Moseplejebogen - Naturstyrelsen

81.
De anbefalede vndier kan dog vaniene betydebig fra an tib an alt
efter de klimatiske forhold Specielt i begyndelsen og slut-
ningen af gnsnIngaperIoden kan den vre fare far optrampning af
torvebunden, sa justerlngen af grsnIngstrykket kan blive nod-
.
Ved vabg af gn2sningstryk kan den dog let apatâ et problem med opv2kst
af trer og buske, idet et "middel" gnsningstryk, sam en
onskvrdig for fastholdelse af en artsnig urtevegetatian, ofte be-
gunstiger etableningen af vedpbanten Mc Vean 1953, Regnell 1979,
Vinthen 1983. Et hardene grsningstnyk kan sandsynligvis holde
vedpiantens stedskud og freplanter nede; men aamtidig vii den vre
stan fare far ovengrsning af urtevegetatianen Vinther 1983. Den-
ved kan planteaamfundet ndres til kun at Indehoide de meat gns-
ningstalende arter.
Figur 38 viser grsningstrykket I relation til det "fionistiake
optimum" aamt etablening af vedplanten. Hvis det teoretiske gras-
ningstnyk, sam giver ophav til det "fionistiske optimum" kaldes x1,
ag det grsningstryk, sam tiilader den maksimale tretab1ening,
kaldes x2, vii det I plejesammenhng vane vigtigt at kende fonhol-
det x1:x2. Hvis x1>’x2 ellen x1x2 vii en pleje med grsnings-
trykket x1 pnoducere en relativ stabil vegetation, den en meget
artanig. Hvis x1 og x2 denimod en af samme stenrelse, vii den med
et gnsningstryk pa x1 hurtigt ske en invasion af vedplanter i
kromndet. I aldstnvnte tilflde ben slaning overvejea sam al-
ternativ til grsning, ellen det vii vane nedvendigt at foretage
en manuel rydning af de opvoksende vedpianten hvert 3. - 5. an
Vinther 1983. Farseg med fastatte1se af x1 og x2 i de fonakel-
lige knsamfund vii vre meget enskelige.