Mål og visioner for arbejdet i 2010 Samt evalueringen af 2009

Recommendations

Info

Hvordan tilgodeser man alles interesser ? Kan man det ? Man skal som pædagog ikke kun dyrke den enkeltes interesser. Hvis barnet skal lære demokratiet, er det vigtigt at brede det ud til …hvad er vores interesser ? Det er utrolig afhængigt af pædagogens indstilling. Der skal opstå ”noget” i mødet med børnene. Det kan derfor være en god ide, at se på de voxnes interesser, når man fordeler arbejdsopgaver, for der vil være en klar forskel, hvis den voxne på forhånd brænder for området …. men brændingen kan også opstå i mødet !! Børn bygger/skaber sin forståelse af verden og under tiden bygger/skaber de også verden mellem hinanden. Når vi arbejder med projekter, er det også vigtigt at have focus på, hvad vi som voxne vil lægge til, så vi ikke bare bliver passive tilskuere til børnenes ideer. Den voxne skal tage ansvar for indholdet. Pædagogen skal lytte og observere og så finde ud af, hvor vægten skal ligge. Hvis man vælger et fælles tema …f.eks. EN PLADS … er det vigtigt, at de voxne først diskuterer begrebet. Hvad er en plads ? Skal vi focusere på den samme plads ? Hvor tror vi forløbet fører hen ? Skal vi ændre inde/ude miljøet under temaet ? Skal vi bruge nye materialer ? Ved fordybelse i længere tid skaber barnet egne begreber. De leger med begreberne og skaber nye ting ex. et lystog under temaet om lys. Barnet lærer bedst – ikke gennem en éngangshændelse eller ved at den voxne fortæller, hvordan det er – men gennem variation og om og om igen. Man kan i gentagelsen godt variere og vælge lidt forskellige retninger med forskellige mødepunkter, men overordnet er det det samme. RUTINER : Rutinesituationer giver meget læring til især små børn. Den voxne skal skabe rammer, som gør det tydeligt og nemt for barnet. Det kan f.eks. være ved at sætte billeder på kasserne, så barnet nemt kan ryde op eller ved at sætte skraldespanden ved siden af afrydningsvognen. Ved at klare opgaven oplever barnet, at jeg er én, som kan noget. I dag i Galaxen: Man må stillle spørgsmålet: Hvordan Bygger Barnet Sin Verden? Hvorfor et fællestema Vi tager ansvar for indholdet Et fællestema kan give et kollegialt fællesinteresse Fællestema: - Fællessamtaler og opstille hypoteser (Hvad tror vi at der kan ske) - Ved hjælp af spørgsmål - Vi rummer de forskellige veje processen kunne tage - Hvilke tilpasninger i miljøet behøver vi - Hvilke materialer - Fælles oplæg til pædagogerne Vigtigheden af forberedelsen: - Fælles observations spørgsmål, f.eks. hvordan ser barnet lyset inde eller ude - Er der et positivt møde eller negativt møde med barnet 6
At lytte er et absolut kardinalpunkt. De voksne skal lytte, og de skal stille spørgsmål snarere end give svar. Ofte er traditionel dokumentation historier om børn, fx en tur, hvor børnene gør det og det. I Reggio Emilia filosofien spørger man børnene, hvad de fik ud af turen, og så får man en helt anden fortælling ud af det. Den handler fx om, hvad børnene mener om myrernes liv, og om hvorfor bladene har forskellige størrelser, og om hvordan vi hjemme gør dem endnu større på overheadprojektoren, Vi skal se børns læring og støtte deres udforskning, bl.a. ved at tilføre materialer og midler, som hjælper dem, materialer som er uventede og brugbare. Ikke for at give børnene svar, men for at de kan opdage. I denne pædagogik handler det ikke om at forenkle perspektiverne, det handler tværtimod om at komplicere dem. Om at vi tager flere aspekter ind for at belyse noget. Jo flere fagligheder man inddrager, jo flere perspektiver og jo flere muligheder. Netop nu har vi læringsstile, hvor individualiteten har meget plads, men vi eksisterer også i en sammenhæng, og derfor er det vigtigt at få åbnet op og få skabt flere muligheder. Vi synes det er spændende med den sammensathed og sammenhæng, som denne pædagogik gør så meget ud af. Man er ikke bange for at forbinde mange forskellige områder og lade dem befrugte hinanden, fx kunst og helt andre områder, for på den måde finde ud af hvordan verden hænger sammen. Historiefortælling I den daglige praksis gør vi meget ud af - og lægger stor vægt på stimulering af børnenes sproglige udvikling. Dialogen, samtalen er med til at styrke barnets forståelse af sig selv og sine omgivelser. Det lærer konstant nye ord, begreber som bliver mere og mere betydningsfulde for barnet i dets relationer og erfaringsudvikling til andre børn og voksne. Højtlæsning af enten eventyr, rim og remser eller en god historie er et vigtigt middel (redskab) i stimulering af sproget hos børnene i Galaxen. Her får barnet en personlig oplevelse gennem tekst og billeder hvor det skal være koncentreret, lyttende og forholde sig til den oplæste tekst og billeder. Barnet oplever også en tæthed og nærhed med den voksne. Ofte vil børn gerne have de samme historier læst højt, op til flere gange. Det kan virke lidt kedeligt for den voksne at skulle læse dem mange gange, men for barnet er det anderledes. Det erfarer efter at have hørt historien tilstrækkelig mange gange, at det selv pludselig er i stand til at "læse" disse bøger. Gennem det visuelle i bogen kan barnet gengive teksten med egne ord. Barnet oplever at det mestrer genfortællingen i en større eller mindre udstrækning, og at det kan gengive historien ikke kun for sig selv, men også for andre. Vi vil bruge historiefortællingen til at skabe personlige eventyr, hvor den voksne selv digter en fortælling ud fra hverdagens begivenheder. Denne form gør eventyret og fortællingen mere nærværende. Formen kan også benyttes til konfliktløsning idet fortællingens personer kan indgå i en historie der kan skabe relation til en konkret hændelse / konflikt. Gennem fortællingen kan børnene opstille løsningsmodeller eller genkende situationer. 7
Page 1 and 2: Mål og visioner for arbejdet i 201
Page 3 and 4: Åbningstid ved mærkedage 2010: K
Page 5: TEMA OG PROJEKT I børnehaven udvik
Page 9 and 10: For at hejse Spirer flaget og modta
Page 11 and 12: Målet er : at både børn, pædago
Page 13 and 14: Tema: Besøg din genbrugsplads Besk
Page 15 and 16: Kalmar ¤ København samarbejdet P
Page 17 and 18: Madordningen i København Efteråre
Page 19 and 20: Gruppernes Lære- og Perspektivplan
Page 21 and 22: Metoder - Venskabsdage og temadage
Page 23 and 24: Evaluering, hvordan skal evaluering
Page 25 and 26: Vi vil fortsat arbejde på at en Di
Page 27 and 28: Der bliver i perioden taget stillin
Page 29 and 30: Vi udviklede vindmøller, opsætte
Page 31 and 32: Vi formidlede også denne mulighed
Page 33 and 34: Undervejs fik vi fra vores forælde
Page 35 and 36: Vores konklusion i forhold til mål
Page 37 and 38: Stuens Navn Målet var: Solstuen Vi
Page 39 and 40: Børnehaverne: Stuens Navn Målet v
Page 41 and 42: I forløbet sad børnene i en mindr
Page 43 and 44: Vores konklusion i forhold til mål
Page 45 and 46: Arbejdet med flersprogede børn Vug
Page 47 and 48: Sprog Leg Læring Vuggestuen Solen
Page 49 and 50: Pluto Musiske og kreative oplevelse
Page 51 and 52: Delfinen Det fysiske De fysiske ram

Mål og visioner for arbejdet i 2010 Samt evalueringen af 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?