Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

More documents

Recommendations

Info

15 April 2002 <strong>Pubertetsstemmer</strong> Cooper løste problemet ved selv at skrive korarrangementer, der passede til drengenes særlige situation 11 . Han brugte en polyfon skrivemåde (kaldt ”melody-part style”), der indebærer at alle korstemmerne synger melodiske linier – frem for lodrette harmonier under melodien. Det har den store fordel, at det er nemmere for alle koristerne at lære, samt at huske deres korstemme. Den indlysende fordel ved selv at arrangere musikken (eller bruge noget af den musik der er skrevet specifikt til cambiataerne) er, at drengene får mulighed for bruge deres stemmer, hvor de klinger bedst og er mest effektive. I tilgift giver det drengene en tilfredsstillelse, en dejlig følelse af at høre til, og af at være nødvendige for korets sanglige udfoldelser, hvilket er styrkende for deres ellers ret flossede selvværd. 2. fase – baryton Omfang: store Bb (lille d) – f1 (d1) Sangleje: lille d – d1 (lille a) For de drenge, hvor stemmens omfang langsomt udvider sig nedad, er der ikke de store problemer med at synge – heller ikke i denne fase af stemmeskiftet. Men på grund af de mange drenge der, af forskellige årsager, har svært ved at kontrollere stemmen (særligt over c1), er man nødt til at tage visse hensyn i denne periode. Hvis en korstemme bevæger sig udenfor omfanget lille f til c1, bør den indeholde alternativ-toner til de drenge, der i en periode oplever, at stemmens omfang på den ene eller anden måde begrænses. De drenge (hvis dybde endnu ikke er fuldt udviklet – men som ikke har tilgang til toner over c1) kan man som korleder komme til at kategorisere som cambiataer, hvis man fokuserer på den manglende dybde i stemmens omfang frem for begrænsningerne mod højden. Cambiatastemmen vil generelt ligge alt for højt for disse drenge, og når de prøver at synge de øverste toner, giver det spændinger, og lyden bliver ubehagelig, skinger og anspændt. Drengene hører til i barytongruppen, selv om de endnu ikke har det fulde omfang i dybden. Det er bedre, at drengene i en periode ikke rigtig kan komme ned på de dybe toner, end at de synger en korstemme, hvor de konsekvent holdes i et ukomfortabelt leje, og hvor stemmen hele tiden skal skifte frem og tilbage mellem fuld- og randregisterfunktion. Man må stole på at de dybe toner kommer med tiden! Det er vigtigt at man farer med lempe, i denne fase af stemmeskiftet, og at man lægger sig på sinde at grundstenene til mange af de dårlige vaner, der senere vil forfølge drengen i hans fremtidige sangerliv lægges i 2. fase af stemmeskiftet. Det er sikkert ikke uden grund, at de fleste halsspecialister og talepædagoger anbefaler, at man ikke starter med solo-undervisning på højere plan før den unge mand er 17 eller 18 år. Stemmen må ikke overbelastes, før den er faldet på plads, så man skal være meget opmærksom på den enkelte drengs stemmeproduktion, og være varsom med at bede om kraftig lyd i højt leje. 11 Hvis man er interesseret i at finde musik der passer til cambiataerne (eller i det hele taget til kor med børn og unge i puberteten) kan man besøge hjemmesiden: http://www.cambiatapress.com
16 April 2002 <strong>Pubertetsstemmer</strong> Inddeling i stemmegrupper Hvis man skal inddele større grupper (fx en folkeskoleklasse) af børn i stemmer, kan man med fordel bruge Coopers metode: Drengene placeres forrest i rummet, og hele klassen synger så omkvædet til ”Jingle Bells” unisont (eller oktav-unisont) sammen. • Først skal man finde de drenge, hvis stemmer befinder sig i den anden fase af stemmeskiftet, eller hvis stemmer allerede er færdige med at skifte: Man lader klassen synge omkvædet om og om igen i enten D-dur eller Db-dur, imens man går rundt imellem de syngende børn og lytter. Når man passerer en dreng der synger sikkert i den dybe oktav, prikker man ham på skulderen og indikerer dermed, at han hører til på den dybe stemme. • Derefter skal man finde de drenge, hvis stemmer endnu ikke er begyndt at skifte: Omkvædet synges nu i Ab-dur af de børn, der endnu ikke er blevet prikket på skulderen. Man bevæger sig rundt mellem børnene og prikker denne gang de drenge, der synger i den høje oktav sammen med pigerne. • De drenge, som endnu ikke er blevet ”prikket” er enten cambiataer eller usikre sangere. De usikre sangere kan man forsøge at kategorisere ved en lignende session efter 4-5 øvegange. Det kan være nødvendigt at man i en periode tilbyder den usikre sanger korte enetimer, så han kan få mere fornemmelse for stemmen som instrument. Indtil den usikre sanger er blevet klassificeret skal han synge sammen med cambiataerne. Basserne og barytonerne placeres som én dyb stemmegruppe i fx højre side af koropstillingen, cambiataerne placeres til venstre for de dybe sangere, og drengesopranerne placeres mellem cambiataerne og gruppen af piger, fordi de skal synge sammen med pigerne – men kan have glæde af at sidde sammen med drengene. Cooper klassificerede ikke pigerne, da de hverken er sopraner eller alter endnu. Han delte dem i stedet op i to grupper (blå og grøn) der så kunne skiftes til at synge hhv. sopran 1 og 2. Hvis en drengs stemme modnes hen imod en bas-kvalitet (i et kor uden basgruppe), skal han fortsætte med at synge sammen med barytonerne. Ved kadencerne kan man så bede ham synge den dybe oktav, hvilket vil give ham en stolthed over hans stemmes særlige evne. Hvis en stemme derimod tidligt modnes mod en tenor-kvalitet, kan læreren bruge hans stemme i en lederskabsrolle ved de højere toner i baryton-stemmen. I kor, hvor koristerne først og fremmest er folkeskoleelever, kan det ikke anbefales at inddele drengegruppen i hhv. basser og tenorer, da der vil være for få stemmer, der er færdige med stemmeskiftet, og balancen i koret vil blive dårlig. Hvis der er flere piger end drenge (en situation der ikke er meget usædvanlig), vil det forskubbe balancen yderligere. Det er bedre at bruge arrangementer, hvor cambiata og baryton indgår fx SSCB (sopran 1, sopran 2, cambiata, baryton) frem for almindelig SATB. Man kan med fordel lade de piger, der hælder mest mod at blive alter, synge med på cambiatastemmen – blot man sørger for, at de får udnyttet hele stemmens omfang under stemmeopvarmningen og evt. i andre korsatser. Det er vigtigt, at man fortsætter med at referere til stemmen som cambiata – også selv om der evt. skulle være flest piger i stemmegruppen. Pigerne er ikke så følsomme overfor at blive kaldt cambiataer (når de assisterer på stemmen), som drengene er overfor at blive kaldt alter. Med denne opdeling kan man samtidigt løse meget af det balanceproblem, der som regel er i kor af denne type.
Page 1 and 2: Pubertetsstemmer Et stemmeteoretisk
Page 3 and 4: Problemformulering: 2 April 2002 Pu
Page 5 and 6: Indledning 4 April 2002 Pubertetsst
Page 7 and 8: fig. 2: Grundtone-frekvensens udvik
Page 9 and 10: Kapitel 2 8 April 2002 Pubertetsste
Page 11 and 12: Kapitel 3 10 April 2002 Pubertetsst
Page 13 and 14: 12 April 2002 Pubertetsstemmer Dren
Page 15: Kapitel 4 14 April 2002 Pubertetsst
Page 19 and 20: 18 April 2002 Pubertetsstemmer Stad
Page 21 and 22: Kapitel 7 20 April 2002 Pubertetsst
Page 23 and 24: 22 April 2002 Pubertetsstemmer Anth
Page 25: Litteraturliste: 24 April 2002 Pube

Pubertetsstemmer - Herning Kirkes Drengekor

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?