Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Kært barn har mange navne.
3
April 2002
Pubertetsstemmer
- definition af term.
I daglig tale siger vi, at stemmen går i overgang, når vi taler om, at stemmen skifter fra barne- til
voksenstemme. Det er en god betegnelse fordi den indikerer, at det der sker er en gradvis proces.
Men udtryk som at en ”stemme er i overgang” eller ”overgangsstemme” er meget farvede af den
karakteristiske ”knæk-og-bræk”-periode, som nogle drenge må igennem inden deres mandsstemme
er ”faldet til”. Jeg vil undlade at benytte den term, fordi denne opgave skal handle om både drenge-
og pigestemmer, og ”overgangsstemme” er for kønsligt ladet, til at jeg (som kvinde) kan
identificere mig med at det er noget, der også er sket med min stemme.
Den kliniske og ”korrekte” term er mutation. Det ord har dog også har betydningen: ”pludseligt
opstående ændringer i planters el. dyrs arvelige egenskaber” (Gyldendals fremmedordbog), og hos
mig (og mange andre i min generation) giver det endvidere associationer til genetiske eksperimenter
og sygdom – hvorfor jeg har valgt at afstå fra at bruge denne ellers så korrekte term.
Jeg har i stedet ladet mig influere af det amerikanske udtryk: ”changing voice”, det tyske
”Stimmwechel” , og det norske ”stemmeskiftet” og fordansket dem til ”stemmeskifte”. Det
indikerer også (om end knapt så godt som ”overgang”), at det drejer sig om en naturlig, gradvis
proces – og ikke en sygdom.
Jeg kunne også have valgt et ord som stemmebrud (en afledning af det engelske ”break” eller det
svenske ”målbrott”), men i de ord ligger det implicit, at stemmen en dag pludselig knækker eller
brækker som et ben, hvorefter det skal igennem en længere periode af heling og hvile! Det er langt
fra en dækkende beskrivelse af det der sker, og for den måde man skal behandle de skiftende
stemmer, hvorfor den term ikke er anvendelig.
- definition af toners beliggenhed.
Jeg har valgt at adoptere den betegnelse for tonernes højde som bruges i ”Tal Rigtigt – syng godt”
af Lone Rørbech og Sten Høgel:
• c3 er c’et to oktaver over ”nøglehuls-c” (eller det ”høje c” – for kvinder)
• c2 er c’et en oktav over ”nøglehuls-c” (eller det ”høje c” – for mænd). Alle toner imellem c2
og c3 hedder 2 til ”efternavn” (fx f2).
• c1 er den samme tone som ”nøglehuls-c”, og alle toner der ligger mellem c1 og c2 hedder 1
til ”efternavn” (fx a1).
• lille c er c’et under ”nøglehuls-c”. Alle toner imellem lille c og c1 hedder lille til ”fornavn”.
• store C er c’et to oktaver under ”nøglehuls-c”, og alle toner imellem store C og lille c hedder
store til ”fornavn” (fx store Bb – der ligger en hel tone under lille c).
Så skulle det vist være på plads !
Jeg har følt mig nødsaget til at lave ovennævnte definition (hvor tingene bliver skåret ud i pap) fordi
der, i den litteratur jeg har læst, har været så mange forskellige eksempler på, hvordan man kunne
beskrive den samme tones beliggenhed. Jeg beklager!
Jeg ønsker dig alt mulig held med læsningen,
- og håber, at du vil finde emnet ligeså interessant, som jeg gør.
Kirsten Stokholm Jørgensen – April 2002