ALMEN - NYT - Aabenraa Andelsboligforening
ALMEN - NYT - Aabenraa Andelsboligforening
ALMEN - NYT - Aabenraa Andelsboligforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
8<br />
Else Kolbeck i bolig nr. 240:<br />
- Jeg bor jo godt og kan lige så godt blive boende, siger Else<br />
Kolbeck på 1. sal i nr. 44. Som 88-årig ser hun ikke længere<br />
så godt. Men som hun siger, så kender hun hver en krog<br />
og kan næsten gå rundt i mørke. Hun har boet i samme<br />
lejlighed siden oktober 1949.<br />
- Vi kom fra en lejlighed på Tøndervej. Det var en fin lejlighed,<br />
vi flyttede ind i. Tre værelser og nul kamre. Vi delte<br />
stuen op, så vores børn kunne få vores soveværelse – til<br />
deling. Det var jo drenge, så de kunne godt dele værelse,<br />
Et usædvanligt jubilæum i Aa<br />
To af Strandgårdens første indflyttere<br />
Else Kolbeck, bolig nr. 240 beliggende ”Strandgården” opg.<br />
11, 1. tv og bestående af tre værelser og 0 kamre – det man<br />
i dag kalder en to-værelses og som nu koster 2.914 kr. i<br />
husleje.<br />
Fra strandgården<br />
Skar en etage af<br />
Strandgården skabte megen debat, da byrådet i 1948<br />
godkendte projektet og gav tilsagn om kommunegaranti.<br />
De foreslåede fem etager blev reduceret til fire, men det<br />
var ikke nok til at skabe enighed i byrådet. Den borgerlige<br />
gruppe stemte imod, bl.a. fordi de frygtede, at ingen<br />
havde råd at bo der – og parketgulve var en helt urimelig<br />
luksus! Første spadestik blev taget 18. april, og Strandgården<br />
rejste sig. De første beboere flyttede ind i 1949.<br />
og når min mand kom hjem fra arbejdet, satte vi os ved<br />
bordet inde hos drengene og spiste, for der var ikke plads<br />
til at spise i køkkenet, fortæller Else Kolbeck. Nu er børnene<br />
voksne, 66 år, 62 år og 58 år. Aldrig talte familien om at<br />
flytte og få mere plads.<br />
- Jeg har været hjemmegående det meste af mit liv. Min<br />
mand ville ikke have, jeg arbejdede; på grund af skatten.<br />
Da børnene var så store, at de nogenlunde kunne klare sig<br />
selv, tog jeg et rengøringsarbejde til 5 kr. i timen, tre gange<br />
om ugen. ”Det arbejde kan du godt sige af”, sagde min<br />
mand. Men jeg beholdt det i fem år, og det var jo også<br />
uden om skatten, fortæller en livsglad og åndsfrisk 88 årig.<br />
- I begyndelsen, da vi var flyttet ind, snakkede andre om, at<br />
vi vel måtte nøjes med havregrød med den husleje. Den var<br />
på 100 kr., men indskuddet var billigt (940 kr.). Jeg fik mine<br />
faste kostpenge. Og det gik da fint. Vi har aldrig haft bil.<br />
Men vi havde sejlbåd i 25 år, og båden solgte jeg, da min<br />
mand døde for mange år siden.<br />
For mig har lejligheden i alle årene været en rigtig god bolig<br />
med altan. Der sidder jeg meget. Aldrig har der været et<br />
ondt ord mellem os naboer. Tværtimod hjælper vi hinanden,<br />
når der er behov. Og vi havde et vist system over det.<br />
Drengene har aldrig rendt i opgangen. Det var enten helt<br />
ud eller inde. Jo, jeg har altid været meget tilfreds med at<br />
bo her, fastslår Else Kolbeck og ser med glæde tilbage på<br />
et liv, hvor to af drengene blev kok med tjeneste dels hos<br />
dronningen dels på Schakkenborg Slotskro og den yngste<br />
som sin far blev maskinarbejder – bl.a. på Grønland, hvor<br />
Else Kolbeck har været to gange. – Jeg har rejst en del og<br />
nydt det. Og jeg har tre oldebørn.<br />
Advarsel til mændene i Strandgården<br />
Også for 60 år siden havde boligforeningen et beboerblad<br />
– et meddelelsesorgan. I juni 1950 kunne man læse<br />
dette indlæg:<br />
”Da De bor så nær ved badestranden, advarer jeg mod<br />
at beskue badelivet i kikkert. Det kunne være, at også de<br />
badende har kikkert med, og i sådan en indretning kan<br />
afsløres meget, også hvem der kikker”<br />
En, der ingen kikkert har.