2. udgave - NFS

32
KAPITEL 8 Det industrielle gennembrud
Det industrielle gennembrud
Det industrielle gennembrud
Udviklingen tog fart i 1850’erne.
Befolkningstallet i Danmark voksede,
og folk fik flere penge. Den danske
industri blev bedre til at udnytte de
udenlandske opfindelser og derved
få mere effektive produktionsformer,
så fabrikkerne kunne producere varer
nok.
Jernbanen mellem København og
Roskilde blev åbnet i 1847, men
Danmark var stadigvæk meget præget
af at være et landbrugsland. Først
i 1870’erne kan man tale om et
egentligt industrielt gennembrud i
Danmark. Den vigtigste udførselshavn
for varer var Esbjerg, og i 1900
havde Danmark 3.000 km jernbaneforbindelse
på kryds og tværs i landet.
Verden var blevet mindre
Ude i den store verden var situationen
den, at der ved det 19. århundredes
slutning kun var få steder på kloden,
hvor ingen hvid mand havde været.
Gennem århundreder havde Europa
øget sin magt over verdenshandelen,
og det 19. århundredes tekniske udvikling
mangedoblede forspringet.
Den europæiske industri blev leve-
ringsdygtig i massefabrikerede varer,
der kunne sælges billigere end lokale
håndlavede produkter.
Der blev rejst mere. Suezkanalen
åbnede i 1869, og dette betød store
besparelser i rejsetiden. Bl.a. betød
den næsten en halvering af tidsafstanden
mellem London og Bombay.
Kampen om råvarerne
I alle de vestlige lande medførte den
industrielle revolution, at folk flyttede
til byerne, og at man nu købte sig
til mad, tøj og varme, hvor man på
landet havde produceret det meste
selv. Derved kunne fabrikkerne sælge
mere, og de havde brug for flere
råvarer til det ændrede forbrugsmønster.
Perioden var præget af det, der
kaldtes imperialismen, hvor adgang
til råvarer fra kolonier i fremmede
verdensdele tillagdes stor betydning.
For eksempel udviklede der sig i
1880’erne et intenst kapløb mellem
Tyskland, England, Frankrig og
Rusland om at sikre sig størst mulige
andele af Afrika, så de kunne bruge
disse kolonier til at sikre sig råvarer.
Brug for alle hænder
– i døgndrift
De gamle normer fra landbruget,
hvor alle hjalp til med arbejdet, var
stadig gældende, så børnene arbejdede
også på fabrikkerne. I 1873
fremsatte indenrigsminister C.A.
Fonnesbech „Forslag til Lov angaaende
Børns og unge Menneskers
Arbeide i Fabrikker og Værksteder
m.m.“. Danmark var som tidligere i
den industrielle revolution bagefter
de andre lande i Europa, idet England
havde fået en fabrikslov i 1837, Tyskland
i 1837, Frankrig i 1847 og Sverige
i 1864.
England, som var først med en
fabrikslov, havde dog et hængeparti,
nemlig kulminerne, hvor der arbejdede
en del børn, da de bedre end
voksne kunne være i de smalle gange
under jorden. Først i 1860 blev det
forbudt at lade børn under 12 år
arbejde i kulminerne.
Det blev nødvendigt med lys, så
fabrikkerne kunne køre i døgndrift,
og derfor blev der forsket meget i
dette. Nu var der store økonomiske
interesser på spil, så der blev brugt
de nødvendige penge på projekterne.