Mål og visioner for arbejdet i 2010 Samt evalueringen af 2009

Mål og visioner for arbejdet i 2010
Samt evalueringen af 2009
Børne Kultur Institution
GALAXEN
Øresundsvej 10A
Københavns Kommunes
2300 København S

UDVIKLINGSDELEN 2010 ......................................................................................................................................................... 4
Reggio Emilia filosofien ............................................................................................................................................ 4
Historiefortælling .......................................................................................................................................................... 7
De grønne spirer 2010 .............................................................................................................................................. 8
Handleplan for Grønne spirer. ............................................................................................................................. 9
Tema: Besøg din genbrugsplads ...................................................................................................................... 13
Nyttehaver til forældre og børn ..................................................................................................................................... 13
Kalmar ¤ København samarbejdet ................................................................................................................. 15
Madordningen i København ............................................................................................................................................. 17
Galaxens sundhedspolitik ..................................................................................................................................... 17
At arbejde med vuggestuebørn ........................................................................................................................ 18
Gode mål .......................................................................................................................................................................... 18
Gruppernes Lære- og Perspektivplanen 2010 ...................................................................................................................... 19
Vuggestuerne ................................................................................................................................................................ 19
Børnehaverne ................................................................................................................................................................ 20
Bestyrelsen .......................................................................................................................................................................... 24
Satsområder: ................................................................................................................................................................ 24
PERSONALEUDVIKLINGEN ............................................................................................................................................ 26
Kompetenceudvikling............................................................................................................................................... 26
Satsområder: ................................................................................................................................................................ 27
Arbejdsbetingelser ..................................................................................................................................................... 27
Pædagogiske planlægningsdage: .................................................................................................................... 27
EVALUERING 2009 .................................................................................................................................................................. 28
”Kørekort” til ZOO ...................................................................................................................................................... 28
Vedvarende energiformer i relation til de grønne spirer og klima situationen generelt. ................................. 28
Evaluering af ” Projekt fugle.” 2009 .............................................................................................................. 30
Bliver det så de sidste pædagogiske planlægningsdage på hverdage? ..................................................................... 34
Galaxen og Læsepolitikken .................................................................................................................................. 34
Børnene og 1. hjælp ................................................................................................................................................. 34
BØRNEGRUPPERNES EVALUERING ................................................................................................................................... 34
Vuggestuerne ................................................................................................................................................................ 34
Evaluering af fokuspunktet 2009 ..................................................................................................................... 34
Børnehaverne: ............................................................................................................................................................. 39
Arbejdet med flersprogede børn ...................................................................................................................... 45
Sprog Leg Læring ....................................................................................................................................................... 47
Børnemiljøloven........................................................................................................................................................... 50
2

Åbningstid ved mærkedage 2010:
Københavns kommune har ved begyndelsen af 2009 vedtaget et sæt nye regler for dage hvor
institutionerne kan holde lukket.
Fra før 10 lukkedage (forårsaget af en nedskæring i år 2001) er der nu ydet økonomisk
kompensation, så vi fra 2009 kan holde 9 dage lukkede om året. Ud fra bestemte betingelser og
ikke på almindelige hverdage som er tidligere kendt her i Galaxen.
Det betyder, at vi sammen med forældrebestyrelsen skal revurdere lukkedagene men foreløbig
ligger disse dage fast. I vil senere modtage beskeden for de sidste 2 dage.
Lukkedage 2009:
19 .Marts Personaledag, lukket
19. November, Personaledag, lukket
24. december
27 – 31. december, lukket
1. april Galaxens 16 års fødselsdag
14. Maj (dagen efter Kr. Himmelfart), lukket
3

UDVIKLINGSDELEN 2010
Overordnet tema 2010: Barnet, Relationer, Refleksionen, Evalueringen og
Fortællingen
Anerkendne Relationer
Reggio Emilia
filisofien
Reggio Emilia filosofien
De mange Intelligenser
Fortællingen som
Evaluerings- og
dokumentationsmetode
2010 fokus på, Refleksionen og Dokumentationen og Evalueringen
At fordybe sig og være i fred en tid, få ro til at fordybe sig hvis noget fanger børnenes
opmærksomhed, det kræver at miljøet er indrettet til børnene. At tale om rummet som den
tredje pædagog handler også om denne mulighed. Der er et tidsperspektiv i det.
Institutionerne, hvor børnene skal leve cirka til de kommer i skole, er så lidt disponerede til at
gribe den tid. De få kvadratmetre, samt måden de indrettes på har betydning. Der er mange
brud. Hvis man skal spise, så skal der ryddes op og ryddes væk først. Det bryder læring og
tankerækker og børnenes mulighed for at fortsætte tankegangen.
Derfor er miljøet og indretningen vigtigt for disse pædagoger, sådan at børnene ikke mister
muligheden for fordybelse og for at finde muligheder og udfordringer i rummet.
4

TEMA OG PROJEKT
I børnehaven udvikles demokratiet.
Det er her børnene lærer. De lærer ting alene eller sammen med andre.
Det er vigtigt, at den voxne lytter og skriver ned, hvad børnene siger. På denne måde er det
nemt flere dage efter at genoptage snakken, for ”papiret” kan huske, hvad der blev talt om.
TEMA : begrebet tema ses som noget, der kan vare i lang tid, og indbygget i temaet kan der
være forskellige PROJEKTER. Der sker en PROCES, hvor noget forandres eller udvikles.
TEMA PROJEKT
Planlagt i forvejen af den voxne
Barnet efterligner/vi fylder på ,
Pædagogen er formidler.
Planlægger og ordner alt
Alle gør det samme
Bygger på nysgerrighed og lytten til børnenes
tanker og spørgsmål
Barnet konstruerer egen kundskab i relation til
materialer, miljø
Pædagogen er medforsker og lytter og gør
sammen med børnene
Forskellige børn gør forskellige ting på
forskellig måde
Vi taler om … Vi taler med og til
Vi observerer for at se,
Pædagogisk dokumentation
om de har nået målet
Man kan anskue barnet på to måder :
1 : Barnet som kundskabs – og kulturefterligner.
Et traditionelt tema og projekt, hvor det er den voxne, som vælger og finder ting frem.
2 : Barnet som kundskabs – og kulturskaber.
Barnet viser selv, hvad det ved. Her får dokumentationen og refleksionen stor betydning.
DOKUMENTATION :
Det som adskiller dokumentation fra pædagogisk dokumentation, er måden dokumentationen
anvendes på.
Pædagogisk dokumentation er en måde at forholde sig til barnet på og en form for
kommunikation.
5

Hvordan tilgodeser man alles interesser ? Kan man det ?
Man skal som pædagog ikke kun dyrke den enkeltes interesser. Hvis barnet skal lære
demokratiet, er det vigtigt at brede det ud til …hvad er vores interesser ?
Det er utrolig afhængigt af pædagogens indstilling. Der skal opstå ”noget” i mødet med børnene.
Det kan derfor være en god ide, at se på de voxnes interesser, når man fordeler arbejdsopgaver,
for der vil være en klar forskel, hvis den voxne på forhånd brænder for området …. men
brændingen kan også opstå i mødet !!
Børn bygger/skaber sin forståelse af verden og under tiden bygger/skaber de også verden
mellem hinanden.
Når vi arbejder med projekter, er det også vigtigt at have focus på, hvad vi som voxne vil lægge
til, så vi ikke bare bliver passive tilskuere til børnenes ideer.
Den voxne skal tage ansvar for indholdet. Pædagogen skal lytte og observere og så finde ud af,
hvor vægten skal ligge.
Hvis man vælger et fælles tema …f.eks. EN PLADS … er det vigtigt, at de voxne først diskuterer
begrebet.
Hvad er en plads ? Skal vi focusere på den samme plads ? Hvor tror vi forløbet fører hen ? Skal vi
ændre inde/ude miljøet under temaet ? Skal vi bruge nye materialer ?
Ved fordybelse i længere tid skaber barnet egne begreber. De leger med begreberne og skaber
nye ting ex. et lystog under temaet om lys.
Barnet lærer bedst – ikke gennem en éngangshændelse eller ved at den voxne fortæller, hvordan
det er – men gennem variation og om og om igen. Man kan i gentagelsen godt variere og vælge
lidt forskellige retninger med forskellige mødepunkter, men overordnet er det det samme.
RUTINER :
Rutinesituationer giver meget læring til især små børn. Den voxne skal skabe rammer, som gør
det tydeligt og nemt for barnet.
Det kan f.eks. være ved at sætte billeder på kasserne, så barnet nemt kan ryde op eller ved at
sætte skraldespanden ved siden af afrydningsvognen. Ved at klare opgaven oplever barnet, at jeg
er én, som kan noget.
I dag i Galaxen:
Man må stillle spørgsmålet: Hvordan Bygger Barnet Sin Verden?
Hvorfor et fællestema
Vi tager ansvar for indholdet
Et fællestema kan give et kollegialt fællesinteresse
Fællestema:
- Fællessamtaler og opstille hypoteser (Hvad tror vi at der kan ske)
- Ved hjælp af spørgsmål
- Vi rummer de forskellige veje processen kunne tage
- Hvilke tilpasninger i miljøet behøver vi
- Hvilke materialer
- Fælles oplæg til pædagogerne
Vigtigheden af forberedelsen:
- Fælles observations spørgsmål, f.eks. hvordan ser barnet lyset inde eller ude
- Er der et positivt møde eller negativt møde med barnet
6

At lytte er et absolut kardinalpunkt.
De voksne skal lytte, og de skal stille spørgsmål snarere end give svar. Ofte er traditionel dokumentation
historier om børn, fx en tur, hvor børnene gør det og det. I Reggio Emilia filosofien spørger man børnene, hvad
de fik ud af turen, og så får man en helt anden fortælling ud af det.
Den handler fx om, hvad børnene mener om myrernes liv, og om hvorfor bladene har forskellige størrelser, og
om hvordan vi hjemme gør dem endnu større på overheadprojektoren, Vi skal se børns læring og støtte deres
udforskning, bl.a. ved at tilføre materialer og midler, som hjælper dem, materialer som er uventede og
brugbare. Ikke for at give børnene svar, men for at de kan opdage.
I denne pædagogik handler det ikke om at forenkle perspektiverne, det handler tværtimod om at komplicere
dem. Om at vi tager flere aspekter ind for at belyse noget.
Jo flere fagligheder man inddrager, jo flere perspektiver og jo flere muligheder. Netop nu har vi læringsstile,
hvor individualiteten har meget plads, men vi eksisterer også i en sammenhæng, og derfor er det vigtigt at få
åbnet op og få skabt flere muligheder.
Vi synes det er spændende med den sammensathed og sammenhæng, som denne pædagogik gør så meget ud
af. Man er ikke bange for at forbinde mange forskellige områder og lade dem befrugte hinanden, fx kunst og
helt andre områder, for på den måde finde ud af hvordan verden hænger sammen.
Historiefortælling
I den daglige praksis gør vi meget ud af - og lægger stor vægt på stimulering af børnenes
sproglige udvikling. Dialogen, samtalen er med til at styrke barnets forståelse af sig selv og sine
omgivelser. Det lærer konstant nye ord, begreber som bliver mere og mere betydningsfulde for
barnet i dets relationer og erfaringsudvikling til andre børn og voksne.
Højtlæsning af enten eventyr, rim og remser eller en god historie er et vigtigt middel (redskab) i
stimulering af sproget hos børnene i Galaxen. Her får barnet en personlig oplevelse gennem tekst
og billeder hvor det skal være koncentreret, lyttende og forholde sig til den oplæste tekst og
billeder. Barnet oplever også en tæthed og nærhed med den voksne.
Ofte vil børn gerne have de samme historier læst højt, op til flere gange. Det kan virke lidt
kedeligt for den voksne at skulle læse dem mange gange, men for barnet er det anderledes.
Det erfarer efter at have hørt historien tilstrækkelig mange gange, at det selv pludselig er i stand
til at "læse" disse bøger. Gennem det visuelle i bogen kan barnet gengive teksten med egne ord.
Barnet oplever at det mestrer genfortællingen i en større eller mindre udstrækning, og at det kan
gengive historien ikke kun for sig selv, men også for andre.
Vi vil bruge historiefortællingen til at skabe personlige eventyr, hvor den voksne selv digter en
fortælling ud fra hverdagens begivenheder.
Denne form gør eventyret og fortællingen mere nærværende. Formen kan også benyttes til
konfliktløsning idet fortællingens personer kan indgå i en historie der kan skabe relation til en
konkret hændelse / konflikt.
Gennem fortællingen kan børnene opstille løsningsmodeller eller genkende situationer.
7

De grønne spirer 2010
Fælles engagement i naturen skaber rødder og identitet. Herigennem videregives en kulturarv, på
hvilken visioner om fremtiden kan bygges. Udeliv og naturoplevelser har således på mange
måder betydning for almen dannelse og udvikling af personlige, kulturelle og sociale værdier.
I 2010 vil vi arbejde på, at Galaxen som helhed kan få det grønne miljøflag fra friluftsrådet. Efter
et år med satsområdet i Cassiopeia vil vi nu arbejde i hele institutionen med temaerne der er
opstillet i friluftsrådet. Det betyder, at der også vil ske ændringer i Galaxens indretning og
herunder etablering af et kompostanlæg, affalds sortering samt målrettet arbejde i forhold til
naturen og de dyr der befolker den,
Grønne Spirers Kriterier
Alle kan arbejde med Grønne Spirers materiale og lade sig inspirere til en grønnere hverdag med
flere natur- og miljøaktiviteter og mere udeliv.
For at få lov til at hejse Det Grønne Spire flag og modtage Diplomet, er der dog nogle kriterier
der skal opfyldes.
Flag og Diplom gælder i ét år, hvorpå kriterierne atter skal opfyldes, for at institutionen kan hejse
næste års flag.
8

For at hejse Spirer flaget og modtager Spirer diplomet skal vi opfylde følgende kriterier:
1) Institutionen skal lave en grøn handleplan
2) To af de ansatte skal deltage i Spirerkurset
3a) Børn og voksne skal sammen gennemføre to temaforløb udfra aktivitetsarkene eller
3b) Institutionen skal gennemføre et eller flere selvvalgte natur/miljøprojekter
4) I skal fortælle om jeres arbejde til os og til andre
Handleplan for Grønne spirer.
Efter at have arbejdet med forskellige temaer i udflytterdelen Cassiopeia og i Galaxen på Amager,
har vi i år valgt et fælles tema for begge afdelinger :
GRØN BØRNEHAVE - focus på genbrug.
Vi har valgt en gruppe på 23 af vores børnehavebørn, som skal være primus motor for temaet
sammen med 3 pædagoger. Det er en gruppe sammensat på tværs af de 3 børnehavegrupper,
ligesom de voxne også kommer fra de 3 respektive grupper. Det skulle åbne mulighed for, at vi
når bredt ud i huset og i forældregruppen.
Det er nemlig meningen, at børnene sammen med den voxne, skal tilbage i deres respektive
grupper og formidle videre til resten af gruppen.
Vi er så småt gået i gang med at tale om genbrug og genbruge sammen med børnene. Vi har
som en fortsættelse af vores fugleprojekt sidste år, f.ex. genbrugt vores juletræer til fugleskjul og
ly ved at hænge dem omvendt på legepladsen og vi har brugt grankogler og kokosnøddeskaller til
at komme fuglefoder i.
Tomme mælkekartoner er blevet brugt til at fryse vand i, og ved at komme frugtfarve i, har vi
leget med de flotteste isterninger.
Vi har papiropsamling på den enkelte stue, hvor overskudspapir fra tegninger og klip samles i en
kasse og videre i papirgenbrugscontaineren....en container som børnene elsker at "fodre". Det
samme gælder for pap.
I april har vi så valgt virkelig at sætte focus på genbrug med den ovennævnte børne - og
voxengruppe.
For allerede fra starten at inddrage forældrene, skal hvert barn til start dagen for projektet
medbringe 5 genbrugsting hjemmefra.
Vi vil have base i vores fællesrum, så alle forældre og børn i institutionen bliver opmærksomme
på, hvad vi laver, og vi vil selvfølgelig også i både skrift og billeder informere forældrene .
Det specifikke program for de 3 uger er vedlagt som bilag.
9

Vi vil så arbejde videre i de 3 grupper med de udvalgte børn som formidlere. På den måde håber
og tror vi, at de vil få et større ansvar og føle ejerskab af projektet, som nu ikke længere skal
være et projekt men en integreret del af hverdagen.
Det er så blevet forår for alvor, og vi er i gang i haven. Her vil også komposten komme ind i
billedet.
Hver sommer har vi et bestemt tema. I år vil det være vand, for på den måde kan vi arbejde
videre med genbrug og miljø. Vi vil opsamle regnvand, måle hvor meget vand vi bruger i
forskellige sammenhænge, besøge vandværkstedet og meget mere. Alt efter børnenes alder
skulle de gerne på en viden om og en forståelse for vandets betydning og nødvendigheden af at
passe på jordens ressourcer.
Samarbejde med folk udefra :
Som allerede nævnt spiller forældrene en stor rolle, hvis det enkelte barn skal blive mere miljø
bevidst.
Vi vil derfor gennem hele året inddrage forældrene aktivt. Vi vil beskrive for dem, hvad vi skal
arbejde med i børnehaven og også beskrive, hvad vores forventninger til deres deltagelse er.
De skal f.ex. til opstarten af projektet i april sammen med deres barn finde 5 ting frem hjemme,
som barnet kan tage med i børnehaven.
Vi vil opsætte batteriopsamlingskasser i institutionen, så børnene sammen med deres forældre
kan aflevere batterier.
Vi vil besøge nogle af børnenes hjem og se, hvordan der genbruges f.ex. storskraldsrum,
kompostbunker, regnvandsopsamling m.m.
Vi vil også besøge arbejdspladser, for at se, hvad man gør der.
Vi vil sammen med børnene samle ting i børnehaven og gå over og aflevere dem til den
nærliggende genbrugsbutik. Det samme vil vi gøre med genbrugspladsen.
Vi vil i løbet af sommeren i samarbejde med bestyrelsen arrangere et loppemarked for hele
institutionen, hvor man kan sælge og bytte ting.
Vi vil besøge Amagerforbrændingen og senere vandværkstedet.
Vi vil udveksle ideer og erfaringer med vores
venskabsinstitution i Kalmar i Sverige, som
arbejder med samme emne.
10

Målet er :
at både børn, pædagoger og forældre bliver mere miljøbevidste.
Vi vil, når året er omme, se på om vi nåede alle de aktiviteter, vi havde planlagt eller om nogle af
disse aktiviteter evt. blev afløst af andre, da vi jo som udgangspunkt gør meget ud af at lytte til
børnene og inddrage dem i processen.
Vi vil se, om vi har fået indarbejdet nye rutiner i.f.t. at spare på vandet ved håndvask, vande
blomster med overskudsvand fra frokost, samle regnvand, komme ting i komposten, bruge
genbrugsmaterialer i de kreative processer , genbruge papiret ved f.ex. at lave små bøger af
kasseret papir og bruge mindre stykker papir, hvor det kan lade sig gøre. ( hvis de små skal øve
sig i at klippe
Overskrift på
projektet:
Grøn børnehave – fokus på genbrug
Hvad er målet? - Målet er at bevidstgøre børnene om genbrugens muligheder og
få en forståelse for hvorfor og hvad vi kan bruge genbrug til.
- Vi vil endvidere kigge på børnenes relationer og sammensætte
børnegruppen af børn på samme alder på tværs af de tre
børnehavegruppe i Galaxen og Cassiopeia, således at der er
mulighed for at opstå nye venskaber.
-
Metoder: - Vi vil starte forløbet med at mødes med børnegruppen og
snakke med dem om emnet, derved tilgodeser vi børnenes
forståelse og interesser for emnet. Vi vil efterfølgende bruge de
erfaringer børnene giver os til at udforme den endelige
handleplan. Vi vil dog lave en råskitse, se tids- og handleplan.
- Vi vil snakke om genbrug og søge viden gennem relevant
litteratur.
- Vi vil kigge på hvad vi kan lave ud af genbrugs materialer og
skabe en fortælling ud fra produktet.
- Vi vil samle genbrugs materialer i børnehaven og bede børnene
om også at tage genbrugs ting med hjemme fra.
- Vi vil besøge en genbrugsstation
11

Tids- og
handleplan:
- Mandag d. 19. April – Vi mødes med gruppen og snakker om
projektet. Vi er i Galaxen alle dage og bruger det store rum
samt værkstedet.
- Mandag d. 26 - Tirsdag d. 27. - Torsdag d. 29. April –
Arbejder vi med genbrugs materialer og ser hvad vi kan skabe.
Bruger børnenes ideer..
- Onsdag d. 28 Vi besøger genbrugspladsen.
- Mandag d. 3 – fredag d. 7. Maj Vi arbejder med fortælling og
bruger vores genbrugsprodukt som kilde. Vi er i Galaxen og
bruger værkstedet samt det store rum.
- Fredag d. 7. Maj – Vi afslutter og fremlægger evt. for
forældrene.
Omdrejningspunkt: Vores tanke er at vi igennem projektet skal komme omkring kompost,
genbrug af affald, papirgenbrug og hvor kommer affaldet fra.
Børn: 23 børn, 7-8 fra hver stue. Børnenes alder er 4- 5 år
Midtvejsevaluering.
Har vi skabt
rammerne og
hvordan kan vi se
at vi har nået
målene?
Vi vil skrive dagbog og evaluerer efter hver projekt dag, samt snakke
sammen børn som voksne om dagen forløb. Vi er åbne overfor
ændringer i projektet undervejs.
Dokumentation: - Skrive dagbog.
- Lave fortælling.
- Arbejde med børnenes bøger.
- Lave et genbrugs produkt.
- Indsende handleplan til grønne spire
- .
Evaluering: Vi vil evaluere til sidst ved at kigge tilbage på projektet bla. Via
dagbogen, produktet samt børn og forældres respons. Vi vil høre
børnene hvad de fik ud af projektet.
Efter projektet: Vi vil se på og støtte op om eventuelle venskaber, samt børnenes
interesse for at arbejde videre med genbrug på de enkelte stuer og
arbejde videre med emnet vand.
Vi er i Galaxen under hele projektet og bruger det store rum og værkstedet. Vi arbejder i
grupperne om formiddagen og vi går på vores egen stuer om eftermiddagen. Cassiopeia børn og
voksne fordeler sig på stuerne eller går på værkstedet. Skemaet vil blive det samme som
normalt, der laves dog nye tider for Mie og Mia, så de kan være med i hele projektet og har
nogen kortere dage og ingen fridage. Cassiopeia har min. to faste voksne, samt max. 20 børn
hverdag og klarer sig efter aftale med det under projektet.
12

Tema: Besøg din genbrugsplads
Beskrivelse
Besøget tager udgangspunkt i affald, som eleverne har med. Besøget er lavet som en
affaldssorteringsleg, hvor eleverne i to hold ''dyster'' mod hinanden. I legen tilegner de sig viden
om affald og genbrug og kommer rundt på genbrugspladsen. Til sidst er der opsamling på læring
og egen adfærd, hvor eleverne tipper en tipskupon rigtig.
Formål
Målet er at give eleverne en viden om, at affald er en ressource, der skal udnyttes optimalt og
derfor skal sorteres. Eleverne opnår også en viden om, hvad der sker med affaldet efter, at det er
afleveret på genbrugspladsen.
Forberedelse
Vi sender et forberedelsessæt med containere og klippeark. Eleverne kan tegne og male samt
klippe figurerne ud af arket, hvorefter eleverne kan sortere figurerne op i containerne. Vejledning
medfølger.
Nyttehaver til forældre og børn
Galaxen på Øresundsvej er en institution i byen med bl.a. børn og familier i lejligheder kan det
umiddelbart være svært at se naturen og de ting, der sker i naturen, i dagligdagen.
Vi vil gennem det næste år arbejde målrettet med at synliggøre naturen i form af nyttehaver med
dyrkning af grøntsager til familierne.
Primærgruppen er en gruppe på 20 børnehavebørn i alderen 3-6 år, hvor 2 familier skal deles om
et jordlod og være ansvarlig overfor hinanden at det passet gennem hele året.
Udgangspunktet vil være et stykke jord vi har fået stillet til rådighed på vores nabogrund
BAGGRUND / HVORFOR?
Vi startede faktisk allerede i 2009 at udlægge et stykke jord i på vuggestuens og børnehavens
legepladser som køkkenhave. Interessen fra familierne blev store under hele processen og
afstedkom mange interessante spørgsmål; såsom ”bare vi også havde muligheden”. & ”Det er
godt, at de kan se, at det ikke bare kommer fra supermarkedet”.
Selvom det var relative små områder var udbyttet stort og arbejdet blev fulgt meget aktivt med
børnene.
PROJEKT NYTTEHAVER:
Vi vil derfor her i vintermånederne 2009 starte med at have fokus arealet. Primært de familier der
først melder sig.
Området skal i løbet af vinteren klargøres, da det i dag er et græsareal. Dele af græsarealet skal
benyttes som sti og gangareal i mellem jordlodderne.
13

MÅLET MED FORLØBET:
Det primære mål for denne børne og forældregruppe, som ikke tidligere specielt har haft focus på
naturen og grøntsager, der vokser i den, er at de skal få øjnene op for, at der er muligheder uden
for vinduet…. også i byen.
De skal lære de mest almindelige grøntsager at kende. De skal se dem i naturen, finde ud af,
hvad de bruges til og lave mad af dem.
Kompostering og ingen brug af kunst gødning og sprøjtemidler vil være betingelserne for
havernes eksistens. Det vil indføre deltagerne i en forståelse af de muligheder alternative
metoder medfører
Først og fremmest skal vi som voksne inspirere dem til nysgerrighed, undren, forundring, større
viden og glæde ved den natur, der omgiver dem. Ved at være med til at skabe områder til
dyrkning af grøntsager og kompostering kan de også opnå en bevidsthed om deres betydning for
at naturen har det godt.
FORÆLDRENE :
Ved at dokumentere og gøre de øvrige forældre og børn interesserede. Vi vil sammen med de
familier, der har nyttehave, og på den måde gøre sin interesse og viden synlig i familien og
forhåbentlig inspirere til at familien sammen bliver mere bevidste om naturens muligheder – lige
uden for vinduet.
Dyrkning af haver har også mange danske traditioner, så vi vil forsøge at introducere familierne i
dem, bl.a. et høstgilde og jule traditionerne
ANDRE PLANTER.
Vi vil primært fokusere på grøntsager, men vi vil også se på, hvad der ellers er af muligheder for
dyrkning.
Hvad med planterne … Hvad er det for nogle planter der vokser i de forskellige nyttehaver? Hvad
sker der med dem henholdsvis om foråret – sommeren – efteråret og vinteren og hvorfor?
Hvordan påvirker vi mennesker naturen? Her vil vi se på børnenes måde at møde naturen på.
Hvilken betydning har deres adfærd for naturens gang? Kan de påvirke naturen og i så fald
hvordan?
Vores primære mål vil være at give børnene en øget bevidsthed omkring naturen lige uden for
deres vinduer. At der selv på en lille plet kan være liv og ske spændende og forunderlige ting.
Det er vigtigt at børnene kommer til at undre sig og glæde sig og sammen får nogle gode
oplevelser ude i naturen.
Den voksne er primus motor og det er den voksnes opgave at åbne børnenes øjne samtidig med
at den voksne lytter til, hvad barnet bidrager med af tanker, viden og ideer.
14

Kalmar ¤ København samarbejdet
Pædagogisk kvalitets udvikling af personen pædagogen
Gennem samarbejdet mellem Lokomotivet, Ringdansen og Trollet i Kalmar og Galaxen i
København og Jersie.
Hovedformålet er, at udvikle den pædagogiske tænkning og praksis
Samarbejdet vil have sit omdrejningspunk i Børn og Miljø i Danmark via Friluftsrådets projekt
Grønt flag og i Kalmar gennem projektet Hold Sverige Rent, Grønt flag.
Betingelserne for at deltage i de forskellige organisationer er forskellige, da der i Sverige er sat
forskellige mål op fra organisationen for at deltage modsat i Danmark, hvor det er den enkelte
deltager der gennem de principper der er i Friluftsrådet selv danner sine projekter eller temaer.
Med udgangspunkt i Birgitte Kennedys oplæg den 12. november i Malmö forholder vi os til den
definition der er på projekter og temaer og herunder pædagogens rolle.
Samarbejdsfladen vil være:
Pædagogen
- Fokus på det pædagogiske indhold i processerne i temaerne
- Fokus på den enkelte pædagogs arbejdsmetoder
- Fokus på indholdet i det arbejde pædagogen udfører
- Fokus på faglig pædagogisk udvikling af den enkelte deltagende pædagog
- Fokus på uddannelse af pædagogen i forskellige metoder
Pædagogiske refleksioner:
Pædagogerne i København og Kalmar deler hinandens;
1. overvejelser, mål og refleksioner med henblik på at diskutere:
o Arbejdsmetoder
o Dokumentationsmetoder
o Evalueringsmetoder
o Målsætnings metoder
o Inddragelsen af børnene tilblivelsen af temaer
2. Erfaringer gennem eksisterende arbejde
o Tidligere erfaringer med arbejdet om børn og miljø
o Tidligere erfaringer med dokumentation og refleksion
o Tidligere erfaringer med undervisningsindhold i de forskellige organisationer.
Gennem oprettelse af netværker:
1. Pædagogerne i de forskellige afdelinger og institutioner danner relationer
o Gennem mail
o Gennem skype med kamera
o Gennem digitale billeder og videoer
o Gennem møder med hinanden i de respektive institutioner.
o Gennem et arbejdspladsbytte på op til 1 uges varighed
15

Muligheden for at arbejde i hinandens institutioner bygger på de positive erfaringer vi gjorde
tilbage i 1995 – 1998 i Kalmar unions samarbejdet.
En kvalitet vi aldrig skriftlig reflekterede over og formulerede i evakueringen.
For gennemsigtighedens skyld dannes der på de enkelte institutioner tovholdere, der er
koordinatorer for projektet
Fællestema kunne være: Livsstil og sundhed / Livstil och Hälsa.
Temaet ligger i den svenske beskrivelse og i vores læreplan i Galaxen om udarbejdelse af en
sundhedpolitik.
- Deltagelsen i arbejdet forudsætter, at der skal skrives ned i forhold til de arbejdsopgaver
vi stiller hinanden.
- Der skal udarbejders pædagogiske projektmål og pædagogiske evalueringer
- Der skal arbejdes med en forforståelse af de forskellige kulturelle arbejdsmetoder og
overvejelser.
- Der skal afsættes mulighed for besøg og arbejde hos hinanden.
Da det er den pædagogiske proces og børnene som medaktører i projektet er der ikke på forhånd
opsat en procesbeskrivelse, men det er vigtigt, at den/ de deltagende pædagoger
forhåndsreflekterer over begrebet
Projektet har inegn slutdato men skal ses som en mulighed for at vi fra 2010 bygger vores filiosfi
udvikling gennem samarbejdet med institutionerne i Kalmar.
Hvilket betyder, at processerne i projekterne eller temarene vil danne nye samarbejdsområder og
muligheder.
De forskellige institutioner stilles de faglige kompetencer og viden sig til rådighed for hele
personalegruppen. Et mål kunne være en fælles pædagogisk weekend i Kalmar og København
med en fælles oplægsholder til efterfølgende diskussion og drøftelse.
De enkelte institutioners ledelser har det overordnede ansvar også for økonomien i projektet,
herunder at søge midler til projektet.
Hvis projektet udvikles til flere institutioner gæller de opstillede mål og betingelser som
udgangspunkt.
Opsamling og Evalueringen sker hvert år med henblik på, at tovholdernes arbejde kan defineres
efterfølgende.
16

Madordningen i København
Efteråret 2009 brugte vi meget tid på at forberede indførelsen af madordningen i børnehaverne.
Udfordringen bestod mest i, at finde frem til en kostsammensætning og en arbejdsmetode på
Øresundsvej hvor køkkenet er med i en ombygningsplan, så det kan tilgodese 80 børns
madlavning, i et 16 år gammelt køkken bygget til 36 vuggestuebørns kost.
Kostsammensætningen på Øresundsvej kan følge den vi i forvejen praktiserer med
vuggestuebørnene.
I udflytterbørnehaven bestod øvelsen i, at et køkken der ikke var bygget til madlavning, skulle
praktisere Begrænset Madlavning.
Vi kom rigtig godt fra start begge steder og rutinerne er nu tilpasset mulighederne.
Forældregruppens umiddelbare tilbagemelding er meget positiv.
Galaxens sundhedspolitik
På opfordring fra Forældrebestyrelsen på deres konference dag i Januar omformuler vi vores
sukkerpolitik til en egentlig sundhedspolitik. Den bør som minimum indeholde;
- Motion og bevægelse
- Kost
Måltidet
- Sukker
- Livsstil
- Kroppen
17

En Sydafrikansk legende fortæller, at alle nyfødte børn fødes med sit hjerte i
At hånden. arbejde Således med går vuggestuebørn
barnet rundt til forskellige voksne for at vise sit hjerte frem.
Men hver gang barnet møder en falsk eller utroværdig voksen falder hjertet til
jorden. Her samler barnet det op gang på gang. Barnet støver hjertet af gang på
Gode gang, mål men det får skrammer og ridser hver gang.
18

Gruppernes Lære- og Perspektivplanen 2010
Vuggestuerne
Overskrift
På Tema punktet
Hvad er målet
Metoder
Midtvejsevaluering, Har
vi skabt rammerne?
Hvordan kan vi se at vi
har nået målene?
Dokumentation,
hvordan kan vi
dokumentere at vi har
nået målet/ hvilke dele
har vi nået
Evaluering, hvordan
skal evalueringen
foregå? Hvordan kan vi
sikre at evalueringen
kan bruges
fremadrettet? Hvad vil
vi fastholde og hvad vil
vi ændre? Hvad nåede
vi udover det
målsatte?
Hvad lærte vi?
Hvad kan vi arbejde
videre med?
De 9 intelligenser
Hvor optræder de?
Forældrene / hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes opfølgning
på fokuspunktet der
hjemme.
Fremover vil der være fællesplaner for:
Årstiderne
1. Vuggestuerne
2. Børnehaverne
At børnene får et kendskab til årstidernes skifte
Hvad sker der med naturen – konsekvenserne af fx meget sol
Hvordan påvirker årstiderne dyrene
Ture ud af huset og i nærmiljøet
Gøre brug af naturen
Biblioteket
Følge årets traditioner
Skal gerne ske når årstiderne skifter
Billeder
Fortællinger
Dagbogen
Glasmontren
Drejeskive med årstiderne i det store rum
Musiske: Vi vil inddrage musik og sang.
Sproglige: Vi vil sætte ord på alt hvad vi gør.
Personlige: Vi vil styrke deres individualitet.
Social: Vi vil styrke deres sociale kompetencer.
Kropslige: Vi vil styrke deres motoriske færdigheder.
Rummelige: Vi vil være kreative.
Logiske: Vi vil finde de logiske løsninger.
Naturalistiske: Vi vil bruge naturen.
Anerkendende relationer: Vi vil være anerkendende overfor det
enkelte barn.
At de er positive følger op på de projekter der er i gang, samt støtter
op om dem hjemme.
At der støttes op om de spirende venskaber hjemme, ved at invitere
venner fra gruppen med hjem
19

TEMA2010
Børnehaverne
Overskrift
På Tema punktet
Hvad er målet
Uden hinanden ....
- Sociale relationer på tværs af børnehaverne.
- At skabe venskaber på tværs.
- At lave fælles projekter og temaer.
- At sætte focus på de sociale relationer børnene imellem og barn/voxen
relationen - primært på stuen men også på tværs af
børnehavegrupperne.
- At det enkelte barn føler sig set og værdsat og får mulighed for at
udvikle selvbevidsthed, selvtillid og selvværd. Gennem at blive "set" af
andre - anerkendt som den man er - bliver mennesket til en person.
Dette er forudsætningen for at kunne indgå i positive sociale relationer.
- Selvudvikling og social udvikling går således hånd i hånd.
- At alle børn skal opleve at have mindst èn ven. Venner er lig med gode
oplevelser, men et venskab er også en øvelse i at være sammen med
andre og tilpasse sig.
20

Metoder
- Venskabsdage og temadage på tværs hvor vi laver noget fælles hvor
børnene føler sig trygge og hvor de trives. Aldersopdelte.
- At lave rytmik, krop og bevægelse på tværs.
- At have fælles sang om fredagen.
- At finde fælles temaer og projekter hvor der er fokus på de sociale
relationer og deres indbyrdes samarbejde.
- Anerkendende relationer.
- Igennem de 9 intelligenser og barnets alsidige udvikling.
Vi vil fokusere på børnenes rollelege, se hvad der rører sig i legene – og hvor vi
eventuelt kan gå ind og støtte børn, som har svært ved at være/blive i legen. I
de forskellige projekter, som opstår i løbet af året, vil vi ligeledes have en
opmærksomhed på de sociale kompetencer og styrkelse heraf.
I hverdagen vil vi gå ind og styrke det enkelte barns selvfølelse. Vi vil stille
relevante krav, som svarer til barnets udvikling. Det betyder, at vi i mange
sammenhænge vil arbejde i mindre grupper i forhold til alder, udvikling,
interesser, køn, venskaber og mulighed for nye venskaber.
Vi vil arbejde med anerkendende relationer, som en nødvendig forudsætning
for, at barnet er i stand til at udvikle en positiv opfattelse af sig selv og empati i
forhold til andre børn.
Vi vil lave projekter på tværs af de 3 børnehavegrupper for at barnet kan opleve
sig selv i nye sammenhænge og få mulighed for at indgå nye relationer.
I alle projekter i årets løb vil vi ind tænke focuspunktet.
Legen spiller en central rolle for børnehavebarnets udvikling af sociale
relationer. Vi vil som voxne gå aktivt ind i at støtte legen. Vi vil skabe legerum,
hvor børnene kan lege uforstyrret. Vi vil komme med input til legen i form af
legematerialer og inspiration ude fra som f.ex. ture eller fortællinger. Vi vil være
aktive, når der opstår konflikter i legen, så børnene lærer at sætte ord på
følelser og løse konflikten på en konstruktiv, fremadrettet måde, så de kan lege
videre i stedet for at opgive og søge en ny leg." Kæmpe i stedet for at opgive."
Sproget er en vigtig del af rollelegen, og vi vil derfor i hverdagen arbejde bevidst
med sprog og begreber gennem læsning, fortælling, drama, sang og rytmik, og
gå ind og hjælpe barnet med at sætte ord på svære følelser f.ex. i konflikter
med andre børn.
Vi vil arbejde med den alsidige personlighed gennem de 9 intelligenser, og
tilrettelægge aktiviteter i hverdagen, som tilgodeser alle 9 områder. Kultur og
kreativitet vil være omdrejningspunktet.
21

Midtvejsevaluering, Har
vi skabt rammerne?
Hvordan kan vi se at vi
har nået målene?
Dokumentation,
hvordan kan vi
dokumentere at vi har
nået målet/ hvilke dele
har vi nået
Vi vil bruge dokumentation i form af billeder, iagttagelse og fortælling og
barnets bog, så barnet , forældrene, de andre børn og de andre børns forældre
får mulighed for at " se" både sit eget og de andre børn. Forældrene spiller en
væsentlig rolle for det sociale klima i gruppen, og vi vil inddrage dem så meget
som muligt.
Vi vil lave en form for dokumentationsvæg, hvor vi løbende kan samle
dokumentation, der omhandler focuspunktet. Væggen skal også være med til at
synliggøre vores arbejde og være et arbejdsredskab, når vi evaluerer.
Vi vil afprøve " Fri for mobberi".
Vi vil evaluere det på vores stuemøder og på børnehavemøder. Vi vil se på
antallet af konflikter og børnenes evne til selv at løse konflikter/undgå de vokser
sig store.
Vi vil se om børnene har fået nye venner og er de i stand til at indgå i nye
relationer på stuen og på tværs af børnehavegrupper.
På børnehavemødet efter sommerferien skal hver gruppe medbringe mindst 3
former for dokumentation, som viser hvordan, de har arbejdet med emnet.
Vi vil se på rummet og se, om der rent faktisk er skabt rum til legen - både ude
og inde og evaluere legene...leger de ? hvad leger de ? er der skabt nye
venskaber ?
Vi vil interviewe det enkelte barn i forhold til venskaber.
Vi vil se på, om der er nogle børn, som har brug for extra støtte. Vi vil
igangsætte tiltag, så også disse børn får mulighed for at nå målet.
Vi vil evaluere den voxnes rolle i forhold til anerkendende relationer.
Igennem børnenes egne fortællinger, foto, hverdagens observationer og
fokusobservationer. At lave interview med barn/børn med hensyn til deres
venskaber og deres venner og med hensyn til hvordan de trives i gruppen.
Vi vil bruge iagttagelse og fortælling, billeder og barnets egne udtryk til at
dokumentere sociale relationer i hverdagen, legen og mere planlagte aktiviteter
og temaer.
Vi vil i de forskellige aktiviteter se på de 9 intelligenser. Er vi nået hele vejen
rundt ?
I forhold til forældrene vil vi i hverdagen gøre meget ud af at forklare og
dokumentere, hvorfor vi gør som vi gør, og hvad det er, der rent faktisk sker i de
forskellige sammenhænge, hvor børnene er sammen.
22

Evaluering, hvordan
skal evalueringen
foregå? Hvordan kan vi
sikre at evalueringen
kan bruges
fremadrettet? Hvad vil
vi fastholde og hvad vil
vi ændre? Hvad nåede
vi udover det
målsatte?
Hvad lærte vi?
Hvad kan vi arbejde
videre med?
De 9 intelligenser
Hvor optræder de?
Trivsel og tryghed
Vi ser begreberne
indgå:
Til stuemøder og til børnehavemøder vil evalueringen foregå.
Igennem de forskellige temaer og projekter vil vi se om de 9 intelligenser
optræder.
Evalueringen foregår både i den enkelte gruppe og i de 3 børnehavegrupper på
tværs.
At arbejde med de sociale relationer i børnehaven er en kontinuerlig proces,
som starter, når barnet kommer som 3-årig og slutter, når de forlader os som 5-
6 årige. Der vil derfor altid være en fremadrettethed i takt med barnets
udvikling.
Vi skal se på metoderne. F.ex. "Fri for mobberi". Er det en metode, som vi synes
har relevans for os. Det samme gælder for anerkendende relationer og
iagttagelse og fortælling.
Ved løbende at dokumentere og evaluere har vi ved slutningen af året et klart
billede af, hvad der har været godt og hvilke tiltag, som har været mindre gode.
En børnegruppe er en dynamisk enhed, og det er derfor svært at forudse,
hvordan den udvikler sig, men vi kan se, om de tiltag vi har gjort, synes at have
en effekt ved f.ex. at se på, om alle har en ven og se på længde og indhold i
legene.
Vi vil ved at se på forskellige aktiviteter se, om vi kommer rundt om alle 9
intelligenser.
Da dette er et fælles focuspunkt for alle 3 børnehavegrupper, er vi
opmærksomme på, at stuerne både arbejder på tværs og individuelt i den
enkelte gruppe.
Det kan betyde, at vi i de enkelte grupper lægger vægt på forskellige ting i
forhold til børnegruppens sammensætning og hvad der rører sig i gruppen.
Der vil derfor både være en evaluering for den enkelte gruppe og en fælles for
alle 3 børnehavegrupper.
Igennem de forskellige aktiviteter som er genkendelige for børnene i hverdagen
og hvor de føler og oplever tryghed hvilket betyder, at barnet trives sammen
med sine venner og de voksne de er med.
Ved at arbejde med anerkendende relationer og lave mange ting sammen med
børnene, skulle vi gerne opleve, at barnet føler sig tryg i forhold til den voxne og
kommer til den voxne, når det har brug for hjælp og er opsøgende på kontakt.
At have en ven betyder at vælge og ville hinanden. Venner har stor betydning
for barnet i børnehavealderen, og at have venner er vigtigt for barnets sociale
udvikling.
At barnet udviser trivsel og tryghed må derfor afspejle sig i, om det er i stand til
at bygge venskaber og indgå i sociale sammenhænge.
Forældrenes oplevelse af børnehaven er alfa og omega for barnets trivsel i
hverdagen. Det er derfor vigtigt, at vi på en positiv måde er i stand til at bygge
bro mellem barnets to verdener.
23

Bestyrelsen
Indhold:
Bestyrelses indsigt og viden danner grundlag for en aktiv medleven i institutionens hverdag og
udvikling. Bestyrelsen er ansvarlig for, at deres egne beslutninger føres ud i livet.
Satsområder:
Vi vil arbejde på en større synlighed
o Forældre skal vide på forhånd, hvad det betyder at gå ind i bestyrelsen,
heldagsmøder
o Kvartalsbrev fra bestyrelsen til forældrene
o Sætter det i værk på næste bestyrelsesmøde
Vi vil undersøge hvilke kompetenceområder i forældregruppen
o Eksempel: ide bank udarbejdes på bestyrelsesmødet,
o Inddrage mange ressourcer fra alle børnenes forældre
Vi vil forsøge at afholde skoleinformations aften med skolebørn
Vi vil understøtte udviklingen for børn og personale
o Understøtte personaleudviklingen i stedet for at fokusere på nedskæringer
o Understøtte den politiske proces
Vi vil arbejde på at Søskende garanti genindføres for institutionerne i København
Konstruktiv understøtte den politiske proces
o Ventelisten, finde pladser i området gennem dialogen med kommunen
o Ved udvidelsen af institutionen skal indgå i den pædagogiske filosofi i forhold til
udvidelsen
Indgå i processen i Galaxens overgang fra dagtilbud til Børne Kultur institution
Vi arbejde sammen om at sukkerpolitikken erstattes af en sundhedspolitik og kostpolitik
og bevægelse, skabe nuancer
24

Vi vil fortsat arbejde på at en
Digitalisering af kommunikationen fra
institutionen til forældrene kan
indføres Evaluering af Den
Pædagogiske Lære- og
Perspektivplan.
På Bestyrelsesmødet i februar måned
evalueres årsplanen.
Ud fra de valgte fokusområder for de
8 forskellige grupper fremlægges
dokumentation for, at
fokusområderne er behandlet og
hvilken status og resultater der er
opnået.
Om målet er opfyldt og nye
fokusområder findes eller eksisterende fokusbeskrivelse fortsætter til næste år
25

PERSONALEUDVIKLINGEN
Personalesamarbejde:
Københavns kommune: "Igennem mange år har ledere og medarbejdere på arbejdspladser i
Københavns Kommune udviklet spændende idéer og skabt fornyelse. Nogle initiativer er taget fra
centralt hold, andre initiativer er udviklet lokalt, simpelthen fordi der var nytænkende folk, der
kunne og turde.
Nu er der skabt et fælles udgangspunkt for at støtte fornyelserne.
I det fælles udgangspunkt for udvikling ligger en tillid til, at folk kommer på arbejde
for at gøre det godt. Og en opfattelse af, at medarbejderne i højere grad selv skal
træffe de nødvendige beslutninger som en naturlig del af arbejdet.
Der skal være spillerum for kreativitet og initiativ.
I udgangspunktet ligger også en opfattelse af, at den enkelte børnehave, skole,
afdeling osv. skal arbejde for at opfylde de særlige ønsker, deres brugere har. Derfor
skal den enkelte virksomhed have mulighed for at reagere på egen hånd og at sætte
ting i værk."
Personalets samarbejde, viden og uddannelse er grundlæggende betingelser for at kunne drage
omsorg for en tryg og alsidig hverdag for børnene i institutionen.
Kompetenceudvikling
I perioden vil vi udvikle et kompetenceudviklingssystem, som tager udgangspunkt i den enkelte
medarbejders situation og behov. På personalemøder og seminarer trænes i formidling, ved at
medarbejderne skal fremlægge deres erfaringer og oplevelser fra kurser eller lignende de har
deltaget i, for det øvrige personale.
Der er og har været flere projekter i gang i Galaxen. Disse er i høj grad medvirkende til en samlet
kompetenceforøgelse i institutionen.
Forældre workshop mødet med de 5 forskellige temaer, hvor personalet underviste, er et rigtigt
godt eksempel på et projekt, som har styrket den samlede kompetence.
Der skal i denne periode arbejdes mere systematisk med kompetenceudvikling. En klart
beskrevet politik og en nedskrivning af de eksisterende målsætninger i målbare mål vil give et
bedre overblik over området.
Vi vil udarbejde metoder til, hvorledes medarbejdernes og institutionens behov beskrives og
registreres.

Der bliver i perioden taget stilling til og beskrive, hvordan arbejdet med projekter skal indgå i
kompetenceudviklingen.
Her vil vi bruge medarbejderudviklings-samtaler som et værktøj til definering af medarbejderens
behov i forhold til personlig udvikling, ligesom medarbejderudviklings-samtaler vil kunne bruges
til at lave aftaler med medarbejderne om kompetenceudvikling i forhold til institutionens behov.
Satsområder:
Pædagogiske diskussions temaaftener for uddannede
Fokus på anden uddannelse af pædagogmedhjælperne
Computerens muligheder
Historiefortælling af børn og voksne
Reggio Emilia filosofien
Dokumentation
Samarbejde mellem vuggestuerne og børnehaverne
Kursus og efteruddannelse
Kreative dag
Arbejdsbetingelser
I 2010 vil vi sætte fokus på personalets arbejdsbetingelser, set i lyset af de øgede krav
der er til vores fag. Krav der er stillet løbende, men uden de nødvendige tilførte
ressourcer.
Det er gennem de eksterne og interne faglige krav og forventninger der stilles, at
pædagogen kan opleve sig utilstrækkelig i forskellige situationer.
Pædagogens personlighed og pædagogen som fag person er to forbundne betingelser. Det
betyder, at hvis pædagogen på faglige områder ikke føler at hun kan opfylde det hun
ønsker og modtager negativ kritik, ja så er det også et angreb på personen pædagogen.
Modsat er det også gældende, når arbejdet fungerer og der modtages positiv kritik, ja så
er personen pædagogen også modtager for denne oplevelse.
Pædagogiske planlægningsdage:
Vi vil her det sidste år det er tilladt fordybe os på hverdage med følgende emner
19. Marts.
1. Den kontraktsatte institution om kontraktstyring af institutionerne i Københavns kommune.
2. Pædagogisk planlægningsarbejde for 2010
19. November: Anerkendne sociale relationer
Implementering af kontrakten
27

EVALUERING 2009
Vi har i 2009 arbejdet med en fordybelse og udvidelse Reggio Emilia Filosofien temaer og
områder:
Reggio Emilia og Ude miljøet
Den Pædagogiske Dokumentation
Pædagogikkens nye krav til Indretningen
Samarbejdet med Trollet i Kalmar
”Kørekort” til ZOO
Vi har fået uddannet 2 pædagoger i zoologisk haves skoletjeneste så de nu har ret til at bruge
skoletjenesten sammen med børn fra Galaxen. De kan selv tilrettelægge et pædagogisk forløb i
Zoologisk have.
De Grønne Spirer
I november 2009 modtog vi for3. gang De Grønne Spirers Miljøflag, i Cassiopeia og på
Øresundsvej.
Cassiopeia 2009
Vedvarende energiformer i relation til de grønne spirer og klima situationen
generelt.
Miljøarbejde og små børn hænger fint
sammen. Børne Kultur institution Galaxens
udflytter afdeling Cassiopeia har arbejdet
målrettet med at gøre et komplekst begreb
som ’Vedvarende Energi’ konkret for
børnene.
Målet
Børn og voksne skal forsøge sig frem og
sammen blive klogere på energi og
vedvarende energiformer.

Vi udviklede vindmøller, opsætte solceller, måle temperatur, fik en elpærer til at lyse, forbandt en motor til et
lille ledningsnet. Fik en mølle til at dreje ved hjælp af vind og damp.
Vi startede blidt i maj måned for hele gruppen.
I juni havde vi et 3 ugers projekt med mellemgruppen, den gruppe der bliver de store efter sommerferien.
Med billeder, beskrivelser og pædagogisk fortælling.
Børnene fortalte resten af gruppen, til samlingen, hvad de har lært.
Udstilling af vores forsøg i Cassiopeia, denne udstilling var klar til den årlige fællesspisning i Cassiopeia.
De mange intelligenser og læreplansmålet
Mange intelligenser og læreplanens områder var i spil når vi satte
projektet i gang, idet projektet tog udgangspunkt i børnenes
kompetencer og samspillet børn/voksne imellem.
Den naturalistiske: børnene arbejdede ude med naturens
kræfter, vi brugte de 4 elementer vand, ild, luft og vand i løbet af
projektet.
Den matematiske/logisk: lærte at forstå en arbejdstegning og
kunne konstruere efter den.
Tænke og prøvede sig frem til mulige løsninger fx ved forsøg med
ledningsnet.
Den rumlige: Børnene dannede sig en fornemmelse af modellen.
Tegnede nye arbejdstegninger.
Den sproglige: der kom helt nye ord og vendinger som børnene tog til sig, begreber som de vil bruge når de
undre sig, har fået gode ideer eller vil forklare sig.
Den personlige: børnene tilegnede sig ny viden. En viden de selv har været med til at bevise, hvilket giver en
vis sikkerhed/overbevisning i deres argumentation.
Den sociale: der forekom samarbejde på tværs af vante grupper/relationer. Projektet fremmede
fællesskabsfølelsen.
Vi vil brugte de anerkendende relationer ved hele tiden at lytte til børnenes ideer og forslag og brugte det som
inspiration.
Forældrene
Vi har en meget opmærksom og interesseret forældregruppe – vi modtog også ved dette fokuspunkt fra
forældrene rigtig mange gode ideer, viden også med dem selv deltager som undervisere. Vi oplevede, at maget
29

af den erfaring børnene fik blev brugt i de forskellige hjem. Vi opledede en interesse fra forældrene ved at de
fandt og investerede i forskellige materialer og dele som var anvendelige i projektet.
Vi nåede målet
Energi er et komplekst begreb, men det kan konkretiseres, så både vuggestuebørn og børnehavebørn kan
arbejde med det og få en fornemmelse af, hvad der sker. Vi har udviklet vindmøller, fået dem til at dreje med
vind eller damp, opsat solceller, målt temperatur, fået en elpære til at lyse og forbundet en motor til et lille
ledningsnet. Børn og voksne har forsøgt sig frem og er sammen blevet klogere på energi og vedvarende
energiformer.
Øresundsvej 2009:
Evaluering af ” Projekt fugle.” 2009
Vi har nu i et halvt år haft fokus på fugle og arbejdet med emnet på rigtig mange fronter…
Vi har primært valgt at koncentrere os om solsort, musvit og blåmejse, men har selvfølgelig også snakket om
andre fugle, når de er dukket op.
Vi vil her ridse op, hvad vi bl.a. har arbejdet med :
FUGLE PÅ LEGEPLADSEN : Vi blev inspireret til at fordybe os i fugle, fordi vi havde et foderbræt på legepladsen.
Her startede vi med at fodre og så, at der med det samme kom fugle. Så hængte vi også en lammeknogle op,
og det kunne blåmejsen godt lide.
I bedste ”DR DERUDE ” stil satte vi et video camera op inde på
vores stue, så vi kunne filme fuglene, når de spiste. Det gav
mulighed for at zoome ind og komme virkelig tæt på fuglene.
Vi kunne se, hvordan musvitten holdt solsikkekernerne med
sine kløer, når den spiste og spyttede skallerne ud ..
Her var mange af forældrene også ivrige kiggere, når de kom
for at hente deres børn.
Og hvordan ser man så forskel på musvit og blåmejse ?
Vi tog billeder af dem på foderbrættet og hængte op på stue.
Nogle af de ældste børn tegnede også fugle.
Vi læste også forskellige bøger, så vi også blev klogere på
deres levevis generelt.
OBS - NATUR : Vi var med i OBS-NATUR`s fugletælling.
Det var også med til at øge børnenes bevidsthed om, hvordan henholdsvis musvit og blåmejse ser ud …og her
dukkede solsorten også op, og blev en interessant fugl, for den var der også flere børn, som kendte hjemme
fra deres haver.
30

Vi formidlede også denne mulighed til forældrene og flere forældre var på hjemme sammen med deres børn.
FUGLE- KOM OG KIG : Et forløb fra ” Naturvidenskab i børnehøjde” ( Københavns kommune). Her fik vi
mulighed for sammen med andre børnehaver at sætte focus på fugle. Der var forskellige forløb, hvor vi skulle
finde forskellige ting i naturen …fugle ..foder (hvem spiser hvad), reder m.m.
Her fik vi den ene gang træ til at bygge et forderbræt og den følgende gang træ til en redekasse, og det lavede
vi sammen med børnene hjemme på vores værksted.
FODER : Inspireret af nogle af de ideer, vi havde fået, lavede vi sammen med børnene ”fyldte grankogler”.
Det var en spændende og fedtet opgave at dyppe de store kogler i foderblandingen.
På legepladsen har vi et udgået lille grantræ, og det blev omdøbt til fuglenes træ. Her hængte vi mange af
grankoglerne ..og andre blev fordelt i de andre træer på legepladsen.
Solsorten var jo også dukket op i vores bevidsthed, og børnene havde i ”Fugle-kom og kig” forløbet fundet ud
af, at solsorten spiste æbler…og de måtte gerne ligge på jorden. Der blev nu lagt æbler ud – og ja, solsorten
kom og spiste.
LEGEPLADSEN : At se på legepladsen som et
sted for fugle, var en del af vores handleplan.
Hvordan lever fuglene ? Hvad kan de godt
lide ? Det var nogle af de spørgsmål vi
sammen med børnene prøvede at finde svar
på.
Fuglene lever i træer og buske. Træer har vi
nogen af, men vi fandt også ud af, at nogle
fugle kan lide grenbunker.
Vi var rundt og samle visne grene rundt
omkring og et gammelt juletræ.Vi fandt et
hjørne ved det store træ, hvor vi kunne
smide grenene.
Nogle af dem måtte vi også save. Vi satte også et hegn rundt om, for
de mindste børn ville rigtig gerne bruge grenene i deres leg.
Vi havde næsten heller ingen stedsegrønne planter, så sammen med
nogle af børnene tog vi på planteskolen og købte nogle planter, som
vi sammen plantede på legepladsen.
Til efteråret skal vi nok plante lidt mere …..
Vand er også vigtigt for fuglene, så vi lavede et fuglebad i ler. For at
lokke fuglene, lavede et par af børnene nogle regnorme i ler, som vi
satte fast på fuglebadet.
Vi har også etableret en køkkenhave. Ikke specielt for fuglenes skyld,
men vi har faktisk fundet ud af, at fuglene også godt kan lide at sidde i
køkkenhaven …især solsorten.
31

FORÆLDRENES ROLLE : Mange af forældrene har undervejs været meget aktive og interesserede, og der er
blevet talt om fugle i mange af familierne. Nogle familier var også deltagere i Obs-natur.
Èn af vores forældre har en redekasse med camera. Det var så heldigt, at der flyttede en blåmejsefamilie ind i
kassen. Hun har optaget hele forløbet og brændt det på en cd, så vi kan se, hvad der er foregået.
En anden forælder arbejder i skoven og kunne skaffe skiver af en træstamme til os. Så i stedet for at lave
foderhus sammen med børnene, lavede børnene et foderbrædt, som de kunne tage med hjem. Nogle kom op
og hænge i haven og andre på altanen.
BARNET ER AKTIV I PROCESSEN : Børn lærer på mange forskellige måder. – det ved vi fra vores arbejde med
de forskellige intelligenser. Vi har derfor arbejdet med fuglene på mange forskellige måder, hvor børnene har
været aktive deltagere.
De har arbejdet på værkstedet. Bygget redekasse og lavet fodrebræt. Her blev der virkelig trænet i at slå søm i.
Vi har savet grene og blandet fuglefoder og dyppet kogler.
Vi har lavet drama og leget fugle. Været et æg, en
fugleunge, en fuglemoder o.s.v.
En dag i Cassiopeia legede en gruppe af os fugle. Vi fandt
materialer og byggede rede. Vi fløj rundt efter mad, og
moderen lå oven på sine unger og varmede dem.
Vi har kigget på reder. En solsorterede fra Jyttes skur, og
den rede, der var i fuglekassen. Hvordan var de bygget op
? Vi samlede grene og visne blade og andre ting på
legepladsen og byggede reder. Rederne kom op i et afsavet
træ på stuen….og vi lavede æg og kom i.
Vi har lavet 2 store plancher, som fortæller om musvittens
og solsortens liv. Børnene har tegnet og skrevet og klippet
ting ud.
Vi købte en træ solsort og med tykke grafitstifter tegnede alle børnene en solsort.
Vi har farvet kopier af fugle, som vi fik i ” Fugle-kom og
kig” forløbet. Her var både hanner og hunner, og vi
snakkede om forskellene …og hvorfor.
Vi har læst forskellige bøger, kigget i fuglebøger og på
nettet, lyttet til fuglestemmer og fortalt historier.
Et enkelt barn, som virkelig har været opslugt af det
med fuglene, byggede en dag en fuglerede og fugle af
lego !!
32

Undervejs fik vi fra vores forælder, som arbejder i skoven, mulighed for at få en fasan. Den dissekerede vi, så vi
kunne se på de forskellige dele. Næbbet, tungen, spiserøret, kråsen …og vi kunne se, at den havde spist korn.
Vi har kogt kraniet og sat det op sammen med fødder og vingerne har vi også gemt.
HVAD SKAL DER VIDERE SKE ?
At se på fugle og fordybe sig i fuglenes liver noget, som vil leve videre hos os. Mange af børnene er meget
interesserede, og da de har været aktive deltagere i processen med at lave fodrebræt og foder, redekasse og
været med til at plante og vande, så har de også et forhold til tingene. De er åbne og interesserede, og vi
voxne er også interesserede og går forrest med vores entusiasme. Det har helt afgjort en stor betydning.
Vi skal arbejde videre med legepladsen. Vi vil frem over satse på at inddrage børnene endnu mere, så de på
skift får ansvar for at fylde vand i fuglebadet, købe frø og komme dem på foderbræt. At være med til at gøre
noget så fuglene har et godt sted at være.
Vi vil også bruge de forskellige naturområder vi har her i nær miljøet, fælled, Naturværkstedet på
Kløvermarken, Naturcenter Vestamager, stranden og så selvfølgelig vores legeplads.
Efter sommeren skal to af vores vuggestuepædagoger på kursus, og så vil vi udarbejde en samlet plan for hele
Galaxen, som bl.a. vil includere noget omkring kompostering.
33

Bliver det så de sidste pædagogiske planlægningsdage på hverdage?
Det er sikkert, at personaleudviklingen ikke stopper fordi det er politisk bestemt, at vores
mulighed for at gøre det i arbejdstiden ikke længere er til stede. Men på nuværende tidspunkt er
det for tidligt at sige hvornår og hvordan det skal foregå. Det er et tema på vores sidste
personaleudviklingsdag i november måned 2010.
Med indførelsen af kontraktstyringen af institutionerne og det evalueringsarbejde der skal
dokumentere opfyldelsen er pædagogiske planlægnings og evalueringsdage en nørvendighed.
Men det er også en prioritering fra vores side, hvor meget vil bruge af dage hvor vores egne
familier må lide afsavn.
Galaxen og Læsepolitikken
Vi har som institution, deltaget i udformningen af den Københavnske Læseplan for 0 – 18
års området. Vi har deltaget i den gruppe der skulle udarbejde en læsepolitik for 0 – 6 års
området. Det blev en langvarig proces, men det ar vigtigt at tage den fornødne tid, da
Læsepolitikken får en afgørende indflydelse på hverdagen i institutionerne.
Børnene og 1. hjælp
Vi har nu afholdt 3 førstehjælps kurser for børn, på 3 år. Vores erfaringer er mange og meget
positive. Vi havde tidligere skrevet, at vi ville vurdere effekten og omfanget efter 3 år. Vi må sige,
at resultaterne og tilbagemeldingerne fra forældrene og børnene er så positive, at vi vil
indarbejde det som en fast årlig tilbagevende begivenhed i Galaxen.
BØRNEGRUPPERNES EVALUERING
Vuggestuerne
Evaluering af fokuspunktet 2009
Månestuen
Målet var:
Sociale kompetence
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
Målet var at styrke børnenes indbyrdes relationer og
indlevelsesevne (empati).
At skabe venskaber og styrke børnene i konfliktløsning.
Ved vores daglige morgensamling har vi haft fokus på hinanden. Vi
har startet samlingen med navnesang og snakket om hvilke venner
der ikke var kommet endnu.
Vi har haft projekter som har styrket venskaber som allerede var
etableret og projekter som har været med til at skabe nye
relationer.
34

Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel og
tryghed i fokuspunktet
I vores ugentlige rytmik har vi også haft fokus på hinanden og har
haft flere sange hvor vi f.eks. holdt hinanden i hånden (også holde
dem som normalt ikke er sammen).
Om mandagen har nogle af vores børn også deltaget i hele
vuggestuens ”påtværsgruppe”, som alle tre vuggestuer er gået
sammen om at lave, for at skabe venskaber på tværs af de tre
stuer.
Målet har været konkret og lige til at gå til. I de daglige rutiner har
børnene været gode til at hjælpe hinanden og vente på hinanden,
og i alle vores projekter har børnenes sociale kompetence haft
fokus, hvad enten det har været hovedfokus eller spillet en mindre
rolle.
Vi synes vores børn er blevet meget opmærksomme på hinanden.
De viser hinanden stor empati og hjælpsomhed. F.eks. hvis et barn
har slået sig, spørger de hinanden om de ”er ok?”, og giver også
gerne hinanden et trøstekram.
Børnene er rigtig glade for at komme i vuggestue og være sammen
med deres venner. Det er helt tydeligt at se, og det er også hvad
forældrene fortæller os.
Børnene snakker meget om hinanden der hjemme, og de er rigtig
glade for at besøge hinanden udenfor vuggestuen også.
Det giver børnene en rigtig stor tryghed og trivsel at være sammen
med gode venner. I nogle tilfælde har der været en meget synlig
forskel, hvor nogle børn går fra slet ikke at være med til at synge og
lave fagter til sangene. Men når de har set at deres venner var
med, har de mindre deltagende børn også turde være med.
Vi har især set en større trivsel hos børnene når de har været
sammen med deres gode venner fra stuen.
35

Månestuen
Målet var:
Kropslige kompetence
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel og
tryghed i fokuspunktet
Målet var at arbejde med børnenes kropslige kompetencer;
- at give børnene en forståelse omkring de kropslige begreber –
både verbalt og nonverbalt,
- at blive fortrolig med kroppen – hvad kan jeg med min krop?
Vi har, gennem hele året, haft en fast ugentlig dag med sang og
rytmik. Gennem sange med fagter, sanglege og dialog med
børnene har vi lært en masse om at bruge kroppen. Vi har haft
”gymnastikredskaber” fremme til udfordring for børnenes balanceevne
og anden fortrolighed med kroppen.
I daglige tøj-situationer har børnene selv fundet deres hænder,
fødder, hovede osv. når de skulle tage tøjet af og på.
Vores ribbe på stuen har været brugt flittigt af børnene til at kravle
op og ned, og til at hoppe fra.
Det er tydeligt, at børnene har fået rigtig godt styr på hvor de
forskellige kropsdele sidder, og hvad man kan bruge f.eks. sine
hænder, fødder, ben, hovede osv. til.
De er blevet meget bevidste om hvad kroppen kan. Dette ses især i
forbindelse med vores samlinger og rytmik, når vi synger og
snakker om hvad kroppen kan, og hvor på kroppen de forskellige
dele sidder.
Vi synes vi har nået meget langt med dette fokuspunkt, men det er
noget vi fortsat vil arbejde videre med og udvikle.
Det er fortsat en stor del af vores samlinger og ugentlige rytmik, og
børnene viser stor interesse.
Udover de daglige situationer og faste samlinger, har vi også haft
nogle projekter og ture som har understøttet børnenes kropslige
kompetencer. Vi har bl.a. været på tur med nogle af børnene i
Cassiopeia og på børnehavens legeplads, hvor der var nye
udfordringer for børnene og deres fysiske udfoldelser.
Børnene har fået kendskab til sin krop, og kan sætte ord på de
forskellige dele af kroppen.
De er blevet rigtig glade for at bruge deres kroppe, bl.a. til at danse,
kravle, løbe, tumle osv.
Det giver børnene en selvsikkerhed og tro på sig selv når de
opdager hvad de kan med deres krop. Det giver dem en tryghed
når de ser, at de kan det samme som de andre børn og en trivsel
når de sammen kan gøre kropsligt udfordrende ting, og hjælpes ad
hvis det er svært.
36

Stuens Navn
Målet var:
Solstuen
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel og
tryghed i fokuspunktet
Da vi skulle skrive vores fokuspunkter var vi klar over at vi
i løbet af sommeren ville få en næsten ny børnegruppe, så
derfor valgte vi at et af vores fokuspunkter skulle være
socialkompetencer. Målet var at skabe gode positive
relationer mellem børnene, samt skabe rum for venskaber,
empati og have mulighed for at give udtryk for egne følelser
og aflæse og respekter andres følelser og grænser.
Vi ønskede at nå målet ved at skabe klare regler, rammer og
grænser på stuen. Dette blev der arbejdet med i morgensamlingen,
Spise og puttesituationerne, garderoben, Plads til legen på stuen,
hvor i det enkelte barn kunne udforske egne og andres grænser og
udvikle deres venskaber. I arbejdet med at lære at udvise empati
og forståelse for andre har vi arbejdet med Sigurd mus som
kommer på besøg og lære børnene om hvordan man er sammen.
Vi synes vi er nået langt, men der er stadig noget at arbejde med.
Der er få konflikter blandt børnene og de er generelt
opmærksomme og omsorgsfulde over for hinanden. Vi kan også se
at der er opstået mange venskaber og børnene er gode til at
rumme hinandens forskelligheder og de leger også på tværs af
aldersgrupperne.
Vi er nået rigtig langt med de sociale kompetencer, men da sociale
kompetencer er så stor af betydning for børns liv sammen, er det
noget som vi synes er vigtigt at have fokus på og arbejde med i det
pædagogiske arbejde fremadrettet.
De sociale kompetencer betød for vores børnegruppe at der blev
dannet venskaber, det gav tryghed, selvværd og selvtillid.
Det er vigtigt at kende regler og rammer på stuen, da det er med til
at skabe trivsel og tryghed.
37

Stuens Navn
Målet var:
Fællesfokuspunkt for
vuggestuen
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel
og tryghed i fokuspunktet
At styrke de 2 åriges venskaber og særlige sociale
kompetencer på tværs af vuggestuegrupperne, så vi
får set og benyttet det enkelte barns styrkesider i
forhold til resten af gruppen.
Mødes én gang om ugen i det store rum til sang og
bevægelse. For det meste med de samme børn og voksne
Meningen var, at vi hver mandag, skulle have lavet forskellige
aktiviteter – både i og ude af huset. Børnenes interesse lå dog i
rytmik i det store rum, så vi endte med at have dette på som fast
aktivitet i hele perioden.
Næste gang vil vi dog vælge at lave gruppen to gange ugentligt og
vi vil ikke vælge mandag, da det er en forvirrende dag, hvor
børnene kommer tilbage efter weekend, ferie o.lign.
Vi opnåede at nogle børn udviklede sociale relationer med børn fra
de andre stuer. De brugte alle sig selv motorisk og sprogligt, da de
både valgte sange, sang med og dansede. Der var dog også en
voksenstyret del.
Vi lavede ingen andre aktiviteter i denne periode, da børnenes
interesse lå i rytmikken.
Vi så flere af de stille børn, som blev motiveret til at vælge sange,
danse og synge med. De lærte om kroppen – hvad hedder de
forskellige kropsdele og hvor sidder de? De udviklede venskaber
med børn fra de andre stuer, som har holdt ved siden.
På grund af genkendeligheden ved de samme børn og det samme
sangvalg i den voksenstyrede del, var børnene trygge og glade.
38

Børnehaverne:
Stuens Navn
Målet var:
Stjernestuen
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel og
tryghed i fokuspunktet
Sociale kompetencer
At bruge samlinger hvor fokus var på soc. relationer indbyrdes ved
at tale om venskaber (hvad er en god/dårlig ven). Vi har lavet
forskellige temaer og projekter, rytmik, fælleslege, teater og har
observeret rollelege hvor fokus var på at udvikle/styrke/støtte soc.
kompetence. Vi har dokumenteret via fotos, observationer og
forældrebog.
Vi kan konkludere, at børnene blev bedre til at lege og være
sammen med hinanden. Der har ikke været så mange konflikter
indbyrdes og de konflikter der opstod, kunne de med lidt voksens
hjælp, selv klare. Igennem de temaer og projekter som vi har lavet,
viste børnene evne til at samarbejde med hinanden. Det er en lang
proces som ikke er afsluttet endnu og vi vil forsætte at arbejde
videre med de sociale relationer.
Vi kan se en udvikling som peger i den retning at børnene blev
bedre til selv at håndtere konflikterne, bedre til at tage hensyn til
hinanden, bedre til at lytte til hinanden. Et eksempel fra en vinter
tur viser det. Olle og Oscar ville gerne rutsje på sneglerutsjebanen
på Bredegrund. Olle er usikker ved at bevæge sig højt oppe fordi
der er sne og det går op af bakke. Han kalder på Oscar og siger
”Hold mig i hånden”. Oscar går tilbage og giver ham hånden og
sammen går det til sneglerutsjebanen. Denne observation viser, at
børnene er i stand til at hjælpe hinanden og at de selv søger hjælp
hos sine venner. Hvilket har været et vigtigt mål for os.
Det giver barnet et bedre selvværd og selvtillid, dvs. det giver
barnet tro på sig selv at det kan noget som fx at hjælpe de andre.
Det giver gruppefølelse i børnegruppen, dvs. at barnet/børnene
kan mærke at der er brug for dem og deres kompetencer. Det giver
tryghed til børnene, at de ved at der er voksne og børn man kan
bruge i forskellige situationer.
Igennem de forskellige aktiviteter som er genkendelige for børnene
i hverdagen og hvor de føler og oplever tryghed hvilket betyder, at
barnet trives sammen med sine venner og de voksne de er med.
39

Stuens Navn
Målet var:
Pluto
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
At lære børene noget om sig selv, og andre
Både i forhold til ”selvet” og det fysiske.
Målet er at gøre det enkelte barn mere bevidst om sig selv
som person. Målet er at gøre børene bevidste om, hvad der
sker inde i deres krop- herunder også sanserne.
Hvem er jeg, hvad kan jeg/hvad kan jeg ikke. At forstå og
have styr på sig selv danner udgangspunkt for at forstå
andre.
Ved at arbejde med forskellige projekter, og gennem daglige
aktiviteter.
Tema gruppe på tværs: ”mig selv” ”eventyr” ”Cirkus” og OL
BLÅ GRUPPE UGE 13 OG 14 2009.
I disse 2 uger arbejdede de 23 ældste børn med ”MIG SELV”.
Målet var at alle børn i løbet af de 2 uger skulle blive klogere på sig
selv – og de andre. Når man er på vej ud af børnehaven og på vej
på fritidshjem og skole, hvor man som barn skal ud og møde nye
børn og voxne, så er det vigtigt at vide noget om sig selv – men det
er også vigtigt at få øjnene op for, at andre måske tænker
anderledes end mig eller måske på nogle punkter tænker ligesom
mig. Det kan man kun blive klogere på ved at få mulighed for at
møde andre i en kontekst, som giver mulighed for at lufte
meninger og synspunkter og som giver mulighed for, at møde
nogen, som man ikke kender fra hverdagen.
Her var børnene sammen fra de 3 børnehavegrupper. Vi startede
dagen med et fælles møde, hvor vi lavede forskellige lege og
snakkede om dagen. De voxne havde på forhånd inddelt børnene i
mindre grupper på tværs af venskaber, for at give børnene nogle
redskaber til at skabe nye kontakter og for at give de få børn, som
skal gå i skole sammen mulighed for at møde hinanden og lære
hinanden at kende.
Et af vores mål var, at hvert barn, når ugerne var gået, skulle have
en plakat, som fortalte noget om lige præcis, det barn. En plakat,
hvor et malet selvportræt var et must, men ellers op til den
enkeltes fantasi og udtryk at beskrive sig selv.
De voxne havde sat nogle spørgsmål op, som vi spurgte ind til :
”Hvad kan du godt lide ? Hvad kan du ikke lide ? Hvad er du god til
? Hvad er du ikke så god til ?
40

I forløbet sad børnene i en mindre gruppe, og det kom der mange
spændende snakke ud af. For at blive klogere på sig selv er man
nødt til at spejle sig i andre.
Det var i høj grad den proces børnene var igennem. Når den voxne
spurgte ind til tingene eller når de andre børn bragte ting på banen.
Stor var glæden f.ex, da 2 børn opdagede, at de kunne lide det
samme. Nemlig at stå på rulleskøjter, men de havde aldrig rullet
sammen.
De talte nu om muligheden for at besøge hinanden og rulle. På den
måde fik vi også taget hul på, hvordan man kan få nye venner. Det
havde børnene mange bud på – og mange erfaringer med, da
mange af dem går til forskellige aktiviteter i deres fritid, og på den
måde allerede har prøvet at skabe nye kontakter.
At lære at bruge hinandens erfaringer og viden er et godt redskab
at have med. Man kan ikke være god til alting, men ved at hjælpe
hinanden og bruge hinandens styrker, kan man nå langt. Det giver
selvværd og en følelse af at høre til og have værdi i fællesskabet.
At lege fælles regellege er også en måde at lære sig selv og andre at
kende på, og det var den anden del af vores mål med gruppen.
Gennem forskellige lege, som de voxne bragte på bane – nogen
nye, andre kendte – fik de også prøvet egne og andres grænser af.
Her var det måske de børn, som ikke var så gode til f.eks at tegne,
som var hurtige til at løbe.
Børnene fik et bredere billede af hinanden. Endelig var der al den
uformelle tid – legen, hyggen ved bålet, historiefortælling og
oplæsning og snakken. Her søgte mange af børnene tilbage til de
”gamle” venner, og det gav også en tryghed i et par uger, hvor de
faste rammer blev brudt.
Afrikansk dans. Børnekultur huset
Haven: Det har været et projekt, hvor alle har, kunne deltage. Vi er
startet ud med at tale om, hvad er det vi skal plante i vores have.
Der er blevet målt op til hvor meget hegn skal vi bruge, Vi har gjort
jorden klar, så vi kunne komme frø i jorden, se det komme op ad
jorden, fjerne ukrudt.... det at kunne se hvad er det der sker, hvor
meget vokser de ting vi har sået,det har været en proces, hvor der
er blevet studeret. Det store øjeblik har været da vi kunne høste &
for derefter, lave en middag af egne råvare.
Det at være med til at dyrke noget, for sener at kunne spise det.
Har været med til at der, blevet udvist stor interesse for også at så
noget derhjemme, det være sig tomater, jordbær.
41

Mig og min krop: En spontan ide opstår. Sidder med de store børn
inde på stuen, hvor vi så begynder at tale om hvordan er det
endeligt vi ser ud, både uden på & inde i. vi taler om at vi vil tegne
hinanden, så vi for en makker, som vi er sammen med i hele
projektet.
Vi bruger bøger & hinanden til at finde ud af hvordan er det vi ser
ud. Vi tegner en stor krop, hvor v i så satte en de indre organer ind,
& her fik de kreative ideer frit løb, der blev brugt mange forskellige
materialer & her brugte de igen hinanden rigtigt meget & bøgerne.
Vi lavede også en krop hvor vi satte de ydre ting på, & her var igen
sammen om hvordan er det vi ser ud & hvor sidder det.. Vi talte
om, hvilket mad der er sundt, & vi kiggede i bøger & fik talt hvad
der et sundt & ikke sundt, Især var de meget opmærksomme at vi
her i Galaxen , ikke må få noget med sukker i, men når de kommer
hjem må de nemlig gerne få sukker.
Mig og min familie
Grønne spirer (hvad er min rolle i forhold til naturen
Biologisk værksted ZOO
Følelser: Jeg arbejdede med følelser gennem dialogiske
fortællinger, hvor jeg stimulerede børnenes sprog og hjalp dem
med at udtrykke sine følelser, og sætte ord på hvad de følte.
Gennem forskellige historier der blev formidlet i fortællinger,
inddragede jeg børnene som aktive medspillere.
I den dialogiske fortælling er barnet ikke passivt lyttende, men det
bliver til gengæld en aktiv medspiller ved at leve sig ind i historien,
men også at være en aktiv del af fortællingen. dette skaber også
rum for børnenes fantasi, nysgerrighed og indlevningsevne.
De kan gennem samarbejde med andre børn skabe forestillinger ud
fra en fortælling, men også udvide deres videnskabelige tankegang.
Til fortælling brugte jeg dukker som forældrene har lavet og
dukkerne forestillede følelse som: vrede, sorg og glæde.
Jeg har stillet åbne spørgsmål til historien der omhandlede
følelser. Når jeg inddragedekroppen i historien styrkedes barnets
sprog ved at barnet satte ord på følelserne og udtrykte dem
kropsligt.
De kunne derfor kropsligt udtrykke deres følelser hvis de fx var
kede af det, hvordan man så ud når man var ked af det, hvilke ord
man brugte, ansigtsudtryk og mimik, hvordan bevægede de sig,
hvad gjorde kroppen, hænderne, fødderne etc.?
42

Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel og
tryghed i fokuspunktet
Børnene brugte fantasi og trænede deres koncentrationsevne. Jeg
arbejdede med forskellige emner som venskaber, følelser. Dialogen
giver mulighed for en dybere refleksion og forståelse af følelser,
relationer, ord og begreber.
I hverdagen er det ....... toilet .... garderobe ... legen...
Spiser...legepladsen... ture.... samlingen.... sociale relationer i
hverdagen.
Vi har været rundt om emnet på mange forskellige måder, for at til
gode at se alle børn.
Børene er blevet bevidst om hvad de er gode til og måske ikke er
gode til, og er blevet i stand til at give og modtage hjælp, og de er
blevet gode til at lytte til hinanden. De har prøvet sig selv af, i en
masse forskellige sammenhænge.
Vi har nået de ting, som vi havde planlagt, Og vi er blevet
inspireret, til nye tiltag, ved at iagttage og lytte til børene.
Det har haft den betydning for det enkelt barn, & børnegruppen
som helhed, er der kommet en viden omkring mange ting, på grund
af de temaer & projekter vi har arbejdet med på stuen. Vi høre tit
om de ting vi har arbejdet med på stuen, det kan komme til udtryk
hvis vi sidder & tegner ”det var lige som dengang vi havde om
fuglene.
Det kan også komme udtryk hvis vi sidder & taler sammen i
samlingen, der kan de reflektere over nogle af de ting vi har
arbejdet men. Det betyder så at de bliver stolte over de mange ting
de pludselig kan & forstår.
Vi kan se det igennem de lege de leger, der har været f.eks. været
muldvarper & regnorme.
Den måde vi kan definere trivsel & tryghed, er den måde vi har
arbejdet på, hvor barnet er sat i centrum, hvor de har fået lov til at
være med i de forskellige arbejdes processer, & på den måde har
styrket deres selvværd, for på den måde kan de se deres egne
styrker & svagheder. Det at vi som voksne går Ind & anerkender
børene, så de kan føle sig trykke, & de har lyst til at komme her på
Pluto stuen, & være en del af fællesskabet.
Det er her også vigtigt at vi har en forælder gruppe, som støtter
deres børn, & deres venskaber, & bakker op omkring i ting vi laver
på stuen.
43

Stuens Navn
Målet var:
Fokuspunkt for
Cassiopeia
Vi arbejdede frem mod målet
ved at:
Vores konklusion i forhold til
målet,
Nåede vi det og hvordan, eller
Nåede vi det ikke og hvorfor
Hvad betød det for barnet /
børnegruppen
Hvordan kan I definere Trivsel
og tryghed i fokuspunktet
At børnene fik kendskab til hvad vedvarende energiformer er for
noget og bruges til. Dette også i forhold til de grønne spirer.
Vi startede ud med vedvarende energi og tidligt i forløbet fandt vi
ud af at vi ville fordybe os i vindenergien, primært vindmøller.
At børnene tegnede, vi læste og fortalte, alle lavede papir
vindmøller, alle lavede en dampmølle ud af en dåse,
cykelvindmøllen til at have på legepladsen, på vores tur så vi en
rigtig vindmølle, på Naturcentret Vestamager var vi inde at se deres
udstilling om ”Balance i naturen”. Vi så 2 forskellige vindmøller som
de selv havde bygget og vi sluttede af med at se hvor meget strøm
der kan komme ud af små solpaneler.
Børnene lavede det vi bad dem om men det var ikke en vild
interesse hos børnene om at lære mere eller stille dybdegående
spørgsmål. Vi formåede ikke at gøre det på en måde så der kom
mere ud af projektet.
Vi nåede det mål vi havde om at introducerede børnene til
vindenergi, men der kom ikke flow i projektet så vi nåede ikke
længere end det planlagte.
Vi voksne var ikke helt til stede i projekteforløbet og så så ikke de
små signaler børnene nok har givet os.
Børnene var meget optaget af selv at blive færdig ved tegnebordet.
De var derimod rigtig gode til at hjælpe hinanden og komme med
gode forslag da vi lavede vindmøllen af cykelhjulet og der efter
legede med det.
Vi havde valgt at lave projektet med de børn der lige var blevet de
største på stuen. Der kom en større bevidsthed blandt børnene om
hvem der var i gruppen og det har givet børnene stor tryghed og
god trivsel i gruppen.
44

Arbejdet med flersprogede børn
Vuggestuen
Solen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Delfinen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Månen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Vi har generelt arbejdet med den sproglige udvikling, samt
sprogforståelse gennem rytmik, læst bøger, samling, sange, rim
og remser.
Vi har inspireret og understøttet den sproglige udvikling ved at
indrette stuen som d 3 pædagog. Bla. Madrassen til at, læse og
tumle på, dukkekrogen, det nye legeområde, hvor der er plads
til konstruktions lege og fordybelse.
Vi er opmærksomme på vores tosprogede og hjælper dem med
at benævne begreber
Højtlæsning
Vi har indrettet så legetøj, bøger og sproglige begreber er
synlige og mulige for at skabe en tilegnelse.
Vores dokumentation i bøger og plancer understøtter sprogets
begreb
Vi har ikke specifikt arbejdet målrettet med de flersprogede børn,
men de er blevet tænkt ind i de samme aktiviteter som resten af
stuens børn. De har deltaget i de samme projekter og temaer og
daglige aktiviteter. De har fået støtte og hjælp i de daglige
aktiviteter.
Vi ser ”Månen” som et inspirerende sted for de flersprogede børn,
hvor der findes forskellige dokumentationer på væggene og
mulighed for alle slags lege og aktiviteter.
Vi lavede en ”julesang-kuffert”, som kunne leges med, fortælle en
jule historie og synges. Og her var det et bevidst mål at lære
nogle af sprogets mange begreber.
Vi arbejdede f.eks. med eventyret om ”De tre Bukke Bruse”, hvor
kroppen og sanserne blev involveret. Eventyret blev læst, der var
ture for at finde broen og gedderne, der blev arbejdet i ler, malet
figurer og leget sig ind i eventyret.
45

Børnehaven
Cassiopeia
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Pluto
Områder hvor vi
specifik har
målrettet
arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Stjernen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet
arbejdet
Steder hvor vi
har indrettet til
at inspirere og
understøtte
Ved vores daglige læsning, ved vores samling og i vores
naturværksted.
Vi læser med alle børn en gang om dagen og nogle gange også
til samling.
Børnene fortæller om deres oplevelser.
I vores naturværksted er der mange ting fra naturen, plancher
med dyr og bøger. Dette rum er inspirende for børnene.
Vi har også en plakat med alfabetet.
Vores badeværelse har vi indrettet som et hav, der er også
meget at undersøge og tale om.
Vores vægge er dekoreret med flotte fantasi malerier, som ofte
giver anledning til snak mellem børnene og mellem børn og
voksne.
Arbejde i mindre grupper, hvor den voxne kan støtte det enkelte
barn. Læsegrupper efter alder og niveau. Ture i små grupper som
f.ex til biblioteket, på museer eller i naturen
Forskellige fordybelsesområder – spil/puslespil, bøger, forskelligt
legetøj og materialer som kan understøtte legen
Materialer, som den voxne kan tage frem, og arbejde specifikt
med det enkelte barn
Sprogtest ved hjælp af sprogkuffert, sprogstimulering
Det kreative rum hvor der sættes ord på tegninger, billeder,
spille spil, billedlotteri. Dagligdagssnak i spisesituationer, i
garderoben, sanglege.
46

Sprog Leg Læring
Vuggestuen
Solen
Musiske og
kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige
udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at
skabe inspiration
for bogstaver.
Delfinen
Musiske og
kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige
udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at
skabe inspiration
for bogstaver.
Vi har arbejdet med rytmik, samling om morgen, høre
musik og danser i eventyrrummet.
Vi har gennem krokodille/ abeog fiske projekt bla,
arbejdet meget med det kreative.
Eksempel lavet ler, malet, klippeklistret, flamingo,
tegnet, samlet ting i naturen og fået inspiration gennem
ture til f.eks zoo, danmarks akvarium, kirkegården,
skoven, Anne-Britts have, stranden og nærområdet.
Vi har købt og lånt bøger ud fra børnenes interesser og til
de forskellige projekter. Vores sang bog, prinsesse
bøgerne, pip ungerne, egne dokumentations bøger og
barnets bog har skabt stor interesse for historielæsning
og fortælling.
Rytmik, morgensamling med sang, maling hvor vi sætter
ord på farverne, godnatsang
Peter Pedal, Lotte/Totte, Pippi, bøger om biler,
Ingen men vi leger med træbogstaverne i
middagsstunden
47

Månen
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Børnehaven
Cassiopeia
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Vi har samling 2 gange om dagen, i forbindelse med frugt og
eftermiddags mad, hvor vi synger sange med fagter til. Og her
kan vi også gøre brug af en ”sangkurv”, hvor der ligger
forskellige figurer i, som hver repræsenterer en sang – dette
for bl.a. at støtte de børn som endnu ikke har et verbalt sprog.
Vi har også lavet fine edderkopper, som så kan inspirere til
sangen om den Lille Peter Edderkop.
Vi laver rytmik, krop og bevægelse, hvor sprog, leg og
handlinger kobles sammen.
Børnene har fået højtlæsning af forskellige småbørnslitteratur
og det er bl.a. blevet til et projekt omkring eventyret om ”De
tre Bukke Bruse”. Børnene er blevet involveret i dialogen og
samtalen omkring det der sker i forskellige billedbøger.
Børnene har let adgang til bøger, for selv at kunne fordybe sig
eller få læst højt.
Vi har haft et musikforløb hvor alle børn deltog på skift i mindre
grupper.
Vi synger et par gange om ugen og læser hver dag.
Vi har også lavet et projekt om dyr hvor de 4 og 5 årige lavede
en planche hvor de selv skrev på.
De 3 årige fortalte om deres egerntegninger og musefamilier til
resten af gruppen med støtte fra en voksen.
Børnene fortæller om deres ferier eller andre spændende ting
hjemmefra til vores samling.
Faglitteratur i forbindelse med vores projekter både om
nedbrydning i naturen, steder og dyr.
Hver dag læser vi en skønlitteratur på 2 niveauer (for de 3 årige
og for de 4-6 årige).
Til jul læser vi i de 2 grupper og en fælles julehistorie.
Vi har skiftet alle vores billeder ud med sedler med børnenes
navne. Navnene står skrevet med bogstaver både ved deres tøj
og støvler, skufferne og på tallerknerne når pladsen skal findes
inden frokost.
48

Pluto
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Stjernen
Musiske og
kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige
udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at
skabe inspiration
for bogstaver.
Forskellige projekter, hvor barnet har kunnet fordybe sig.
Opdeling i mindre grupper, hvor det enkelte barn har mulighed
for at komme på banen. Det kan være fortælling ledsaget af
drama, det kan være at sidde og tale sammen mens man laver
ler, perler, tegner eller maler, sanglege og andre voxenstyrede
lege, spil, synge….
Mange forskellige slags. Vi har opdelt børnene i 2 grupper efter
alder og udviklingsniveau og det giver mulighed for mere
målrettet at præsentere litteratur for børnene.
Vi har læst eventyr, rim og remser, selv fortalt, læst bøger om
dyr og andre faktuelle bøger, bøger uden billeder og med mange
kapitler for de ældste, det samme eventyr i forskellige
versioner…. meget forskelligt.
Vi har skrevet i dagbogen, hvilke bøger, vi læser, så forældrene
kan følge med og måske blive inspireret. Enkelte forældre har
også lånt en bog med hjem, som deres barn har været optaget
af.
Der er et læsehjørne med bøger og en sofa, hvor man kan sidde
og læse. Det gør børnene ofte.
Fordybelsesrummet, hvor der primært vil være bøger med
faktuelt indhold.
Vi er ved at indrette en inspirationsvæg med bogstaver og tal i
forbindelse med det kreative bord.
Vi gør meget ud af at se bogstaver og deres lyde, som en
integreret del af hverdagens aktiviteter.
Til samlingen synger vi meget og i december synger vi nissesange
hver dag. Sanglege, rytmik, rim og remser, drama/teater.
Litteratur for børn på de forskellige alderstrin. I december læser vi
Findus, Julekamaraterne, Snøvsen af Benny Andersen,
Nissemaskinen …
I samlingen bruger vi tavlen når vi snakker om bogstaverne, i
borddækningssituation snakker vi om fx hvem starter med A, i
atelie har vi en plade med bogstaverne, store børn leger skole.
49

Børnemiljøloven
Vuggestuen
Solen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde
som ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden
og de voksne
Det æstetiske
Hvordan
påvirker
omgivelserne
børnene
Månen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde
som ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden
og de voksne
Det æstetiske
Hvordan
påvirker
omgivelserne
børnene
Vi har forbedret de fysiske rammer ved at strukturere og ændret
indretningen på stuen.
Vi har indrettet stuen så der er skabt flere rum i rummet, for at
mindske konfliktområderne. Hvilket i høj grad har skabt bedre
trivsel for både børn og voksne.
Vi har ændret det æstetiske på stuen ved at male, skabt orden i
legetøjet, gjort det tilgængeligt for børnene og synliggjort det ved
billedere. Desuden har vi flyttet alt unødvendigt og udvalgt
bestemte dokumentations områder.
Vi har indrettet os på Månen, så det er let for børnene at blive
inspireret til leg og fysisk aktivitet. Der er små lege-områder, biler,
dukkekroge, ribbe og stor madras til tumleleg.
Netop de lidt mere afgrænsede legeområder, gør at børnene kan
lege i små grupper og dermed styrke venskaber. Samtidig
mindsker det eventuelle konflikter.
Vi dokumenterer på væggene, så det inspirerer til dialog mellem
børnene og mellem voksen og barn. Vi sørger for at billeder mv. er
i børnehøjde netop så børnene kan se, røre og fortælle om det de
ser.
50

Delfinen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde som
ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Børnehaven
Cassiopeia
Det fysiske
De fysiske rammer
inde som ud
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Vi glæder os til at få inddraget krybberummet så de fysiske rammer
indendørs bliver større. Desuden mangler der udluftning på
badeværelset
Hvis der er konflikter er det især pga. pladsmangel men ellers synes
vi at børnene trives godt med hinanden og har dannet relationer
De er opmærksomme på dokumentationen i rummet og er gode til at
tale om dem.
De fysiske rammer ude er gode, der er mange forskellige lege
muligheder: Sandkassen, beholder til opsamling af regnvand som
børnene leger med, pileskoven, klatretræer og stort et fællesareal
med vildt græs og et par jordhøje.
Desuden er der læringsmiljø ”fra jord til bord” i forbindelse med
nyttehaven og bålpladsen. Læring i forhold til alverdens krible krable
dyr, to kaniner og høns.
De fysiske rammer inde er indrettet optimalt med et kreativt
værksted, dukkekrog, naturværksted, konstruktionsrum, fællesrum
med spil og bøger, stort puderum på loftet. Desuden er inventar og
kasser med legetøj på hjul, hvilket gør det muligt hurtigt at ændre
indretningen i forhold til aktiviteten.
Gennem vores daglige planlægning tages der individuel hensyn til det
enkelte barn og der justeres i forhold til legerelationer og barnets
sociale udvikling. Vi deler børnegruppen op efter alder eller relationer
og andre gange efter hvad der kan styrke nye relationer og andre
gange tager vi børnene med på råd. Vi lægger stor vægt på gensidig
respekt og gerne med en humoristisk vinkel.
Nogle få børn giver udtryk for at de helst vil lege inde, hvilket har fået
os til at tænke over hvilke aktiviteter, der kunne gøre det mere
spændende for netop disse børn at komme ud på legepladsen. De
næste projekter vil derfor tage hensyn til dette.
Det ene bliver et langvarigt projekt med at lave rollespilsvåben med
alle børnene og efterfølgende have en uge med rollespil. Dernæst vil
vi i gang med at støbe en cement bilbane i den bagerste del af
legepladsen. Løbende skal det blive muligt for børnene at benytte
udetræværkstedet.
51

Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Pluto
Det fysiske
De fysiske
rammer inde som
ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Stjernen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde som
ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Det er vores indtryk at pga. vores opdeling af børn og de mange
legemuligheder de har, undgår vi mange konflikter.
Det er vigtigt for os, at de børn der er inde er i mindre grupper og er i
gang med konstruktive lege eller aktiviteter, ligesom det er vigtigt at
børnene selv kan starte en leg/aktivitet uden voksenhjælp.
Vi kan høre på børnenes samtaler at vægmalerierne giver positiv
inspiration.
Arbejde med rummet som den 3. Pædagog, skabe rum, så børnene har
mulighed for ro og fordybelse. Forskellige legemuligheder.
Det betyder i hverdagen en planlægning, så der det meste af dagen er
børn ude af det faste grupperum, da der med 25 mennesker i rummet
ikke er rart at være hverken fysisk eller psykisk.
Det er den voxnes opgave at skabe et miljø, hvor alle trives. Det vil i
praxis sige, at der er nogle rammer for, hvordan man er sammen.
At trives betyder også, at man blive anerkendt og mødt, som det
menneske, man er.
Det betyder også, at man gennem anerkendelsen og det daglige
pædagogiske arbejde, bliver bevidst om egen og andres værdi og
bringes til en forståelse for andre mennesker – empati.
At man som barn har sociale relationer og oplever at have venner.
Omgivelserne signalerer mange ting … hvilke muligheder er der, hvem
lever her, passes der på tingene, er der tilgængelige materialer, hvad
er det for materialer, har jeg mulighed for at lege, hvad er der på
væggene, kan jeg se mig selv som en del af dette rum ???
Vi arbejder med farver, sanseindtryk, lyde, lys, billeder, tæpper på
gulvet, legemuligheder, fordybning o.s.v.
Vi laver rum i rummet, små hjørner som inviterer til forskellige lege og
til fordybelse.
Børnene trives godt med hinanden og de voksne på stuen. De skaber
venskaber imellem og gode lege. Vi har placeret møblerne ift. legetøjet
så legen ikke bliver forstyrret og derved opstår mindre konflikter
børnene imellem.
Børnene er inspireret af de små hjørner på stuen hvor de videreudvikler
deres fantasi. I atelie hænger vi børns tegninger op på væggene så de
bliver inspireret af. Vi bruger dokumentation i børnenes højde som har
påvirkning på børnene. Vi har sorteret tingene efter farve så børnene
kan få en æstetisk oplevelse.
52