Grindsted Engsø Miljøtilstand og ... - Billund Kommune

More documents

Recommendations

Info

Forud for anlæggelsen blev det beregnet, at opholdstiden burde være ca. 20 døgn, og at anlægget kunne belastes med 5.000 kg BI 5 pr. uge. Med denne belastning forventedes en BI5 reduktion på ca. 45 % i vinterhalvåret og 85 % i sommerhalvåret. Anlæggelsen af søen og tilledningen af vandet fra det blå system blev godkendt af landvæsenskommissionen for den tidligere Ribe Amtskommune. Det blev bemærket, at anlægget betragtes som en fortløbende og ikke tidsbegrænset forsøgsordning. Det var en forudsætning, at Danisco fortsatte med at føre flere delstrømme fra det blå system over til det røde system. Kravet om gradvis afvikling af udledningen til det blå system er siden blevet fulgt op med en overenskomst af 16. februar 1982 mellem Danisco og det tidligere Grindsted byråds tekniske udvalg om reduktioner af BI5-udledningen. Reduktionerne er fortsat ud over overenskomstens bestemmelser, således at udledningen i 1990 blev målt til gennemsnitligt 25 kg BI5/dag. Det svarer til 3,5 % af den oprindeligt tilladte udledning. I januar 1997 blev det blå system afviklet. Søen bliver i dag tilført en blanding af filtreret og ufiltreret åvand fra Grindsted Å. 2.2 Belastning Foruden det blå system har søen fra begyndelsen fået tilført en betydelig vandmængde fra Grindsted Å, idet pumpestationen var udformet sådan, at tilstrømningen fra det blå system automatisk blev suppleret med åvand op til pumpeydelsen på ca. 315 l/s. Åvandet har hele tiden været det største bidrag til vandbalancen og den væsentligste kilde til belastning med næringssalte. Specielt når det gælder fosforbelastningen har åen været hovedkilden, idet det blå system altid har holdt lavere fosforkoncentrationer end åen. Belastningen var størst i 1970´erne, men aftog derefter. Også kvælstof tilførtes i betydelige mængder fra åen og tidligere også fra det blå system. Da den biologiske produktion hele tiden har været begrænset af fosforbelastningen, er kvælstof umiddelbart af mindre interesse, bortset fra at der i perioder har været risiko for ammoniakforgiftning af fisk. 2.3 Tungmetaller Allerede da søen blev anlagt, var den engjord, som udgør søbunden, belastet med kviksølv fra tidligere udledninger fra Danisco. Efter søens etablering har der været en vis yderligere tilførsel, som dog kun kan anslås med stor usikkerhed. I 1986 og 1990 er det konstateret, at også indholdet af zink, nikkel, krom og cadmium i søbunden var forhøjet. Kviksølvindholdet i fisk er blevet overvåget i Grindsted Engsø, ligesom i andre lokaliteter i Grindsted – Varde Å systemet. Der er fortsat væsentlig risiko for, at en given fisk overskrider grænseværdien. 1986 blev der desuden konstateret forhøjet indhold af de øvrige tungmetaller i fiskene. I sedimentet er der overkoncentrationer, som har vist stigende tendens fra 1986 til 1990. Billund Kommune Grindsted Engsø – miljøtilstand og fremtidsmuligheder April 2008 7/84
Kontrolmålinger på det blå system tyder ikke på, at dette i de seneste år inden afskæringen var en hovedkilde til tungmetalbelastningen. Belastningen fra oplandet til Grindsted Å kan være hovedkilden til den nuværende tungmetalbelastning. Grindsted Engsø er omfattet af de gældende fiskerirestriktioner for Grindsted- Varde Å-systemet, idet overdragelse samt tilvirkning, opbevaring og transport er forbudt for fisk fanget i søen. Efter forespørgsel har Fiskeriministeriets Industritilsyn i 1989 bemærket, at man med den dengang målte belastning af fisk og sediment i Grindsted Engsø finder det betænkeligt at ophæve restriktionerne, hvad angår Grindsted Engsø. Man er indstillet på at revurdere denne holdning, hvis der viser sig en reduktion af fiskenes forureningstilstand. Fiskenes indhold af bly, cadmium, kobber, krom, nikkel og zink er nedbragt væsentligt siden 1989 og udgør i dag hverken et miljømæssigt eller et levnedsmiddelhygiejnisk problem. Når kviksølvindholdet i fiskene er nedbragt yderligere kan fiskerirestriktionerne søges ophævet. 2.4 Søens økologiske tilstand Grindsted Engsøs udvikling er beskrevet ud fra overvågningsdata, som dækker hele perioden fra dens etablering. De første år var præget af hyppig iltmangel, mens vandets gennemsigtighed var rimelig og undervandsvegetation udbredt. I perioden 1980-1986 skete et skift i søens tilstand, idet iltforholdene blev bedre på grund af nedsat belastning fra det blå system, mens produktionen af planteplankton steg, hvilket førte til ringe gennemsigtighed og forhøjet pH i sommerhalvåret. Undervandsvegetationen var næsten forsvundet, og der var meget få bunddyr i søen. Fiskebestanden blev domineret af fredfisk (især skalle og brasen) med en stor bestand af små individer. Denne tilstand er karakteristisk for eutrofierede (næringsberigede) søer. For Grindsted Engsøs vedkommende var den primært et resultat af fosforbelastningen fra Grindsted Å. Hertil kommer den interne fosforbelastning fra sedimentet – en eftervirkning af tidligere års højere belastning fra åen. Også fiskebestandens sammensætning bidrog til at fremkalde den dårlige almentilstand med ringe gennemsigtighed og høj pH. Grunden til, at Grindsted Engsø i de første år havde en relativt god tilstand i forhold til fosforbelastningen er formentlig, at fiskebestanden, som den var før restaureringsindgrebet i 2003, først blev udviklet efter udsætninger af skalle og brasen i 1980-1982. 2.5 Målsætning Efter ønske fra den daværende Grindsted Kommune blev Grindsted Engsø i 1991 optaget i det daværende Ribe Amts regionplan og indgik som sådan i det tidligere amts recipientkvalitetsplanlægning. Søen har siden 1991 været målsat ”B- naturligt og alsidigt dyre- og planteliv”. Målsætningen var ikke opfyldt i perioden før restaureringen påbegyndtes i 2003. På baggrund af en række undersøgelser i 1986-91 og drøftelser med miljømyndigheder og det daværende Danisco Ingredients foreslog daværende Grindsted Kommune, at Grindsted Engsø blev målsat som badevand (skærpet Billund Kommune Grindsted Engsø – miljøtilstand og fremtidsmuligheder April 2008 8/84
Page 1 and 2: Grindsted Engsø Miljøtilstand og
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord ......
Page 5 and 6: 10.6.1 Undersøgelserne i 2004 og 2
Page 7: 2 Indledning 2.1 Historie Grindsted
Page 11 and 12: det naturlige og alsidige dyre- og
Page 13 and 14: af Grindsted Engsø med inddragelse
Page 15 and 16: 3.3.4 Vandkemiske målinger Klorid.
Page 17 and 18: undet og kunne derfor påvirke de b
Page 19 and 20: negativt: foruden at være effektiv
Page 21 and 22: Middelværdierne for benzen og Cis-
Page 23 and 24: standen af især store individer af
Page 25 and 26: vurderes på den baggrund, at strø
Page 27 and 28: tager en lille del af Grindsted Å
Page 29 and 30: 0 300 m Figur 5.1 Kort over Grindst
Page 31 and 32: 9.0 8.5 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 200 150
Page 33 and 34: Det biologiske iltforbrug (BI 5), d
Page 35 and 36: 5.4.5 Farvetal end levende plantepl
Page 37 and 38: 5.4.8 Silicium 4000 3000 2000 1000
Page 39 and 40: Dato 22.02 28.03 26.04 23.05 29.06
Page 41 and 42: Fremover vil udledningen fra dambru
Page 43 and 44: den hydrologiske kontakt mellem sø
Page 45 and 46: BAM er et af de hyppigst fundne pes
Page 47 and 48: ingsstoffer til algebiomasse. Domin
Page 49 and 50: 8.2 Undervandsvegetationens dybdeud
Page 51 and 52: 9 Bundfauna Bundfaunaen i Grindsted
Page 53 and 54: I 1986 var artsrigdommen meget lill
Page 55 and 56: Efter biomanipulationen i 2003 ænd
Page 57 and 58: Konditionsforholdene i søens besta
Page 59 and 60:
10.6 Tungmetaller i fisk Som result
Page 61 and 62:
µg Hg/kg vådvægt (ppb VV) 3.000
Page 63 and 64:
µg Hg/kg vådvægt (ppb VV) µg Hg
Page 65 and 66:
11 Regionplanen, Miljømålsloven o
Page 67 and 68:
12 Badevandskvalitet Badning har hi
Page 69 and 70:
13 Målsætning og målopfyldelse 1
Page 71 and 72:
Undervandsplanters udbredelse øges
Page 73 and 74:
es fødeoptag. Det kritiske indhold
Page 75 and 76:
14 Forslag til fremtidigt program f
Page 77 and 78:
slag om at videreføre den hidtil g
Page 79 and 80:
15 Forslag til søregulativ 15.1 Fi
Page 81 and 82:
16 Referencer Danmarks Miljøunders
Page 83 and 84:
Biomanipulation i Grindsted Engsø.
Page 85 and 86:
Bilag 3 - Rådata vedrørende fysis
show all

Grindsted Engsø Miljøtilstand og ... - Billund Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?