VI ELSKER VORES PARCELHUSE - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

4 “Det er egentlig paradoksalt,” siger Poul Sverrild fra Historiens Hus i Hvidovre. “Vi elsker alle sammen velfærdsstaten, men der er ikke nogen af os, der kan lide den arkitektur, den har efterladt.” Poul Sverrilds arbejdsplads ligger nærmest i hjertet af den danske velfærdsstat, men ikke i et af højhusene eller de utallige parcelhuse, der kendetegner kommunen. Historiens Hus ligger i en smuk rødstensbygning fra begyndelsen af 1900-tallet, og kigger Sverrild ud af vinduerne, er der lutter smukke huse, så langt øjet rækker, på trods af at han sidder i Hvidovre, som sammen med den nærliggende Avedøre Stationsby emmer af storby. I hvert fald på papiret. VI ELSKER VORES PARCELHUSE Det er populært at bo i storbyen og boltre sig i kulturelle tilbud og gastronomiske oplevelser. Tror vi. I virkeligheden er det mindst lige så populært at bo i forstæderne, hvor vi har adgang til grønne områder og ungernes skole lige rundt om hjørnet. Bare ikke i de store boligblokke fra 60’erne og 70’erne – vi vil nemlig have parcelhuse, hvor vi kan udleve vores gør-det-selvdrømme. Af journalist Lars Hedebo Olsen, analyseredaktør på dagbladet Politiken På blot hundrede år er Hvidovre vokset fra at være en lille landsby med blot 500 beboere til i dag at være en forstad med 50.000 indbyggere. Inklusiv triumfen fra 1960’erne: Avedøre Stationsby. Her var tanken, at man skulle kunne leve et helt liv fra vugge til grav – med vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasium, arbejdspladser på Avedøre Holme og sunde og gode boliger. Her folder plansamfundet sig ud i fuld fl ora med parker til de 8 timers fritid, boliger til de 8 timers hvile og arbejdspladser til de 8 timers arbejde. Og midt i det hele ligger så Avedørelejren, “Årsagen til, at forstæderne har så dårligt et rygte, er primært, at arkitekter og byplanlæggere har ladet dem sejle deres egen sø, mens de har brugt tid på at gøre gamle havne og nedslidte industriområder i byerne attraktive.” (Birgitte Bundesen Svarre, ph.d.-studerende på Kunstakademiets Arkitektskole) der siden 1999 har bevæget sig fra at være et nedslidt kaserneområde til i dag at være et af de mest eftertragtede boligområder i Hvidovre. Også selvom den ligger i Asmik Sarkisian og Samvel Egiazarian kommer fra Armenien. De har slået sig ned i et parcelhus i Rødbyhavn og er blevet rigtig glade for at bo der. Foto: Morten Bjørn Jensen
Øverst: parcelhusområde i udkanten af København. Foto: Thomas Borberg I 60’erne og 70’erne blev der i gennemsnit opført 22.500 nye parcelhuse om året – eller 75 huse om dagen. Dermed fi k mange almindelige mennesker chancen for at få opfyldt deres drøm om eget hus. Annoncen her stammer fra Bo Bedre 1970. Hvidovre, der med sine gennemførte planer ikke just udstråler kreativitet og store armsving. Men det er måske bare noget, vi tror? Måske er der sjovere i forstæderne? Det er i hvert fald umådelig populært at bo der. Der er grimt i Høje Tåstrup “Problemet med forstæder er, at de har så dårligt et ry,” siger Birgitte Bundesen Svarre fra Kunstakademiets Arkitektskole. “Folk tror ikke, der sker en pind. Tager man ud til stationscentret ved Høje Tåstrup og ser, hvad der er blevet lavet der, så er det virkelig ikke særlig inspirerende.” Men ifølge Birgitte Bundesen Svarre, der er i gang med et ph.d.-projekt om forstæder, kan forstæderne mere, end vi tror. “Det, at de har så dårligt et rygte, skyldes primært, at arkitekter og byplanlæggere har ladet dem sejle deres egen sø, mens de har brugt tid på at gøre gamle havne og nedslidte industriområder i byerne attraktive. Spørgsmålet er bare, om vi kan blive ved med at overse forstæderne. Mange mennesker er faktisk glade for at bo langt uden for den tætte by. Folk kan godt lide kombinationen af det bymæssige og naturen, og det er jo netop grundlaget for forstæderne og baggrunden for, at man etablerede de engelske garden cities,” siger Birgitte Bundesen Svarre. “Storbyen var for meget, den var beskidt og farlig, så tanken om at kombinere det grønne med gode boliger tiltalte mange mennesker. Den store ulempe ved forstæderne er, at der er rigtig mange, som synes, der er ekstremt kedeligt i forstæderne. Hvad skal vi derude, spørger folk. Det er den dårlige smag, der dominerer i parcelhusene, hvor folk har udlevet deres gørdet-selv-drømme. De er grimme, og selvbyggeriet har taget overhånd.” Men det er måske netop her, kernen til forstædernes popularitet ligger. Forstæder er netop meget andet end store boligkarreer og mislykkede stationscentre. De er først og fremmest et sted, hvor vi kan bruge vores hænder og uddanne os selv udi kunsten som håndværkere. Tidens store projekt hedder hverken skattere- BOLIGBYGGERI 5
Page 1 and 2: 8/2007 VI ELSKER VORES PARCELHUSE A
Page 3 and 4: ARKFOKUS 3. årgang, oktober 2007 U
Page 5: “Som konservativ miljøminister h
Page 9 and 10: form eller integration, men ombygni
Page 11 and 12: DANSKERNE BOR I ENFAMILIEHUSE Flere
Page 13 and 14: Bryghuset er fra 1903 og tegnet af
Page 15 and 16: Arkitekt Kim Fridbjørg fra designf
Page 17 and 18: Kim. Og skulle nogen være i tvivl,
Page 19 and 20: BIG GÅR UNDER JORDEN BIG, Bjarke I
Page 21 and 22: talitære idealforestilling, der me
Page 23 and 24: tingsmedlem Ellen Trane Nørby sit
Page 25 and 26: I workshoppen om design var det Mic
Page 27 and 28: I alt 20 kandidater opstiller til A
Page 29 and 30: Navn: METTE WILLAING JENSEN Alder:
Page 31 and 32: Navn: JAKOB LINDBERG WAD Alder: 36
Page 33 and 34: MINDEORD FOR LENE BERTELSEN En af A
Page 35 and 36: Arkitekternes Pensionskasse Rentesa

VI ELSKER VORES PARCELHUSE - Arkitektforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?