<br />
En anden forsker (og korleder) John Cooksey 6 inddelte senere stemmeskiftet i fem stadier, og for<br />
bedre at kunne sammenligne deres resultater har jeg konstrueret følgende tabel:<br />
Før 1. fase af<br />
2. fase af Stemmeskiftet<br />
stemmeskiftet stemmeskiftet<br />
stemmeskiftet færdigt<br />
Cooper Drengesopran Cambiata Baryton Bas<br />
Omfang: lille Bb-f2 lille f –c2<br />
Store Bb – f1 Omfang og sangleje<br />
Sangleje: d1-d2<br />
lille a – a1<br />
lille d – d1 angives ikke<br />
Cooksey Drengesopran Mellemstemme I Mellemstemme II Ny Baryton Baryton ”faldet til”<br />
Omfang: 7<br />
lille a – e2 (f2) lille a (g) – c2 (d2) lille f – h1 (c2) Store Bb – d1 store A – e1<br />
Sangleje: d1 – c2 d1 – c2<br />
lille a – g1<br />
lille d – lille a ikke angivet<br />
Tabel 1: Stemmeomfang og sangleje for de forskellige faser og stadier i stemmeskiftet.<br />
Tabellen er konstrueret udfra illustrationerne side 130, 135 og 138 (Don L. Collins: ”Teaching Choral Music”)<br />
Sanglejet, eller ”det komfortable sangleje”, defineres som det område af stemmens omfang, hvor<br />
eleverne har det godt med at synge, og hvor de kan synge i lang tid uden at stemmen trættes.<br />
Kortere ekskursioner uden for området er tilladt (og godt), men hvis sangens tessitur generelt ligger<br />
udenfor det komfortable sangleje, resulterer det i anstrengt lyd og slitage på stemmerne.<br />
4 Irvin Coopers teori om den skiftende drengestemme er blevet meget accepteret og anerkendt. Han understøttede sine<br />
teorier med at skrive korsatser der er blevet brugt til folkeskolens mellemste og ældste klasser over hele USA i<br />
1950’erne og 60’erne. Cooper dedikerede de sidste 30 år af sit liv til at studere og håndtere drengenes stemmeskifte.<br />
5 Cooper tog termen cambiata nota – skiftende tone/node og overførte den til cambiata voce – skiftende stemme.<br />
6 John Cooksey forskede i stemmeskiftet og relaterede emner, mens han var ansat på California State University,<br />
Fullerton. Det resulterede i et stort antal artikler og udgivelser i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.<br />
Før sin tid ved universitetet dirigerede Cooksey flere kor med drenge og piger i puberteten.<br />
7 Der er ofte mere end én tone der angiver den øvre eller nedre grænse for stemmens omfang, fordi Cooksey fandt frem<br />
til afgrænsningerne i stemmeomfanget ved flere forskellige kategoriseringer. Afgrænsningerne for det komfortable<br />
sangleje er senere tilføjet af Anthony Barresi.
11<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Med hensyn til de forskellige omfang, der beskrives i tabellen, skal det igen fremhæves at<br />
stemmeskiftet er en individuel proces! Ikke alle drenge kan synge i hele det angivne omfang, bare<br />
fordi de befinder sig på et givet sted i processen. Cooper mener, at man i et kor kan regne med at ca.<br />
90% af drengene, indenfor en given stemmekategori, kan manøvrere i hele området.<br />
Hvornår begynder stemmeskiftet ?<br />
Hvornår stemmen begynder at skifte og hvor hurtigt det går afhænger af de arvelige faktorer,<br />
drengens almene sundhedstilstand, hans spisevaner, og muligvis også af klimaet 8 . Man kan ikke<br />
bruge alder eller klassetrin, som indikator, for hvornår drengens stemme begynder at skifte – eller<br />
for hvornår den bør bevæge sig fra én fase til en anden. Den generelle tendens (som Cooksey fandt<br />
frem til i Californien i 1977) er, at stemmeskiftets 1. fase sætter ind hos de fleste drenge 12-13 års<br />
alderen, den mest aktive fase (overgangen til 2. fase) nås mellem 13 og 14 år, og skiftet begynder så<br />
at løje af mellem 15 og 17/18 år. Den nye skiftede stemme (baryton) viser sig som regel mellem 14<br />
og 15 år, men den bruger endnu et til to år til at ”falde på plads”.<br />
Det kan være svært at høre, præcist hvornår stemmeskiftet sætter ind, da sangstemmens timbre kun<br />
ændres lidt. Skiftet starter dog tidligere i talefunktionen end i sangfunktionen, og talestemmen kan<br />
derfor bruges som indikator for, om skiftet er nært forestående.<br />
I en periode (hvor stemmeskiftet er begyndt i talefunktionen – men endnu ikke i sangfunktionen)<br />
kan man opleve, at drengene har ”to” stemmer – en dyb til at tale med og en lys til at synge med.<br />
Der er dog en række forskellige hørbare tegn, man kan være opmærksom på, fordi de indikerer, at<br />
stemmeskiftet nærmer sig – eller allerede er i gang:<br />
• Stemmen bliver nemmere ”træt”, og den kan lyde belagt og hæs. Pga. at den hurtige vækst i<br />
struben virker irriterende på stemmelæberne og kan gøre dem røde og svulne.<br />
• Stemmen bliver mindre fleksibel, og drengene har en øget tendens til at synge falsk.<br />
• Nogle drenge synger generelt ”for dybt”, eller ”knirker” på tonerne ved tale og sang.<br />
• Den øvre grænse for stemmens omfang falder, og stemmen kan forekomme mere luftfyldt<br />
og anstrengt mod højden. Omfangets nedre grænse synes at være mere stabil.<br />
• Stemmen mister pga. den hurtige vækst i stemmeapparatet en del af sin hurtighed – når det<br />
gælder intonation, rytmiske mønstre og dynamik.<br />
• Stemmen forandrer sig igennem hele puberteten, men dog mest dramatisk, når puberteten er<br />
på sit højeste. Perioden med de største forandringer varer gennemsnitligt 14 måneder, og det<br />
er ikke usædvanligt at stemmens kvalitet svinger fra dag til dag.<br />
1. fase – cambiata<br />
Omfang: lille f (a) – c2<br />
Sangleje: lille a – a1<br />
Når drengens stemme bevæger sig fra sopranstemmen og mod cambiatastemmen, begynder den at<br />
miste noget af sin fleksibilitet, og den har en tendens til at lyde ”luftig” og noget anstrengt mod<br />
højden. De dybe toner bliver tungere og får en kontra-alt kvalitet, og klangen bliver i det hele taget<br />
mørkere. De høje toner begynder efterhånden, at minde mere om den voksne mands falset end om<br />
drengesopranens fleksible randregister.<br />
8 Collins beskriver hvordan stemmeskiftet sætter senere ind hos drenge i de nordlige stater i USA end hos drengene i de<br />
sydlige stater. Han er usikker på om det skyldes klima eller race – for : ”Scandinavian and Germanic people settled in<br />
the North, whereas the South and Southwest contain a large number of Blacks, Latins, an Native Americans.”(Don L.<br />
Collins side 201)
12<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Drengene begynder at klage over ubehag ved at synge i det høje leje, og de synes efterhånden at<br />
finde sig bedre tilpas ved at synge i fuldregisteret. Cooper beskriver cambiataernes klang som; rig,<br />
fyldig, meget maskulin og ”wooly” (bejlende eller indyndende). Stemmen har en smuk klang, men<br />
hvis der synges ukontrolleret med vokalt overmod og ved for kraftig lydstyrke, har stemmen en<br />
tendens til at blive skinger.<br />
Fra 1. til 2. fase<br />
Det er meget forskelligt hvor længe drengene befinder sig i første fase af stemmeskiftet, for nogle<br />
drejer det sig kun om 2-3 måneder – for andre kan det vare et år eller længere.<br />
Vejene fra 1. fase (cambiata) til 2. fase (baryton) er mange og meget forskellige:<br />
1. Nogle drenges stemmer bevæger sig gradvist nedad. Der bliver flere og flere dybe toner i<br />
fuldregisteret, og randregisteret bliver langsomt mere falset-lignende. Disse drenge oplever<br />
få, eller ingen problemer med at stemmen ”knækker”.<br />
2. Nogle drenge kommer ind i den anden fase meget hurtigt. Pga. den hurtige vækst har de<br />
store problemer med at kontrollere stemmen – specielt hvis se skal synge over c1.<br />
Selv under tale kan stemmen pludseligt og uden varsel slå over i falsetten.<br />
3. Andre mister i en periode evnen til at producere anden lyd over lille a, end falset. De har<br />
ofte meget styrke i den dybe del af stemmens omfang, og det er ikke usædvanligt, at de kan<br />
synge helt ned til store C. Når de synger i falset, oplever de ofte en hvis frihed, men der er et<br />
stort hul imellem falsetten og den fuldtonende stemme, og de er ikke i stand til at producere<br />
toner umiddelbart over eller under c1.<br />
Efterhånden som deres stemmer ”falder til” vil de dybeste toner forsvinde 9 .<br />
4. Endnu andre drenge oplever i en periode, at omfanget bliver stærkt begrænset (lille f-c1),<br />
men efterhånden som dagene og ugerne går får de flere og flere toner til rådighed i dybden,<br />
indtil de har det fulde baryton-omfang.<br />
2. fase – baryton<br />
Omfang: store Bb (lille d) – f1 (d1)<br />
Sangleje: lille d – d1 (lille a)<br />
Denne fase er den sværeste at have med at gøre i undervisningssammenhæng, dels fordi måderne<br />
drengene kommer ind i fasen på, er så forskellige, og dels fordi stemmens udvikling i denne fase er<br />
så voldsom, at den kan ændre karakter og kvalitet næsten fra dag til dag.<br />
Drengene i denne fase har sværere ved at kontrollere deres stemmer, og omfanget mindskes<br />
betydeligt. Der vil være flere tilfælde af usikker intonation, og stemmens fleksibilitet forringes<br />
yderligere, både når det gælder rytmisk og melodisk hurtighed.<br />
Cooksey mener at stemmen gennemgår tre stadier i 2. fase :<br />
1. Mellemstemme IIA (lille d – a1): Stemmens registre defineres tydeligere.<br />
2. Ny baryton: store Bb – g1: Lyden virker let, tynd og endnu ikke rigtig på plads. Den ellers<br />
så variable øvre grænse for stemmens omfang stabiliseres pludseligt omkring e1.<br />
3. Baryton ”faldet til”: store A – f1: Tidlig voksen fase. Stemmen er mere kraftfuld, har mere<br />
resonans, og den minder i klang om den voksne baryton, bas eller tenor.<br />
9 Drenge med denne type stemmeskift har ofte en ret begrænset sangerfaring eller de har sunget længe i drengekor med<br />
en korleder, der har forsøgt at holde dem på sopranstemmen, selv efter at stemmerne er begyndt at bevæge sig ind i<br />
første, og måske endda ind i anden fase af stemmeskiftet.
13<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Når drengene har befundet sig i 2. fase i flere måneder (Cooksey siger 1-2 år) begynder deres<br />
stemmer at ”falde til”. De får større kontrol over stemmen – også i yderområderne af omfanget. Det<br />
er dog vigtigt at huske, at stemmen fortsætter sin modningsproces i flere år, efter at stemmeskiftet er<br />
afsluttet – ofte når en stemme først sit fulde potentiale sidst i 20’erne, eller først i 30’erne!<br />
Nogle eksperter hævder (ifølge Cooksey), at stemmer der modnes tidligt/hurtigt bliver basser, og<br />
stemmer som modnes senere og/eller langsommere bliver barytoner eller tenorer. Andre forskere<br />
siger, at sande basser eller tenorer hører til sjældenhederne, og at de fleste drenge udvikler sig til<br />
barytoner.<br />
Noget andet, der kan indikere hvilken stemmetype der er ved at udvikles, er stedet hvor stemmen<br />
skifter ”gear” op mod højden. Hvis det er omkring c1-d1, er der sandsynligvis tale om en bas eller<br />
baryton, og hvis det er omkring e1-f1, er der chance for at drengen bliver tenor.<br />
Intet er dog rigtig sikkert før stemmeskiftet er vel overstået, og stemmen er faldet på plads.<br />
Man kan ikke træne en drengestemme til at blive tenor eller bas (det afgøres af stemmelæbernes<br />
længde og andre fysiske forhold), men god sangundervisning og god teknik, giver drengen de<br />
bedste forhold til at udnytte stemmens fulde potentiale – både under puberteten og senere.
Kapitel 4<br />
14<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Metodiske overvejelser – drenge<br />
Stemmeskiftet er (som nævnt) individuelt, og selv om drengenes stemmer kan kategoriseres som<br />
hjemmehørende i denne eller hin fase af stemmeskiftet, må man huske, at hver enkelt stemme skal<br />
behandles som noget unikt igennem hele stemmeskiftet!<br />
I sin bog ”Training the Boy’s Changing Voice” (1956) refererer Duncan McKenzie 10 til begrebet<br />
”comfortable range policy”. Det betyder at drengen (ligegyldigt hvor i stemmeskiftet han måtte<br />
befinde sig) skal synge i det område af stemmen, der føles komfortabelt og behageligt for ham.<br />
I stedet for at forsøge at ”holde” drengens stemme oppe på en af de lyse stemmegrupper så længe<br />
som muligt, skal han (inden det bliver for svært at håndtere den korstemme han pt. synger), flyttes<br />
til en dybere stemmegruppe. Man skal undgå at drenge i stemmeskiftet synger i omfangets<br />
yderområder, da de nemmere risikerer at udvikle fejlspændinger og slide stemmen, end elever med<br />
et fuldt udvokset stemmeapparat. McKenzie mener, at man giver de dybe toner de bedste mulighed<br />
for at udvikles, hvis man lader stemmen flytte gradvist nedad. Han pointerer, at man aldrig må<br />
forcere stemmen – heller ikke i dybden!<br />
Stemmen skal have lov at udvikle sin kvalitet og fleksibilitet gradvist. Toneomfanget vil langsomt<br />
udvides, og registerovergangene vil blive mindre påfaldende med god sangtræning i et behageligt<br />
leje. Hvis drengene har en god sangteknik og har fået kyndig undervisning vil stemmeskiftet<br />
sandsynligvis forløbe glattere for dem, og de har større chancer for at kunne synge forholdsvist<br />
problemfrit under hele processen. Men da stemmeskiftet er bestemt af væksten i strubens bruske og<br />
muskler, kan selv den bedste sangundervisning ikke få selve skiftet til at forløbe hurtigere!<br />
1.fase – cambiata<br />
Omfang: lille f (a) – c2<br />
Sangleje: lille a – a1<br />
Det kan være fristende at sætte drengene i denne fase til at synge altstemmen i SATB-korsatser, da<br />
omfanget på drengenes sangleje nogenlunde til alt-korstemmens omfang, hvilket dog ofte er ret<br />
problematisk af flere årsager.<br />
Mange drenge i puberteten (som nævnt) er meget fokuserede på deres egen maskulinitet, og vil<br />
derfor nære en vis modvillighed overfor at skulle synge en ”pigestemme”. Hvis drengene er<br />
utrænede i at bruge randregisteret, kan det være svært for dem, når altstemmen bevæger sig over a1<br />
– eller i unison med sopranstemmen. Drengenes stemmer bliver desuden nødt til hele tiden at<br />
bevæge sig frem og tilbage i overgangen mellem rand- og fuldregister, og det er meget få drenge i<br />
denne periode, der kan manøvrere frit frem og tilbage mellem registrene.<br />
Efterhånden som cambiatastemmen modnes, bliver klangforskellen mellem rand- og fuldregister<br />
mere udtalt. Drengene er meget bevidste om denne forskel, og det er ubehageligt/nedværdigende for<br />
dem at skulle synge i netop det område, hvor stemmen er mindst effektiv og klangskøn.<br />
Det volder også problemer at lade cambiataerne synge tenorstemmen, fordi den ofte ligger for lavt i<br />
forhold til deres omfang. Selvom en tenorstemme eventuelt skulle holde sig indenfor det anbefalede<br />
område, vil de fleste toner ligge omkring c1 eller lavere. At lade cambiataerne synge i dette område<br />
vil svare til, at lade en voksen tenor synge i længere tid omkring lille c (eller en voksen sopran<br />
omkring c1). Tonerne vil føles dybe og ubekvemme, og drengene er ude af stand til at bruge den<br />
bedste del af deres sangstemmer. Hvis man vælger at lade drengene synge tenorstemmen, må den<br />
udvælges med stor omhyggelighed, og/eller redigeres i forhold til deres stemmer.<br />
10 Duncan McKenzie underviste i musik i folkeskoler i Montreal og var ”director of music” ved folkeskoler i Toronto.<br />
Senere blev han leder for musikområdet ved Oxford University Press i New York i fem år og direktør i Carl Fischer Inc.<br />
I New York i 12 år, og han var formand for musikområdet ved Douglass College fra 1943 til 1952.
15<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Cooper løste problemet ved selv at skrive korarrangementer, der passede til drengenes særlige<br />
situation 11 . Han brugte en polyfon skrivemåde (kaldt ”melody-part style”), der indebærer at alle<br />
korstemmerne synger melodiske linier – frem for lodrette harmonier under melodien. Det har den<br />
store fordel, at det er nemmere for alle koristerne at lære, samt at huske deres korstemme.<br />
Den indlysende fordel ved selv at arrangere musikken (eller bruge noget af den musik der er skrevet<br />
specifikt til cambiataerne) er, at drengene får mulighed for bruge deres stemmer, hvor de klinger<br />
bedst og er mest effektive. I tilgift giver det drengene en tilfredsstillelse, en dejlig følelse af at høre<br />
til, og af at være nødvendige for korets sanglige udfoldelser, hvilket er styrkende for deres ellers ret<br />
flossede selvværd.<br />
2. fase – baryton<br />
Omfang: store Bb (lille d) – f1 (d1)<br />
Sangleje: lille d – d1 (lille a)<br />
For de drenge, hvor stemmens omfang langsomt udvider sig nedad, er der ikke de store problemer<br />
med at synge – heller ikke i denne fase af stemmeskiftet. Men på grund af de mange drenge der, af<br />
forskellige årsager, har svært ved at kontrollere stemmen (særligt over c1), er man nødt til at tage<br />
visse hensyn i denne periode.<br />
Hvis en korstemme bevæger sig udenfor omfanget lille f til c1, bør den indeholde alternativ-toner til<br />
de drenge, der i en periode oplever, at stemmens omfang på den ene eller anden måde begrænses.<br />
De drenge (hvis dybde endnu ikke er fuldt udviklet – men som ikke har tilgang til toner over c1)<br />
kan man som korleder komme til at kategorisere som cambiataer, hvis man fokuserer på den<br />
manglende dybde i stemmens omfang frem for begrænsningerne mod højden. Cambiatastemmen vil<br />
generelt ligge alt for højt for disse drenge, og når de prøver at synge de øverste toner, giver det<br />
spændinger, og lyden bliver ubehagelig, skinger og anspændt.<br />
Drengene hører til i barytongruppen, selv om de endnu ikke har det fulde omfang i dybden. Det er<br />
bedre, at drengene i en periode ikke rigtig kan komme ned på de dybe toner, end at de synger en<br />
korstemme, hvor de konsekvent holdes i et ukomfortabelt leje, og hvor stemmen hele tiden skal<br />
skifte frem og tilbage mellem fuld- og randregisterfunktion.<br />
Man må stole på at de dybe toner kommer med tiden!<br />
Det er vigtigt at man farer med lempe, i denne fase af stemmeskiftet, og at man lægger sig på sinde<br />
at grundstenene til mange af de dårlige vaner, der senere vil forfølge drengen i hans fremtidige<br />
sangerliv lægges i 2. fase af stemmeskiftet. Det er sikkert ikke uden grund, at de fleste halsspecialister<br />
og talepædagoger anbefaler, at man ikke starter med solo-undervisning på højere plan<br />
før den unge mand er 17 eller 18 år. Stemmen må ikke overbelastes, før den er faldet på plads, så<br />
man skal være meget opmærksom på den enkelte drengs stemmeproduktion, og være varsom med<br />
at bede om kraftig lyd i højt leje.<br />
11 Hvis man er interesseret i at finde musik der passer til cambiataerne (eller i det hele taget til kor med børn og unge i<br />
puberteten) kan man besøge hjemmesiden: http://www.cambiatapress.com
16<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Inddeling i stemmegrupper<br />
Hvis man skal inddele større grupper (fx en folkeskoleklasse) af børn i stemmer, kan man med<br />
fordel bruge Coopers metode: Drengene placeres forrest i rummet, og hele klassen synger så<br />
omkvædet til ”Jingle Bells” unisont (eller oktav-unisont) sammen.<br />
• Først skal man finde de drenge, hvis stemmer befinder sig i den anden fase af stemmeskiftet,<br />
eller hvis stemmer allerede er færdige med at skifte: Man lader klassen synge omkvædet om<br />
og om igen i enten D-dur eller Db-dur, imens man går rundt imellem de syngende børn og<br />
lytter. Når man passerer en dreng der synger sikkert i den dybe oktav, prikker man ham på<br />
skulderen og indikerer dermed, at han hører til på den dybe stemme.<br />
• Derefter skal man finde de drenge, hvis stemmer endnu ikke er begyndt at skifte: Omkvædet<br />
synges nu i Ab-dur af de børn, der endnu ikke er blevet prikket på skulderen. Man bevæger<br />
sig rundt mellem børnene og prikker denne gang de drenge, der synger i den høje oktav<br />
sammen med pigerne.<br />
• De drenge, som endnu ikke er blevet ”prikket” er enten cambiataer eller usikre sangere. De<br />
usikre sangere kan man forsøge at kategorisere ved en lignende session efter 4-5 øvegange.<br />
Det kan være nødvendigt at man i en periode tilbyder den usikre sanger korte enetimer, så<br />
han kan få mere fornemmelse for stemmen som instrument. Indtil den usikre sanger er<br />
blevet klassificeret skal han synge sammen med cambiataerne.<br />
Basserne og barytonerne placeres som én dyb stemmegruppe i fx højre side af koropstillingen,<br />
cambiataerne placeres til venstre for de dybe sangere, og drengesopranerne placeres mellem<br />
cambiataerne og gruppen af piger, fordi de skal synge sammen med pigerne – men kan have glæde<br />
af at sidde sammen med drengene.<br />
Cooper klassificerede ikke pigerne, da de hverken er sopraner eller alter endnu. Han delte dem i<br />
stedet op i to grupper (blå og grøn) der så kunne skiftes til at synge hhv. sopran 1 og 2.<br />
Hvis en drengs stemme modnes hen imod en bas-kvalitet (i et kor uden basgruppe), skal han<br />
fortsætte med at synge sammen med barytonerne. Ved kadencerne kan man så bede ham synge den<br />
dybe oktav, hvilket vil give ham en stolthed over hans stemmes særlige evne. Hvis en stemme<br />
derimod tidligt modnes mod en tenor-kvalitet, kan læreren bruge hans stemme i en lederskabsrolle<br />
ved de højere toner i baryton-stemmen.<br />
I kor, hvor koristerne først og fremmest er folkeskoleelever, kan det ikke anbefales at inddele<br />
drengegruppen i hhv. basser og tenorer, da der vil være for få stemmer, der er færdige med<br />
stemmeskiftet, og balancen i koret vil blive dårlig. Hvis der er flere piger end drenge (en situation<br />
der ikke er meget usædvanlig), vil det forskubbe balancen yderligere.<br />
Det er bedre at bruge arrangementer, hvor cambiata og baryton indgår fx SSCB (sopran 1, sopran 2,<br />
cambiata, baryton) frem for almindelig SATB. Man kan med fordel lade de piger, der hælder mest<br />
mod at blive alter, synge med på cambiatastemmen – blot man sørger for, at de får udnyttet hele<br />
stemmens omfang under stemmeopvarmningen og evt. i andre korsatser.<br />
Det er vigtigt, at man fortsætter med at referere til stemmen som cambiata – også selv om der evt.<br />
skulle være flest piger i stemmegruppen. Pigerne er ikke så følsomme overfor at blive kaldt<br />
cambiataer (når de assisterer på stemmen), som drengene er overfor at blive kaldt alter. Med denne<br />
opdeling kan man samtidigt løse meget af det balanceproblem, der som regel er i kor af denne type.
Kapitel 5<br />
17<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Stemmeskiftets faser – piger<br />
Pigernes stemmeskifte indtræder tidligere end hos drengene, men forløbet er ikke så dramatisk. Det<br />
er meget svært at høre hvornår skiftet sætter ind – og at høre at det er det, der er i gang.<br />
Under stemmeskiftets hovedfase, er det vigtigt at skåne såvel pigernes som drengenes stemmer, da<br />
de i denne periode nemmere overbelastes. For drengenes vedkommende giver det sig selv, at man<br />
ikke længere kan stille samme krav til stemmen kvalitet og klang, som før skiftet satte ind. Men hos<br />
pigerne derimod, opdager man sjældent at stemmeskiftet er i gang, før de pludselig ikke længere<br />
kan leve op til de krav, man plejer at stille. Man risikerer at frustrere både pigerne og sig selv ved at<br />
fortsætte med at stille de samme høje krav til omfang, fleksibilitet og intonation, som man gjorde<br />
inden skiftet satte ind, og for at undgå at komme til at lægge for stort pres på de unge stemmer (når<br />
man fungerer som sangpædagog eller korleder for piger i puberteten), er det vigtigt at man er meget<br />
opmærksom på de tegn, der indikerer at stemmeskiftet er i gang:<br />
• Stemmen har en øget tendens til ”rustenhed”, og den trættes lettere end tidligere.<br />
• Intonationen kan pludselig blive usikker, og der udvikles mærkbare registerovergange.<br />
• Omfanget og stemmens evne og fleksibilitet kan svinge meget fra lektion til lektion.<br />
• Hos nogle piger mindskes omfanget voldsomt, og nogle oplever at stemmen ”knækker”.<br />
• Pigerne begynder at tale dybere, og de kan begynde at klage over at det føles ubekvemt,<br />
eller besværligt at synge.<br />
• De kan have en tung, luftfyldt og lidt hårdhændet toneproduktion og/eller en farveløs, luftig<br />
og tynd tonekvalitet.<br />
• Der er en øget tendens til hæshed uden at der er infektion af luftvejene.<br />
Lynne Gackle 12 , der er en af de førende forskere indenfor pigernes stemmeskifte, har i sin<br />
forskning fundet ud af, at ligesom drengenes stemmer, skal også pigernes igennem forskellige<br />
stadier, før stemmeskiftet er komplet. Ligesom hos drengene er det meget individuelt hvornår<br />
puberteten og stemmeskiftet sætter ind, og de alderstrin Gackle angiver, må derfor opfattes som<br />
vejledende. De angiver hvordan den generelle tendens er i sydstaterne i USA 13 :<br />
Alder:<br />
Omfang:<br />
Sangleje:<br />
Stadie I Stadie IIA Stadie IIB Stadie III<br />
Præpuberteten Tidlig pubertet<br />
Pubertet<br />
Ung ”voksen”<br />
(før første menstruation)<br />
kvinde<br />
Fra 8 til 10-11 år Fra 11 til 12-13 år<br />
Fra 13 til 14-15 år Fra 14 til 15 eller 16 år<br />
lille Bb – f2 (a2) lille a – g2 (a2)<br />
lille a – f2 (a2)<br />
lille a (lille g) – a2 (h2)<br />
d1-d2<br />
d1 – d2<br />
lille h – c2<br />
lille a – g2<br />
Tabel 2: Stemmeomfang og sangleje for piger i de forskellige stadier af stemmeskiftet.<br />
Tabellen er konstrueret udfra illustrationen side 140 (Don L. Collins: ”Teaching Choral Music”)<br />
12 Lynne Gackle (assisterende professor ved University of South Florida i Tampa) har op igennem 1990’erne skrevet<br />
adskillige artikler bl.a. i ”The Choral Journal” hvor hun opsummerer de resultater hun er nået frem til med hensyn til<br />
pigernes stemmeskifte. Hun baserer sine artikler på 10 års arbejde med, og observation af de unge pigers stemmer.<br />
13 Pigerne i de amerikanske sydstater kommer sikkert generelt hurtigere i puberteten end pigerne her på vore nordlige<br />
breddegrader ligesom det er tilfældet hos drengene – jf. overvejelserne i kapitel 3
18<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Stadie I: Præpuberteten (fra 8 til 10-11 år)<br />
Omfang: lille Bb – f2 (a2)<br />
Sangleje: d1-d2<br />
Stemmen har stadig sine barnlige træk. Sangstemmen er lys og let, med en fløjtelignende kvalitet,<br />
og uden hørbare registerovergange. Stemmen er fleksibel og minder meget om drengenes i samme<br />
aldersgruppe, men den har ofte en lettere kvalitet.<br />
Stadie IIA: Tidlig pubertet - før den første menstruation (fra 11 til 12-13 år)<br />
Omfang: lille a – g2 (a2)<br />
Sangleje: d1 – d2<br />
Pigen bliver højere, begynder at udvikle bryster, og stemmeskiftet starter.<br />
Væksten i struben bevirker, at der ikke kan dannes et tilstrækkeligt stemmelukke, og pigen får ”luft<br />
på stemmen” (– meget typisk for teenagepigernes stemmer). Der opstår registerovergange mellem<br />
g1 og h1. Nogle piger oplever besvær eller ubehag med at synge, og de har svært ved at få stemmen<br />
til at ”lyde af noget” – specielt i midten og toppen af stemmens omfang.<br />
Nogle piger har svært ved at synge i fuldregisteret på dette tidspunkt, og hvis de ikke kan det,<br />
mærkes der et tydeligt tab af stemmekraft i det dybe leje omkring c1. I randregisteret er stemmen<br />
luftfyldt, mens fuldregisteret har en mere fyldig klang, og når pigen bevæger sig fra det dybe til det<br />
høje leje, høres der et tydeligt omslag til en luftfyldt, barnlig, fløjtelignende kvalitet.<br />
Stadie IIB: Pubertet - månederne efter den første menstruation (fra 13 til 14-15 år)<br />
Omfang: lille a – f2 (a2)<br />
Sangleje: lille h – c2<br />
Stemmeskiftets højdepunkt og en meget kritisk periode.<br />
Det område i stemmens omfang, hvor pigen føler sig veltilpas med at synge, kan bevæge sig op<br />
eller ned, og i nogle tilfælde indskrænkes det så voldsomt, at det kun er muligt for pigen at synge i<br />
et omfang på 5-6 toner! Der er stadig registerovergange ved g1-h1, men nu også ved d2-f#2.<br />
Nogle piger kan have lettere ved at producere de dybere toner, og kan vægre sig ved at synge toner,<br />
der ligger højere end a1. Man kan vælge i en kort periode, at lade pigen synge i det dybe leje – bare<br />
man ikke ”glemmer” hende dernede, og dermed ikke giver hende mulighed for at lære hele sin<br />
stemme at kende 14 .<br />
Tegn på at pigen befinder sig i dette stadie er: hæshed (uden nogen fysisk grund som slitage eller<br />
infektion), knæk i stemmen, besvær eller ubehag med at synge, og mangel på klarhed og definition i<br />
tonen.<br />
Stadie III: Ung ”voksen” kvinde -(fra 14 til 15 eller 16 år)<br />
Omfang: lille a (lille g) – a2 (h2)<br />
Sangleje: lille a – g2<br />
Stemmens omfang øges igen, (nb. ikke alle piger oplever at omfanget mindskes i stemmeskiftets<br />
tidligere faser). Der er kommer et mere velafbalanceret forhold mellem rand- og fuldregister, og<br />
overgangen mod højden ved d2-f#2 er tydeligere, hvilket er typisk for den voksne kvindestemme.<br />
Stemmens klang bliver dybere og fyldigere, men har endnu ikke helt samme kvalitet som den<br />
voksne kvindes. Stemmen genvinder noget af sin tidligere smidighed, der kan forekomme vibrato,<br />
og stemmens fyldighed/styrke, resonans og adræthed øges.<br />
14 Det er ikke tilrådeligt at lade den unge stemme (der endnu ikke er ”faldet til”) udelukkende benytte sig af<br />
fuldregisterfunktion i længere perioder. Det er skadeligt, da det styrker tendensen til at bruge fuldregisteret for meget,<br />
og det besværliggør arbejdet med at ”blande” registrene og udjævne registerovergangene.
Kapitel 6<br />
19<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Metodiske overvejelser – piger<br />
Man kan ikke kategorisere pubertetspiger som alter eller sopraner, men de kan deles op i hhv. lyse,<br />
lette sopraner (piger, for hvem randregisterfonation falder naturligst), og i fyldig sopraner (piger, for<br />
hvem fuldregisterfonation falder naturligst). Pigernes stemmer skal behandles som lige, og begge<br />
typer sopraner skal trænes i at synge i både fuld- og randregisteret. Så får de med tiden lettere ved<br />
at lære at ”blande” de to registre.<br />
Under stemmeopvarmningen skal man omkring hele stemmens omfang, med undtagelse af det<br />
ekstremt dybe og høje, og når man vælger sang- og korlitteratur skal omfanget kræve, at pigerne<br />
bruger både rand- og fuldregisterfonation (og evt. en blanding to).<br />
Når man beskæftiger sig med pigerne i korsammenhæng, er det oplagt at lade dem skiftes til at<br />
synge hhv. sopran 1, 2, og 3 (alt). Man undgår, at pigerne ”gror fast” i en bestemt stemmegruppe,<br />
og de kommer alle til at opleve at synge hhv. harmoni og melodi, hvilket virker styrkende på<br />
gehøret, gruppefølelsen, og opmærksomheden på korets klang. Korstemmerne skal udvælges så<br />
pigerne kun har små ekskursioner (mod højden eller dybden) uden for det komfortable sangleje.<br />
Den fyldigere sopran:<br />
Klangen hos piger med tendens til at synge i fuldregisteret, er ofte hård og ufleksibel (pga. for hård<br />
ansats og kompression). Pigerne vælger instinktivt fuldregisterfunktionen til sang, og har svært ved<br />
at komme i randregisteret uden at stemmen ”knækker” (fordi de sjældent forstår at ”slanke<br />
stemmen” på overgangstonerne). De vil ofte synes, at en sang er for høj, når den bevæger sig op<br />
mod a1 eller højere.<br />
Det kan være fristende at sætte disse piger til at synge altstemmen, men det er ikke acceptabelt at<br />
lade de ufærdige stemmer synge udelukkende i fuldregisterfunktionen. Ved overdreven brug af<br />
fuldregister vil pigerne få større problemer med at blande registrene, hvilket kan besværliggøre sang<br />
senere i livet – ikke engang ”rigtige” (voksne) alter kan klare sig uden at kunne ”blande”.<br />
Man skal arbejde med, at udvikle pigernes blandingsfunktion, ved at lade dem lave nedadgående<br />
glissandi/øvelser, der træner overgangen fra randregisteret og ned i fuldregisteret. Med tiden kan de<br />
overføre deres kunnen, til at synge fra fuld- til randregister næsten uden hørbare registerovergange.<br />
For at få fuldt udbytte af stemmens naturlige fleksibilitet, skal pigerne lære at anvende en blid<br />
ansatsform og kompressionsgrad.<br />
Ved opadgående melodier/øvelser skal man være særligt opmærksom, ved overgangen op mod<br />
randregisteret (i området fra ca. g1 til d2). Pigerne har vil forsøge at presse fuldregisteret højt op (til<br />
tider helt op til d2 eller e2), og hvis de er fascinerede af rock og gospel, er tendensen udtalt Det kan<br />
være svært at få dem til at synge i randregisteret, da det kan stride imod deres klangideal. Pigerne<br />
skal lære at forstå, at når de behersker randregisteret, ”blandingen” ned mod fuldregisteret, og når<br />
de udnytter hovedets resonansrum, vil det resultere i en mere vital, kraftig og fleksibel sangstemme.<br />
Den lyse, lette sopran:<br />
Hos piger med tendens til at vælge randregisterfonation, er klangen tynd, ”luftig” og farveløs. De er<br />
meget ukropslige, og det er nødvendigt at inspirere dem til større fysisk aktivitet – enelektioner med<br />
denne type piger vil ofte udvikle sig til noget der minder om gymnastiktimer.<br />
Ligesom hos de fyldige sopraner, skal man arbejde med at udvikle en god blandingsfunktion. Der<br />
skal bruges den med samme type øvelser, dog med større indslag af fysisk aktivitet.<br />
Stemmens luftighed vil fortage sig efterhånden som pigen vokser til, men med god sangteknik vil<br />
hun kunne producere en mere fyldig lyd og dermed udnytte sin stemmes potentiale bedre. Man må<br />
dog ikke forvente, at stemmen kan tætnes helt i puberteten – som nævnt tidligere kan strubens<br />
vækst i en periode umuliggøre tilstrækkeligt stemmelukke.
Kapitel 7<br />
20<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Overvejelser mht. den praktiske undervisning<br />
Når man arbejder med børn og unge (– i særdeleshed drenge) i stemmeskiftet, må man koncentrere<br />
sig om stemmens situationen her og nu. Man skal frem for alt undgå overbelastning af den unge<br />
stemme med hensyn til omfang og stemmestyrke, og man må stille sig tilfreds med reducerede<br />
musikalske (klanglige) mål og idealer.<br />
Som underviser skal man være meget fleksibel, da elevens stemmemateriale kan ændre sig fra gang<br />
til gang, og fordi pubertetsbørns humør og energi er meget omskifteligt. Nogle gange er de meget<br />
åbne og kaster sig ud i øvelserne uden større betænkeligheder, og andre gange er de mere generte og<br />
forsagte. Man må forsøge at opbygge et tillidsforhold og at gribe eleven, hvor han/hun befinder sig<br />
den givne dag.<br />
Børn og unge i puberteten er som regel meget usikre på sig selv, og de stiller ofte meget høje krav<br />
til sig selv (fx til deres sangstemme, udseende, plads i klassens hierarki osv). Det er vigtigt for dem<br />
at føle sig som noget særligt – men de ønsker som regel ikke at ”stikker ud” i forhold til deres<br />
kammerater. Det er derfor vigtigt, at man støtter de unge, så de med tiden kan blive selvsikre nok til<br />
at være de personer de er! Kor- og sangsituationer skal foregå i en tryg atmosfære uden drillerier og<br />
mobning, og det at synge skal gøres ufarligt og ”almindeligt”.<br />
Blandt forfatterne til den litteratur, jeg har benyttet mig af, er der generelt enighed om, at det er godt<br />
for de skiftende stemmer (og alle andre stemmer – i øvrigt!) med en blid ansatsform og en<br />
afbalanceret kompressionsgrad, og at det er ønskeligt med randregisterfonation som udgangspunkt<br />
for enhver toneproduktion.<br />
Man kan, med visse forbehold, undervise de unge i stemmeskiftet som man underviser andre (og<br />
ældre) elever. Der skal dog lægges ekstra stor vægt på holdning, åndedræt, ansats, kompression og<br />
blandingen af registrene. Det sidste gøres primært med glissandi eller kortere vokaliser (med båret<br />
stemme) oppefra og ned – først når eleven behersker dette, kan man begynde at lave øvelser med<br />
opadgående skridt eller spring.<br />
For både drenge og piger gælder det, at de skal godt rundt i hele stemmens omfang (eller det<br />
omfang der pt. er til rådighed) uden at komme ud i ekstremerne. Stemmen må ikke forceres, og man<br />
skal ikke gøre forsøg på at udvide omfanget, så længe stemmeapparatets bruske og muskler vokser.<br />
Man skal holde ørene åbne over for de elever (piger og drenge), for hvem fuldregisterfonation<br />
falder mest naturligt. Ved opadgående passager i musikken (og ditto øvelser) vil de forsøge at<br />
forblive så længe som muligt i fuldregisteret, og derved presse funktionen op over den naturlige<br />
grænse for, hvor det føles behageligt og frit at synge. Det resulterer i anstrengte stemmelæber og en<br />
”råbende” og skærende klang. Eleverne skal i stedet lære at ”slanke af” i stemmen op mod<br />
fuldregisterets øvre grænse, så de kan komme diskret og sundt ind i randregisterfunktionen.<br />
Denne ”slankning” eller tilbageholdenhed i stemmeproduktionen er nødvendig ved alle<br />
overgangstoner, hvis man vil undgå at stemmen ”knækker” – det gælder hvad enten melodilinien er<br />
opad- eller nedadgående.<br />
Ved piger og drenge med tendens til randregisterfonation, skal man primært være opmærksom på<br />
om de er tilstrækkelige aktive i kroppen. De skal selvfølgelig også have en slank stemmeproduktion<br />
omkring overgangstonerne, men det er i reglen ikke det største problemet – men derimod at få<br />
tilstrækkelig ”krop” i tonen.
21<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Flere af forfatterne lægger vægt på at sangundervisningen skal være individuelt tilpasset. Det mener<br />
jeg der giver sig selv – særligt i eneundervisningen. Er man leder for et kor, får man også de bedste<br />
resultater og de gladeste børn, hvis man hele tiden er opmærksom på koristernes potentiale og<br />
svagheder.<br />
Man skal konstant være på vagt overfor træthedssignaler fra stemmen, og man skal tidligst muligt<br />
lære sine elever at være opmærksomme på, hvad der føles godt, og hvad der slider. Samtidigt bør<br />
man gøre dem opmærksomme på, at det er godt at øve lidt hver dag – da det øger<br />
muskelkoordinationen og smidigheden i stemmeapparatet, og de skal vide at de hellere skal øve i 4<br />
gange 15-20 minutter end i en hel time ad gangen, for at mindske risikoen for overbelastning.<br />
Med hensyn til undervisningen af drenge i 2. fase af stemmeskiftet (eller drenge der netop har<br />
overstået skiftet) anbefales det, at man angiver øvelsernes begyndelsestone i klingende oktav.<br />
Drengene kan have svært ved at finde deres egen nye, dybere lyd, når de hører toner sunget for i<br />
kvindens oktav 15 . Efterhånden som de bliver mere vant til deres dybe stemme, vil de kunne omsætte<br />
den hørte spændingsgrad til spændingen i deres eget stemmeapparat.<br />
I stemmeskiftets mest ustabile fase (2. fase), skal de øvelser og det repertoire der arbejdes med,<br />
have et begrænset toneomfang. Det anbefales at bruge nynneøvelser; korte vokaliser (i terts og kvint<br />
omfang i bekvemt leje); og blide ansatser, og at man ikke træner intensivt med en stemmegruppe<br />
(eller elev) i mere end 15 minutter ad gangen.<br />
For pigernes vedkommende gælder det, at man skal sørge for at de kommer rundt i hele stemmens<br />
omfang (undtagen ekstremerne), også selv om de har mest tendens til at synge i hhv. rand- eller<br />
fuldregisteret. Pigerne skal opfordres til, og trænes i, at bære randregisterfunktionen så langt ned<br />
som muligt – og kun synge i ren fuldregisterfunktion på de dybeste toner i litteraturen.<br />
For begge køn er det en god ide, at lade eleven eller koret synge på én vokal (vokalise), når de skal<br />
lære en ny sang eller korstemme. Udover at det øger fokuset på melodiens forløb, giver det eleverne<br />
bedre mulighed for at kontrollere åndedrættet. Man kan fastlægge ”vejrtrækningssteder” i sangen,<br />
og integrere dem i melodiens forløb. Og hvis stemmeklangen er for lys og skærende kan man lade<br />
dem synge på en mørk, rund vokal – eller på en lys vokal, hvis klangen er for mørk. (nb. vokaliser<br />
egner sig bedst til melodier med en enkel, rolig og ”flydende” melodi).<br />
Overvejelser mht. repertoire<br />
I en almindeligt musikskole kan det være udbytterigt at lade koret og sangeleverne synge både<br />
”rytmisk” og ”klassisk” musik. Mange børn er tilbageholdende overfor det klassiske repertoire,<br />
fordi de ikke udsættes for det i folkeskolen i samme grad som tidligere. Der skal dog kun ganske få<br />
succesoplevelser til, for at gøre dem mere åbne overfor repertoiret. Børnene og de unge kan generelt<br />
godt lide at få mulighed for at leve op til de krav, musikken stiller til dem. Musicalgenren samt<br />
danske og udenlandske viser kan bruges som brobyggere over mod det klassiske.<br />
Man skal som regel være varsom med at bruge højromantisk musik til børn og unge i<br />
stemmeskiftet, da sangene (liederne) og korstemmerne i romantisk skrevet for fuldvoksne, brede<br />
stemmer. Selv om børnene og de unge elsker at være en del af de store romantiske klange, er det<br />
sjældent at omfangene passer til deres unge stemmer – og klangligt har de ikke en chance for at leve<br />
op til musikkens krav. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal holde sig helt og holdent fra den<br />
romantiske litteratur, men det bør ikke udgøre grundstammen i korets (eller sangerens) repertoire.<br />
15 Mandlige sangpædagoger støder ind i det samme problem (men med modsat fortegn) når de skal undervise piger eller<br />
drenge, hvor stemmeskiftet endnu ikke er sat ind.
22<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Anthony Barresi 16 har gjort sig en del overvejelser over hvilke udvælgelseskriterier man skal bruge,<br />
når man skal finde sang- og korlitteraturen til børn og unge i puberteten:<br />
• Man skal undgå melodier med længere kromatiske passager, store og hurtige intervalspring,<br />
eller melodier, der kræver hurtigt udførte registerskift, da de unge stemmer endnu ikke har<br />
den tekniske nøjagtighed der kræves.<br />
• Lange fraser og meget langsomme tempi kan give en del problemer, da åndedrætssystemet<br />
er ved at udvikle sig.<br />
• Undgå også melodier med koloraturer, melismatiske passager og hurtigt skiftende harmonik.<br />
• Drenge i stemmeskiftet behøver sange i et moderat tempo. Pigerne kan godt synge i<br />
hurtigere tempi, da deres stemmeskifteproces ikke er så voldsom.<br />
• Svære rytmiske mønstre (fx punkterede ottendedele i hurtigt tempo) bør undgås, men kan<br />
accepteres, hvis der kun er én stavelse pr. node (syllabisk linie).<br />
• Man skal vælge sange i et behageligt leje, hvor dynamikken bevæger sig mellem mf og p, da<br />
de unge har svært ved at synge rent ved ekstrem dynamik (ff og pp).<br />
• Kompositioner med en overskuelig længde og en tekst, de unge kan relatere til, er at<br />
foretrække. Man kommer langt med tekster der har en ædel, heroisk, religiøs eller<br />
humoristisk natur. Nemme udenlandske tekster kan stimulere de unges interesse.<br />
• Korværker, hvor alle stemmerne er melodisk interessante, er sjovere at synge – og nemmere<br />
at huske for de unge sangere.<br />
• Man bør undgår unisonsang (oktav-unisonsang) med unge i stemmeskiftet, da der vil være<br />
for få fællestoner, der ligger inden for det komfortable sangområde.<br />
• Repertoiret skal vælges i forhold til hvor i stemmeskiftet korsangerne befinder sig.<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong>ne skal ikke presses til at yde mere end der falder dem naturligt, i forhold<br />
til åndedrætsstøtte, omfang/tessitur og lydstyrke/intensitet.<br />
I folkeskolen bliver der sunget og udført mere rytmisk musik nu end tidligere, og popindustrien<br />
sender meget musik på gaden, der er rettet direkte til børn og unge. Hvis man vil bruge noget af den<br />
musik i sin undervisning, skal man være meget opmærksom på sangens tessitur. Det kan være<br />
nødvendigt at transponere sangene op, da de tit ligger i et område, hvor pigerne holdes i<br />
fuldregisteret.<br />
Det samme gælder desværre for mange af de sangbøger der bruges til fællessang i bl.a. folkeskolen.<br />
Der skal kun en kort sammenligning mellem sangene i en tilfældig sangbog og grænserne for det<br />
komfortable sangleje til, for at erkende, at der er noget der ikke helt stemmer. Der er desværre en<br />
tendens til kritikløst at transponere sangene til et spillevenligt leje (F-,C-, og G-dur), hvilket kan<br />
resultere i, at meget af den sanglitteratur vi udsætter almindelige folkeskole- og korbørn for, ikke er<br />
velegnet til fællessang på barnestemmernes (og de skiftende stemmers) betingelser!<br />
16 Anthony Barresi er professor i ”choral music education” ved University of Wisconsin – Madison. Han baserer sin<br />
forståelse af stemmeskiftet på sin egen forskning, John Cooksey’s forskning og pionerer som bl.a. Irvin Cooper.<br />
Barresi har tilføjet omfang for det komfortable sangleje på de omfang for stemmen, som Cooksey fandt frem til.
Efterskrift<br />
23<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Det har været meget spændende at arbejde med problematikken omkring stemmeskiftet. Både<br />
processen med at læse om emnet, og senere forsøge at beskrive det med egne ord, har været meget<br />
fascinerende. Det har været svært, og har taget lang tid, at finde relevant, nutidig litteratur om emnet<br />
– og det har været specielt svært at finde noget uddybende om pigernes stemmeskifte.<br />
Jeg kunne have ønsket, at jeg havde haft endnu bedre tid til at fordybe mig. Tid til at interviewe<br />
korledere og sangpædagoger med årelang erfaring med arbejdet med børnene og de unge. Tid til at<br />
observere og undervise elever der befinder sig i stemmeskiftet – med supervision og efterfølgende<br />
kritik. Tid til (og mulighed for) at interviewe nogle af de forskere, der beskæftiger sig med emnet.<br />
Og tid til at vente på (og mulighed til at få fat i) noget af den litteratur, jeg for sent har fundet ud af<br />
at der findes.<br />
Der skal ikke herske nogen tvivl om at man har et stort ansvar, når man underviser børn og unge i at<br />
bruge deres stemmer. Eleverne skal mødes af krav, der er udviklende og realistiske. Urealistiske<br />
krav kan skade selvværdet, og lægge grundstenen til mange fejlspændinger og fejlfunktioner i<br />
elevernes sangerliv (nu og senere).<br />
Sang- og korlitteraturen skal altid udvælges så den passer til de elever, der skal synge den,<br />
undervisningen skal tilpasses den enkelte elev, og stemmerne må aldrig forceres. Korsangere (i alle<br />
aldre) skal placeres på de stemmer der passer til deres omfang – og ikke bare der hvor korlederen<br />
tilfældigvis synes, at der mangler et par hoveder. Man må være opmærksom på, at man ikke blot<br />
bevidstløst videregiver de fejlspændinger, man selv måtte have, og man må aldrig glemme at lytte<br />
godt efter at eleverne har så sund en stemmeproduktion som overhovedet muligt, da det er<br />
grundlaget for en god og stabil stemmeklang hos soloeleven, såvel som hos koret.<br />
Hvis børnene og de unge (så tidligt som muligt) får en god og grundlæggende stemmetræning i hele<br />
stemmens omfang, vil stemmeskiftet forløbe lettere – specielt for drengene, der vil opleve færre<br />
problemer med at synge under hele processen.<br />
Personligt har jeg aldrig mærket mit eget stemmeskifte. Jeg har aldrig tænkt på (eller ærgret mig<br />
over) at min stemme pludselig ikke længer kunne præstere noget, som den engang har kunnet. Jeg<br />
er overbevist om, at det primært skyldes at de korledere, jeg har været i kontakt med som barn og i<br />
puberteten, har været opmærksomme på, ikke at presse mig og mine korkammerater til at yde mere<br />
end vi var parate til.<br />
Min egen koropdragelse har været ret uprætentiøs, men jeg føler mig sikker på, at det må være<br />
muligt at give sine elever følelsen af succes og værdi (ved at kunne leve op til musikkens og<br />
lærerens krav) selv i et kor med højere ambitioner.<br />
Det har dybest set været en fornøjelse for mig at beskæftige mig med emnet, og jeg håber at andre<br />
også vil få glæde af at læse produktet af mine anstrengelser.<br />
Kirsten Stokholm Jørgensen – April 2002
Litteraturliste:<br />
24<br />
April 2002<br />
<strong>Pubertetsstemmer</strong><br />
Aune, Sissel Høyem: Muterende stemmer, sangundervisning med gutter i stemmeskiftet (’95)<br />
Ayres, L. & Roduner K.: Adolescent Voice Ranges (1942)<br />
Christensen, Helga: Drengestemmer i overgangsalderen (1961)<br />
Collins, Don L.: Teaching Choral Music (1999)<br />
Hofbauer, Kurt: Praxis der chorischen Stimmbildung (1978)<br />
Lindblad, Per: Rösten (1992)<br />
Nitsche, Paul: Die Pflege der Kinder- und Jugendstimme (1970)<br />
Titze, Igor R.: Critical Periods of Vocal Change: Puberty (www.ncvs.org) (1993)<br />
Weikert, M. & Thier, J.S.: Phänomen Kinderstimme (www.singen-mit-kinder.de) (1998)<br />
Forfatter fremgår ikke Voice changes throughout life (www.ncvs.org)