Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

21
April 2002
Pubertetsstemmer
Flere af forfatterne lægger vægt på at sangundervisningen skal være individuelt tilpasset. Det mener
jeg der giver sig selv – særligt i eneundervisningen. Er man leder for et kor, får man også de bedste
resultater og de gladeste børn, hvis man hele tiden er opmærksom på koristernes potentiale og
svagheder.
Man skal konstant være på vagt overfor træthedssignaler fra stemmen, og man skal tidligst muligt
lære sine elever at være opmærksomme på, hvad der føles godt, og hvad der slider. Samtidigt bør
man gøre dem opmærksomme på, at det er godt at øve lidt hver dag – da det øger
muskelkoordinationen og smidigheden i stemmeapparatet, og de skal vide at de hellere skal øve i 4
gange 15-20 minutter end i en hel time ad gangen, for at mindske risikoen for overbelastning.
Med hensyn til undervisningen af drenge i 2. fase af stemmeskiftet (eller drenge der netop har
overstået skiftet) anbefales det, at man angiver øvelsernes begyndelsestone i klingende oktav.
Drengene kan have svært ved at finde deres egen nye, dybere lyd, når de hører toner sunget for i
kvindens oktav 15 . Efterhånden som de bliver mere vant til deres dybe stemme, vil de kunne omsætte
den hørte spændingsgrad til spændingen i deres eget stemmeapparat.
I stemmeskiftets mest ustabile fase (2. fase), skal de øvelser og det repertoire der arbejdes med,
have et begrænset toneomfang. Det anbefales at bruge nynneøvelser; korte vokaliser (i terts og kvint
omfang i bekvemt leje); og blide ansatser, og at man ikke træner intensivt med en stemmegruppe
(eller elev) i mere end 15 minutter ad gangen.
For pigernes vedkommende gælder det, at man skal sørge for at de kommer rundt i hele stemmens
omfang (undtagen ekstremerne), også selv om de har mest tendens til at synge i hhv. rand- eller
fuldregisteret. Pigerne skal opfordres til, og trænes i, at bære randregisterfunktionen så langt ned
som muligt – og kun synge i ren fuldregisterfunktion på de dybeste toner i litteraturen.
For begge køn er det en god ide, at lade eleven eller koret synge på én vokal (vokalise), når de skal
lære en ny sang eller korstemme. Udover at det øger fokuset på melodiens forløb, giver det eleverne
bedre mulighed for at kontrollere åndedrættet. Man kan fastlægge ”vejrtrækningssteder” i sangen,
og integrere dem i melodiens forløb. Og hvis stemmeklangen er for lys og skærende kan man lade
dem synge på en mørk, rund vokal – eller på en lys vokal, hvis klangen er for mørk. (nb. vokaliser
egner sig bedst til melodier med en enkel, rolig og ”flydende” melodi).
Overvejelser mht. repertoire
I en almindeligt musikskole kan det være udbytterigt at lade koret og sangeleverne synge både
”rytmisk” og ”klassisk” musik. Mange børn er tilbageholdende overfor det klassiske repertoire,
fordi de ikke udsættes for det i folkeskolen i samme grad som tidligere. Der skal dog kun ganske få
succesoplevelser til, for at gøre dem mere åbne overfor repertoiret. Børnene og de unge kan generelt
godt lide at få mulighed for at leve op til de krav, musikken stiller til dem. Musicalgenren samt
danske og udenlandske viser kan bruges som brobyggere over mod det klassiske.
Man skal som regel være varsom med at bruge højromantisk musik til børn og unge i
stemmeskiftet, da sangene (liederne) og korstemmerne i romantisk skrevet for fuldvoksne, brede
stemmer. Selv om børnene og de unge elsker at være en del af de store romantiske klange, er det
sjældent at omfangene passer til deres unge stemmer – og klangligt har de ikke en chance for at leve
op til musikkens krav. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal holde sig helt og holdent fra den
romantiske litteratur, men det bør ikke udgøre grundstammen i korets (eller sangerens) repertoire.
15 Mandlige sangpædagoger støder ind i det samme problem (men med modsat fortegn) når de skal undervise piger eller
drenge, hvor stemmeskiftet endnu ikke er sat ind.