2. udgave - NFS

More documents

Recommendations

Info

el. Der er derfor meget store forventninger til brændselscellen som fremtidig energiform. Danmark er langt fremme i udviklingen, men der mangler dog en del forskning endnu. Forskning i vedvarende energi Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme, når det gælder forskning i vedvarende energi. Askov Højskole startede fx tidligt med forsøg med vindmøller. Senere kom Dansk Folkecenter ved Udby i Thy, og de forsker nu også i brændselsceller. Forskningscenter Risø ved Roskilde Fjord står for en stor del af statens energiforskning. Her er man også med til at forbedre vindmøller og brændselsceller – og eksperimenterer med andre energityper. Solenergi Solen er vores vigtigste energikilde. Uden den kunne der ikke være liv på jorden. Det er også varmen fra solen, der er skyld i vejrets og årstidernes vekslen. • Solen opvarmer jorden. Jorden opvarmer derefter luften, som stiger til vejrs, hvorved der dannes højtryk og lavtryk. Derved opstår vindene, idet luften altid vil søge fra højtryk til lavtryk. • Regn er en del af vejrfænomenerne. Når den falder på bjergene, forsyner den floder og vandfald med vand. • Solen giver lys til fotosyntesen, så planterne kan vokse. Når du prutter, er du et rent biogasanlæg, og det, der lugter, er svovlforbindelser. • Planterne, som solen giver liv, optager CO 2 og danner ilt og føde til dyrene. Vi kan udnytte solens energi direkte i form af solvarme eller i form af solceller. Solceller omdanner lys til elektrisk strøm. Solcellen er baseret på en halvleder af grundstoffet silicium. I en halvleder kan strømmen kun vandre den ene vej. Når solens stråler rammer solcellen, får dens elek- KAPITEL 21 troner tilført så meget energi, at de bevæger sig. Eftersom de kun kan bevæge sig i én retning, opfører de sig som den elektriske strøm fra et batteri. Denne strøm kan i princippet sendes ud i elnettet, men solcellen er stadig for dyr at producere i forhold til den effekt, man opnår. Solcellen er dog en god energikilde, hvor det ikke umiddelbart er muligt at have elledninger. Eksempelvis på en sejlbåd, på en ødegård i Sverige og på 69
70 KAPITEL 21 Alternative energiformer savannen i Afrika samt i mange lommeregnere. Biobrændsler Biobrændsler er planter eller planterester, der kan afbrændes og derved skabe energi, fx varme. Da vi i Danmark dyrker en del korn på markerne, får vi også en hel masse halm som restprodukt. Før i tiden blev det brændt af på markerne efter høst, men nu bliver det brugt i halmfyr, så energien udnyttes. Det kan være i private halmfyr på gårdene eller i et af de mange halmfyrede fjernvarmeværker. På samme måde kan træflis, som er et restprodukt fra skovdriften, anvendes til brændsel. Biobrændsler er CO 2-neutrale. Det kulstof, de indeholder, kommer fra atmosfærens kuldioxid. Ved afbrænding bliver kulstoffet igen til CO 2 og vender på den måde tilbage til kuldioxidkredsløbet i naturen. Biogas Affald fra dyr og planter kan udnyttes, idet der udvikles en gasart, når det rådner. Dette er metangas og er kemisk set den samme – CH 4 – som den, der hentes op fra undergrunden. Det er en særdeles brændbar gas. Vi har biogasanlæg i Danmark, men det er endnu ikke lykkedes at få dem til at være rentable. Anlæggene kører på grønt affald fra husholdninger, som sorterer deres affald, og på gødning fra staldene. Du producerer i øvrigt selv biogas – når du prutter, er du et rent biogasanlæg, og det, der lugter, er svovlforbindelser. Vandkraft I Sverige og Norge spiller vandkraft en stor rolle. Når smeltevandet kommer ned fra fjeldene, er det med en enorm kraft, som man udnytter til at lave elektricitet. Vandfald er blevet lagt ind i rør, og elvene er blevet opstemmet. Hermed kan man lede vandet gennem rør med turbineblade, der driver elgeneratorer. Udnyttelse af vandenergi har været kendt længe, fx i de gamle vandmøller, men teknologien er i dag mere avanceret. Bølgeenergi er en alternativ energiform, hvor vandet fx skubber en flad kasse, der ligger i vandoverfladen, op og ned. Kassen er fastgjort til et stempel i en cylinder på havets bund, så bevægelserne kan omsættes til elektricitet. Men der er lang vej endnu i forskningen, før bølgekraft bliver et reelt alternativ som energikilde. Brændselscellen En brændselscelle omdanner kemisk energi direkte til elektrisk energi ved en såkaldt elektrokemisk proces. Ved at anvende en brændselscelle omdannes brændslet (fx naturgas) direkte til elektrisk energi (strøm) samt kuldioxid og vand. Med brændselscellen dannes altså strøm direkte, mens der ved almindelig afbrænding kun dannes varme, som bagefter i et kraftværk omdannes til el. Brændslet kan være naturgas, brint, biogas og meget andet. Når brændselsceller er interessante, er det, fordi de kan lave strøm med stor virkningsgrad, og de eneste spildprodukter ved produktionen er vanddamp og kuldioxid (CO 2). Kuldioxid er, som vi har set, også en forureningsfaktor ved andre produktionsformer, men brændselscellen er mere effektiv end andre energiformer og udleder ikke så meget kuldioxid pr. produceret kW. Brændselsceller kan også køre på brint, og så er det eneste spildprodukt vand! På længere sigt kan vi forvente, at hver husstand vil have et brændselscelleanlæg, som kan forsyne familien med både el og varme. Brændselscelleanlæg kan laves lige fra meget små til meget store. Vindkraft Siden slutningen af 1100-tallet blev vindmøller, som kunne drejes op mod vinden, almindelige i Europa. Disse møller kaldes stubmøller og blev i gamle dage især brugt til at male korn til mel. Et af de første steder i Danmark, hvor man eksperimenterede med vindmøller til el, var på Askov Højskole i 1891. Askovs eksperimenter gav stødet til 30 små landsbyelværker, som dog ikke kunne klare konkurrencen fra de store elværker, da vekselstrøm-
Page 3 and 4:
Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elsel
Page 6 and 7:
Velkommen til „Bogen om Energien
Page 8 and 9:
KAPITEL 1 9
Page 10 and 11:
Lærerdemo: Elektrisk opladning Du
Page 12 and 13:
- og man vidste slet ikke, hvad man
Page 14 and 15:
KAPITEL 3 15
Page 16 and 17:
FORSØG Lav et batteri - din egen s
Page 18 and 19: i en elektrisk ledning, som han hav
Page 20 and 21: FORSØG: Den bevægelige spole - pr
Page 22 and 23: FORSØG: Den bevægelige magnet, in
Page 24 and 25: KAPITEL 6 25
Page 26 and 27: FAKTA Telefonen Den første til at
Page 28 and 29: FORSØG: Elektromotoren Du skal bru
Page 30 and 31: Forsøg: Elmotor som dynamo Du skal
Page 34 and 35: PERSONGALLERI Charles Francis Brush
Page 36 and 37: KAPITEL 10 Lysdioder vinder frem i
Page 38 and 39: Sen start i Danmark Krigen og neder
Page 40 and 41: KAPITEL 12 Drenge på dine bedstefo
Page 42 and 43: Kul, olie og naturgas er dannet af
Page 44 and 45: FORSØG: Elmotor som dynamo Gå ind
Page 46 and 47: KAPITEL 14 I starten af 1900-tallet
Page 48 and 49: FAKTA Transformersætningen U p •
Page 50 and 51: Opgave: Ohms lov Skriv skemaet af,
Page 52 and 53: FAKTA Standbyforbrug er strømforbr
Page 54 and 55: Algeriet Libyen Irak De olieeksport
Page 56 and 57: Danmark som oliestat En mulighed fo
Page 58 and 59: Kortbølget stråling Kuldioxid CO
Page 60 and 61: Det er en lang og sej proces, når
Page 62 and 63: fundet, og der er betydelige miljø
Page 64 and 65: Hvis du sætter SparOmeteret til b
Page 66 and 67: Husk at læse instruktionen til Spa
Page 70 and 71: men blev indført. Men de to verden
Page 72 and 73: Det er en stor belastning for kropp
Page 74 and 75: Elforbrug i køkkenet Elforbrug i k
Page 76 and 77: Elforbrugende apparater i køkkenet
Page 80 and 81: K kilojoule 72 koks 54 kraftlinjebe
Page 82: „Her er virkelig tale om en ny, a
show all

2. udgave - NFS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?