28.07.2013 Views

ALMEN - NYT - Aabenraa Andelsboligforening

ALMEN - NYT - Aabenraa Andelsboligforening

ALMEN - NYT - Aabenraa Andelsboligforening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

8<br />

Else Kolbeck i bolig nr. 240:<br />

- Jeg bor jo godt og kan lige så godt blive boende, siger Else<br />

Kolbeck på 1. sal i nr. 44. Som 88-årig ser hun ikke længere<br />

så godt. Men som hun siger, så kender hun hver en krog<br />

og kan næsten gå rundt i mørke. Hun har boet i samme<br />

lejlighed siden oktober 1949.<br />

- Vi kom fra en lejlighed på Tøndervej. Det var en fin lejlighed,<br />

vi flyttede ind i. Tre værelser og nul kamre. Vi delte<br />

stuen op, så vores børn kunne få vores soveværelse – til<br />

deling. Det var jo drenge, så de kunne godt dele værelse,<br />

Et usædvanligt jubilæum i Aa<br />

To af Strandgårdens første indflyttere<br />

Else Kolbeck, bolig nr. 240 beliggende ”Strandgården” opg.<br />

11, 1. tv og bestående af tre værelser og 0 kamre – det man<br />

i dag kalder en to-værelses og som nu koster 2.914 kr. i<br />

husleje.<br />

Fra strandgården<br />

Skar en etage af<br />

Strandgården skabte megen debat, da byrådet i 1948<br />

godkendte projektet og gav tilsagn om kommunegaranti.<br />

De foreslåede fem etager blev reduceret til fire, men det<br />

var ikke nok til at skabe enighed i byrådet. Den borgerlige<br />

gruppe stemte imod, bl.a. fordi de frygtede, at ingen<br />

havde råd at bo der – og parketgulve var en helt urimelig<br />

luksus! Første spadestik blev taget 18. april, og Strandgården<br />

rejste sig. De første beboere flyttede ind i 1949.<br />

og når min mand kom hjem fra arbejdet, satte vi os ved<br />

bordet inde hos drengene og spiste, for der var ikke plads<br />

til at spise i køkkenet, fortæller Else Kolbeck. Nu er børnene<br />

voksne, 66 år, 62 år og 58 år. Aldrig talte familien om at<br />

flytte og få mere plads.<br />

- Jeg har været hjemmegående det meste af mit liv. Min<br />

mand ville ikke have, jeg arbejdede; på grund af skatten.<br />

Da børnene var så store, at de nogenlunde kunne klare sig<br />

selv, tog jeg et rengøringsarbejde til 5 kr. i timen, tre gange<br />

om ugen. ”Det arbejde kan du godt sige af”, sagde min<br />

mand. Men jeg beholdt det i fem år, og det var jo også<br />

uden om skatten, fortæller en livsglad og åndsfrisk 88 årig.<br />

- I begyndelsen, da vi var flyttet ind, snakkede andre om, at<br />

vi vel måtte nøjes med havregrød med den husleje. Den var<br />

på 100 kr., men indskuddet var billigt (940 kr.). Jeg fik mine<br />

faste kostpenge. Og det gik da fint. Vi har aldrig haft bil.<br />

Men vi havde sejlbåd i 25 år, og båden solgte jeg, da min<br />

mand døde for mange år siden.<br />

For mig har lejligheden i alle årene været en rigtig god bolig<br />

med altan. Der sidder jeg meget. Aldrig har der været et<br />

ondt ord mellem os naboer. Tværtimod hjælper vi hinanden,<br />

når der er behov. Og vi havde et vist system over det.<br />

Drengene har aldrig rendt i opgangen. Det var enten helt<br />

ud eller inde. Jo, jeg har altid været meget tilfreds med at<br />

bo her, fastslår Else Kolbeck og ser med glæde tilbage på<br />

et liv, hvor to af drengene blev kok med tjeneste dels hos<br />

dronningen dels på Schakkenborg Slotskro og den yngste<br />

som sin far blev maskinarbejder – bl.a. på Grønland, hvor<br />

Else Kolbeck har været to gange. – Jeg har rejst en del og<br />

nydt det. Og jeg har tre oldebørn.<br />

Advarsel til mændene i Strandgården<br />

Også for 60 år siden havde boligforeningen et beboerblad<br />

– et meddelelsesorgan. I juni 1950 kunne man læse<br />

dette indlæg:<br />

”Da De bor så nær ved badestranden, advarer jeg mod<br />

at beskue badelivet i kikkert. Det kunne være, at også de<br />

badende har kikkert med, og i sådan en indretning kan<br />

afsløres meget, også hvem der kikker”<br />

En, der ingen kikkert har.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!