Moseplejebogen - Naturstyrelsen

108.
alySeapparatet bestar af en ramme pa lxl m2 + en 1 m lang tvnsteng
med 10 stykken atâltnèd hver med en Indbyrdes afstand pa
10 cm. Tvnstangen piacerea I rammen I en afatand af 5 cm fra
den ene side, og det naterea hvilke plantearten, hver af de 10
staltrade berorer. Dernst flyttes tvrstangen 10 cm, og den sam-
me procedure gentages lalt 10 gange.
Ved at opsummere hvon mange gange en art en blevet berert f.eks.
x-gange facet udtryk for artena dknIngsgrad I dette lxi m felt
I 0/ .x ,o
Lindqulst-metoden en ideel bade til beskniveise af en vegetations-
type og ved undensogelse langs en tnansekt. Af ulemper kan nvnes,
at metoden en mere arbejdskn2vende end de evnige dkningsgrads-
analyser, og metoden en kun envendelig I relativ lay vegetation
under ca. 50 cm.
7 * 1 . 3Frekvensanaiyser
Frekvensanalyser benyttes kun til kanaktenistik af en vegetatians-
type og en uanvendelig ved analyse efter en transekt. Nanmalt be-
nyttes Raunkira enalysemetode hvon cirkler pa 1/10 rn2 udlgges
sam provefladen, og det nateres hvilke arter, den en radfstet
Indenfar hven af de udlagte cirkler..
Hvis en art f’indes I x-cinkler I en vegetationstype, og den totalt
I vegetationatypen en udlagt y-cirklen far anten en frekvens pa
. . 100 %. y ben mindst vane 10. Frekvensen fortller noget am skudttheden
af de enkelte arter. Metoden kan anvendes I bade hoj og
isv vegetation, den en huntig at udfere, men given genenelt ikke
sa gade infonmationen som dkningsgradsanalysen.
7.1.4 Qpt1ling af sjldne planteantes individer
Denne metode ken benyttes hvis lakaliteten indehalder neiativ f
individer af 1 ellen flene meget sjldne plantearter. Vurdening af
reaultaterne ken ofte vre problematlsk, da den ken Indtrffe atone
natunllge bestandssvignlnger se eks. fra Elveiand 1978 s. 69-70.
7.1.5 Valgaf metade
Hvilken metode, den ben benyttes, vii aeivfelgelig vaniere alt efter
‘ plantesamfundets udseende aamt de ekanomlske rammer. Ideelt set ben