EUROPEAN EDITION - DAN Europe

DAN Europe News - Organo ufficiale del Divers Alert Network Europe Periodico trimestrale - Aut. Trib. Pescara n. 19/91 del 4/2/94 - Spring 2011
SPRING 2011
Alert Diver
Digital Magazine
Øgning af selvtillid i
forbindelse med dykning
og evner inden for
muskulær fitness
Insiderviden
om
kompressionskamre
EUROPEAN EDITION
Trykskade
Den hyppigst
forekommende
dykkerskade
Hyppigt
forekommende
øreskader under
dykning
Otitis Externa:
Kan det undgås?
1 / SPRING 2011

Kære dykkerkollega
Her hos DAN er vi engagerede i at yde dig
og hele dykkersamfundet den bedst mulige
service.
Det er vores mål at give dig de mest
nøjagtige, opdaterede og objektive
oplysninger om dykkersikkerhed.
Som du ved, benytter man inden for dykning et
helt særligt sprog. Ofte kan personer uden
erfaring inden for dykning have problemer
med at forstå denne terminologi.
Vi gør naturligvis vores yderste for at give
dig pålidelige oversættelser af høj kvalitet,
som alle dykkere kan forstå.
Skulle du dog falde over nogle
uoverensstemmelser eller fejl i teksterne,
vil vi meget gerne høre fra dig, så at vi kan
forbedre kvaliteten af disse oversættelser.
Skriv venligst til:
communications@daneurope.org
Mange tak til jer, vores dykkerkolleger!
DAN Europe Foundation
Communications Dept.
2 / SPRING 2011

Alert Diver
SPRING 2011
Publisher
DAN Europe
Casella Postale 77
64026 Roseto degli Abruzzi (Te) Italy
Phone +39 085 893 0333
Fax +39 085 893 0050
Skype: DAN_Europe_Foundation
Editor-in-chief
Prof. Alessandro Marroni, M.D.
Managing Director - Editor
Dr. Nuccia De Angelis
Editors
Cristian Pellegrini, Laura Marroni
Graphic Designer:
Laura Volpe
Translators
SUBTRAIN Ltd.
(English, Danish, Dutch, German, Greek, Hungarian, Italian,
Spanish, Swedish)
JP Vuorio
(Finnish)
Jaroslaw Woch
(Polish)
Tiago Fernandes
(Portuguese)
Ivan Ivicevic
(Croatian)
Klement Hartinger
(Czech)
Markko Junolainen
(Estonian)
Svetlana Touloub
(Russian)
Michal Palkovic
(Slovak)
Igor Urh
(Slovenian)
Murat Egi
(Turkish)
2 3 / SPRING 2011

Summary
Editorial 6
Af Alessandro Marroni
Bullettin Board
Retningslinjer for børns sikkerhed 8
“Deltagende forskning” 14
er et udfordrende og direkte
engagement i dykkerforskningsprojekter
for fritids- og professionelle dykkere.
Udviklingen af DAN Europe Diving Safety
Laboratory og den internationale
aftale med Cousteau Divers
Sportsdykning og diabetes 16
UHMS og DAN
udstikker konsensusretningslinjer
Af Neal W. Pollock, Ph.D.
Incident Insights
Det findes i ørerne 18
Barotrauma i mellemøret,
barotrauma i det indre øre,
og dykkersyge i det indre øre
Af Laurie Gowen, DANs medicinske informationsmedarbejder
Medical Line
Trykskade
Den hyppigst forekommende dykkerskade 24
Af Joel Dovenbarger, Underdirektør, DAN Medical Services
4 / SPRING 2011
24
14
8
18

Features
Hyppigt forekommende
øreskader under dykning 30
Af Bruce Delphia
Otitis Externa:
Kan det undgås? 35
Svaret ligger i løsning
Af DAN-ansatte
Øgning af selvtillid i forbindelse med
dykning og evner inden for 40
muskulær fitness
Af Jaime B. Adams, M.S., og Neal W. Pollock, Ph.D.
Insiderviden om kompressionskamre 46
(eller, kamre jeg har kendt og
elsket, og nogle som jeg ikke
kunne holde ud at forlade)
af Steven M. Barsky
46
40
30
35
4 5 / SPRING 2011

Alert Diver
EDITORIAL
Editorial
6 / SPRING 2011
Kære DAN Europe-medlemmer,
2011 vil blive et år med forandringer hos DAN Europe: inden for forskning, tjenesteydelser,
uddannelse og medlemsfordele.
Den halv-revolution, som vi startede tre år siden, fortsætter og frembringer praktiske
resultater.
Dette år vil DAN Europe Research implementere mange af de oprindelige konklusioner
og resultater opnået i de seneste år, og påbegynde eksperimenter med
faktiske dykning på tværs af Europa, hvor de nye dykningsprofiler og dykkerbeskyttelsesmetoder
(forbehandling), som dramatisk har reduceret bobletryk og
øget dykkernes modstand mod dekompressionsstress, vil blive afprøvet.
Gennem et vigtigt samarbejde med professor Steve Thom og University of
Pennsylvania vil vi få mulighed for at studere forholdet mellem dykning og
blodceller. De indledende undersøgelser har allerede vist at der sker vigtige
ændringer i visse blodceller og deres biprodukter, i deres rolle i udviklingen
af dekompressionsskader, men, først og fremmest, effektive modaliteter til at
minimere disse uønskede bivirkninger og muligheden for at opnå bedre dykkerbeskyttelse.
Vores forskning inden for fridykning for voksne og børn, heriblandt under ekstreme
forhold, fortsætter og vi kommer til at teste de præliminære resultater
indhøstet til nu, som vedrører hvordan lungerne reagerer på fridykning, såvel
som forekomsten og mekanismerne bag fænomenet kendt som “Taravana”, som
nogle forskere mener, er en form for dykkersyge forårsaget af bobler, mens andre
mener at det er et udslag af en hypoxisk lidelse i hjernen.
Sidst men ikke mindst har DAN Europe underskrevet en international aftale med
Cousteau Divers. Den dækker over et internationalt program eller “Deltagende
videnskab”, som aktivt vil inddrage fritidsdykkere i hele verden, med det fælles
formål at beskytte både havmiljøet, samt øge sikkerheden for fritidsdykkere. Aftalen
vil desuden føre til hidtil usete mængder dataindsamling om marinbiologi og
konservering, såvel som om hvordan mennesker reagerer på dykning.
Vores tjenesteydelser til vores medlemmer vil fortsat blive bedre. Vi har som et
nyt og vigtigt element vores eksklusive dykkerbeskyttelsespolicer, som specifikt
retter sig mod kvalitetsdykningscentre, live-aboards, og klubber, som stiler mod
at tilbyde deres dykkerkunder en førsteklasses service. Det vil bl.a. dreje sig om
policer med særlig assistance og forsikringspolicer, målrettet risikovurdering og
forebyggende initiativer, seminarer med formålet at forbedre den generelle kvalitet,
og sikkerhed inden for dykkerservices som tilbydes til dykkerkunder i Europa.

Der vil blive lanceret et nyt uddannelsesprogram - Dykkermedicin for dykkere
og læger - under anden halvdelen af året, som har til henblik at fokusere på
viden omkring dykkersikkerhed for både dykkere og deres pårørende, samt
læger i dykkerklubber. Indholdet i dette nummer af Alert Driver vil give dig en
første indførsel i et særligt aspekt, som vil blive behandlet detaljeret i dette
nye uddannelsesprogram: øret og dykning.
Vi håber du vil nyde dette nummer af dit dykkersikkerhedsmagain og forvent flere
nyheder i 2011!
Og vi siger som altid “Clear Waters to All of You!”
Alessandro Marroni,
Præsident, DAN Europe
President, International DAN
6 7 / SPRING 2011

Bullettin Board
Updates on ongoing projects
Retningslinjer
for
børns
sikkerhed
8 /
SPRING 2011
European Child Safety Alliance (EuroSafe) har lanceret en ny pjece
med navnet “Beskyttelse af børn og unge i vandmiljøer: sikkerhedsretningslinjer
for tjenesteudbydere.”
Denne unikke pjece om sikkerhed i vandmiljøer er specifikt skrevet
til personer, som arbejder i vandmiljøer til rekreative formål og i
turistbranchen. Den skal hjælpe dem til at tilbyde sikre vandrelaterede
aktiviteter og services til børn og familier i Europa.
Udarbejdelsen af pjecen er støttet af EU-kommissionen og er blevet
udarbejdet i samarbejde med professionelle foreninger og eksperter
i ulykkesforebyggelse i Europa. Disse retningslinjer indeholder
informative fakta om skader og farer, og fremlægger specifikke
sikkerhedsanbefalinger for 13 gængse vandforhold og sportsaktiviteter,
med henblik på at fremme sikre vandrelaterede aktiviteter for
børn og unge i alderen 0-18. Implementering af anbefalingerne vil
fremme gode sikkerhedsforanstaltninger, som kan være med til at
redde børns liv.
Her trykker vi retningslinjerne for SCUBA-dykning, som er blevet
udarbejdet og gennemgået af DAN Europe.

Den vigtigste
faktor for unge
SCUBA-dykkere er
om et barn rent
følelsesmæssigt
og analytisk
er klar til at
håndtere alle risici
forbundet med et
undervandsmiljø.
SCUBA-dykning
SCUBA-dykkere kan nyde et unikt perspektiv, og
børn kan lære meget ved at komme i kontakt med
den gådefulde verden under havet. SCUBA-dykning
kræver dog også at man anvender sofistikeret udstyr
og teknikker og selv små fejl kan være dødelige.
Man må stille spørgsmålstegn ved om børn bør
bære så stort et ansvar. Det anbefales derfor at børn
og teenagere indføres langsomt i SCUBA, og at der
tages hensyn til deres følelsesmæssige ballast i forhold
til at håndtere krisesituationer.
Antallet af SCUBA-organisationer som aktivt forsøger
at hverve unge deltagere er steget dramatisk i de
seneste år. På grund af de forskellige risici i forhold
til børn og unge dykkere, er det altafgørende at alle
organisationer, som organiserer træning eller ture for
unge dykkere, er velinformerede om den øgede sandsynlighed
for at børn får skader, heriblandt hypotermi
og trykskader i øret.
Den vigtigste faktor for unge SCUBA-dykkere er om et barn rent følelsesmæssigt
og analytisk er klar til at håndtere alle risici forbundet med et undervandsmiljø.
Selv erfarne voksne dykkere har tendens til at gå i panik eller reagere
irrationelt i en krisesituation. Vær opmærksom på at intet barn under 8 år bør
træne SCUBA, da deres lunger endnu ikke er fuldt udviklede. Mange nationale
organisationer anbefaler at man først begynder som 12-årig, og da først efter at
man har lavet snorkeltræning.
Børn og unge risikerer at få barotrauma, en trykskade i øret. En undersøgelse
foretaget på en dykkerskole i Belgien har vist at 12 % af børn som deltog i
svømmetræning led af funktionsfejl i det eustakiske rør, og ligeledes var der
mange tilfælde af sprængte hinder. Et strengt træningsprogram i fjernelse af
vand fra ørerne var med til at forebygge yderligere øreskader.
En anden overset risiko for børn og unge er deres modtagelighed overfor hypotermi,
hvilket meget hurtigt kan blive alvorligt i en undervandssituation. Børns
kroppe køler hurtigere ned end voksnes, især spinkle børn. Overraskende nok
kan hypotermi også forekomme i varmt vand. Risikoen indtræffer allerede ved
25 grader celsius.
8 9 / SPRING 2011

Bullettin Board
Updates on ongoing projects
10 / SPRING 2011
Hvorfor SCUBA-dykning kan være farligt for
børn og unge
Forsigtig kontrol af vandtemperaturen og dykkedybden, kontrolleret trykudligningsteknik,
tilbundsgående træning, og korrekt udstyr kan hjælpe unge dykkere
som forberedelse til rigtig dykning, men den vigtigste faktor er om et barn er helt
klar til at befinde sig i et undervandsmiljø og håndtere højrisikoscenarier uden
at gå i panik, og uden at kunne være i verbal kontakt. De fleste ulykker skyldes
at en dykker går i panik og stiger for hurtigt op til overfladen, hvilket forårsager
dekompressionsskade.
Divers Alert-netværket har fundet frem til at 24 ud af 1248 dykningsrelaterede
dødsfald ramte unge dykkere mellem 10 og 17, hvilket er 1,9 % af alle scubadødsfald,
og alle disse dødsfald blev
anført som uheld der kunne have været
undgået. I de fleste tilfælde var dødsårsagen
en luftembolisme, som skyldtes
for hurtig stigning til overfladen.
Hurtige stigninger forekommer oftest
når en dykker går i panik og stiger til
overfladen, til trods for hvad man har
lært under træningen. Mange af disse
unge havde kun haft lidt træning og
erfaring, og udførte højrisikodykninger
såsom dybdedykning, huledykning, eller
vragdykning. Det anbefales ikke at
selv SCUBA-certificerede unge deltager
i højrisikodykninger.
Uerfarne SCUBA-dykkere er udsat for
høj risiko allerede under enkle træningsprogrammer,
uden at tilføje andre
besværliggørende faktorer.
Anbefalinger til træning af
unge SCUBA-dykkere
• SCUBA-trænere som arbejder med børn bør være særligt uddannet til at
undervise børn, og skal være opmærksomme på de øgede risici.
• Børn under 8 bør aldrig gå til dykkertræning, da deres lunger endnu ikke er
fuldt udviklede. Mange organisationer anbefaler en minimumsalder på 12 inden
der trænes første gang.
• Børn bør veje mindst 45 kg og være mindst 150 centimeter høje inden de
påbegynder træning.
• Børn bør være stærke svømmere og allerede have mestret snorkel-teknikker.
• Børn skal træne i swimmingpool inden de træner på åbent vand.

• Dyk på åbent vand bør kun finde sted i roligt, varmt og klart vand med begrænset
dybde og nem adgang.
• Dyk bør ikke vare længere end 10 minutter i 12 grader varmt vand, og ikke
længere end 25 minutter i varmt vand.
• Børn skal selv kunne komme ud af og op i dykkerbåden samt bære deres
eget udstyr.
• Børn må ikke være dykkermakkere med hinanden; deres dykkermakker
skal være en erfaren voksen.
• Børn skal læres ikke at stige hurtigere end deres luftbobler.
• Der er medicinsk enighed om at dykkere i alle aldre bør undgå højdeændringer
på 500 meter over havets overflade i 12 timer efter et enkelt dyk, og i 18
timer efter gentagne eller dekompressionsdyk.
Hvilke sikkerhedsfaktorer bør man have for øje når man vælger og vedligeholder
udstyr. På grund af de indlysende risici forbundet med SCUBA-dykning, er
udstyret underlagt strengere regulativer end andet sportsudstyr. Dykkerorganisationer
skal henholde sig til standarderne for dykkerydelser som angivet i
EU-standarderne EN 14467, EN 14413 og EN 14153, såvel som trykluftstandarderne
angivet under EN 12021.
For at kunne tilbyde sikker service, er det vigtigt regelmæssigt at analyse luftkvaliteten
og at føre logbog over luftanalyser. Logbogen bør indeholde oplysninger
om kompressorens driftstid og tidspunkter/datoer for filterudskiftning.
Dykkerorganisationer der træner dykkere eller forsyner udstyr til koldtvandsmiljøer
skal også styre balancen af vanddampskoncentration, da der foreligger en
øget risiko for at isen kan forårsage en blokering i iltmasken.
10 11 / SPRING 2011

Bullettin Board
Updates on ongoing projects
De ansatte
• Vær sikker på at alle ansatte er oplært i genoplivning og førstehjælp til voksne og børn.
• Dyk med børn kræver flere ansatte, for at sikre, at hver dykker har en voksen makker.
• Alle dykkerbåde bør være udstyret med sikkerhedsudstyr, et pålideligt kommunikationssystem, and relevante
sikkerhedsflag og -signaler.
• Giv altid en dykkerplan til den lokale redningstjeneste, og hejs “Divers Alert” alfa-flaget for at være sikker
på, at alle bådsmænd er klar over at der er dykkere i farvandet.
• Hav ilt ved hånden til op til flere uheldsramte.
• Hav en evaukeringsplan klar, så at dykkere der lider af dekompressionssyge kan transporteres til et hyperbarisk
kammer så hurtigt som muligt.
• Vær forberedt på mere end et uheldsoffer, især når plejere dykker med børn, som de usandsynligt vil
forlade under vandet i tilfælde af en krise.
12 / SPRING 2011
Personer med følgende medicinske
lidelser skal undgå SCUBA-dykning
• Enhver type astma og hjertelidelse
• Epilepsi
• Insulin-afhængig diabetes
• Muskeldystrofi
• Seglcelleanæmi
• Allergi overfor stik (dyr)
• Hyperaktivitet
Unge som tager medicin fra følgende kategorier bør ikke dykke:
• Antidepressive midler
• Antihistaminer og dekongestans
• Insulin
• Antikonvulsiva
• Narkotika og antipsykotika
• Midler der stimulerer og hæmmer det centrale nervesystem.

Dive safe,
without borders.
Join DAN!
• 24/7 Diving medical hotline
• International diving insurance
• Legal assistance
• Medical assistance
• Research
• First aid courses
www.daneurope.org
12 13 / SPRING 2011

Research
“Deltagende forskning”
er et udfordrende og
direkte engagement i
dykkerforskningsprojekter for
fritids- og professionelle dykkere.
Udviklingen af DAN Europe Diving Safety Laboratory og den
internationale aftale med Cousteau Divers
DAN Europe indgår i partnerskab med Cousteau Divers
Organisationer kommer til at samarbejde i “Deltagende videnskab” forskningsprojekter.
Paris, lørdag 15.1.2011 - Divers Alert Network Europe (DAN Europe) er stolte over at have indgået i et nyt
partnerskab med Cousteau Divers. Indgåelsen af partnerskabet blev for nylig offentliggjort ved dykkershowet
i Paris (14.1.2011) under en fælles offentlig konference om Deltagende videnskab inden for dykning. Sidste
oktober blev allerede underskrevet en præliminær aftale i Formentera i Spanien.
“Et partnerskab mellem DAN og Cousteau Divers kommer helt naturligt,” sagde Prof. Alessandro Marroni,
administrerende direktør og overlæge hos DAN Europe. “De to organisationer har lignende kerneværdier.
14 / SPRING 2011

DAN har længe været engageret i uddannelse og
forskning. Vi var “pionerer” for deltagende videnskab
inden for dykning. Faktisk har DAN siden 1994 udført
flere forskningsprojekter om dykningsrelateret lægevidenskab
og fysiologi. Det er grunden til at vi syntes
om Cousteau Divers-projektet.”
Cousteau Divers er et omfattende program inden for
deltagende videnskab, baseret på oprettelsen af et
dykkernetværk. Dykkere og dykkercentre involverer
sig aktivt i videnskabelige projekter med henblik på
at overvåge og konservere biodiversiteten i verdens
have. Programmet omfatter bl.a. et omfattende, brugeraktivt
multimediesegment, hvor dykkere kan sammenligne
deres undervandsbilleder med billedernes
i Cousteaus arkiv, og dermed skabe stærke før/efter
produkter, som både har videnskabelig og æstetisk
værdi. Ved at samle et fællesskab af dykkere, som er
engageret i marinmiljøet, sætter Cousteau Divers fokus
på arven efter Jacques-Yves Cousteau, og hver
dykker bliver involveret i at studere og konservere de
maritime miljøer.
“Da Kaptajn Cousteau påbegyndte sin fantastiske
forskning – fortsætter Prof. Marroni - blev han kritiseret
af nogle akademikere fordi han hentydede til
en ny type videnskabelig kommunikation. DAN har
udfordret scuba-dykkernes samfund på en lignende
måde: at opnå større forståelse af dykkerforhold ved
hjælp og aktiv deltagelse af scuba-dykkerne selv.”
De to organisationer vil samarbejde omkring brugeraktive
videnskabsprojekter, som kombinerer forskning
om dykkerfysiologi og -medicin med studie og
konservering af havmiljøet.
“Jeg ser frem imod et fortsat partnerskab med DAN,”
sagde Pierre-Yves Cousteau, præsident for Cousteau
Divers. “Begge organisationerne er resultatorienterede,
og i sidste ende arbejder vi mod at få en
bedre og mere sikker planet. Det vil være en fornøjelse
at arbejde med DAN-teamet.”
Lær mere og deltag på:
www.daneurope.org
www.cousteaudivers.org
Cousteaus arv
Cousteaus arv består af mere end 120 tv-dokumentarprogrammer,
mere end 50 bøger, og en miljøbeskyttelsesfond
med 300.000 medlemmer.
Cousteau yndede at kalde sig selv for en “oceanografisk
tekniker.” I virkeligheden var han en sofistikeret showman,
lærer og naturelsker. Hans arbejde gjorde det muligt for
mange mennesker at udforske havenes ressourcer.
Hans arbejde skabte også en ny type videnskabelig kommunikation,
som på det tidspunkt blev kritiseret af nogle akademikere.
Den såkaldte “divulgationisme”, en enkelt måde at
dele videnskabelige koncepter på, blev snart anvendt inden
for andre discipliner, og blev et af de vigtigste træk ved moderne
fjernsynsudsendelser.
Cousteau døde 25. juni 1997. Cousteau-foreningen og dens
franske pendant, l’Équipe Cousteau, begge grundlagt af
Jacques-Yves Cousteau, er stadig aktive i dag. Foreningen
prøver for tiden at søsætte den oprindelige Calypso igen
som ambassadør for miljøet, med henblik på fremtidige ekspeditioner
og fokus på havene. Den indsamler midler til at
bygge en arvtager, Calypso II.
I dag administrerer Cousteau-foreningen all intellektuel
ejendom forbundet med Jacques Cousteaus arbejde, brug
af billeder osv. med et overordnet formål: at følge hans vision
om global bæredygtighed, og sikre fremtidige generationers
værdighed.
14 15 / SPRING 2011

Research
Sportsdykning og diabetes
UHMS og DAN udstikker
konsensusretningslinjer
Af Neal W. Pollock, Ph.D.
16 / SPRING 2011

Der er gode nyheder for fritidsdykkere med diabetes -
dog med nogle vigtige overvejelser in mente.
Insulin-krævende diabetes mellitus (IRDM) har traditionelt
altid været set som en komplet kontraindikation
til dykning. Personer med IRDM, som valgte at dykke,
til trods for lægernes anbefalinger imod, gjorde det
generelt ved at fortie deres tilstand.
Der har dog i de seneste år været en stigende tendens
til ikke længere at skære over en kam. Dette
skylds antidiskriminationslove og det stigende antal
individer med diabetes, som dykker uden problemer.
Personer med IRDM kan nu modtage træning og dykke
åbent i en række lande.
Ved en international workshop, som blev holdt for
nylig, og som var sponsoreret af Undersea and Hyperbaric
Medical Society (UHMS) og DAN, nåede
man frem til en aftale om at dykkerkandidater, som
anvender kostkontrol eller medicinering (orale hypoglemiske
agenter [OHA] eller insulin) til at behandle
diabetes, men som derudover er kvalificerede til at
dykke, kan deltage i scuba-dyknig på fritidsbasis, så
længe visse kriterier er opfyldt.
Kriterierne er nedfældet i konsensusretningslinjerne.
De består af 19 punkter opdelt i tre afsnit: udvælgelse
og overvågning, dykningens omfang, og håndtering af
glukose på dykningsdagen. Et referat på en side findes
på http://www.diversalertnetwork.org/news/article.
asp?newsid=741. Workshop-debatterne og den komplette
tekst fra retningslinjerne findes i udgivelsen*.
Retningslinjerne indeholder bl.a. praktiske anbefalinger
om redningsmedicin og procedurer i tilfælde
hvor der opstår hypoglykemiske problemer under
vandet. Personer med diabetes, deres makkere, og
dykningsledere bør alle være opmærksom på dykkerens
eller dykkernes status, tegn og symptomer på
hypoglykæmi, and procedurerne der skal følges hvis
der skal ydes hjælp.
En dykker med diabetes er generelt meget følsom
over for udslag af hypoglykæmi. Der er de typiske faretegn
og symptomer (hovedpine, stemningsændring
og træthed) og milde til moderate reaktioner (skælven,
øget hjertefrekvens, ondt i nakken, irritabilitet, og
ekstrem træthed), som vil gøre at personen udfører
korrigerende foranstaltninger. Skulle problemet ikke
blive afhjulpet på betimelig vis, hvilket er højst usandsynligt,
vil man undervands kunne observere alvorlige
tegn såsom aftagende bevidsthed eller mangel
på respons, ubevidsthed eller spasmer.
Mistanke om hypoglykæmi kan nemt kommunikeres
under vandet med et ”L”-signal (for ”lav”), som laves
med en lige pegefinger og tommelfingeren ud til siden.
Signalet kan laves med den ene eller den anden
hånd, alt efter om det er et spørgsmål eller et udsagn.
Signalet, dets betydning, og handlingsplan bør diskuteres
inden der dykkes.
Redningsmedicin inkluderer bl.a. oral glukose, som
dykkeren og makkeren har på sig under alle dyk, og
parenteral glukagon (et medikament som kan indsprøjtes,
og som stimulerer leveren til at slippe glukosen
ud i blodstrømmen for at modvirke alvorlige
hypoglykæmiske reaktioner) oppe over overfladen.
Hvis der opdages tegn på hypoglykæmi undervands,
skal dykkeren stige op (med makker), etablere positiv
flydeevne, indtage glukose og forlade vandet.
* Pollock NW, Uguccioni DM, Dear GdeL, eds. Diabetes
and recreational diving: guidelines for the future.
Mødeberetning fra UHMS/DAN’s workshop 19. juni
2005. Durham, NC: Divers Alert Network; 2005.
Hvis du har dykningsrelaterede medicinske spørgsmål,
har behov for at finde frem til nærmeste dykkerlæge,
eller befinder dig i en scuba-dykningsrelateret
krisesituation, kan du hente oplysninger hos DAN.
16 17 / SPRING 2011

Det findes Incident Insights i ørerne
Barotrauma i mellemøret,
barotrauma i det indre øre,
og dykkersyge i det indre øre
Af Laurie Gowen,
DANs medicinske
informationsmedarbejder
18 / SPRING 2011

DYKKER 1
Dykkeren
Denne 25-årige har dykket i to år og har gennemført
12 dykninger inden for det sidste år. På hændelsens
tidspunkt havde han igen alvorlige påpegninger i sin
lægejournal og tog ingen medicin.
Dykkerprofilen
Han foretog sine dyk i varmt vand (27 grader C) med
minimal strømning. Dyk #1 gik ned til 15 meter i 45
minutter. Det var et dyk på flere niveauer, men senere
opdagede dykkeren at han havde tilbragt mest tid ved
9 meter. Overfladeintervallet var en time. Dyk #2, også
et multiniveau dyk, gik til 12 meter i 50 minutter. Under
størstedelen af dykket befandt han sig

20 / SPRING 2011
Incident Insights
lende evne til at koordinere musklernes bevægelser),
anbefales hyperbraisk behandling ikke. Det er fordi
rekompressionsterapi udsætter dykkeren for et miljø
med trykforskele, som svarer til de trykændringer, som
måske forårsagede uheldet.
Når dykkere udsættes for tinnitus eller høretab med
barotrauma i øret, bør det tages alvorligt: Det anbefales
at man aflægger sin øre-, næse- og halslæge
(otolaryngologist) et besøg.
Mulige behandlingsformer for barotrauma i det indvendige
øre er:
• Sengeleje med hovedet hævet;
• Undgå øget tryk på den indvendige øre (f.eks.
undgå Valsalva-manøvrer, at pudse næse, hoste,
eller at presse/overanstrenge sig mens man løfter
genstande eller har afføring.
• Nogle lægemidler: læger anbefaler muligvis oral
dekongestans hvis dykkeren tidligere har reageret
positivt på sådanne midler; næsesprays/-dråber
kan reducere opsvulmningen i slimhinderne
(selv om de ikke virker med det samme; de er
faktisk bedre som forebyggende midler).
Antibiotiske øredråber eller salver gavner sjældent,
med mindre man er diagnosticeret med en ekstern
infektion. Øredråber kan også være ototoksiske (dvs.
skadelige for øret) hvis en rift i trommehinden behandles
med forkert antibiotikum.
I tilfælde af barotrauma i det indvendige øre med
fremskridende høretab kan eksplorativ kirurgi være
nødvendig. Nogle øre-, næse-, halslæger anbefaler
medicinsk overvågning af dykkeren i en tidsperiode,
for at se om tilstanden forbedrer sig. Hvis symptomerne
forværres, eller ikke bliver bedre efter 10 dages
konservativ terapi, er kirurgi muligvis løsningen.
Test din viden – svar
Svaret på spørgsmål #1 er B;
svaret på spørgsmål #2 er D & E.
DYKKER 2
Dykkeren
Denne 35-årige kvinde træner dykning på åbent
vand. Hun er sund, tager ingen medicin, og har ingen
alvorlige anmærkninger i sin lægejournal.
Dykkerprofilen
Dykkeren og en kollega fra hendes hold har taget deres
dykkercertifikat til åbent vand i et stenbrud. Dyk
#1 gik til 12 meter i 40 minutter; dyk #2 gik til 5 meter
i fem minutter.
Dykkeren rapporterede at hun ingen problemer havde
med at udligne trykket under den del af træningen,
som fandt sted i swimmingpoolen; det var først under
første dyk på åbent vand, at hun følte et øget tryk
da hun bevægede sig nedad. I sidste ende fik hun
udlignet trykket på begge ører, men det krævede en
relativt stor indsats. Der opstod ingen komplikationer
under dykningen.
Efter den første dykning, rapporterede hun at hendes
øre føltes blokerede, og at det føltes som om hun
havde vand indeni venstre øre. Hun prøvede at dykke
endnu en gang, men efter gentagne forsøg, formåede
hun ikke at trykudligne sine ører: Efter nedstigning til
5 meter besluttede hun sig for at afbryde dykningen.
Efter dykningsdagen, rapporterede hun, at hun følte
meget ubehag i ørerne. I løbet af de næste dage

meldte hun at hun følte sig ”mættet”, som om hun
havde vat i ørerne, samt høretab. Hun havde ingen
smerter. Hun ringede til DAN og fik en henvisning til
en øre-, næse, halslæge i området.
Test din viden
3. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Barotrauma i mellemøret
B. Barotrauma i det indvendige øre
C. Dekompressionssyge i det indre øre
4. Hvad ville være den bedste behandling?
A. Hyperbarisk ilt
B. Oral dekongestant
C. Sengeleje med hovedet hævet
D. Næsrespray/-dråber
Debatten
Den mest gængse skade er barotrauma i mellemøret,
også kendt som trykken i øret. Årsagen? Utilstrækkelig
udligning af mellemørets luftrum er en af de typiske
årsager til at dykkere får barotrauma i mellemøret.
Når det udvendige tryk (omgivende) er større
end trykket i mellemørets luftrum, opstår der et vakuum.
Hvis der ikke sker udligning til tiden, forårsager
det opsvulmning og forstoppelse i mellemøret og det
eustakiske rør.
For denne dykker, var dykkerprofilen godartet, så
risikoen for dekompressionssyge var lille. Dykkeren
meddelte at hun havde besvær med at udligne trykket,
og hendes symptomer, ”mæthed” og høretab”,
pegede mod en trykken for ørerne. Hun sagde at
hun ikke havde vertigo/svimmelhed eller tinnitus, so
symptomerne var formentlig begrænset til barotrauma
i mellemøret.
Behandling for mulig barotrauma i mellemøret kan
varierer alt efter hvor alvorlige symptomerne er.
Følgende kan anbefales til afhjælpning:
• Afbryd dykningen og forsøg på trykudligning indtil
symptomerne er forsvundet.
• Anvend en længevirkende næsespray såsom
oxymetazolin-hydroklorid (Afrin(r)) eller en sy-
stemisk dekongestant såsom psuedoefedrin
(Sudafed(r)): De kan hjælpe til at afhjælpe symptomerne
hurtigere. På grund af pseudofedrins
indvirkning på blodtrykket, som f.eks. tendentielt
stiger, skal ud udvise forsigtighed. Personer
som tidligere har haft hypertension, glaucoma,
hyperthyroidisme eller diabetes, bør kontakte
deres læge inden de tager disse eller lignende
medikamenter.
• Hvis betændelsen er alvorlig, skal du anvende
steroider. Din læge kan hjælpe dig med at træffe
den beslutning.
• Hvis din læge har mistanke om en rift på trommehinden,
skal du undgå antibiotika og alle typer
øredråber. Mange antibiotiske øredråber er giftige
for det indvendige øre.
Den bedste behandling kan være helt at undgå barotrauma
i mellemøret. Forebyggende tiltag kunne
være: alternative trykudligningsteknikker, langsommere
nedgang, undgå at dykke hvis du for nylig har
haft bihulebetændelse eller allergier, og undgå altid
at udføre en voldsom Valsalva. Hvis dykkere mærker
tryk i ørerne under nedstigningen, bør de stoppe, og
langsom stige ca. en meter op indtil de forsigtigt kan
udligne trykket. Hvis du ikke kan udligne trykke, bør
du afbryde dykningen: Det er bedre at vente på bedre
tilstande en anden dag.
Desuden kan man på de fleste apoteker købe pedatriske
næsedråber uden recept. Anvend sådanne dråber
og udfør en blid Valsalva; dette fører lægemidlet
direkte ind i de eustakiske rør. Henhold dig til vejledningen
for korrekt dosering og indtagelsesfrekvens.
Test din viden - svar
Svaret på spørgsmål #3 er A;
spørgsmål #4 er B.
20 21 / SPRING 2011

22 / SPRING 2011
Incident Insights
DYKKER 3
Dykkeren
Denne 43-årige man har udført mere end 500 dykninger.
Han har hypertension, som er under kontrol, men
ellers er han sund og motionerer regelmæssigt.
Dykkerprofilen
Dykkeren var på en ugelang dykkertur ved Stillehavet:
Alle dykninger var på flere niveauer og inden for
grænseværdierne for dyk som ikke kræver dekompression,
i følge hans computer. Han udførte alle dykninger
med komprimeret luft.
På førstedagen dykkede han til 23 meter i 35 minutter,
efterfulgt af et overfladeinterval på to timer. I sin
anden dykning steg han ned til 18 meter i 60 minutter,
efterfulgt af et overfladeinterval på to timer. Han tredje
dyk gik ned til 15 meter i 30 minutter. Han meldte
ikke om problemer efter nogen af dykningerne.
Dykningsprofilen på dag gik ned til 30 meter i 25 minutter,
dagens eneste dykning. Ca. 20 minutter efter
at han steg op til overfladen, berettede han om pludselig
opstået alvorlig svimmelhed, kvalme, opkast og
tinnitus. Disse symptomer ændrede sig ikke i løbet
af de næste 30 minutter, som det tog at nå land. De
ansatte på båden kunne ikke udføre en neurologisk
vurdering på stedet, da dykkerens svimmelhed
forhindrede ham i at stå. Efter en konsultation med
DAN, blev dykkeren transporteret til nærmeste hospital
med henblik på undersøgelse.
Test din viden
5. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Barotrauma i mellemøret
B. Barotrauma i det indvendige øre
C. Dekompressionssyge i det indvendige øre
6. Hvad ville være den bedste behandling?
A. Førstehjælp med ilt på stedet
B. Hyperbarisk ilt
C. Dekongestant
D. Sengehvile med hovedet hævet
Debatten
Det er altid vigtigt af have en nøjagtig dykkerprofil,
tidspunktet for hvornår symptomerne begyndte, og
en fysisk evaluering når man skal fremlægge en diagnose,
især hvis men har mistanke om dekompressionssyge
i det indvendige øre. I dette tilfælde havde
dykkeren været udsat for store mængder kvælstof -
dvs. fire dykningerne på to dage - selv om han, i følge
hans computer - holdt sig inde for grænseværdierne
for dyk, som ikke kræver dekompression.
Han meldte ikke om problemer med at trykudligne sine
ører; på den måde kunne man udelukke barotrauma.
Symptomerne begyndte 20 minutter efter han var steget
til overfladen. Hvis symptomerne begynder under
eller kort efter dekompressionsdelen af dykningen, er
dekompressionssyge i det indvendige øre en sandsynlig
diagnose. Dykkerens symptomer på vertigo,
kvalme, opkast og tinnitus er klassiske symptomer på
dekompressionssyge i det indvendige øre.
Selv om dykkeren med formodet dekompressionssyge
i det indvendige øre stadig skal have mellemøret undersøgt,
er den primære behandling for dekompressionssyge
i det indvendige øre førstehjælp på stedet
med ilt, og muligvis hyperbarisk rekompression.

Så hurtigt som muligt efter den hyperbariske behandling,
skal læger foretage en komplet otoneurologisk
undersøgelse (en komplet undersøgelse af ørets
neurologiske funktion). Denne bør inkludere audiometri
(en høreprøve) og elektronystagmografi (test af
hørenerven). Hvis det ene øre er skadet, vil det andet
ofte forsøge at kompensere. Desuden vil dykkeren
efter nogle få uger muligvis ikke længere mærke
symptomerne, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder
at det indre øre er helet. Sådanne test vil kunne kortlægge
skadens omfang.
For nogle dykkere med permanent skade, som skylder
dekompressionssyge i det indvendige øre, anbefales
det aldrig at dykke igen. Nogle læger tillader dykkere
at genoptage dykning, hvis deres symptomer er helt
væk, og de ikke mærker nogle eftervirkninger såsom
vertigo, ataxia (mangel på motorisk koordination) og
nystagmus (oscillation i øjnene). Der kan være behov
for at gentage nogle af undersøgelserne, for at bekræfte,
at det indvendige øre ikke er beskadiget.
Nogle gange er det svært at skelne mellem dekompressionssyge
i det indvendige øre og barotrauma i
det indvendige øre. Øjeblikkelig rekompressionsterapi
er påkrævet i tilfælde i dekompressionssyge i det
indvendige øre, men anbefales ikke i tilfælde af barotrauma
i det indvendige øre, med mindre der også
foreligger symptomer på neurologisk dekompressionssyge.
Det bedste råd man kan give er øjeblikkeligt
at opsøge lægehjælp.
Test din viden – svar
Spørgsmål #5 er C;
svarene på spørgsmål #6 er A & B.
Om forfatteren
DANs medicinske informationsmedarbejder Laurie
Gowen, NREMT-B, DMT, har været dykkerinstruktør
siden 2000. Hun er tekniker inden for dykkermedicin
og en Master Scuba-dykkertræner.
Billede af en øreskade
Mellemøret er et rum bag trommehinden, som har
forbindelse til atmosfæren via hørekanalen (eustakisk
rør). Fordi dette rum er forbundet til bagsiden af halsen
forholder det
sig sådan, at
hvis dette rør er
blokeret (som
regel pga. slim
fra en forkølelse
eller allergi),
kan rummet bag
trommehinden
ikke udligne i
forhold til det
omgivende tryk.
Hvis trykforskellen på tværs af trommehinden er lille,
betyder at skaden muligvis er lille, en simpel trykken.)
Symptomerne er bl.a. en følelse af “mæthed” og vattet
lyd i det beskadigede øre, eller der kan være faktisk
smerte da trommehinden svulmer op.
Store trykforskelle kan have alvorlige konsekvenser -
sprængning af trommehinden og/eller skade og perforering
af en tilsvarende mindre hinde, som dækker en
tilsvarende mindre hinde indeni øret. Hvis en trommehinde
sprænger, forsvinder smerten i den opsvulmede
trommehinde pludselig, men med efterfølgende problemer.
Hvis der pludselig kommer (især koldt) vand ind
i mellemøret, forårsager det svimmelhed og muligvis
alvorlig kvalme. Heldigvis forsvinder symptomerne når
temperaturforskellen er udlignet, dvs. den naturlige
kropsvarme opvarmer vandet i øret. Minussiden er en
sprængt trommehinde og behov for antibiotika til at
afhjælpe den efterfølgende infektion.
Trykudligningsskader forekommer oftest under nedstigningen
og kan allerede forekomme ved et dyk på 2
meter eller mere og skyldes et blokeret eustakisk rør,
eller voldsomme forsøg på trykudligning i de tilfælde,
hvor øret er blokeret. Trykudligningsskader er sjældne
under opdykning, da formen på det eustakiske rør
gør det nemt for gas at slippe ud. Hvis man anvender
korrekte trykudligningsteknikker kan det forhindre de
fleste skader.
Tegn og symptomer
• Nystagmus (hurtigt frem og tilbage)
• Kvalme øjenbevægelse)
• Ørepine
• Høretab
• Balancetab
• Traumatisk skade på trommehinden
• Kæbe- eller nakkesmerter
• Svimmelhed
• Høreproblemer
22 23 / SPRING 2011

24 / SPRING 2011
MEDICAL LINE
Trykskade
Den hyppigst forekommende
dykkerskade
Af Joel Dovenbarger, Underdirektør, DAN Medical Services
Det kommer ikke som en overraskelse, at trykskader, som er den hyppigst forekommende skade inden
for scubadykning, resulterer i de fleste spørgsmål, som stilles til Divers Alert-netværket. På samme tid kan
mange barotraumaer i mellemøret være en af de mest forebyggelige skader inden for dykning. Dette kræver
opmærksomhed træning, øvelse og meget tålmodighed.
Trykskader i bihulerne er - set som dykkerskade - ligeså forebyggelig. det drejer sig ganske enkelt om plads:
på et eller andet tidspunkt vil de fleste dykkere få et problem, som er forbundet med trykudligning af ørerne
eller bihulerne. Med lidt viden om tilstanden og et par forebyggende foranstaltninger, er man et godt skridt
på vejen, til at undgå trykskader.

Når vi taler om barotrauma, mener vi en trykrelateret
skade på det bløde væv, som forer kroppens luftrum
- f.eks. i mellemøret og bihulerne. Selv om det er
her vi mærker ubehaget, begynder problemet faktisk
i luftrørene, som forbinder disse luftrum til bagsiden
af halsen.
Disse veje, dækket af slimhinder, har to vigtige funktioner
for kroppen: De befugter luften, som bevæger
sig gennem forbindelsesvejene, og hjælper med at
beskytte kroppen mod fremmedlegemer, såsom pollen
og bakterier, ved at producere beskyttende slim.
Dette slim stopper fremmedlegemet, som transporteres
til bagsiden af halsen, hvorefter det sluges og tilintetgøres
af mavesyre. En normalt fungerende slimhinde
er en fantastisk forsvarsmekanisme.
For nye dykkere kan det tage nogen tid, at lære,
hvordan man trykudligner. Deres tidligere erfaring
bygger måske på en flyvetur eller en vandring i bjergene.
For nogle er det svært at koncentrere sig om at
trække vejret gennem en maske, og samtidig huske
at trykudligne ørerne, især de første par gange man
beskæftiger sig med scuba. Dette bliver normalt nemmer,
når man har høstet noget erfaring.
Dog kan selv garvede dykker få øreproblemer. Faktisk
foretager erfarne dykkere de fleste opkald til
DAN, måske fordi de har større erfaring i at genkende trykrelaterede skader.
Hovedparten af disse dykkere lider af allergi, snue, eller andre virusinfektioner,
som får de hævede og betændte slimhinder til at lukke eller indsnævre vejene.
Nogle dykkere kan have komplikationer i det eustakiske rør, den lille passage
der fører til mellemøret, som findes på bagsiden af halsen). Dette kan skyldes
at denne passage er indsnævret, eller der kan forefindes ar og efterfølgende
fortykkelse pga. kroniske øreinfektioner fra barndommen eller længerevarende
allergier.
Selv om det nogle gange er muligt for en øre-, næse, halskirurg at fjerne nogle
ar, er kirurgi sjældent en løsning når det drejer sig om dysfunktion i det eustakiske
rør. Endelig kan en devieret septum eller brækket næse gøre det umuligt
at trykudligne begge ører i forbindelse med en nedstigning. Dette resulterer i
barotrauma.
Forebyggelse
Hvis du har været ude for en trykskade, kan der være behov for at tage en pause
fra dykning. Denne type skade kan gøre det umuligt at trykudligne mellemøret,
hvilket fører til intens smerte, sprængt trommehinde, eller endda mere alvorlig
skade såsom høretab.
Den bedste strategi er helt at undgå barotrauma. Man begynder med at lære de
forskellige metoder til trykudligning, og finde frem til, hvilken der egner dig bedst.
24 25 / SPRING 2011

26 / SPRING 2011
MEDICAL LINE
Det anbefales nye dykkere, at de stifter bekendtskab med alle de populære trykudligningsteknikker.
Selv om valsalva-manøvren er den mest kendte og nemmeste
trykudligningsmetode at forklare, kan den ikke anvendes af alle. Desuden
virker en teknik måske en dag, men ikke den næste. Som eksempel kan Valsalva
til tider ikke åbne det eustakiske rør, mens det kan lade sig gøre være at flytte
kæben fra side til side mens man synker.
Medicin?
Kirurgi er normalt ikke effektivt i forhold til trykudligningsproblemer
- med mindre de skyldes næseseptumafvigelser eller polypper
- men forsigtig brug af medikamenter mod betændelse, allergi
samt dekongestanter kan være gavnlige. Din øre-, næse-, halslæge
kan hjælpe dig med at finde frem til den bedste og mest effektive
medicin. Alle medikamenter er dog ikke lige effektive. Det
kan kræve nogen tålmodighed og mange forsøg at finde frem til
hvad der virker bedst.
Du skal overveje følgende når du og din læge skal fastlægge din
ideale dosis og frekvens: Næsesprays kan være gode til at trække
næseslimhinderne sammen, men de når ikke til selve det eustakiske
rør. Efter fem til syv dage fortsat brug, kan du også udvikle en
vis tolerans.
Der er mange, som mener, at pseudoefedrin er en effektiv dekongestant
til bihuler og mellemøre, men det virker ikke nødvendigvis
lige godt for alle. Følg altid anvisningerne for medikamentet, og
vær opmærksom på restriktionerne i forbindelse med medikamenter
som pseudoefedrin, f.eks. hvis du har hjerteproblemer. Som
en generel regel, bør dykkere altid afprøve nye medikamenter en
eller to dage inden deres dykning. Dette giver normalt nok tid til at medikamentet
absorberes i systemet og til at dykkeren kan bemærke eventuelle bivirkninger.
Du vil måske skulle rådføre dig med din egen læge om du må kombinere
medikamenter og om potentielle samvirkninger mellem medikamenter.
Hvis alt går efter planen, vil nye dykkere hurtigt blive eksperter i at trykudligne
mellemøret og bihuler. Husk at tilstande såsom årstidrelaterede allergier og snue
stadig kan udgøre udfordringer. En næse der løber eller ”mæthed” og smerter
over øjenbrynene og kindbenene - især når du bøjer dig forlæns - kan være tegn
på betændelse i næsevejene og kan medføre trykudligningsproblemer.
Selvom symptomer midlertidigt kan afhjælpes med medikamenter, kan det faktiske
problem - betændelse og hævelse - vare ved i dage eller uger efter at de primære
symptomer er blevet afhjulpet. Man ser ofte at problemerne vender tilbage
efter forkølelse eller allergi hvis man optager dykningen for hurtigt igen. Sådanne
trykændringer under flyvning eller mens man dykker, når man trykudligninger eller
”andedykker” (dvs. med hovedet først), kan forårsage yderligere opstemning i
de eustakiske rør og dermed resultere i at luftvejene lukkes.
Når dette sker, forhindres luften i at nå bihulerne eller mellemøret under neddykningen,
eller det kan forhindre luften i at slippe ud under opdykningen, hvilket er
en tilstand kendt som ”omvendt blokering.

Hvad hvis du allerede har symptomer?
Hvis du allerede har haft barotrauma, kan det være svært at dykke igen. Dykkere
bør instrueres i at stoppe deres neddykning så snart de føler det mindste
ubehag i bihulerne eller mellemøret. En kraftig trykudligning eller fortsat neddykning
kan forårsage mere alvorlig skade, heriblandt høretab. Ved første tegn
på trykudligningsproblemer i bihulerne eller mellemøret, bør dykkere indstille
neddykningen og dykke ca. en meter op, eller så langt op at de kan trykudligne
og der ikke længere er tegn på ubehag.
Hvis dette ikke er effektivt, er det et klart signal at dykningen skal indstilles. Men
hvis det virker, kan neddykningen forsætte langsomt med trykudligning for hver
30 til 60 cm. Anvend de manøvrer der passer dig bedst. Husk at smerte under
dykning ikke er normalt: Det betyder normalt at der opbygges et vakuum på et
luftområde et eller andet sted. Der vil blive trukket
blod eller væske fra det omkringliggende væv ind i
luftområdet, hvis medfører at der indlejres gas når
du vender tilbage til overfladen.
Det er desværre sådan, at nogle dykkeres dykningsdage
må indstilles på grund af manglende evne til
at trykudligne ørerne. At se bort fra problemet eller
tvinge ørerne er ikke en løsning. Den eneste måde
at genoptage dykning er at lade det beskadigede
væv hvile og indtage den korrekte medicin for at reducere
betændelsen og hævelsen.
Dette vil tage tid. Normalt et par dage, men i sjældne
tilfælde kan det tage ugevis, især hvis skaden ikke
behandles så snart den opstår. I mellemtiden skal
du ikke forsøge at gennemtvinge noget. Selv det
yderligere tryk der opstår når man løfter tunge genstande
kan volde mere skade. Trykudligning uden
kraft, dvs. kæbebevægelser med henblik på at åbne
de eustakiske rør, kan være relevant og behjælpeligt,
og kan afhjælpe trykket i mellemøret. Generelt
kan man sige, at hvis en dykker har oplevet ubehag
eller smerte, skal der indledes en kur. Dette begynder
med et besøg hos lægen.
Sådan undgår man trykudligningsproblemer
Barotrauma er ikke bare den hyppigst forekommende skade inden for scubadykning.
Den kan også undgås. De mest enkle råd til forebyggelse er:
• Dyk ikke hvis du ikke kan trykudligne dine ører.
• For at være på forkant skal du trykudligne inden du går i vandet.
• Hvis du ikke længere kan trykudligne skal du indstille neddykningen med det
samme. Dyk 60 cm op og prøv igen. Hvis du kan trykudligne uden smerte
kan du fortsætte langsomt. Hvis problemet opstår igen skal du følge samme
procedure. Hvis du ikke kan trykudligne dine ører skal du indstille dykningen.
26 27 / SPRING 2011

28 / SPRING 2011
MEDICAL LINE
• Trykudlign tidligt og ofte.
• Forcér aldrig dine ører.
• Dyk kun med dekongestans-medicin* hvis det forbedrer trykudligningen - ikke
hvis du behøver den til trykudligning (dette betyder at problemet er alvorligt) -
og hvis du har prøvet medicinen på landjorden uden bivirkninger.
De fleste dykkerlæger anbefaler at dykke til ikke mere end 24 meter hvis
du er på nogen form for medicin. Dermed undgår man risikoen for kvælstofnarkose
og de teoretiske problemer omkring øget ilttoksicitet hvis du
dykker med nitrox.
* Læs altid anvisningerne for brug og forholdsregler når du køber medicin, som
ikke er receptpligtig. Nogle medikamenter indeholder ikke en advarsel om at dykke
mens man anvender beriget nitrox.
Hvordan kan professionelle inden for dykkerbranchen hjælpe?
Arbejd tæt sammen med dine dykkere og tilbyd alternative trykudligningsteknikker.
Barotrauma i ører og bihuler kan ske for enhver dykker, underordnet erfaring.
Prøv disse trykudligningsteknikker:
Valsalva-manøvre
Denne manøvre er den mest almindelige trykudligningsteknik og består af at
holde sig for næsen, lukke munden og forsigtigt puste ud. Dette øger trykket
i svælget og tvinger luften op gennem det eustakiske rør til mellemøret.
Undgå at udføre denne manøvre for kraftigt, da dette kan beskadige det
indvendige øre.
Toynbee-manøvre
Udføres ved at holde sig for næsen og synke på samme tid. Det eustakiske rør
åbner sig et øjeblikkeligt så at der kan trænge luft ind i mellemøret. Denne teknik
kan også afhjælpe omvendt squeeze.
Frenzel-manøvre
Denne atraumatiske metode hvorved man tilfører luft til mellemøret udføres
ved at lukke næse, mund og glottis, og derefter føre tungen bagud. Den fungerer
som et stempel der trykker luft ind i næseåbningerne og gennem det
eustakiske rør
Gab og synk
Denne enkle manøvre består af at føre underkæben fremad og åbne kæben
en smule. På samme tid holdes læberne rundede omkring regulatoren og der
synkes.
Hovedet på skrå
Mange dykkere mener at denne teknik bedre til nemt at trykudligne ørerne. Ved
at lægge hovedet på skrå, så at det ”dårlige” øre peger opad, strækkes åbningen
i det eustakiske rør, hvilket kan gøre det nemmere at trykudligne.

Tip
Det er en god ide at gennemføre en trykudligning inden du går i vandet: Hold dig
for næsen og synk for at se om ørerne ”slipper” som de skal.
Husk, du skal trykudligne tidligt og ofte - inden du oplever ubehag.
Deltag i seminaret ’Ører og dykning’
Til trods for at øret er en af de kropsdele vi forstår mindst om, er det en af de
vigtigste, især i forhold til dykning.
De udvendige ører indfanger lyd og beskytter trommehinden. Mellemøret behandler
lyden og skal trykudlignes til det omgivende tryk, da skader ellers kan
opstå. Det indvendige øre styrer vores balanceevne. Hver af disse tre afsnit kan
komme ud for skade.
Dette online-seminar, som varer en time, er udformet som en introduktion til hvordan
ørerne fungerer og hvad dykkere skal gøre for at beskytte deres ører. Formålet
med seminaret er ikke at gøre nogen til øreekspert. Men det hjælper til at
dykkere forstår deres ører og hvordan disse påvirkes under en dykning.
Om forfatteren
JOEL DOVENBARGER, underdirektør i DAN America
Medical Services har arbejdet for DAN siden 1985.
Dovenbarger har arbejdet i medicinalbranchen i over 30
år. Han startede som sygeplejer i 1976 og blev involveret
i hyperbarisk og dykkermedicin hos F.G. Hall-laboratoriet
på Duke Medican Center i 1982.
28 29 / SPRING 2011

Features
Hyppigt forekommende øreskader
under dykning
Af Bruce Delphia
BEMÆRK: Ingen artikel kan give dig det samme informationsgrundlag som en erfaren dykkermediciner. DAN
anbefaler at personer med ubehag i ørerne undersøges af en oplært mediciner så snart som muligt efter at
problemet er opstået.
30 / SPRING 2011

Hvad er den hyppigst forekommende dykkerskade:
Dekompressionssyge? At blive bidt af en brandmand?
Rygsmerter af at løfte tanke?
Som du sikkert allerede har gættet er det øreskader. Den hyppigst forekommende
skade for dykkere er en eller anden form for barotrauma i øret eller bihulerne.
Barotrauma betyder bogstaveligt talt skade fra tryk: baro (tryk) + trauma (skade),
og i denne artikel vil vi koncentrere os om ørerskader.
Denne type skade kan forekomme af en række grunde, men generelt udvikles
den når trykket i mellemøret ikke er lig med trykket i det omgivende miljø når
dykkeren foretager neddykningen.* På grund af den hurtige relative gasvolumenændring
når dykkeren dykker ned ved begyndelsen af dykningen, er de første 4,2
meter i neddykningen der hvor der er størst risiko for ørerskader.
ØRETS ANATOMI
Når man taler om en menneskelig
kropsdel, er man nødt til at have en vis
viden om delens anatomi. Øret består
af tre dele: Det udvendige øre, mellemøret
og det indvendige øre.
Det ydre øre og den eksterne
ørekanal
Det udvendige øre (pinna) er den første
del man ser af øret: Det er hvad vi generelt
kalder for øret, selvom det bare
er den udvendige del. Det er formet
som en tragt og består hovedsageligt
af brusk med et tyndt lag hud, og kanaliserer
lyd (og vand) ind i øret.
Lige bagved tragus, som er bruskområdet
foran ørets eksterne åbning, kurver
ørekanalen ca. 24 mm indad hos
de fleste voksne. Den ydre del af ørekanalen
indeholder de kirtler der producerer
ørevoks (cerumen). Den indvendige del af øret er dækket af tynd hud
uden hår. Tryk på dette område kan forårsage smerte.
Mellemøret
Den tympaniske membran (trommehinden) findes i den indvendige del af
ørekanalen og adskiller det ydre øre fra mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt
område som indeholder ossicullum - tre bittesmå knogler som bærer
lyd. (Mange af os kender dem under navnene hammer, ambolt og stigbøjle: I
den medicinske terminologi kaldes de malleus, inclus og stapes. Se teksten
”Sådan hører øret.”)
30 31 / SPRING 2011

Features
32 / SPRING 2011
De eustakiske rør, et i hvert øre, forbinder mellemøret og bagsiden af halsen
(nasopharanx). De holder mellemøret ”trykudlignet” ved at sørge for at lufttrykket
på begge sider af trommehinden forbliver det samme. Da de er omgivet af bruskvæv
kan de ikke udvide sig. På grund af dette skal en dykker trykudligne sine ører
ved forsigtigt at ”åbne” rørene, dvs. ved at føre luft igennem dem
ind i mellemøret.
Det indvendige øre
Til at adskille mellemøret og det indvendige øre findes to af de tyndeste
hinder i den menneskelige krop, det runde og det ovale vindue.
Disse hinder er en af grundene til at dykkere ofte instrueres i
forsigtigt at puste ud for at trykudligne deres mellemører: skade på
det runde og ovale vindue kan forårsage væskelæk (perilymfe) fra
det indvendige til mellemøret. Dette kan forårsage en ringen eller
susen i ørerne, og endda høretab. Sprængning af et vindue kan
også forårsage alvorlig svimmelhed og opkast, hvilket er en faglig,
endda dødelig kombination under vandet.
Opsummering
Øreskader er de hyppigst forekommende skader for dykkere. Man kan få permanent
høretab hvis der opstår barotrauma i ørerne. Sandsynligheden for skader
reduceres gennem forebyggende foranstaltninger såsom:
• korrekt trykudligning;
• ved aldrig at dykke når man er forkølet eller tilstoppet; og
• ved at indstille dykningen hvis du ikke kan trykudligne dine ører.
Der kan opstå mange typer øreskader når du dykker. Alle sådanne skader bør
undersøges af en kvalificeret mediciner. Hvis du er i tvivl om lægens kendskab
til dykkermedicin kan du tage denne artikel med dig, eller opfordre din læge til at
konsultere DAN.
For at finde frem til hvilken type skade du har, og for at forstå hvor alvorlig den
er, kan det betale sig at få foretaget en otoskopisk undersøgelse af dit øre af en
ørelæge, som har kendskab til dykning og nødhjælpsmedicin. I fjerntliggende
områder i verden, eller ombord på liveaboard-dykkerskibe vil du nogle gange
skulle vente et stykke tid inden du kan få hjælp. DANs anbefaling er, at du opsøger
lægehjælp så snart som muligt.
Nyd dykningen, og hold ørerne tørre.
* Der kan også forekomme barotrauma under opdykning. Dette sker når gasser i
mellemøret udvider sig ved opdykningen og blokeres, hvilket medfører skade på
vævet der er sammenlignelig med barotrauma ved neddykning. Dette forekommer
mindre hyppigt, da det er mere sandsynligt at en blokering allerede vil blive
bemærket ved første neddykning, hvor de eustakiske rør blokeres.

Sådan hører øret
Lyd bevæger sig som vibrationer gennem luften i den
eksterne ørekanal. Disse vibrationer overføres gennem
den tympaniske membran til ossiculum. Bevægelserne
i ossiculum overfører vibrationerne gennem
en anden tynd hinde ind i væsken i det indvendige
øres snegl, hvor de omdannes til væskebaserede
trykændringer. Særlige strukturer og celler i sneglen
omdanner de væskebaserede trykændringer til nerveimpulser.
Nerveimpulserne overføres derefter til
hjernen gennem en del af den ottende kranienerve,
hvor de bliver til lyd.
HYPPPIGE HØRESKADER forbundet med
SCUBA-DYKNING
Otitis externa
(svømmerøre)
Dette er en betændelse i det udvendige øre. Nogle
personer har en tendens til at udvikle denne type betændelse,
mens andre aldrig har været udsat for det.
For de få, som uheldigvis har, sker det, at når øret
forbliver fugtigt efter en tur i vandet, skaber denne
fugt i samspil med kroppens varme en invitation til
vækst for mange mikroorganismer, især opportunistiske
bakterier.
Otitis Media
(mellemøreinfektion)
Dette er ikke en dykkersygdom, mens for en læge,
som ikke er uddannet i dykkermedicin, kan den ligne
en barotrauma i mellemøret. Fordi behandlingen
kan variere, er det efter en dykning vigtigt med det
samme at fastlægge om et øreproblem signalerer en
trykrelateret skade eller en infektion.
Sprængning af den tympaniske membran
Barotraumatiske skader på øret kan resultere i en
perforering eller sprængning af den tympaniske membran.
Dette kan ske allerede ved 2,1 meters dybde.
Tegn og symptomer:
Generelt er der smerte i og blødning fra øret. Dette er
måske ikke altid tilfældet, da en række dykkere med
traumatiske sprængninger i den tympaniske membran,
ikke har bemærket smerte. Der kan være symptomer
på høretab og tinnitus, men ikke altid. Udflåd af
perilymfiær væske og blod fra øret kan være tegn på
en sprængt tympanisk membran.
Behandling:
Opsøg med det samme nærmeste læge og bliv undersøgt.
Gå ikke tilbage i vandet hvis der er mistanke
om en sprængt tympanisk membran. Hvis der trænger
vand ind i mellemøret kan det forårsage alvorlig
og kraftig svimmelhed. Kom ikke dråber i øret og forsøg
ikke at trykudligne dine mellemører.
Barotitis Media (barotrauma i mellemøret)
Dette er uden sammenligning den hyppigste skade
blandt dykkere. Personer med barotitis media udvikler
generelt symptomerne straks efter dykningen, men
der findes eksempler på forsinkelser på op til en dag
eller længere. Når dykkeren dykker ned, kan trykket
forårsage skade i mellemøret. Dette overtryk i mellemøret
kan medføre at væske og blod lækker ind i mellemøret,
som bliver enten delvist eller helt fyldt op.
Tegn og symptomer:
Der kan forekomme en følelse af ”mæthed” i øret,
nærmest som om man har væske inde i øret. Dæmpet
hørelse og høretab er andre indikationer på barotrauma
i mellemøret. En undersøgelse med et otoskop
(et særligt instrument, som læger anvender når de
undersøger øret), vil måske vise at der er væske bag
den tympaniske membran, som får den til at svulme
og blive rød. I andre tilfælde vil trommehinden måske
være tilbagetrukket eller indsunket. I begge tilfælde
skal man øjeblikkeligt opsøge lægehjælp.
Behandling:
Først og fremmest skal man indstille dykning. Hvis
der er tegn barotrauma i mellemøret skal du desuden
være forsigtig med højdeændringer, f.eks. flyvning.
Opsøg læge. Med en kombination af medikamenter
og tid vil en sådan skade normalt hele på et par dage,
men der har været tilfælde som har varet i op til flere
måneder. Hvis du er blevet behandlet med dekongestanter
i syv dage og dette kun har hjulpet lidt eller
slet ikke, skal du opsøge din øre-, næse-, halslæge.
32 33 / SPRING 2011

Features
Overfladisk karsprængning i
den udvendige ørekanal
Dette hænder oftere for dykkere som anvender dykkerhjelm.
Nogle gang kan overtrykket sprænge et
blodkar indeni den udvendige ørekanal, hvilket forårsager
begrænset blødning.
Tegn og symptomer:
En smule blod som løber i en tynd strøm fra ørekanal
kan signalere en sådan skade. Skadede dykker vil
måske senere opdage dråber af blod på deres hovedpude
eller sengetøj.
Behandling:
For at skelne mellem denne skade og andre mere
alvorlige skader, skal du indstille dykningen og blive
undersøgt af en læge.
Generelt bør en læge undersøge ethvert øreproblem
hvor der forekommer pus, eller hvor der forekommer
en dårlig eller ubehagelig lugt.
34 / SPRING 2011
Om forfatteren
BRUCE DELPHIA, B. Sc., NREMT, DMT-A, er
paramediciner med mere end 20 års erfaring inden
for ambulant nødmedicin. Han er certificeret
af National Board of Diving and Hyperbaric Medical
Technology som Advanced Diver Medical
Technician Instructor. Delphia har arbejdet som
dykkermediciner og ekspert hos DAN America.

Otitis Externa:
Kan det undgås?
Svaret ligger i løsning
Af DAN-ansatte
34 35 / SPRING 2011

Features
Dykningen har været fantastisk hele ugen.
Du sidder nu på dit værelse og bemærker
at et af dine ører klør og føles vådt. Du ser
dig selv i spejlet og ser intet problem, så du
går i seng. Næste morgen, når du vågner,
føler du en vis mæthed i dit øre og pludselig
smerte. Tænk at få ørepine nu! Du overvejer
om du skal lade være med at dykke i
dag. Hvad er der galt med dit øre?
Dit problem er formentlig otitis externa (OE), hvilket
er den medicinske term for en ekstern øreinfektion,
som ofte kaldes svømmeøre. Som navnet siger, er
det ofte forbundet med en som svømmer meget - og
dykkere passer helt sikkert ind i den kategori, når de
dykker meget på scuba-ferie.
Årsagen
I modsætning til hvad de fleste tror, er det ikke vandbårne
bakterier som forårsager otitis externa: Det
er rent faktisk forårsaget af bakterier som normalt
findes i din egen udvendige ørekanal. Det er på
følgende måde at normalt uskyldige bakterier kan
skabe ballade.
Når man befinder sig meget i vandet, kan vandet få
cellevæggene i ørekanalen til at svulme op. Eventuelt
trækker disse celler sig fra hinanden, langt nok fra
hinanden til at bakterier, som normalt findes på overfladen
i din ørekanal kommer ind under huden, hvor
de finder et varmt miljø hvor de kan formere sig.
Det næste du ved, er, at din ørekanal klør. På et tidspunkt
bliver den øm og hævet, og hvis den ikke behandles,
kan opsvulmningen sprede sig til de nærliggende
lymfenoder. På det tidspunkt kan der være så
meget smerte, at det er ubehageligt at bevæge kæben.
(Timingen varierer for forskellige personer, men
det kan ske så hurtigt som inden for et par dage.) På
dette tidspunkt er den eneste behandling antibiotika,
og man skal helt sikkert ikke dykke.
Lidt historie
Mange af de DAN-ansatte har førstehåndserfaring
med otitis externa, heriblandt Dr. Edward D. Thalmann,
tidligere Assistant Medical Director hos DAN
og pensioneret kaptajn i U.S. Navy Medical Corps.*
”Da jeg begyndte i flåden i 1972, blev jeg bedt om at
36 / SPRING 2011
undersøge problemet med øreinfektioner hos mætningsdykkere,”
siger Dr. Thalmann. ”Disse dykkere
tilbragte op til en måned i dykkerkammer på skibe,
hvor de befinder sig på samme dybde som for det job
de skal udføre i havet -- dette kan være bjærgning af
et sunket skib eller deltagelse i et forskningsprojekt.
Hver dag overføres disse dykkere fra kammeret til
arbejdsstedet i en dykkerklokke. Dykkerne tilbringer
meget af deres tid under vand. Både kammeret og
klokken udgør et varmt, fugtigt miljø, som er perfekt
til at nedbryde cellebeklædningen i ørekanalen. Dette
resulterer ofte i otitis externa.”
Forebyggelse
”Otitis externa var så hyppigt forekommende da jeg
begyndte i flåden, at op til 20 procent af alle mætningsdykkere
forventedes at få det”, fortsætter Thalmann.
Så han begyndte at arbejde på problemet.
”Jeg slog op i den medicinske litteratur og fandt en artikel,
som havde svaret: Instruktører i en sommerlejr
havde fundet frem til at man ved at dryppe en syrebaseret
tøropløsning ind i øret ved begyndelsen og
slutningen af hver dag kunne eliminere svømmerøre
hos de unge dykkere.”
Der var dog et problem ved denne tilsyneladende
enkle løsning: Opløsningen skulle forblive i begge kanaler
hele fem minutter. Hvis svømmerne ignorerede
denne del af behandlingen, vendte deres øreinfektioner
tilbage.
Dr. Thalmann tog nu samme tilgang til sine dykkere.
”Jeg besluttede mig for at anvende Domeboro Otic(r)opløsningen
til at behandle flådens dykkere: 2 procent
eddikesyre, vand, aluminumacetat, natriumacetat og
borsyre. Syren hæmmer bakteriernes vækst, mens
aluminum- og natriumacetat fungerer adstringerende,
og trækker overskydende vand ud af cellebeklædningen
i ørekanalen. Vi fik dykkerne til at dryppe denne
opløsning i begge ørekanaler to gange om dagen og
bevare den der i mindst fem minutter ad gangen; vi tog
tid på dem fra den anden side af kammeret.”
Resultatet? Otitis externa er ikke længere et problem
for flådens mæthedsdykkere, og den ovennævnte
profylaks til det udvendige øre er forblevet standard
procedure for den amerikanske flådes mætningsdykning.
Det er også nyttigt i sportsdykning, hvor dykkere
dykker ofte over flere dage.

Sådan anvendes opløsningen
Det eneste problem for sportsdykkere er, at Domeboro
Otic-opløsningen er receptpligtig, så du skal
kontakte din læge. Du kan rådføre dig med din læge
om lignende produkter; der findes andre alternativer
som ikke er receptpligtige og billigere. Mange af disse
opløsninger består normalt af 95 procent isopropylalkohol
med vandfri glycerin. Disse opløsninger vil
uden tvivl trække overskydende vand ud af cellerne,
men deres mangel på syre gør dem mindre effektive
til at hæmme den bakterielle vækst. Desværre er ingen
af disse håndkøbsmedikamenter blevet testet i et
dykkermiljø, så det er desværre uvist om de virker så
godt som Otic Domeboro.
Underordnet hvilket medikament du vælger at bruge,
er det vigtigste HVORDAN du anvender det. Inden
din første dykning om morgenen og efter din sidste
dykning om aftenen, skal du anvende medikamentet
som anvist til højre.
Husk at dette er en profylaktisk procedure som bør
påbegyndes inden øret bliver inficeret; det er ikke effektivt
at begynde behandlingen hvis betændelsen allerede
er til stede.
En lille advarsel: Kom ikke dråberne i dit øre hvis du
har mistanke om at du har en sprængt trommehinde
på grund af et squeeze. Hvis du gør det, kan det medføre,
at du vasker bakterier ind i mellemøret, hvor en
infektion vil kræve antibiotika.
Sådan fjernes den tiltagende
voksansamling
Hvis du dykker over længere tid, kan omfanget af cerumenen
(ørevoks) i dit øre øges og forårsage at den
udvendige ørekanal blokeres. Hvis dette sker, reduceres
effektiviteten i forhold til at rense det udvendige
øre, hvilket gør det meget mere sandsynligt at der
opstår en infektion.
Hvis du har mistanke om at din ørekanal er blokeret,
er den bedste måde at be-/afkræfte dette, at få en
oplært fagmand til at undersøge dit øre med et otoskop.
Hvis trommehinden ikke er synlig skal du fjerne
overskydende ørevoks, men du må ikke anvende
vatpinde eller andre instrumenter til at rense den. I
stedet skal du forsigtigt skylle kanalen med varmt
vand når du tager brusebad. Eller anvend brintoverilte.
Den bedste løsning ville dog være en opløsning
til fjernelse af ørevoks, som kan erhverves i håndkøb.
Hvis ingen af disse forslag virker, skal du opsøge en
læge for at få fjernet ørevoksen. Et indgreb i ørekanalen
må kun udføres af oplært medicinsk personale.
Som forebyggende tiltag kan du forsigtigt skylle ørekanalen
mens du er under bruseren: Anvend din
hånd som en kop og lad den fylde med vand. Vandet
vil nu flyde ind i ørekanalen. Du må ikke lade vandet
fra bruseren løbe direkte ind i øret; dette kunne beskadige
din trommehinde eller hørelse..
* Dr. Thalmann døde i 2004, men meget af hans arbejde
har vist sig at have langtrækkende kvaliteter.
36 37 / SPRING 2011

Features
Hvorfor Domeboro Otic(r)?
Her er lidt baggrundsviden
I denne artikel om otitis externa, har vi kun nævnt Domeboro
Otic, da det er den eneste opløsning testet
af flåden. Der er dog andre opløsninger som kunne
virke og være billigere. Bed din apoteker om at anbefale
alternative produkter.
Da flåden begyndte at tackle problemet med otitis
externa hos mætningsdykkere, ønskede den ikke at
anvende noget ”hjemmebrygget”: De havde brug for
en løsning som var pakket og klar, nemt tilgængelig,
nem at anvende og som virkede. Domeboro Otic passede
til den beskrivelse; og prisen på bare en dollar
om dagen til forebyggelse af øreinfektioner, som ville
kunne påvirke en mission negativt, var ingenting, hvis
man overvejer de titusindvis af dollar om dagen, som
mætningsdykning koster.
Artiklen som inspirerede valget af Domeboro Otic til
flådens otitis externa-undersøgelse blev skrevet af
Dr. Edley H. Jones (forebyggelse af ”svømmerører”,
Laryngoscope 1971; 81:731-3). Dr. Jones påbegyndte
sine observationer tilbage i 1924 i en lokal YMCAsommerlejr.
Han fandt frem til at en mættet opløsning
af borsyre i 90 procent etylalkohol forebyggede
svømmerøre fordi opløsningen hurtigt udtørrede fugtige
ørekanaler.
38 / SPRING 2011
I løbet af de næste 10 år afprøvede han andre opløsninger
og nåede frem til at 75 procent isopropylalkohol
også fungerede. I 1938 blev han kontaktet og
fortalt at opløsningen ikke længere fungeret. Efter en
undersøgelse fandt Dr. Jones dog frem til, at brugeren
ikke havde haft opløsningen tilstrækkeligt længe i
kanalen til at opnå komplet dehydrering.
Senere, i 1961, nåede Dr. Jones frem til at eksponering
til 5 procent eddikesyre dræbte alle de bakterier,
som normalt findes i ørekanalen. Han vurderede at
dette ville være en effektiv måde at forebygge svømmerøre,
så han blandede isopropyl-alkohol med en 5
procent eddikesyre-opløsning i forskellige varianter til
afprøvning i lejren. Han nåede frem til at 5 procent eddikesyre
i 85 procent isopropyl-alkohol virkede bedst.
Det bragte ingenting at tilføje et fugtgivende middel
(2 procent Alpha Keri(r)-olie); og da man tilføjede 10
procent propylenglycol (et andet fugtgivende middel),
begyndte cellebeklædningen til ørekanalen at falde
af, hvilket var uønsket.
Andre medicinske artikler har understreget at det er
den syrlige pH, som er den vigtigste faktor i opløsninger,
som anvendes mod otitis externa. En eddikesyre-opløsing
på 2 procent har en pH på 3,0, and
ved at anvende den faldt pH i ørekanalen til 4-5: den
dræbte de bakterier som normalt findes i ørekanalen.
(Domeboro Otic blev valgt til flådens undersøgelse
fordi eddikesyren på 2 procent gav den korrekte pH,
samtidig med at den indeholder tørrende virkemidler.)
Lav din eget ’hjemmebryg’
Så hvad fører alt dette til? Du kan fremstille din egen
”hjemmebryg” til at forebygge øreinfektion. Mange af
vores medlemmer har delt deres opskrifter med os,
så at vi kan dele dem med jer.
Hvidvinseddike er 4-6 procent eddikesyre, og hvis
den blandes med samme mængde isopropyl-alkohol,
ville det formentlig fungere som det skal. Hvis man
anvender ufortyndet eddike vil opløsningen formentlig
blive for syret og forårsage irritation. Det kan være
en ide at anvende mindre alkohol, hvis 50:50-blandingen
forårsager for meget tørhed. Hvis man udtørrer
ørekanalen for meget kan den blive øm efter flere
dages brug.
I princippet skulle det fungere at fortynde eddikesyren
50:50 med vand, da det virker som om den syrlige
pH er vigtigere end alkoholens udtørrende effekt.

Tilføjelse af propylenglycol eller andre fugtgivende
midler virker som om det enten ville være tidsspilde
i en hjemmebryg, eller det kunne endda medføre en
uønsket effekt, ifølge Dr. Jones’ observationer.
Terence M. Davidson, M.D., direktøren for Nasal Dysfunction
Clinic på University of California, San Diego,
anbefaler at anvende en anden blanding med eddikesyre
(eddike) hvor man kombinerer 1 del vand, 1
del hvid eddike (ca. 5 procent eddikesyre) og 1 del
hospitalssprit (70 procent isopropyl-alkohol). ”Denne
blanding fungerer godt, men lugter af eddike, så de
fleste foretrækker Domeboro Otic,” bemærker han.
En anden mulighed er at anvende Burrows opløsning
eller Burrows tabletter, som kan erhverves i håndkøb.
Du kan fremstille Domeboro Otic ved at blande 1 del
Burrows opløsning med 1 del vand og 1 del 70 procent
isopropyl-alkohol, bemærker Dr. Davidson.
Er det muligt at anvende citronsaft, som indeholder
citronsyre i stedet for eddike, som nogle medlemmer
har foreslået? I princippet, hvis en opløsning blev
blandet til en pH på 3,0, skulle det kunne fungere,
men det er usikkert om andre elementer i citronsaft
kunne fremme bakteriel vækst. Når du laver en hjemmebryg
skal du holde dig til det som virker: eddike og
isopropyl-alkohol.
Underordnet hvilken opløsning du anvender, skal
du huske at effektiviteten reduceres dramatisk, med
mindre den forbliver i ørekanalen i hele fem minutter.
En anden advarsel: Ovennævnte opløsninger an-
vendes i normale ører med en intakt trommehinde.
Hvis der overhovedet er tegn på at trommehinden er
perforeret, skal disse opløsninger ikke anvendes, da
de kan beskadige strukturerne i mellemøret. Og hvis
en opløsninger forårsager irritation, skal du indstille
brugen.
Sådan anvendes Domeboro
Otic-opløsningen:
Den amerikanske flådes dykkermanual anbefaler
denne procedure:
1. Læg hovedet på skrå til den ene side og fyld den
udvendige ørekanal med opløsningen.
2. Lad opløsningen forblive i ørekanalen i hele fem
minutter.
3. Læg derefter hovedet på skrå til den anden side
og lad opløsningen løbe ud.
4. Gentag denne procedure for det andet øre.
For at opnå optimale resultater, skal du tage tid på
den fem minutter lange behandling med et ur. Hvis
opløsningen ikke forbliver hele fem minutter i øret, vil
der være et drastisk fald i procedurens effektivitet.
38 39 / SPRING 2011

Features
Øgning af selvtillid
i forbindelse med
dykning og evner
inden for
muskulær fitness
Af Jaime B. Adams, M.S., og Neal W. Pollock, Ph.D.
40 / SPRING 2011

Scuba-dykning er en fantastisk måde at nyde livet udendørs. Og det kan være en
tilfredsstillende måde at øge dit velvære.
Til trods for at dykning typisk er en afslappende oplevelse, kan det kræve mere
muskelstyrke og udholdenhed end dagligdags aktiviteter. At klatre op ad en stige
op over en båds ræling, at stå oprejst i fuldt udstyr og at gå i sand med 19 til 37
kg udstyr kræver en vis indsats. Disse udfordringer øger risikoen for skader, især
hvis dykkerens kondition er mindre end optimal.
Dykning er et fantastisk eksempel på en aktivitet der kan nydes hele lives af
personer i alle aldre. Den naturlige styrke, adræthed og modstandskraft man har
som ung kan dog blive mindre efterhånden som man bliver ældre, hvilket gør
aktiviteterne mere anstrengende. De gode nyheder er, at effektive træningsprogrammer
kan forhale og i nogle tilfælde reversere aldersrelateret forfald (Macaluso
og De Vito, 2004).
Muskelstyrke og udholdenhed er to af de fem grundlæggende elementer inden
for fitness. Kardiovaskulær udholdenhed, kropssammensætning og fleksibilitet er
de andre elementer. Alle fem områder bør inkluderes i et afbalanceret fitnessprogram.
Formålet med denne artikel er direkte at relatere muskeltræning til dykning
og give nogle praktiske eksempler på hvordan man bibeholder eller forbedrer
sine dykningsevner.
Styrketræningsgrundlag
Tilstrækkelig muskelstyrke gør det muligt for dig at udføre alle aktiviteter, heriblandt
dykning, nemmere. Et bedre konditionsniveau kan forberede dig til ofte
forskelligartede krav til dynamiske dykningsforhold. Øget muskulær fitness kan
gøre dig mere uafhængig, og kan styrke eller retfærdiggøre din tillid til dine evner
som dykker.
Når du udarbejder et styrketræningsprogram skal du have de tre
nøglekomponenter for øje: progressiv overload, specificitet og hvile.
Hvis du er opmærksom på disse er du godt på vej til et sikkert og
effektivt styrketræningsprogram.
Overload er en tilstand hvor musklerne udfordres ud over deres
normale tilstand. Overload opnås ved at anvende vægt eller modstand
når du træner. Kroppen tilpasser sig relativt hurtigt disse ændringer,
så intensiteten skal øges, efterhånden som du bliver stærkere,
hvis du vil bevare effekten af træningen. Denne proces kaldes
progressiv overload.
Du skal være forsigtig når du anvender progressiv overload. Det
hænder ofte at personer presser sig selv for hurtigt i træningsprogrammets
tidlige stadier, hvilket ofte resulterer i overdreven progressiv
overload. Hvis dette sker, er der en tendens til at man indstiller
træningsprogrammet. Ændringer i livsstil bør indføres langsomt
såvel som regelmæssigt. Korrekt træningsfremgangsmetode fører
til de ønskede resultater og reducerer sandsynligheden for skader.
Specificitet henviser til at effekten af træningen er størst for de muskelgrupper
og bevægelser, som rent faktisk udføres. Til trods for at
40 41 / SPRING 2011

Features
42 / SPRING 2011
alle grupper/bevægelser forbedres, ser man de største fremskridt for de specifikke
grupper/bevægelser som trænes. Som eksempel: en motionsløber generelle
kondition forbedres når han løber, men den aktivitet som han kan udføre bedst,
er stadigvæk løb. Dette betyder at dykkere bør træne de muskler som de mest
har behov for når de dykker. Dertil hører muskelgrupperne på ryggen, benene,
armene og maven.
Hvile er en vigtig del af et styrketræningsprogram. Hvile giver kroppen tid til at
komme sig og optimere genopbygningen af musklen. Den bedste strategi er at
undgå at træne de samme muskler hver dag eller når du er øm. Det er bedst at
fokusere på overkroppen en dag og underkroppen næste dag hvis man ønsker
at træne hver dag. Hvis man ignorer hvile, vil man ikke få fuldt udbytte af sit program,
og der kan forekomme skader og tilbagegang.
Retningslinjer
Retningslinjer for styrketræning varierer alt efter fitnessniveau
og personens erfaring. Alle bør foretage
en fysisk undersøgelse inden der påbegyndes et træningsprogram.
American College of Sports Medicine
(ACSM) anbefaler (for sunde voksne som ikke har
kontraindikationer i forhold til træning) at man udfører
8 til 10 øvelser for de store muskelgrupper: arme,
skuldre, bryst, mave, ben, hofter og ryg (ACSM retningslinjer,
2001). Disse øvelser bør udføres to til tre
gange om ugen.
Modstand (vægt) defineres som enhver stimulans der
tilfører yderligere pres på musklerne. En armbøjning
eller armhævning ville være et eksempel på kropsvægtmodstand.
Hver øvelse og den tilhørende modstand
vælges typisk så at man kan udføre maksimalt
8 til 12 gentagelser inden man bliver træt. Hvis man
yderligere ønsker at øge muskelstyrken skal man anvende
mere vægt og udføre relativt få gentagelser
(6-8 gentagelser).
Hvis man vil fokusere på musklernes udholdenhed
anvender man mindre vægt og flere gentagelser (12-
15 gentagelser). Det anbefales at man anvender med
en vægt som gør det muligt at udføre 12 eller flere
gentagelser for at opbygge et grundlag. I et træningspas
kører man oftest tre ”sæt” med det ønskede antal
gentagelser; hvert sæt er adskilt af en hvileperiode
for den trænede muskelgruppe. Antallet af gentagelser
og modstanden bør justeres efterhånden som man lærer øvelserne bedre at
kende og de bliver nemmere. Til at begynde med skal du ikke anvende for meget
vægt, så at du lærer øvelsens korrekte bevægelser. Du skal kunne udføre dit ønskede
antal gentagelser og sæt uden for meget overanstrengelse eller ubehag.
Den optimale modstand varierer for hver person og aktivitet. Den valgte modstand
bør gøre det muligt for dig at udføre det ønskede antal gentagelser, men

det skal stadig være udfordrende. Hvis du pludselig
uden grund ikke kan håndtere en vis vægt, kan det
betyde, at du har overtrænet. Du skal være opmærksom
på din krops rytme når du træner.
Dykkerspecifikke øvelser
Styrketræningsprogrammer kan indeholde en lang
række specifikke øvelser. Der gives her tre eksempler
med forklaringer på hvordan de kan påvirke din
dykkerpræstation. Øget styrke kan give dig mere tillid
til at håndtere dit dykkerudstyr. Hvis du overvejer
hvordan specifikke øvelser relaterer til din dykning
kan det virke motiverende under træning.
Squats
Det kan være udfordrende at stå oprejst i fuldt dykkerudstyr, især
hvis båden gynger eller hvis du befinder dig på et sted hvor det er
svært at nå ud til vandet. Det vil gøre det nemmere hvis du laver
en stoløvelse eller squats. Begynd med at sidde i en stabil stol og
rejs dig derefter op med ryggen lige. Begynd med 10 gentagelser.
Gør dette to gange om ugen eller indtil det ikke længere er en udfordring.
Øg nu frekvensen til tre gange om ugen og tilføj vægt og/
eller fjern stolen. Brug håndvægte, selv dykkervægte - hvis dette
passer dig bedre - til at give modstand.
Roøvelse
Ryg- og armmusklerne anvendes mest når du skal klatre op en
dykkerstige eller løfte forskelligt dykkerudstyr. Roøvelsen arbejde
med disse muskelgrupper. Placer fødderne længere fra hinanden
end skuldebredde. Dine knæ og hofte bør være bøjede, hvilket gør
det muligt for dig at flytte overkroppen hen over fødderne. Din ryg
skal forblive lige under øvelsen. Vægtene holder du i hænderne
lige under brystet. Du trækker vægten op til brystet og derefter tilbage
til udgangspositionen - langsomt og kontrolleret.
Stående roøvelse
Skuldre og arme belastes når du løfter dykkerudstyr. Skuldrene
og albueled overbelastes ofte. Hvis du ikke er vant til at løfte tungt
udstyr undtagen når du er på dykkertur, kan ømheden forveksles med symptomer
på andre dykkerrelaterede problemer. Ved at træne disse områder vil
du kunne øge muskelstyrken i dine skuldre. Stå med armene langs siden og
fødderne lidt længere fra hinanden end skulderbredde. Træk vægtsnoren op
langs forsiden af din krop op til skuldrene, og sørg for at holde albuerne højere
end hænderne. Før langsomt vægten tilbage til udgangspositionen og udfør det
ønskede antal gentagelser.
42 43 / SPRING 2011

Features
44 / SPRING 2011
Konklusion
Dykning kræver korrekt planlægning og vedligeholdelse af udstyr. Din krop er
det vigtigste udstyr du har og kræver investering. Det er altafgørende at man har
tilstrækkelig muskelstyrke når man dykker. Ved at forstå processen og fordelene
ved styrketræning kan du forberede dig på de fysiske udfordringer ved dykning.
Træningsplanlægning er ligesom dykkerplanlægning. Lav en handlingsplan og
følg den, hvis du vil opnå de bedste resultater. Begynd med nemme aktiviteter
og gør dem efterhånden sværere. For at undgå overtræning eller skade skal du
være opmærksom på din krops rytmer. Planlæg din træning og iværksæt din
plan. Øg din styrke og styrk dine dykkerevner.
Fysiologien bag muskeludvikling
Med regelmæssig styrketræning vedligeholder du muskelmasse, knoglemasse,
bindevæv, og udvider den række aktiviteter som du kan udføre uden problemer.
Med øget styrke forbedrer du kvaliteten af din dykkeroplevelse.
Der er mere end 600 muskler i den menneskelige krop, som udgør ca. 40-5 procent
af den totale kropsvægt. De primære funktioner i de skeletale muskler er
bevægelse, postural støtte og åndedrætsfunktion.
Muskelsammentrækninger er sammensat af en kompleks række hændelser. Der
genereres elektriske impulser i det centrale nervesystem, som stimulerer frivillige
muskelsammentrækninger. Proteiner i muskelfibrene trækker mod hinanden,
hvilket gør, at musklen forkortes. Når dette sker, opstår sammentrækningen.
Denne proces fortsætter indtil energiforsyningen er reduceret eller stimulation
indstilles. Uden tilstrækkelig energi er muskelsammentræninger ikke længere
mulig, hvilket resulterer i muskeltræthed.
Styrketræning øger en persons træningsformåen, og forskubber generelt det
tidspunkt hvor træthed indtræffer.

Om forfatterne
Termer/definitioner
Overtræning - overdreven muskelbelastning med utilstrækkelig hvile, hvilket
resulterer i nedsat præstation og/eller skade.
Progressiv belastning - progressiv øgning af modstand/vægt for at sikre at
træningen resulterer i større modstandskapacitet.
Specificitet - effekten af træningen er størst for de muskelgrupper og bevægelser,
som rent faktisk udføres.
Modstandstræning - udførsel af en aktivitet imod en kraft såsom tyngdekraften,
vand, vægte, maskiner, bånd, eller kropsvægt for at øge musklernes styrke.
Gentagelser - antal gange en øvelse udføres uden hvile.
Sæt - en gruppe gentagelser
Jaime B. Adams, MS har en kandidatgrad
i træningsfysiologi og erfaring som både
dykkerinstruktør og personlig træner. Han var
forskningsassistent for DAN på Center for
Hyperbaric Medicine and Environmental Physiology,
Duke University Medical Center, Durham, N.C i
sommeren 2005.
Neal W. Pollock, PhD er forskningsfysiolog på
Center for Hyperbaric Medicine and Environmental
Physiology, Duke University Medical Center.
Muskulær udholdenhed - musklernes evne til at foretage sammentrækninger
(gentagne gange eller kontinuerligt) over tid.
Muskelstyrke - den maksimale kraft der kan genereres af en muskel eller muskelgruppe.
Muskelopbygning - muskelfibre aktiveres for at håndtere en given modstand/
vægt. Kraftproduktionen øges med yderligere opbygning op til grænsen for muskelstyrke.
Referencer
• American College of Sports Medicine. ACSM’s
Resource Manual for Guidelines for Exercise Testing
and Prescription. Williams and Wilkins: Philadelphia,
PA, 2001.
• Macaluso A, De Vito G. Muscle strength, power
and adaptations to resistance training in older
people. European Journal of Applied Physiology
2004; 91: 450 -472.
44 45 / SPRING 2011

Features
Insiderviden om
kompressionskamre
(eller, kamre jeg har kendt og
elsket, og nogle som jeg ikke
kunne holde ud at forlade)
af Steven M. Barsky
46 / SPRING 2011

Som dykker kender du utvivlsomt til udtrykket ”kompressionskammer”, og
det er sandsynligt at du har set fotos af kamre eller måske fået en rundvisning
i et. Men vidste du at kompressionskamre findes i forskellige typer og
størrelse og anvendes til mange forskellige formål?
Et kompressionskammer kan defineres som en beholder der kan trykreguleres
med luft eller andre gasarter, hvor trykket holdes over det normale atmosfæriske
tryk. Hvis personer går ind i kammeret, er den korrekte term til at beskrive denne
type enhed i USA en ”trykbeholder til menneskers anvendelse.” Organisationer
såsom American Society of Mechanical Engineers (ASME) og American Bureau
of Shipping (ABS) har skrevet standarder om konstruktionen af denne type apparater
hvad angår kamre bygget i USA.
Som professionel dykker har jeg tilbragt en god del af mit liv i og omkring kompressionskamre
af alle typer. Jeg har installeret rør i nye kamre, har installeret
og anvendt kamre af alle størrelser (heriblandt mætningssystemer),
og har behandlet dykkere (og er selv
blevet behandlet) mod dekompressionssyge i dem.
Alle kamre har deres egen unikke personlighed hvad
angår konfiguration, drift og komfort. Selvom kompressionskamre
kan virke komplicerede, er de fleste
kamre faktisk ret enkle.
Kammerets opbygning
I slutningen af det 19. århundrede og i størstedelen
af det 20. århundrede var kompressionskamre hovedsageligt
konstrueret af stål, fordi det var det eneste
prisbillige materiale, som sikkert kunne håndtere
trykket i de fleste kamre. I dag er kamre fremstillet af
andre materialer, heriblandt acrylic og para-aramide
fibre (såsom Kevlar(r)).
Rørene som fører gasserne til og fra de fleste kamre
er fremstillet af en blanding af kobberrør og rustfri
stålrør samt messingrør. Forskellige typer ventiler
kontrollerer gennemstrømningen af luft, ilt og nitrox
til kammeret. De fleste viewports i kamre er acryliske og ekstremt tykke. De er
typisk forseglede med O-ringe ligesom kammerdørene eller lugerne.
Kommunikation fra kammeret til operatøren/operatørerne udenfor finder normalt
sted via en elektronisk kommunikationsboks, som er bedre kendt som en ”com
box” eller ”dykkertelefon.” Professionelle dykkere, som dykker ved hjælp af overflade-forsynet
udstyr med helansigtsdykkermasker eller hjelme anvender samme
type kommunikationsbokse.
Kamre kan enten have en ”enkeltlås”-enhed med et afsnit, eller en ”dobbeltlås”
med to afsnit. Fordelen ved et dobbeltlåskammer er at personer eller udstyr kan
”låse sig ind” eller ”låse sig ud” via det udvendige afsnit, mens den indvendige lås
bevares ved en konstant dybde. Dette er især vigtigt når man behandler personer
med kompressionssyge, da det giver læger eller andet personale mulighed
46 47 / SPRING 2011

Features
48 / SPRING 2011
for at komme ind og ud af kammeret
uden at de behøver at være
tilstede under hele behandlingen,
som normalt varer i seks timer eller
mere.
Næsten alle større kamre har
”medicinske låse”, som plejerne
anvender til at overrække medicin
og mad til personerne i kammeret.
De er enkle at anvende, og de
fungerer ved at kammerets tryk
udlignes med hulrummet i låsen.
Kamre anvendt af professionelle dykkere er normalt 54 eller 60 tommer i diameter
med en samlet længde på 4.3 meter. Transparente akryliske kamre, ligesom
dem man finder på mange hospitaler, har ofte kun plads til en person der ligger
ned. Hvis du er klaustrofobisk kan dette kammer være problematisk for dig.
Sådan anvendes kamre
Indenfor dykning i militæret og blandt professionelle, anvendes kompressionskamre
regelmæssigt til at udføre en procedure kendt som ”overfladedekompression”
eller ”sur-d-O2.” I denne teknik skal dykkeren udføre en række stops i vandet,
og derefter hurtigt stige op til overfladen og gå ind i kammeret inden for
fem minutter. Indeni kammeret udsættes dykkeren for
rekompression, normalt til en tilsvarende dybde på 12
meter, hvor han indånder ren ilt i perioder på 20 minutter,
med luftpauser på fem minutter.
Overfladedekompression hvor der anvendes ilt anses
generelt for meget sikre end dekompression i vandet.
Dykkerens dybde kan kontrolleres nøjagtigt, der
er mindre risiko for dykkeren i kammeret end i vandet,
og kammerets temperatur kan også kontrolleres.
Selv om dykkeren indånder ren ilt på en dybde der
overstiger den maksimalt anbefale dybde for denne
gas, befinder dykkeren sig i et tørt miljø og da han er
helt afslappet møder han sjældent problemer.
Kamre som har fået indlagt rør til professionnelt dykkerbrug
har normalt et identisk sæt kontrolanordninger
både indenfor og udenfor kammeret, selv om
anordninger udenfor altid har fortrinsret over anordninger
indenfor. Rationalet bag denne rørlægningsfilosofi
er, at dykkeren i nødstilfælde, selv kan styre
hans egen dekompression. Kamre til fritidsdykkere
kan normalt ikke styres indefra.
Militære og professionelle dykkere kan også anvende en teknik der kendes som
mætningsdykning, hvor dykkerne bor i et mætningssystem, uden tryk, i op til flere
dage ad gangen. Dette system består typisk af flere kamre boltet sammen, samt

en dykkerklokke, som også er et dekompressionskammer, og som også kan
kobles til systemet. Systemet befinder sig normalt på dækket på en pram, et
skib, eller en rig, forankret over den beliggenhed hvor dykkerne skal arbejde
på bunden. Når det er tid til arbejde, klatrer dykkerne ind i dykkerklokken, som
er forseglet fra systemet, og systemet forsegles også.
Når den indvendige luge i klokken er lukket, nedsænkes den til den dybde hvor
dykkerne skal arbejde. Når trykket indeni klokken svarer til trykket udenfor
klokken, kan dykkerne åbne lugen. Typisk svømmer en dykker ud for at udføre
arbejdet, mens den anden dykker forbliver indeni klokken for at passe på den
første dykkers slange, og har desuden funktion som sikkerhedsdykker i nødstilfælde.
Den første dykker arbejder normalt i maksimalt fire timer i vandet og
bytter derefter plads med sin makker. Det er ikke unormalt at en klokkedykning
varer 10-12 timer, udregnet fra det tidspunkt hvor klokken forlader dækket og
indtil dykkerne vender tilbage til mætningssystemet.
Princippet bag mætningsdykning er at en dykker, efter 24 timer under tryk, bliver
”mættet” med en inertgas i indåndingsblanding, og hans dekompression forbliver
den samme, uanset om han har været under tryk
i en dag, en uge, eller en måned. Siden størstedelen
af mætningsdykning finder sted på dybder der overstiger
50 meter, er inertgasen der anvendes i blanding
helium, som ikke frembringer den samme narkotiske
effekt som kvælstof.
Militære og professionelle dykkere kan selvfølgelig
også få dekompressionssyge, og dekompressionskamre
anvendes til at behandle dem på samme måde som
sportsdykkere behandles. En anden stor forskel mellem
civil og professionel og militærdykning er tilgængelighed:
Mange kommercielle og militærbåde har et kammer
på stedet, så at en dykker kan behandles hurtigt,
uanset hvilken type dykkerulykke der er tale om. Siden
behandlingen af en dykkerulykke er en medicinsk procedure,
vil det næsten i alle tilfælde være en hyperbarisk
læge som ordinerer dykkerens behandling.
Dekompressionskamre anvendes også til at udføre
forskning inden for dykkerfysiologi og til afprøvning af
dykkerudstyr. Sådanne kamre varierer normalt meget
i størrelse. De kan være meget store, såsom kammeret
i den amerikanske flådes Ocean Simulation Facility i Panama City, Florida,
eller de kan være så små at der kun er plads til et enkelt stykke udstyr, som f.eks.
en dykkerhjelm, regulator eller dykkercomputer.
Små enmandskamre anvendes også til at evakuere scubadykkere, som har været
ude for uheld, fra fjerntliggende beliggenheder til steder hvor de kan få mere
udvidet lægehjælp. De er normalt små og lette nok til at de kan transporteres på
en helikopter eller et fly. De er normalt også udformet sådan, at de kan kobles til
et større kammer, eller de er små nok til at de kan placeres inden i et større kammer;
dette sikrer, at den skadede person kan holdes konstant under pres.
48 49 / SPRING 2011

Features
50 / SPRING 2011
Den hyperbariske oplevelse
At foretage et ”dyk” inden i et dekompressionskammer kan sammenlignes
med at være inden i en stor scubatank. Ligesom i din scubatank,
varmes kammeret op efterhånden som trykket inden i stiger, og
det køler ned når trykket slippes.
Når du foretager en dykning inden i et kammer, skal du udligne trykket
i dine ører, ligesom når du dykker under vandet. Alt som du tager med
ind i kammeret, f.eks. et ur, skal kunne modstå trykket.
Hvis du har mulighed for at foretage en kammerdykning bare for oplevelsens
skyld, og ikke fordi du har behov for behandling, så husk at
hvis dykningen er tilstrækkelig lang og dyb, kan der opstå problemer
som et resultat af dykningen, ligesom ude på åbent vand.
Det kræver viden og vedligeholdelse at anvende et
dekompressionskammer
Det er relativt sikkert at være inden i et dekompressionskammer,
men du skal være opmærksom på følgende
risici: ukorrekt anvendelse af kammeret, konstruktionsfejl
og brand
En brand kræver en tændingskilde, noget at brænde
og tilstrækkelig ilt til at understøtte kombustion. På
grund af dette er dem der styrer kamrene meget forsigtig
med hvilke stoffer der tillades indenfor.
Desuden skal alle der træder ind i kammeret fjerne
deres sko inden de går ind for at undgå indførelse af
brandbare olier.
Siden kamre er konstrueret i henhold til strenge krav,
er konstruktionsfejl sjældne. Men hvis et kammer er
gammelt og dårligt vedligeholdt, eller er beskadiget af
eksterne faktorer, kan det miste trykket meget hurtigt.
Dette kan resultere i en eksplosiv dekompression,
hvilket er en alvorlig eller endda dødelig hændelse.
Størstedelen af personalet er godt udlært, men selv
den bedste kan lave fejl. Hvis du eller din makker har
brug for dekompression på et ukendt sted, skal I se
på stedets generelle tilstand: Er der rent og ordentligt?
Virker det som om der er brug for reparationer
eller vedligeholdelse? Hvis du har spørgsmål, bliver de besvaret tilfredsstillende?
Hvis du har nogle tvivl om det sted du befinder dig, skal du ringe til DAN.

Om forfatteren
Steve Barsky er
DAN-medlem og
arbejder professionelt
med dykning på fuld
tid. Han er frivillig
medhjælper i Catalinas
dekompressionskammer.
Han har bl.a. skrevet
The Simple Guide to
Commercial Diving
(med B. Christensen)
og Underwater Digital
Video Made Easy
(med L.Milbrand
og M. Thurlow).
www.hammerheadpress.com.
Kamre i perspektiv
Af mange grunde er dekompressionskamre stadig uundværlige i forhold til dykning.
Lad os håbe du aldrig får brug for it, men det er godt at vide, hvad de er,
hvordan de fungerer, og hvorfor de er vigtige.
DANs Recompression Chamber Assistance Program (RCAP)
påbegynder sit 18. år i arbejdet med rekompressionskamre
Gennem dette program, som yder hjælp i forhold til kamre, holder DAN kontakt til
godt 30 kamre i DAN America-regionen. Disse kamre kan anmode om assistance
gennem DAN’s Recompression Chamber Assistance Program (RCAP).
Programmet påbegynder sit 18. år og yder hjælp til dem der driver rekompressionskamre.
Joel Dovenbarger, DAN America’s underdirektør for medicinske ydelser har fortalt
at DAN, gennem kommunikation med kamrene, identificerer generelle behov
og hjælper til med de enkelte kamres særskilte behov. ”Kamrene kontakter os
direkte, og vi hjælper dem med at sætte prioriteter og finde ud af, hvordan DAN
bedst kan hjælpe dem,” siger Dovenbarger.
”I år fokuserer RCAP på uddannelsesprogrammer og anbringer patientovervågningsanordninger
på kamre, som pt. ikke har en måde at overvåge hjertefrekvens,
respiration og iltmætning i forbindelse med behandling af dykkere.
”DAN vil udføre evaluering af kamre, for at hjælpe kammerpersonale med at opgradere
deres udstyr og - om nødvendigt - foretage forbedringer.”
Gennem RCAP hjælper DAN kamre ved at yde bidrag til vedligeholdelse, reparationer
og nyt udstyr, og afholder kurser i medicinsk videreuddannelse samt
medicinske konferencer for kammerpersonale. Dette understreger vigtigheden af
RCAP. De ting som kamrene ikke altid har råd til kan RCAP bidrage med.
DAN’s Recompression Chamber Assistance Program blev etableret i 1993 til
at understøtte rekompressionskamre og medicinsk personale med økonomisk
hjælp og træning. Programmet sigter mod at sikre at der er rekompressionsbehandling
af høj kvalitet tilgængelige for dykkere i hele DAN America-regionen.
For at læse mere om RCAP, kan du besøge
http://www.daneurope.org/web/guest/rcapp1.
50 51 / SPRING 2011

Features
På nettet
http://www.hyperlite.co.uk/index.htm - Information om portable trykkamre
http://www.hyperchamber.com/virtual_chamber_tour/ - Virtuel rundrejse i et trykkammer
http://www.perrybaromedical.com/products/sigma-II.html - Information om trykkamre anvendt i medicin
http://www.diversalertnetwork.org/membership/alert-diver/article.asp?ArticleID=959
http://www.diversalertnetwork.org/medical/faq/faq.aspx?faqid=179
52 / SPRING 2011

Wherever you are
DAN is there
www.daneurope.org
52 53 / SPRING 2011

DAN
Mission
Statement
DAN EUROPE FOUNDATION
Territory: Geographical Europe, European
territories and protectorates, with regional
IDAN responsability for the Mediterranean
Sea and Shore, the Red Sea, the Arabian
Gulf, Ethiopia, and the Maldives.
Registered Address and Headquarters:
26, Triq Fidel Zarb, Gharghur NXR07,
Malta;
TEL. +356 2141 9804 - FAX. +356 2141
9294
Operations Head Office:
P:O: BOX: DAN, 64026 Roseto Italy,
TEL. +39 085 8930333
FAX. +39 085 8930050
E-mail: mail@daneurope.org
Web: www.daneurope.org
DAN Europe Regional Offices
DAN Europe Balkans
(Serbia and Montenegro, Bosnia and
Hezegovina)
Area Drector: Prof. Alessandro Marroni
Regional Director: Dr. Dragana Ivkovic,M.D.
Milovana Marinkovica 17. 11000 Belgrade,
Serbia and Montenegro
TEL. and FAX. +381 (0) 11 247 10 40
MOBILE. +381 (0) 63 8129 687
E-mail: Balkans@daneurope.org
DAN Europe BeNeLux
(Belgium, Netherlands, Luxembourg)
Area Director: Prof. Costantino Balestra
Ph.D.
Area Medical Director: Dr. Peter Germonpre
M.D.
National Medical Director for The
Netherlands: Dr. Menno Gaastra M.D.
Regional Head of Training (Dutch):
Guy Thomas
Regional Head of Training ( French):
Frédéric Venderschueren
Phone and Fax: refer to Central Office in
Italy
Email: benelux@daneurope.org
DAN Europe Česko
Area Director: Prof Alessandro Marroni
National Director Dr. Pavel Macura M.D.
K Břízkám 4/7, Hradec Králové, PSC 500
Divers Alert Network (DAN), a nonprofit
organization, exists to provide expert medical
information and advice for the benefit of the
diving public. DAN´s historical and primary
function is to provide emergency medical
advice and assistance for underwater diving
accidents, to work to prevent accidents and
to promote diving safety. Second, DAN
promotes and supports underwater diving
research and education, particularly as it
09, Česká Republika
Phone + 420 495 516 147
Fax-phone + 420 495 264 641
Email: cekia@daneurope.org
DAN Europe Croatia
Area Director: Prof Alessandro Marroni
National Director Dr. Darko Kovacevic M.D.
Kruge 19A, 10000 Zagreb, Croatia ,
Fax +385 (0)1 6151900
Email: croatia@daneurope.org
DAN Europe France
Area Director: Prof. Costantino Balestra
Ph.D.
Area Medical Director: Dr. Peter Germonpre
M.D.
National Medical Director:
Dr. Bruno Grandjean M.D.
Service de Médecine Hyperbare,
Centre Hospitalier d'Ajaccio, 27 Avenue
Impératrice Eugénie, 20303 AJACCIO
CEDEX.
Phone and Fax : refer to Central Office in
Italy
Email: france@daneurope.org
DAN Europe Germany, Austria & Hungary
Area Director: Dr. Ulrich van Laak M.D.
Eichkoppelweg 70, 24119 Kronshagen,
Germany,
Phone +49 (0)431 549 861
(Monday and Thursday, 18 until 21 h CET),
Fax +49 (0)431 544 288,
Email: germany@daneurope.org
Hungary
National Info-line Tel.: +36 30 8114451,
National Emergencies Tel.: +36 30 5222497
DAN Europe Hellas
Area Director: Prof Alessandro Marroni
Medical Director: Dr Bassilis Zachariades
C/o Hyperbaric Medical Center:,
5 Klazomenon st., Tavros Athens, 17778
Tel/Fax +30 210 3462898
(workdays,14:00 to 19:00 pm)
e-mail : Hellas@daneurope.org
DAN Europe Ibérica (Andorra, Portugal,
Spain)
Area Director: Dr. Jordi Desola, M.D., Ph.D.
CRIS Unitat de Terapèutica Hiperbàrica,
Dos de Maig 301, Hospital Creu Roja,
08025 Barcelona, Spain,
54 / SPRING 2011
Moving? If you have moved in the last year, please send DAN your new address.
Questions? Call DAN Europe al +39 085 893 0333 or any of your regional offices indicated above
relates to the improvement of diving safety,
medical treatment and first aid. Third, DAN
strives to provide the most accurate, up-todate
and unbiased information on issues
of common concern to the diving public,
primarily, but not exclusively, for diving safety.
Phone +34 93 347 7366,
Fax +34 93 450 3736,
Email: iberica@daneurope.org
DAN Europe Italia
National Director: Dr. Nuccia De Angelis
Medical Director: Prof. Alessandro Marroni
M.D.
P.O. Box DAN, 64026 Roseto , Italy,
Phone +39 085 893 0333,
Fax +39 085 893 0050.
Email: italy@daneurope.org
DAN Europe Malta
National Director:
Dr. Ramiro Cali Corleo M.D.
26, Triq Fidiel Zarb, Gharghur NXR07,
Malta.
Tel: +356 2141 9804; Fax: +356 2141
9294 ; Email: malta@daneurope.org
DAN Europe Polska
Area Director: Prof Alessandro Marroni
Medical Director, Zdzislaw Sicko, M.D.,
Ph.D.
Membership Assistance Coordinator, Jacek
Kot, M.D., Ph.D.
National Center for Hyperbaric Medicine,
Institute of Maritime and Tropical Medicine,
Medical University of Gdansk
Powstania Styczniowego 9B
Gdynia 81-519, Poland
Phone +48 58 699 8610 ( 08:00 – 15:00)
Fax: +48 58 622 2789
Email: polska@daneurope.org
DAN Europe Skandinavien (Denmark,
Norway,
Sweden, Finland)
Area Director: Dr. Ole Hyldegaard, MD,
Ph.D.
P.O.Boks 11, 2830 Virum, Denmark.
Tel +45 45 836330
Fax +45 45 836 331.
Email: skandinavien@daneurope.org
DAN Europe Slovenia
Area Director: Prof Alessandro Marroni
National Director: Prof. Dr. Igor Mekjavic
Department of Automation,
Biocybernetics and Robotics
Jozef Stefan Institute
Jamova 39, SI-1000 Ljubljana, Slovenia
Tel +386 41 696 558

Fax +386 1 423 2209
Email: slovenia@daneurope.org
DAN Europe Portugal
National Director: Dr. Oscar Ferraz Camacho
Apartado 3046, 4451-801
Leça da Palmeira, Portugal
Info Line: +351 910 49 2121 (1-5, 15:30 –
17:30)
Email: portugal@daneurope.org
DAN Europe Suisse
National Director: Dr.Jürg Wendling M.D.
Faubourg du Lac 67, 2502 Biel,
Switzerland, Phone +41 32 322 3823
Fax +41 32 322 3839.
Email: suisse@daneurope.org
DAN Europe Türkiye
Area and Medical Director :
Dr. Ramiro Cali Corleo
National Medical Directors: Dr Salih Aydin,
Regional Managers : Murat Egi, Ali Konoklu
C/o Yavuztürk Sok, No32, D:1;
Söğütlüçeşme
34716, Kadıköy ISTANBUL
Phone: +90 533 341 5404
+90 533 448 0458
DAN Europe United Kingdom Gibraltar
& Ireland
Area Director: Dr. Ramiro Cali Corleo, M.D.
Regional Manager:
Christopher Young CertEd
EMP House, Telford Way
Coalville, Leicestershire, LE67 3HE
United Kingdom
Phone:
National 0845 029 1990;
International +44 845 029 1990
Fax :
National 0845 029 1991;
International +44 845 029 1991
Email: uk@daneurope.org
DAN Europe Affiliate Organizations
DAN Maldives
Area Director: Prof Alessandro Marroni
Medical Director. Dr. Guenter Frey, M.D.
Bandos Hyperbaric & Medical Clinic -
Bandos Island Resort. Republic of Maldives.
Fax +960 44 0060
Email: maldives@daneurope.org
DAN Egypt
Area Director: Prof Alessandro Marroni
Regional Director: Dr. Adel Taher, M.D.
Hyperbaric Medical Center
Sharm el-Sheikh, Egypt
Tel.: +20 69 3 660 922 or 23
(from 10:30 till 18:00 - daily)
Fax: +20 69 3 661 011
E-mail: egypt@deneurope.org
DAN Israel
Area Director: Prof Alessandro Marroni
Regional Director: Mr. Shai Roth
P.o.box 36667 , Tel – Aviv, 61366 , Israel
Fax :+972-3-9213838 .
e-mail: israel@daneurope.org
The other International DAN Organizations
DAN America
territory: United States and Canada, with
regional IDAN responsibility for Central and
South America, the Caribbean, Polynesia,
Micronesia and Melanesia (except Fiji), and
any other area not designated for the other
DAN entities
President and CEO: Dan Orr
The Peter B. Bennett Center, 6 West
Colony Place, Durham, NC 27705, USA,
Phone +1 919 684 2948,
Fax +1 919 490 6630
Email: dan@diversalertnetwork.org .
Website: http://www.diversalertnetwork.org
DAN America - Mexico
Director, Dr. Cuauhtemoc Sanchez, M.D.
Indiana 260-907, Col. Nápoles Mexico, D.F.
03710, Phone +52 55 5568 8082,
Fax +52 55 5568 8083
Email: danmex@hotmail.com
Website: http:// www.diversalertnetwork.org
DAN Japan
Territory: Japanese mainland and islands,
with regional IDAN responsibility for
Northeast Asia-Pacific
Director Prof. Yoshihiro Mano, M.D.
DAN JAPAN /J apan Marine Recreation
Association
Kowa-Ota-Machi Bldg,2F, 47 Ota-machi
4-Chome Nakaku,
Yokohama City, Kagawa 231-0011 Japan
Tel:(81)45-228-3066
Fax:(81)45-228-3063
DAN FACTS
Email: dan@danjapan.gr.jp
Website: http://www.danjapan.gr.jp
Moving? If you have moved in the last year, please send DAN your new address.
Questions? Call DAN Europe al +39 085 893 0333 or any of your regional offices indicated above
DAN Asia-Pacific
Territory: Australia and New Zealand, with
regional IDAN responsibility for Papua New
Guinea, Fiji, Indonesia, Malaysia, Vietnam,
Singapore, Cambodia, Myanmar,
Philippines, Vanuatu, Solomon Islands,
Brunei, Thailand, Hong Kong, Korea, China
and Taiwan
Director Mr. John Lippmann
49A Karnak Rd, Ashburton, Victoria 3163,
Australia.
Postal address: PO Box 384 Ashburton, Vic.
3147, Australia.
Tel: +61-3-9886 9166;
Fax: +61-3-9886 9155
Email: info@danasiapacific.org
Website: http://www.danasiapacific.org
DAN Asia Pacific - Philippines
Medical Director, Dr. Benjamin G. Luna,
Jr.M.D.
Makati Medical Center; 2 Amorsolo St.;
Makati City 1200; Philippines
Phone/Fax: +63 (0)2 817 5601 (office
hours); or Phone: +63 (0)2 815 9911
(ask for Ext. 2123; office hours);
Email: blunamd@cnl.net
DAN Southern Africa
Territory: Austral Africa, Comoros,
Madagascar, Seychelles Islands, plus
Kenya and Zanzibar (for residents only,
European expatriates refer to DAN Europe)
Director Dr. Frans J. Cronje, M.D.
DAN-SA Building, Rosen Office Park, Cnr
Invicta and Third Roads, Halfway House,
South Africa 1685
Telephone: + 27 11 312 0512
Fax:+ 27 11 312 0054
Email: mail@dansa.org
Website: http://www.dansa.org
DAN Europe E-mail address list
General mail@daneurope.org,
Membership members@daneurope.org
Medical medical@daneurope.org
Training training@daneurope.org
DAN Europe Sponsor Program
sponsors@daneurope.org
Insurance Claims claims@daneurope.org
54 55 / SPRING 2011

56 / SPRING 2011
Partner Program
DAN Partner Program

56 57 / SPRING 2011

58 / SPRING 2011
Acquatica Scuba ASD
VIA RAFFAELLO 197 - 65124 PESCARA
- Italy
Phone 328-4410287
dive@acquaticascuba.it
Bart Den Ouden
Vocational
& Recreational Training
Puntegaalstraat 171 - 3024 EB
Rotterdam - Netherlands
Phone +31622183831
decobart@gmail.com
Beyond Diving
WALLBERGSTR. 2
KARWENDELPLATZ 85598
BALDHAM B. MÜNCHEN - Germany
Phone 8106-210070
info@beyond-diving.de
Centrum Nurkowe
Pijawka
UL. PULAWSKA 84 - 02603
WARSZAWA - Poland
Phone +48 22 844 91 04
nurkowanie@nurkowanie.pl
Centrum Nurkowe
Exstream
KOSCIUSZKI 35 A - 50-011
WROCLAW - Poland
Phone +48713422800
biuro@exstream.com.pl
Divecenter
New Atlantis
WILHELMINASTRAAT 2, - 9611 JW SAPPE-
MEER - Netherlands
info@newatlantis.nl
Diveversity BV
KEMPERVENNENDREEF 8 - 5563 VB WE-
STERHOVEN - Netherlands
Phone 40 201 74 65
info@diveversity.nl
Diving Diseases
Research Centre
Hyperbaric Medical Centre Tamar Science Park
DERRIFORD - PL6 8BU PLYMOUTH -
United Kingdom
Phone 1752-209999
jon.parlour@ddrc.org
Elite Divecenter
Osdorpplein 819 - 1068 TD Amsterdam -
Netherlands
Phone 020-6670589
rene@elitedivecenter.nl
EME/Prevent& Rescue
International
PEELMANSERF 10 - 5706
JZ HELMOND - Netherlands
Phone (0)6-54963793
info@eme.nl
Galicia Technical
Diving
J.Tielemansstraat 31 - 3200 Aarschot -
Belgium
Phone +32475257720
info@galicia.be
Gruppo Subacqueo
Lucianosub
VIA FACHERIS N. 50 - 24064 GRUMELLO
DEL MONTE - Italy
luciano@lucianosub.it
Minke-Dive
tromplaan 43 - 3843ee harderwijk -
Netherlands
Phone 618781551
info@minke-dive.nl
Moby Dick Divecenter
Rotterdam
tromplaan 43 - 3843ee harderwijk -
Netherlands
Phone 618781551
info@minke-dive.nl

Guidelines and
Instructions on our
website:
http://www.
daneurope.org/
web/guest/partnerprogram
Natlus Divers
P.O. Box 4582 Tahlia St. Bugshan Bldg -
21412 Jeddah - Saudi Arabia
Phone 2 6651304
tifa@natlusdivers.com
Nautilos Trading Ltd
25A PRODROMOU STR, STROVOLOS -
2063 NICOSIA - Cyprus
admin@nautilostrading.com
Scuba Devil
Oude Amersfoortseweg 22 - 1213 AD
Hilversum - Netherlands
Phone 653358491
info@scuba-devil.com
Scuba Plus Escuela
De Buceo
ED. LAS TERRAZAS - 07760
CIUDADELA DE MENORCA - Spain
Phone 696903160
info@scubaplus.org
Scuba Republic
Boulevard Barnaart 12 - 2041 JA Zandvoort
- Netherlands
Phone 237433000
info@scubarepublic.nl
Scubadolphin
VIA MONTECASSIANO, 15 - 00156
ROMA - Italy
Phone 3476447821
segreteria@scubadolphin.it
Sealand Diving
Blankersweg 4 - 4318 TV Brouwershaven -
Netherlands
Phone 642651117
info@sealanddiving.nl
Sirena SUB & REEF
D.O.O.
VIPAVSKA C. 54 - 5000 NOVA GORICA -
Slovenia
Phone +38651687210
info@reef.si
Tropical Divers Bonaire
J.A. Abraham Blvd. z/n - 00000 Kralendijk -
Netherlands Antilles
Phone 7175111
info@tropical-divers.com
Wassersportzentrum
Kirsch
Ulrich Schalk Str.9 - 91056 ERLANGEN -
Germany
Phone +49-913167173
info@tauchen-erlangen.de
ZPV - Piranha
DRIENERLOLAAN 5 - 7522 NB
ENSCHEDE - Netherlands
opleidingen@zpv-piranha.nl
58 59 / SPRING 2011

60 / SPRING 2011
Centralny Osrodek
Nurkowy
GEN. ANDERSA 109 - 58-304 WALBRZY-
CH - Poland
Phone 508125991
biuro@co-nurkowy.pl
Divecenter
Scubido
Laanweg 5-B - 1871BH Schoorl -
Netherlands
Phone 725090477
info@scubido.com
Duikcentrum
De Beldert
Zoelense Zandweg 1 - 4011 LW Zoelen -
Netherlands
Phone 344624505
prive@beldert.nl
Duikcentrum The Wave
MARCONISTRAAT 9-B - 2181 AK
HILLEGOM - Netherlands
Phone 0252 518780
info@thewave.nl
Sea Scout Soc.
Spor Dil Arl
VIA CLEMENTE IX 12 - 00167 ROMA - Italy
Phone 0631054615
riccardo@seascout.roma.it
Atlantide Diving
College ASD
corso potenza 141 - 10149 torino - Italy
Phone 3460635782
info@atlantidediving.it
Clubsub-Italia
via Vittorio Lenoci, 20 - 70044 Polignano a
Mare - Italy
Phone 080.9486428
seg.csi@clubsub.org
DECO2 Dive Center
messeniusgatan 6 - 11257
Stockholm - Sweden
Phone 855629210
info@deco2.se
Duikcentrumnl
Schotsestr 7 - 5171DT Kaatsheuvel -
Netherlands
Phone 133029291
info@duiikcentrumnederland.nl
Escola De Mergulho
Do Norte
RUA JOÃO MAIA S/N BOX 2162 - 4471-908
AVIOSO - MAIA - Portugal
Phone 00351229824172
m.preto@emn.pt
Go-Dive.Pl
Kamrowskiego 5a/2 - 81-603 Gdynia -
Poland
Phone 501048406
sklep@go-dive.pl
H2O & CO.
Sport And Fun A.S.D.
VIALE DRUSO 43 - 39100 BOLZANO - Italy
michele@forest.it

Haliotis - AMT LDA
Av. Monsenhor Manuel Bastos Hotel Praia
Norte - 2520-206 Peniche - Portugal
Phone 262781160
nuno.costa@haliotis.pt
Kuredu Prodivers
Prodivers Pvt Ltd Kuredu Island Resort -
07080 Lhaviyani Atoll - Maldives
Phone 6620343
staffan@prodivers.com
MPRO
Zygio 14a-19 - 08323 Vilnius - Lithuania
Phone 68657594
audra@mpro.lt
Octopus, Actividades
Náuticas LDA
Avenida Beira Mar Apartado 27 - 9760 Praia
da Vitória - Portugal
Phone 912413906
geral@octopusportugal.com
Sá & Cruz LDA
Rua das Arroteias, nº 13 - 4435 016 Rio
Tinto - Portugal
Phone 229741968
palmira@submersus.com
Tauchen-Hamburg
Barmbeker Str. 153 - 22299 Hamburg -
Germany
Phone 40 46095770
info@tauchen-hamburg.de
Tauchsport Seekuh
AM GROSSEN SAND 12A - 55124 MAINZ
- Germany
Phone 06131-7209737
info@seekuh.com
Veneta Marina S.r.l.
castello 3495/6/7 - 30122 venezia - Italy
Phone 0415226767
maschiettogiampaolo@yahoo.it
Water Sport Tourism
Albania Sh P.
Rr Butrinti Gjiri i Bouganville A0/2 - Sarandë
- Albania
Phone 44100405
greg@wstalbania.com
60 61 / SPRING 2011

62 / SPRING 2011
DAN Europe Product Selection
ORONASAL RESUSCITATION
MASK: 15,21 €
With an Oxygen inlet for mouth-to-mask ventilations,
the mask (with strap) provides additional oxygen to a
non-breathing diver if used in conjunction with rescue
breathing and constant flow oxygen. Can also be used
without Oxygen to avoid direct contact while performing
resuscitations!
SCUBASIGHT: 14,40 €
ScubaSight is a useful and innovative tool that enlarges the visual field in
diving, which is often limited by encumbrance and difficoulties due to the dive
equipment.
This special dive mirror makes it easier to locate your dive buddy without
unnecessary movements; check your equipment; solve diving problems and
make visual signalations.
These advantages let the diver concentrate more on the underwater world
surrounding him/her, making diving more relaxing and safe.
Advantages of ScubaSight
-enlarging the visual field in diving
-Signaling
-Checking
-Localizing
FLASHER / STROBO: 30,27 €
This highly visible strobo light/flasher with DAN
logo, flashes with a 3-4 second interval and
makes it possible to easily see your dive partner
during night and low visibility dives.
Also ideal to attach under a boat (identification of
the boot during the low visibility or night dive) or
on a buoy (at the surface). Comes with a velcro
strap that can be attached, for example, around
the arm.
Batteries not included

Visit the online catalogue today and discover the complete range of DAN products!
DAN EUROPE OXYGEN UNITS: STARTING
FROM 284,62 €
Be able to respond to a dive emergency with oxygen
and have oxygen onsite when you need it! The DAN
Oxygen units are coming in a waterproof case or a soft
nylon bag and are available in both Pin Index and DIN
versions. A wide range of options and sizes (cases) will
guarantee to find an oxygen unit that suits your needs.
T-SHIRT RESCUE: 17,98 €
Black T-shirt with RESCUE logo on the front and
back side.
Size: S, M, L, XL, XXL
DAN Europe Product Selection
FIRST AID KIT DELUXE PLUS: 127,74 €
Divers First Aid kit, Developed by DAN for both the
recreational and professional diver. Contains the same
materials as the Standard DAN first Aid kit to disinfect
and treat injuries which may occur during dive trips. The
kit comes in a waterproof case with the DAN logo. There
is space left that you can use if you want to add some
personal first aid materials.
As an extra the kit includes a oronsal resuscitation mask
and a SAM splint
External dimensions:335X290X137
Internal dimensions:305X230X110
62 63 / SPRING 2011

64 / SPRING 2011
DAN Europe Product Selection
GREY DRY BACKPACK: 55,22 €
This dry, waterproof backpack keeps your belongings dry wherever you
are. A handy compartment/pocket with a dry zip on the front keeps your
documents or other small materials dry while the bag itself has a 65liter
content. The bag can be made water dry by closing the top (Velcro), turning
the upper part around a few times and closing it with a clip. Two handles
at the side and one at the back/top make it possible to carry the bag in
different ways. There is a DAN logo on the pocket and slogan at the front
which will show you are diving into safety…
Dimensions (unrolled): 54x90x35cm
BLACK WATERPROOF
DUFFEL BAG: 55,40 €
This 95 litres dry duffel bag can be made watertight by
closing the top (Velcro), turning the upper part around a
few times and closing it with 2 clips attached at the side
of the bag.
Comes with normal handles, a shoulder strap and small
“window” where you can personalise your bag with your
business card or address card.
A DAN logo is printed along the sides of the bag, while
the “Dive into Safety” slogan is printed on the end sides
of the bag.
Dimensions (unrolled): 94x58x35cm
BLACK DRY DUFFEL
BAG / BACKPACK: 69,46€
If you want to keep your materials dry or want to avoid
that your car or other belongings get wet because of your
used dive gear inside the bag, this 90 litres dry Duffel bag
is what you are looking for. A Dry zip avoids water coming
in or going out of the bag, while an internal pocket makes
it possible to separate dry from wet items. 1 padded
handle at the top and 2 handles at the sides makes it easy
to carry the bag, while the 2 adjustable shoulder straps
make it possible to use carry the bag on your back as a
real backpack, without water leaking out. A “window” for
a name tag is placed on the top of the bag. A DAN logo
is printed along the sides of the bag, while the “Dive into
Safety” slogan is printed on the end sides of the bag.
SET OF 3 DRY DAN BAGS: 131,39 €
Dimensions: 73x30x38cm
If it is difficult to make your choice or you may
want different bags for all your materials, the set
of 3 different dry bags will bring a solution.
This set is sold at a special packet price.

Visit the online catalogue today and discover the complete range of DAN products!
DAN Europe Product Selection
WOMEN AND PRESSURE: DIVING AND ALTITUDE (Caroline E. Fife, MD and Marguerite St.
Leger Dowse. Hardcover, 415 pages, photos, CD Rom included): 12,30 €
Women and Pressure is a remarkable look at women’s progress in the fields of diving and altitude. With content
ranging from the history of women divers, combat pilots, and astronauts to the unique physiological characteristics
of females working and playing in altered barometric pressure environments, this book is long overdue. Featuring
contributions from 35 authors, many of whom are pioneers in their field, it represents a wide range of disciplines
and offers a comprehensive dialogue about the effects of pressure on women. This book is a must-read for women
divers, dive instructors, men who dive with women, and anyone involved in these fields.
As an admirable collection of the current research and attitudes regarding the most frequent concerns of divers,
instructors, and aviators, topics are explored on a level of seriousness and urgency. The essays included in this text
contain crucial discussions of such relevant factors as: pregnancy, the menstrual cycle and decompression illness,
decompression illness susceptibility compared with men, fitness to dive, thermal tolerance, equipment, legal issues,
and women in the workplace. The pool of information in this book displays the serious nature of a text addressing the
past, present, and future of issues of consequence in relation to the well-being of the women involved.
From the Foreword: “…it is obviously important to have a good understanding of how women’s physical and psychological
responses might differ from those experienced by men. I believe that this book is a scholarly attempt to answer
these questions, and I hope that it will make a valuable contribution to the health and welfare of women engaged in
these highly specialized occupations”.
-HRH Prince Philip, Duke of Edinburgh
Proceeds from this book will go to the Diving Diseases Research Center to support further diving research
DIABETES AND RECREATIONAL DIVING: GUIDELINES FOR THE FUTURE: 17,10 €
ompilation of papers, discussion and information presented at an international workshop addressing issues of diabetes
and recreational diving. By Neal W. Pollock, Donna M. Uguccioni, Guy de L. Dear, editors; 136 pages; softcover;
2005.
ON SITE MANAGEMENT OF SCUBA DIVING AND BOATING EMERGENCIES (Wesley Y. Yapor,
M.D. (Hardcover: 262 pages): 17,10 €
This book was specifically written to include most, if not all, commonly encountered emergencies a diver may be
faced with, and how to deal with them. Medically related scuba diving conditions and boating emergencies are
thoroughly reviewed and the on-site treatment is outlined for each specific ailment. Included in the book are detailed
directions for assessment and management of common scuba diving and boating emergencies.
64 65 / SPRING 2011

Photocontest
Guidelines and
Instructions on our
website:
www.daneurope.
org/web/guest/
photocontest
66 / SPRING 2011
As usual, the choice of the photo to use as the background of
the new card DAN occurred among the images received in the
4 sessions of the DAN Photocontest.
The choice, increasingly difficult for the quality of the images
we receive, has fallen on a shot that won the 4th session of
the Photocontest.
Helmut Theiss has succeeded in stopping on the CCD of his
digital camera a beautiful picture of a shy octopus using two
valves of a clam like a shield to protect itself.
The image was taken in Lembeh, one of the most interesting
locations for the enormous quantity and quality of some
species not found elsewhere in the world.
It is interesting to point out that we now receive high-quality
images shot with digital cameras which can be purchased even
with very limited budget, something that was unthinkable only
a few years ago. This finally makes underwater ph tography
a possibility for everyone. As usual, DAN Europe thanks all
participants who contributed to the success of the contest with
their photos.

The Winner of the
1st Session 2011
CARLO COGLIATI
People’s choice award,
results from online votes
ANDREY NEKRASOV
Results by the pool of expert underwater
photographers:
Paolo Cassinari - Pierfranco Dilenge -
Andrea Giulianini
66 67 / SPRING 2011

68 / SPRING 2011
Organo ufficiale del Divers Alert
Network Europe
Periodico trimestrale - Anno 2011 - n.1
Sped. in abb.post. art.2 comma 20/c
Legge 662/96 - Filiale di Teramo