1. års opgave - Loutina

Intern Mundtlig prøve
Prøvetermin: Sommer 2010
Titel ”Normaludvikling er institutionsbestemt”
Fag 1. årsprøve
Opgavenr. 3 Anslag 18.554
Faglærer David Thore Gravesen
Studerende Tina Nielsen-Englyst
Pædagoguddannelsen i Viborg
Hold
S09A
Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig
hjælp (jf. bekendtg. 782 af 17/8-09 § 19 stk. 6)
Underskrift:

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................... 2
Problemformulering .......................................................................................................................... 2
Metodiske overvejelser ...................................................................................................................... 3
Begreber .............................................................................................................................................. 3
Habermas ............................................................................................................................................ 4
System og livsverden ..................................................................................................................................... 4
Kommunikation ............................................................................................................................................. 4
Systemets kolonisering af livsverden ............................................................................................................ 5
Analyse .......................................................................................................................................................... 5
Bourdieu .............................................................................................................................................. 6
Symbolske kapitaler ...................................................................................................................................... 6
Habitus ........................................................................................................................................................... 7
Analyse .......................................................................................................................................................... 7
Kulturmøder ....................................................................................................................................... 7
Kulturbegrebet ............................................................................................................................................... 7
Pædagogens rolle ........................................................................................................................................... 8
Analyse .......................................................................................................................................................... 8
Egne erfaringer fra praktikken ........................................................................................................ 9
Konklusion ........................................................................................................................................ 10
Litteraturliste ................................................................................................................................... 12
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 13
1

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Indledning
Når jeg har valgt Eva Gulløvs artikel 1 , er det fordi den vækker mange spørgsmål omkring bl.a.
samfund og pædagogik. Spørgsmål, der er genstand for nutidens offentlige debat, både politisk,
samfundsmæssigt og medmenneskeligt. Artiklen er meget tankevækkende, og problemstillingerne
er meget relevante for det pædagogiske arbejde. Jeg vil dog ikke lade mig provokere af overskriften
eller hensigten med artiklen, da det er min opfattelse, at definition af normaludvikling hører til
under andre faggrupper end den pædagogiske (f.eks. de psykologiske). Pædagoger har dog et
medansvar, da det er deres opgave at være opmærksomme på blandt andet afvigende adfærd, der
kan give anledning til mistanke.
Hvis Gulløv har haft til hensigt at tegne et generelt billede af de danske institutioner, vil jeg sætte
spørgsmålstegn ved omfanget af hendes empiriske materiale. Artiklen byder ikke på dokumentation
på Gulløvs påstande, så for at få et mere konkret grundlag for denne opgave, vil jeg lægge fokus på
den pædagogiske relation, og tage udgangspunkt i eksemplet med Ibrahim. Jeg ser en problematisk
relation mellem pædagogerne og Ibrahims forældre. Der er tydeligvis ikke overensstemmelse
mellem parternes gensidige forventninger til hinanden. Det kunne derfor være interessant at belyse
denne relation, for at se, hvor problemerne eventuelt opstår. Emnet er meget relevant, da der i dag
kan være mange forskellige nationaliteter præsenteret i de danske dagsinstitutioner.
Ved hjælp af relevante teorier vil jeg forsøge at få en forståelse for, hvorfor pædagogerne agerer,
som de gør, og hvilke konsekvenser det kan have for Ibrahim. Som kommende pædagog vil det
også være relevant at finde forslag til, hvordan man kan forbedre relationerne mellem pædagogerne
og forældrene.
Problemformulering
Hvad ligger til grund for, at pædagogerne handler, som de gør, overfor Ibrahim og
hans forældre?
Hvilke konsekvenser kan det have for Ibrahim?
Hvordan kan man fremme forståelsen og samarbejdet mellem pædagogerne og
forældrene?
1 Se Bilag 1
2

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Metodiske overvejelser
For at få en forståelse for pædagogernes handlinger, bliver man nødt til at se dem i konteksten af tid
og rum. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i sociolog og filosof, Jürgen Habermas og hans begreber
system og livsverden 2 , for at belyse samfundets indvirkning på det pædagogiske arbejde. Jeg vil
også forsøge at belyse casen ud fra Habermas` kommunikationsteori. Derudover vil jeg benytte mig
af sociolog Pierre Bourdieu og hans begreber kapital og habitus 3 , for at komme nærmere en
forståelse af, hvad der præger pædagogernes handlinger, og det magtforhold, der kan opstå mellem
pædagogerne og forældrene.
Det er ikke konkret beskrevet i artiklen, at Ibrahim og hans familie ikke er af dansk afstamning.
Men grundet navnet Ibrahim, og en parallel til artiklens indledning, formoder jeg, at drengen
tilhører gruppen af etniske minoritetsbørn 4 . Jeg vil derfor søge svar i Gunna Funder Hansens artikel
om kulturmøder 5 . Til sidst vil jeg inddrage egne erfaringer fra min praktik i en børnehave, for at se,
om der kan drages nogle sammenligninger.
Begreber
For at undgå misforståelse og/eller lange forklaringer i teksten, vil jeg her præcisere nogle ord og
begreber:
Case: Betegnelse for den del af artiklen, der vedrører forholdet mellem pædagogerne, Ibrahim og
hans forældre.
Ibrahims forældre: Selvom det hovedsagligt er moderen, der nævnes i teksten, har jeg valgt at
bruge forældre-begrebet, ud fra en formodning om, at Ibrahims far og mor har de samme
synspunkter i denne her sammenhæng.
Etniske minoritetsbørn: Der findes flere forskellige fortolkninger af dette begreb. Der findes også
andre begreber, der kunne bruges i denne sammenhæng. Når jeg i opgaven bruger dette begreb,
refererer jeg til børn med andet modersmål end dansk.
2
Pedersen (2010)
3
Olesen (2010)
4
Begrebet er ”kopieret” fra artiklen.
5
Hansen (2009)
3

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Kolonisering: I forbindelse med Habermas´ teori, fremkommer dette begreb i to udgaver:
Kolonisering 6 og kolonialisering 7 . Jeg har valgt at bruge førstnævnte, da jeg derved kan henvise til
Psykologisk-pædagogisk ordbog.
Habermas
System og livsverden
Habermas beskriver samfundet med begreberne system og livsverden. Til systemet knytter sig de to
sfærer, staten og markedet. Staten rummer bl.a. den offentlige sektor, love og regler, og politiske
beslutninger. Styringsmediet i denne sfære er magt. Markedet udgør de økonomiske forhold i
samfundet og arbejdsmarkedet, og styringsmediet her er penge. Til livsverden knytter sig den sfære,
Habermas kalder for civilsamfundet. Denne rummer de sociale fællesskaber, hvor især familien er
et vigtigt eksempel. Her er styringsmedierne normer og værdier. Man kan med andre ord sige, at
systemet repræsenterer alle de forhold i samfundet, der har at gøre med magt eller penge, og til
livsverden hører alle de sociale forhold. 8
Kommunikation
Habermas deler de menneskelige handlinger op i tre typer: Instrumentel, strategisk og
kommunikativ 9 .
Instrumentel handlen er målorienteret, og ikke nødvendigvis en social handling.
Strategisk handlen er også målorienteret, og altid en social handling. Denne kan igen deles
op i skjult og åben strategisk handlen. Skjult, når man bevidst eller ubevidst har en skjult
hensigt, og åben, når man ikke lægger skjul på, at man har en målorienteret hensigt.
Kommunikativ handlen er forståelsesorienteret, og dermed altid en social handling.
Instrumentel og strategisk handlen hører under systemet, og den kommunikative under livsverden.
Habermas deler igen kommunikative handlinger op i tre rationalitetsområder. Til hvert af dem hører
et gyldighedskrav 10 .
6
Psykologisk-pædagogisk ordbog (2008) s. 241
7
Pedersen (2010)
8
Pedersen (2010) s. 147-148
9
Ibid. s. 149
4

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Sandheden (kognitiv-instrumentel rationalitet), knyttet til den objektive verden. Hændelser
og kendsgerninger, der er fælles for parterne.
Rigtigheden (moralsk-praktisk rationalitet), knyttet til den sociale verden med fælles
normer og værdier
Vederhæftigheden (æstetisk-ekspressiv rationalitet), knyttet til den subjektive verden.
Parternes egne følelser, oplevelser og vurderinger.
Når alle tre gyldighedskrav er indfriet, er der tale om herredømmefri kommunikation. Habermas
erkender dog, at 100 % herredømmefri kommunikation ikke er opnåeligt, men at det er i
bestræbelsen på at følge den, at rationaliteten i kommunikativ handling ligger. Endvidere kan
strategiske handlinger draperes om kommunikative handlinger. Hermed mener Habermas, at en
handling, der umiddelbart virker kommunikativ, i virkeligheden er en skjult strategisk handling.
Afsender har altså et skjult formål med handlingen. Rationaliteten i strategiske og instrumentelle
handlinger måles på, om virkningen lever op til det forventede.
Systemets kolonisering af livsverden
Habermas beskriver den historiske udvikling med systemets kolonisering af livsverden. Denne
proces beskriver han med to helt afgørende begreber. Dels, at der sker en rationalisering af
livsverden, og dels at der sker en kompleksitetsstigning i systemet, som hermed uddifferentieres.
Det vil altså sige, at systemet overtager flere og flere af de opgaver, der før blev løst i livsverden.
Ifølge Habermas fører dette til en tingsliggørelse af de kommunikative processer i livsverden, der
ellers skulle sikre den symbolske reproduktion. 11
Analyse
Ibrahims forældre handler ud fra livsverden og pædagogerne repræsenterer de systemet.
Pædagogerne er ansat af kommunen til at udføre en samfundsmæssig opgave, og dermed underlagt
en række love og regler, bl.a. dagtilbudsloven 12 . Det kan derfor være svært at opnå kommunikativ
handling, da pædagogerne ofte vil have et skjult eller åbenlyst mål med deres handlinger. Når
pædagogerne siger til Ibrahims forældre, at det er vigtigt, at han bliver mere selvhjulpen, kan det
umiddelbart lyde som en kommunikativ handling, hvor pædagogerne og forældrene har en fælles
forståelse for, hvad der er bedst for Ibrahim og hans udvikling. Men i casen er det tydeligt, at
10 Ibid. s. 152-153
11 Ibid. s. 156
12 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, nr. 501 af 06/06/2007
5

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
pædagogerne har et andet mål med denne handling. Deres ønske om, at Ibrahim bliver mere
selvhjulpen, er med henblik på at gøre deres institutionens dagligdag lettere, og ikke udelukkende
en bekymring om Ibrahims udvikling. Denne handling kan derfor tolkes som en strategisk
magthandling, der er draperet om en kommunikativ handling. Forældrene kan dog tolke handlingen
som kommunikativ, ved at sætte spørgsmålstegn ved et eller flere af de tre gyldighedskrav, der skal
være opfyldt, for at der er tale om en kommunikativ handling. De kan betvivle sandheden i, at et
barn på 3 ½ år bør kunne tage sin flyverdragt på selv, og de kan betvivle rigtigheden i, at træning i
at blive selvhjulpen har større værdi end tæt kropskontakt til barnet.
Når pædagogerne beder forældrene om at aflevere Ibrahim inden kl. 9, selvom forældrene ikke har
behov for at forhaste sig om morgenen, bliver systemets kolonisering af livsverden tydelig.
Systemet har ikke bare overtaget opgaven med at passe barnet, men påvirker også familiens
tilrettelæggelse af hverdagen. Denne indgriben i familiens livsverden kan i værste fald medføre, at
forældrene føler sig utilstrækkelige og ude af stand til at bestemme over deres eget liv. Det kan
svække deres tro på, at de kan blive inkluderede i det danske samfund, og denne holdning kan
meget nemt smitte af på Ibrahim. Pædagogernes handling er i dette tilfælde strategisk, da
forældrene vælger at følge pædagogernes anmodning om tidlig aflevering. Forældrene kunne også
her have valgt at stille spørgsmålstegn ved gyldighedskravene, ved at prioritere samværet med
Ibrahim og bevare morgentimerne i hjemmet.
Bourdieu
Symbolske kapitaler
Bourdieu anvender forskellige kapitalbegreber til analyse af magt, status og social position i
samfundet. Kulturel kapital, økonomisk kapital og social kapital. Den overordnede er symbolsk
kapital, der er gældende, når de tre andre kapitalformer bliver anerkendt i en bestemt gruppe. Man
kan derved opnå magt, status eller en høj social position, uden nødvendigvis at besidde økonomisk
kapital. 13
13 Olesen (2010) s. 123-125
6

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Habitus
Habitus er begrebet for de kropslige lagrede dispositioner, der gør os i stand til at orientere os i
omverden. Habitus kan beskrives som normer og værdier, kulturelle vaner og holdninger, som en
person agerer ud fra 14 .
Analyse
Symbolsk kapital kan måles på, hvordan parterne ser sig selv – og hinanden – i det sociale felt. I
casen har pædagogerne en vis magt i form af symbolsk kapital. Kulturel kapital, i form af, at de har
en uddannelse, der giver dem faglig viden på området. Det må også formodes, at pædagogerne
generelt har bedre økonomiske forhold, da forældrene står udenfor arbejdsmarkedet, og dermed har
mindre økonomisk kapital. Det kan formodes, at pædagogerne også besidder mest social kapital,
men det er der ikke noget i casen, der kan bevidne. Hvis parterne havde mødt hinanden i et andet
felt, kunne fordelingen af symbolsk kapital naturligvis have set helt anderledes ud.
Pædagogernes habitus præger i høj grad deres arbejde. Deres egne normer og værdier spiller ind i
enhver handling. Det samme er naturligvis gældende for forældrene, der blot har nogle helt andre
normer og værdier. Disse fundamentale forskelligheder kan være medvirkende til at belyse de
problematikker, der opstår mellem pædagogerne og forældrene.
Kulturmøder
Kulturbegrebet
Gunna Funder Hansen beskriver kulturbegrebets udvikling over de seneste årtier, fra det
traditionelle, statiske og kollektive, til det moderne, dynamiske og individuelle kulturbegreb. Hun
pointerer, at udviklingen hænger naturligt sammen med globaliseringen, hvor mennesker konstant
møder andre og forskellige livsformer. Det moderne kulturbegreb er tæt knyttet til det
multikulturelle samfund, hvor individet er bærer af en kulturel identitet, som det selv definerer. Hun
beskriver tværkulturel kompetence som evnen til at kunne håndtere komplekse kulturelle
sammenhænge. Det indebærer en kritisk holdning til den tendens vi har, til at kategorisere andre
mennesker, da denne kan medføre stereotypier. 15
14 Olesen (2010) s. 127
15 Hansen (2009) s. 174-175
7

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Pædagogens rolle
Da der kommer stadigt flere etniske minoritetsbørn i de danske institutioner, stiller det naturligvis
også større krav til det pædagogiske arbejde. Dels med henblik på at nedbryde den såkaldte negative
sociale arv, men også med henblik på at sikre de etniske minoritetsbørns identitetsdannelse. 16
Gunna Funder Hansen refererer til en række forskningsprojekter fra forskellige institutioner, der har
dokumenteret en udbredt tendens til, at problemer hos etniske minoritetsbørn først og fremmest
forklares med manglende sproglige og kulturelle ressourcer. Tilsvarende problemer hos danske børn
forklares med sociale, psykologiske og/eller neurologiske vanskeligheder. 17 Når pædagogerne
forklarer de etniske minoritetsbørns problemer med kulturforskelle og sprogvanskeligheder, fratager
de sig samtidig ansvaret for en række opgaver, der faktisk ligger indenfor det pædagogiske arbejde.
Hun mener ikke, at der er anledning til specielle kulturrelaterede anbefalinger inden for det
pædagogiske arbejde, da den generelle pædagogiske faglig også kan favne de etniske
minoritetsbørn. 18
Analyse
Pædagogernes holdning bærer præg af den traditionelle kulturforståelse. Når pædagogerne udtaler,
at Ibrahims forældre ”… slet ikke forstår, hvad det kræver at opdrage et barn i det her samfund”,
indikerer de, at det er forældrenes manglende indblik i det danske samfund og dets normer, der er
problemet. De giver dermed ikke plads til, at Ibrahim kan udvikle sin egen kulturelle identitet.
Pædagogernes stereotype forestillinger om familien kan derfor blokere for andre løsningsforslag.
For eksempel de løsningsforslag, der ville have været taget i betragtning, hvis drengen havde været
af dansk afstamning. Disse stereotypier kan også indebære en tidlig kategorisering af etniske
minoritetsbørn, der derved vil give børnene en manglende følelse af inklusion - ikke kun i
institutionerne, men også i samfundet generelt. Men der er meget, der tyder på, at forældrene gør et
forsøg på at leve op til institutionens forventninger. De er generelt anerkendende overfor
pædagogernes praksis og tager pædagogernes anbefalinger til efterretning. Det kan tolkes som et
forsøg på at blive inkluderet i det danske samfund.
16 Ibid. s. 175-177
17 Ibid. s. 178
18 Ibid. s. 176
8

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Pædagogens rolle
Da der kommer stadigt flere etniske minoritetsbørn i de danske institutioner, stiller det naturligvis
også større krav til det pædagogiske arbejde. Dels med henblik på at nedbryde den såkaldte negative
sociale arv, men også med henblik på at sikre de etniske minoritetsbørns identitetsdannelse. 16
Gunna Funder Hansen refererer til en række forskningsprojekter fra forskellige institutioner, der har
dokumenteret en udbredt tendens til, at problemer hos etniske minoritetsbørn først og fremmest
forklares med manglende sproglige og kulturelle ressourcer. Tilsvarende problemer hos danske børn
forklares med sociale, psykologiske og/eller neurologiske vanskeligheder. 17 Når pædagogerne
forklarer de etniske minoritetsbørns problemer med kulturforskelle og sprogvanskeligheder, fratager
de sig samtidig ansvaret for en række opgaver, der faktisk ligger indenfor det pædagogiske arbejde.
Hun mener ikke, at der er anledning til specielle kulturrelaterede anbefalinger inden for det
pædagogiske arbejde, da den generelle pædagogiske faglig også kan favne de etniske
minoritetsbørn. 18
Analyse
Pædagogernes holdning bærer præg af den traditionelle kulturforståelse. Når pædagogerne udtaler,
at Ibrahims forældre ”… slet ikke forstår, hvad det kræver at opdrage et barn i det her samfund”,
indikerer de, at det er forældrenes manglende indblik i det danske samfund og dets normer, der er
problemet. De giver dermed ikke plads til, at Ibrahim kan udvikle sin egen kulturelle identitet.
Pædagogernes stereotype forestillinger om familien kan derfor blokere for andre løsningsforslag.
For eksempel de løsningsforslag, der ville have været taget i betragtning, hvis drengen havde været
af dansk afstamning. Disse stereotypier kan også indebære en tidlig kategorisering af etniske
minoritetsbørn, der derved vil give børnene en manglende følelse af inklusion - ikke kun i
institutionerne, men også i samfundet generelt. Men der er meget, der tyder på, at forældrene gør et
forsøg på at leve op til institutionens forventninger. De er generelt anerkendende overfor
pædagogernes praksis og tager pædagogernes anbefalinger til efterretning. Det kan tolkes som et
forsøg på at blive inkluderet i det danske samfund.
16 Ibid. s. 175-177
17 Ibid. s. 178
18 Ibid. s. 176
8

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Konklusion
Arbejdet med denne opgave har været meget lærerigt. Især afsnittet om kulturmøder. Jeg har fra
starten haft en idé om, hvordan jeg ville belyse visse elementer med både Jürgen Habermas` og
Pierre Bourdieus teorier. Det har været en større udfordring at finde litteratur, der kunne forklare de
kulturelle problematikker. Jeg har ikke kunnet finde stof fra læseplanerne, der kunne belyse
problematikkerne lige så godt som Gunna Funder Hansens artikel.
Med Habermas` teori mener jeg at have fundet nogle aspekter, der har indflydelse på den måde,
pædagogerne agerer på. Det faktum, at staten har overtaget børnepasningsområdet, der før lå i
familierne, giver pædagogerne en overmægtig position i forhold til forældrene. De har både deres
faglighed og landets love at forholde sig til. Det giver dem et grundlag for at handle målorienteret,
for at tilgodese samfundets videre beståen.
Bourdieus begreb om symbolsk kapital har givet et indtryk af, hvilken magtposition der opstår
mellem pædagoger og forældre. De har med andre ord bekræftet analysen med Habermas` teori i, at
pædagogerne er i en højere magtposition end forældrene, ved at de besidder mere kapital på flere
områder. Både forældrenes og pædagogernes habitus er en vigtig medspiller i deres måde at agere
på. Der er stor forskel på deres normer og værdier, og det kan være med til at forklare, hvorfor de
ikke kan leve op til hinandens forventninger.
Den generelle kulturforståelse i institutionerne – eller mangel på samme – har vist sig at have en
stor indflydelse på, hvordan pædagogerne agerer over for etniske minoritetsbørn.
Hvorfor pædagogerne agerer, som de gør, må derfor være et samspil mellem samfundets
opbygning, pædagogernes indlejrede normsæt i form af deres habitus, og deres traditionelle
kulturforståelse. Spørgsmålet kan dog ikke besvares så enkel. Det er min opfattelse, at forældrene er
villige til at gå på kompromis med egne normer, for at tilpasse sig institutionens krav, og de vægter
omsorg for barnet meget højt. Når en pædagog så giver udtryk for, at Ibrahims manglende
selvstændighed er en form for omsorgssvigt, kan det bevidne om gensidig manglende forståelse for
hinandens opfattelse af, hvad der er bedst for barnet. Da der samtidig er en tendens til, at pædagoger
generelt har nogle stereotype forestillinger om, hvordan etniske minoritetsfamilier lever og tænker,
kan det tyde på, at manglende kommunikation er en vigtig faktor.
10

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Pædagogernes traditionelle kulturforståelse og stereotype forestillinger kan blokere for, at Ibrahim
kan udvikle sin egen kulturelle identitet. Det kan have alvorlige konsekvenser for hans følelse af
inklusion i det samfund, han lever i.
For at fremme forståelsen og samarbejdet mellem pædagogerne og forældrene, kræves der
hovedsagligt en forbedret kommunikation mellem parterne. Dermed mener jeg, at en bredere
forståelse af hinandens værdier og normer, vil kunne hindre mange misforståelser og samtidig mane
de stereotype forestillinger til jorden. Det ville muligvis også give plads til større rummelighed
blandt pædagogerne, da det er nemmere at rumme det mere kendte end det ukendte.
Det kan dog ikke udelukkes, at den stadigt ringere normering i de danske institutioner spiller en stor
rolle for, hvorfor pædagogerne har så store krav til børns selvstændighed.
11

Intern mundtlig prøve – 1. års prøve Tina Nielsen-Englyst - S09A
Litteraturliste
Hansen, Gunna Funder (2009): Kulturmøder i pædagogisk arbejde. I: Sørensen, Mogens (2009):
Dansk, kultur og kommunikation. 2. udgave, 1. oplæg. Akademisk Forlag
Hansen, Mogens og Thomsen, Poul og Varming, Ole (2008): Psykologisk-pædagogisk ordbog. 16.
udgave, 1. oplag. Hans Reizels Forlag
Olesen, Søren Gytz (2010): Pierre Bourdieu. I: Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller
(2010): Pædagogik i sociologisk perspektiv. 2. udgave, 1. oplag. Forlag: VIA Systime
Pedersen, Peter Møller (2010): Jürgen Habermas. I: Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller
(2010): Pædagogik i sociologisk perspektiv. 2. udgave, 1. oplag. Forlag: VIA Systime
12

Bilag 1 - Artikel