Konsulentundersøgelse om musikinstitutioner (pdf-fil, 137 ... - Kunst.dk

Undersøgelse af 

Musikrådets institutioner 

Endelig afrapportering 

18. december 2003

Indholdsfortegnelse 

1. INTRODUKTION................................................................................. 3 

1.1. BAGGRUND FOR PROJEKTET ............................................................ 3 

1.2. METODE OG AFGRÆNSNINGER ........................................................ 4 

1.3. RAPPORTENS OPBYGNING................................................................ 6 

2. PROFIL AF INSTITUTIONERNE........................................................... 7 

2.1. DANSK JAZZFORBUND..................................................................... 8 

2.2. DANSK ROCK SAMRÅD (ROSA) ................................................... 17 

2.3. DACAPO......................................................................................... 28 

2.4. LEVENDE MUSIK I SKOLEN ........................................................... 37 

2.5. FOLKEMUSIKKENS FÆLLES SEKRETARIAT..................................... 46 

2.6. SAMFUNDET TIL UDGIVELSE AF DANSK MUSIK ............................ 53 

2.7. FORENINGEN FOR VERDENSMUSIK................................................ 60 

2.8. SEKRETARIAT FOR NY KOMPOSITIONSMUSIK................................ 68 

2.9. FOLKEMUSIKCENTRET I HOGAGER................................................ 77 

2.10. LANDSSEKRETARIATET FOR DANSK AMATØRMUSIK................... 84 

2.11. AMATØRMUSIKKONSULENTEN .................................................... 92 

3. TVÆRGÅENDE BETRAGTNINGER.................................................. 100 

3.1. INSTITUTIONERNES AKTIVITETER ................................................ 100 

3.2. GEOGRAFISK PLACERING............................................................. 102 

3.3. ORGANISATORISKE BETRAGTNINGER .......................................... 103 

3.4. INSTITUTIONERNES BRUGERE/INTERESSENTER ............................ 107 

3.5. INSTITUTIONERNES ØKONOMI...................................................... 110 

4. SCENARIER FOR KUNSTRÅDETS FREMTIDIGE STØTTE AF 

INSTITUTIONSDRIFT .......................................................................... 116 

4.1. INDLEDNING................................................................................ 116 

4.2. DEN ØKONOMISKE STRUKTUR UNDER MUSIKLOVEN................... 117 

4.3. OVERORDNEDE SCENARIEBETRAGTNINGER................................. 118 

4.4. INSTITUTIONSSPECIFIKKE SCENARIEBETRAGTNINGER ................. 123 

5. EPILOG………….......................................................................... 130 

2

1. Introduktion 

I nærværende kapitel introduceres rapporten ”undersøgelse af Musikrådets 

institutioner” ved at beskrive baggrunden for undersøgelsen, 

undersøgelsens metode og afgrænsninger samt rapportens opbygning. 

1.1. Baggrund for projektet 

I det af Kulturministeriet udarbejdede notat af 2. juni 2003 fremgår 

det, at der er en politisk forventning om, at Kunstrådet aktivt 

fremmer en situation, hvor der skabes et tilstrækkeligt råderum til 

at yde støtte til nye tendenser og udviklinger, der er støtteværdige 

og perspektivrige. Endvidere fremgår det, at der som følge af ovenstående 

påhviler Kunstrådet en stor opgave i nøje at overveje 

driftstilskud og støtteaftaler af længerevarende karakter. 

På den baggrund er det i forbindelse med lovforslaget om Kunstrådet 

blevet besluttet, at bede Kunstrådet om at iværksætte en undersøgelse 

af de institutioner, der hidtil har modtaget løbende driftsstøtte 

fra Musikrådet: 

• Dansk Rock Samråd 

• Dansk Jazzforbund 

• Folkemusikkens Fælles Sekretariat 

• Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 

• Foreningen for Verdensmusik 

• Levende Musik i Skolen 

• dacapo 

• Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 

• Folkemusikcentret i Hogager 

• Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik (herunder også 

Amatørmusikkonsulenten) 

Det af Kulturministeriet udarbejdede notat af 2. juni 2003 er vedlagt 

som bilag til nærværende rapport som uddybende baggrundsmateriale. 

3

1.2. Metode og afgrænsninger 

Undersøgelsen af Musikrådets institutioner, der indledtes primo 

oktober 2003 udgør fase 1 i et forløb, der samlet indeholder 3 faser: 

• Fase 1, hvor en ekstern konsulent foretager en undersøgelse 

af institutionerne. 

• Fase 2, hvor Kunstrådet på baggrund af konsulentens rapport 

og evt. supplerende oplysninger vurderer, i hvilken 

udstrækning Kunstrådet finder det relevant fortsat at give 

tilskud til de pågældende institutioner. 

• Fase 3, hvor Kunstrådet udarbejder en redegørelse for de 

institutioner man fortsat ønsker at støtte. 

Fase 1, hvis afslutning nærværende rapport markerer, er gennemført 

efter nedenstående model: 

Projekt- 

etablering 

Kortlægning 

Kortlægning Scenarier 

Formål 

Opgaver og 

organisation 

Økonomi 

Brugere 

Interessenter 

Vurdering og 

konklusion 

Efter projektetablering er der foretaget en kortlægning af institutionerne, 

hvilket har været en faktadrevet proces baseret på følgende 

informationskilder: 

• Diverse skriftligt materiale omhandlende institutionernes 

formål, opgaver, organisation, økonomi, brugere, interessenter 

mm. 

• Interview/møde med personer fra institutionerne og/eller 

dennes bestyrelse. Møderne er foregået på institutionernes 

adresse. 

• Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter til institutionerne 

(der er foretaget 5-10 interviews pr. institution). 

• Institutionernes hjemmesider. 

4

Institutionerne har fungeret som informationskilder og sparringspartnere 

i forbindelse med kortlægningsfasen, ligesom de har valideret 

den indhentede information. 

Konsulenterne ønsker at fremhæve, at samtlige institutioner har 

været imødekomne, informative og samarbejdsvillige igennem hele 

projektforløbet. 

Via kortlægningsfasen er der indhentet information om institutionerne 

på områderne: Formål, opgaver, organisation, økonomi, brugere 

og interessenter. Dette således at følgende spørgsmål er blevet 

behandlet: 

• Hvad er institutionernes formål? (Hvad er formålet med 

det offentlige tilskud?) 

• Hvilke opgaver udfører institutionerne? 

• Hvad koster det at udføre opgaverne og hvorledes finansieres 

dette? 

• Er der overlapninger i forhold til institutioner, der udfører 

tilsvarende opgaver? 

• Hvem er brugere af institutionernes ydelser? 

• Hvordan vurderer brugerne institutionernes arbejde? 

I kortlægningen af institutionernes økonomi er der foretaget en 

nedbrydning af institutionernes regnskaber for 2002, der efterfølgende 

er fremlagt i sammenligneligt format. Herefter er der foretaget 

analyser på indtægtsgenerering og udgifter. 

Konsulenterne henleder opmærksomheden på, at institutionernes 

aktiviteter er meget forskellige, hvilket medfører at sammenligninger 

af institutionernes økonomi skal foretages med deres forskellighed 

in mente. 

Endvidere er der foretaget en vurdering af i hvilket omfang institutionerne 

opfylder de krav til regnskabsaflæggelsen, der fremgår af 

gældende regnskabs- og revisionsinstruks. 

Trods dette kan det naturligvis være interessant at sammenligne institutionerne, 

herunder den økonomiske afhængighed af driftsstøtten 

m.m. Regnskabet skal og kan primært bruges til at få et indtryk 

af de økonomiske realiteter i institutionerne, som de så ud ved den 

seneste regnskabsaflæggelse. 

Flere institutioner har fremført, at 2002 har været et særligt år 

grundet uvished om støttebeløb og betragtelige nedskæringer. Konsulenterne 

har alligevel valgt at gøre brug af 2002 som regnskabsår, 

idet dette er den seneste økonomiske opgørelse for institutionerne. 

Såfremt Kunstrådet måtte finde anledning til nærmere undersøgelse 

af én eller flere institutioners økonomi på baggrund af 

den økonomiske analyse, der fremføres i nærværende rapport, an- 

5

efaler konsulenterne, at der foretages en dybere analyse af 

den/disse institution(er) indeholdende regnskaber for en længere 

årrække. 

Scenarier 

I forlængelse af kortlægningen af institutionerne er forskellige scenarier 

for Kunstrådets fremtidige støtte af institutionsdrift analyseret. 

Det skal understreges, at konsulenterne ikke fremkommer med 

egentlige anbefalinger om, hvorvidt den enkelte institution i fremtiden 

skal modtage driftsstøtte, idet dette i sidste instans vil bero på 

en musikpolitisk afgørelse. Det har i den forbindelse ikke været 

muligt – og ej heller intentionen - at foretage en direkte evaluering 

af institutionerne op i mod en række på forhånd fastlagte evalueringskriterier, 

idet Kunstrådet ikke har fundet det hensigtsmæssigt 

at fastlægge sådanne kriterier forud for analysen. 

1.3. Rapportens opbygning 

Rapporten består af fem kapitler: 

Første kapitel indeholder en beskrivelse af baggrunden for undersøgelsen, 

den anvendte metode for undersøgelsen og dens afgrænsninger 

Andet kapitel indeholder en profil af hver enkelt institution, hvor 

institutionens historie, formål, organisatoriske setup, aktiviteter og 

resultater brugere/interessenter og økonomi behandles. 

Tredje kapitel indeholder tværgående betragtninger på institutionerne, 

idet institutionernes aktiviteter, organisatoriske setup, økonomi 

m.m. sammenlignes og kommenteres. 

Fjerde kapitel indeholder en gennemgang af en række scenarier 

for, hvorledes institutionernes aktiviteter alternativt kunne organiseres, 

herunder også betragtninger i relation til hvorvidt Kunstrådet 

fortsat måtte ønske at give driftstilskud til institutionerne. 

Femte kapitel indeholder en række afsluttende og opsamlende betragtninger, 

herunder betragtninger om den videre beslutningsproces. 

6

2. Profil af institutionerne 

I det følgende fremlægges en overordnet profil af institutionerne, 

hvor følgende forhold beskrives per institution: 

• Institutionens historie og formål 

• Institutionens organisatoriske setup 

• Institutionens aktiviteter og resultater 

• Institutionens brugere/interessenter 

• Institutionens økonomi 

7

2.1. Dansk Jazzforbund 

Information til brug for profilen 

Følgende informationskilder er anvendt til udarbejdelsen af nærværende 

profil: 

• Interview/møde med formand Ole Østerby, sekretariatsleder 

Carsten Lassen og udlandsansvarlig Christian Dalgas 

afholdt den 31. november 2003 hos Dansk Jazzforbund. 

• Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter. 

• Diverse skriftligt materiale, der af institutionen er fundet 

relevant for nærværende profil. 

• Information på hjemmesiden: www.dkjazz.dk 

Institutionens historie og formål 

Dansk Jazzforbund har under forskellige navne eksisteret siden 

1956, hvor det blev stiftet under navnet Den Danske Jazzkreds med 

primært fokus på to områder: 

”At understøtte værdifuldt jazzinitiativ fra danske grammofonselskabers 

og fra danske jazzmusikeres side…” 

”At udbrede kendskabet til jazzen og fremme forståelsen af dens 

kunstneriske og kulturelle betydning” 

Siden oprettelsen har institutionen fungeret som jazzens fælles talerør 

og har været initiativtager eller direkte stifter af hovedparten af 

nutidens organisationer/institutioner inden for rytmisk musik. De 

seneste år har institutionen bevidst valgt at dedikere flere ressourcer 

til arbejdet målrettet mod spillesteder og andre arrangører, ligesom 

arbejdet i provinsen har fået en højere prioritering. 

Dansk Jazzforbund har til formål at: 

• Udbrede kendskabet til og fremme udfoldelsesmulighederne 

for jazzmusik i Danmark i bred forstand, såvel genre- 

som aktivitetsmæssigt. 

• Udbrede kendskabet til dansk jazz i udlandet. 

• At samordne og supplere eksisterende informations- og registreringsvirksomhed 

vedrørende dansk jazz. 

• Varetage fælles interesser for såvel danske som internationale 

organisationer og foreninger, der arbejder med jazz. 

Institutionen ser det som én af sine væsentligste opgaver at støtte 

og hjælpe det, der kommer nedefra, og som vurderes at have tilstrækkelig 

gennemslagskraft, men blot mangler en kyndig professionel 

rådgivning, vejledning eller økonomisk støtte. 

8

Organisatorisk setup 

Organisationsform 

Dansk Jazzforbund er en selvejende institution, hjemmehørende 

Nytorv 3, 3., 1450 København K. 

Repræsentantskabet 

Bestyrelsen 

Dansk Jazzforbund 

Repræsentantskabet 

Repræsentantskabet består af op til 35 personer og vælges for en 

toårig periode. Indtil 14 personer udpeges af og fra institutioner og 

organisationer med til knytning til jazzmiljøet. 

Repræsentantskabet beslutter ved almindelig stemmeflerhed, hvilke 

institutioner og organisationer, der kan udpege medlemmer til 

repræsentantskabet. 

Indtil 10 personer vælges på et eller flere stormøder med deltagelse 

af repræsentanter fra jazzmiljøet. Stormøderne er åbne for alle interesserede. 

Desuden kan repræsentantskabet med almindelig stemmeflerhed 

beslutte at supplere sig med op til yderligere 6 personer 

for en periode på 2 år. Disse personer udpeges personligt med baggrund 

i særlige færdigheder eller med interesse og betydning for 

jazzmiljøet i Danmark 

Organisationer repræsenteret i repræsentantskabet: 

• Musikrådet 

• Ben Webster Fonden 

• Dansk Musikerforbund 

• DJBFA 

• Dansk Jazzmusiker Forening 

• Rytmisk Musik Danmark 

• Copenhagen Jazzfestival 

• Danske Jazzklubber 

• Radio Jazz 

9

• SKRÆP 

• Unicorn 

• Copenhagen JazzHouse 

• Odense Universitets Bibliotek 

• Spillesteder.dk 

• Århus Internationale Jazzfestival 

• Paradise Jazz Café 

Bestyrelsen 

Repræsentantskabet udvælger ved valg 6 medlemmer til bestyrelsen, 

herunder formanden, mens yderligere et medlem udpeges af 

Musikrådet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Dansk 

Jazzforbunds drift i forhold til lovgivningen og i forhold til 

driftsaftalen med Statens Musikråd, samt evt. andre 

kontraktbaserede aftaleforhold. 

Institutionen 

Bestyrelsen ansætter den daglige leder, som forestår den daglige 

drift, herunder ansætter og afskediger personale. 

Institutionens opgaver varetages af 4-5 fuldtidsstillinger. Hertil 

kommer en aktiv, ulønnet bestyrelse, samt kunstneriske og andre 

udvalg besat af fagkyndige, frivillige eksperter. 

Institutionens aktiviteter og resultater 

Institutionen er det samlende organ for jazzmusikken og fungerer 

således også som kommunikationskanal for kulturpolitikken mellem 

Kunststyrelsen og jazzmiljøet. Ca. 90% af aktiviteterne er målrettet 

mod professionelle. 

Nedenfor gennemgås en række af de væsentligste, konkrete aktiviteter: 

Vinterjazz 

Vinterjazz afholdes over hele landet og blev afviklet for første 

gang i 2001 som Danmarks første landsdækkende jazzfestival. 

Vinterjazz er en af institutionens vigtigste aktiviteter i arbejdet med 

at skabe mere fokus på jazzscenen i provinsen, hvor det mange steder 

er lykkedes at tiltrække et større og nyt publikum. Vinterjazz 

præsenterer ca. 120 koncerter fordelt over hele landet og dækkende 

hele jazzspektret. 

10

Danish Music Awards Jazz 

Dansk Jazzforbund har de seneste 3 år arrangeret Danish Music 

Awards Jazz. Institutionen ser det som en vigtig opgave via DMA 

Jazz at være med til at belyse de mere kommercielle aspekter af 

jazzen. DMA Jazz fungerer tillige som vigtigt bindeled mellem institutionen 

og jazzens pladeselskaber. 

Ung Jazz og Young Nordic Jazz Comets 

Ung Jazz er den danske afdeling af den nordiske talentkonkurrence 

”Young Nordic Jazz Comets”, som begge er skabt af Dansk Jazzforbund. 

Konkurrencen giver unge jazzkunstnere under 25 år en 

unik mulighed for at skabe netværk og præsentere sig for en række 

vigtige jazzfolk i norden, ligesom de får mulighed for at få en 

kunstnerisk feedback på deres musik. 

Summer Session 

Det eneste stævne i verden kun for topprofessionelle jazzmusikere 

og med et lærerkollegium i verdenseliten og dermed en væsentlig 

del af danske jazzmusikeres efteruddannelse. Stævnet er stærkt 

netværksskabende og det er således næsten en fast tradition at se 

lærer/elev-konstellationer på Copenhagen Jazzfestival det efterfølgende 

år. 

Summer Session er en meget synlig og vigtig aktivitet, men mindre 

ressourcekrævende grundet den erfaring institutionen har oparbejdet 

igennem årene. På stævnerne deltager ca. 50 personer fordelt på 

7 hold med hver sin topprofessionelle lærer. Institutionen modtager 

ca. 70 ansøgninger årligt, men vurderer at op mod 350-400 musikere 

har et tilstrækkeligt højt niveau til at kunne komme i betragtning. 

What is Jazz 

Dansk Jazzforbund tog i 2002 initiativ til festivalen "What is Jazz", 

som satte fokus på den eksperimenterende, udfordrende og grænsesøgende 

jazz. Det er tanken, at arrangementet skal gennemføres årligt. 

Nøgleordene er: Improvisation, electronica, åbenhed, samarbejde 

og udveksling. 

Det har været et problem at tiltrække publikum, hvorfor institutionen 

næste år vælger at alliere sig med en eksisterende koncertforening. 

Dansk Jazzforbund vil dog fortsat være aktiv i rollen som 

formidler og fundraiser. 

Focus 

For at sikre udvikling i lokalmiljøet har Dansk Jazzforbund under 

overskriften FOCUS igangsat projekter i amter, hvor jazzmusikken 

ikke er så udbredt. Formålet er at skabe øget netværk spillestederne 

11

imellem samt øge interessen for dansk jazz hos arrangører og publikum. 

Som det er nu, er jazzen i lokalområderne afhængig af, at der bor 

en ildsjæl i det pågældende område, for at folk har mulighed for at 

høre jazz live. De store kulturhuse, der ellers har mulighed for at 

tilbyde de gode koncerter, er primært koncentreret om de store byer, 

og har et noget mere bredt musikalsk fokus. Projekterne under 

Focus vil naturligt blive knyttet tæt sammen med andre projekter, 

især ”Vinterjazz”og ”Ung Jazz I Danmark”. 

Finansieringen fungerer således, at institutionen investerer DKK 

100.000 pr. projekt i to projekter, mens amtet ligeledes skal investere 

min. DKK 100.000 pr. projekt. Der afholdes ca. 15-20 koncerter 

pr. Focus-projekt. 

Dynamisk Pulje – Udland 

Midlerne i denne pulje går til transportstøtte i udlandet til musikere, 

der er i gang med at etablere sig internationalt. I 2002 uddelte 

puljen midler for i alt DKK 430.557, hvilket førte til 227 danske 

koncerter i alle verdensdele. Puljen løb imidlertid tør i august, hvor 

der på daværende tidspunkt var ansøgt om ca. DKK 2,1 mio. Støttebeløbene 

ligger typisk på DKK 5-15.000. 

Internationalt arbejde 

Dansk Jazzforbund har arbejdet med at intensivere det 

internationale arbejde gennem aktiv deltagelse i det nordiske 

samarbejde, via engagement i Europe Jazz Network samt ved at 

deltage på en række udenlandske festivaler. Institutionen vurderer 

løseligt, at 40% af de samtlige aktiviteter pt. er rettet mod udlandet, 

samt at det er på udlandsområdet at de største succeser er opnået de 

seneste år. 

International Corner 

Hvert år inviterer Dansk Jazzforbund internationale branchefolk til 

København under Copenhagen Jazz Festival. Festivalen fungerer 

som en optimal show case, og er således en vigtig brik i arbejdet 

med at promovere dansk jazz i udlandet og få afsat danske artister 

på de udenlandske klubber og festivaler. 

Jazz.dk – Le Jazz Danoise á Paris 

Fra 2003 har Dansk Jazzforbund søsat en særlig dansk jazzfestival 

i Paris. Festivalen arrangeres i samarbejde med de parisiske jazzklubber 

og den danske ambassade i Paris. Samarbejdet involverer 

ligeledes de vigtigste elektroniske og trykte medier i Frankrig. 

12

All that jazz – Musikeksport cd’en 

Siden slutningen af 1980’erne har Dansk Jazzforbund hvert år produceret 

en sampler cd med de væsentligste nyudgivelser af dansk 

jazz. Cd’en er rettet mod eksportmarkedet og distribueres årligt i 

2000 eksemplarer. 

Dansk Jazz og kulturhandlingsplanerne 

Dansk Jazzforbund har de seneste 5 år været aktiv deltager i Kulturhandlingsplanerne, 

via koncerter i New York og Hamborg, og er 

ligeledes involveret i den danske satsning i Toronto i 2004. 

French/Nordic Jazz Transit 

Dansk Jazzforbund har den koordinerende rolle i et stort nordisk 

fransk udvekslingsprojekt. Over de kommende 3 år udveksles årligt 

omkring 30 nordiske og 25 franske orkestre, der således optræder 

på festivaler og klubber både i Frankrig og i de nordiske 

lande. 

Arkiv 

Institutionen vedligeholder et udklipsarkiv indeholdende artikler, 

anmeldelser og anden presseomtale af interesse for danske jazzmusikere. 

Arkivet benyttes af såvel studerende og kunstnere som pressefolk. 

Information & Rådgivning 

Dansk Jazzforbund giver råd og vejledning i forbindelse med jazzrelaterede 

projekter, herunder: 

- Budgetlægning 

- Anvisning af alternative støttemuligheder og –steder 

- Karriereplanlægning og -rådgivning 

- Uformning af fondsansøgninger 

- Anvisning af kontaktpersoner og –steder 

- Udformning af pressematerialer m.m. 

Institutionens brugere og interessenter 

Brugere og interessenter 

Institutionens primære brugere og interessenter er: 

• Jazzbands 

• Jazzsolister 

• Spillesteder 

13

• Pressen 

• DR Bigband (dog ikke formaliseret samarbejde) 

• Studerende 

Sammenfatning af brugernes/interessenternes kommentarer 

Der er generelt stor tilfredshed med institutionen blandt musikere 

og spillesteder. Institutionen bliver betegnet som meget idérig, omstillingsparat 

og professionel. Særligt Focus-projekterne er meget 

stor ros til. 

Endvidere bliver institutionen fremhævet for de senere års mere 

udadvendte natur og særligt for at ændringerne ikke er kommet på 

bekostning af målrettetheden. 

Én bruger anfører, at det kan være svært for musikere, der befinder 

sig i gråzonen mellem rock og jazz at opnå støtte, hvilket har skabt 

et ønske om øget samarbejde mellem de to institutioner, så der ikke 

er dygtige musikere, der bliver ”tabt på gulvet” fordi de beskæftiger 

sig med hybrider. 

Endelig er der bred enighed om, at institutionen udfylder en vigtig 

rolle som talerør mellem politikkerne og genren, samt at institutionen 

ofte kan være en god og erfaren sparringspartner for brugerne/interessenterne. 

Overlappende/supplerende tilbud 

Der er ikke identificeret institutioner/organisationer, der udfylder 

en tilsvarende/lignende rolle for jazzmiljøet. 

Udvælgelse af støttemodtagere/brugere 

Udvælgelse af støttemodtagere sker på baggrund af deres faglige 

og kunstneriske potentiale i den givne situation. Alle væsentlige 

kunstneriske beslutninger træffes af kunstneriske udvalg, mens sekretariatet 

laver det sagsforberedende arbejde. 

For udvælgelse af deltagerne til summer sessions er grundlaget både 

en faglig vurdering af ansøgerne ligesom gruppesammensætningshensyn 

indgår. 

For dynamisk pulje – udland gælder, at man for at modtage støtte 

skal have planlagt en turné med minimum 3-4 koncerter, ligesom 

det kun er kunstnere, der ikke selv har mulighed for at finansiere 

turen, der støttes. 

I forbindelse med afholdelse af Focus godkender institutionen det 

kunstneriske niveau af de musikere, som amtet foreslår, dog under 

særlige geografiske hensyn. 

14


Årsregnskab 2002 

kr. % 

Driftstilskud fra Statens Musikråd 3.022.300 62 

Særlige tilskud Statens Musikråd 1.030.000 21 

Andre tilskud 530.858 11 

Øvrige tilskud og indtægter 80.115 2 

Kontingenter 0 0 

Deltagerbetaling 202.200 4 

Salgsindtægter 0 0 

Renteindtægter 20.950 0 

Indtægter i alt 4.886.423 100 

Løn og personaleudgifter 1.708.578 35 

Kontorholdsudgifter 205.552 4 

Lokaleudgifter 386.790 8 

Andre udgifter 170.629 3 

Administrationsudgifter i alt 2.471.549 51 

Rejse- og opholdsudgifter 0 0 

Reklameudgifter 0 0 

Produktionsomkostninger 0 0 

Publikationer 83.721 2 

Særlige projekter 2.335.830 48 

Aktivitetsudgifter i alt 2.419.551 49 

Ekstraordinære poster 0 0 

Renteudgifter 264 0 

Udgifter i alt 4.891.364 100 

Årets resultat -4.941 0 

Egenkapital 49.352 

Eventualforpligtelser 251.818 

Kommentarer til årsregnskabet 2002 

Det fremgår af årsregnskabet, at 83% (4.052 t. kr.) af institutionens 

samlede indtægter hidhører fra Musikrådet, hvoraf 3.022 t. kr. 

(62%) vedrører det faste driftstilskud og 1.030 t. kr. vedrører særlige 

projekttilskud. 

Restfinansieringen 834 t. kr. (17%) hidhører fra tilskud fra andre 

tilskudsgivere med 531 t. kr. (11%), deltagerbetaling ved arrangementer 

202 t. kr. (4%) samt øvrige indtægter og renter 101 t. kr. 

(2%). 

15

Bidragsyderne er bl.a.: DMF, Dansk Artist Forbund, Simon Spies 

Fonden, Tuborg Grønne Fond, Det Danske Kulturinstitut, Beckett- 

Fonden, De Danske Spritfabrikker, IFPI, DJBFA m.m. 

De faste driftsudgifter udgør 2.472 t. kr. (51%) af de samlede udgifter 

og aktivitets-/projektudgifter udgør 2.419 t. kr. (49%) af de 

samlede udgifter. 

De løbende driftsudgifter (inkl. renter) udviser et overskud på 571 

t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et underskud på 576 t. 

kr., således at årsresultatet udviser et underskud på 5 t. kr. 

Institutionens egenkapital udgør 49 t. kr. og dermed 1% af omsætningen 

for 2002. Egenkapitalens ringe størrelse stiller store krav til 

økonomistyringen i institutionen, da selv mindre udsving i negativ 

retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, at institutionen 

ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser uden underskudsdækning/betalingstilsagn 

fra Musikrådet eller andre. 

Eventualforpligtelsen, 252 t. kr. vedrører leasing, 113 t. kr. og feriepenge 

138 t. kr. 

16

2.2. Dansk Rock Samråd (ROSA) 




• Interview/møde med daglig leder Gunnar K. Madsen, 

souschef Conny Jørgensen og projektleder Michael Callesen 

afholdt den 28. oktober 2003 hos ROSA. 

• Telefoninterview af udvalgte brugere/ interessenter. 



• Information på hjemmesiden: www.rosa.org 


ROSA er oprettet i 1981 som en musikpolitisk paraplyorganisation, 

der skulle sikre rockmusikkens adgang til Musiklovens muligheder. 

Oprettelsen var et krav fra Statens Musikråd, såfremt man 

skulle støtte denne nye genre. 

Musikparaplyen, ROSA – Dansk Rock Samråd, grundlagdes af de 

landsdækkende medlemsorganisationer inden for rytmiske komponister, 

rytmiske koncertarrangører, rytmiske undervisere, rytmiske 

amatørmusikere og er siden blevet suppleret med Dansk Musiker 

Forbund, Dansk Artist Forbund og Danske Populær Autorer. 

ROSA har via sit musikpolitiske arbejde og sine aktiviteter og projekter 

bidraget til at den statslige kulturpolitik har inddraget de nye 

musikudtryk som rock, pop, hiphop og elektronisk musik. ROSA 

har historisk været involveret i musikpolitiske initiativer såsom udviklingen 

af spillestedslovgivningen (vedtaget i 1998). 

Institutionens vedtægtsmæssige formål er at sikre rockmusikkens 

udøvere og miljøer adgang til musiklovens midler på lige fod med 

det øvrige musikliv, samt at formidle kendskab til rockmusikkens 

vilkår og behov over for offentlige myndigheder. 

Endvidere skal institutionen yde rockmusikken økonomisk støtte 

og gennem praktisk hjælp, vejledning, initiativer, projekter og tilbud 

om dygtiggørelse bidrage til en alsidig udvikling af dansk rock 

og beslægtede genrer. 

17



ROSA er en selvejende institution hjemmehørende Saltholmsgade 

22, 8000 Århus C. 

RMD 

DMF 

DPA 

Kim 

Medlemmerne 

Bestyrelsen 

ROSA 

DJBFA 

DAF 

Spillesteder.dk 

Fagudvalg 

Enhver landsdækkende forening, institution, organisation, fond eller 

lignende – hvis formål falder ind under ROSAs – kan optages 

som medlemmer af ROSA. 

Der er endvidere mulighed for at supplere med personlige medlemmer 

såfremt disse skønnes at have en særlig viden om rockens 

miljøer. 

ROSA består p.t. af følgende landsdækkende organisationer: 

• Dansk Musiker Forbund (DMF) 

• Dansk Artist Forbund (DAF) 

• Danske Populær Autorer (DPA) 

• Danske Jazz, Beat og Folk Autorer (DJBFA), 

• Rytmisk Musik Danmark (RMD) 

• Kvinder i Musik (Kim) 

• Spillesteder.dk 

Bestyrelsen 

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling (SAMRÅDET) 

og består p.t. af medlemmer fra DMF, DPA, DAF, spillesteder.dk, 

DJBFA og RMD. Endvidere indgår der ét personligt medlem i bestyrelsen. 

Eneste medlem, der ikke er repræsenteret i bestyrelsen er 

således Kim. 

18

Fagudvalg/ad hoc-udvalg 

I det omfang man måtte ønske at nedsætte fagudvalg, foretages 

dette af bestyrelsen. Fagudvalgene har til opgave at foretage den 

kunstneriske vurdering af ansøgningerne. Er der aktiviteter, der ikke 

baseres på ansøgninger, nedsættes kunstneriske ad hoc-udvalg. 

Institutionen 

Bestyrelsen ansætter ROSAs leder, der tilrettelægger den daglige 

drift, herunder ansættelse af personale. Lederen er endvidere ordførende 

for ROSA og repræsenterer ROSA i organisatoriske og musikpolitiske 

sammenhænge. 

Der er p.t. 4 personer fastansat samt 3 deltidslønnede (kan opgøres 

til ca. 1,5 fuldtidsressource). Hertil kommer 5 ulønnede projektmedarbejdere 

(kan opgøres til ca. 3 fuldtidsressourcer) samt et frivilligt 

bagland på op til 160 personer. (Alene i forbindelse med 

SPOT bidrager ca. 150 frivillige). 


Formidling af dansk musik i udlandet og støtte til koncerter/showcases 

– udland er et af ROSAs hovedområder. I 2002 var 

ROSA således medvirkende til afholdelse af ca. 160 danske koncerter 

i udlandet. 

Et andet større område er festivaler, herunder SPOT, PickUp, Norberg 

og Slesvig m.fl. Ligeledes er igangsætning af nye former for 

musikformidling, herunder TRAX, GRØN SPOT og FLASH videoer 

et hovedområde. 

Hertil kommer ”Networking – nationalt/internationalt” samt rådgivning 

af musikere, myndigheder m.m. 

I det følgende beskrives en række af ROSAs konkrete aktiviteter 

nærmere. 

SPOT Festival 

ROSAs væsentligste aktivitet er SPOT Festivalen, der fungerer 

som udstillingsvindue for ny dansk og nordisk musik, og som er 

det største af sin art i Skandinavien. Over to festivaldage og fra 

fem-seks scener præsenteres omkring 50 musikalske indslag, der 

kommer rundt i alle den rytmiske musiks afkroge. Rock, pop, 

electronica, jazz, folk, verdensmusik etc. I 2003 medvirkede 60 orkestre 

fra 6 scener, som 2.000 tilskuere hver dag lyttede til. 

Solister/bands på festivalen er enten lige brudt igennem til de etableredes 

rækker, eller tilhører det potentielle vækstlag af upcomingnavne, 

som kommer til at præge og forme den fremtidige musikscene. 

Orkestre og kunstnere som Saybia, Tina Dickow, Teitur og 

Mew m.fl. har indgået internationale aftaler vis SPOT Festivalen. 

19

På festivalen afholdes desuden paneler/workshops med nationale 

og internationale debattører. 

ROSA har stået for en journalistisk dækning af og dokumentation 

af festivalen de seneste to år ved hjælp af ca. 30 frivillige uddannede 

journalister. I alt gøres brug af ca. 150 frivillige ved SPOT Festivalerne. 

Repræsentation på messer og festivaler 

ROSA præsenterer den danske musik på en række messer og festivaler 

rundt om i verden, hvor man støtter op om de danske showcases 

og har fokus på networking. Nogle festivaler bidrager man 

endvidere til med rådgivning eller som direkte samarbejdspartner. 

Messer/Festivaler: 

• SXSW. festivalen (USA) 

• Eurosonic (Holland) 

• MIDEM (Frankrig) 

• POPKOMM (Tyskland) 

• In The City (England) 

• BY:Larm (Norge) 

• Sydslesvig Rocks (Tyskland) 

• Norberg festival (Sverige) 

• Music Works (Skotland) 

Igennem dette arbejde har man skabt gode kontakter for navne som 

THE RAVEONETTES, JUNIOR/SENIOR, SWANN LEE, 

KASHMIR m.fl. 

Livestøtte - udland 

ROSA yder økonomisk støtte til danske orkestre, der får jobs på 

udenlandske koncertscener. Støtten er primært rettet mod transportstøtte. 

Halvdelen af puljen på ca. ½ mio. kr. kan søges af orkestrene, 

mens den anden halvdel er øremærket de orkestre, som 

ROSA identificerer og ønsker at dyrke. 

Man har i 2002 støttet ca. 120 koncerter afholdt af 30-40 orkestre, 

mens ca. 3 gange så mange orkestre søgte støtten. (Se principper 

for udvælgelse af brugere/støttemodtagere). 

Rådgivning/uddannelse af musikere 

ROSA yder råd og vejledning til danske musikere. Det være sig i 

forbindelse med karriereplanlægning, kontraktskrivning, musikfaglige 

råd mm. Den daglige rådgivning udgør en stor del af det daglige 

arbejde i ROSA. Rådgivningen udspringer både af den daglige 

20

løbende kontakt samt en række mere formaliserede arrangementer 

såsom: 

• Workshops og efteruddannelse til fremme af professionelle, 

overvejende autodidakte bands kendskab til udviklingspotentialer 

og faldgruber i forbindelse med showcases i udlandet. 

• Workshops for professionelle musikere/komponister/bands 

vedrørende opsætning af forestilling/koncert i samarbejde 

med andre kunstområder. 

• Bandudvikling, hvor professionelle, overvejende autodidakte 

bands/orkestre, kan erhverve sig nye erfaringer med 

hensyn til eksempelvis studieindspilninger, sceneoptræden, 

interdisciplinær scenekunst/tværgående projekter. 

Skand-All 

Skand-All projektet har til formål at skabe et brohoved for dansk 

musik syd for den danske grænse, idet man sender bands på forlængede 

weekend-turneer/mini-turneer i en række større tyske byer, 

hvor der gives klub-koncerter, koncerter på universiteter, instore-jobs 

i pladeforretninger m.m. 

TRAX 

TRAX opstod i 1999 som et radio-turnesamarbejde med Danmarks 

Radio. Ideen var at støtte den nyere live-musik samt at sætte fokus 

på live-scener uden for København og Århus. Foruden livetransmitterede 

koncerter blev der sat fokus på bærende musikmiljøer 

i Danmark. Fra 1999 til 2002 blev der afholdt 44 livetransmissioner 

med 132 danske rockorkestre. TRAX blev midlertidigt 

indstillet i 2002, grundet beskæringerne i den økonomiske 

støtte fra Musikrådet, men forventes genoptaget i 2004. 

Grøn Spot 

Grøn Spot er i dag en integreret del af Grøn Koncert, hvor potentielle 

stjerner præsenteres fra en mindre scene. Således opnår orkestrene 

live-erfaring og økonomisk tilskud, mens publikum får indblik 

i den kommende musik. ROSA programsætter og afvikler arrangementet, 

ligesom det også er ROSA, der udvælger og præsenterer 

orkestrene. 

Pick-up festivals 

Ved Pick-up festivaler samles der op på en genres eller et geografisk 

steds potentiale for præsentation af livemusik. ROSA fungerer 

som ”fødselshjælper” ved disse festivals. Et eksempel på en pickfestival 

er ”Udenfor sæsonen”, der er en koncertrække på Bornholm 

udviklet i fællesskab med Bornholms Amt og Steffen Brandt, 

21

hvor formålet er at præsentere kultur decentralt og ikke kun i storbyerne, 

ligesom man søger at kombinere erfarne komponister og 

udøvere med mindre erfarne på tværs af genrens stilarter. Arrangementet 

har medfødt stor interesse og overvejelser om andre lignende 

forsøg. 

Præsentations-cd’er 

ROSA udgiver ”Rocking.dk”-cd’en i tilknytning til cd-boxudgivelsen 

”Music From Denmark”, som det samlede danske musikliv 

udgiver hvert år og deler ud til relevante danske samt internationale 

kontakter – bl.a. ved de internationale branchefestivaler 

som MIDEM (Frankrig), POPKOMM (Tyskland) og SXSW/South 

By SouthWest (Texas). 

Udvælgelsen sker ud fra det seneste års danske musikudgivelser og 

foretages af et panel nedsat af ROSA (se principper for udvælgelse 

af brugere og støttemodtagere). 

Endvidere fremstilles en cd, der fungerer som reklame op til SPOT 

Festivalen. cd’en deles ud til universiteter, læreanstalter m.m. – senest 

har man endvidere distribueret den til musikmagasinet Gaffa’s 

3.000 medlemmer. Hertil kommer en række andre præsentationscd’er 

i forbindelse med præsentation af dansk musik, herunder nye 

stilarter som HipHop og Electronica. 

Sekretariat for Aarhus International Jazz Festival 

Ved de seneste par Jazz festivaler har ROSA mod betaling forestået 

sekretariatsfunktionen, herunder booking af scener, logistik, 

myndighedskontakt, produktion af program mm. 

Portostøtten 

Portostøtten gives til udsendelse af demo-cd’er samt bandinfo 

(pressemeddelelser, fotos etc.) med henblik på jobs på spillesteder, 

pladeselskabskontrakter, optagelse i bookingbureau i ind- og udland 

etc. Støtten gives til porto og emballage/kuverter. 

Flashprojektet 

ROSA arbejder med flash-video-mediet som er en ny måde at videreformidle 

ny dansk musik på over for internationale kontaktpersoner 

inden for musikverden. 

Arbejdet har bl.a. medført at nogle engelske pladeselskaber er blevet 

interesserede i navne som Indigo Sun, at Ester Brohus og Superheroes 

har fået internationale henvendelser, ligesom flashprojektet 

medvirkede til, at Tina Dickow er kommet i forbindelse 

med sin engelske manager. 

22

Information 

ROSA informerer via sin hjemmeside (www.rosa.org), hvor man 

kan læse om ROSA, aktiviteterne/projekterne, søge efter artikler 

m.m. Endvidere produceres selvstændige hjemmesider til større 

projekter såsom SPOT og Skand-All. 

Musiktidsskrift 

ROSA startede og støtter Geiger som musik- og kunstmagasin ved 

at forestå trykning og forsendelse samt ved at finansiere redaktionelle 

udgifter, herunder lokalebehov for redaktionen. 

Andet 

Karrierekanonen 

ROSA deltager i karrierekanonen, der er udviklet af DRs P3. Her 

findes der frem til nye solister/musikere efter indledende prøver på 

forskellige scener i landet. ROSA bidrager ved udvælgelsen af orkestre/solister 

og afviklingen på de respektive scener lokalt. 

Spil Dansk Dagen 

Under den årlige Spil Dansk Dag, hvor KODA er hovedarrangør, 

bidrager ROSA ved at lave et indslag. 



De rene tilskudsmodtagere udgøres af orkestre og kunstnere som 

enkeltpersoner, der spiller original musik af egen produktion. Derudover 

har ROSA en lang række interessenter, der indgår i større 

eller mindre grad: 

- Koncertarrangører 

- Journalister 

- Offentlige myndigheder 

- Pladeselskaber 

- Bookingfirmaer & Agenturer 

- Managere og musikformidlere 

- Fagforeninger 

- Ambassader m.fl. 

Hertil kommer kredsen af de landsdækkende organisationer, der 

indgår som medlemmer i ROSA. 

23


Der er generelt positive tilbagemelding på ROSAs virke. ROSA 

fremhæves særligt for at have fingeren på pulsen bredt i landet, 

samt for en enestående evne til at identificere kvalitet over hele 

landet og opdyrke det til kunstnerne eller pladeselskabet kan klare 

sig selv. 

Endvidere understreger stort set alle respondenter, at institutionen 

er god til at give støtten på det rigtige tidspunkt, hvilket gør at man 

kommer langt med relativt få midler. 

SPOT-festivalen fremhæves for den omhyggelige udvælgelse af de 

meget talentfulde kunstnere, der optræder der, hvilket også har stor 

tiltrækningskraft på indflydelsesrige personer fra udlandet. 

Flere respondenter mener, at ROSA er den indirekte årsag til den 

succes mange unge danske musikere oplever i udlandet i disse år. 


Der er ikke identificeret institutioner/organisationer, der som RO- 

SA arbejder for at sikre rockmusikkens udøvere og miljøer adgang 

til musiklovens midler på lige fod med det øvrige musikliv, samt at 

formidle kendskab til rockmusikkens vilkår og behov over for offentlige 

myndigheder. 

Der er imidlertid andre finansieringskilder end ROSA inden for 

rockmusikken via andre offentlige tilskudsgivere og musiklivets 

fagforeninger og brancheorganisationer. Mange af disse er medlem 

af ROSA. 


Når ROSA screener ansøgerne, er det primært ud fra en vurdering 

af, om der er tale om national dansk rytmisk musik af en god kvalitet. 

Man har et særligt fokus på den potentielle elite. Såfremt kvaliteten 

er i orden opereres efter først til mølle princippet hvilket 

medfører, at puljerne ofte er tomme længe inden årets udgang. 

For at kunne komme i betragtning til live-støtte udland skal ansøgerne 

indsende formålsbeskrivelse og budgetoverslag vedr. udlandsbesøget 

hvori indgår eventuelle indtægter ved jobs, rejseudgifter 

m.m. ROSA vurderer kvaliteten af musikken og oplæggets 

kvalitet i øvrigt. 

Typisk finansierer ROSA højst 20-30% af de omkostninger, som 

en udlands-turné er forbundet med. 

Også for portostøtten, der aldrig uddeles i portioner over 600 kr., 

foretages en kvalitativ vurdering på baggrund af det af ansøgeren 

24

eskrevne formål samt det obligatoriske medfølgende lyttemateriale. 

Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger 

• Der nedsættes årligt fagudvalg for hvert relevant sagsbehandlingsområde, 

der træffer de kunstfaglige vurderinger. 

Udvalgene serviceres af ROSA. 

• De løbende ansøgninger kvitteres og oplyses om sagsbehandlingen. 

• Der meddeles tilsagn/afslag. 

• Alle ansøgere kan uanset bevilget tilsagn eller afslag modtage 

rådgivning af ROSA samt modtage informationer af 

generel faglig karakter. 

25


Årsregnskab 2002 

kr. % 

Driftstilskud fra Statens Musikr 2.703.000 47 

Særlige tilskud Statens Musikr 650.000 11 

Andre tilskud 1.541.500 27 












Rejse- og opholdsudgifter 168.068 3 

Reklameudgifter 37.332 1 



Særlige projekter 2.626.410 44 



Renteudgifter 1.817 0 



Egenkapital -68.890 

Eventualforpligtelser 2.654.294 




(47%) vedrører det faste driftstilskud og 650 t. kr. (11%) vedrører 

særlige projekttilskud. Restfinansieringen 2.405 t. kr. (42%) hidhører 

fra tilskud fra andre tilskudsgivere med 1.541 t. kr. (27%), deltagerbetaling 

ved arrangementer 298 t. kr. (5%) samt øv-rige indtægter 

og renter 565 t. kr. (10%) De faste driftsudgifter udgør 

26

3.057 t. kr. (51%) af de samlede udgifter og aktivitets- 

/projektudgifter udgør 2.894 t. kr. (49%) af de samlede udgifter. 

En del af den alternative projektstøtte, som ROSA gennem sine aktiviteter 

kanaliserer til musikken, figurerer ikke af regnskabet. Dette 

skyldes, at støtten er udbetalt direkte fra de alternative støtteydere 

(såsom Muskelsvindfonden, KODA, Danmarks Radio) til musikkerne. 

Alene for GRØN SPOT udgjorde denne form for støtte 

ca. ¾ mio. kr. 

De løbende driftsudgifter/-indtægter (inkl. renter) udviser et underskud 

på 352 t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et overskud 

på 157 t. kr., således at årsresultatet udviser et underskud på 

195 t. kr. 

Institutionens egenkapital udgør -69 t. kr. Egenkapitalens negative 

størrelse stiller store krav til økonomistyringen i institutionen, da 

selv mindre udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow 

kan risikere at medføre, at foreningen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser 

uden underskudsdækning/betalingstilsagn fra 

Musikrådet eller andre. 

Eventualforpligtelsen, 2.654 t. kr. vedrører leasing (årlig 320 t. 

kr.), husleje (årligt 468 t. kr.). 

Der er hensat feriepenge i regnskabet. 

27

2.3. dacapo 




• Interview/møde med direktør Henrik Rørdam, bestyrelsesformand 

Niels Rosing-Schow og marketingkoordinator 

Cecillia Rosenmeier afholdt den 22. oktober 2003 hos dacapo. 




• Information på hjemmesiden www.dacapo-records.dk 


dacapo, Selskabet til udgivelse af Dansk Musik, blev etableret i 

1989 af Statens Musikråd. 

Det nyetablerede selskab fik som opgave dels at videreføre opgaver, 

som tidligere lå hos det nu nedlagte Dansk Musik Antologi 

(DMA) og dels at varetage produktionen af ny dansk kompositionsmusik, 

som hermed udskiltes fra Samfundet til Udgivelse af 

Dansk Musik. 

Med denne disposition ønskede Statens Musikråd ”at understrege 

nødvendigheden af at sikre en selvstændig dansk produktion og distribution 

af fonogrammer med dansk kvalitetsmusik, som vanskeligt 

ville kunne gøre sig gældende på almindelige markedsvilkår”. 

I dacapos vedtægter er det således sikret, at det er bestyrelsen, der 

træffer de repertoiremæssige beslutninger alene ud fra kunstneriske 

kriterier i forhold til formålet. Vedtægterne beskriver, hvordan relevante 

kompetencer tilgodeses i bestyrelsen. Med den seneste vedtægtsrevision 

er skellet mellem det ældre antologirepertoire og den 

ny musik ophævet, idet det fremover er den samlede repertoireforpligtelse, 

der skal ses som del af en dansk musikantologi omfattende 

ældre og nyt repertoire. 

dacapos formelle formål er følgende: 

Selskabets formål er at varetage produktion og udgivelse af dansk 

musik med tilhørende kommenterende ledsagematerialer samt i 

fornødent omfang trykning af nodemateriale. 

28

Selskabet kan varetage distribution af sine produkter selv eller 

overlade denne til tredjemand. I sidstnævnte tilfælde skal eventuelt 

overskud ved salget anvendes til opfyldelse af selskabets formål. 

dacapo har endvidere opstillet følgende målsætninger: 

• dacapo skal i de kommende år udbygge og fastholde sin 

position som et af de mest spændende og nyskabende nationale 

pladeselskaber i Europa. På skandinavisk plan skal 

dacapo være blandt de 2-3 største klassiske pladeselskaber. 

• dacapo skal samarbejde med de bedste professionelle solister 

og ensembler i Danmark for dermed at sikre den højest 

mulige kunstneriske kvalitet. Der skal tilbydes ensembler 

og musikere produktionsforhold, der muliggør indspilningskvalitet 

på internationalt niveau. 

• dacapo skal videreudbygge sine inden- og udenlandske relationer 

med henblik på øget omtale af selskabets aktiviteter, 

selskabets kunstnere og styrkelse af selskabets profil 

for dermed at skabe grobund for fortsat vækst. 

• dacapo skal sammen med relevante samarbejdspartnere 

opbygge en viden og en position, der gør det muligt at agere 

inden for IT-teknologiens områder, herunder i særdeleshed 

Internet og nyetablerede lydformater. 

• dacapo skal bidrage til et øget kendskab til og forståelse 

for dansk musikkultur i såvel Danmark som i udlandet, 

herunder ikke mindst den nykomponerede musik. 

• dacapo skal varetage indspilning og udgivelse af dansk 

kvalitetsmusik. dacapo skal arbejde mod en nationalantologi, 

der giver et bredt og nuanceret billede af dansk musik 

gennem alle tider. 

• dacapo skal spille en aktiv rolle i formidling og eksport af 

dansk musik og skal via sine udgivelser og sit formidlingsarbejde 

skabe forståelse for dansk kvalitetsmusik som et 

attraktivt alternativ til det sædvanlige internationale repertoire 

på plademarkedet, på koncertscenen og i musikmiljøet 

generelt. 

• Ved udnyttelse af IT-teknologien skal dacapo medvirke til 

at styrke formidlingen, herunder den pædagogiske formidling 

af dansk musik til eksisterende og nye målgrupper. 



Dacapo er en selvejende institution hjemmehørende Christianshavns 

Torv 2, 3, 1410 København K. 

29

Universiteterne DR 

Samfundet til Udgivelse 

af Dansk Musik 

Bestyrelsen 

Bestyrelse 

dacapo 

Biblioteksrådet 

Kunstrådet 

Jf. vedtægterne ledes selskabet af en bestyrelse på 7 medlemmer. 3 

medlemmer beskikkes efter indstilling fra Musikrådet, 1 medlem 

beskikkes efter indstilling fra bestyrelsen for Samfundet til Udgivelse 

af Dansk Musik, 1 medlem beskikkes som repræsentant for 

landets musikbibliotekarer efter indstilling fra Biblioteksrådet, 1 

medlem beskikkes som repræsentant for universiteternes musikvidenskabelige 

institutter efter indstilling fra disse i fællesskab og 1 

beskikkes efter indstilling fra Danmarks Radio. 

Der sidder imidlertid kun 5 personer i bestyrelsen p.t., idet 

Kunstrådet efter omorganiseringerne af Statens Musikråd ikke har 

ønsket at indsætte nye personer. Vedtægtsændringer er under udarbejdelse. 

Bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for selskabets aktiviteter 

og drift, udpeges for en fireårig periode. 

Institutionen 

Bestyrelsen ansætter selskabets leder, som med ansvar over for bestyrelsen 

forestår den daglige drift, herunder ansættelse og afskedigelse 

af medhjælp til selskabet. 

To medarbejdere er fuldtidsansatte. Derudover har institutionen en 

halvtidsansat bogholder. Som nævnt udgøres bestyrelsen af 5 personer, 

hvis arbejde i høj grad består af repertoirevurderinger. Disse 

5 personer er ulønnede, aktive, repertoiremæssige eksperter, hvis 

samlede indsats vurderes at udgøre et årsværk. 

Da ovenstående kræfter ikke fuldt kan dække det arbejde institutionen 

udfører, har dacapo oparbejdet et netværk af freelancere på 

30-40 personer. Ifølge institutionen svarer dette til 4-5 fuldtidsstillinger. 

30


dacapo formidler dansk musik gennem cd-udgivelser, om end det 

er sjældent, at dacapo finansierer den komplette udgivelse alene. 

dacapo kan ofte være behjælpelig med at søge medfinansiering, ligesom 

kunstneren selv kan gøre en aktiv indsats på dette område, 

og dermed fremme tidspunktet for udgivelsen. 

dacapos udgivelser distribueres over hele verden i samarbejde med 

HNH International Ltd., der også distribuerer velkendte mærker 

som Naxos og Marco Polo. 

dacapo udgiver ca. 30-35 cd’er årligt – i 2002 dog kun 19, hvoraf 

11 var med nyere kompositionsmusik samt én jazzudgivelse. Genremæssigt 

spænder udgivelserne fra solo- og kammermusik, orkestermusik 

og koncerter til dramatisk musik, opera og electronica. 

Jazzindspilninger er nu indstillet, ligesom de foretagne revyindspilninger 

var et enkeltprojekt, der nu er afsluttet. 

I 2002 blev der solgt 22.000 cd’er, hvilket er det laveste antal siden 

distributionssamarbejdet med HNH blev indledt i 1992. Dette 

skyldes blandt andet den generelle afmatning på cd-området, samt 

en utilstrækkelig styring af Olga Musik. 20-30% af udgivelserne 

sælges i udlandet. 

Det vurderes, at 80% af produktionen aldrig har været indspillet 

før, og at op mod 40% aldrig har været spillet før. 

dacapo har som et resultat af den store fokus institutionen har på 

kvalitet, udviklet sig til at være et ”blåstemplende organ”– af materialet 

såvel som af indspilningerne. 

dacapos udgivelser har vundet en lang række nationale og internationale 

priser, herunder blandt andet Cannes Classical Award for 

Poul Ruders’ ”Tjenerindens Fortælling” indspillet af Det Kgl. Kapel. 

Derudover er Poul Ruders, Per Nørgård og Vagn Holmboe 

nogle af de mest fremtrædende komponister, hvis værker dacapo 

har udgivet. 

Internationale anerkendelser i 2002 

Ruders; Tjenerindens fortælling: 

Cannes Classical Award 

Holmboe; Requiem for Nietszche 

10/10 Classics Today 

Pizzicato Excellentia Award 

Gramophone Editor’s Choise 

Gramophone Critic’s Choise 

31

BBC Music Magazine 5 star 

Fanfare The Want List 2002 

Weyse; Klaversonater 

Danish Music Award 

Weyse; Sovedrikken 


Langgaard; Symfonier nr. 4 og 5 


Langgaard; Symfonier nr. 9-11 

Klassik Heute: 10 (Beste Bewerbung) 

Holmboe; Præludier for Sinfonietta, Vol. 2 

Pizzicato Supersonic Award 

Nielsen; Symfonier 



Henriques; Orkesterværker 

The Want List 2002, Fanfare 

Langgaard; Violinsonater vol. 1 


Buxtehude; Vokalværker vol. 2 

Klassik Heute: 10 (Beste Bewerbung) 


Hamerik; Symfonier nr. 5-6 

10/10 Classic Tday 




dacapos brugere/interessenter er primært kunstnere, komponister, 

videnskabelige institutioner samt festivaler. Ultimativt får pladekøbere, 

radiostationer, radiolyttere, m.fl. tillige glæde af dacapos 

arbejde. 

I 1992 indgik dacapo en licensaftale med HNH International Ltd. 

(Naxos) med henblik på distribution af selskabets udgivelser. HNH 

varetager således fremstilling, distribution og markedsføring af da- 

32

capos udgivelser igennem sit distributionsnetværk, der omfatter ca. 

40 lande. 

HNH’s danske datterselskab er Olga Musik, som er fysisk placeret 

under samme tag som dacapo. Samarbejdet med HNH vurderes at 

være en væsentlig årsag til, at det er lykkedes at få klassisk dansk 

musik så bredt repræsenteret i udlandet, som det er tilfældet. 

En stor del af dacapos produktion foregår i samarbejde med DR, da 

der ofte er et interessefællesskab. Der er flere forskellige samarbejdsmodeller 

afhængig af karakteren af produktionen, men typisk 

dækker dacapo udgifter til kunstnerne samt betaler et produktionsbidrag 

til DR. 


dacapo bliver generelt karakteriseret som en fagligt velfunderet institution, 

der arbejder seriøst med at dokumentere den danske antologi. 

Dacapo roses endvidere for godt samarbejde og assistance i 

forbindelse med at finde fondsstøtte. Når dacapo udgiver et værk 

opfattes det i branchen generelt som en ”blåstempling” af værket. 

Visse brugere/interessenter har beklaget, at der ikke i højere grad 

fokuseres på nulevende kunstnere og at dacapos antologiforpligtigelser 

inden for den klassiske danske musik til tider tilsidesættes af 

andre hensyn. Endvidere stilles der spørgsmålstegn ved dacapos 

aktivitet i forhold til udgivelse af værker, der må forventes at kunne 

produceres på kommercielle vilkår; det vil sige værker, som, 

ifølge flere interessenter, formentlig ville blive udgivet kommercielt, 

hvis ikke dacapo eksisterede. 


dacapos nærmeste konkurrenter er Classico og Danacord, som 

begge er kommercielle og ikke har nogle repertoireforpligtelser. 

Det er dacapos umiddelbare skøn, at ca. 25% af den musik, man 

udgiver, ville blive udgivet af konkurrenterne, såfremt dacapo havde 

valgt ikke at udgive den. 


Bestyrelsen foretager repertoirevurderingerne. Beslutninger om, 

hvad der skal udgives træffes ud fra følgende væsentlighedskriterier: 

• Værkets/værkernes og interpretationens kunstneriske kvalitet, 

den musikalske udtrykskraft og det teknisk/artistiske 

niveau 

• Værkets/værkernes særlige musikhistoriske/ kulturhistoriske 

værdi 

33

• Materialets enestående dokumentationsværdi, særlige relevans 

eller aktualitet 

• Værkets/værkernes tilgængelighed i kunstnerisk og teknisk 

tilfredsstillende indspilninger 

• Tilgængelighed af et dækkende udvalg af komponistens/komponisternes 

produktion i øvrigt 

• Materialets egnethed til udgivelse på cd/dvd eller andet 

format 

• Katalogmæssige hensyn 

Bestyrelsen modtager ca. 25 ansøgninger om støtte til udgivelse i 

kvartalet, hvoraf det vurderes at 5-10 bliver godkendt. 

Ca. 50% af de forslag, der behandles på de kvartalsvise bestyrelsesmøder, 

kommer eksternt fra (komponister og musikere). dacapo 

holder ikke kunstnere ”i stald”, men vurderer konkrete projekter fra 

gang til gang. Således er institutionen primært i kontakt med komponisterne, 

når de har et materiale, der potentielt kan udgives. 

34


Årsregnskabet 2002 

kr. % 


Særlige tilskud Statens Musikråd 0 0 




Deltagerbetaling 0 0 

Salgsindtægter 370.306 12 



Løn og personaleudgifter 829.023 25 







Produktionsomkostninger 706.271 21 

Publikationer 0 0 

Særlige projekter 0 0 


Ekstraordinære poster* 799.006 24 





Eventualforpligtelser ej oplyst 

*) Bemærk nedenstående kommentarer til de ekstraordinære poster. 


Det fremgår af årsregnskabet, at 57% (1.761 t. kr.) af selskabets 

samlede indtægter hidhører fra Musikrådet. Tilskuddet vedrører det 

faste driftstilskud. Restfinansieringen 1.328 t. kr. (43%) hidhører 

fra tilskud fra andre tilskudsgivere med 307 t. kr. (10%), salg af 

cd’ere samt royalty 370 t. kr. (12%) samt øvrige indtægter (primært 

Grammex) og renter 651 t. kr. (21%) De faste driftsudgifter udgør 

35

1.263 t. kr. (38%) af de samlede udgifter, aktivitets-/projektudgifter 

udgør 1.301 t. kr. (39%) og ekstraordinære omkostninger (ny forhandleraftale) 

udgør 799 t. kr. (24%) af de samlede udgifter. 

De løbende driftsudgifter/-indtægter ( inkl. renter) udviser et overskud 

på 504 t. kr., og aktivitets-/projekter udviser et overskud på 

21 t. kr., således at årsresultatet udviser et overskud før ekstraordinære 

poster på 525 t. kr. 


En netop nyforhandlet aftale med HNH indebærer, at dacapo nu 

selv finansierer og har kontrol over sit varelager, hvilket kan øge 

salgsprovenuet betydeligt, men som dog også betyder udgifter til 

tilbagekøb af nuværende lager (799.006 kr.). Denne ekstraordinære 

post, der medfører, at årets resultat reduceres til et underskud på 

274 t. kr., angår en gældsforpligtelse i henhold til den nyforhandlede 

aftale med HNH Int., i følge hvilken dacapo er forpligtet til at 

tilbagekøbe sit lager over en 3-årig periode startende 1.1.04. dacapo 

har valgt at vise de fulde regnskabsmæssige konsekvenser af et 

worst case scenarie, der bl.a. ikke tager højde for, at en del af lageret 

må forventes at kunne videresælges. 

Selskabets egenkapital udgør herefter -233 t. kr. Egenkapitalens 

negative størrelse stiller store krav til økonomistyringen i institutionen, 

da selv mindre udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow 

kan risikere at medføre, at institutionen ikke kan opfylde 

sine betalingsforpligtelser uden underskudsdækning/ betalingstilsagn 

fra Musikrådet eller andre. Dog udviser resultat af ordinær 

drift for både 2002 og 2001 væsentlige overskud (524 t. kr. og 

1.563 t. kr.), og såfremt tendensen fortsættes i 2003, må det forventes, 

at kapitalen vil blive retableret. 

36

2.4. Levende Musik i Skolen 




• Interview/møde med daglig leder Ebbe Høyrup og souschef 

Gitte Abildtrup afholdt den 3. november 2003 hos 

LMS. 




• Information på hjemmesiden: www.lms.dk 


LMS opstod i 1992 på baggrund af et behov for et nationalt produktions- 

og kompetencecenter for professionel musik for/med 

børn. 

Institutionens formelle formål er: 

• At producere, udvikle og formidle skolekoncerttilbud i 

bredeste forstand til amter, kommuner og skoler i Danmark. 

Skolekoncerttilbuddet skal dække ny og ældre musik 

inden for alle genrer. 

samt i mindre omfang: 

• At indsamle og bearbejde erfaringer vedrørende skolekoncertvirksomhed 

og iværksætte og støtte initiativer, som 

skønnes at være til gavn for skolekoncertområdet. 

Grundidéen er, at LMS udgør det led i musiklivets fødekæde, der 

sørger for, at børn får adgang til levende, professionel musik. LMS 

er således et nationalt udviklingscenter, der skal sikre en udvikling 

i kvaliteten i skolekoncerttilbudene. 

Målgruppen er i princippet alle op til 18-20 år, men er blevet koncentreret 

omkring børn og unge i alderen 3-16 år grundet knappe 

ressourcer. 

37



Institutionen er en selvejende institution hjemmehørende Saltholmsgade 

22, 8000 Århus C 

Dansk 

Jazzforbund 

ROSA 

Fagudvalg 

Bestyrelsen 

Musik & 

Ungdom 

Samrådet for 

musikundervisning 

Bestyrelsen 

LMS 

Amtsrådsforeningen 

Statens 

Musikråd 

LMS ledes af en bestyrelse, der består af 6-7 medlemmer, hvor 

følgende institutioner hver udvælger et medlem: 

- ROSA (Dansk Rock Samråd) 

- Dansk Jazzforbund 

- Musik & Ungdom 

- Samrådet for Musikundervisning 

- Statens Musikråd 

Desuden udpeger Amtsrådsforeningen et bestyrelsesmedlem som 

repræsentant for amternes koordinatorer for skolekoncerter. Der er 

mulighed for, at de 6 udpegede medlemmer enstemmigt kan vælge 

et 7. medlem. 

Bestyrelsen ansætter den daglige leder, som med ansvar for bestyrelsen 

varetager den daglige drift. 

Fagudvalget 

Bestyrelsen nedsætter et fagudvalg bestående af 5 medlemmer med 

ekspertise inden for forskellige musikalske genrer. Fagudvalget 

udvælger i samråd med lederen de ensembler og solister, der skal 

på turné for LMS. 

38

Institutionen 

LMS har to fastansatte: En leder og en souschef. 

Hertil kommer en person på flex-job (kontormedhjælper og systemadministrator), 

en producent (ca. 28% af fuld tid) og deltidsperson 

(projektmedarbejder). De 3 deltidsstillinger udgør et omfang 

svarende omtrent til 1 fuldtidsressource. 


Skolekoncerter 

LMS største aktivitet er professionelle koncerter, der bliver afholdt 

i skoletiden. LMS har tæt samarbejde med amternes skolekoncertordninger 

og agerer i denne sammenhæng udviklingsafdeling. 

Af de ca. 2.000 skolekoncerter, der årligt afholdes i Danmark, arrangerer 

amterne ca. de 1900. De resterende ca. 50-100 skolekoncerter 

arrangeres af LMS. Når LMS har udviklet nogle gode koncepter/musikgrupper, 

anvendes disse typisk efterfølgende rundt om 

i landet af amterne. LMS agerer således national udviklingsafdeling 

inden for området musik til børn. 

Der deltager ca. 100 skolebørn til hver koncert, hvilket betyder, at 

LMS arrangerer musik til ca. 10.000 børn om året gennem skolekoncerterne 

alene. Koncerterne er spredt geografisk ud over hele 

landet. Hertil kommer de koncerter, der er baseret på LMSkoncepter, 

som amterne afholder. 

Koncerterne afholdes typisk som turnéer og kan have karakter af 

en ”pakke”, således at musikken kan indgå i undervisningsforløbet. 

Pakken udvikles af LMS og musikere, der ikke modtager betaling 

for at lave pakken, men derimod for at spille de arrangerede 

koncerter. 

I udviklingen af koncerterne imødekommes så vidt muligt skolernes 

efterspørgsel af supplerende elementer i formidlingssituationen 

(klassebesøg, workshops mm.). 

Skolekoncertfestival 

Endvidere arrangeres skolekoncertfestivalerne, hvor et amt i samarbejde 

med kommune og LMS arrangerer en festival, hvor der afholdes 

10 koncerter ad gangen på forskellige lokaliteter. Der udvælges 

ca. 40 orkestre, der holder ca. 80-100 koncerter for ca. 100 

børn/koncert. Arrangementet går på tur mellem de enkelte amter, 

således at der opnås en bred geografisk dækning. 

Børnehavekoncerter 

LMS arrangerer koncerter for de mindste via børnehavekoncerterne 

i samarbejde med kommunerne. Arrangementet indebærer såvel 

39

musikerbesøg, koncerter for de enkelte institutioner som en afsluttende 

familiekoncert. 

Kamæleon koncerter 

Kamæleon koncerterne er professionel voksenmusik i børnehøjde 

for børn og deres forældre på rigtige spillesteder i Danmark. LMS 

indgår her i samarbejde med kommunerne, således at kommunerne 

sørger for velegnede spillesteder m.m., mens LMS sørger for at 

frembringe musikken og generel PR i forbindelse med arrangementet. 

Andet 

LMS deltager som samarbejdspartner i mange projekter og står for 

konferencer, rådgivning og vejledning inden for området børn og 

musik. Endvidere arrangeres hvert andet år studierejser for amternes 

skolekoncertkoordinatorer for at opkvalificere dem inden for 

området musik for børn. 

LMS udsender 4 gange årligt et nyhedsbrev om sin virksomhed og 

skolekoncertområdet i det hele taget. Abonnementet er gratis og 

kan bestilles ved henvendelse til LMS. 

Aktiviteter/resultater i 2002 

• 5 nye skolekoncertturnéer udviklet i samarbejde med musikerne. 

• 30 Kamæleon koncerter tilrettelagt og afholdt. Arbejdet intensivt 

med planlægning og opbygningen af en ny ordning 

for disse familiekoncerter. 

• 2 skolekoncertturnéer, 1 klassebesøgsturné og 1 familiekoncertturné 

planlagt og afholdt under projektet ”world.dk 

– verden i skolen”, som LMS desuden havde organisatorisk 

ansvar for som værtsorganisation. 

• 3 klassebesøgs-/workshopturnéer tilrettelagt i tilknytning 

til skolekoncertturnéer i Frederiksborg Amt. 

• 1 ny børnehaveturné med gruppen TooZoo udviklet og afholdt 

i Roskilde (stuebesøg, koncerter og familiekoncerter). 

• 3 kompositionsprojekter med skolebørn planlagt og afviklet 

i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester, Århus Sinfonietta 

og Klüvers Big Band. 

• 5 undervisningsmaterialer til skoler udarbejdet og produceret. 

• 3 undervisningsmaterialer til klassebesøg og workshops 

udarbejdet og produceret. 

40

• 1 forberedelsesmateriale til børnehaveturné udarbejdet og 

produceret. 

• Deltaget i planlægnings- og arrangørgruppen for Skolekoncert 

Festival i Næstved. 

• Deltaget aktivt i etableringen af en børnehavekoncertordning 

i Københavns Amt. 

• Konsulent og praktisk medarrangør af børnehavekoncertprojekt 

i Storstrøms Amt (35 koncerter og 55 stuebesøg). 

• Været drivkraft, redaktør og udgiver på inspirationsbogen 

”Brug koncerten!”. 

• Tilrettelagt musikeksempler og udarbejdet skriftligt materiale 

på engelsk og spansk til børnebogsudstillingen World 

of Wonders 

• Været drivkraft og redaktør i udarbejdelsen af kampagnefolderen 

”Børn og levende musik mødes i skolen” 

• 4 numre af Nyhedsbrevet fra LMS udgivet 

• Afholdt konferencen ”Børnekulturen og den levende musik” 

• Afholdt konferencen ”Skolekoncerten og musikfagets klare 

mål” 

• Afholdt kursus for musikere i samarbejde med DMF 

• Undervist på kursus for kommende skolekoncertmusikere 

afholdt af Foreningen for Verdensmusik 

• Deltaget i arbejdsgruppe om børnekultur i Internationalt 

Kultursekretariat 

• Deltaget i 10 konferencer i ind- og udland 

• Besvaret et hav af store og små forespørgsler om professionel 

musik og børn etc. 



LMS samarbejder med en lang række forskellige typer institutioner/organisationer, 

herunder skoler, amter og kommuner: 

- Musikere 

- Skoler (herunder musiklærere) 

- Amter (skolekoncertkoordinatorer, kulturchefer mm.) 

- Kommuner (herunder især børnekulturkonsulenter) 

41

LMS samarbejder endvidere bredt i kunstmiljøet i forhold til børn. 

Således har man eksempelvis samarbejder med teaterinstitutioner 

og billedkunstinstitutioner: 

- Teater Centrum 

- Dansk IBBY 

- Dansk Assitej 

- Dans i uddannelse 

- Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder 

Fælles for samarbejdspartnerne og LMS er, at de har kunstneriske 

oplevelser målrettet børn. 


Der er meget positive holdninger til LMS. Der er generel stor begejstring 

for det tværfaglige undervisningsmateriale, der bliver 

produceret. LMS er et stærkt innovativt input til amterne, der betragter 

LMS som en forløber inden for skolemusikken. Mange af 

musikerne fortsætter til alles store glæde i amtsligt regi efter deres 

aftale med LMS er udløbet. 

Der er dog delte meninger om, hvorvidt det er rimeligt, at der i 

overvejende grad produceres ordløs, fremmedsproget samt dansk 

voksenmusik til børnene. LMS, lærere og kommuner mener, at dette 

netop er et kvalitetstegn, da de selv kan give børnene ”børnemusik”, 

ligesom børnene kan høre børnemusik mange andre steder. 

En gruppe børnemusikere mener derimod, at det er voksne, der vil 

trække noget ”fint” ned over hovederne på børn, og at det ville være 

en gevinst for børnene at få lov at lytte til ”børnemusik”. 


LMS er eneste nationale udviklingscenter på skolekoncertområdet. 

Af de ca. 2.000 skolekoncerter, der arrangeres, afholder LMS imidlertid 

kun de 100 (jf. tidligere). Resten arrangeres af de respektive 

amter, som derfor i nogen grad udbyder overlappende/ supplerende 

tilbud. Imidlertid opfattes amterne som en samarbejdspartner, der 

nyder godt af de udviklingsprojekter som LMS iværksætter. 


Skolekoncerterne 

LMS udvælger i forbindelse med skolekoncerter de musikgrupper, 

der skal indgå i arrangementerne. LMS modtager ca. 50-100 ansøgninger, 

ligesom man også selv henvender sig til grupper, som 

man finder relevant. 

42

Idet man typisk kun har brug for en 6-10 musikgrupper foretages 

en screening af fagudvalget (jf. beskrivelsen af organisatorisk setup). 

Screeningskriterierne er musikalsk kvalitet og musikgruppens 

evne til at formidle/kommunikere med børn. 

Kamæleon koncerterne 

Sidste år søgte 30 kommuner LMS om arrangering af kamæleon 

koncerter. Da der af ressourcemæssige grunde kun kan arrangeres 

koncerter med ca. 10 kommuner, screenes de ansøgende kommuner 

efter kommunestørrelse og geografi med henblik på at nå bredt 

ud i landet samt graden af seriøsitet og kvalitet i kommunens lyst 

og evner til at indtræde i arrangementet. 

43



kr. % 


Særlige tilskud Statens Musikråd 401.000 14 











Andre udgifter 0 0 




Produktionsomkostninger 1.474.112 47 




Ekstraordinære poster 257.740 8 





Eventualforpligtelser uoplyst 





særlige projekttilskud. Restfinansieringen 997 t. kr. (35%) hidhører 

fra tilskud fra andre tilskudsgivere med 581 t. kr. (20%), salg af 

koncerter 308 t. kr. (11%) samt øvrige indtægter og renter 108 t. kr. 

(4%) De faste driftsudgifter udgør 1.234 t. kr. (40%) af de samlede 

44

udgifter, aktivitets-/projektudgifter udgør 1.632 t. kr. (52%) og 

ekstraordinære poster (regulering af hensættelser vedrørende projekter) 

udgør 258 t. kr. (8%) af de samlede udgifter. 

De løbende driftsudgifter/-indtægter (inkl. renter) udviser et overskud 


på 233 t. kr., således at årsresultatet udviser et underskud på 

271 t. kr. efter indregning af ekstraordinære poster. 

Institutionens egenkapital udgør 3 t. kr. Egenkapitalens størrelse 

stiller store krav til økonomistyringen i institutionen, da selv mindre 

udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere 

at medføre at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser 

uden underskudsdækning/betalingstilsagn fra Musikrådet eller 

andre. Herudover er er foretaget hensættelser for 561 t. kr. 

Eventualforpligtelser er i strid med regnskabsinstruksen ikke oplyst 

som note til årsregnskabet. Institutionens revisor har ikke omtalt 

forholdet i sin påtegning. 


45

2.5. Folkemusikkens Fælles sekretariat 




• Interview/møde med daglig leder P-B Guldbrand afholdt 

den 28. oktober 2003 hos FFS. 




• Information på hjemmesiden: www.folkemusik.dk 


Sekretariatet blev etableret i april 1994 i samarbejde mellem 

• Danske Folkedanseres Spillemandskreds 

• Folkemusikhusringen 

• Folkemusiksammenslutningen 

- der hidtil havde opereret selvstændigt og konkurrerende. Oprettelsen 

var et konkret resultat af et seminar afholdt af Statens Musikråd 

i 1991. 

Institutionens vedtægtsmæssige formål er: 

At formidle og fremme forståelsen og udfoldelsesmulighederne for 

folkemusikken i Danmark. 

At fremme og imødekomme samarbejde mellem de landsdækkende 

medlemsorganisationer, samt hjælpe og vejlede offentlige myndigheder 

og instanser i spørgsmål, der relaterer sig til pkt. 1 

At fungere som folkemusikområdets fælles repræsentation og serviceorgan. 

Baseret på ovennævnte formål arbejder FFS for at: 

• Fremme genrens (folkemusikkens) interesser. Med folkemusik 

menes musik, der er historisk funderet. 

• Støtte den høje kvalitet (eliten) inden for dansk folkemusik, 

selvom nogle aktiviteter også bruges af ”amatørerne” 

• Profilere og udvikle dansk folkemusik omfattende folkemusikscenen, 

bredden og mangfoldigheden i dansk folkemusik. 

46

• Styrke samarbejdet mellem de tre landsdækkende folkemusikorganisationer 

og andre relevante institutioner og 

enkeltpersoner. 

• Øve musikpolitisk indflydelse på vegne af de i bestyrelsen 

repræsenterede organisationer på de områder, hvor der er 

fuld enighed organisationerne imellem. 



Institutionen er en Forening hjemmehørende på Saltholmsgade 22, 

8000 Århus C. 

FMS 

FMR 

DFS 

Medlemmer 

Medlemmer 

Bestyrelsen 

Folkemusikkens 

Fælles Sekretariat 

Efter ansøgning eller indstilling til godkendelse på årsmødet kan 

landsdækkende organisationer, foreninger og institutioner, hvis 

formål helt eller delvist er sammenfaldende med FFS’s optages 

som medlemmer af foreningen. 

Endvidere kan suppleres med enkeltpersoner, som af bestyrelsen 

indstilles til medlemskab på baggrund af deres særlige viden om 

folkemusikkens miljøer. 

Personlige medlemmer vælges for en 2-årig periode. 

Bestyrelsen 

Bestyrelsen består af i alt 7 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af de 

landsdækkende organisationer: Danske Folkedanseres Spillemandskreds 

(DFS), Folkemusikhusringen (FMR) og Folkemusiksammenslutningen 

(FMS) - for 1 år ad gangen. 

De øvrige 4 vælges ved almindeligt valg blandt årsmødets deltagere. 

47

Bestyrelsen er ansvarlig for, at FFS’s drift er i overensstemmelse 

med vedtægterne. 

Institutionen 

Bestyrelsen ansætter en leder af FFS, der tilrettelægger den daglige 

drift, herunder ansættelse af personale. 

Der er i dag ansat: 

• 1 daglig leder (fuld tid) 

• 1 informationsmedarbejder (fuld tid) 

• 1 kontormedarbejder (deltid) 

• 1 bogholder (timelønnet) 


Folk og Musik 

Siden 1996 har FFS været aktiv i udgivelsen af tidsskriftet ”Folk & 

Musik”, der er et selvstændigt blad med en uafhængig redaktionsgruppe 

og et oplag på 2100-2200 (heraf 1500 abonnenter). Bladet 

er et genre-tidsskrift med overskriften ”Folkemusik i Danmark”. 

Der er en stigende interesse for bladet, der er det eneste forum med 

en bred og seriøs dækning af genren. 

FFS varetager en række praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse 

med udgivelsen af bladet: Uddelegering af arbejdsopgaver, 

indsamling og renskrivning af materiale, indsamling og fordeling 

af cd’er til anmeldelse, koordinering af arbejdet med layouttrykning, 

koordinering og deltagelse i redaktionsmøder, abonnementsstyring, 

bogføring, betaling af regninger m.m. 

Denne aktivitet tilgodeser også amatørdelen af folkemusikken. 

Folkemusikscenen 

Hvert andet år udgives Folkemusik Scenen, hvor det samlede danske 

folkemusikmiljø (professionelle og amatører) kortlægges. Folkemusikscenen 

vurderes i genren som et vigtigt værktøj i det daglige 

arbejde med musikken. 

Kataloget er selvfinansierende i forhold til materialeomkostninger, 

har et oplag på 6-700 og koster 150 kr. 

Musikeksport 

FFS afholder musikeksport-aktiviteter, hvor formålet er at synliggøre 

den danske folkemusik over for udlandet. Under denne hovedaktivitet 

hører udgivelse af MXP cd-en ”Folk Music from 

Denmark”; Messeaktiviteter (WOMEX, Folk Alliance), hvor man 

afholder showcases, præsenterer cd’ere og distribuerer genre cd-en. 

48

Udenlandsk transportstøtte udgjorde 50.000 kr. sidste år, hvor FFS 

efterfølgende har tillagt 50.000 kr fra driftsstøttemidlerne. 

Festivaler 

FFS er aktiv inden for festivaler, hvor dansk folkemusik præsenteres 

på SPOT-festival og Tønder Festivalen. Sidstnævnte tiltrækker 

årligt ca. 20.000 personer. 

Dansk Folkemusik Pris 

FFS arrangerer prisuddeling i form af Dansk Folkemusik Pris, der 

tidligere var en del af IFPI’s Danish Music Award. Arrangementet 

støttes af IFPI, DMF, DAF og DJBFA. 

Cd-distribution 

FFS arbejder for, at dansk folkemusik er ude i pladebutikkerne ved 

at varetage administrationen for musikerne i forhold til distributionsselskabet 

GDC (cd-distributionsselskab). Musikerne undgår således 

at skulle betale et månedligt administrationsbidrag hver til 

GDC, hvilket medfører mere folkemusik i pladebutikkerne. 

Sekretariatsfunktionen 

FFS udsender diverse materialer til medlemmerne af de tre organisationer: 

Danske Folkedanseres Spillemandskreds, Folkemusikhusringen 

og Folkemusiksammenslutningen. 

Sekretariatsfunktionen udgør en stadig mindre del af FFS aktiviteter. 

Rådgivning 

Servicering og rådgivning af offentlige myndigheder, enkeltpersoner, 

foreninger, orkestre m.m. i forbindelse med folkemusik. 

Hjemmeside 

FFS driver hjemmesiden www.folkemusik.dk , hvor FFS præsenterer 

sig selv og sine aktiviteter (links til koncertkalendere m.m.). 

Hjemmesiden er ét af FFS’s fokusområder, som man i fremtiden 

vil arbejde på at udvikle yderligere. 



Brugerne af FFS er især spillestederne og musikerne, men også 

publikum til folkemusikken. Af større samarbejdspartnere kan 

nævnes komiteen bag awarden, Folk & Musik, GDC, Tønder Festival. 

49


Særdeles positive tilbagemeldinger fra brugerne. Brugerne er taknemmelige 

over det store arbejde, der lægges for dagen i institutionen 

og der er beundring over de resultater, der er opnået. Den store 

faglige indsigt i FFS, og deres behændighed til at skaffe, formidle 

og udnytte kontakter fremhæves af alle interviewede. Særligt 

fremhæves ”Folkemusik Scenen”, der udkommer hvert andet år, 

samt MXP-cd’en. 

Et ønske om hyppigere opdatering af hjemmesiden, så man kan læse 

de aktuelle medlemsblade der, er stort set eneste substantielle 

forbedringsforslag. 


Der er ingen direkte konkurrenter til arbejdet med målrettet at få 

folkemusikken udbredt. 

Der eksisterer dog de tre landsdækkende organisationer: Danske 

Folkedanseres Spillemandskreds, Folkemusikhusringen og Folkemusiksammenslutningen, 

der sidder i bestyrelsen for FFS og som 

arrangerer landsstævne, udsender cd med dansk folkemusik m.m. 

FFS bruger kun en meget begrænset del af ressourcerne på at agere 

sekretariat for disse 3 organisationer. 

Endvidere opererer folkemusik-institutionen Folkemusikcentret i 

Hogager - dog med en anden indgangsvinkel til folkemusikken. 


Et fagudvalg selekterer efter kvalitet, innovation, talent og internationale 

udviklingsmuligheder. 

Man har i FFS valgt at lade en relativ stor del af transportstøtten gå 

til gruppen ”Hauggaard & Høirup”, hvilket man har haft stor succes 

med, idet gruppen er blevet internationalt efterspurgt. Af de ca. 

400 udenlandske koncerter, som dansk folkemusik de seneste to år 

har afholdt, vurderes det, at Hauggaard & Høirup stod for ca. 200. 

50



kr. % 





Kontingenter/abbonementer 255.390 12 



Renteindtægter 217 0 









Produktionsomkostninger 48.683 2 


Særlige projekter 587.021 27 





Årets resultat 37.657 0 





samlede indtægter hidhører fra Musikrådet. hvoraf 1.145 t. kr. 


særlige projekttilskud. Restfinansieringen 588 t. kr. (27%) hidhører 

fra tilskud fra andre tilskudsgivere med 165 t. kr. (8%), der især 

består af tilskud fra IFPI i forbindelse med DMA, annonce- og 

abonnementsindtægter 255 t. kr. (16%), billet- og barsalg 80 t. kr. 

51

(4%), deltagerbetaling ved undervisning 34 t. kr. (2%) samt øvrige 

indtægter og renter 54 t. kr. (2%). 

De faste driftsudgifter udgør 1.047 t. kr. (49%) af de samlede udgifter 

og aktivitets-/projektudgifter udgør 1.107 t. kr. (51%). 

De løbende driftsudgifter/-indtægter (inkl. renter) udviser et overskud 

på 98 t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et underskud 

på 61 t. kr., således at årsresultatet udviser et overskud på 37 

t. kr. 

Institutionens egenkapital udgør -14 t. kr. Egenkapitalens negative 



kan risikere at medføre, at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser 



Der er ikke hensat feriepenge i regnskabet. 

52

2.6. Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 




• Interview/møde med direktør, Klaus Ib Jørgensen, afholdt 

den 22. oktober 2003 hos Samfundet. 

• Telefoninterview af udvalgte brugere og interessenter. 



• Information på hjemmesiden www.samfundet.dk 


Foreningen blev stiftet i 1871 af kredsen af musikpersonligheder 

omkring komponisten Peter Heise. 

Baggrunden for stiftelsen var et ønske om at fremme kendskabet til 

den danske kompositionsmusik, herunder i særlig grad de værker, 

som ikke ville blive udgivet på kommercielle vilkår. Således var 

ønsket at facilitere udgivelser af talentfulde komponister, som ikke 

kunne få deres værker udgivet kommercielt, ved subsidiering eller 

fuldkommen afholdelse af udgivelsesomkostningerne. 

I vedtægterne fremføres følgende formål: 

”Samfundets øjemed er at virke til den danske musiks fremme ved 

at støtte udgivelsen af kompositioner af større kunstnerisk værd, 

fortrinsvis nyere og da navnlig sådanne, som ellers vanskeligt kan 

blive offentliggjorte.” 

53



Samfundet er en forening hjemmehørende Gråbrødrestræde 18, 1., 

1156 København K. 

Bestyrelsen 

Komponister 

Samfundsrådet 

Samfundet til 

Udgivelse af 

Dansk Musik 

Samfundsrådet (bestyrelsen) består af 9 medlemmer, som ifølge 

vedtægterne skal være komponister og er således under absolut 

kontrol af sine egne brugere; komponisterne. 

Samfundsrådet vælger formand og næstformand af sin midte, og 

har tilknyttet et forretningsudvalg med 3 medlemmer samt direktøren. 

Institutionen 

Samfundet ledes fra og med 2003 af en direktør med bistand fra en 

deltidsansat souschef. Ledelsen udgjordes 1993-2002 af en fuldtidsarbejdende 

formand. 

Samfundet har 8 medarbejdere tilknyttet, hvilket udgør ca. 4 fuldtidsstillinger. 

Heraf er en 32-timers informationsmedarbejder ansat 

gennem jobtræningsordningen, hvorved lønsummen ikke belastes. 

Bogholderiet har i 2003 været out-sourcet, men pr. 1. januar 2004 

ansættes en fuldtidsbogholder i samarbejde med dacapo og SNYK. 


Samfundets primære virksomhed er udgivelse af værker i trykt 

form (noder), udgivelse af lejematerialer, udgivelse af værker i 

manuskriptform, udgivelse af grafisk noterede værker samt udgivelse 

af komplette produktioner fra én komponist. 

Samfundet har i perioden 2002-2003: 

54

• Udgivet 20 trykte værker, heraf 7 med støtte fra private 

fonde 

• Foretaget stemmeudskrivning på 18 lejematerialer 

• Produceret 33 manuskriptudgivelser 

Den sekundære virksomhed består af PR og eksport samt administration. 

Ovenstående aktiviteter skal finde sted ud fra et behov for at udgive 

værker/lejematerialer, der ellers ikke (eller kun med store vanskeligheder) 

ville blive udgivet. Efterspørgselssiden og dermed ønsket 

om profit prioriteres dog ligeledes, idet dette er medvirkende 

til i højere grad at tillade en udvidelse af aktiviteterne på andre 

områder. 

Salgs- og eksportarbejde 

Der er foregået en udvikling, hvor Samfundet er gået fra alene at 

fokusere på trykning af noder til nu også at være meget bevidst om 

vigtigheden af at få noderne bragt ud til anvendelse, samt især yngre 

komponisters karrierepleje. På markedsføringsområdet kan man 

nu registrere en øget efterspørgsel af især yngre komponisters værker 

på baggrund af flere års netværksopbygning (Bl.a. i Frankrig). 

Således har man oplevet en firedobling af salget af noder til det 

franske marked, ligesom der er opnået aftale om ca. 20 bestillinger 

til danske komponister fra franske solister og ensembler. 

På baggrund af den opnåede succes i Frankrig planlægger man i 

fremtiden at angribe det tyske og britiske marked. 

Markedsføringsaktiviteterne er oftest projektbaserede aktiviteter, 

hvor Samfundet (evt. i fællesskab med andre institutioner (DR og 

det tidligere MIC) arrangerer diverse tiltag, der bl.a. har omfattet: 

• Koncerter i Danmark og Udlandet (eks.: kammerkoret Musicatreize 

i 2000 og den elektroakustiske META-DUO i 

2000 og 2001) 

• Festival (Amplitudes-Festivalen i København og Paris 

2003) 

• Præsentationer på musikmesse (musikmesse i Paris) 

• Hertil kommer diverse networking aktiviteter, hvor Samfundet 

bl.a. har skabt et omfattende kontaktnetværk i 

Frankrig. 

Samfundet registrerer en øget aktivitet inden for udskrivning af 

stemmer som følge af den øgede mængde af værkbestillinger i ind- 

og udland. 

55

Særlige projekter 

Af særlige projekter kan fremføres: 

• I samarbejde med Weyse-Fonden udgives Weyses romancer 

og sange i Sten Høgels redaktion. Projektet finansieres 

af private fonde og tilfører desuden Samfundet et administrationsbidrag. 

• Symphonic Fairytales, som er et meget omfattende udviklings- 

og markedsføringsprojekt i anledningen af 200 året 

for HC Andersens fødsel med bestilling af 10 danske orkesterværker. 

Samlet budget på 3,6 mio. kr. 

• Rued Langgard Udgaven; I 1998 overtog Samfundet rettighederne 

til mere end 300 værker af Rued Langgaard. 

Disse værker og deres udgivelse i kritisk-videnskabelig revision 

er det største, enkeltstående udgivelsesprojekt, som 

Samfundet nogensinde har påtaget sig. For tiden undersøges 

mulighederne derfor for en fast forankring af Udgaven 

i stabile, økonomiske rammer, herunder mulighederne for 

støtte fra private fonde. Udgaven har et samlet budget for 

produktionen 2002-04 på 1.772.938 kr. 

• Flerårigt pilot-projekt i Frankrig med fokus på musikeksport 

(jf. tidligere) 

Ophavsrettigheder 

Da langt den overvejende del af danske komponister har fået værker 

udgivet på Samfundet, administrerer institutionen ophavsrettighederne 

til en stor del af den danske musikarv. 



Samfundets brugere er komponisterne. Med undtagelse af 6-7 nulevende 

komponister har alle danske, professionelle komponister 

på et tidspunkt haft en (i nogle tilfælde livslang) tilknytning til 

Samfundet. 

Af samarbejdspartnere kan nævnes: 

• Det kgl. Biblioteks Musikafdeling – vedr. digitalisering 

partiturer og stemmematerialer 

• DR 

• MIC 

• IKS 

• Dansk Komponist Forening 

• Edition Wilhelm Hansen 

56

• Ambassader i udlandet 

• Ensembler, radioer og spillesteder, herunder også i udlandet, 

primært Frankrig 

• Produktionsværksted i Prag 


Der er blandt brugerne/interessenterne generelt stor tilfredshed 

med Samfundet og det arbejde, der bliver udført af institutionen. 

Respondenterne mener overvejende, at Samfundet har valgt at spare 

de rigtige steder, herunder særligt på de opgaver, komponisterne 

selv kan varetage. 

Der er stor respekt for, at det faglige og kvalitetsmæssige er i højsædet. 

Således fremhæves Samfundet for i høj grad at følge sit 

formål og ikke primært tænke på de umiddelbare økonomiske resultater. 

Generelt er der enighed om, at samtlige værker får en sober og professionel 

vurdering, og at den feedback komponisterne får fra Samfundet 

er værdifuld. 

Endvidere sætter særligt de yngre komponister stor pris på den 

hjælp til promovering, de får fra Samfundet. 


På den klassiske musiks område findes der i Danmark to forlag ud 

over Samfundet, der begge operer på kommercielle vilkår: 

• Edition Wilhelm Hansen 

• Edition Kontrapunkt 


Samfundet uddeler ikke direkte økonomisk støtte til de komponister 

Samfundet ”har i stald”, men udelukkende indirekte støtte i 

form af udgivelser, promovering etc. 

I princippet afvises ingen foreslåede udgivelser af professionelle 

komponister, som ønsker deres værk udgivet på Samfundet. Samfundet 

opfatter sig selv som den eneste garant for at en professionel 

komponist kan få sine værker ud, idet vurderingen alene beror på 

den faglige kvalitet og ikke den umiddelbare salgbarhed. Det kritiske 

kriterium er således, hvorvidt komponisten vurderes at være 

professionel. 

For de omkostningstunge stemmematerialers vedkommende gælder 

dog, at der skal være berammet en offentlig uropførelse af et 

værk, før Samfundet påtager sig opgaven med udskrivning af no- 

57

der. For de ligeledes omkostningstunge bogtrykte værkers vedkommende 

udvælges udgivelserne af et 3-mands udvalg, udpeget 

af Samfundsrådet, det såkaldte nodeudvalg. 

På grund af den teknologiske udvikling er udgivelser i bogtryk dog 

stærkt på retur i disse år. 



kr. % 





Kontingenter 10.990 1 















Aktivitetsudgifter i alt 117.300 7 







58



samlede indtægter hidhører fra Musikrådet. Tilskuddet vedrører det 

faste driftstilskud. Restfinansieringen 651 t. kr. (39%) hidhører fra 

tilskud fra andre tilskudsgivere med 135 t. kr. (8%), udlejning af 

stemmemateriale 434 t. kr. (26%) kontingentindtægter 11 t. kr. 

(1%), nodesalg 70 t. kr. De faste driftsudgifter udgør 1.538 t. kr. 

(93%) af de samlede udgifter og aktivitets-/projektudgifter udgør 

117 t. kr. (7%). Regnskabsresultatet indikerer dog, at aktivitetsudgifterne 

i det væsentligste kan karakteriseres som faste udgifter, ligesom 

indtægter ved udlejning og salg er nettoindtægter, hvor udgifterne 

er modregnet. 

De løbende driftsudgifter/-indtægter ( inkl. renter) udviser herefter 

et overskud på 16 t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et 

underskud på 61 t. kr., således at årsresultatet udviser et overskud 

på 37 t. kr. 

Institutionens egenkapital udgør 112 t. kr. Det skal oplyses, at der 

aktiveret 2.044 t. kr. i omkostninger og modtaget 1.858 t. kr. i forudbetalinger 

vedrørende særlige projekter. Det fremgår ikke, hvorvidt 

disse projektet forventes af være indtægts- eller tabsgivende. 

Under hensyntagen til foranstående og det akkumulerede resultat 

udviser et underskud på 102 t. kr. vil der skulle stilles store krav til 

økonomistyringen i institutionen, da selv mindre udsving i negativ 

retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, at institutionen 



Eventualforpligtelse vedrører leasing. 

59

2.7. Foreningen for Verdensmusik 




• Interview/møde med formand Maria Carelse og sekretær 

Stine Nepper afholdt den 7. oktober 2003 hos FFV. 

• Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter 

• Diverse skriftlig materiale, der af institutionen er fundet relevant 

for nærværende profil. 

• Information på hjemmesiden: www.worldmusic.dk 


Foreningen for Verdensmusik i Danmark er en nonprofit organisation, 

der blev stiftet i 1992 af en gruppe musikere, dansere, journalister 

og spillestedsfolk og er den officielle interesseorganisation 

for verdensmusikken. 

Institutionens vedtægtsmæssige formål er at udbrede forståelsen 

for og kendskabet til, samt fremme udfoldelsesmulighederne for 

verdensmusik og de tilknyttede danseformer i Danmark. Arbejdet 

omfatter en bred organisationsmæssig og musikpolitisk indsats 

samt flest mulige praktiske initiativer. Foreningen skal koordinere 

og styrke de aktiviteter, der eksisterer i det danske verdensmusikmiljø. 

Foreningen skal endvidere hjælpe og vejlede offentlige myndigheder 

og instanser i spørgsmål inden for institutionens område. 

Med begrebet dansk verdensmusik menes verdensmusik spillet af 

musikere bosiddende i Danmark. Man støtter også Cross-over musik. 

Reelt er foreningen arbejde koncentreret om musik fra Afrika, 

Europa (sigøjnermusik og flamenco), Latin Amerika og Mellemøsten. 

Danseformerne bliver i dag nedprioriteret til fordel for musikken. 

Man har dog planer om at inddrage danseformerne yderligere i arbejdet. 

60



Foreningebn for Verdensmusik i Danmark er en forening hjemmehørende 

Enghavevej 40, 3., 1674 København V. 

Medlemmer 

Medlemmer 

Bestyrelsen 

Foreningen for 

Verdensmusik 

Som medlemmer kan optages alle, der tilslutter sig institutionens 

formål. I 2002 havde foreningen 387 medlemmer mod 301 medlemmer 

i 1998. Medlemmerne betaler et årligt kontingent på 200 

kr. 

Bestyrelsen 

Institutionens ledelse varetages af en bestyrelse på minimum 5 

medlemmer og 2 suppleanter, der vælges af generalforsamlingen. 

Der er p.t. 8 personer i bestyrelsen. 

Institutionen 

Foreningen har p.t. én fastansat sekretær. 

Bestyrelsen lægger tilsammen minimum 1.290 timer p.a. svarende 

til ca. 8 måneders fuldtidsjob. Dertil kommer at foreningen har folk 

siddende i andre fora - eksempelvis er et bestyrelsesmedlem formand 

for Djembes bestyrelse, ligesom foreningen er repræsenteret 

i world.dk's (skoledelen) styregruppe og deltager i møder der. 

Medlemmer af foreningen indkaldes til fremtidsdage, udvalgsarbejde 

og tænketanke og bidrager dermed også til den samlede arbejdskraft 

i foreningen. 


Institutionens overordnede opgaver er at administrere en række 

støtteordninger, ligesom man også arrangerer stævner og workshops 

og samarbejder om festivaler. Endelig markedsføre og informere 

man om den danske verdensmusik. 

61

Støtteordningerne 

Turnéstøtten 

Turnestøtten gives typisk til de store orkestre (over 10 personer) og 

fungerer som indirekte støtte til spillestederne. Turnestøtten gives 

kun i forbindelse med offentligt tilgængelige koncerter, hvor der 

tages entré, og hvor spillestederne betaler musikerne på baggrund 

af den fastsatte tarif. 

Alle verdensmusikorkestre, som opererer med base i Danmark, er 

berettigede til at modtage turnéstøtte. 

Kvalitetsvurderingen overlades til spillestederne. Ethvert dansk baseret 

verdensmusikorkester, der kan skaffe sig selv jobs, vil altså 

være berettiget til at søge turnéstøtte. 

Alle orkestrets medlemmer skal være medlemmer af foreningen, 

før støtten kan udbetales. 

Støtteordningen blev i 2002 brugt af 27 orkestre (ca. 250 personer) 

i forbindelse med 61 jobs (ca. 6.000 tilskuere). 

Produktionspuljen 

Produktionsstøtten kan søges til dækning af udgifter, som ikke er 

omfattet af institutionens øvrige støtteordninger. Herunder kan høre 

fremstilling af plakater og andet PR-materiale, udgifter til hoteller 

mellem to eller flere jobs, hvor hjemrejse vil kræve for store 

rejseomkostninger, udgifter til lydmand og leje af lydanlæg på 

spillesteder, der ikke har dette osv. Der gives ikke støtte til cdproduktioner. 


før støtten kan udbetales. Produktionsstøtten gives primært til 

udarbejdelse af PR-materiale, samt i forbindelse med offentligt tilgængelige 

koncerter, hvor der tages entré. 

Støtteordningen blev i 2002 brugt af 8 bands (12 ansøgninger). 

Aktivitetspuljen 

Fra aktivitetspuljen kan der søges støtte til arrangementer og projekter, 

der i særlig grad eksponerer og fremmer dansk verdensmusik 

og gerne på en nyskabende måde. 

Støtteordningen blev brugt af 6 bands/projekter i 2002 (15 ansøgninger). 

Præsentationspuljen 

Præsentationspuljen kan ikke søges, idet det er foreningen, som her 

er den udfarende. Dette eksempelvis i forbindelse med promoveringsprojekter, 

hvor foreningen sender et orkester ud og spiller. 

62

Man arrangerer eksempelvis præsentationsorkestre på SPOT, spillesteder.dk-seminarer, 

Huse-i-Danmark seminarer etc. 

2-3 bands modtog i 2002 midler fra denne pulje. 

Eksportstøtten 

Professionelle danske verdensmusikorkestre kan søge støtte til turné 

i udlandet. Støtten gives primært som tilskud til den internationale 

transport, og der gives ikke støtte til studierejser. 


før støtten kan udbetales. 

Støtteordningen blev i 2002 brugt af 18 bands (24 ansøgninger) 

ved turneer i udlandet primært til at dække transportudgifter. 

Efteruddannelse 

Foreningen arrangerer diverse former for efteruddannelse. Det være 

sig eksempelvis afholdelse af workshops, masterclasses, seminarer 

mv. Efteruddannelse indbefatter endvidere banddoktorordningen, 

hvor foreningen betaler 80% af udgifterne ved at få en ”banddoktor” 

ud og giver de respektive bands professionelle råd. I 2002 

blev afholdt 3 banddoktor-aktiviteter, én masterclass og 4 world visits. 

Hjemmesiden 

På institutionens hjemmeside er der diverse informationstjenester, 

herunder infokataloget (info om spillesteder, distributører, pladeselskaber 

mv.), kunstnerkataloget (info om danske verdensmusikorkestre, 

solister m.m.), artikler om verdensmusik m.m. 

Der er ca. 120 hits på hjemmesiden om dagen. 

Internationale musikmesser 

Foreningen deltager i musikmesser i udlandet såsom MIDEM og 

Womex, hvor man har opnået gode resultater (pladekontrakter, 

booking af koncerter m.m.) med eksportfremstød. I 2002 var 14 

orkestre repræsenteret. Fra institutionens side lægges der vægt på, 

at bandet har et professionelt præsentationsmateriale, en formuleret 

plan for deres internationale aktiviteter, og at de på forhånd har 

kontaktet og fremsendt materiale til de personer, som de ønsker at 

møde på messen. 

MXP/promotion cd’ere 

Hver andet år udgives i samarbejde med mxp en promotion-cd 

”World music from Denmark”, der præsenterer et udvalg af de førende 

danske verdensmusikorkestre. I 2002 blev der imidlertid ikke 

udgivet en mxp-cd, idet cd’en i forbindelse med Womex erstattede 

63

den. Cd’erne har været med til at synliggøre og etablere et renommé 

for de danske orkestre over for branchefolk som bookingbureauer, 

pladeselskaber, spillesteder, journalister, festivaler m.m. 

Festival 

Foreningen er en af initiativtagerne til verdensmusikfestivalen 

”world.dk”, der afholdes årligt. Her medvirker man ved præsentationen 

af dansk verdensmusik på festivalen. Foreningen er værtsorganisation 

for festivaldelen af world.dk og sidder i styregruppen 

bag skoledelen af word.dk. 

Danish World Awards 

Siden 2002 har foreningen arrangeret Danish World Awards. Prisfesten 

fungerer dels som en fejring af verdensmusikken, dels som 

et statement i forhold til at få omverdenen til at anerkende verdensmusikken 

som ligeværdig i forhold til de øvrige genrer. Det er 

i 2003 lykkedes at få IFPI til at bakke op om arrangementet. 

Information & Rådgivning 

Foreningen rådgiver orkestre, musikere, spillesteder og andre arrangører 

samt andre personer med interesse for verdensmusik. 

Andet 

Foreningen anvender ”Djembe” som medlemsblad, der udkommer 

kvartalsvis i et oplag på 3.000. Bladet indeholder artikler om 

”cross-culture” og verdensmusik. 



Da store dele af støtten til musikken er betinget af at personerne er 

medlem af foreningen, er institutionens brugere først og fremmest 

de udøvende musikere. Herudover har man samarbejde med tidsskriftet 

”Djembe” (der anvendes som medlemsblad), spillestederne, 

Roskilde Festivalen og DR. 


Holdningen er generelt, at foreningen er vigtig for verdensmusikken 

i Danmark og at den er en stor støtte for musikerne, hvis interesse 

foreningen er god til at varetage. Enkelte brugere udtrykker, 

at man ser frem til, at foreningen begynder at fokusere endnu mere 

på kvalitet og personer, der er seriøse med deres musik og ikke 

længere støtter så bredt. 

64


Der er ikke identificeret andre institutioner/organisationer, der udøver 

aktiviteter som en paraplyorganisation inden for verdensmusik. 

I de tilfælde hvor musikerne udøver musik, der kan karakteriseres 

som cross-over, er der imidlertid mulighed for at indhente 

støtte fra eksempelvis Dansk Jazzforbund. 


Som det fremgår af beskrivelsen af de respektive støtteordninger 

kræves medlemskab af foreningen før et band kan opnå støtte. 

Generelt uddeler foreningen midler på baggrund af sin tætte kontakt 

til medlemmerne og orkestrene, hvis behov i den aktuelle situation 

man kender. 

Vurderingen af hvorvidt et band skal have eksportstøtte (transportstøtte) 

beror på bandets beskrivelse og budget af udlandsaktiviteten, 

der indsendes i forbindelse med ansøgningen. 

65



kr. % 

Driftstilskud fra Statens Musikråd 453.500 34 



Øvrige tilskud og indtægter 0 0 

Kontingenter 66.300 5 









Administrationsudgifter i alt 481.145 36 












Eventualforpligtelser 0 



samlede indtægter hidhører fra Musikrådet. hvoraf 454 t. kr. (34%) 

vedrører det faste driftstilskud og 720 t. kr. (54%) vedrører særlige 

projekttilskud. Restfinansieringen 157 t. kr. (12%) hidhører fra tilskud 

fra andre tilskuds-givere med 52 t. kr. (4%), kontingentindtægter 

66 t. kr. (5%) samt deltagerbetalinger m.v. 39 t. kr. (3%). De 

66

faste driftsudgifter udgør 481 t. kr. (36%) af de samlede udgifter, 

aktivitets-/projektudgifter udgør 764 t. kr. (57%), samt jubilæumsfest, 

her optaget som ekstraordinær udgift 107 t. kr. (8%). 

De løbende driftsudgifter/-indtægter (inkl. renter) udviser et underskud 


på 114 t. kr., således at årsresultatet efter indregning af jubilæumsudgifter 

udviser et underskud på 20 t. kr. 

I henhold til ”anvendt regnskabspraksis” er der ikke indregnet indtægter 

og udgifter vedr. World.dk festival, for hvilken der aflægges 

særskilt regnskab. Festivalen finansieres ved særskilte bevillinger 

fra Statens Musikråd, CKU med flere, men afvikles i Foreningen 

for Verdensmusik´s regi. Aktiviteter, der afvikles gennem foreningen 

bør være omfattet af årsregnskabet for at give et korrekt billede 

af omkostningerne i forhold til de afholdte aktiviteter. Festivalen 

vil belaste ressourcerne på de administrative områder. Det er derfor 

vigtigt til bedømmelse af det administrative forbrug, at institutionens 

samlede aktiviteter fremgår af årsregnskabet. 

Institutionens egenkapital udgør 57 t. kr. Egenkapitalens beskedne 



kan risikere at medføre, at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser 



67

2.8. Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 




• Interview/møde med formand Erik Bach og daglig leder 

Johanne Møller Sørensen, afholdt den 31. oktober 2003 

hos Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 




• Information på hjemmesiden: www.SNYK.dk 


Sekretariat for Ny Kompositionsmusik er en ny institution, grundlagt 

den 1. januar 2001, med fokus på genren ”ny dansk kompositionsmusik” 

eller populært ”moderne klassisk musik” 

Stiftelsen skete i erkendelse af et øget behov for at samle og styrke 

indsatsen på ny kompositionsmusik-området. Sekretariat for Ny 

Kompositionsmusik beskæftiger sig dog også med nykomponeret 

musik i grænselandet mellem den klassiske og rytmiske genrer 

(nye ensembletyper og koncertformer opstår, hvilket blandt andet 

har ført til en øget interesse for elektro-akustisk musik). 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusiks vedtægtsbestemte formål 

er at fremme kvaliteten af alle sider af miljøerne for ny kompositionsmusik 

i bredeste forstand i Danmark. Dette kan blandt andet 

ske ved at: 

• Fremme eksistens- og udfoldelsesmuligheder for komponister 

og musikere 

• Fremme mulighederne for opførelse af dansk-komponeret 

musik i ind- og udland 

• Fremme mulighederne og betingelserne for formidling og 

markedsføring af ny musik 

• Udbrede kendskabet til ny musik gennem generel information 

og gennem målrettede tiltag 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik skal fremme og imødekomme 

samarbejdet mellem de forskellige aktører og foreninger 

inden for den ny kompositionsmusik i Danmark såvel som interna- 

68

tionalt. Herunder er Sekretariat for Ny Kompositionsmusik den 

danske sektion af ISCM – Verdensmusikdagene. 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik har til opgave at fungere 

som den ny kompositionsmusiks fælles repræsentation og serviceorgan. 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik har oversat sine vedtægtsbestemte 

formål til følgende hovedopgaver: 

• At synliggøre ny dansk kompositionsmusik i Danmark og i 

Udlandet 

• At opsamle og koordinere viden om ny-musikmiljøet i 

Danmark 

• At formidle kontakter og information 

• At initiere nye aktiviteter og medvirke ved produktioner af 

ny musik-begivenheder 

• At servicere med råd og vejledning i forbindelse med projekter 

i relation til ny kompositionsmusik 



Institutionen er en selvejende institution hjemmehørende Gråbrødre 

torv 16, 2.tv, 1154 Kbh. K 

DKF 

Institutioner 

Ensembler Foreninger 

Repræsentantskab 

Bestyrelse 

Sekretariat for Ny 

Kompositionsmusik 

Repræsentantskab 

DMF 

Repræsentantskab består af repræsentanter udpeget af ny-musikensembler, 

institutioner, organisationer og foreninger med tilknytning 

til ny-musik-livet. 

Repræsentantskabet kan supplere sig med medlemmer, som har interesse 

og betydning for ny-musik-miljøet i Danmark. 

69

Nye medlemmer kan optages i repræsentantskabet efter forudgående 

skriftlig ansøgning og behandling på det årlige repræsentantskabsmøde 

i juni. 

Bestyrelsen 

Repræsentantskabet vælger en bestyrelse, som skal bestå af: 

• 5 ordinære medlemmer, der så vidt muligt samlet skal repræsentere 

den ny musiks musikere, koncertarrangører og 

publikum 

• 1 medlem udpeget af Dansk Musikerforbund 

• 1 medlem udpeget af Dansk Komponistforening 

• 2 suppleanter 

Institutionen 

Bestyrelsen ansætter og afskediger sekretariatsmedarbejdere, og er 

ansvarlig for Sekretariat for Ny Kompositionsmusiks virke og økonomi 

over for repræsentantskabet. 

Den daglige leder er eneste fastansatte. Derudover yder den frivillige 

bestyrelse en væsentlig indsats, herunder særligt formanden, 

der gennemsnitligt arbejder for Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 

10 timer om ugen. 


I det følgende beskrives en række af Sekretariat for Ny Kompositionsmusiks 

centrale aktiviteter: 

Ny Scene 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik afholder en årlig turné rundt 

i Danmark med en række udvalgte ny-musik-ensembler. Lokale arrangører 

tilbydes koncerterne til favorabel pris. 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik er bagmand og tovholder på 

projektet, mens ensemblerne selv forestår selve koncertplanlægningen. 

Ensemblerne skal endvidere selv søge transportstøtte hos 

Kunstrådet, hvilket er problematisk, idet det kan betyde, at ensemblerne 

må aflyse i øvrigt planlagte turnéer. 

Værkdatabasen 

Internetbaseret register over mere end 14.000 partiturværker fra ca. 

1950 og frem til i dag. Opdateres løbende, hvorfor den optager en 

del tid. 

70

LytNyt 

LytNyt er en internetbaseret koncertkalender med information om 

ny-musik-koncerter i Danmark. Man udgiver endvidere en trykt 

folder for Københavnsområdet, idet der her er et tilstrækkeligt 

mangfoldigt koncertudbud. Foruden de nævnte LytNyt aktiviteter 

udsendes hver den 1. i måneden en nyhedsmail til ca. 1150 modtagere 

i hele landet med fokus på særligt interessante begivenheder 

udvalgt over hele landet. 

Gymnasieprojekt 2003 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik har for første gang i efteråret 

2003 gennemført et formidlingsprojekt rettet mod gymnasieskolen. 

Det aktuelle projekt er gennemført i samarbejde med og på 

3 gymnasier med henblik på at udvikle undervisningsmetoder og - 

materiale inden for en særlig gren af ny kompositionsmusik: den 

elektroakustiske musik. Der er udarbejdet undervisningsmateriale, 

som både omfatter den elektroniske og elektroakustiske musiks historie 

og praktiske opgaver. 

SNYK har på baggrund at tildelte midler fra Musikrådet ydet støtte 

til at en komponist (forfatteren til undervisningsmaterialet) har 

kunnet være gæstelærer på de 3 gymnasier og arbejde aktivt skabende 

med eleverne. Der er indgået live-præsentation af musikken 

med medvirken af professionel musiker, ligesom der arbejdet med 

professionel realisation af elev-værkerne ved koncerter hjemme på 

gymnasierne og ved en fælleskoncert. 

Næste fase af projektet består af udarbejdelse af en evaluering i 

fællesskab med de involverede lærere samt gymnasieskolens fagkonsulent 

for musik med henblik på en videre implementering af 

denne musikform i gymnasieskolens stofområde. Det er intentionen, 

at projektet skal munde ud i en bogudgivelse om emnet. 

SNYK betragter ikke projektet som enkeltstående, men har til hensigt 

at fortsætte denne type formidlingsarbejde i musikkens fødekæde. 

MXP-cd 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik står årligt for produktion og 

distribution af en non-profit promotion-cd med ny dansk musik. 

ISCM 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik er det danske medlem af 

den internationale organisation til fremme af ny kompositionsmusik, 

ISCM (International Society for Contemporary Music). ISCM 

71

arrangerer årligt festivalen World Music Days forskellige steder i 

verden. 

I 2002 blev 4 danske værker og i 2003 1 dansk værk opført på den 

internationale festival, hvor der er gode mulighed for at netværke. 

Værtslandet inviterer ofte internationale ensembler til at opføre de 

udvalgte værker, hvormed udvekslingen af værker mellem lande 

styrket. 

Information, råd og vejledning 

SNYK har med hjemmesiden www.snyk.dk etableret en generel 

guide til ny musiklivet i Danmark. 

Sekretariatet yder råd og vejledning og lejlighedsvis økonomisk 

støtte til især ensembler vedr. bl.a. presse- og PR-materiale, turnéplanlægning 

m.m. 

Opsøgende arbejde 

Formidlingsarrangementer om ny dansk kompositionsmusik i form 

af foredrag, fyraftensmøder og koncertforedrag på skoler, biblioteker 

m.m. 

Samarbejdsprojekter 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik indgår aktivt i udvalgsarbejde, 

hvor det er relevant og deltager i diverse projekter, herunder: 

Spil Dansk Dag, Musikbro (Ny Musikfestival i Øresundsregionen), 

Karavane (Ny musik for børn og forældre), Nordiske Musikdage 

samt International Komponistkonkurrence 2005. 



Sekretariat for Ny Kompositionsmusiks brugere er især komponister, 

musikere, ensembler, orkestre, institutioner, organisationer og 

foreninger med tilknytning til ny-musik-livet. Sekretariat for Ny 

Kompositionsmusik indgår i mere eller mindre tætte samarbejder 

med institutioner som Dansk Komponistforening, Dansk Musikerforbund, 

Danmarks Radio, musikforlagene, dacapo, Ny Musik i 

Skåne, de 4 foreninger af Unge Tonekunstnere (UT’erne), Dansk 

Musiktidsskrift, Statsbiblioteket, Århus, Det kongelige Bibliotek, 

m.fl. 


Generelt er holdningen, at Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 

er vigtig som informationsknudepunkt for den ny musik. Især er 

72

der meget stor begejstring for værksdatabasen. En bruger udtrykker, 

at institutionen bærer præg af at være i sin vorden, men er i 

god udvikling. 

Enkelte har dog indtrykket af, at der er mange gengangere blandt 

de personer, der nyder godt af støtten fra Sekretariat for Ny Kompositionsmusik, 

ligesom en enkelt bruger udtrykker, at Sekretariat 

for Ny Kompositionsmusik har et geografisk fokus centreret om 

København. 


Der er ikke identificeret institutioner/ organisationer, der løfter de 

typer af opgaver som Sekretariat for Ny Kompositionsmusik varetager. 


I forbindelse med ”Ny scene” udvælges ny musik ensembler jf. nedenstående 

overordnede proces: 

• Sekretariat for Ny Kompositionsmusik får bevilling til Ny 

Scene 

• Ensemblerne søger 

• Juryen udvælger ensembler 

• Sekretariat for Ny Kompositionsmusik modtager materiale 

fra ensemblerne, herunder tekstbeskrivelser af ensemblerne, 

fotos etc. Sekretariat for Ny Kompositionsmusik producerer 

på baggrund heraf folder som sendes ud til potentielle 

arrangører. 

• Ensemblerne overtager turnéplanlægningen 

• Sekretariat for Ny Kompositionsmusik afregner endelig 

med arrangører og ensembler. Arrangører betaler pr. koncert 

DKK 2.500 for en solist/duo, DKK 4.000 for en 

trio/kvartet og DKK 6.000 for en kvintet og opefter. Ensemblerne 

modtager DKK 2.200 inkl. prøvehonorar pr. 

musiker pr. koncert. Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 

betaler musikerne differencen. 

Der lægges ved udvælgelsen størst vægt på ensembler med en decideret 

’ny-musik’-profil, herunder primært ensembler, der allerede 

fremstår som fast etablerede, sekundært ensembler, der på sigt 

skønnes at kunne/ville etablere sig fast (etableringshjælp). Fastansatte 

ensembler er ikke støtteberettigede. Ensemblets kvalitet vurderes 

ud fra en musikalsk/kunstnerisk betragtning samt udfra en 

vurdering af ensemblets vilje til at arbejde aktivt med formidling 

og det ”at nå ud over kanten” i mødet med publikum. Endvidere 

73

indgår ensemblernes størrelse (grundet økonomiske begrænsninger) 

og programprofil, idet man ønsker et varieret musikudbud. 

Medlemmer af Sekretariat for Ny Kompositionsmusiks bestyrelse 

kan ikke sidde i NY SCENE-juryen. Der er udskiftning på 2 af 3 

pladser i juryen hvert år. Juryen skal bestå af flere forskellige typer 

aktører inden for ny musik, herunder musikere, dirigenter, komponister 

og/eller koncertarrangører. Arbejdet er ulønnet, og man kan 

ikke samtidig selv være ansøger. 

I forbindelse med ISCM udvælges de værker, der skal udgøre det 

danske bidrag. Sekretariat for Ny Kompositionsmusiks bestyrelse 

udpeger hvert år en jury, der skal vælge blandt de indsendte værker 

hvilke 6 værker, der skal sendes videre til den internationale jury i 

det pågældende værtsland for den kommende festival. Juryen skal 

bestå af tre ulønnede personer med rullende udskiftning over en 3årig 

periode. Juryen sammensættes af hhv. komponister (repræsenterende 

hhv. den ældre og den yngre generation), en dirigent 

og/eller en musiker. 

74



kr. % 





Kontingenter/abbonementer 0 0 




Indtægter i alt 899.470 100 




Andre udgifter 0 0 










Udgifter i alt 902.461 100 


Egenkapital 330 



Det fremgår af årsregnskabet, at 81% (726 t. kr.) af institutionens 

samlede indtægter hidhører fra Musikrådet. hvoraf 630 t. kr. (70%) 

vedrører det faste driftstilskud og 96 t. kr. (11%) vedrører særlige 

projekttilskud. Restfinansieringen 173 t. kr. (19%) hidhører fra tilskud 

fra andre tilskudsgivere med 87 t. kr. (10%), koncertindtægter 

m.v. samt renter 86 t. kr. (9%). De faste driftsudgifter udgør 378 t. 

75

kr. (42%) af de samlede udgifter og aktivitets-/projektudgifter udgør 

433 t. kr. (48%). 

De løbende driftsudgifter/-indtægter ( inkl. renter) udviser et overskud 

på 252 t. kr., hvorimod aktivitets-/projekter udviser et underskud 

på 164 t. kr., således at årsresultatet efter indregning af ekstraordinære 

poster udviser et underskud på 3 t. kr. De ekstraordinære 

poster vedrører hensættelser vedrørende projekter. Det fremgår 

ikke, hvilke regnskabsposter hensættelsen vedrører. Såfremt 

der er tale om igangværende projekter burde posterne være udeholdt 

af resultatopgørelsen og overført til balancen. 

Institutionens egenkapital udgør 0 t. kr. Egenkapitalens størrelse 

stiller store krav til økonomistyringen i institutionen, da selv mindre 

udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere 

at medføre, at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser 

uden underskudsdækning/betalingstilsagn fra Musikrådet eller 

andre. 

76

2.9. Folkemusikcentret i Hogager 




• Interview/møde med daglig leder Jack Jacobsen og sekretær 

Gitte Thofte afholdt den 6. november 2003 hos Folkemusikcentret 

i Hogager 

• Telefoninterview af udvalgte brugere/interessenter 


relevant for nærværende profil 

• Information på hjemmesiden: www.folkemusikcenter.dk 


Der har været folkemusikhus i Hogager siden 1971, først som station 

for Dansk Folkemindesamling, nu som selvejende institution. 

I 1971 fik en arkivar i Dansk Folkemindesamling ideen til at etablere 

en station i Vestjylland tæt på den musikalske folkekultur, som 

man hidtil havde arbejdet med fra København. Bevæggrunden herfor 

var, at de mennesker, hvis musik og sang man studerede, selv 

skulle deltage i arbejdet. 

I 1995 lukkede Dansk Folkemindesamling deres afdeling i Jylland 

af sparehensyn. Med henblik på at sikre en fortsættelse af aktiviteterne 

oprettedes den selvejende institution Folkemusikcentret i Hogager 

med støtte fra Kulturministeriet og Holstebro kommune. 

Institutionens vedtægtsmæssige formål er at arbejde med at genoplive 

den historiske- og fremme den traditionelle og nutidige musikalske 

folkekultur, hvor spil, dans visesang og fortælling er en del 

af hverdagen og den sociale virkelighed. 

Erfaringer og resultater fra mødet mellem den traditionelle og nutidige 

folkemusik, og fra arbejdsfællesskabet mellem folk og forskere, 

stilles til rådighed for formidling, forskning, skoling og uddannelse. 

Centret søger at forstå og beskrive overleverede og nye udtryk, der 

indgår i traditionel musik. Først og fremmest mundtligt overleverede. 

Centret hjælper andre i gang med at bruge disse musikalske 

udtryk, som et modstykke til en tiltagende skærmtilværelse, så man 

får noget at mødes om i nutiden, og så der stadig er nogen, der mestrer 

udtryksformer af lokal oprindelse. 

77



Institutionen er en selvejende institution hjemmehørende Langgade 

87, Hogager, 7500 Holstebro. 

Folkemusikringen 

Danske Folkedanseres 

Spillemandskreds 

Folkemusiksammenslutningen 

Bestyrelsen 

Holstebro 

kommune 

Statens 

Musikråd 

Folkemusikcentret i Hogager 

Bestyrelsen 

Støttekreds 

Bruger 

repræsentant 

Folkemusikcentret ledes af en bestyrelse på 7-8 medlemmer. Medlemmer 

udpeges af Statens Musikråd (1 medlem), Folkemusiksammenslutningen 

(1 medlem), Folkemusikringen (1 medlem), 

Danske Folkedanseres Spillemandskreds (1 medlem), Holstebro 

kommune (2 medlemmer) samt en repræsentant fra centrets brugere, 

der udpeges af centrets ledelse med Musikrådets godkendelse. 

Bestyrelsen deltager ikke aktiv i det daglige arbejde med centret. 

Institutionen 

Bestyrelsen ansætter den daglige leder, der forestår den daglige 

drift og ansætter/afskediger det øvrige personale efter samråd med 

formanden. 

Udover lederen er der 1 fuldtidsansat sekretær og musikmedarbejder. 

Hertil kommer brug af en skare af freelance-personer, der tilsammen 

udgør til ca. 1 fuldtidsperson p.a. Disse blev indtil 2001 

aflønnet af husets midler. Grundet de økonomiske nedskæringer 

udbetales der nu løn svarende til kun en halv fuldtidsperson p.a. 

Til Folkemusikcentret er tilknyttet en støttekreds. Formålet er at 

udbrede kendskabet til centret og dets arbejde. Medlemmer får tilsendt 

nyhedsbreve om aktiviteter og får rabat på centrets publikati- 

78

oner. De enkelte medlemmer kan danne arbejdsgrupper og udnytte 

centrets faciliteter til møder, foredrag og studiekredse. Medlemskab 

koster for enkeltpersoner 50 kr. årligt, og for foreninger 100 

kr. årligt. 


Der er i høj grad tale om et udviklingscenter, hvor der foretages 

musiketnologiske studier. Man studerer musikkens indhold, funktion 

og virkning i situationer, hvor mennesker har traditionel og nyere 

folkemusik som omdrejningspunkt. Med andre ord ser institutionen 

sine aktiviteter som et stykke musiketnologisk feltarbejde. 

Aktiviteterne består af at indsamle og udforske den musikalske 

folkekultur i tæt forbindelse med den levende folkekultur til gensidig 

inspiration og for at forny traditionen. Centret arbejder med at 

dokumentere, afprøve og udvikle folkemusikalske udtryk, der bygger 

på historiske og nutidige kilder. 

Udviklingsarbejde og dokumentation 

Udviklingsarbejdet består i studier af musikalske former og indhold, 

både af levende og historiske kilder – bl.a. i et tæt samarbejde 

med traditionelle spillemænd, sangere og dansere. Hermed besvares 

spørgsmål som: Hvad gør sangeren/musikeren, hvad ligger bag 

det personlige udtryk, hvordan opfattes og beskrives den musik 

folk lever med i dagligdagen m.m. Således har man eksempelvis 

arbejdet målrettet med udvikling, dokumentation og formidling af 

balladens udtryk. 

I udviklingsarbejdet kan centret vælge at gøre brug af konsulenter, 

der mod betaling foretager de relevante studier. Man opsøger kilder 

indenlands og udenlands. Den indhentede viden afprøves på seminarer 

hjemme, hvor især professionelle musikpersoner deltager. 

I 2002/2003 er der afholdt 20 udviklingsseminarer/møder omkring 

balladestof. Endvidere arbejdes på en fortsættelse af ’Seks Indgange 

til Balladen’, hvor der arbejdes hen mod en brugspublikation ( 

lyd- og tekstside). Der er i perioden arbejdet med 3 ældre spillemænd, 

3 yngre spillemænd, 2 ældre sangere, 2 yngre sangere, samt 

1 tamilsk kulturformidler, ved møder, åbent hus, seminarer, og 

med lyd og billedoptagelser. En brugsbog om traditionel musik og 

dans i Thy forventes færdig i 2004. 

I 2003 har musiker Klaus Pindstrup ud fra praksis arbejdet med at 

redegøre for stiltræk i traditionel musik i en række åbne værksteder, 

der stiles mod publikation og lydbånd. 

Udviklingsarbejdet resulterer i metoder til at videregive folkemusik 

og sang som en mundtlig udtryksform. Det dokumenteres i centret 

i form af bånd og skriftligt materiale. Centret råder over lydudstyr, 

79

der anvendes til optagelser af arrangementer i DAT-kvalitet, ligesom 

man gør brug af video-indspilninger. 

I udviklingsarbejdet arbejder man bl.a. med at give traditionel musik 

en plads hos børn – bla. i skoler og musikskoler. Eksempel på 

resultatet af dette arbejde er etableringen af folkemusikundervisning 

på Skave skole og Folkemusikcentrets deltagelse i en arbejdsgruppe 

i forbindelse med arrangeringen af kulturfestivalen ”Vinden” 

i Ringkøbing Amt. 

Modellen med undervisning i folkemusik på en lokal skole (lange 

moduler i børnenes eget miljø) og udført af den lokale musikskole, 

har i 2002/2003 udover elevundervisning indbefattet 9 besøg i Folkemusikcentret 

og 1 åbent hus arrangement, en grundbog om pædagogisk 

praksis er under udarbejdelse. I 2003 er der afholdt 16 arrangementer 

for børn under ”Vinden”, med kontakt til ca. 4000 

børn og voksne. 

Formidling 

Centret står til rådighed for enkeltpersoner, grupper, organisationer, 

kommunale og statslige institutioner, der ønsker formidling af 

og/eller skoling i traditionel og nutidig folkemusik. I 2002/2003 er 

formidling foretaget i 10 børneinstitutioner, og 6 foredrag på ældrekurser 

og i foreninger er afholdt. 

Centrets resultater er tilgængelige via arbejdsmanuskripter, publikationer, 

noder, fonogrammer, video, lydbibliotek, samt elektronisk 

via hjemmeside. I 2002/2003 er der udgivet 2 cd’er, Thybal - 

traditionel musik 1979-2001, Vinterfuglen ”Erik Jensens nodebog 

1790” - musik og data 1985-2003. Desuden er der til centrets lydbibliotek 

og til udlån redigeret 12 eksempel cd’er ud fra centrets 

arkiv. 

Centret afholder regelmæssigt Åbent Folkemusikhus, hvor enhver 

kan få indblik i husets arbejde, under former som i et forsamlingshus, 

og med folkemusikken som grundlag. I 2002/2003 er der afholdt 

12 åben hus arrangementer. 

Uddannelse og skoling 

På baggrund af centrets udviklingsarbejde og dokumentation, og 

med udgangspunkt i Folkemusikcentrets resultater, materialer og 

metoder, tilbydes åbne kurser, som skal formidle viden gennem 

kortere undervisningsforløb (weekendkurser, seminarer, åbne 

værksteder). Desuden benyttes Folkemusikcentret til kurser, workshops, 

seminarer og lignende afholdt af de tilknyttede organisationer, 

og af andre interesserede. 

Centret arrangerer kurser på centret eller eksternt. Målgruppen herfor 

er meget bred (konservatorier, højskoler, foreninger m.m.). Der 

80

stilles endvidere faciliteter til rådighed for længerevarende studieophold 

i form af kontor og overnatningsmuligheder. 

I 2002/2003 har centret haft 4 besøg af Folkemusiklinjen ved 

konservatoriet i Odense, 5 kurser på højskoler og stævner, 3 elever 

i perioden. I 2002 har Ringkøbing Amts Spillemandsorkester holdt 

6 øvedage i centret. 



Institutionens brugere tæller såvel enkeltpersoner, grupper og organisationer, 

herunder: 

• Folkemusikere 

• Sangere 

• Dansere 

• Musikforskere (studieophold mulig) 

• Interesserede enkeltpersoner 


Brugerne af centret udtrykker, at de har stor fornøjelse af centret. 

Særligt fremhæves den forskningsmæssige indsats, som centret 

yder, samt funktionen som mødested for forskellige generationer, 

hvor overleveringer kan finde sted. Samtlige respondenter understreger, 

at det er det eneste sted i landet, hvor der er formaliseret 

adgang til såvel levende kilder, som til veludbyggede arkiver. 


Der er landsdækkende organisationer, der dyrker folkemusikken 

(Folkemusiksammenslutningen, Folkemusikringen og Danske Folkedanseres 

Spillemandskreds). Endvidere opererer Folkemusikkens 

Fællessekretariat som landsdækkende genreorganisation. 

Centret er dog umiddelbart det eneste sted i landet, hvor man udøver 

praktisk udviklingsarbejde på folkemusikområdet. 


Centret er åbent for alle, der gratis efter aftale kan benytte husets 

faciliteter. Folkemusikcentret giver ikke direkte finansiel støtte. 

81



kr. % 





Kontingenter/abbonementer 0 















Aktivitetsudgifter i alt 0 0 







82


Det fremgår af årsregnskabet, at 76% (705 t. kr.) af centrets samlede 

indtægter hidhører fra tilskud til driften fra Musikrådet. Af restfinansieringen 

227 t. kr. (24%) hidrører 170 t. kr. (18%) fra Holstebro 

Kommune (lokaletilskud m.v.) Salg af publikationer, herunder 

cd’ere 22 t. kr. (2%) samt øvrige indtægter (kursus og støttekreds) 

og renter 228 t. kr. (3%). 

Eventualforpligtelsen udgør 96 t. kr. og vedrører leasing (28 t. kr.), 

og feriepenge (68 t. kr.). 

Centrets egenkapital udgør -34 t. kr. Egenkapitalens størrelse stiller 

under hensyntagen til driftsresultatet for 2002 store krav til økonomistyringen 

i institutionen, da selv mindre udsving i negativ retning 

i indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, at institutionen 



83

2.10. Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik 




• Interview/møde med sekretariatschef Mette Olesen afholdt 

den 3. november 2003 hos LDA 

• Telefoninterview af udvalgte brugere/ interessenter 

• Diverse skriftlig materiale, der af institutionen er fundet relevant 

for nærværende profil 

• Information på hjemmesiden på hjemmesiden: 

www.danskamatormusik.dk 


Væksten inden for amatørmusikorganisationerne i slutningen af 

60’erne og begyndelsen af 70’erne gjorde det stadig vanskeligere 

at løse organisationernes administrative opgaver. 

Landssekretariatet blev oprettet i 1977 (på baggrund af Musikloven 

vedtaget i 1976) af Statens Musikråd. Grundtanken var at frigøre 

ressourcer og muliggøre gennemførelse af nye opgaver. 

I sommeren 2003 blev Amatørmusikkonsulenten organisatorisk 

lagt ind under LDAs bestyrelse. 

LDA er fællessekretariat for amatørmusikområdet, herunder for 

Dansk Amatørkor (DAKU) og Dansk Amatørmusik Union (DA- 

MU). Landssekretariatet varetager to selvstændige, sideordnede 

funktioner: en sekretariatsfunktion og en konsulenttjeneste. 

LDAs formelle formål er således at varetage sekretariatsforretninger 

for de tilsluttede landsorganisationer, herunder 

• Samarbejde mellem de tilsluttede landsorganisationer 

• Samarbejde med andre organisationer 

• Informativ virksomhed 

• Formidling af kontakt til udenlandske organisationer 

• Udførelse af andre funktioner for amatørområdet efter 

nærmere aftale 

84



Institutionen er en selvejende institution hjemmehørende Rosenkrantzgade 

31, 3., 8000 Århus C 

DAMU DAKU 

Amatørmusikkonsulenten 

Bestyrelsen 

Bestyrelsen 

Formandskabet 

LDA 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for sekretariatets virksomhed 

og fastlægger retningslinierne for sekretariatets funktioner og 

drift. 

Bestyrelsen består af 9 personer, hvoraf 4 udpeges af hhv. DAMU 

og DAKU. 

Disse 8 bestyrelsesmedlemmer vælger af deres midte et formandskab 

bestående af 1 repræsentant fra hver af unionerne og indstiller 

så vidt muligt et 9. medlem, som er uafhængig af begge. 

Institutionen 

Bestyrelsen fastlægger retningslinierne for sekretariatets funktioner 

og drift. 

Sekretariatets personale består af en sekretariatschef samt tre assistenter, 

hvoraf en er ansat på fuld tid og to på deltid. 

Sekretariatschefen har ansvaret for sekretariatsfunktionens daglige 

drift, information til organisationerne, koordinerende opgaver og 

sekretærfunktioner for paraplyorganisationerne. Arbejdet for de 14 

medlemsorganisationer samt andre opgaver er fordelt mellem de 

tre assistenter. 

Organiseringen af det daglige arbejde foregår vha. sekretariatshåndbogen, 

arbejdsbeskrivelser, administrationsfoldere, arbejdspapirer, 

tjeklister m.m. 

85

Hver måned sendes en kasseklade til formandskabet til orientering. 

Desuden skal sekretariatschefen indhente formandskabets godkendelse, 

før der kan foretages disponeringer på over 10.000 kr., såfremt 

posten ikke indgår i budgettet. 


Sekretariatet hjælper sine brugere med administrative opgaver, således 

at disse i højere grad kan koncentrere sig om de musikalske 

aktiviteter. Der er forskel på hvilken type opgaver, der ydes for paraplyorganisationerne 

og medlemsorganisationerne, hvorfor det er 

nødvendigt at skelne. 

Paraplyorganisationerne 

Der ydes administrativ støtte som en reel sekretariatsfunktion inden 

for følgende kategorier: 

• Kasse- og regnskabsfunktion, hvilket vurderes som en af 

de væsentligste opgaver for LDA 

• Uddannelses- og kursusvirksomhed, hvilket vurderes som 

en af de væsentligste opgaver for LDA 

• Mødeplanlægning, hvilket vurderes som en af de væsentligste 

opgaver for LDA 

• Sekretærfunktioner, hvilket vurderes som en af de væsentligste 


• Postbesørgelse 

• Informativt arbejde 

• Store udsendelser 

• Koda-indberetning 

• Nordisk og europæisk samarbejde (udgør en mindre opgave) 

• It-opgaver (udgør en mindre opgave) 

Medlemsorganisationerne 

Det ydes administrativ støtte inden for følgende kategorier: 

• Kartoteksføring, hvilket vurderes som en af de væsentligste 


• Trykning og udsendelse af diverse materiale, herunder også 

stævnemateriale for organisationerne, hvilket vurderes 

som en af de væsentligste opgaver for LDA. 

• Udsendelse af medlemsblade, hvilket vurderes som en af 

de væsentligste opgaver for LDA. 

86

• Stævne- og kursusvirksomhed, hvilket vurderes som en af 

de væsentligste opgaver for LDA. 

Andet 

• Informativt arbejde og vejledning for og om organisationerne. 

• Stævnesekretariat 

• Kontingentopkrævning og - registrering 

• Koda-indberetning 

Sekretariatet vedligeholder herudover arbejdsbeskrivelser for hver 

enkelt organisation med beskrivelse af organisationernes struktur 

og arbejdsfordeling mellem organisationen og sekretariatet inden 

for hver enkelt type arbejdsopgave. 

LDA varetager desuden administrative opgaver for amatørmusikkonsulenten, 

fortrinsvis regnskabsføring. Derudover varetages administrative 

opgaver i forbindelse med en instrumentordning og en 

udlånsordning for PA anlæg oprettet af det tidligere Statens Musikråd. 

Vedr. instrumentordningen fører LDA bl. a. kartotek over 

hvem, der har hvilke instrumenter for at facilitere udlån af instrumenter. 

PA udlånsordningen administreres i samarbejde med en 

ekstern konsulent og omfatter bl.a. kontrol af, at det udlånte anlæg 

er hos låneren og bliver brugt efter formålet. 



LDAs brugere består af paraplyorganisationerne DAMU og DAKU 

samt 14 kor- og orkesterorganisationer, hvoraf de 13 er organisationer 

under DAMU/DAKU. Det være sig typisk formænd, bestyrelsesmedlemmer, 

koordinatorer, redaktører, kursusledere mm. fra 

organisationerne. 

Tilsammen har disse organisationer ca. 1.400 kor og orkestre og 

ca. 38.000 medlemmer som synger eller spiller klassisk musik. Nedenfor 

er de enkelte organisationer listet. 

De 8 amatørkororganisationer under DAKU (ca. 

30.900 medlemmer): 

• Danske Korledere, 300 medlemmer 

• Danmarks Børne- og Ungdomskor, 5.600 medlemmer 

• Danske Folkekor, 3.550 medlemmer 

• Dansk Arbejdsersanger- og Musikforbund, 1.350 medlemmer 

87

• Dansk Sanger Forbund, 1.100 medlemmer 

• Folkekirkens Ungdomskor, 9.750 medlemmer 

• Kor72 - sammenslutning af amatørkor, 8.100 medlemmer 

• Kor72-U - sammenslutning af ungdomskor, 1.100 medlemmer 

De 5 amatørorkesterorganisationer under DAMU (ca. 

7.000 medlemmer): 

• Dansk Amatør Orkesterforbund, 3.400 medlemmer 

• Dansk Amatørorkester Samvirke, 2.900 medlemmer 

• Dansk Kammermusik Forbund, 350 medlemmer 

• Danske Strenge Orkestre, 150 medlemmer 

• Dansk Accordeon- og Harmonika Orkester, 150 medlemmer 

Andre organisationer 

• Danske Orkesterdirigenter, 100 medlemmer 

Udover paraply- og de tilhørende medlemsorganisationer samarbejder 

LDA med medarbejdere fra Statens Musikråd (nu Kunstrådet) 

og med konsulentfirmaet EAR om administration af instrumentordning 

og udlån af PA-anlæg og med Amatørmusikkonsulenten. 


Brugerne er generelt overordentlig godt tilfredse med institutionen 

og udtrykker, at LDAs arbejde er væsentligt for at det organisatoriske 

arbejde kan fungere i det klassiske amatørmusikliv. 

Samtlige medlemsorganisationer bruger LDA i større eller mindre 

grad. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget de enkelte medlemsorganisationer 

gør brug af sekretariatet. Én bruger anfører, at, 

efter hans opfattelse, kunne flere af medlemsorganisationerne med 

fordel selv håndtere deres medlemskartotek og dermed frigøre ressourcer 

i LDA – evt. via øget anvendelse af IT. (Medlemskartoteket 

er dog nødvendigt for LDA for at kunne udføre en række af de 

øvrige opgaver for organisationerne. Endvidere vil den kommende 

database lette arbejdet for LDA i forbindelse med medlemsregistrering. 

Der er tale om en forholdsvis stor database (DKK 125.000), 

som vil rumme en række funktioner, organisationerne ikke selv har 

adgang til). 

88


Der er ikke identificeret institutioner/organisationer, der er konkurrenter 

til LDA i forhold til vederlagsfrit at varetage sekretariatsfunktionen 

for klassisk amatørmusikorganisationer. 


Alle klassiske amatørmusikorganisationer i Danmark kan søge og 

få administrativ hjælp hos sekretariatet. Hidtil har ingen, som har 

søgt støtte, fået afslag. 

LDA har modtaget anmodning om at varetage bogholderifunktion 

fra 3 medlemsorganisationer. Grundet institutionens ressourceknaphed 

kan den opgave dog kun løses mod særskilt betaling fra 

organisationerne. 

89



kr. % 



Andre tilskud 0 0 


Refusioner fra organisationer 305.848 17 
















Ekstraordinære poster, indtægt -121.906 -9 







Det fremgår af årsregnskabet, at 76% (1.348 t. kr.) af Landssekretariatets 

samlede indtægter hidhører fra tilskud til driften fra Musikrådet. 

Restfinansieringen 434 t. kr. (24%) hidhører 305 t. kr. fra 

refusion fra deltagerorganisationer for de driftsudgifter 

Landssekretariatet har afholdt samt 5 t. kr. fra renteindtægter. Den 

ordinære drift udviser således et underskud på 88 t. kr. I 

årsregnskabet er indregnet en indtægt på 122 t. kr., der er 

90

indregnet en indtægt på 122 t. kr., der er modregnet på en hensættelseskonto. 

Hensættelseskontoen udgør reelt sekretariatets egenkapital. 

Det ville således give et mere rettelig billede af årets driftsresultat 

såfremt den pågældende postering ikke var foretaget. Underskuddet 

ville herved vises tydeligere og hensættelseskontoen 

ville under alle omstændigheder blive belastet. 

Eventualforpligtelsen udgør 458 t. kr. og vedrører leasing (182 t. 

kr.), husleje (155 t. kr.) og feriepenge ( 121 t. kr.). I henhold til noten 

har Statens Musikråd påtaget sig forpligtelsen vedrørende feriepenge. 

Sekretariatets egenkapital (hensættelseskonto) udgør 91 t. kr. 

Egenkapitalens størrelse stiller under hensyntagen til driftsresultatet 

for 2002 store krav til økonomistyringen i institutionen, da selv 

mindre udsving i negativ retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere 

at medføre, at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser 

uden underskudsdækning/ betalingstilsagn fra Musikrådet 

eller andre. 

91

2.11. Amatørmusikkonsulenten 




• Interview/møde med konsulent Steen Lindholm afholdt 

den 24. oktober 2003 hos Amatørmusikkonsulenten. 



relevant for nærværende profil 

• Information på hjemmesiden: www.amamus.dk 


Væksten inden for amatørmusikorganisationerne i slutningen af 

60’erne og begyndelsen af 70’erne gjorde det stadigt vanskeligere 

at løse organisationernes administrative opgaver. 

Landssekretariatet (LDA) blev oprettet i 1977 (på baggrund af Musikloven 

vedtaget i 1976) af Statens Musikråd. Grundtanken var at 

frigøre ressourcer og muliggøre gennemførelse af nye opgaver. 

Konsulentordningen for den klassiske musik blev oprettet i 1987 – 

10 år efter oprettelsen af Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik. 

Baggrunden var et ønske om at kunne tilbyde amatører en professionel 

faglig rådgivning. 

I sommeren 2003 blev Amatørmusikkonsulenten organisatorisk 

lagt ind under LDAs bestyrelse. 

Bestyrelsen for Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik har 

fastsat følgende formål for konsulenttjenesten for dansk amatørmusik: 

Konsulenttjenesten skal fremme udfoldelsesmulighederne for den 

klassiske amatørmusik i Danmark og for interesser i udlandet. 

Konsulenten kan herved: 

• Yde rådgivning af både forebyggende, udviklende og problemløsende 

karakter. 

• Bistå amatørmusiklivet med etablering af kontakter til danske 

og udenlandske myndigheder eller organisationer. 

• Informere om alle relevante forhold til de enkelte målgrupper. 

92

• Bistå landsorganisationerne i fundraising og lignende, herunder 

oprette og ajourføre oversigter over støttemuligheder 

(legater m.m.) 

• Udarbejde relevant materiale til brug for landsorganisationernes 

forhandlinger med offentlige myndigheder mfl. I 

form af fx analyser, statistikker mv. 

• Idéudvikle projekter og lignende. 

• Bistå landsorganisationerne i planlægning og afvikling af 

organisationskurser. 

• Oprette og forestå en dirigentbank. 


Bestyrelsen for Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik ansætter 

en eller flere konsulenter til at varetage konsulenttjenesten. Der 

er i dag én fuldtidsansat som konsulent, der udøver konsulentvirksomheden 

fra sin privatadresse i Holte. 

Konsulenten er ansvarlig for sin virksomhed over for ansættelsesmyndigheden, 

som fastlægger de overordnede retningslinier for 

Amatørmusikkonsulenten. 

Konsulenten varetager i øvrigt på egen hånd sine funktioner inden 

for den årlige bevillingsramme og afgiver periodevise rapporter 

herom til formandskabet. 

Administrativ bistand til Amatørmusikkonsulenten sker i samråd 

med LDAs sekretariatschef. 

Amatørmusikkonsulentens økonomiske grundlag fastlægges af bestyrelsen 

for LDA efter forhandling med Kunstrådet. 

LDA fører et selvstændigt regnskab for amatørmusikkonsulenten 

inklusive beregning af gensidige ydelser mellem konsulenttjenesten 

og sekretariatets administrative arbejde. Konsulenttjenestens 

regnskab indgår herefter i LDAs samlede regnskab. 


Amatørmusikkonsulentens arbejde kan overordnet opdeles i 3 hovedgrupper: 

• Indadrettet rådgivning. Konsulentens arbejde som offentlige 

råd og institutioners fagkyndige konsulent. Bidrager 

med opdaterede informationer om amatørmusikken og 

dens aktører. 

• Udadrettet rådgivning. Konsulentens arbejde som rådgiver 

for den klassiske amatørmusik. 

93

• International virksomhed. Eksport af klassisk dansk amatørmusik. 

Placering af danske amatørensembler ved internationale 

musikbegivenheder, herunder præsentation af 

dansk musik ved udenlandske symposier og konventer. 

Endvidere import af musisk inspiration udefra. 

Brugerne betaler ikke for rådgivningen. Dog tages betaling for en 

del transportomkostninger i forbindelse med besøg rundt om i landet. 

Dirigentbanken 

Konsulenten hjælper kor/orkester med af finde ny dirigent, der 

matcher krav og ønsker via database over dirigenter (knap 200 dirigenter 

i databasen). Rådgivningen foregår primært via e-mail/tlf. 

Endvidere kan koret/orkesteret gratis søge via opslag på konsulentens 

hjemmeside. 

Udenlandsk kontakt/turnévirksomhed 

I forbindelse med udlandsprojekter, turnéer mm. hjælpes med at 

besvare spørgsmål som: 

- Hvilken type turné skal vælges? 

- Hvorledes finder man de rigtige kontakter? 

- Hvorledes finansieres projektet? 

Rådgivningen sker på baggrund af en faglig vurdering. Der trækkes 

på konsulentens internationale kontakter, eget register (på baggrund 

af internationale henvendelser), søgning på nettet mm. Konsulenthjemmesidens 

støtteafsnit fungerer som supplement til den 

personlige rådgivning. 

Udenlandsk kontakt/henvendelse fra udenlandsk 

ambassade 

Der gives rådgivning af dansk ambassade i udlandet, udenlandsk 

ambassade i Danmark eller videre liciteret fra Kunststyrelsens internationale 

afdeling (tidligere MICs område) i forbindelse med 

placering af udenlandske ensemblers koncerter i Danmark eller 

omvendt. Rådgivningen består typisk i at vurdere hvilke koncertsteder 

og ensembler, der er relevante. Konsulenten agerer IKKE 

koncertarrangør. (jf. det grundlæggende princip i rådgivningen: 

”hjælp til selvhjælp”), men giver gerne kontaktinfo på koncertarrangører. 

Projekt eller driftsstøtte 

Rådgiver om hvorledes man skaffer sig støtte til konkrete projekter 

(cd, koncert, nodeindkøb mm.) eller driftsstøtte. I rådgivningen 

indgår såvel private som offentlige finansieringsmuligheder. Råd- 

94

giver evt. også i forbindelse med udformning af en ansøgning. 

Rådgivningen foregår typisk pr. mail eller telefon. 

Kurser/uddannelse/rapporter 

Rådgiver organisationer, der ønsker hjælp til udarbejdelse af kursusindhold. 

(fx.: udarbejdelse af kursusplaner for dirigentuddannelsen 

på kor og orkesterområdet). En sådan bistand er typisk af længere 

varighed (halvt/helt år). Endvidere er der tidligere udarbejdet 

rapporter/notater for Statens Musikråd. 

Udarbejdelse af materiale til internationalt brug 

Amatørmusikkonsulenten repræsenterer og redegør for dansk amatørmusiks 

forhold for internationale amatørensembler/dirigenter/organisationer 

i udlandet. Dette typisk i forbindelse 

med internationale begivenheder, kongresser, seminarer og lignende. 

Andet 

På hjemmesiden er der diverse services i form af festivalkalender, 

kursuskalender, udlandskontakten, exchange, mm.. 

Der er endvidere mulighed for at rekvirere en oversigt over legater 

og fonde, der tidligere blev udgivet/distribueret på brochureform 

(Hvem-støtter-hvad). Ligeledes kan det tidligere distribueret nyhedsbrev 

læses på hjemmesiden sammen med alle de andre gamle 

brochurer. 

Generelt aktivitetsniveau 

Amatørmusikkonsulenten vurderer, at man får ca. 800-1000 henvendelser 

p.a. fra brugere, der ønsker større eller mindre grad af 

rådgivning. Bag hver henvendelse vurderes at være i gennemsnit 

ca. 40 brugere (medlemmer af kor/symfoniorkestre). Man har gennem 

årene oplevet en stigende interesse for rådgivningsydelserne. 

Amatørmusikkonsulenten har ud over den løbende rådgivning afholdt 

følgende konkrete aktiviteter i 2002: 

• 9 internationale møder og arrangementer. 

• 2 ”Mød Amatørmusikkonsulenten”. (Det lille antal begrundes 

med de påtvungne nedskæringer i 2002, som nødvendiggjorde 

øjeblikkeligt stop for denne virksomhed.) 

• Redaktion af Danske Korlederes blad. 

• Deltagelse i diverse indenlandske møder med organisationer, 

kommune, amt og stat. 

• IFCM Verdenskorsymposium i Minneapolis, USA. Medlem 

af planlægningsgruppen for et stort dansk fremstød på 

95

symposiet inkl. dansk stand i udstillingshallen. Fremstødet 

har efter alt at dømme bidraget væsentligt til at få verdenssymposiet 

til København i 2008. 



Amatørmusikkonsulentens rådgivningsarbejde er rettet mod nedenstående 

brugere: 

• Enkeltpersoner 

• Orkestre, kor og andre ensembletyper 

• Dirigenter 

• Hovedorganisationerne (DAKU/DAMU) 

• Enkeltorganisationer (kor/orkester) 

• Organisationer uden for DAKU/DAMU-regi 

• Danske Korledere, Dansk Kor Forbund (prof. kor) 

• Choral Denmark 

• Musik og Ungdom 

Hertil kommer en række samarbejdspartnere i forbindelse med den 

indadrettede rådgivning og den internationale virksomhed: 

• Statens Musikråd/Kunstrådet 

• Kulturministeriet 

• Kommuner 

• Amtsmusikudvalg 

• NOMUS 

• IFCM 

• Europa Cantat mm. 


Brugerne er uden undtagelse meget tilfredse med Amatørmusikkonsulenten, 

som de betragter som en vigtig og meget kompetent 

rådgivningskilde. Amatørmusikkonsulenten benævnes som en god 

problemknuser, der kan hjælpe med de problemstillinger, man ikke 

umiddelbart selv kan håndtere. 


Der er ikke identificeret institutioner/organisationer, der tilbyder 

tilsvarende ydelser til amatørmusikken 

96


Amatørmusikkonsulenten rådgiver alle uanset organisatorisk tilhørsforhold 

og foretager ingen selektion af de henvendelser, man 

modtager. 

Der ydes rådgivning efter princippet ”hjælp til selvhjælp”, idet man 

eksempelvis ikke agerer koncertarrangør, men blot giver den nødvendige 

rådgivning, så brugerne selv kan arbejde videre. 

Konsulenten prioriterer dog arbejdet således, at brugere med det 

mest akutte behov for rådgivning serviceres først (eksempelvis er 

en manglende dirigent for et kor et meget stort og akut problem, 

der vil blive prioriteret højt). 

97



AMATØRKONSULENTEN 

kr. % 



Andre tilskud 0 0 


Kontingenter/abbonementer 0 0 







Lokaleudgifter 0 0 









Ekstraordinære poster, indtægt -18.290 -3 







Det fremgår af årsregnskabet, at 97% (513 t. kr.) af de samlede 

indtægter hidhører fra tilskud til driften fra Musikrådet. Restfinansieringen 

19 t. kr. (3%) hidhører fra refusioner og renter. 

Den ordinære drift udviser et underskud på 6 t. kr. I årsregnskabet 

er indregnet en indtægt på 18 t. kr., der er modregnet på en hensættelseskonto. 

Hensættelseskontoen udgør reelt egenkapitalen. Det 

ville således give et mere rettelig billede af årets driftsresultat så- 

98

fremt den pågældende postering ikke var foretaget. Underskuddet 

ville herved vises tydeligere, og hensættelseskontoen ville under 

alle omstændigheder blive belastet. 

Eventualforpligtelsen udgør 44 t. kr. og vedrører feriepenge. I 

henhold til noten har Statens Musikråd påtaget sig forpligtelsen 

vedrørende feriepenge. 

Egenkapital (hensættelseskonto) udgør 12 t. kr. Egenkapitalens 

størrelse stiller under hensyntagen til driftsresultatet for 2002 store 

krav til økonomistyringen i institutionen, da selv mindre udsving i 

negativ retning i indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, 

at institutionen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser uden 

underskudsdækning/betalingstilsagn fra Musikrådet eller andre. 

99

3. Tværgående betragtninger 

3.1. Institutionernes aktiviteter 

I nedenstående sammenfattende skema er de enkelte institutioner 

kategoriseret efter hvilken musisk genre de er tilknyttet og dermed 

også hvilket miljø de tilhører. Endvidere er angivet hvorvidt der er 

tale om en genreinstitution eller en institution, der arbejder inden 

for et mere afgrænset område. Endelig kan det aflæses, hvorvidt institutionen 

er forvalter af Musikrådets midler, og om institutionen 

primært arbejder med eliten eller bredden inden for sin genre. 

Genre Institutioner Aktivitet Forvalter? Elite/bredde 

Rock Dansk Rock Samråd Genreorganisation Ja Elite 

Jazz Dansk Jazzforbund Genreorganisation Ja Elite 

Verdensmusik Foreningen for Verdensmusik i Danmark Genreorganisation Ja Elite/bredde 

Klassisk 

Folkemusik 

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik Genreorganisation Ja Elite 

Dacapo Udgivelse af musik Nej Elite 

Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik Udgivelse af noder Nej Elite 

Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik 

Sekretariat & konsulentvirksomhed 

Nej Bredde 

Folkemusikkens Fælles Sekretariat Genreorganisation Ja Elite/bredde 

Folkemusikcentret i Hogager Musiketnologi og praksisudvikling 

Nej Elite/bredde 

Ingen Levende Musik i Skolen Koncerter for børn Nej Elite 

Institutionerne kan på det aktivitetsmæssige plan overordnet inddeles 

i to grupper: 

• Institutioner, der arbejder bredt inden for deres respektive 

genre (genreinstitutioner) og som har en rolle som forvalter 

af Kunstrådets penge, idet man uddeler kontante midler inden 

for genren. 

• Institutioner, der arbejder inden for et mere afgrænset område 

inden for deres genre eller på tværs af genrer (specialiserede 

institutioner). 

Til den første gruppe hører Dansk Rock Samråd, Dansk Jazzforbund, 

Folkemusikkens Fælles Sekretariat, Foreningen for Verdensmusik 

i Danmark samt Sekretariat for Ny Kompositionsmusik. 

100

De typiske aktiviteter blandt denne gruppe er arrangering/afholdelse 

af koncerter/festivaler, deltagelse i musikmesser 

(nationalt/internationalt), rådgivning og uddannelse af musikere, 

informationsarbejde, udgivelse af promotion cd’ere, musikpolitik, 

musikeksport m.m. Endvidere uddeles midler fra diverse puljer, 

der kan søges af musikere/grupper. . 

Den specialiserede gruppe af institutioner tæller følgende: 

• Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, der primært fokuserer 

på at udgive noder inden for den klassiske genre. 

• dacapo, der primært fokuserer på at udgive musik inden for 

den klassiske genre. 

• Folkemusikcentret i Hogager, der fokuserer på musiketnologiske 

studier og praksisudvikling inden for den traditionelle 

folkemusik. 

• Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik, der fokuserer 

på at udføre sekretariatsfunktion og rådgivning af amatører 

inden for den klassiske genre. 

• Levende Musik i Skolen, der fokuserer på afholdelse af 

koncerter for børn på tværs af genrer. 

Samtlige institutioner på nær Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik 

arbejder primært med og for eliten inden for deres respektive 

musikalske miljø. 

101

3.2. Geografisk placering 

Institutionerne er i dag geografisk centreret om de to storbyer Århus 

(4 institutioner) og København (6 institutioner) samt en enkelt 

institution i Holstebro. 

Der er via de afholdte interview med brugere og interessenter 

fremkommet indikationer af, at institutionernes geografiske placering 

har betydning for hvilken rolle/påvirkning institutionerne udøver 

i de forskellige landsdele. 

Det er imidlertid forventeligt, at institutionerne med deres relativt 

begrænsede ressourcer har vanskeligt ved at nå geografisk ud til 

samtlige landsdele. Dette forhold forstærkes af det faktum, at flere 

af institutionerne i høj grad opererer gennem personligt netværk, 

hvormed den fysiske afstand alt andet lige vil udgøre en barrierer 

for geografisk udbredelse. 

Ønsker Kunstrådet primært at styrke eliten inden for musiklivet via 

sine tilskud til institutionerne foreslår konsulenterne, at der arbejdes 

for, at institutionerne fortsat centreres om de større byer, 

hvormed der opnås mest synlighed og udbytte af opbygningen af 

det personlige netværk, der pågår i institutionerne. 

102

3.3. Organisatoriske betragtninger 

Institution Organisationsform Musikråd rep. 

I nærværende afsnit fokuseres på de organisatoriske forhold hos 

organisationerne, herunder deres organisationsform, 

bestyrelsessammensætning m.m. 

Nedenstående skema opsummerer institutionernes organisatoriske 

set-up på nogle nøglefaktorer, der efterfølgende kommenteres: 

Bestyrelsessammensætning 

Dansk Jazzforbund Selvejende institution JA Organisation/forening/institution 

Statens Musikråd 

Personer 

ROSA Selvejende institution Nej Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Danske 

Populær Autorer, Danske Jazz, Beat og Folk Autorer, 

Rytmisk Musik Danmark, Spillesteder.dk 

Foreningen for Verdensmusik 

i Danmark 

Folkemusikkens Fælles 

Sekretariat 


I henhold til vedtægterne: Landsdækkende organisationer/foreninger/institutioner 

Forening Nej Åben – alle på valg på generalforsamling. 

Forening Nej 

Danske Folkedanseres Spillemandskreds 

Folkemusikhusringen 


Organisation/forening/institutioner (4/7) 

Selvejende institution JA Danske Folkedanseres Spillemandskreds 

Folkemusikhusringen 


Statens Musikråd 

Holstebro Kommune 

Dacapo Selvejende institution JA Universiteter, DR, Biblioteksrådet, Samfundet til Udgivelse 


Samfundet til Udgivelse 


Landssekretariatet for 

Dansk Amatørmusik 

Sekretariat for Ny kompositionsmusik 

Forening Nej Komponister valgt på generalforsamlingen 

Selvejende institution Nej Dansk Amatørkor Union 

Dansk Amatørmusik Union 

Selvejende institution Nej Musikere, koncertarrangør, publikumsrepræsentant 

Levende Musik i Skolen Selvejende institution Ja ROSA 

103 

Dansk Musiker Forbund 

Dansk Komponist Forening 

Dansk Jazzforbund 

Amtsrådsforeningen 

Musik & Ungdom 

Samrådet for musikundervisning

Institutionernes struktur 

Det er karakteristisk for samtlige institutioner, der er omfattet af 

nærværende undersøgelse, at de er mindre og semi-professionelle 

organisationer med en løs organisatorisk og ledelsesmæssig struktur. 

Dette er i princippet hverken overraskende eller kritisabelt, når 

disses begrænsede ressourcer og udspringet i de musikalske miljøer 

tages i betragtning. Her ligner institutionerne andre frivillige og 

engagementdrevne organisationer – og heri ligger vel også institutionernes 

legitimitet som støttemodtagere: at de er organiseret og 

styret fundamentalt anderledes end Kunststyrelsen. 

Når det er sagt er det samtidig en kendsgerning, at nogle institutioner 

er mindre og mindre professionelle end andre – hvilket på nogle 

områder kan være en fordel – fx. i kraft af en større deltagelse af 

frivillig arbejdskraft – og på andre områder kan være en ulempe. 

Blandt ulemperne ved den lille organisation er den manglende mulighed 

for specialisering og videndeling samt den organisatoriske 

sårbarhed. Navnlig for de mindste institutioner i nærværende analyse 

ses sidstnævnte som et forhold der medfører, at institutionerne 

alt andet lige bliver relativt følsomme over for enkelte personers 

fravær. Det betyder fx., at forhold som sygdom, barsel, opsigelser 

m.m. vil påvirke institutionens daglige arbejde betragteligt. 

En anden implikation af de meget små institutioner er et stort forbrug 

af deltidsmedarbejdere inden for arbejdsområder som bogholderi, 

webudvikling m.m. Erfaringer fra andre organisationer viser, 

at såvel effektivitet og kvalitet i det udførte arbejde ved fuldtidsstillinger 

generelt er højere end ved deltidsstillinger. 

Det er endelig konsulenternes indtryk, at medarbejderne i de meget 

små organisationer savner et fagligt fællesskab og et socialt miljø, 

der kan muliggøre faglig udvikling og give ny inspiration. 

Konsulenterne foreslår, at det i forbindelse med en revision af 

driftstilskuddet forsøges at skabe incitamenter til etablering af institutioner, 

der er organisatorisk bæredygtige og som alt andet lige 

har en vis administrativ kapacitet og kritisk masse til at skabe synlighed 

i det musikalske miljø. 

104


Som det fremgår af ovenstående skema kan institutionerne kategoriseres 

i to organisationsformer: Selvejende institutioner (7 institutioner) 

og foreninger (3 institutioner). Idet foreninger juridisk set 

kan opfattes som selvejende institutioner, vurderes der ikke umiddelbart 

at være forskelle i relation til hæftelse m.m. mellem de to 

organisationsformer. 

Det er konsulenternes opfattelse, at der tilsyneladende ikke er nogen 

bevidst bagtanke med institutionernes institutionsform, men at 

denne primært er historisk begrundet baseret på initiativtagerne til 

institutionerne og baggrunden for institutionernes oprettelse. Den 

historiske baggrund for institutionerne vurderes samtidigt i betragtelig 

grad at være baggrunden for bestyrelsessammensætningen – 

herunder graden af åbenhed – i institutionerne. 

Institutionernes bestyrelse 

Bestyrelserne forestår den direkte styring og kontrol af institutionerne. 

Det er følgelig relevant at fokusere på bestyrelsernes rolle 

og sammensætning i en gennemgang af institutionernes organisation. 

Som hovedregel består bestyrelserne i vidt omfang af udøvende 

musikere eller institutioner/foreninger inden for institutionens 

musikalske miljø. Der er således et betydeligt sammenfald mellem 

dem, der bevilger støtte (enten kontant eller via ydelser) og støttemodtagerne 

som gruppe. 

Idet bestyrelserne er ulønnede, er dette dog forventeligt, ligesom 

flere institutioner naturligt benytter sig af den musisk faglige kompetence, 

der sidder i bestyrelserne, til udvælgelse af støttemodtagere 

mm. 

Det tidligere Musikråds indflydelse i bestyrelserne varierer, idet 

Musikrådet i fire institutioners tilfælde har en vedtægtsmæssig ret 

til at udpege et medlem af bestyrelsen. Herudover skal Musikrådet 

godkende ændringer i vedtægter for langt de fleste af institutionerne. 

Kun for Foreningen for Verdensmusik i Danmark og Samfundet 

til Udgivelse af Dansk Musik er dette ikke tilfældet. 

Der er, som det fremgår af ovennævnte skema, imidlertid flere institutioner, 

hvor bestyrelsen jf. vedtægterne er helt eller delvist 

lukket for andre end udvalgte musikalske institutioner/foreninger, 

fagforeninger, faggrupper mm. 

Der kan i disse tilfælde stilles spørgsmålstegn ved om institutionernes 

organisatoriske set-up understøtter, at det er ”musikken” og 

publikummet og ikke primært de udøvende, som er det reelle mål 

for institutionernes virke. 

105

Det er konsulenternes samlede vurdering, at de omtalte institutionsbestyrelser 

fungerer meget forskelligartet og uden støtte af et 

sæt retningslinier eller en fælles strategisk platform. Konsulenterne 

foreslår i den sammenhæng, at bestyrelsernes rolle og sammensætning 

i højere grad defineres af nogle fælles principper og indtænkes 

i en overordnet og af Kunstrådet fastlagt styringsstrategi. 

Det foreslås i forlængelse heraf, at der foretages en nærmere vurdering 

af betydningen af de lukkede bestyrelser og at det overvejes 

at stille krav om en vis åbenhed i de institutioner, som man fremover 

vil give driftstilskud. 

106

3.4. Institutionernes brugere/interessenter 

Brugere/interessenter 

De foretagne interview blandt brugere og interessenter tegner generelt 

et billede af en række institutioner, der er vellidte i deres respektive 

miljøer og især blandt deres direkte brugere. 

Brugerne ser tydeligvis et behov for de aktiviteter, som institutionerne 

afholder og det vurderes, at det vil få negative konsekvenser 

for de respektive miljøers aktivitetsniveau og bæredygtighed, såfremt 

institutionerne ophører deres virke. 

Det er konsulenternes vurdering, at man på baggrund af de foretagne 

interview kan konkludere, at der eksisterer en efterspørgsel 

af de aktiviteter institutionerne udfører. 

Brugerne angiver videre– ikke overraskende – at de udførte aktiviteter 

er kritiske for dem – i den forstand, at et fravær af institutionens 

aktiviteter vil udgøre en form for barriere for brugerens 

kunstneriske udvikling. 

Spørgsmålet om hvor kritiske de udførte aktiviteter er for brugerne 

og dermed for de respektive miljøer kan imidlertid ikke besvares 

inden for rammerne af nærværende projekt. Det kræver en egentlig 

analyse af de samlede rammebetingelser for de respektive miljøer. 

Det skal i forhold til brugernes vurderinger afslutningsvis anføres, 

at en række af de ydelser og de støttemidler, der formidles igennem 

institutionerne ikke per definition afhænger af, om institutionerne 

eksisterer eller ej. Aktiviteterne kan i princippet udbydes af andre 

institutioner eller som projektmidler direkte af Kunstrådet. 


Generelt er der i forbindelse med konsulenternes overordnede kortlægning 

ikke identificeret direkte overlappende eller konkurrerende 

tilbud i forhold til institutionerne. Institutionerne udfører således 

generelt set et arbejde, der næppe ville eller kunne blive udført på 

rene markedsmæssige vilkår og ud fra en kommerciel målsætning. 

Undtagelserne findes inden for de ”specialiserede institutioner”, 

hvor dacapo og Samfundet til udgivelse af Dansk Musik begge finder 

kommercielle konkurrenter i deres respektive omgivelser. For 

dacapo har dette forhold givet anledning til kritik af og beskyldninger 

fra enkelte konkurrerende pladeselskaber om ulige konkurrencevilkår. 

Konkurrenceforvridning eller ej - tilstedeværelsen af konkurrenter 

og kommercielle interesser i forhold til plade- og nodeproduktion 

107

indenfor det klassiske område rejser i sig selv en principiel diskussion 

af, om staten skal støtte disse aktiviteter – og givet fald med 

hvilken specifik begrundelse. Alternativt kan det overvejes at støtte 

specifikke produktioner og udgivelser, hvor dacapo og Samfundet 

kan komme med forslag og byde ind på linie med kommercielle interessenter. 

Selvom der ikke direkte er tale om konkurrerende eller overlappende 

tilbud skal det dog kort nævnes, at der for både Dansk Jazzforbund 

og ROSA er organisationer i disses ”ejer”-kreds, der i deres 

formål grænser op af institutionernes formål. 


I profilerne af de enkelte institutioner er beskrevet, hvorledes institutionerne 

udvælger sine støttemodtagere/brugere. Heraf kan der 

udledes en række delkonklusioner. 

Generelt foretages der en udvælgelse af støttemodtagere/brugere 

med den faglige/kunstneriske kvalitet som et centralt og gennemgående 

selektionskriterium. Enkelte institutioner selekterer dog i 

nogen grad ikke i deres brugere (Samfundet til Udgivelse af dansk 

musik stiller således som eneste krav at brugerne er professionelle 

komponister, ligesom Foreningen for Verdensmusik i vid udstrækning 

støtter bredt). 

Det er forskelligt i hvilket omfang, at musikkens ”gangbarhed” (efterspørgselssiden) 

inddrages ved udvælgelse af støttemodtagere/brugere. 

Dog er der tendens til at, der i øget grad tænkes i 

”gangbarhed” i forbindelse med musikeksportaktiviteter. 

Konsulenterne vurderer, at holdningerne til formålet med musikeksportaktiviteterne 

og den tilhørende indsats på musikeksportområdet 

varierer i en betragtelig grad på tværs af institutionerne. 

Den enkelte institution synes at være afklaret med sit eget formål 

og strategi med musikeksport, men der synes ikke at være en overordnet 

musikeksport-strategi, der følges på tværs af institutionerne 

Det formål som institutionerne ønsker at opnå med uddelingen af 

kontante støttemidler varierer. Således opfatter nogle institutioner, 

at den kontante støtte skal gives i de tilfælde, hvor musikken alternativt 

ikke ville være blevet spillet, mens andre institutioner finder, 

at kontantstøtten kun skal gives der, hvor musikken alligevel vil 

blive spillet. Forskelligheden i tilgangsvinklen afspejler sig endvidere 

i fordelingen af puljerne på støttemodtagerne, idet nogle institutioner 

opererer efter et ønske om at give lidt til flere, mens andre 

hellere ønsker at give mere til færre med forventning om en større 

effekt. 

Organiseringen af udvælgelsen af støttemodtagere/brugere foregår 

forskelligt i de enkelte institutioner. Således opererer nogle institu- 

108

tioner med formelt nedsatte uvildige udvalg, mens andre reelt opererer 

efter et ”først til mølle”- princip. 

Det er konsulenternes opfattelse, at principperne for udvælgelse af 

støttemodtagere/brugere samt principperne for uddeling af kontante 

midler foregår efter meget forskellige principper i de enkelte institutioner, 

og at dette medfører en risiko for en ikke optimal udnyttelse 

af de midler, som Kunstrådet kanaliserer til musikken. 

Det foreslås på den baggrund, at Kunstrådet overvejer mulighederne 

for at udmelde nogle overordnede principper for udvælgelsen 

af støttemodtagere/brugere, og at disse principper indarbejdes 

i institutionernes vedtægter. Dette med henblik på at sikre, at de 

overordnede principper for udvælgelse af støttemodtagere/brugere 

er ens uagtet tilhørsforhold til genre. 

109

Pct. 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

3.5. Institutionernes økonomi 

Det faktum at institutionerne er meget forskellige hvad angår hvilke 

aktiviteter, der udføres, medfører at sammenligninger af institutionernes 

økonomi skal foretages med deres forskellighed in mente. 

Regnskaberne kan således ikke anvendes til at foretage en 

egentlig ranking af institutionerne. 

Institutionernes indtægter 

Som det fremgår af nedenstående figur er institutionerne umiddelbart 

afhængige af de tilskud, som de har modtaget fra Statens Musikråd. 

Således udgør indtægter fra Statens Musikråd for alle institutioners 

vedkommende over 50% af de samlede indtægter. 

Indtægtsfordeling på hovedposter 

Driftstilskud fra Statens Musikråd Særlige tilskud Statens Musikråd Andre tilskud Øvrige indtægter 

Institutionerne havde i 2002 i alt indtægter svarende til knap 26 

mio. kr. I gennemsnit udgør driftstilskuddet knap 60% af institutionernes 

indtægter og de særlige tilskud godt 10%, således at ca. 

70% af gennemsnitsinstitutionens indtægter i 2002 hidrørte fra Statens 

Musikråd. 

Der er relativt store 

forskelle i fordelingen mellem driftstilskud og 

særlige tilskud. Eksempel herpå er Foreningen for Verdensmusik 

sammenholdt med Folkemusikcentret i Hogager. Foreningen for 

Verdensmusik modtog knap 90% af sine indtægter i 2002 fra Statens 

Musikråd, mens driftstilskuddet udgjorde kun godt 30% af 

110

indtægterne. Til sammenligning udgjorde tilskud fra Statens Musikråd 

knap 80% af Folkemusikcentrets indtægter i 2002, der alene 

bestod af driftstilskud. 

Ser man på evnen til at fremskaffe tilskud fra anden side end Musikrådet 

udskiller ROSA og Levende Musik i Skolen sig med over 

20% af de samlede indtægter hidrørende fra ”Andre tilskud”. De 

andre tilskud er primært finansiering, som institutionerne indhenter 

til enkelte projekter. Tilskud til driften fra anden side end Statens 

Musikråd er stort set ikke eksisterende, dog er der enkelte institutioner, 

som modtager støtte til lokaler. 

Små organisationer må antages at have vanskeligt ved at fremskaffe 

alternativ finansiering, idet man med 

meget få ressourcer og et 

bredt aktivitetsområde ikke kan finde den påkrævede tid hertil. Enkelte 

mindre institutionerne nævner da også dette som begrundelse 

for ikke at have søgt alternativ finansiering. 

Institutionernes udgifter 

I alt havde institutionerne i 2002 udgifter svarende til godt 29 mio. 

kr. Institutionernes udgifter er blevet 

kategoriseret i følgende udgiftskategorier 

og med følgende gennemsnitlige fordeling i forhold 

til de samlede udgifter: 

Udgiftskategori Underkategori Gnst. 2002 

Administrationsudgifter Løn og personaleudgifter 

Kontorholdsudgifter 

Lokaleudgifter 

Andre udgifter 

Aktivitetsudgifter Rejse- og opholdsudg. 

Ekstraordinære poster - 

Renteudgifter - 

111 

Reklameudgifter 

Produktionsomkostninger 

Publikationer 

Særlige projekter 

29% 

7% 

7% 

11% 

54% 

1% 

2% 

10% 

4% 

25% 

42% 

4% 

0%

Kr. 

100.000 

60.000 

20.000 

(20.000) 

(60.000) 

(100.000) 

(140.000) 

(180.000) 

(220.000) 

(260.000) 

(300.000) 

(340.000) 

(380.000) 

De gennemsnitlige tal dækker imidlertid over store forskelle på 

tværs af institutionerne, som det fremgår af gennemgangen af de 

respektive institutioners profil. 

Økonomiernes robusthed 

Da institutionerne i det væsentligste er baseret på tilskud fra Statens 

Musikråd er der generelt ikke mulighed for overskudsakkumulering, 

hvorfor institutionernes kapital er af mindre størrelse og enkelte 

er negative (bemærk kommentarerne i afsnit 2.3 til dacapos 

betragtelig negative egenkapital). 

Egenkapitalens størrelse stiller generelt store krav til økonomistyringen 

i institutionerne, da selv mindre udsving i negativ retning i 

indtægts- og udgiftsflow kan risikere at medføre, at institutionerne 


fra Kunstrådet eller andre. 

Flere institutioner har udtrykt, at året 2002 har været et vanskeligt 

år at navigere i rent økonomisk, grundet de forsinkede og reducerede 

udmeldinger fra Kunstrådet (Musikrådet) om tilskuddets størrelse. 

Egenkapital pr. 1/1-2003 

112

Økonomistyring 

Tilskudsordningerne 

For at imødekomme kravene til en stram økonomistyring vurderer 

konsulenterne, at Kunstrådet med fordel kan overveje mulighederne 

for længerevarende tilskudsordninger (eksempelvis 3 år, som 

der tidligere er opereret med). 

Længevarende tilskudsordninger vil endvidere understøtte institutionernes 

strategiske udvikling, der ofte er involverede i aktiviteter/projekter, 

der strækker sig væsentligt længere end ét år ad gangen. 

Afgrænsning mellem driftsstøtte og projektstøtte 

Konsulenterne har registreret, at flere institutioner har overført 

driftsmidler til projekter, som der har været ansøgt støtte til hos 

Musikrådet, men hvor institutionerne ikke mener at have modtaget 

tilstrækkeligt med penge. Det er konsulenternes opfattelse at denne 

praksis har været almindelig accepteret. 

Konsulenterne ser en styringsmæssig problemstilling i, at Kunstrådet 

– via driftstilskuddet - ender med at støtte et projekt med et højere 

beløb, end man oprindeligt har vurderet, man ønskede at give. 

Udtømte puljer 

Flere af institutionerne oplever, at puljerne er opbrugte flere måneder 

inden årets udgang, idet institutionerne finder flere kvalificerede 

ansøgere end der er midler i puljerne. 

Det er konsulenternes opfattelse, at de for tidligt udtømte puljer 

udgør et potentielt problem, idet de bedste initiativer dermed risikerer 

ikke at få den nødvendige støtte. Endvidere medfører det 

manglende viden om den reelle efterspørgsel på puljerne, idet de 

potentielle støttemodtagere undlader at søge, når det i miljøerne 

rygtes/fremgår af institutionernes hjemmeside, at ”kassen er tom”. 

Idet institutionerne uddeler midlerne efter kvalitative vurderinger 

af musikere m.m. vil konsulenterne opfordre til, at institutionerne 

på baggrund af deres viden og indsigt i miljøerne højner de kvalitetsmæssige 

krav for at modtage støtte med henblik på at puljerne 

strækker sig perioden ud. Kunstrådet kan i denne forbindelse overveje 

mulighederne for etablering af en fælles politik, der understøtter 

en bedre ”timing” af puljerne. 

Institutionernes regnskabsaflæggelse i forhold til 

gældende regnskabs- og revisionsinstruks 

Statens Musikråd har udsendt REGNSKABS- OG REVISIONS- 

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL DRIFT. I henhold til instruksen 

113

skal følgende indholdsmæssige krav være opfyldt til 

regnskabsaflæggelsen: 

1. En af ledelsen, bestyrelse, 

forretningsudvalg eller lignende underskrevet 

årsberetning med følgende minimumsoplysninger: 

• Præsentation af virksomheden med oplysning om aktiviteter 

og målopfyldelse. 

• 

• 

Redegørelse for den generelle økonomiske udvikling og 

udvikling i regnskabsmæssige nøgletal og antal medarbejdere. 

Redegørelse for den økonomiske udvikling i forhold til 

budget og for væsentlige begivenheder for drift og eventu- 

elle projekter. 

2. Revisionspåtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor 

eller et kommunalt revisionsorgan. 

3. Oplysninger om anvendt regnskabspraksis. 

4. Resultatopgørelse i overensstemmelse med modelregnskab i bilag 

til instruks indeholdende årets regnskabstal, budgettal for året 

samt sammenligningstal for foregående regnskabsår. 

5. Balance med sammenligningstal fra foregående regnskabsår. 

6. Noter, der specificerer regnskabstallene samt oversigt over ikke 

balanceførte eventualforpligtelser, 

herunder leasing- og flerårige 

lejeaftaler med tilhørende årlige udgifter. Disse forpligtelser skal 

også oplyses med den samlede forpligtelse. 

I det følgende kommenteres det i hvilket omfang regnskabsinstruk- 

sens bestemmelser har været efterlevet for regnskabsåret 2002, 

hvorimod undersøgelsen ikke omfatter en vurdering af interne omkostninger, 

da det må forudsættes, at institutionernes revisorer vil 

gøre bemærkning herom, såfremt tilskudsbetingelserne herfor ikke 

er overholdt. Konsulenterne har ikke mulighed for på det foreliggende 

regnskabsgrundlag at udtale sig nærmere herom. 

Det understreges, at der ikke er tale om en revisionsmæssig gennemgang 

af regnskaberne med henblik på vurdering af efterlevelse 

af gældende regnskabs- og revisionsinstruks, men en vurdering af 

institutionernes overordnede efterlevelse heraf.. 

Opmærksomheden henledes endvidere på, at når der i nedenstående 

skema er angivet ”der er ikke udarbejdet årsberetning”, skal dette 

opfattes således, at der ikke er udarbejdet 

en årsberetning, der 

opfylder de i regnskabs- og revisionsinstruksens opstillede krav. 

Således har flere institutionerne på trods af nedenstående skema 

udarbejdet en beretning. 

114

Institution Områder til forbedringer 

Dansk Jazzforbund Regnskabsinstruksens bestemmelser vedrørende årsberetning og sammenligningstal i resul- 

tatopgørelsen er ikke efterlevet fuldt ud. 

Dansk Rock Samråd Ingen umiddelbare kommentarer. 

dacapo Eventualforpligtelser er ikke oplyst som note 

til årsregnskabet. 

Levende Musik i Skolen Der er ikke udarbejdet 

årsberetning. 

(Institutionens revisor har anført at have revideret årsberetning, driftsregnskab, balance og 

noter. Som det f remgår ovenfor indeholder regnskabet ikke årsberetning. Hvorvidt bilaget 

er revideret fremgår således ikke. Det skal for god ordens skyld anføres, at det af revisor 

anførte driftsregnskab 

er benævnt resultatopgørelse i årsregnskabet). 

Der er ikke optaget budget i resultatopgørelsen. 

Folkemusikkens Fælles Sekretariat Der er ikke udarbejdet årsberetning. 

Beskrivelse 

af henlæggelser er ikke tilstrækkeligt oplyst under regnskabsprincipper. 

Der er ikke optaget budget i resultatopgørelsen. 

Eventualforpligtelser er ikke oplyst som note til årsregnskabet. 

Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik Ingen umiddelbare kommentarer. 

Foreningen for Verdensmusik Ingen umiddelbare kommentarer. 

Sekretariat for Ny kompositionsmusik Der er ikke udarbejdet tilstrækkelig årsberetning. 

Der er ikke oplyst regnskabsprincipper. 

Eventualforpligtelser er ikke oplyst som note til årsregnskabet. 

Revisionspåtegningen opfylder ikke normale danske påtegningsstandarder. Endvidere 

fremgår det ikke, hvorvidt revisor har revideret i overensstemmelse med instruksens revisi- 

onsbestemmelser. 

Årsregnskabet indeholder foruden resultatopgørelse for Ny Scene og SNYK tillige resul- 

tatopgørelse for Spil Dansk. Der er således tre resultatopgørelser, der konsolideres under 

egenkapitalen. Projekterne burde rettelig indarbejdes i resultatopgørelsen for SNYK, der 

udgør den juridiske enhed. 

Folkemusikcentret i Hogager Ingen umiddelbare kommentarer. 

Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik Ingen umiddelbare kommentarer. 

Amatørmusikkonsulenten Ingen umiddelbare kommentarer. 

115

4. Scenarier 

for Kunstrådets 

fremtidige støtte af institutionsdrift 

4.1. Indledning 

Nærværende kapitel belyser en række scenarier for Kunstrådets 

fremtidige støtte af institutionsdrift. 

Det skal forud for beskrivelsen af scenarierne understreges, 

at de 

10 institutioner, der indgår i nærværende 

analyse, ikke er Kunstrådets 

institutioner. 

Institutionerne eksisterer som enten selvejende institutioner eller 

som medlemsorganisationer 

med egne vedtægter og eksistens- 

grundlag. 

Det er således ikke Kunstrådet, der kan træffe 

beslutning om at 

lukke eller videreføre institutionerne, 

men som den væsentligste bidragsyder 

til institutionernes drift har Kunstrådet naturligvis for- 

melt og reelt en væsentlig 

indflydelse på institutionernes bæredyg- 

tighed. 

116

4.2. Den økonomiske struktur under Musikloven 

Ses der indledningsvis 

på den økonomiske struktur under Musiklo- 

ven kan det 

konstateres, at Kunstrådet (Statens Musikråd) i 2003 

har bevilget ca. 17 mio. kr. til drift af de 10 institutioner, der udgør 

denne analyses 

genstandsfelt. Det svarer til ca. 10% af Kunstrådets 

samlede hoveduddeling til musik og til ca. 25% af uddelingen un- 

der den udgiftsstreng, der kaldes ”Musikformål”, som omfatter: 

• Professionelle orkestres virksomhed 

• Koncertvirksomhed 

• Musikundervisning 

af forsøgsmæssig karakter mv. samt 

amatørmusik 

• Information, dokumentation og publikationsvirksomhed 

• Andre 

aktiviteter 

Udover de 17 mio. kr. har de 10 institutioner yderligere modtaget 

støtte svarende til ca. 3,5 mio. kr. til øremærkede projekter, ligesom 

”ejervirksomhederne” bag institutionerne i 2003 er bevilget 

støttemidler i nogenlunde samme størrelsesorden. Institutionerne 

og deres organisatoriske bagland har i 2003 således samlet modtaget 

i underkanten af 25 mio. kr. – i ”runde” tal. 

Kunstrådets hoveduddeling til musik er nedenfor illustreret i tabelform: 

Hovedpost Bevilling (1.000 kr.) 

Musikskoler 79.019 

Rytmiske spillesteder 24.779 

Musikformål 67.988 

I alt 171.786 

Udover den støtte, der ydes musiklivet gennem Kunstrådets midler, 

har Statens Kunstfond i 2003 afsat ca. 15 mio. kr. til skabende musikere 

indenfor klassisk og rytmisk musik. Hertil kommer en række 

statslige puljer og støtteordninger i regi af både Kulturministeriet 

og andre ministerier, der støtter det udøvende musikmiljø, der også 

er målgruppen for Kunstrådet. 

117

4.3. Overordnede scenariebetragtninger 

I dette afsnit optegnes et antal alternative scenarier – eller fremtidsbilleder 

- for Kunstrådets fremtidige støtte til driften af en række 

institutioner, som hidtil har fået støtte efter musikloven. Formålet 

med afsnittet er således at anlægge nogle overordnede og tværgående 

betragtninger på støtteuddelingen, der ikke eksplicit forholder 

sig til den enkelte institutions målsætninger og opgavevaretagels 

e – jf. forudgående kapitler. 

Det gennemgående tema bag de scenarier, der opstilles i dette kapitel, 

er således, om der – med 

dette samme formål og den samme 

målgruppe - kunne tænkes andre måder at bruge eller organisere 

brugen af de ca. 17 mio. 

kr., der i dag anvendes til institutionsdrift. 

Eller for den sags skyld om der er idé i at overføre flere midler til 

musiklivet via institutionsdrift. Hvad er fx. den bedste balance mellem 

driftstilskud og projekttilskud? 

Hvad er den bedste balance i 

forhold til andre støttemidler og –muligheder? Og hvilken rolle 

skal Kunststyrelsen spille i det overordnede organisatoriske setup? 

Bag ovenstående spørgsmål gemmer der sig mindst tre mere fundamentale 

problemstillinger, som hensigtsmæssigt kan danne udgangspunkt 

for Kunstrådets kommende overvejelser om fremtidens 

støttestruktur: 

• Hvad er det særlige formål med at øremærke en bevilling 

til driften af institutioner ? 

• Hvilket styringsmæssigt rationale ligger 

der i den 

forbindelse 

bag institutionsbevillingen (”arms-længde”princippet?) 

og hvordan spiller dette rationale sammen 

med etableringen af Kunststyrelsen 

? 

• Hvad legitimerer og begrunder, at en institution 

bliver 

kandidat til en driftsbevilling ? 

Konsulenterne 

har nedenfor valgt at beskrive fire alternative scenarier 

for organiseringen og anvendelsen af den støtte, der gives til de 

11 institutioner. Scenarierne er konstruerede i den forstand, at det 

bevidst er tilstræbt at beskrive disse lidt firkantet og uden hensyntagen 

til eventuelle barrierer for gennemførelse. I praksis vil der 

dog være visse overlapninger og gentagelser på tværs af scenarierne. 

118

Scenarie 1: Konsolideringsscenariet 

I dette scenarie beskrives den situation, at Kunstrådet 

fastholder et 

driftstilskud til de største og mest bæredygtige af de 10 institutio- 

ner, mens de øvrige institutioners driftstilskud bortfalder med mulighed 

for, at Kunststyrelsen overtager en række opgaver, der med 

fordel kan placeres her. 

Rationalet bag dette scenarie er kun at give driftstilskud til institutioner, 

der har en kritisk masse og en gennemslagskraft i de musikalske 

miljøer, og hvor det således giver mening at opretholde en 

styringsmodel baseret på armslængdeprincippet. 

Modsat indgår det 

i scenariet, at de opgaver, der i højere grad har karakter af public 

service (national forpligtelse) eller offentlig infrastruktur, placeres i 

offentligt regi – altså i hovedsagen i Kunststyrelsen. 

Til den første gruppe vil som minimum høre Dansk Rock Samråd 

og Dansk Jazzforbund, der både har en naturlig forankring og god 

gennemslagskraft i nogle relativt veldefinerede genremiljøer samt 

en intern kritisk masse, der giver dem en driftsmæssig robusthed 

og handlemulighed. 

I den anden gruppe synes det nærliggende at se bl.a. nogle af de institutioner, 

der retter sig imod amatørmusikken og hvor institutionens 

kernefunktion er ren sekretariatsbetjening. Disse opgaver kan 

naturligt placeres i Kunststyrelsen – enten direkte eller indirekte. 

En mulighed kunne 

være at samle opgaver vedrørende sekretariatsbetjening 

og regnskabsassistance i et administrativt fællesskab i 

styrelsen, hvor institutionerne og/eller deres 

”kunder” så kan købe 

ydelserne. 

Scenarie 

2: Clusterscenariet 

I dette scenarie 

beskrives en model, hvor de nuværende institutio- 

ner i princippet ”bundles” omkring et antal udvalgte 

musikgenrer 

eller 

clusters. Scenariet er først og fremmest baseret på en aner- 

kendelse af armslængdeprincippet som en 

effektiv styringsmodel 

og troen på, at relativt autonome institutioner med stor deltagelse 

af de aktive bedre end et Kunstråd kan have føling med hvad der 

sker i miljøet og dermed mere effektivt formidle og kvalitetsudvikle 

musikgenrerne. 

Fokus er i dette scenarie således på skabelsen og/eller styrkelsen af 

nogle genremæssige kraftcentre, der mere koordineret og med større 

styrke 

kan igangsætte og støtte aktiviteter inden for genren. Dette 

dels i kraft af en stærk intern organisation med kritisk masse og 

administrativ kapacitet, dels i kraft af en ekstern synlighed og gennemslagskraft. 

Derfor støttes og understøttes en løbende drift på et 

vist niveau af Kunstrådet. 

119

Det er væsentligt at præcisere, at dette scenarie i princippet også 

indtænker eventuelle organisationer og institutioner, der i dag ikke 

modtager driftstilskud fra Kunstrådet – hvad enten disse så modtager 

andre former for tilskud fra Kunstrådet eller på anden måde er 

en central aktør i genremiljøet. 

Hvilke genrer der i givet 

fald skal støttes og fremmes må være en 

musikpolitisk beslutning, der træffes i Kunstrådet. Et eksempel 

kunne dog være etableringen af følgende fem clusters: 

Rock mv.: 

• Dansk Rock Samråd 

Jazz mv.: 

• Dansk Jazzforbund 

• Foreningen for Verdensmusik 

Klassisk: 

• dacapo 

• Samfundet til udgivelse af Dansk Musik 

• Sekretariat for Ny Kompositionsmusik 

Amatørmusikken: 

• Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik, herunder 

Amatørmusikkonsulenten 

Folkemusikken: 

• Folkemusikkens Fælles Sekretariat 

• 


Levende Musik i Skolen adskiller sig fra de andre institutioner ved 

ikke at have en egentlig genremæssig tilknytning. Placeringen af 

Levende Musik i Skolen i et cluster må således tage udgangspunkt 

i andre kriterier - såsom mulighederne for administrative stordriftsfordele 

mv. 

Som nævnt tidligere er det ikke Kunstrådet, der ejer institutionerne 

og Kunstrådet kan derfor ikke som sådan diktere institutionerne 

ind i en anden type af organisering. Kunstrådet kan imidlertid i sine 

kriterier for støtte opfordre til og betinge sig, at der sker en 

konstituering af en række institutioner omkring de store genremiljøer 

med et sæt vedtægter, der efterlever Kunstrådets 

formålsbestemmelse. 

I dette scenarie, der styringsmæssigt bekender sig til armslængdeprincippet, 

er der principielt intet til hinder for, at en større andel af 

120

Kunstrådets midler går til genreinstitutionernes drift og via disses 

støttesekretariat – altså at genremiljøerne blev styrket i forhold til 

den gældende situation. 

For Kunstrådet ville denne bevægelse antageligt skabe et behov for 

på anden vis at kunne udmønte musikpolitiske holdninger og sty- 

ring – fx. gennem resultatkontrakter med institutionerne, der kan 

specificere øremærkning af bevillinger og ønske om prioritering af 

særlige temaer. Fx. kunne et krav være, at en vis andel 

af de for- 

midlede 

støttemidler til Jazz-clusteret skulle komme verdensmusikken 

til gode. 

En variant af ovenstående scenarie vil være at koncentrere driftsstøt 

ten om kun to clusters – et 

klassisk og et rytmisk. Umiddelbart 

virker denne 

inddeling noget grovkornet og som et brud med den 

traditionelle forståelse af de førende musikgenrer. På den anden 

side kan det konstateres, at denne todeling af musikken er valgt af 

Statens Kunstfond. 

Scenarie 3: Elite scenariet 

Dette scenarie beskriver 

en situation, hvor Kunstrådet alene giver 

driftstilskud til institutioner og organisationer med 

et klart elitært 

formål – kontra et mere bredt, folkeligt og mobiliserende formål. 

Scenariet kan i et vist 

omfang sammenlignes med den sondring og 

det formål, der ligger 

bag sportens Team Danmark: Kunstrådet skal 

i højer e grad være musikkens Team Danmark – en organisation, 

der giver støtte til udvikling og vedligeholdelse af eliten og elitens 

vilkår i dansk musikliv. 

Med eliten menes i denne sammenhæng 

således de dygtigste udøvende musikere og komponister, mens elitens 

vilkår omfatter koncertvirksomhed, videreuddannelse, 

eksport, 

information 

og dokumentation mv. 

Som 

en konsekvens af den mission, der ligger bag Kunstrådets virke 

i dette scenarie, gives driftstilskud udelukkende til institutioner 

med et klart elitært formål – og der kan så være én bred eller flere 

snævrere institutioner, der opfylder dette formål. 

I tilvalget af eliten ligger i dette scenarie implicit et fravalg af amatørmusikken, 

der bliver nedtonet som ansvarsområde for Kunstrådet 

og dermed for staten. Dette fravalg kan ses som et udtryk for en 

principiel stillingtagen til, at det ikke skal være statens opgave at 

støtte frivillige amatørmusikere – i hvert fald ikke gennem 

Kunstrådet. 

121

Scenarie 4: ”Markeds”-scenariet 

I dette scenarie beskrives den situation, at Kunstrådet helt ophører 

med at give støtte til institutionernes drift. I princippet kan der fort- 

sat bevilges fx. 17 mio. kr. til de 10 institutioner, der er omfattet af 

nærværende analyse, men støtten gives udelukkende som projektmidler 

til særlige formål – og eventuelt som flerårige bevillinger. 

Rationalet bag scenarie 4 er en utilstrækkelig begrundelse for at 

holde et driftsmæssigt sikkerhedsnet under nogle særligt udvalgte 

institutioner. Institutionerne 

kan med andre ord eksistere, hvis de er 

i stand til at begrunde og bevise deres berettigelse i form af konkre- 

te aktiviteter og et vedvarende efterspørgselspres fra musikere og 

koncertarrangører m.m. 

I scenarie 4 antages det endvidere, at institutionernes opgaver kan 

blive løftet af andre organisationer, hvis bortfaldet af driftstilskuddet 

indebærer, at en institution må lukke. En lukning af eksempelvis 

dacapo eller LMS vil således betyde, at kommercielle pladesel- 

skaber henholdsvis amterne vil kunne søge midler og fastholde ak- 

tivitetsniveauet – eventuelt i form af at Kunstrådet outsourcer nogle 

midler eller opgaver. 

Af positive implikationer af scenariet kan tænkes en højere kvalitet 

i de projekter og projektoplæg, som indsendes af institutionerne, 

idet hele institutionens eksistens er afhængig af projektstøtte. Omvendt 

kan der argumenteres for, at der vil opstå risiko for en ”afprofessionalisering” 

af institutionerne, idet man ikke kan fastholde 

kvalificerede medarbejdere, der har ro til fordybelse til de brede 

kontinuerlige aktiviteter. 

122

4.4. Institutionsspecifikke 

scenariebetragtninger 

Nærværende afsnit er konsulenternes oplæg til, hvilke principielle 

betragtninger Kunstrådet kan inddrage i sin vurdering af, hvorvidt 

man fortsat ønsker at give driftsstøtte til den enkelte institution. 

Det er således betragtninger, der som udgangspunkt er uafhængige 

af de foran skitserede scenarier, og som enten kan stå udenfor eller 

indtænkes i disse. 

Konsulenterne skal i den forbindelse indledningsvis henlede opmærksomheden 

på, at det i denne vurderingsproces af den enkelte 

institution vil være naturligt 

at inddrage samtlige de informationer 

og betragtninger, som fremføres i denne rapport – herunder i profilerne 

af de enkelte institutioner og i de tværgående betragtninger. 

Gennemgangen af de institutionsspecifikke scenariebetragtninger 

er struktureret efter den tidligere præsenterede todeling af institutionerne: 

• Institutioner, der arbejder bredt inden for deres respektive 

genre (genreinstitutioner) og som har en rolle som forvalter 

af Kunstrådets penge, idet man uddeler kontante midler inden 

for genren. 

• Institutioner, der arbejder inden for et mere afgrænset område 

inden for deres genre eller på tværs af genre (specialiserede 

institutioner). 

Genreinstitutionerne 

Genreinstitutionerne er alle meget vellidte i deres respektive musikalske 

miljøer og arbejder – for hovedpartens vedkommende - målrettet 

med musikkens elite eller den kommende elite. Institutionerne 

er meget forskellige i størrelse og det er tydeligt at især de to 

store genreinstitutioner Dansk Rock Samråd og Dansk Jazzforbund 

via deres kritiske masse formår at gennemføre nogle særdeles slagkraftige 

aktiviteter. 

Det er konsulenternes vurdering, at genreinstitutionerne alt andet 

lige er i en god position til at uddele midler i miljøet, og at der er 

en række fordele forbundet med, at institutionerne frem for 

Kunstrådet varetager denne opgave. Disse fordele knytter sig bl.a. 

til institutionernes mulighed for at være aktivt udfarende og opsøgende 

i kraft af den tætte dialog og kontakt med deres respektive 

miljøer. 

Hertil kommer, at genreinstitutionerne er både fleksible og ubureaukratiske 

og som sådan på linie med sine brugere, samt at der 

123

tilføres det udøvende musikmiljø et betydeligt engagement og frivillig 

arbejdskraft. 

Det er dog samtidig konsulenternes vurdering, at der er behov for 

en opstramning og præcisering af de rammer og de krav, som gen- 

reinstitutionerne skal agere under. Det gælder institutionernes formelle 

struktur og organisationsform; det gælder institutionernes 

styringsforhold; og det gælder Kunstrådets mulighed for at have 

indblik i og kontrol med institutionernes drift. 

Konsulenterne foreslår 

i den forbindelse, at Kunstrådet introducerer 

resultatkontrakter som et styringsredskab i relationen mellem 

Kunstråd, Kunststyrelse og den enkelte institution. I disse kontrakter 

specificeres både målsætninger og resultatkrav til institutionerne. 

Konsulenterne foreslår videre, at der som fundament for den øko- 

nomiske styring sker er revision af det eksisterende regnskabsregulativ, 

og at dette i revideret udgave lægges til grund for en efterfølgende 

mere systematisk controlling fra Kunststyrelsens side. 

Kunstrådet 

kan samtidig overveje, at gennemføre et samlet udbud 

af revisionsopgaven for samtlige de regnskaber, der indgår i 

Kunstrådets 

hoveduddeling til musikformål – både for at sikre en 

ensartet praksis og for at sikre en direkte reference fra revisor til 

Kunstrådet. 

Konkret er det endvidere konsulenternes vurdering, at genreinstitu- 

tionerne for det klassiske område, folkemusikken og verdensmu- 

sikken er så forholdsvis små, at de med fordel kan indtænkes i mere 

eller mindre forpligtende fællesskaber med andre institutioner. 

Dette både af hensyn til den organisatoriske 

effektivitet i disse in- 

stitutioner, men også fordi disse institutioner selv efterlyser faglige 

og sociale miljøer. 

Konsulenterne vurderer endelig, at spørgsmålet om, hvorvidt 

Kunstrådet i øvrigt ønsker at opretholde driftsstøtten til den enkelte 

genreinstitution, hensigtsmæssigt må baseres på: 

• Om Kunstrådet principielt ønsker at støtte de enkelte musikalske 

miljøer 

med driftsstøtte til en institution, der arbejder 

bredt inden for det musikalske miljø med henblik på at 

fremme musikken og skabe gode betingelser for dens fortsatte 

udvikling nationalt og internationalt med udgangspunkt 

i eliten? 

• Om man ønsker at have forvaltere af Kunstrådets midler, 

der befinder sig i de respektive musikalske miljøer? 

• Om Kunstrådet vurderer, at den enkelte institution får 

skabt tilstrækkelige aktiviteter og resultater inden for sin 

genre? 

124

De specialiserede institutioner 

De såkaldte specialiserede institutioner er meget forskellige i deres 

formål og aktiviteter, hvilket medfører at Kunstrådet ved stillingtagen 

til den fremtidige støttestruktur må forholde sig til hver enkelt 

af disse institutioner. 

Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik 

Sekretariatsdelen af Landssekretariatet for Dansk 

Amatørmusik ud- 

fører - som det er blevet gennemgået i kapitel 2 - udelukkende sekretariatsfunktioner 

og arbejder dermed ikke direkte med 

amatørmusikken i Danmark. Således er der heller ikke påkrævet 

nogen form for musisk kompetence hos sekretariatets ansatte, 

selvom 

det naturligvis er en fordel, at have kendskab til sine 

kunders virksomhed. 

Grundtanken er at sekretariatet gennem sit arbejde frigører ressourcer 

i amatørmusikken og dermed støtter rammebetingelserne. 

Sekretariatet arbejder reelt for hovedorganisationerne DA- 

MU/DAKU eller de hertil hørende medlemsorganisationer, der også 

udgør bestyrelsen i Landssekretariatet. Sekretariatet er imidlertid 

også åbent for andre organisationer, hvilket kun én organisation har 

benyttet sig af. 

Konsulentdelen af Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik ope- 

rerer reelt som en selvstændig enhed under bestyrelsen. Modsat sekretariatsdelen 

indeholder konsulentens arbejde en stor grad af musisk 

faglighed, der er nødvendig i rådgivningen af brugerne. 

Konsulenterne vurderer, at Kunstrådet i sin vurdering af hvorvidt 

Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik fortsat skal have driftsstøtte 

med fordel kan 

inddrage nedenstående tre forhold: 

• Vil Kunstrådet prioritere at give driftsstøtte til en institution, 

der servicerer bredden inden for den klassiske musik 

via udførelse af administrative supportfunktioner? 

• Vil Kunstrådet prioritere at give driftsstøtte til gratis konsulentbistand 

til dansk amatørmusik inden for det klassiske 

område? 

• 

Idet såvel ledelsen af sekretariatet som brugerne af sekretariatet 

udgøres af DAMU/DAKU og disses medlemsorganisationer, 

er det 

relevant at vurdere mulighederne for at 

DAMU/DAKU i fællesskab selv driver og eventuelt søger 

projektmidler til et sådan sekretariat. 

125

dacapo 

dacapo blev oprettet med afsæt i en holdning om, at det er nødvendigt 

at sikre en selvstændig dansk produktion og distribution af 

fonogrammer med dansk kvalitetsmusik, som vanskeligt ville kunne 

gøre sig gældende på almindelige markedsvilkår. 

Institutionen har som en af de få institutioner kommercielle 

kon- 

kurrenter. dacapos nærmeste konkurrenter er Classico og Danacord, 

som begge er kommercielle og ikke har nogle repertoireforpligtelser. 

En stor del af dacapos produktion kan dog ikke karakteriseres som 

værende i egentlig konkurrence med de kommercielle aktører, idet 

der for størstedelen af dacapos produktioners vedkommende ikke 

er markedsvilkår, der gør 

produktionerne interessante for kommer- 

cielt baserede pladeselskaber. 

Det er dog dacapos umiddelbare skøn, at ca. 25% af den musik, 

man udgiver, ville blive udgivet af konkurrenterne, såfremt dacapo 

havde valgt ikke at udgive den. 

dacapo bliver af sine brugere generelt karakteriseret som en fagligt 

velfunderet institution, der arbejder seriøst med at dokumentere 

den danske antologi 

og som en institution, der har en ”blåstem- 

plende” status i branchen. dacapos internationale anerkendelser er 

mange. 


dacapo fortsat skal have driftsstøtte med fordel kan inddrage ne 

denstående to forhold: 

• Hvad er baggrunden for at give driftsstøtte til et pladeselskab, 

der opererer inden for det klassiske område, når man 

ikke tilsvarende støtter andre genrer? 

• 

Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af, at dacapos 

produktioner løftes af kommercielle pladeselskaber 

mod betaling på bestilling fra et kunstnerisk udvalg? 

Folkemusikcentret 

i Hogager 

Folkemusikcentret 

i Hogager er specialiseret i den forstand, at der 

fokuseres på musiketnologiske studier og praksisudvikling inden 

for den traditionelle folkemusik. 

Selvom ingen anden institution arbejder med praksisudvikling af 

folkemusikken som folkemusikcentret i Hogager, 

arbejder Dansk 

Folkemindesamling (statens arkiv for dokumentation og udforskning 

af dagliglivets ikke materielle kultur i Danmark fra renæssancen 

til i dag) også inden for området, idet Dansk Folkemindesamlings 

opgave er: 

126

• som landsdækkende arkiv at dokumentere dagliglivets kultur 

i form af levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, 

sang og musik, 

• som forskningsinstitution at studere kulturer i Danmark i 

internationalt perspektiv, 

• at tilgængeliggøre samlingerne ved trykte og elektroniske 

registraturer, besvare forespørgsler og servicere besøgende 

på læsesalen. 

Dansk Folkemindesamling 

har således som Folkemusikcentret et 

lydarkiv, ligesom man udgiver publikationer på området med tilhørende 

lydmateriale. 

Dansk Folkemindesamling arbejder imidlertid ikke via en revitalisering 

af folkemusikken som tilfældet er i Folkemusikcentret, idet 

man anlægger en mere traditionel 

forskningsmæssig tilgangsvin- 

kel, hvor man observerer, analyserer og afrapporterer. 

Hertil kommer genreinstitutionen Folkemusikkens Fælles Sekretariat, 

der er beskrevet andetsteds i rapporten samt de tre landsdæk- 

kende organisationer Danske Folkedanseres Spillemandskreds, 

Folkemusikhusringen samt Folkemusiksammenslutningen. 


Folkemusikcentret fortsat skal have driftsstøtte med fordel kan inddrage 

nedenstående 

forhold: 

• Ønsker Kunstrådet at prioritere driftsstøttemidler til en institution, 

der arbejder for at genoplive den historiske- og 

fremme den traditionelle 

og nutidige musikalske folkekultur 

gennem praksisudvikling? 

• 

En nærmere undersøgelse af Dansk Folkemindesamlings 

arbejde i forhold til arbejdet i Folkemusikcentret. 

Det er endvidere 

konsulenternes vurdering, at det ikke umiddelbart 

er optimal 

udnyttelse af Kunstrådets midler at give driftsstøtte til to 

instituti oner inden for en genre, der er så relativt begrænset i størrelse, 

og at man i det tilfælde at man fortsat ønsker at give drifts- 

støtte til både Folkemusikkens Fælles 

Sekretariat og Folkemusik- 

centret i Hogager derfor bør overveje mulighederne for en sammenlægning 

af de to institutioner. 

Levende Musik i Skolen 

Levende Musik i Skolen er specialiseret i den forstand, at der fokuseres 

på koncerter for børn på tværs af musikalske genrer. Institutionen 

adskiller sig således fra de andre institutioner ved ikke at have 

et genremæssigt fokus, men til gengæld være fokuseret på børn 

som målgruppe for 

musikken. 

127

Brugerne er meget tilfredse med institutionens arbejde, som man 

vurderer 

er et vigtigt innovativt input i udviklingen af børns adgang 

til levende, professionel musik. 


Levende Musik i Skolen fortsat skal 

have driftsstøtte med fordel 

kan inddrage 

nedenstående forhold: 

• 

Vil Kunstrådet prioritere at give driftsstøtte til en institution, 

der som nationalt udviklingscenter 

arbejder på tværs 

af musikalske genrer med henblik på at give børn adgang 

til levende, professionel musik? 

• Mulighederne for at tænke på tværs i kunstmiljøerne i for- 

hold til børn, således at man evt. har ét nationalt udviklingscenter, 

der arbejder på tværs af de kunstneriske miljøer 

(teater, billedkunst, musik m.m.) med henblik på udviklingen 

af børns adgang til levende professionel 

kunstnerisk 

udfoldelse. Levende Musik i Skolen samarbejder alle- 

rede i dag bredt i kunstmiljøet i forhold til børn. Således 

har man eksempelvis samarbejder med teaterinstitutioner 

og billedkunstinstitutioner. 

Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 

Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik er specialiseret i den forstand, 

at der fokuseres på udgivelse 

af noder. Inden for den klassiske 

musiks område findes der i Danmark to forlag ud over Sam- 

fundet, der begge opererer på kommercielle vilkår: Edition Wil- 

helm Hansen 

samt Edition Kontrapunkt. 

Baggrunden for stiftelsen af institutionen 

var et ønske om at fremme 

kendskabet til den danske kompositionsmusik, herunder i sær- 

lig grad de værker, som ikke ville blive udgivet på kommercielle 

vilkår. Således var ønsket at facilitere udgivelser af talentfulde 

komponister, som ikke kunne få deres værker udgivet kommercielt, 

ved subsidiering eller fuldkommen afholdelse af udgivelsesomkostningerne. 

Denne baggrund afspejler sig direkte i institutionens 

vedtægter: 

”Samfundets øjemed er at virke til den danske musiks fremme ved 

at støtte udgivelsen af kompositioner 

af større kunstnerisk værd, 

fortrinsvis nyere og da navnlig sådanne, som ellers vanskeligt kan 

blive offentliggjorte.” 

Det er vedtægtsmæssigt påkrævet, at bestyrelsen består af komponister, 

hvilke samtidig er brugerne af institutionen. Der er blandt 

brugerne/interessenterne generelt stor tilfredshed med Samfundet 

og det arbejde, der bliver udført af institutionen. 

128

Konsulenterne bemærker, at reelt afvises ingen foreslåede udgivelser 

af professionelle komponister, som ønsker deres værk udgivet 

på Samfundet 1 . Således er det konsulenternes vurdering, at institu- 

tionen i nogen grad fungerer som en generel støtteordning til professionelle 

komponister inden for udgivelse noder på det klassiske 

område, hvilket vurderes til ikke at være 

i 100% harmoni med det 

vedtægtsbestemte formål. 

Konsulenterne 

vurderer, at Kunstrådet i sin vurdering af hvorvidt 

Samfundet 

til Udgivelse af Dansk Musik fortsat skal have drifts- 

støtte med fordel kan inddrage nedenstående to forhold: 

• Skal Kunstrådet give driftsstøtte, der muliggør at enhver 

professionel komponist kan få udgivet ethvert værk 

han/hun måtte ønske? 

• 

Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af, at Samfundets 

produktioner løftes af kommercielle forlag mod betaling 

og bestilling fra et kunstnerisk udvalg? 

1 

For de omkostningstunge stemmematerialers vedkommende gæl- 

der dog, at der skal være berammet en offentlig uropførelse af et 

værk, før Samfundet påtager sig opgaven med udskrivning af noder. 

For de ligeledes omkostningstunge bogtrykte værkers vedkommende 

udvælges udgivelserne af et 3-mands 

udvalg, udpeget 

af Samfundsrådet, det såkaldte nodeudvalg. 

129

5. Epilog 

Nærværende rapport har søgt at give Kunstrådet et grundlag for at 

diskutere, hvorvidt Kunstrådet også i fremtiden skal give driftsstøtte 

til de af undersøgelsen omfattede institutioner. 

Institutionerne er afhængige af driftstilskuddet… 

Det generelle billede er, at samtlige institutioner er særdeles økonomisk 

sårbare i forhold til det driftstilskud, som man hidtil har 

modtaget fra Statens Musikråd. Beslutninger om at ophøre drifts- 

støtten uden 

forhøjede længevarende projekttilskud eller identifika- 

tion af alternative offentlige finansieringskilder kan forventes at 

have stor 

betydning for institutionernes aktivitetsniveau og i yder- 

ste konsekvens deres overlevelse. 

Brugerne 

er tilfredse med institutionerne… 

Det er konsulenternes vurdering, at man på baggrund af de foretagne 

interview kan konkludere, at der eksisterer en efterspørgsel 

på de aktiviteter institutionerne udfører, og at brugerne generelt er 

tilfredse med det arbejde, der udføres i institutionerne. 

Spørgsmålet om hvor kritiske de udførte aktiviteter er for brugerne 

og dermed de respektive miljøer er imidlertid vanskelig at besvare 

uden at have foretaget en egentlig analyse af de samlede rammebetingelser 

for de respektive miljøer, hvilket ikke har ligget inden for 

rammerne af dette projekt. 

Generelt få supplerende tilbud… 

Bortset fra en række få tilfælde er der ikke identificeret overlappende 

eller konkurrerende tilbud i forhold til institutionernes aktiviteter. 

Institutionerne udfører således generelt et arbejde, der næppe 

ville eller kunne blive udført på rene markedsmæssige vilkår og 

ud fra en kommerciel målsætning. 

Behov for en afklaret strategi for uddeling af driftsstøtte… 

Idet institutionerne: 

• alle er meget sårbare over for en afskaffelse af driftstilskuddet 

og 

• brugerne udtrykker tilfredshed med institutionernes arbejde 

og 

• der kun i noget omfang er direkte supplementer/overlappende 

tilbud til institutionernes arbejde 

130

- er det konsulenternes vurdering, at det i høj grad vil være en vur- 

dering af i hvilken grad institutionernes formål og aktiviteter er i 

overensstemmelse 

med Kunstrådets strategi om uddeling af drifts- 

støtte til institutioner, der vil være udslagsgivende for hvorvidt 

Kunstrådet ønsker at fortsætte driftsstøtten til institutionerne. 

Konsulenterne har af kortlægningen konkluderet, at 

Musikrådet historisk 

set har ønsket at yde driftsstøtte til institutioner, der arbej- 

der bredt inden for en specifik musikalsk genre og som samtidigt 

agerer forvalter af statslige midler til disse miljøer Denne støtteform 

ligger i forlængelse af det styringsprincip – armslængdeprincippet 

– der traditionelt har kendetegnet formidlingen af støttemidler 

til dansk kultur, hvor det kunstneriske miljø i vid udstrækning 

selv bedømmer og vurderer kunstnerisk kvalitet. 

Konsulenterne bemærker, at det - efter analysen - virker mindre 

klart hvilken strategi og udvælgelseskriterier, 

der ligger bag driftsstøtten 

til de institutioner, der arbejder inden for et afgrænset om- 

råde inden for de respektive genrer. 

Konsulenterne bemærker endvidere på det overordnede plan, at 

visse genrer, der er karakteriseret ved at have mange brugere/interessenter 

som Rock og Jazz støttes af Musikrådet via driftstilskud 

til én institution, mens den klassiske genre støttes viadrifts- tilskud til fire institutioner. Endvidere er folkemusikken, der som 

genre er betragtelig mindre end eksempelvis rocken og jazzen, støttet 

via to institutioner. 

Konsulenterne foreslår overordnet, at der i Kunstrådet – eventuelt 

med afsæt i nærværende rapport 

– gennemføres en egentlig strategiproces 

med det formål at klargøre og prioritere de målsætninger 

og de policy-hensyn, der skal lægges til 

grund for tildeling af 

driftstilskud til institutioner på musikområdet. 

Som led i denne proces kan der hensigtsmæssigt opstilles nogle 

principper for den styringsmæssige relation mellem Kunstråd, 

Kunststyrelse og institution samt den bagvedliggende styringsmæssige 

idé – fx. vedrørende rationalet i det traditionelle armslængde- 

princip. Der henvises til kapitlet vedrørende fremtidsscenarier i 

denne rapport. 

Udvælgelsen af institutioner 

bør tage udgangspunkt i 

en overordnet strategi for driftsstøtte 

Ved Kunstrådets vurderinger 

af de fremtidige scenarier opfordrer 

konsulenterne Kunstrådet til indledningsvis at diskutere og skabe 

enighed om, hvilke 

kriterier man vil lægge til grund for udvælgelsen 

af de institutioner, der fremover skal gives driftsstøtte. 

131

Når der er skabt enighed om disse kriterier, kan Kunstrådet efterfølgende 

forholde sig til institutionernes berettigelse til driftsstøtte 

– evt. efter indhentning af yderligere oplysninger. 

Med udgangspunkt i de udvalgte institutioner kan det vurderes 

hvilken organisering af institutionernes arbejde (scenarier), der vil 

være mest hensigtsmæssig. 

132

Konsulentundersøgelse om musikinstitutioner (pdf-fil, 137 ... - Kunst.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?