koleraepid emjerne - Hovedbiblioteket.info

53
afgjort Kontagionist og optraadte som saadan i selve
BibliothekeL
Otto docerer ligefra Begyndelsen af 1831 den
Lære, som han virkelig i det følgende Aar havde den
Triumf at se som den sejrende, at Koleraen var af
miasmatisk-epidemisk Natur, h.orvel han ligesaa lidt
som andre Læger af samme Retning benægter en
akcessorisk Smitteudvikling. løvrigt optræder han beroligende
og trøstende ligeoverfor den begyndende
Panik og fremhæver ogsaa nærmest i Tilslutning til
Hufeland, at Farsoten ganske sikkert vil blive bestandig
mildere, jo højere den rykker frem mod Nord,
ligesom han ogsaa mener at turde holde paa, at Koleraen
ikke vil være i Stand til at vandre over Havet,
saa at østersøen afgiver et godt Værn for Danmark
- medens han dog maa indrømme, at Halvøen. nok
eventuelt kan være noget udsat.
Den tiltagende antikontagionistiske Strømning i
Udlandet syntes nu ganske vist baseret paa solide
Erfaringer. De fuldstændig glippende Afspærringsforanstaltninger,
den meget ringe Udstrækning, hvori
Læger, Sygeplejere og Syge af andre Sygdomme i
Hospitalerne i Reglen bleve smittede af Rolerapatien:.
terne, den næsten absolule Immunitet, som mange af
Kolerafoci tæt omgivne Lokaliteter viste sig i Besiddelse
af, de præmonitoriske Sygdomstilfælde, navnlig
Diarrhoer og andre gastriske Tilfælde, som oftest iagttoges
at gaa længe forud for Koleraepidemier og bestemt
henpegede paa en sukcessivt ud viklet epidemisk
Konstitution (Genius epidemieus) og ikke paa pludselig
Import af mittestof - alle disse vigtige Momenter,
som Iagttagerne konstaterede under Epidemiens
Rundgang, maatte i høj Grad befæste den miasmatiske
Anskuelse.