Moseplejebogen - Naturstyrelsen

61.
vaksende urtevegetation. Det en denfor klant, at engene han en
insektfauna, den en fonskeiiig fna den, den findes I tilgnoede
enge ag i de natunligt udviklede kr. Lynebong 1970 nvnen, at
enge, den gnsses af kneatunen fra det tidlige fonan, han en nelativ
artsfattig fauna, og undensegeiser fnaovendnev pa kaikholdig jond-
bund viser, at Jo hejere vegetationen en Jo flene anter og mdlvi-
den, kan den appebne Duffey et al 1974 s. la6. Dette betyder dog
ikke, at faunaen I den hejtvaksende vegetation en mere interessant,
tvntlmod kan de iavtvoksende enge indeholde fiene nelativt sjldne
insekten, fondi disse en knyttet til l-flere af engenes kanaktenis-
tiske, men nu sjidne piantearter.
I knlakaliteter en fuglene nok den dynegruppe, den en bedst undersegt.
I felge Larsson 1976 s.59 en vegetationens stnuktun I v-
sentlig hojere grad bestemmende fan en lokalitets fuglebiv end vege-
tationens artssammenstning. Karakterfugiene pa de grssede ellen
slede enge en vadefugle sam VIbe Vanellus vanellus, Dabbeltbek-
kasin Gallinagogaibinaga,og Rodben Tninga totanus samt arterne
Gui Vipstjert Motacilla flays ag Sanginke Alanda anvensis Lana-
son 1976 a. 56-59. I de tilgroede enge samt I de natuniigt udviklede
kr dominenes fuglefaunaen denimod af sangene og andre spunve-
fugle.
Pa figun 34 gives et skematisk avenbiik af 2ndningen af fugiefaunaen
ved en tilgroningsproces fra eng tilbusksamfund.
I fonhold til engsamfundet en vegetationen I busksamfundet betydelig
mere iagdelt. Det betyden, at fiere fugleanter kan fâ opfyldt deres
miljeknav, og busksamfundet indeholder denfon generelt flene ynglende
fuglearter end engsamfundet. Sam omtalt under krenes insektfauna en
en stenre artsdiversitet dog ikke altid at fonetrkke, idet engene
udgen yngie- founagenings- og nastebokaliteten fan flene fuglear-
ter, den en i kraftig tiibagegang hen i landet.