Hent CO-Magasinet - CO-industri

Robotter bevarer job
Side 12-13
nr. 2 Februar 2006
Tvinger mor til tre til at kvitte jobbet Side 3
6 af 10 firmaer dumper Side 6-7
Uddannelse øverst på den faglige dagsorden Side 14-15

Leder
indhold
Respekt og tolerance – tak
Situationen i Mellemøsten har udviklet sig til en af de værste og
alvorligste kriser for Danmark i nyere tid. Med demonstrationer,
afbrænding af danske ambassader og generalkonsulater, trusler om
overgreb på danske statsborgere i store dele af den arabiske verden
og boykot af danske varer og danske virksomheder. At det også rammer
i tusindvis af mennesker, der ellers havde planlagt rejser til
muslimske lande, nævnes kun for fuldstændighedens skyld. Og alt
sammen på grund af nogle tegninger i Jyllands-Posten, der ene og
alene havde det formål at provokere en i forvejen udsat gruppe og
piske en stemning af had og ufordragelighed op i leflen for de fremmedfjendske
grupper, der præger dele af det danske samfund.
Offentliggørelsen af Muhammed-karrikaturerne har intet med
hverken presse- eller ytringsfrihed at gøre, men er en ren spekulation
i at skabe ballade og øge modsætningerne. Jyllands-Posten vidste,
at de tegninger, de fleste danske vil betegne som forholdsvis
harmløse og ligegyldige, ville være en fornærmelse ikke bare mod
danske muslimer, men muslimer over hele verden.
Fri presse
Når det er sagt, er det også værd at understrege, at intet land, ingen
regering eller en nok så højtråbende gruppe militante, religiøse
fanatikere skal bestemme, hvad Jyllands-Posten eller for den sags
skyld CO-Magasinet vælger at bringe, når bare det ligger inden for
de rammer, dansk lovgivning nu engang sætter for en fri presse. Det
lægger et stort ansvar på enhver redaktion. Det ansvar har Jyllands-
Posten ikke levet op til, men er siden tegningerne blev offentliggjort
for fire måneder siden kommet med den ene mere eller mindre
søgte forklaring på provokationen.
At yderligtgående kræfter i Danmark siden har gjort alt for at kaste
brand på bålet med deres grove fordrejninger af, hvad det hele drejer
sig om, har kun gjort tingene værre. Det vil være interessant at
få kigget nærmere på, hvem der har været med til at gejle medierne
Tvinger mor til tre til at kvitte jobbet 3
Vil tvangsforflytte 275 medarbejdere 4
6 af 10 firmaer dumper 6
Ny dansk klimastrategi 8
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal
1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00
Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk
e-mail: co@co-industri.dk
Kapitalfonde overtager store dele af dansk industri 9
MAN B&W danner første Europæiske Selskab 10
Robotter bevarer job 12
Uddannelse øverst på den faglige dagsorden 14
Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 14
e-mail: bk@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21
e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,
sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre
med tillidshverv i industrien, som alle modtager
bladet via registrering i medlemsforbundene.
Adresseændringer skal ikke meddeles til
og dele af befolkningerne i den arabiske verden op til et så massivt
had mod nogle tegninger, de ikke har set, og mod et land, de næppe
nogensinde har hørt om eksistensen af. At en række af Mellemøstens
mest reaktionære og vildt udemokratiske regimer har set
deres fordel i at støtte aktionerne, gør ikke tingene lettere.
Selvransagelse
Der er mange også i Danmark, der har grund til selvransagelse efter
de seneste ugers begivenheder. Og der er uden tvivl mange, der ville
have ageret anderledes - ikke mindst i bagklogskabens altid så klare
lys. Måske havde det hele været undgået, hvis Jyllands-Posten oprigtigt
havde beklaget sin fornærmelse mod en religion, eller hvis statsministeren
ikke så arrogant havde afvist at mødes med ambassadørerne
for en lang række muslimske lande. Det er sikkert rigtigt, når
statsministeren nu siger, at han ikke kunne imødekomme deres
krav om at rejse sag mod Jyllands-Posten, men der var næppe gået
noget af Anders Fogh Rasmussens stolthed, hvis han over en kop te
havde forklaret de 11 ambassadører lidt om den danske virkelighed
og havde fortalt dem, at han personligt ikke brød sig om de famøse
tegninger. Det kunne måske på et meget tidligt tidspunkt have
dæmpet gemytterne. I stedet blev banen overladt til de religiøse
fanatikere. Politik, fanatisme og religiøs fundamentalisme har åbenbart
gode kår, når det tilfældigvis passer magthaverne. Det gælder
ikke bare i den arabiske verden. Se bare hvad der sker i EU-landet
Polen, hvor religiøse katolske fanatikere åbenbart er ved at finde vej
helt ind i regeringskontorerne med krav, der kan bombe landet tilbage
til middelalderen.
Skal udviklingen vendes, så danske statsborgere igen frit kan rejse
ud og møde andre kulturer, og danske virksomheder igen kan agere
i den muslimske del af verden, er der brug for respekt, forståelse og
tolerance. Ikke kun hos danskerne, men også hos dem, der nu misbruger
situationen på det groveste til at fremme had og nationalisme.
Situationen i Mellemøsten 16
International fagbevægelse 18
Faglig orientering 22
Fra storkonflikt til barselsfond 24
CO-industri, men direkte til forbundet.
Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned
undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den
tredje onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395-9344
Forside: Tillidsrepræsentant Mogens Johansen,
Jydsk Aluminium Industri. Herning.
Foto: Majbritt Høj Clausen.

Af Erik Sandager
Foto Michael Bo Rasmussen
kvitte jobbet
Tvinger mor til tre til at
kvitte jobbet
Mens Susanne Skov fra Skagen var på barsel, besluttede TDC at flytte
hendes arbejdsplads 110 km fra Skagen
- Jeg føler ikke, jeg havde noget valg.
Sådan begrunder Susanne Skov fra Skagen,
hvorfor hun valgte at få en opsigelse fra
TDC. Hun føler, at hun er blevet tvunget til
at kvitte sit job, fordi teleselskabet TDC har
besluttet at nedlægge hendes arbejdsplads i
Frederikshavn og flytte den til Aalborg.
Susanne Skov er 33 år. Hun har været ansat
ved teleselskabet siden 1. august 1991 - i
snart 15 år - og har tre små børn.
TDC modtog for et par år siden en fin pris
på grund af sin personalepolitik, hvor der
bliver taget hensyn til sammenhæng mellem
arbejds- og familieliv.
- Det synes jeg ikke hænger sammen med
den behandling, jeg har fået, siger Susanne
Skov, der er uddannet som kontorassistent
ved teleselskabet, hvorefter hun har arbejdet
i forskellige afdelinger: kundeservice, mobil,
forhandlerservice, erhvervssupporter og
regningsservice.
Susanne Skov bor sammen med sin mand
Lars Dela i Skagen. Han er også pendler, idet
han er ansat ved Flådestation
Frederikshavn.
Parret har tre børn. Emma på 5 år, Sara på 3
år og Mads på seks måneder. For tiden er
Susanne Skov på barselsorlov, og beslutningen
om flytningen af hendes arbejdsplads
fra Frederikshavn til Aalborg er truffet,
mens hun har været på barsel.
Vant til at pendle - men ikke
220 km
- Siden 1998 har jeg pendlet fra Skagen til
Frederikshavn - der er 45 km - men til
Aalborg er der 110 km hver vej. Mit familieliv
ville ikke kunne hænge sammen, hvis jeg
skulle arbejde i Aalborg. Daglig ville jeg
skulle bruge fire timer på landevejen - hvis
det kan gøre det, for der er altid kø i tunnelen
- og kombineret med skæve og skiftende
arbejdstider ville det betyde, at jeg hverken
ville kunne hente eller bringe mine børn i
børneinstitution. Det kunne jeg ikke overskue.
Og jeg synes heller ikke det ville være
noget liv for børnene. Derfor valgte jeg at
takke nej. Og derfor har jeg fået min opsigelse.
Fleksible arbejdstider
- I forvejen har vi nogle arbejdstider, som er
mere varierende end de er familievenlige. Vi
arbejder allerede nu til klokken 18 på nogle
hverdage. Efter 1. januar 2007 skal vi arbejde
op til klokken 20. Det er ikke på samme
ugedag, så du kunne have en fast barnepige
- det skifter fra uge til uge. Hvis vi valgte at
flytte til Aalborg, ville jeg ikke have hjælp til
børnepasning familiemæssigt, da det meste
af min familie bor i Skagen.
Susanne Skov er glad for sit arbejde ved
TDC, men hun kan ikke se andre udveje end
at lade sig opsige.
- Nej, jeg har ikke fået nogen aftrædelsesordning,
fortæller hun. Det, de kunne hjælpe
med, var en form for opkvalificeringskursus
i opsigelsesperioden. Det kan jeg desværre
ikke bruge til noget, da jeg er på barsel. Min
barsel udløber 12. juni.
- Jeg står uden arbejde og skal starte på en
frisk. Heroppe er der ikke meget arbejde at
få. Og slet ikke inden for mit fag: IT, edb,
kundeservice, support. Jeg overvejer at gå i
gang med en ny uddannelse. Måske som
sygeplejerske.
Susanne Skov blev tvunget til at kvitte sit
job, da TDC flyttede hendes arbejdsplads
fra Frederikshavn til Aalborg.
CO-Magasinet · side 2-3

Af Erik Sandager
Foto Arkiv/Nina Lemvigh-Müller
- Flytningen fra Frederikshavn til Aalborg er
den første, TDC melder ud med. Men det bliver
ikke den sidste, mener tillidsrepræsentant
Judith Jensen, TDC Privat i Frederikshavn.
Hendes 22 kolleger bliver i begyndelsen
af april i år forflyttet fra Frederikshavn
til Aalborg.
- Ledelsen mødte op og meddelte beslutningen,
fortæller tillidsrepræsentanten. Kollegernes
reaktion er, at de er rystede. Konsekvensen
er, at de fleste af os kommer til at
køre 68 til 70 km. Og vi har kolleger fra
Skagen, som får 110 km hver vej – det holder
ikke. Og eventuel samkørsel kompliceres
af skiftende og forskellige arbejdstider.
Hidtil har Judith Jensen været stolt af at sige,
at hun arbejder ved TDC, som for et par år
siden blev prisbelønnet for en visionær og
god personalepolitik med sammenhæng
mellem arbejds- og familieliv.
- Men nu synes jeg, det krakelerer, siger hun.
Der er ingen sammenhæng mellem de
beslutninger, de træffer, og de fine visioner i
den prisbelønnede personalepolitik. Nogle
kolleger siger: Så fjern da de visioner i den
personalepolitik, når TDC alligevel ikke vil
leve op til intentionerne.
Større enheder
TDC taler om at dele viden og coache hinanden.
Det er et led i en overordnet politik at
samle aktiviteterne i større enheder. Men de
22 medarbejdere fra Frederikshavn bliver
opdelt i to grupper i Aalborg. Ifølge Judith
Jensen kunne arbejdsopgaverne lige så godt
udføres i Frederikshavn som i Aalborg.
På landsplan vil op mod 275 medarbejdere
blive berørt af, at TDC ønsker at samle medarbejderne
i nogle få store centre. Selv om
alle medarbejdere får tilbud om at flytte
med, ligner tilbudet i nogle tilfælde mere en
afskedigelse, fordi det hverken er realistisk
at pendle eller at flytte.
tvang
Vil tvangsforflytte 275
Op mod 275 medarbejdere ved teleselskabet TDC risikerer at blive tvangs
275 medarbejdere ved forskellige TDC-afdelinger
tvangsforflyttes i de kommende år.
Medarbejdere, der vælger at flytte fra
Esbjerg til Århus, risikerer bagefter at blive
”prikket” som led i TDC´s løbende fyringsrunde.
Målsætningen for TDC er at reducere
medarbejderstaben med fem procent årligt,
foreløbig indtil 2013, og i år skal medarbejderstaben
efter planen reduceres med 720
medarbejdere.
- Jeg tror ikke der er mange, der er indstillet
på at pendle 160-170 km fra Esbjerg til
Århus, erkender Karl Høst, formand for
Dansk Metals tele-afdeling i Århus, der orga-
niserer næsten alle ansatte i TDC i Jylland.
Omkring 90 medlemmer risikerer i første
omgang at blive tvangsforflyttet, idet Karl
Høst forudser, at centraliseringen i TDC vil
fortsætte, så hele administrationen i Jylland
vil være samlet i Århus om få år.
167 km til ny arbejdsplads
- Hvis de får held med deres planer, vil vi få
160-170 km til arbejde, oplyser tillidsrepræsentant
Tove Feddersen fra TDC i Esbjerg. I
Esbjerg er der 14 kolleger i TDC Net, der risi-

sforflytte
medarbejdere
forflyttet i løbet af tre år
kerer at blive tvangsforflyttet til Århus. Om
det bliver om et halvt år eller om tre år, ved
vi ikke.
- Det undrer os, at vore arbejdspladser skal
flyttes, når der ikke er nogle problemer med
det arbejde vi udfører. De vil blot have det
lavet i Århus i stedet for i Esbjerg. TDC sælger
selv løsninger til erhvervslivet, hvor
man bliver uafhængig af geografisk placering,
men vi kan åbenbart ikke selv bruge
det.
- Jeg er som tillidsrepræsentant ofte i Århus
til møder. Jeg har 167 km til Slet ved Århus,
hvor de vil samle det. Når det går godt tager
det 1 time og 45 minutter, men i dårligt vejr
og i myldretid vil jeg anslå, at turen tager ca.
4 timer. Skal jeg med offentlige transportmidler
– det har jeg også undersøgt – skal
jeg hjemmefra aftenen før, klokken 23.46.
- Jeg har endnu ikke mødt kolleger, der har
planer om at flytte med. Mange har været
her mellem 20 og 30 år. De har en ægtefælle,
som har arbejde her, de har hus, familie
og venner. Det er ikke realistisk at flytte til
TDC i modstrid med
egen personalepolitik
Tillidsrepræsentanterne i TDC har udarbejdet
en udtalelse, som de har sendt til koncernchef
Henning Dyremose, hvor de påpeger,
at TDC ikke opfylder sin egen personalepolitik:
- Gennemføres planen, vil det betyde, at op
mod 275 medarbejdere ikke kan få arbejdsog
familieliv til at hænge sammen. TDC er
tidligere prisbelønnet for – i varme vendinger
– i sin personalepolitik at skrive om sammenhængen
mellem arbejds- og privatliv.
- Konsekvensen vil være, at op mod 275
medarbejdere vil få den daglige transporttid
fra hjem til arbejde forøget så væsentligt, at
det bliver svært, hvis ikke umuligt fortsat at
have sammenhæng mellem arbejds- og
familieliv.
”Vi opfordrer TDC´s ledelse til at trække de bebudede lukninger tilbage.
den anden ende af landet uden jobgaranti.
Man risikerer stadig at blive afskediget, da
TDC samtidig løbende vil reducere mandskabet,
siger Tove Feddersen, der har været
ansat ved teleselskabet i 19 år og har mindst
anciennitet på det kontor, hvor hun arbejder.
Medarbejderne i yderområder har i mange
situationer bevist, at de har evnen til at tilegne
sig nye kompetencer og ny viden i mindst
lige så høj grad som kolleger i de store afdelinger
i TDC, påpeger tillidsfolkene.
- Det er tankevækkende, at TDC markedsfører
kommunikationsløsninger, som muliggør
den geografiske uafhængighed, og ikke
selv udnytter disse løsninger. Derfor opfordrer
vi TDC´s ledelse til at trække de bebudede
lukninger tilbage.
- Vil TDC ikke det, må selskabet overveje en
tilbagelevering af prisen for god personalepolitik
og meddele, at TDC er ude af stand til
at leve op til sine egne ord, lyder opfordringen
fra TDC´s tillidsrepræsentanter.
Vil TDC ikke det, må selskabet overveje en tilbagelevering af prisen for god personalepolitik”.
Udtalelse fra TDC´s tillidsrepræsentanter
CO-Magasinet · side 4-5

Af Erik Sandager
Foto Maibritt Høj Clausen
61 procent dumpede.
Sådan er status ifølge miljøkonsulent i
Dansk Metal Jan Toft Rasmussen, efter at
metal- og maskinindustrien som den første
branche er blevet screenet af Arbejdstilsynet.
Resultatet blev oplyst på 11 fyraftensmøder
arrangeret af CO-industri og Dansk
Industri i januar og februar.
- 4.049 virksomheder er blevet screenet efter
den nye tilsynsmetode i løbet af 2005. Og
blev udfaset af BST.
- 39 procent bestod.
- 61 procent dumpede. Og blev udtaget til tilpasset
tilsyn.
6 ud af 10 firmaer er således dumpet.
Hvorfor dumper virksomhederne? Knap 80
procent af virksomhederne – 8 ud af 10 virksomheder
– dumper, fordi de har fejl og
mangler i deres arbejdspladsvurdering: APV,
oplyser Jan Toft Rasmussen.
Typiske fejl og mangler ved APV er, at den
ikke er udarbejdet, mangler opdatering
inden for 3 år, mangler handlingsplan, ikke
omfatter væsentlige problemer og ikke bliver
brugt som et aktivt værktøj i det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.
Foruden fejl og mangler ved arbejdspladsvurdering
har de tilsynsførende konstateret
fejl og mangler i sikkerhedsorganisation,
ulykkesrisiko, især manglede udsugning,
støj, indeklima, tunge løft og arbejdsstillinger.
En sikker succes
Midtjysk firma stillede med ti deltagere til fælles a
hedsledere og fem sikkerhedsrepræsentanter
Det er 4. år, CO-industri og Dansk Industri
holder en række fyraftensmøder for metalog
maskinindustrien under mottoet ”Styr på
arbejdsmiljøet”. Møderne er blevet en succes
og mange deltagere kommer igen år efter år.
Hidtil har møderne været bygget op på
samme koncept: Status på arbejdsmiljøet og
udvikling i arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker
i maskin- og metalindustrien.
Temaer om aktuelle emner inden for arbejdsmiljøet.
Præsentation og introduktion
til nye værktøjer til at forbedre arbejdsmiljøet.
De er sponsoreret af CO-industri og DI i
det fælles Industriens Branchearbejdsmiljøråd.
Deltagerne får de nye værktøjer og
vejledningen med hjem.
Sikkerhedsrepræsentant Mogens Jensen var sammen
med 9 kolleger fra Midtjysk Fornikling og
Forchromning til mødet i Herning.
dump
6 af 10 firmaer dumper
Status efter Arbejdstilsynets screening af arbejdsmiljøet i 4.049
virksomheder i metal- og maskinindustrien: 61 procent dumpede.
De fleste på grund af fejl og mangler i arbejdspladsvurdering, APV
Ender i 1. division
Status efter screening, der er et uanmeldt tilsyn,
hvor den tilsynsførende foretager en
overordnet vurdering af arbejdsmiljøet, og
tilpasset tilsyn, der er et anmeldt tilsyn, hvor
den tilsynsførende foretager en mere grundig
gennemgang, ser således ud:
- 39 procent har bestået screening
- 27 procent er – efter tilpasset tilsyn – kategoriseret
i den dårligste gruppe som Niveau
3 virksomhed
- 17 procent er – efter tilpasset tilsyn – placeret
i mellemgruppen som Niveau 2 virksomhed
- 9 procent er – efter tilpasset tilsyn – blevet
placeret i den bedste kategori som Niveau 1
virksomhed
Antallet af deltagere – primært sikkerhedsrepræsentanter,
tillidsrepræsentanter, arbejdsledere,
arbejdsgivere og arbejdsmiljørådgivere
– har været støt stigende gennem
årene siden starten i 2003, hvor der var 600
deltagere. I 2004 var der 800 deltagere og i
2005, da Arbejdstilsynets nye tilsynsmetode
med screening blev præsenteret og diskuteret,
kulminerede antallet med 1600 deltagere.
Temaet i år var status på arbejdsmiljøet i
branchen, systematisk arbejdsmiljøarbejde,
sikring af maskiner, arbejdsmiljø ved svejsearbejde,
styr på værkstedet og ATEX-direktivet,
og der deltog ca. 1.000 ildsjæle inden
for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i
Aalborg, Århus, Herning, Esbjerg, Kolding,
Odense, Næstved, Hvidovre og Lyngby.

er
- De fleste dumper på fejl og mangler ved arbejdspladsvurdering,
fortæller miljøkonsulent i Dansk Metal Jan Toft Rasmussen.
Hertil kommer en mindre gruppe af virksomheder
– 8 procent – hvor sagerne ikke er
færdigbehandlet.
Miljøkonsulent i Dansk Metal Jan Toft Rasmussen
finder bemærker efter det tilpassede,
at næsten 15% (ca. 364 af 2.470 virksomh.)
af de virksomheder, der dumper ved
screening, efter tilpasset tilsyn bliver placeret
i den bedste kategori som Niveau 1 virksomhed.
- De dumper til screening, men ender efter
tilpasset tilsyn med en placering i 1. division,
konstaterer Jan Toft Rasmussen. Tallene
fra screeningen er vanskelige at vurde-
rbejdsmiljømøde: Direktør, arbejdsmiljøansvarlig, tre arbejds- og sikker-
Fælles opgave
CO-Magasinet traf sikkerhedsrepræsentant
Mogens Jensen fra Midtjysk Fornikling &
Forchromning A/S på mødet i Herning.
Firmaet stillede med 10 deltagere: Direktøren,
den arbejdsmiljøansvarlige, tre arbejds-
og sikkerhedsledere og fem sikkerhedsrepræsentanter.
- Det er en fordel, at vi er så mange af sted
fra samme firma, fortæller Mogens Jensen,
der er 34 år. Sidste år var vi også mange af
sted.
Midtjysk Fornikling & Forchromning A/S
ligger i Herning og har ca. 100 medarbejdere.
Det er en forholdsvis miljøtung virksomhed
med kemiske belastninger, tunge løft og
ensidigt gentaget arbejde.
- Når vi kommer hjem kan vi drøfte, hvad vi
har hørt, hvad vi har lært og hvad vi kan
Det udleverede materiale bliver flittigt studeret.
re. Det er en ny tilsynsmetode uden sammenligningsgrundlag.
Forbedringer - og færre ulykker
- Udviklingen går i den rigtige retning, og
der sker hele tiden forbedringer i arbejdsmiljøet
i metal- og maskinindustrien. Flere
virksomheder ender efter tilpasset tilsyn i 1.
division. Færre virksomheder ender i bunden.
Antallet af arbejdsulykker har i løbet af
de sidste 10 år været jævnt faldende og den
positive udvikling fortsatte sidste år. Forekomsten
af arbejdsulykker per 10.000 ansatte
har også været faldende.
bruge i sikkerhedsorganisationen, fortæller
Mogens Jensen. Hvert år bliver vi introduceret
til nye skriftlige værktøjer til at skabe et
sikkert og sundt arbejdsmiljø. Samtidig får
vi udleveret mange nye materialer og værktøjer,
som vi kan tage med hjem. Jo, jeg bruger
det skriftlige værktøj. Både som et opslagsværk
og til at finde løsningsforslag på
konkrete arbejdsmiljøproblemer.
Mogens Jensen har været valgt som sikkerhedsrepræsentant
i 7 år:
- Jeg synes, det er spændende og interessant
at være sikkerhedsrepræsentant. Som medlem
af sikkerhedsorganisationen får jeg indblik
i, hvad der rører sig på virksomheden i
forhold til arbejdsmiljøet. Jeg synes, der bliver
lyttet til mig og de øvrige sikkerhedsrepræsentanter.
Vi har indflydelse på sikkerhedsarbejdet.
Vi er med til at tage nye initia-
- Arbejdstilsynet vurderer, at der er sket forbedringer
inden for maskinbeskyttelse og
med ventilationsforhold. Det gælder navnlig
lavtryksudsugning ved svejsning. Nogle
af de steder, hvor arbejdsmiljøet ligeledes er
forbedret inden for metal- og maskinindustrien,
er med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.
Der er for eksempel kommet flere
justerbare svejseborde. Der kan også konstateres
forbedringer i forhold til lovpligtige
eftersyn og uddannelser. Støj er stadig et
væsentligt problem ved vinkelslibning,
svejsning, pladesakse og excenterpressere,
oplyser Jan Toft Rasmussen.
tiver og iværksætte nye tiltag til forbedringer
på arbejdspladsen.
- Mine forventninger til mødet? Det er altid
spændende at møde kolleger fra andre virksomheder.
På mødet i dag var det mest overraskende
for mig at høre, at omkring 80 procent
af virksomhederne dumper ved screening
på fejl og mangler i arbejdspladsvurderingen
– det er dog utroligt.
På spørgsmålet, om Midtjysk Fornikling og
Forchromning A/S er blevet screenet, svarer
Mogens Jensen:
- Ja, vi er blevet screenet – og vi dumpede
også og blev udtaget til tilpasset tilsyn, hvor
vi fik et problempåbud om ventilation og et
påbud om EGA i produktionen. Problemerne
er ikke løst endnu. Men vi arbejder
på sagen.
CO-Magasinet · side 6-7

Af Bjarne Kjær
klimastrategi
Ny dansk klimastrategi
CO-industri og Dansk Industri foreslår flere investeringer i miljøprojekter
i udlandet
CO-industri og Dansk Industri vil have regeringen
til at løse klimaproblemerne og problemerne
med CO2-udslip ved at investere i
miljøprojekter i Østeuropa og udviklingslandene.
På en fælles konference 30. januar
slog de to organisationer til lyd for en ny
dansk klimapolitik, så danske virksomheder
ikke belastes med skrappere CO2-krav end
konkurrenter i de øvrige EU-lande.
Dansk klimapolitik står foran et skelsættende
år. Både klimaet og fremtiden for tusindvis
af arbejdspladser står på spil. Allerede
inden sommerferien 2006 skal en dansk klimapolitik
frem til 2012 udformes. Det var
udgangspunktet for debatten på konferencen
om den danske klimapolitik.
- Vi er forpligtede i forhold til begrebet bæredygtighed.
Det står i centrum for vore holdninger
og handlinger på mange felter. Bæredygtighed
er jo et udtryk for en balanceret
udvikling af økonomiske, samfundsmæssige
og miljømæssige formål, således at vi skaber
gode og sunde levevilkår i en økonomisk
og miljømæssig sund verden, sagde formanden
for CO-industri, Thorkild E. Jensen, på
konferencen.
Dir. i Dansk Industri Kim Graugaard sagde,
at det er altafgørende for dansk erhvervsliv,
at regeringen fører en klimapolitik, som stiller
danske arbejdspladser og virksomheder
lige med europæiske konkurrenter. Som vi
ser det, vil det kræve et større statsligt engagement
i køb af CO2-kvoter, end der er lagt
op til i dag. Danmark skal investere mere i
projekter i udviklingslandene. Det øger disse
landes velstand og velfærd. Samtidig giver
det os mulighed for fortsat økonomisk fremgang
herhjemme, sagde Kim Graugaard.
Om CO-industris og Dansk Industris holdninger
til klimapolitikken hedder det bl. a.:
Arbejdet for at sikre virksomhederne ensartede
konkurrencevilkår i de kommende nationale
allokeringsplaner skal intensiveres.
Som led i dette arbejde er det helt afgørende,
at staten afsætter betydeligt flere midler
til køb af JI- og CDM-kreditter. Det vil sikre
en omkostningseffektiv opfyldelse af den
danske klimaforpligtelse og skabe grundlaget
for en kvotetildeling til danske virksomheder,
der modsvarer tildelingen i det øvrige
Europa.
Reglerne for tildeling af CO2-kvoter i EUlandene
skal harmoniseres særligt i forhold
til at anvende en ensartet definition af, hvilke
anlæg der er omfattet af kvotetildelingen.
Andre centrale elementer er desuden:
- at energispareplanens CO2-besparelser skal
indregnes i mankoopgørelsen, og beregningsforudsætningerne
skal tage udgangspunkt
i realistiske oliepriser
- at afgiftsregler og administrative barrierer,
der hindrer gennemførelsen af energibesparelser,
udnyttelse af overskudsvarme og en
hensigtsmæssig produktion af el og varme,
skal ændres
- at udviklingen af et velfungerende marked
for energiservices skal understøttes. Et særligt
fokus bør rettes mod at få markedet til at
fungere, således at besparelserne høstes
inden for rumvarme i husholdningerne
- at der skal skabes en global klimaaftale,
hvor de industrialiserede lande pålægges
ensartede forpligtelser, og hvor alle lande
med betydelige udledninger forpligtes af
aftalen
- at der afsættes flere penge til forskning,
teknologiudvikling og markedsmodning
inden for energieffektive teknologier både
nationalt og på EU-plan. Der bør endvidere
etableres forskningssamarbejde mellem EU,
USA og Asien og der skal arbejdes for effektive
mekanismer, der kan sikre den nødvendige
spredning af teknologi til udviklingslandene.
På konferencen advarede miljøminister
Connie Hedegaard imod at tro, at klimaforpligtelserne
alene kan opfyldes ved investeringer
i udenlandske miljøprojekter. Hun
understregede behovet for, at danske virksomheder
hele tiden går foran med nye teknologiske
løsninger, og opfordrede virksomhederne
til ikke kun at betragte klimaforpligtelserne
som en byrde, men som muligheder.
Danmarks udledning af drivhusgasser fordelt på
områder
Siden 1990 har Danmark gennemført en række initiativer,
der har reduceret udledningen af drivhusgasser
med 30 millioner ton pr. år. Den nuværende
udledning af drivhusgasser er ca. 70 millioner ton
pr. år. De store bidrag til reduktionerne stammer
fra decentral kraftvarme og vindmøller og afgifter
og tilskudsordninger til energibesparelser i erhvervene.

Af Bjarne Kjær
Kapitalfonde
overtager store
dele af industrien
Danske og udenlandske kapitalfonde har overtaget
arbejdspladser med mange tusinder af ansatte
Danske og udenlandske kapitalfonde sætter
sig på flere og flere danske virksomheder. En
opgørelse som Berlingskes Nyhedsmagasin
har foretaget viser, at kapitalfonde siden
1991 har overtaget 87 danske virksomheder
til et samlet beløb på omkring 260 milliarder
kroner, når den igangværende overtagelse af
TDC til 97 milliarder kroner regnes med.
Langt de fleste af de solgte danske virksomheder
er industrivirksomheder med mange,
mange tusinde ansatte. Alene i 2005 har
kapitalfonde overtaget industri-virksomheder
med næsten 4.000 ansatte. Dertil kommer
de mange tusinder af ansatte i ISS og
nu senest med overtagelsen af TDC koncernens
næsten 15.000 medarbejdere i hele
Danmark.
Bag købet af TDC står Nordic Telephone
Company Aps, der igen består af en række
internationale kapitalfonde: Apex Partners,
Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts
& Co, Permira og Providence.
Blackstone Group stod også bag opkøbet af
Legoland med omkring 420 ansatte i sommeren
2005 til et beløb på omkring 2,8 milliarder
kroner.
Ifølge opgørelsen i Berlingskes Nyhedsmagasin
omfatter kapitalfondenes opkøb i
2005 følgende virksomheder: Damcos i
Næstved (tidl. Danfoss Marine System) med
213 arbejdspladser, Hammel Møbelfafrik i
Hammel med 100-199 arbejdspladser, tekstil-
og beklædningsvirksomheden Brandtex
Group i Brande med 296 arbejdspladser,
legepladsudstyrsfabrikken Kompan i Ringe
på Fyn med 194 arbejdspladser, medicinalvarefabrikken
Ferrosan i Søborg ved
København med 320 arbejdspladser, Københavns
Lufthavn i Kastrup med 1.350
arbejdspladser (her øgede australske
Macuaire Airports sin andel af aktierne fra
knapt 15 til over 50 procent) , it-virksomheden
Scan Jour på Frederiksberg med 124
arbejdspladser, Legoland i Billund med 422
arbejdspladser, køle- og frysefabrikken Gram
Commercial i Vojens med 128 arbejdspladser
og dyremedicinalfabrikken VetXX (tidl.
Leo Animal Health/Leo Pharma/Meku-
Petcare) i Uldum ved Vejle med 82 arbejdspladser.
Andre salg til kapitalfonde i 2005 var DISA
Holding for 2 milliarder, ISS, der blev solgt
til EQT og Goldman Sachs Capital Partners
for 30 milliarder kroner, og af ISS Health
Care, der blev solgt for 1,4 mia. kr. Desuden
salget af 22 procent af Post Danmark for
godt 11 mia. kr. samt salget af Chr. Hansenkoncernens
fødevareingrediens-del for 8,2
milliarder kroner til kapitalfonden PAI
Partners. Endelig er der salget af Esko-
Graphics (tidl. Eskofot) i Ballerup.
Listen over opkøbene i årene forud omfatter
blandt andet York Denmark, Lindplast,
GraphX, F Group, Struers, Kwintet (tidl.
Kansas), Rationel Vinduer, Løgstør Holding,
Nycomed, Superfoss, Louis Poulsen, Vital
Peetfood, Aalborg Industries, Wittenborg,
Icopal, Sonio, Royal Scandinavia, LM
Glasfiber, Glud & Marstrand, VestWood,
Unomedical, Ilva, Illum, KosanCrisplant,
Junckers Industrier og Falck.
De mange opkøb af danske virksomheder af
kapitalfondene vækker mildt sagt ikke lige
stor begejstring overalt. Mange politikere og
erhvervsfolk er stærkt bekymrede over kapitalfondenes
milliardopkøb af danske erhvervsvirksomheder.
De bliver betegnet som
erhvervslivets nye herremænd og kyniske
kapitalister. Det går igen og igen, at fondene
er tillukkede, kun tænker på kortsigtet afkast
og ikke har interesse i at udvikle de opkøbte
virksomheder på længere sigt. Samt at kapitalfondene
slet ikke har samme ansvar over
for de omgivende samfund, som de tidligere
danske ejere i mange tilfælde har haft.
CO-Magasinet · side 8-9

Af Ingrid Pedersen
Foto Harry Nielsen
MAN B&W Diesel
er den første virksomhed
inden for
industrien, der er i
gang med at etablere
sig som et Europæisk
Selskab, og medarbejderne i virksomhedens
selskaber i Tyskland og Danmark er i gang
med at undersøge, hvordan de fortsat kan
være repræsenteret i ledelsen på samme
måde som de i dag er med i aktieselskabets
bestyrelse.
- Umiddelbart kommer kollegerne ikke til at
mærke forskel, siger fællestillidsrepræsentant
Werner Jørgensen, og lønmodtagere og
ledelse mødes i forvejen to gange årligt i
samarbejdsorganet Dieselforum.
CO er parat
Der har dog været en del interne diskussio-
ner mellem de tyske og de danske medarbejdere
om repræsentationen i det nye selskabs
ledelse. For at undgå dette opfordrer Werner
Jørgensen tillidsrepræsentanter i andre virksomheder,
der står over for en lignende
ændring, til at tage kontakt til CO-industri,
hvor områdeleder Jørn Larsen og konsulent
Peter Dragsbæk er parate til at hjælpe.
Han kan ikke forudse, hvilken betydning
det får, at aktiviteterne bliver samlet i ét selskab
i stedet for som nu at være fordelt med
et selskab i hvert land.
- Der er jo nok tale om at strømline selskabet,
og der må være noget økonomi i det, for
der vil givetvis være udgifter forbundet med
at skulle lave nye licenser og vedligeholdelseskontrakter,
vurderer han og tilføjer, at det
nok vil vare et halvt eller et helt år, før det
danske selskab bliver nedlagt.
Han forventer heller ikke, at det får betyd-
Europæ
MAN B&W danner første
MAN B&W danner model for Europæiske Selskaber. Medarbejderne er
i gang med at forhandle om repræsentation i selskabets ledende organ
ning for overenskomsterne, selv om han kan
forestille sig, at enkelte forhold med tiden
vil blive forhandlet på koncernbasis.
- Og flere og flere ting ligger jo i forvejen
uden for overenskomsterne - f.eks. arbejdsmiljø
og eksklusivaftaler, siger han.
Heller ikke Jørn Larsen, områdeleder i COindustri,
mener, at ændringen af virksomhedens
struktur får nogen betydning for medarbejderne
eller deres løn- og arbejdsforhold.
- Vi er stadig meget langt fra at tale om europæiske
overenskomster, siger han. Men på
længere sigt er dannelsen af Europæiske
Selskaber betydningsfuldt, for det betyder,
at de nationale aktieselskaber bliver nedlagt -
og dermed bortfalder den repræsentation,
medarbejderne har haft i selskabernes
bestyrelser, siger han og opfordrer til, at de
sikrer sig repræsentation i de nye selskaber.

iske Selskab
Europæiske Selskab
Områdeleder Jørn Larsen, CO-industri Fællestillidsrepræsentant Werner Jørgensen, MAN B&W Diesel.
Jørn Larsen forventer, at når det første selskab
er dannet, vil der opstå en trend og
mange andre vil følge efter.
SE-selskaber
Et Europæiske Selskaber, Societas Europaea
-SE-selskab har samme rettigheder som
nationale aktieselskaber. Det nye er, at virksomheder,
der tidligere har haft selskaber i
forskellige lande, kan samle dem i ét selskab
i et europæisk land.
Inden stiftelsen af et SE-selskab skal der
oprettes SFO - Særligt ForhandlingsOrgan -
der udelukkende består af lønmodtagere.
Det skal forhandle sig frem til en aftale med
ledelsen om information, høring og medbestemmelse.
SFO’et skal bestå af medarbejderrepræsentanter
fra de selskaber, der indgår
i Det Europæiske Selskab. Selskabet kan
ikke registreres, før forhandlingerne med
medarbejderne er afsluttet. Medarbejderne
kan evt. vælge at frasige sig medindflydelse
eller de kan lade et sæt standardregler træde
i kraft.
Virksomheden betaler alle omkostninger
ved disse forhandlinger.
Loven om europæiske selskaber blev vedtaget
af Folketinget 19. maj 2004 på baggrund
af en beslutning på EU-topmødet i 2000. En
fælles europæisk selskabsform har været
diskuteret i over 40 år.
Kan arbejde i hele EU
Formålet med dannelsen af SE-selskaber er,
at virksomheder og koncerner kan lade sig
registrere i ét land og derefter operere i hele
EU uden at tage hensyn til forskellige juridiske
systemer i de enkelte EU-lande.
Dette er i modsætning til multinationale/transnationale
selskaber, der skal lade sig
registrere i hvert enkelt land, som de opererer
i. Det vil gøre det lettere at arbejde på
tværs af landegrænserne i Europa.
Et Europæisk Selskab har hovedkontor i et
EU-land og filialer i ét eller flere andre
lande.
Det kan dannes ved en fusion af selskaber,
der tidligere har hørt under forskellige landes
lovgivning.
Et SE-selskab kan flytte sit hovedkontor fra
et land til et andet uden at skulle opløse selskabet,
og det skal følge de regler for skat,
konkurs, regnskab og betalingsstandsning,
som er gældende i det land, selskabet lader
sig registrere i.
I Danmark skal et sådant selskab registreres
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Selskaberne kan vælge mellem to forskellige
ledelsesstrukturer:
• det enstrengede system, der minder om
danske aktieselskaber med en bestyrelse
og en direktion
• og det tostrengede system, der foruden en
direktion, der leder selskabet, har et tilsynsorgan,
der ikke har indflydelse på den daglige
drift men udelukkende fører tilsyn med
direktionen.
Lønmodtageres indflydelse
Statutten for et Europæisk Selskab indeholder
et direktiv om lønmodtagernes medvirken
i form af information, høring og medbestemmelse.
Netop spørgsmålet om lønmodtagerinddragelse
har været vanskeligt at nå
til enighed om, da nogle lande ikke ønskede
de eksisterende regler på området forringet
og andre lande ikke ønskede dem udvidet.
Reglerne for lønmodtagerinddragelse er
fastlagt i et direktiv, der gør det muligt at
indrette dem efter arbejdsmarkedet i de forskellige
lande.
Registreres et Europæisk Selskab i Danmark,
kan medarbejderne vælge bestyrelsesmedlemmer
efter samme regler, som de i
dag kan vælge A/S-bestyrelsesmedlemmer.
Du kan se mere om EU-direktivet om Det
Europæiske Selskab og statutterne om
dannelse af Europæiske Selskaber på EU-
Kommissionens hjemmeside:
http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/
l26016.htm
CO-Magasinet · side 10-11

Af Erik Sandager
Foto Maibritt Høj Clausen
Robotter bevarer
A/S Jydsk Aluminium Industri valgte at bygge en ny fabrik i Herning
i stedet for at flytte produktionen til Østtyskland
Ledelsen i det familieejede A/S Jydsk
Aluminium Industri (JAI) i Herning har
ingen planer om udflytning af produktionen.
I 1990´erne, da Nordens største kokillestøberi
pludselig fik nye store ordrer som underleverandør
af lastbildele til Volvo og Scania
i Sverige, stod virksomheden og manglede
produktionskapacitet.
JAI overvejede en udflytning af produktionen
til Baltikum eller Østtyskland, men
ledelsen fravalgte produktion i Østtyskland,
fordi de var 30 år bagud og gevinsten på lønsiden
kan være som at tisse i bukserne.
I tilfældet Østtyskland ville det kræve store
investeringer i opkvalificering af lokale
medarbejdere.
I stedet for en udflytning til Østtyskland,
Polen eller Kina valgte JAI at investere et
halvt hundrede millioner eller mere i en ny
fabrik i Herning og i gennemgribende rationaliseringer
i produktionen ved hjælp af
robotter og automatisering.
- Det kræver højere uddannelse af medarbejderne.
Og resultatet af de mange robotter og
automatiske maskiner er højere produktivi-
tet, bedre kvalitet og en leveringssikkerhed
på omkring 99 procent, oplyser tillidsrepræsentant
Mogens Johansen, JAI.
Robotter til mange millioner kroner skal
helst køre 24 timer i døgnet. Robotter har
overtaget noget af det hårdest fysisk belastede
arbejde. Det har medvirket til at forbedre
arbejdsmiljøet, for også forurening i form af
støv, støj og møg er blevet indkapslet. JAI
har investeret op mod 4 millioner kroner pr.
arbejdsplads, og robotterne skal derfor helst
køre i døgndrift. Det kræver veluddannede
fleksible medarbejdere, der vil arbejde på
treholdsskift.
Høj produktivitet
Produktiviteten pr. medarbejder er steget
voldsomt i takt med automatiseringen.
Lønnen udgør i dag en mindre andel af prisen
for det færdige produkt end tidligere. Og
det er med til at fastholde job i Herning.
Omsætningen per medarbejder ventes fordoblet
fra 2001 til 2007-08.
- Styrken er at vi er fleksible, veluddannede,
kvalitetsbevidste, udfører et godt håndværk
og leverer til tiden, konstaterer tillidsrepræ-
sentant Mogens Johansen. Det, vi skal overleve
på, er leveringssikkerhed og kvalitet.
Mange støberier herhjemme har måttet give
op og dreje nøglen om – det er en hård branche.
Ifølge Mogens Johansen har JAI overlevet
ved at automatisere, rationalisere og
effektivisere. Aktionærerne har været fremsynede
ved at investere i fremtiden i stedet
for at hæve et stort udbytte. Men uden dygtige,
veluddannede og fleksible medarbejdere
kunne JAI ikke konkurrere med støberier
i Østeuropa og i Kina.
Selv om den nuværende ledelse forsikrer
medarbejderne om, at der ingen planer er
om en udflytning af produktionen, tror
Mogens Johansen, at globaliseringen vil
medføre ændringer.
- Jeg tror også JAI – på sigt – vil få en samarbejdspartner.
De lettere ting vil blive lavet
ude. De mere komplekse emner, der er vanskeligere
at producere, vil vi få lov at beholde
herhjemme. Det kræver mere veluddannede
medarbejdere og større kompetencer.
Det er fint nok – det skal vi leve op til, mener
tillidsrepræsentanten.
Ildsjæl i uddannelse
Mogens Johansen har i hele sin faglige karriere
været meget engageret i lærlinge- og
uddannelsesforhold. Han startede sin faglige
karriere som skuemester for Metal i
Herning og har bedømt mange svendeprøver.
Han sidder stadig i uddannelsesudvalget
og er med til at godkende virksomheder
til at uddanne lærlinge. I slutningen af
1980´erne blev han valgt som sikkerhedsrepræsentant.
I 1990´erne blev han valgt som
tillidsrepræsentant, og det har han været
siden. Han sidder i udvalg om løn, uddannelse,
kantine og i samarbejdsudvalget.
Automatisering med robotter er med til at bevare
215 arbejdspladser ved A/S Jydsk Aluminium
Industri i Herning,mener tillidsrepræsentant
Mogens Johansen.

job
Bestod screening
Arbejdstilsynet har været på uanmeldt besøg
for at gennemføre screening af, om JAI har
en sikkerhedsorganisation, har udarbejdet
arbejdspladsvurderinger (APV), har arbejdspladsbrugsanvisninger,
handlingsplaner for
sikkerhedsforbedringer. Om virksomhedens
egen indsats er i orden. De tilsynsførende har
gennemgået det fysiske arbejdsmiljø for at
tjekke, om JAI lever op til arbejdsmiljøloven.
- Vi klarede screeningen til UG uden anmærkninger,
konstaterer Mogens Johansen, tidligere
sikkerhedsrepræsentant. Jeg er stolt af, at
en så stor og miljøtung virksomhed som JAI
kunne gå igennem uden anmærkninger. Det
må være en cadeau til vor sikkerhedsorganisation
og vore sikkerhedsrepræsentanter.
Mogens Johansen er medarbejdernes repræsentant
i A/S-bestyrelsen:
- Min første periode i A/S-bestyrelsen er ved
at udløbe, men jeg stiller op til kampvalg til
en ny periode. Jeg synes, det er en fordel, at
medarbejderne sidder med ved bordet. Hvis
jeg har synspunkter eller viden, som jeg finder
er relevant, siger jeg det på bestyrelsesmødet.
Ellers sidder jeg i bestyrelsen for at
følge de overordnede linjer – jeg lytter interesseret
– og synes, vi får nyttig baggrundsviden
om firmaet.
- Som tillidsvalgt får du verbale tæsk af medarbejderne
og af ledelsen. Kritikken kan
godt gå mig på, men jeg synes jeg er blevet
hårdhudet. Du skal kunne prioritere og sortere,
du skal lære, hvad du skal lade ligge,
hvad du skal gå videre med, hvad der skal
helt til tops. Det er nødvendigt med is i
maven. Og du skal ikke lade dig vælge i håb
om at blive populær.
- Mine fremtidsplaner? Jeg håber jeg kan
holde 25 års jubilæum ved JAI om tre år, for
jeg har slået rødder her.
Møder markedsprisen
med rationaliseringer
A/S Jydsk Aluminium Industri – i daglig tale
JAI – i Herning er Nordeuropas største kokillestøberi
i det lette aluminium.
JAI blev stiftet i 1945 af maskinarbejder
Christian Jensen. I begyndelsen bestod råvarerne
af aluminiumsplader fra flyvemaskiner,
som tyske tropper efterlod på Herning
Flyveplads efter Anden Verdenskrig.
I dag er Niels Jensen administrerende direktør,
Villy Jensen er bestyrelsesformand,
begge er sønner af stifteren. Underdirektør
Kjeld Jensen og underdirektør Bo Jensen –
tredje generation – står klar til at overtage
ledelsen sammen med Karsten Bonde og
Kenn Christensen.
De brancher, JAI er underleverandør til, er
virksomheder inden for højspænding, køle-
re, lastbiler og pumper. Blandt aftagerne af
JAI´s produkter er Volvo, Scania, Flygt,
Siemens, Valeo og ABB.
Kunderne efterspørger løbende højere kvalitet,
størst mulig leveringssikkerhed og laveste
pris. JAI´s svar er ikke at flytte produktionen
til lavtlønslande, men derimod at møde markedsprisen
ved hjælp af rationaliseringer.
JAI råder p.t. over 13 robotter og der er planlagt
yderligere investeringer for at automatisere
og rationalisere produktionen. I en treårig
periode er der afsat 20 mio. kr. om året
til automatiseringer og forbedringer.
Over 98 procent af JAI´s produkter går til
eksport.
Navn: Mogens Johansen
Alder: 43 år
Fødested: Herning
Bopæl: Herning
Uddannelse: Maskinarbejder
Fagforbund: Dansk Metal
Arbejdsplads: A/S Jydsk Aluminium
Industri, Herning
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, medarbejdervalgt
i A/S-bestyrelsen, medlem af
afdelingsbestyrelsen i Metal Herning
Familie: Har boet sammen med Linda
Thomsen siden 1988. Parret har tre børn:
Teresa på 13 år, Benjamin på 10 år og
Nikolaj på 7 år
Fritidsinteresser: Fodboldtræner for lilleputhold
ved Herning KFUM
E-mail: Nej – ikke p.t.
CO-Magasinet · side 12-13

Af Bjarne Kjær
Foto Harry Nielsen
100.000 ufaglærte risikerer at komme i klemme
Vi kan ikke forvente, at andre løser problemerne med globaliseringen – Vi
siger formanden for 3F´s Industrigruppe Børge Frederiksen
Uddannelse bør være det tema, der står allerøverst
på den faglige dagsorden, hvis vi skal
undgå at få et endnu mere delt samfund
med store restgrupper. Samtidig skal vi øge
det internationale arbejde og lægge mere
vægt på en politisk indsats både nationalt og
internationalt. Vi kan ikke forvente, at andre
løser problemerne med globaliseringen. Vi
skal selv træde i karakter og gennemføre det
fornødne, fastslog formanden for 3F´s Industrigruppe
Børge Frederiksen, da 3F holdt
en række temamøder over hele landet om
globaliseringen og dens betydning for det
faglige arbejde.
Baggrunden er dyster nok. Siden 1994 har
Danmark mistet 200.000 arbejdspladser for
ufaglært arbejdskraft, og i løbet af de næste
par år mister vi yderligere 100.000 arbejdspladser.
- Det er vigtigt, at vi tager debatten om globaliseringens
konsekvenser, ikke om
hvordan vi stopper den, for det
kan vi ikke, men om hvordan vi ønsker samfundet
skal udvikle sig. Vi savner f.eks. i høj
grad en diskussion om menneskerettigheder
i de lande, hvor danske virksomheder
flytter ud. Vi er ikke imod globaliseringen,
men ønsker globaliseringen ind på et andet
spor, sagde Børge Frederiksen.
Uddannelse i centrum
- Vi skal ude på arbejdspladserne have gang
i uddannelsesplanlægning – vi skal have
gang i det, vi kalder kompetenceafklaring.
Vores overenskomst har en bestemmelse
om, at man skal optage forhandling om
uddannelsesplanlægning hvis det kræves.
Det foregår i Samarbejdsudvalget, hvor man
har et sådan, ellers direkte mellem tillidsrepræsentant
og ledelse.
- Det er vigtigt, at vi får sat fokus og pres på
uddannelsesområdet. Det nytter ikke, at uddannelseskravet
fremføres fagligt politisk,
hvis det ikke er et krav fra arbejdspladserne.
Globalisering og fagligt arbejde
I forbindelse med temamøderne over hele
landet om globaliseringen har 3F´s Industrigruppe
udarbejdet en række pjecer. Dels
en omfattende håndbog, der systematisk
beskriver globaliseringens konsekvenser og
en række af de redskaber, der kan bruges til
at tage udfordringen op. Der er bl.a. en gennemgang
af de internationale spilleregler,
beskrivelser af virksomhedernes sociale ansvar,
globale rammeaftaler mellem fagbevægelsen
og internationale koncerner, reglerne
i EU, koncernfagligt samarbejde over græn-
Det gælder erhvervs- og efteruddannelser,
og vi skal samtidig have aflivet myten om, at
de ufaglærte ikke vil uddanne sig.
- Vi skal have en kompetenceafklaring, fordi
mange af vore såkaldte ufaglærte medlemmer
egentlig har mange faglige kvalifikationer,
de har bare ikke papir på det. Der skal
derfor skabes mulighed for at få afklaret,
hvor meget uddannelse den enkelte har lært
i det praktiske liv med henblik på at få sammensat
et uddannelsesforløb, der giver de
sidste kvalifikationer til f.eks. industrioperatør,
proces- eller plastoperatøruddannelsen.
- Men uddannelse er andet end erhvervsuddannelser.
Det er også uddannelse i brug af
nye ledelses- og produktionssystemer: For
eksempel FLOT-projektet, uddannelse i at
håndtere problemerne med psykisk arbejdsmiljø
– et problem, der vokser i takt med de
nye produktionssystemer som Lean Production.
serne, regler i forbindelse med afskedigelser,
OECD’s retningslinjer for multinationale
virksomheder, ILO-konventionerne o.m.a.
Den foreligger også i en stærkt forkortet
udgave. Desuden er udarbejdet en pjece om
Globaliseringens Udfordringer og ansvar.
De kan alle ses på CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk
Ud
Uddannelse øverst på den

dannelse
faglige dagsorden
skal selv træde i karakter og gennemføre det fornødne,
International bevægelse
- Vi er en del af en international bevægelse.
Derfor har vi også pligt til at hjælpe og støtte
fagligt arbejde i andre lande. Ethvert løft i
de nye produktionslande vil også være en
styrkelse af vore egne konkurrencemuligheder.
Samtidig bliver det internationale arbejde
i fremtiden et arbejde, der skal udspredes
fra forbundene til de enkelte arbejdspladser.
Som eksempler nævner Børge Frederiksen,
at det bliver nødvendigt på koncernniveau
at kræve aftaler om Europæiske Samarbejdsudvalg
(ESU).
- Vi skal fremover også stille krav til danske
virksomheder, der opererer i udlandet, om at
de arbejder efter etiske spilleregler (Code of
Conduct). Det vil sige, at virksomhederne er
parate til at indgå kollektive aftaler med den
internationale fagbevægelse, om at man vil
overholde menneskerettighederne, udbetale
en rimelig løn og forholde sig til spørgsmål
som børnearbejde og ordentligt arbejdsmiljø.
300 til temamøder
Mere end 300 faglige tillidsfolk deltog i
temamøderne rundt om i landet om globaliseringen.
Alle steder med et lokalt indlæg om erfaringer
med globaliseringen. På mødet i Hovedstaden
var det med tillidsrepræsentant Bo
Hansen og supply chain manager Carsten
Bennike, Hempel. På mødet i region Sjælland
var det med tillidsrepræsentant Gitte
Brendstrup, LS Control, og tillidsrepræsentant
Ea Kobberø, Uno Medical, samt en repræsentant
for Dansk Industri.
Sårbare for kritik
Børge Frederiksen understregede, at virksomhederne
i dag er utrolig sårbare over for
negativ omtale. Det oplever 3F f.eks. i Vietnam,
hvor en 3F-repræsentant besøger danske
virksomheder og rapporterer om, hvordan
de opfører sig. Virksomhederne er
meget følsomme over for dette arbejde.
Som et tredje element til at tackle globaliseringen
nævner Børge Frederiksen det politiske
arbejde både nationalt og internationalt.
- Vi bør være mere erhvervsorienterede og
skal i højere grad beskæftige os med politikken,
der handler om, hvordan vi sikrer en
udvikling, der giver beskæftigelse. Det betyder,
at vi skal have en holdning til forskningen
og til selskabsskatten. Vi skal desuden
stille krav om, at fagbevægelsen skal høres i
spørgsmål om verdenshandelsorganisationen
WTO.
- Og vi skal gennem den danske regering stille
krav om, at Danmark arbejder for, at den
Ved mødet i region Midtjylland med fællestillidsrepræsentant
Carsten Ulsøe, Danfoss,
Silkeborg, fællestillidsrepræsentant John
Falbe Hansen, Trevira Neckelmann, Silkeborg,
og en repræsentant for DI. I Nordjylland
med tillidsrepræsentant John Ø.
Pedersen, Korsnäs Packaging, Nørresundby,
og adm. dir. Esben Kold, Mekoprint. Ved
mødet i region Syddanmark var det med
tillidsrepræsentant Benno Andreasen, Kemira,
og adm. dir. for Danfoss Jørgen Mads
Clausen.
Gruppeformand Børge Frederiksen på 3F’s
globaliseringskonference.
internationale arbejdsorganisations (ILO)
konventioner internationalt får bindende
status.
- Endelig er vi nødt til på ny at se på EU.
Traditionelt har vi en meget skeptisk holdning
til EU, men fakta er formentlig, at EU er
det eneste forum, som kan formulere og gennemføre
politikker, der forhindrer, at produktion
vil ske på den laveste fællesnævner.
EU er faktisk det eneste sted, hvor man sammentænker
sociale rettigheder i forbindelse
med handelspolitik.
Internationalt arbejde skal samtidig være en
del af det lokale faglige arbejde på den enkelte
virksomhed, sagde Børge Frederiksen.
”Det er vigtigt, at vi tager debatten om globaliseringens konsekvenser, ikke om hvordan vi stopper den, for det kan vi ikke, men om hvordan vi ønsker
samfundet skal udvikle sig. Vi savner f.eks. i høj grad en diskussion om menneskerettigheder i de lande, hvor danske virksomheder flytter ud.”
Børge Frederiksen
CO-Magasinet · side 14-15

Af Bjarne Kjær
Foto Polfoto/AP Photo
Mellemøsten
Fravigelse af opsigelsesvarsler
Situationen i Mellemøsten
I forbindelse med begivenhederne i Mellemøsten
med blandt andet boykot af danske
virksomheder har CO-industri og Dansk
Industri drøftet situationen. Parterne har
indgået et protokollat i form af en hensigtserklæring
om beredskab i forbindelse med
de aktuelle begivenheder.
I protokollatet siges det, at parterne ser med
alvor på situationen.
- I den udstrækning situationen måtte medføre
afsætningsmæssige problemer for danske
virksomheder med efterfølgende beskæftigelsesproblemer,
er parterne enige om
omgående at drøfte sådanne konkrete tilfælde
i forhold til en eventuel anvendelse af
force majeurereglen i Industriens Overenskomst.
I et fælles håb om en snarlig løsning af situationen
er parterne samtidig enige om, at
protokollatet er gældende foreløbigt frem til
og med den 28. februar 2006.
Force majeurereglen i Industriens Overenskomst
omfatter alene overenskomstens
§ 37 om opsigelsesregler. Her hedder det i
stk. 3, 1:
Stk. 3 Bortfald af opsigelsesvarsler:
1. Opsigelsesvarslet bortfalder
a. ved antagelse til nærmere angivne skibsreparationsarbejder,
hvis varighed højst
andrager 35 dage
b. ved arbejdsledighed som følge af andre
medarbejderes arbejdsstandsning samt
c. ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel
og anden force majeure (*),
som standser driften helt eller delvist.
(* Under force majeure henregnes uforudsete
ændringer i tidspunkterne for ankomsten og
afgangen af skibe til reparation).
Fra afbrændingen af det danske generalkonsulat i
Libanons hovedstad Beirut søndag den 5. februar.
Demonstranter med grønne og sorte islamiske flag
protesterer mod Muhammed-tegninger i Jyllands-
Posten. Dagen forinden brændte demonstranter i
Syriens hovedstad Damaskus den danske og den
norske ambassade ned til grunden.
600 med i web-panel
CO-industri er i fuld gang med at oprette et
web-panel bestående af omkring 600 tillidsrepræsentanter.
Web-panelet skal bruges i
forbindelse med en kulegravning af, hvordan
tillidsrepræsentanterne ude i industriens
virksomheder bruger de forskellige dele
af industriens overenskomster i praksis på
de enkelte virksomheder. Desuden håber vi
at få oplysninger om for eksempel skiftehold,
arbejdstid, løn- og pensionsvilkår og
uddannelse, som CO-industri har brug for i
forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger,
fortæller souschef
Henrik Kjærgaard.
Tillidsrepræsentanter i web-panelet bliver
valgt blandt de 10 forskellige medlemsforbund,
brancher og geografiske områder,
som er repræsenteret i CO-industri. Og så
vidt muligt skal web-panelet være repræsentativt
for CO’s 306.000 medlemmer. Det vil
sige efter køn, alder, brancher, store og små
virksomheder osv.
CO-industri har via medlemsforbundene
fået oplyst navnene på et repræsentativt
udsnit af tillidsrepræsentanterne, som tilbydes
at deltage i web-panelet. Et krav for at
deltage er, at tillidsrepræsentanterne har
adgang til en e-mail-adresse, da der ca. trefire
gange i kvartalet vil blive udsendt et
spørgeskema pr. e-mail til samtlige deltagere
i web-panelet.
De udvalgte tillidsrepræsentanter kan tilmelde
sig ved at skrive en e-mail til Linda
Knudsen: lk@co-industri.dk senest den 20.
februar 2006. I mailen skal der skrives
”Tilmelding til web-panel”. De implicerede
tillidsrepræsentanter vil herefter modtage
en e-mail med link til spørgeskemaundersøgelsen.
Hvis du vil vide mere om web-panelet, er
kan du kontakte projektleder Susanne Jul
Brandenborg på tlf. 33 63 80 22 eller lønkonsulent
Claus K. Hansen på tlf. 33 63 80 34.

Af Bjarne Kjær
Vikarer omfattet af
overenskomsten
Bod på 150.000 kroner til arbejdsgiverorganisation for
organisationsansvar
Arbejdsretten har endnu en gang fastslået,
at vikarer, der er ansat af en virksomhed
gennem et vikarbureau, er omfattet af overenskomsten
på arbejdspladsen. Det vil sige,
at vikarer ikke må arbejde på ringere løn- og
arbejdsvilkår end deres fastansatte kolleger.
Det viser en sag rejst af LO for Dansk El-
Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening
for installatørernes organisation TEKNIQ
på vegne af El-firmaet Kaj Jensen A/S, Køge,
og Kemp & Lauritzen A/S, Albertslund.
Samtidig er installatørernes organisation
idømt en bod på 150.000 kroner for organisationsansvar,
og der kan ventes rejst krav
om efterbetalinger til de vikarer, der er blevet
snydt for deres retmæssige løn.
De to el-virksomheder var omfattet af Elektrikeroverenskomsten
og havde ansat vikarer
gennem et bureau, der var omfattet af
Industriens Overenskomst, men ikke af
Elektrikeroverenskomsten.
Helt tilbage i 2003 afgjorde en faglig voldgift,
at vikarer og fastansatte på samme virksomhed
skal have samme løn- og arbejdsvilkår
(Bravida-sagen). Afgørelsen i 2003 sagde
helt klart, at Elektrikeroverenskomsten skulle
efterleves også i forhold til vikarbureauvikarer,
som udfører arbejde inden for
overenskomstens faglige gyldighedsområde
i virksomheder, der er bundet
af Elektrikeroverenskomsten.
Skal følge OK
Det samme fastslår Arbejdsretten nu. Det vil
sige, at de vikaransatte skal følge Elektrikeroverenskomsten,
når de arbejder på overenskomstdækkede
virksomheder - uanset
om vikarbureauet er medlem af en arbejdsgiverorganisation
eller har en overenskomst.
Arbejdsretten fastslår samtidig, at det er den
arbejdsgiver, der bruger vikarbureauet, der
skal sikre sig, at vikarbureauet i forhold til
vikarerne efterlever Elektrikeroverenskomsten
- også selv om det er vikarbureauet, der
ansætter vikarerne og udbetaler løn.
Organisationsansvar
Arbejdsretten fastslår desuden, at det er de
to indklagede virksomheder, der hæfter for
de tab, de pågældende vikarer er blevet
påført ved, at deres faktiske ansættelsesvilkår
og aflønninger ikke har
været i overensstemmelse med
Elektrikeroverenskomsten. De slipper
dog for bod. Arbejdsretten begrunder
det med, at de to virksomheder
har handlet i overensstemmelse
med, hvad deres arbejdsgiverorganisation
TEKNIQ har
rådet dem til, og at ”TEKNIQ
ikke loyalt har efterlevet den ved
Bravida-afgørelsen fastslåede
principielle overenskomstpligt,
men i stedet efterfølgende
har søgt konsekvenserne
af afgørelsen begrænset ved at
indtage det standpunkt, at der var
tale om en helt konkret afgørelse, som
kun gælder i tilfælde af omgåelse”. På den
baggrund mener Arbejdsretten, at de to
virksomheder ikke skal idømmes bod for
overenskomstbrud. Til gengæld finder retten,
at TEKNIQ har udvist en adfærd, som
er klart ansvarspådragende. Derfor dømmes
TEKNIQ til at betale en bod til Dansk
El-Forbund på 150.000 kroner.
- Nu har vi endeligt fået Arbejdsrettens ord
for, at vikarer har rettigheder. Dommen har
stor principiel betydning og vil være med til
at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for
en svag gruppe på arbejdsmarkedet. Det er
helt urimeligt, at vikarer bliver behandlet
som arbejdsmarkedets B-hold. Dommen vil
sætte os i stand til at håndhæve, at vikarer
har samme rettigheder som deres fastansatte
kolleger på samme arbejdsplads, siger
næstformand i Dansk El-Forbund Jørgen
Juul Rasmussen.
Han regner med, at et stop for underbetaling
vil betyde, at flere virksomheder vil ansatte
i stedet for at indleje personale. Det vil give
tryghed i stedet for daglejervilkår, siger han.
Dansk El-Forbund vil nu
opgøre kravet for en lang
række af de medlemmer, der
har lidt tab, fordi de som
vikarer ikke har haft de
løn- og arbejdsvilkår,
som overenskomsten
fastsætter.
Misbrug af vikarer
Dansk El-Forbund mener,
der foregår et omfattende
misbrug af vikarer. Ofte
går de for lud og koldt
vand på daglejervilkår.
Mange vikarbureauer lokker
med skattefri diæter, men
bureauerne modregner diæterne
i lønnen. Der er eksempler
på, at vikarer har fået en
tredjedel mindre i løn end deres
fastansatte kolleger. Men diæter skal
ikke modregnes i lønnen. De skal dække
kost og logi-omkostninger, der er forbundet
med at arbejde langt væk fra hjemmet. Ofte
bliver vikarerne snydt for blandt andet overtidsbetaling
og vejpenge, ligesom de må leve
med meget usikre ansættelsesvilkår.
Thi kendes for ret
El-firmaet Kaj Jensen A/S, Køge, og Kemp &
Lauritzen A/S skal anerkende, at de i forbindelse
med deres beskæftigelse af vikarer i
2003 over for Dansk El-Forbund hæfter for
de tab, de pågældende vikarer fra henholdsvis
den 15. september 2003 og den 1. september
2003 er blevet påført ved, at deres faktiske
ansættelsesvilkår og aflønning ikke har
været i overensstemmelse med Elektrikeroverenskomsten.
TEKNIQ, el installatørernes organisation,
skal til Dansk El-Forbund betale en bod på
150.000 kr…
(Arbejdsrettens dom i vikar-sagen)
CO-Magasinet · side 16-17

Klip fra fagbladene
Internationa
International fagbe
Det er efterspørgsel efter Fords store og benzinslugende
amerikanske bilmodeller som denne Ford
Shelby GT 500 med en 5,4 liters V-8 motor og 475
hk, der svigter.
Ford fyrer 25-30.000
Den amerikanske bilkoncern Ford Motor
Company har bebudet fyring af mellem
25.000 og 30.000 ansatte og lukning af syv
fabrikker inden 2012. Ifølge koncernchef
Bill Ford vil lukningerne reducere kapaciteten
med 1,2 millioner enheder eller 26 procent
inden 2008.Yderligere har Ford planer
om at fyre 12 procent af de ledende medarbejdere
i løbet af de næste to måneder.
Formanden for AUW - de amerikanske bilarbejderes
fagforening, Ron Gettelfinger, og
AUW´s næstformand, Gerald Banton, siger,
at de er utroligt skuffede over de bebudede
nedskæringer, som er katastrofalt for de
mange tusinde hårdtarbejdende mænd og
kvinder på Fords fabrikker.
- Ligesom 2002-planen er Fords nye ”Vejen
frem-plan” baseret på fyringer og lukninger
for at tilpasse Fords produktionskapacitet til
Sendte en pige og en
iraker
»Jeg vidste, at Ali havde været i voksenlære og
havde gennemført uddannelsen med et flot resultat.
Jeg vidste også, at Stine ville blive en god medarbejder,
som jeg kunne anbefale.
Vi ved af erfaring, at det kan være svært at få piger
og indvandrere/flygtninge i job. Men vi skal gøre et
professionelt arbejde som faglig organisation og
hjælpe alle vores medlemmer. Denne gang sendte
vi en pige og en iraker. Det gav bonus. Det var en
god uge i Metal Assens.«
Afdelingsformand Erik Nielsen, Assens, i Metal
(Dansk Metal) om vellykket job-projekt.
en svigtende efterspørgsel efter Fords biler.
I stedet skulle man arbejde på at sikre sig
markedsandele på et stærkt konkurrencepræget
marked ved at tilbyde forbrugerne
helt nye og attraktive produkter, mener bilarbejdernes
fagforening.
Også den internationale metalarbejderføderation
IMF udtrykker alvorlig skuffelse over
Fords beslutning om nedskæringer. Det vil
kun skabe endnu mere usikkerhed for Fords
arbejdere, siger generalsekretær Marcello
Malentacchi. Lukninger og fyringer er ikke
vejen, hvis Ford vil skabe en bedre fremtid.
Arbejderne skal ikke betale for ledelsens
fejltagelser og mislykkede forsøg på at fastholde
Fords markedsandel, siger han.
Fordømmer mord på
irakisk fagforeningsleder
Frie Faglige Internationale (ICFTU) fordømmer
mordet på en irakisk fagforeningsleder
for nylig. Ala Issa Khalef, der var medlem af
ledelsen for mekanikernes fagforening i
Bagdad og et fremtrædende medlem af den
nystiftede faglige landssammenslutning i
Irak GFIW, blev skudt tidligt om morgenen
af flere uidentificerede mænd umiddelbart
efter at han havde forladt sit hjem i Bagdad
for at tage på arbejde. I en henvendelse til
myndighederne i Irak betegner ICFTU mordet
som et bevidst anslag mod fagforeningerne.
Irak er medlem af ILO og har derfor pligt til
Intet mod sundhedsordninger
»Vi har bestemt ikke noget imod sundhedsordninger
på arbejdspladserne, men det er vigtigt, at der
er tale om et reelt tilbud. Altså at vore medlemmer
ikke bliver tvunget ind i eksempelvis en mad- eller
sportsordning. Men undersøgelsen viser klart, at
langt flere virksomheder bør tage springet og etablere
sundhedsordninger, hvis de ønsker at fastholde
og tiltrække medarbejdere.«
Sektionschef Carlo Søndergaard i HK Privatbladet
(HK) om undersøgelse, der viser, at halvdelen af
medlemmerne i HK Privat har sund mad på deres
arbejdsplads og at endnu flere ønsker det.
at respektere de fundamentale rettigheder
for arbejderne, ikke mindst retten til frie
fagforeninger. Det er uacceptabelt, at fagforeningsmedlemmer
i Irak skal arbejde i et
klima af ekstrem spænding og vold, mener
ICFTU.
Mordet på Ala Issa Khalef er desværre ikke
enestående. Flere andre fagforeningsfolk er
blevet myrdet eller bortført.
OK-aftale i Italien efter
13 måneders kamp
De tre italienske metalarbejderforbund FIM,
FIOM og UILM har indgået aftale om en ny
national overenskomst efter 13 måneders
meget hårde forhandlinger og en lang række
strejker og demonstrationer. Bl.a. en kæmpedemonstration
i Rom og flere hundrede
demonstrationer over hele Italien.
Under forhandlingerne ”tilbød” arbejdsgivernes
sammenslutning Feedermeccanica
lønstigninger mod til gengæld at få længere
arbejdstid og øget fleksibilitet og forsøgte at
afskaffe arbejdernes ret til forhandlinger i
de særlige italienske samarbejdsudvalg
RSU. Begge dele blev afvist.
Den nye aftale træder i kraft efter en urafstemning
blandt arbejderne midt i februar.
Aftalen giver en samlet månedlig lønstigning
på 100 Euro (746 kr.) - 60 Euro (447 kr.)
fra januar 2006, 25 Euro (186 kr.) fra oktober
2006 og 15 Euro (111 kr.) fra marts 2007.
Desuden et engangsbeløb på 320 Euro
Flere psykiske
arbejdsmiljøproblemer
»Tendensen de senere år går klart i retning af, at
stress dominerer de sager, vi får kendskab til.
Tidligere så vi mere de fysiske arbejdsmiljøproblemer
omkring indretning af arbejdspladserne, og
museskaderne oplever vi fortsat. Men de seneste år
er der kommet en overvægt af psykiske arbejdsmiljøproblemer,
f.eks. mobning og chikane. Og nu er
det så stress.
Når man har travlt på en arbejdsplads går det
typisk ud over det sociale og trivslen. Man glemmer
måske at passe på sig selv og få sagt fra, så
ender man med alt for mange opgaver eller med at
acceptere urimelige forhold.«
Arbejdsmiljøansvarlig i TL Østjylland Inge Hesselbjerg
i Teknikeren (Teknisk Landsforbund).

l fagbevægelse
vægelse
(2.388 kr.) - halvdelen i februar og den
anden halvdel i juni 2006. Desuden 130
Euro (970 kr.) årligt til arbejdere på mindstelønnen.
I aftalen indgår, at virksomhederne kun må
ansætte ekstra lærlinge og elever, når 70 procent
af deres nuværende er fastansat. Lærlinge
skal også have mindst 160 timers
uddannelse i første, 140 timer i andet og 120
i deres tredje år.
Aftalen åbner også for to forsøgsordninger
med afprøvning af fleksibel arbejdstid i
flere uger, men kun når der er indgået en
aftale om det i samarbejdsudvalget. Desuden
skal en særlig komité forsøge at udarbejde
forslag til et loft (i procent) over, hvor
mange vikaransatte og midlertidigt ansatte
der må være i en virksomhed. De to forsøgsordninger
udløber i juli i år, medmindre parterne
enes om at forlænge dem.
Stora Enso bryder aftale
Den internationale faglige sammenslutning
ICEM, der repræsenterer arbejdere i papirindustrien,
fordømmer papirkoncernen
Stora Ensos forsøg på at bryde aftaler med
fagforeningerne i det østlige Canada ved at
udflytte arbejde fra koncernens papirfabrik
i Port Hawkesbury i Nova Scotia. Selskabet
lockoutede 600 medlemmer af Kommunikations-,
Energi- og Papirarbejdernes fagforening
(CEP) i Canada i slutningen af januar
efter at medlemmerne afviste et forhand-
Forberedelse
et nøgleord
»Forberedelse forud for lønforhandlinger er et nøgleord.
Vi forhandler med topprofessionelle folk,
der ikke laver andet end forhandle løn. Hvis vi
møder uden at være forberedt og have argumenterne
i orden, så bliver vi ristet - vi får intet.
Man får sjældent det, man forlanger. Men hvis det
går meget dårligere end forventet, må man være
kreativ. Hvis vi ikke kan få nok i løn, så kan vi
måske få en bedre dækning af noget andet.«
Tillidsmand Ernst Jensen, Aalborg Portland, i
Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om de årlige lønforhandlinger.
lingsforslag, der ville give ledelsen ubegrænset
ret til at udflytte organiseret arbejde.
Papirfabrikker i Øst-Canada har indgået en
aftale med fagforeningen om udflytninger.
Stora Ensos forsøg på at bryde den aftale er
uacceptabel, og ICEM vil støtte papirarbejderne
på Storas canadiske papirfabrik på
enhver tænkelig måde, siger ICEM-formand
Fred Higgs.
I et brev til Stora Ensos finske topchef Jukka
Härmälä opfordrer han verdens største
papirproducent til øjeblikkeligt at genoptage
forhandlingerne med arbejderne.
Fyrede kæmper for deres job
Flere hundrede kvindelige arbejdere i
Indonesien kæmper for deres job og for
deres lovsikrede rettigheder efter lukningen
af en elektronikfabrik i Bogor. Produktionen
flyttes til et lavtlønsområde i Indonesien.
Den koreansk ejede elektronikfabrik RF
Hitec lukkede 30. december 2005 helt uden
nogen form for forhandlinger med de ansatte,
hvilket er i strid med indonesisk lov.
Ifølge IMF er arbejderne blevet tvunget til at
fratræde og tage imod en minimal fratrædelsesløn.
Også det er i strid med indonesisk
lovgivning omkring udflytning af arbejdspladser.
Flytningen af fabrikken i Bogor til
Cianjur skyldes udelukkende profithensyn.
Det er ikke første gang, at den koreanske
virksomhed uden videre har sat hele sin
arbejdsstyrke på gaden for at flytte til et
Ud på arbejdspladserne
»Konsekvensen af dommen er derfor også, at vi i
endnu højere grad skal ud på arbejdspladserne for
at sikre, at løn- og arbejdsforhold er, som de skal
være, når vi ikke har sikkerheden af medlemskabet
af fagforeningen.
I øvrigt er det besynderligt, at der er nogle, der sætter
deres individuelle frihed højere end at have
muligheden for at kunne stå sammen for at forsvare
en kollega, der er blevet uretmæssigt fyret. Hvad
foregår der egentlig i hovederne på dem? Hvad tror
de, de kan bruge den individuelle frihed til -
alene?«
Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i
Fagbladet (3F) efter dommen mod eksklusivaftaler.
lavtlønsområde. I 1996 flyttede fabrikken
fra Tanegang til Bogor og også dengang blev
arbejderne bare smidt på gaden uden varsel.
IMF har i en henvendelse til virksomheden
krævet, at RF Hitec forbliver i Bogor, at
arbejderne bliver fastansat og at deres rettigheder
efter indonesisk lov respekteres i forbindelse
med eventuelle flytninger.
Kræver internationale
rammeaftaler
På verdens økonomiske forums (WEF)
møde i Davos i Schweiz for nylig opfordrede
generalsekretær for den internationale sammenslutning
af metalarbejderforbund Marcello
Malentacchi verdens førende bil-koncerner
til at respektere de gældende konventioner
om arbejdstagerrettigheder og til at
indgå Internationale Rammeaftaler med
fagbevægelsen (International Framework
Agreement - IFA). Det skete i forbindelse
med en debat om beskæftigelsespolitik i bilindustrien.
- Arbejderne skal have ret til kollektive forhandlinger,
ret til at melde sig i fagforening
og ret til at danne fagforeninger. IFA er den
bedste måde at oprette en social kontrakt
mellem de multinationale koncerner og
deres arbejdsstyrke baseret på internationalt
accepterede normer. Enkelte bil-koncerner
har indgået internationale rammeaftaler,
men der er lang vej endnu før alle er
med, sagde han.
Et mere effektivt forbund
»Situationen er ikke alarmerende,
men det er nu, vi skal begynde at
ændre organisationen og den måde vi arbejder på.
Med færre, men større afdelinger vil TIB blive
bedre i stand til at opfylde medlemmernes behov.
Målet er at skabe et mere effektivt forbund, der
bruger mere tid end i dag til at besøge virksomhederne
og medlemmerne.«
Næstformand Johnny Skovengaard i Fagbladet TIB
(Forbundet Træ-Industri-Byg). Forbundet taber
medlemmer og skal i marts drøfte ny struktur med
færre afdelinger og færre ansatte end i dag.
CO-Magasinet · side 18-19

Noter
De kristelige på kant
med loven
Med et krav om, at medlemmer skal være
bekendende kristne, balancerer Kristelig
Fagbevægelse sig på kanten af det tilladelige
i forhold til loven om forskelsbehandling.
Det fastslår beskæftigelsesminister Claus
Hjort Frederiksen (V) i et svar til folketingsmedlem
Bjarne Laustsen (S). Her fastslår
ministeren, at forbudet mod forskelsbehandling
også gælder i forhold til medlemskab
og deltagelse i lønmodtager – eller
arbejdsgiverorganisationer.
Der kan dog være situationer, hvor det for
eksempel for en virksomhed kan være af
afgørende betydning, at en eller måske alle
ansatte har en bestemt religiøs eller politisk
overbevisning. Det forudsætter dog, at sagen
er forelagt Beskæftigelsesministeriet
med henblik på en udtalelse om lovmedholdeligheden.
En sådan anmodning er ikke
kommet fra Kristelig Fagforening.
Bjarne Laustsen betegner det som noget
værre hykleri, at Kristelig Fagforening påberåber
sig friheden, mens de samtidig udelukker
muslimer, jøder og almindelige mennesker
fra at få indflydelse i deres fagforening.
Afkast på 17,3 pct. i
Industriens Pension
Industriens Pension havde i 2005 et afkast
på 17,3 procent før skat. Det skyldes ikke
mindst et højt afkast fra danske og udenlandske
aktier. Med resultatet blev Industriens
Pension et af de pensionsselskaber, der
har opnået højeste afkast over en årrække.
Afkastet af danske aktier var på hele 46,3
procent, mens IP´s udenlandske aktier gav
28,3 procent. Unoterede investeringer gav et
afkast på 15,5 procent, og på obligationer fik
Industriens Pension et gennemsnitligt
afkast på ca. 6 procent.
Unge vælger fagforeningen
Ændret strategi med større synlighed blandt
de unge har givet resultat for 3F. Antallet af
unge medlemmer stiger trods en generel
medlemstilbagegang. I løbet af sidste år steg
antallet af medlemmer under 25 år med 14
procent i 3F. Dermed kommer tallet op på
næsten 25.000. I løbet af året mistede for-
bundet ellers totalt 13.000 medlemmer, så
medlemstallet ved årsskiftet kom ned på
350.000.
I Dansk Metal oplevede man også, at antallet
af elevmedlemmer steg sidste år, selv om
antallet af lærlingekontrakter på området
faldt. Dansk Metal har de seneste to år haft
en tilgang på 799 unge.
Arbejdsmarkedsforsker, professor Jørgen
Steen Madsen, Københavns Universitet,
mener, at de nye tal kan være udtryk for et
afgørende skift for fagforeningerne. Han
mener, at de tidligere blot lænede sig tilbage,
fordi medlemmerne alligevel kom ind ad
døren.
Stressede kvinder
Kvindelige ledere i det private erhvervsliv er
langt mere stressede end deres mandlige
kolleger og ledere i den offentlige sektor.
Kvinderne stresser over ikke at kunne få
familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen,
mener Ledernes Hovedorganisation.
Mens hver femte kvindelige leder i den private
sektor føler sig stresset, er det blot hver
tiende af deres mandlige kolleger, der har
det ligesådan, viser en analyse fra Ledernes
Hovedorganisation.
Nyansatte lever
livet farligt
Nye medarbejdere skal se sig for på arbejdet.
Langt de fleste arbejdsulykker sker nemlig
inden for det første år af ansættelsen. Tal fra
Arbejdstilsynet viser, at ud af godt 42.000
danskere, der kom ud for en ulykke på
arbejdspladsen i 2004, havde 24 procent
været ansat i virksomheden i mindre end et
år. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Pete Kines,
Arbejdsmiljøinstituttet, skyldes det alarmerende
tal den øgede mobilitet på arbejdsmarkedet.
I alt kom 10.178 nyansatte med under et års
erfaring galt af sted i 2004, hvilket er over
dobbelt så mange som de kolleger, der havde
været ansat i to eller tre år.
Lærlinge tør ikke sige nej
Danske tømrerlærlinge bliver ofte sat til
opgaver, de selv mener er farlige, men for
det meste holder de unge deres bange anelser
for sig selv. Det viser en undersøgelse,
som Træ-Industri-Byg (TIB) i Odense har
foretaget.
To tredjedele af 350 adspurgte tømrerlærlinge
svarer, at deres mester har bedt dem om
at gøre noget, som de var utrygge og nervøse
ved.
Antallet chokerer formanden for TIB i
Odense, Karsten Hønge. Han mener, at det
skyldes, at de unge har svært ved at sige fra,
når chefen har givet dem en ordre.
- Det er desværre en generel tendens, som er
for nem at afskrive med, at lærlingene er
nogle tøsedrenge, for vi ved, at de fleste
ulykker sker inden for det første år af en
ansættelse. Derfor må vi tage de unges
udmelding dybt alvorlig, siger han til
Erhvervsbladet.
Miljøchef i Dansk Byggeri Carsten Bekker,
mener, de unge må mande sig op.
- Jeg synes ikke, de unge er lige så robuste,
som de var tidligere. Det er klart, at de skal
sige fra, hvis de bliver sat til noget, der direkte
er forbudt. Lærlingene bør dog vide, hvad
de går ind til via deres uddannelse på skolen,
siger han til bladet.
12 ugers barselsorlov -
men kun til fædre
Socialdemokraterne, de radikale, SF og
Enhedslisten har fremsat lovforslag i Folketinget
om, at nybagte fædre skal have ret til
12 ugers barselsorlov ud af den nuværende
barselsordning. De 12 uger skal bortfalde,
hvis faderen ikke benytter sig af dem.
Hensigten med forslaget er at opnå en mere
ligelig fordeling af barselsorloven, end det er
tilfældet i dag, hvor mænd i gennemsnit
kun tager 3,4 ugers barsel, mens kvinder
tager 42,3 uger.
Socialdemokraternes ligestillingsordfører
Kirsten Brosbøl siger, at det vil være et stort
skridt for ligestillingen både på hjemmefronten
og på arbejdsmarkedet, hvis de fire
partiers forslag bliver vedtaget.
I de andre nordiske lande er gennemført øremærket
fædrebarselsorlov, og her betragter
fædrene barselsordningen som en rettighed,
som de benytter sig af i vid udstrækning.
Fortsat fald i ledigheden
I december 2005 var der 4.200 færre ledige
end i november, fremgår det af Danmarks

Statistiks opgørelse over den sæsonkorrigerede
ledighed. Dermed kom den sæsonkorrigerede
ledighed ned på 140.600 fuldtidspersoner.
Det svarer til 5,1 procent af arbejdsstyrken.
I november 2005 var ledigheden på
5,2 procent.
Ledigheden er den laveste siden 2001 efter
at ledigheden toppede i 2003.
Siden juli 2005 er antallet af forsikrede ledige
faldet med 18.200 fuldtidspersoner eller
13,6 procent. Antallet af ikke-forsikrede er
faldet med 1.900 eller 7,1 pct. De ikke-forikrede
er hovedsageligt personer på kontanthjælp.
Fra december 2004 til december 2005 er den
faktiske ledighed faldet med 29.100 fuldtidspersoner.
Det er et fald fra 5,7 til 4,7 procent
af arbejdsstyrken.
Skandaløst svigt
Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har afvist
en klinikassistent fra Randers, som har mistanke
om, at hun kan være kviksølvforgiftet.
Hendes egen praktiserende læge havde henvist
til klinikken - bl.a. efter opfordring fra
beskæftigelsesministeren.
HK/Privat kalder det en skandale.
- Det er simpelthen skandaløst, siger miljøkonsulent
Svend-Erik Hermannsen, HK. Han
er utilfreds med, at klinikassistenten blev
afvist, uden at nogen fra klinikken talte med
hende.
I et svar til den praktiserende læge siger
overlæge Poul Friis, at klinikken i forbindelse
med omtalen i medierne af helbredsforholdene
blandt tandklinikassistenter har
modtaget knap 50 henvisninger. Den foreløbige
vurdering er, at de eksponeringsniveauer,
hvorunder klinikassistenter har arbejdet,
selv ved manuel håndtering af amalgam,
ikke har indebåret udsættelser, der normalt
indebærer risiko for at pådrage sig kviksølvforgiftning.
18.000 flere indvandrere i job
Antallet af indvandrere i job stiger kraftigt.
På fem år er mere end 18.000 indvandrere
fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde.
Tallet er steget fra 45.544 til 65.189. Også
indvandrernes efterkommere har fået mere
plads på arbejdsmarkedet. Her er en stigning
fra 1999 til 2004 fra 4.747 til 7.560.
Beskæftigelsesfremgangen for indvandrere
fra ikke-vestlige lande svarer til en stigning
i beskæftigelsen for denne gruppe på godt
40 procent. Tilsvarende stigning har der
været i det offentlige, hvor 6.272 indvandrere
fik job.
Indvandrerne erstatter i stigende grad de
danskere, der forlader arbejdsmarkedet. For
i samme periode som antallet af indvandrere
steg, faldt antallet af danskere på det private
arbejdsmarked med 70.264. Det viser
tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet
for Dansk Arbejdsgiverforening.
Risiko ved natarbejde
og stress undersøges
Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen
vil i løbet af året have belyst, om
der er stigende risiko for at få hjertesygdomme
eller kræft hos folk, der arbejder om natten.
Man vil desuden have undersøgt, om
stress giver hjertesygdomme og psykiske
sygdomme.
Natarbejdets betydning for forekomsten af
hjerte- og kræftsygdomme vil blive behandlet
på et møde for Erhvervssygdomsudvalget
og Arbejdsskadestyrelsen den 26. september,
mens udredningen om stress og
betydningen for udvikling af hjertesygdomme
bliver behandlet den 12. december.
28. februar behandler Arbejdsskadestyrelsen
og Erhvervssygdomsudvalget en udredning
om slidgigt i hofte og knæ, mens et
møde den 25. april skal handle om andre
sygdomme som følge af arbejde med computer
end karpaltunnelsyndrom.
Denne lidelse i håndledet blev i november
2005 afvist som mulig arbejdsskade. Efter
gennemgang af ca. 800 studier blev det konkluderet,
at der ikke fandtes tilstrækkelig
medicinsk dokumentation for, at computerarbejde
kan være årsag til den.
Støtte til nyt
slagteri i Nordjylland
Nordjylland får nu et nyt slagteri i Vrå kun
15 km fra Danish Crowns slagteri i Hjørring,
der lukkede sidste år. Det nye nordjyske
slagteri får en statslig starthjælp på 4,1 millioner
kroner. Bag slagteriet, der får navnet
Danish Meat Company, står en kreds af lokale
svineproducenter.
Støtten er en del af regeringens vækstpakke,
der er tilegnet Nordjylland. Da Danish
Crown lukkede midt under valgkampen i
fjor, bevilgede regeringen 200 millioner kroner
til en beskæftigelsesindsats i Nordjylland.
NNF’s afdeling i Hjørring bakker op om det
nye slagteri, der kommer til at beskæftige
omkring 100 medarbejdere.
Flere dommere i
voldgiftssager
For at begrænse bijobberiet blandt dommerne
skal de private voldgiftssager spredes ud
til flere dommere. Ifølge et forslag fra regeringen
må en dommer i fremtiden maksimalt
tjene 50 procent af sin hovedindtægt
ved andre job. En dommer, der for eksempel
tjener 800.000 kroner om året i sit job som
dommer, må derfor højst tjene op til 400.000
kroner ved siden af.
Ansatte i nye kommuner
uden indflydelse
Medarbejdernes indflydelse er ret begrænset
i de nye kommunale hovedsamarbejdsudvalg,
hvor de ansatte deltager i planlægningen
af fremtidens kommunale arbejdspladser.
Det viser en gennemgang af mødereferaterne
fra de midlertidige samarbejdsudvalg
i halvdelen af de kommende 66 sammenlagte
kommuner, som forbundet Fag og
Arbejde (FOA) har lavet.
FOA glæder sig dog over, at medarbejder- og
ledelsesrepræsentanter i samarbejdsudvalgene
har diskuteret tryghed for de ansatte.
Sprængning af HTS
Klassisk arbejdsgiverorganisation eller
brancheorganisation med politiske interesser.
Uenigheden om vægtningen af de to retninger
har ført til en definitiv sprængning
af landets næststørste arbejdsgiverorganisation
HTS, Handel, Transport og Serviceerhvervene.
Sprængningen kan føre til, at
Dansk Handel & Service (DH&S) bliver større.
Den ene halvdel af HTS, HTSI (tidligere Det
Danske Handelskammer) har gennem en
længere periode haft kontakter med DG&S.
Samarbejdet med arbejdsgiverforeningen
Handel, Transport og Service, der nu hedder
HTSA, startede i 2002.
CO-Magasinet · side 20-21

Faglig orientering
Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser
til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og
konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk.
Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdspro-
Kurser
og konferencer En opsagt medarbejder i firmaet Tempress
Forhandlerkonference
Den årlige forhandlerkonference mellem
CO-industri og Dansk Industri holdes
den 6.-7. april på Kongebrograarden
i Middelfart.
På konferencen vil Jesper Due og Sara
Kudsk-Iversen fra FAOS komme med
oplæg om muligheder og udfordringer
for den danske model, og der bliver
oplæg om SUM-spillet den gode forhandling.
Deltagerantallet skal så vidt muligt
være ligeligt fordelt mellem de to organisationer
og deltagerkredsen vil tage
sigte på de forhandlere, som varetager
forhandlingerne ved organisationsmøder.
CO-industri har udarbejdet en fordelingsnøgle
med henblik på at kunne
styre deltagerantallet med en rimelig
jævn fordeling mellem de tilsluttede
medlemsforbund i CO-industri:
3F-Industrigruppen 5, Dansk Metal 5,
HK/Privat 3, Teknisk Landsforbund 2,
Dansk El-Forbund 2, TIB 1, Blik og Rør
1, RBF 1, Malerforbundet 1, Dansk
Funktionærforbund 1 og CO-industri 6.
A/S får ud over sit seks måneders opsigelsesvarsel
også en fratrædelsesgodtgørelse på
ekstra to måneders løn efter et forlig ved en
faglig voldgift.
Sagen drejede sig om forståelsen af Bilag 5 i
Industriens Overenskomst - Protokollat om
funktionærlignende ansættelser og en ansættelse
baseret på en aftale fra juni 1987
om funktionærlignende ansættelser mellem
Jernets Arbejdsgiverforening og CO Metal.
Sagen var rejst af CO-industri for Dansk
Metal mod Dansk Industri for Tempress
A/S.
Medarbejderen var blevet ansat på funktionærlignende
vilkår den 2. oktober 1989 i
henhold til en lokalaftale om retningslinjer
for ansættelser på funktionærlignende vilkår
fra 13. oktober 1989. Han blev sagt op
den 16. december 2004 til fratrædelse den
30. juni 2005.
Under sagen krævede CO-industri, at virksomheden
skulle betale fratrædelsesgodtgørelse
til den opsagte medarbejder
i henhold til funktionærlovens
§ 2a med en godtgørelse efter
det antal måneder en medarbejder
har været ansat. Det blev afvist af
virksomheden.
Efter forligsmandens, højesteretsdommer
Børge Dahls tilkendegivelse
om forståelsen af 1989aftalen
om funktionærlignende ansættelser
og på hans forslag om en
gram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service og ESU-service
under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer
og kræver et særligt password. Du kan høre nærmere herom i COindustri
på 33 63 80 00.
Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, de er udsendt i til medlemsforbundene.
Får godtgørelse efter opsigelse
forligsmæssig afslutning på sagen indgik
parterne forlig i overensstemmelse hermed.
I forliget hedder det, at Tempress A/S betaler
et beløb svarende til to måneders løn jf.
funktionærlovens § 2a til den opsagte medarbejder.
I sin tilkendegivelse i sagen siger Børge
Dahl, at ”Protokollatet vedrørende funktionærlignende
ansættelse Bilag 5 til Industriens
Overenskomst må - uanset indledningen,
hvorefter der er tale om en anbefaling
af nogle retningslinjer - i overensstemmelse
med ordlyden forstås således, at den -
ud over de vejledende retningslinjer om en
række opregnede forhold - indeholder en
række gensidigt forpligtende bestemmelser,
som skal følges ved funktionærlignende
ansættelser på overenskomstområdet, herunder
at organisationerne udarbejder en
blanket til brug ved aftaler på funktionærlignende
vilkår, og at virksomhederne skal
anvende denne blanket ved
sådanne aftaler”.
(Se også side 17
Vikarafgørelsen)

Pjecer og Tryksager
Energi til vækst
Pjecen ”Energi til vækst - En effektiv klimapolitik og et frugtbart
erhvervsklima før og efter 2012” er udsendt som optakt til COindustris
og Dansk Industris konference 30. januar om dansk klimapolitik.
Den giver de to organisationers bud på, hvordan Danmark
skal håndtere sin forpligtelse til at reducere udledningen af
CO2 i perioden 2008-2012, hvor Danmarks udledninger skal reduceres
med 21 pct. i forhold til 1990.
Pjecen omtaler også organisationernes ønsker til de kommende
klimaaftaler, som efter 2012 skal afløse den nuværende Kyoto-aftale
om reduktion af udledningerne af drivhusgasser. Målet er at få
en global og bindende klimaaftale.
Pjecen kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling eller direkte fra
CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk. Her kan den også
ses som pdf-fil (se desuden side 14-15).
Sikring af maskiner
Én til to gange om dagen anmeldes en arbejdsulykke med stationære
maskiner inden for metal- og maskinindustrien.
Vejledningen ”Sikring af maskiner - Gode løsninger” er en opfordring
til branchens virksomheder om at få styr på maskinsikkerheden.
Vejledningen beskriver, hvordan virksomhederne kommer
i gang, og den gennemgår alle de væsentlige forhold, som skal inddrages
i arbejdet.
Vejledningen kan ses på I-BARs hjemmeside www.i-bar.dk
CO-Meddelelser
Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,
de er udsendt til medlemsforbundene.
2006/014
Pjece - Energi til vækst.
2006/013
Sikring af maskiner - Gode løsninger - Arbejdsmiljø
i Metal- og maskinindustrien.
2006/012
Styr på værkstedet - Arbejdsmiljø i Metalog
maskinindustrien.
2006/011
ATEX - Sådan gør du i praksis - Arbejdsmiljø
i Metal- og maskinindustrien.
2006/010
Arbejdsmiljø ved svejsning - Gode løsninger
- Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien.
2006/009
Tysk regering: Senere tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet.
2006/008
Elektroniske flybilletter.
2006/007
Referat af organisationsudvalgsmøde
16. januar 2006.
2006/006
Tysk regering drøfter kombiløn og mindsteløn.
Styr på værkstedet
Pjecen ”Styr på værkstedet” er et supplement til
værktøjet til systematisk miljøarbejde fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd.
Den indeholder en række tjeklister for de væsentligste
arbejdsmiljøproblemer inden for metal- og maskinindustrien.
Resultaterne fra tjeklisterne kan overføres til virksomhedens
arbejdspladsvurdering. Listerne tager dels udgangspunkt i
Arbejdstilsynets praksis omkring screening og tilpasset tilsyn og
er dels baseret på erfaringer omkring forhold, som generelt fremstår
som problematiske ved gennemgang af danske arbejdspladser.
Pjecen kan ses på www.i-bar.dk
ATEX- sådan gør du i Praksis
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt vejledningen
”ATEX – sådan gør du i praksis”.
ATEX er oversat til dansk en forkortelse for eksplosiv atmosfære.
Virksomheder, der arbejder med benzin, fortynder
og maling, kender til risikoen for eksplosioner,
men det er nyt, at en lang række virksomheder
i EU fra juni 2006 skal foretage en
særlig vurdering af eksplosionsrisikoen og
muligvis også en arbejdspladsvurdering specielt
omkring ATEX.
Vejledningen henvender sig især til små og
mellemstore virksomheder og er ment
som en hjælp til afklaring af risikoen for
eksplosion på den enkelte virksomhed.
Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk
2006/005
Saab Metech A/S / Novo Nordisk
Servicepartner kalibreringsafdeling - virksomhedsoverdragelse.
2006/004
Tilkendegivelse i faglig voldgift, CO-industri
for Dansk Metal mod Dansk Industri
for Tempress A/S.
2006/003
Forhandlerkonference - Dansk Industri -
CO-industri 6.-7. april 2006,
Kongebrogaarden, Middelfart.
2006/002
Indbydelse til konference om ”Energi til
vækst”.
2006/001
Meddelelsesoversigt nr. 101-133/2005.
CO-Magasinet · side 22-23

Af Bjarne Kjær
Fra storkonflikt
til barselsfond
Ny bog gennemgår overenskomsterne i
1998, 2000 og 2004
Den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets
parter indgår bindende aftaler, er under
pres. Ikke mindst fra det politiske system
med mere og mere lovgivning i kølvandet på
indgåede overenskomster og lovgivning, der
direkte griber ind i de normale aftaleforhold
på arbejdsmarkedet. Men den er også under
pres fra EU og fra virksomhederne.
Det er nogle af de problemstillinger, der bliver
taget op i bogen ”Fra storkonflikt til barselsfond”
skrevet af centerleder Jesper Due
og forskningsleder Jørgen Steen Madsen fra
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og
Organisationsstudier ved Københavns Universitet
(FAOS).
Dertil kommer problemer med faldende
medlemstal i de faglige organisationer. I en
tid præget af individualisering er det vanskeligere
end tidligere at få lønmodtagerne
til at melde sig ind i de faglige organisationer.
Det er en væsentlig udfordring for fagbevægelsen,
fordi den centrale placering i
Danmark bygger på den stærke repræsentivitet,
hedder det.
Når det gælder administrationen af de indgåede
overenskomster, har der i de senere år
været en bevægelse væk fra
forligskulturen. Forhandlingsstrukturen,
der i årtier har præget den danske model,
har typisk lagt vægt på hensynet til aftalerelationerne
i behandlingen af sager om fortolkning
og brud på overenskomsterne.
Derfor gjaldt det ikke alene om at få ret og
vinde sager. Konsekvenserne for det fremtidige
forhold mellem parterne blev også inddraget
i vurderingen. Men denne konsensuskultur
synes i noget omfang at blive udfordret
af distributiv forhandlingskultur, hvor
det afgørende parameter er at vinde sagerne.
Juraen kommer til at stå over forhandlingsrelationerne,
anfører de to forskere.
Og de giver selv forklaringen: Interessevaretagelsen
præges af en individualiseringstendens.
For fagbevægelsen er det nødvendigt
at servicere medlemmer, der i langt
højere grad stiller individuelle krav og står
på deres ret. Og arbejdsgiverne er stillet over
for medlemsvirksomheder, der også i højere
grad end tidligere har en ”cost-benefit”- tilgang
til, hvad de får ud af et medlemskab af
en arbejdsgiverorganisation. Dertil kommer
en professionalisering af organisationerne,
der fremmer den strikt juridiske tilgang til
sagerne…
Der synes i høj grad at være tale om en tendens,
der kan ændre forhandlingskulturen
så fundamentalt, at den danske model svækkes,
anfører de.
I bogen gennemgås baggrunden for og forløbet
af overenskomstforhandlingerne i 1998
med storkonflikten og regeringsindgrebet,
OK 2000 og OK 2004 med den efterfølgende
etablering af en barselsfond. Der er tale om
en meget detaljeret gennemgang baseret på
bl.a. interviews med mange af de involverede
parter - og også med alle de pudsige og
afgørende detaljer, et forhandlingsforløb
rummer. Derfor er der også tale om en spændende
og helt enestående gennemgang af
forhandlingsprocesserne. Bogen er derfor et
“Fra storkonflikt til barselsfond - Den danske model
under afvikling eller fornyelse”
Af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen
848 sider - 875,00 kr.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Maskinel Magasinpost
ID nr.: 42428
Afsender:
Postboks 7777
7000 Fredericia
vigtigt værktøj for alle, der beskæftiger sig
med overenskomster og samfundsforhold.
Det er ikke en bog man læser i et stræk fra
side 1 til side 845. De fleste vil nok udvælge
særlige afsnit. Derfor er kapitlerne om OK
98, OK 2000 og OK 2004 også skrevet, så de
hver for sig kan læses som en sammenhængende
historie. Bagefter er det muligt at fordybe
sig i andre problemstillinger og emner.
Dertil er den udførlige indholdsfortegnelse
og bogens indeks et godt redskab til at finde
vej i det meget omfangsrige materiale.