Moseplejebogen - Naturstyrelsen
Moseplejebogen - Naturstyrelsen
Moseplejebogen - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
57.<br />
sam omfanget af ndningen I dniftsfonm, fugtighedsfanhald, afstand<br />
til nrmeste spnedningskiide, arten og mngden af grssende dyn,<br />
gnsningspeniaden , slaningshojde , slaningstidspunkt , sianings-<br />
fnekvens og nningsstofindhaidet I jondbunden able pavinken vege-<br />
tationsudvikiingen.<br />
Ved totait ophon af ingere tids kultunpavinkning vil den ske sa<br />
store og piudseiige 2ndningen i kankunenceforhaldene I pbantesam-<br />
fundet, at vegetationsudviklingen fonegar meget hurtigt.<br />
Steen 1958 S. 51 beskniver den fonste ndning af vegetationen sam<br />
vrende af kvantitativ kanakter. De daminenende antens dkningsgrad<br />
mindskes, mens andre arter, sam tidiigene kun van spredt fore-<br />
kommende, far oget udbnedeise. Vegetationen kan fnit vakse op, ag<br />
ved vegetationspeniodens slutning ovenferes den visne vegetation<br />
til jordbunden, og den dannes et fonnelag. Dette fonnelag begunsti-<br />
gen hejtvaksende urten, og gn2siignende planter, mens iavtvoksende<br />
planter og mosser fan dnligene vkstbetindeisen sam felge af det<br />
skyggende lag af vissent plantemateriale. Nste tnin I udviklingen<br />
en af kvalitativ karakten, idet den sker en dinekte ndning af arts-<br />
forekomsten. Antaliet af arten neduceres markant, samtidig med at en<br />
en’ ellen flere hejtvoksende anter opnar daminans. En sâdan spontan<br />
vegetationsforandning sam felge af ndrede, aftagende ellen ophenen-<br />
de kuiturpâvinkninger defineres af Larason 1975 sam tilgroning.<br />
Den typiske tiignoning af kn udgønes af høje unten og buske. Hvilke<br />
anten, den en tale am, afhngen I haj grad af de enkelte kntypers<br />
nningsstatus, fugtighedsforhold, omgiveisernes vegetation samt delvis<br />
den tidligene dniftsform. Blahdt de typiske tilgnoningsarten I<br />
overgangsnigkr kan nvnes heje bestandsdannende anten sam Ladden<br />
Dueurt Epilobium hinsutum, Stan Nlde Urtica dioeca, Tagner .<br />
Phragmites austnalis, Almindelig Mjodurt Fiiipendula ulmania,<br />
Toradet Stan Carex disticha, Ken-Star Canexacutifanmis, Aimindelig<br />
Fredies Lysimachia vuiganis samt enkeltstaende anten som<br />
Angelik Angelica syivestnis, Kr-Tidsei Cinsium palustne og<br />
Kal-Tidsel Cinsium olenaceum. Disse hoje anten findes sam regel<br />
spansamt og som iave individen i engsamfundene; men ved ophenende<br />
udnyttelse sken den en knaftig opvkst af ovennvnte anter.
Change language