Moseplejebogen - Naturstyrelsen

vegetation.
115.
Dun-Bink Betula pubeacens - Gná-Pil Salix cInerea -
Denne vedplantevegetation forekommer i 2 typen I kret:
a. En blandingstype langs randen af kret,hvon Dun-Bink Betula
pubescens og Gra-Pil Salix cinerea forekommen med ston
. .hyppighed, men hvorogsá arter sam brat Frangula alnus
og Vorte-Birk Betula pendula han spredt fonekomst. Under-
vegetationen bestár bl.a. af anten sam Knagefod Potentilla
palustnis, Bukkebiad Menyanthes tnifoiiata, Nab-Stan
Carex rostrata, Lyse-Siv Juncus effusus, Smalbladet Mange-
iev Dnyoptenis carthusiana, Hunde-Hvene Agrastis canine
og Bnedbladet Dunhammer Typha latifolia. Denne vegetation
ken betnagtes corn en form for "lagg"-zone.
b. a selve hngeskken bestar vedplantevegetatianen nsten udelukkende
af Dun-Birk Betula pubescens med en ringe fonekomst
af Gná-Pil Salix cinenea og Vonte-Birk Betula pendula.
Undenvegetationen en start set Identisk med anterne pa den
abne hngesk, da binkeknattene stadig en ret lysabne.
ad 2. ln&d-Star Carex iaaiocanpa-vegetetlan.
Denne vegetatianstype findes kun pa et enkelt velafgrnset mindre
omnade. Vegetatianen domlnerea af Tnad-Stan Carex lasiocarpa
med en mindne fanekomst af Smalbladet Knuld EnIophorum angusti-
folla. Bunddkket daminerea af Sphagnum necunvum.
ad 3. Sphagnum recurvum-vegetatian.
Denne vegetationstype karakteriseres af en total dominans af
Sphagnum recurvum, sam pietvis en eneste fonekommende art. Af de
hejere pl.antearter kan nvnes fiene karakterlstiske hejmosearter
sam f.eks. Rundbiadet Soldug Lrosera rotundifolia, Klokkelyng
Enica tetralix, Hedelyng Cailuna vulganis, Tnanebr Oxycoccus