koleraepid emjerne - Hovedbiblioteket.info

51
Det virkelige Forhold er nemlig det, som jeg vel tidligere
har hentydet til, men dog vistnok hidtil ikke
noksom betonet, at det ikke er de enkelte Læger eller
Lægeautoriteter, der saaledes svinge og sveje som Siv,
men det er i Virkeligheden to forskjellige med hinanden
kæmpende Retninger, to forskjellige og vedvarende
Doktriner, som begge ere baserede paa indgaaende
Iagttagelser over Farsotens saa overordentlig
intrikate Udviklingsforhold , og begge derfor maa
have deres grundige Talsmænd.
Vi have set, at største Delen af de Lægeautoriteter
, der havde afgjørende officiel Indflydelse i de
forskjellige Lande, ved Epidemiens Udbrud i Europa,
under Paavirkning af hele den lægevidenskabelige Udviklings
seneste Faser, vare komne til at staa paa et
skarpt kontagionistisk Standpunkt. Vi have ligeledes
i det Mindste tildels allerede set, at der dog vare ikke
faa Lægeautoriteter, som hyldede en modsat AnskueIse,
der tildels stod i Sammenhæng med gamle,
dog fremdeles livskraftige hippokratiske Forudsætninger,
men ogsaa syntes at finde yderligere erfaringsmæssig
Bekræftelse i Epidemiernes Forhold. Saaledes
kæmpede i Rusland Lichtensttidt i St. Petersborg mod
Jiinichen i Spidsen for største Delen af Moskous og
Rigas Læger (de to rivaliserende russiske Kejserstæder
viste sig ogsaa i denne Henseende som Antipoder) i
Preu sen Rust mod Hufeland, Vettet· og andre vitalistiske
Hippokratikere, der naturlig følte sig mere tiltalte
af en universel Luftinfektion (en Genius epidemieus)
end af et fix materialistisk Kontagium. Ogsaa
under Epidemien i Hamborg, hvor Miasmatikerne hurtig
fik en afgjort Overvægt, hævdedes den tilspidsede Kontagionisme
med stor Energi af en dengang meget anset
Læge i Staden Dr. F. A. Simon, der dog med al
4'