Konference om skole-hjemsamarbejde med ... - Ny i Danmark

Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre – viden og værktøjer
Workshop 1: Hvordan kan lærernes faglighed i praksis anvendes i samarbejde med nydanske forældre?
- Inga Nielsen, Helsingør: Medborgerskab,
- Perwez Iqbal: Spørgsmål, som får forældrene til at tænke anderledes:
Hvad gør dit barn glad for skolen?
Hvem er dit barns favorit lærer, fag, ven?
Hvem er dit barns bedste kammerater uden for skoletiden?
Hvad er dit barns yndlings mad(pakke) og sæt tøj?
Hvordan hjælper du dit barn med lektielæsning?
Hvordan støtter du dit barns fritid?
Hvornår har du lyst til at rose dit barn?
Hvor tit besøger du dit barns skole/klasseværelse?
Hvilken samarbejdsform virker bedst med skolen?
Hvordan kommunikerer du med de andre forældre?
Hvad er dit barns stærke sider? Det kan godt være barnet ikke er bogligt stærkt, men
måske ligger hans/hendes stærke sider ikke i boglige fag såsom idræt, billedkunst osv.
Hvad er dit barns fremtid?
Hvor vil dit barn være om 10 år (Vision)?
Hvordan skaber du forståelse/harmoni mellem dit barns skolegang og dit hjem?
I er her for jeres barns skyld, hvad tager I jer med efter dette møde?
Alle professioner (såsom murer, snedker, tømrer, frisør, elektriker, VVS-mand, kloakmand,
vagtmand m.fl.) får en god løn og er respekteret.
Den bedste investering du kan gøre indenfor dit barns fremtidige skolegang, er at gøre en
indsats i dag og ikke i morgen.
Danmark er et af de bedste lande, når det kommer til uddannelsesmuligheder. (specielt
bibliotekerne)
Alle mennesker har en drøm om en god fremtid, som holder ham/hende i gang. Hvad er din og
dit barns drømme?
For at realisere denne drøm, hvad kan du selv gøre, hvad kan skolen gøre og sidst men ikke
mindst, hvordan kan samfundet hjælpe?
(Forældreinddragelse i de unges uddannelsesforløb)
At give nydanske forældre gode forudsætninger for at forstå og deltage i skolens
uddannelsesliv fremover fra børnehaveklasse.
At give dem redskaber til at støtte op om deres børns skolegang.
At give de professionelle mulighed for at få kendskab til de nydanske forældres
erfaringsverden (tættere kontakt med forældre)

At udvikle nye metoder i skole-hjemsamarbejdet (+ meget vigtigt ikke nok med brev,
men personlig kontakt f.eks. sms eller ringe 3-4 timer før et møde, skaf tolkebistand
hvis nødvendigt)
Planlægge f.eks. emneuger om andre børns kulturer og traditioner. Sådanne emneuger
kan skabe positiv opmærksomhed og barnet vil blive glad for sin baggrund.
En erkendelse af at mange nydanske forældre møder den danske folkeskole med andre
forudsætninger end de danske forældre (pga. deres egen anderledes skolegang)
Ikke så store skoleerfaringer (fra hjemlandet, skolesystemet i Pakistan er meget
forskelligt end det i Danmark, her findes mange forskellige niveauer i skolesystemet)
Kommunikation med de nydanske forældre lykkes ofte ikke, fordi vi kommer med to
forskellige såkaldte ”indre landkort” af hvordan et skoleliv former sig. (forskellige
nationaliteter f.eks. iraner, pakistaner osv.)
Det er vigtig at understrege DIALOGEN, udvikle et mødeforum, hvor dialogen er central
sammen med den gensidige respekt og ligeværdighed.
Nydanske forældre skal inddrages i hele klassens liv og føle sig som en del af hele
forældregruppen.
Når vi har samarbejde med forældrene, er der ikke brug for ”mere af det samme som vi
plejer”, men at vove at vende bøtten på hovedet og gøre noget nyt på en utraditionel
måde. (tættere kontakt med forældrene)
Det at indlede en dialog med forældrene på et tidligt tidspunkt, hvor problemerne ikke
er uoverskuelige endnu, er en god investering for et forsat godt samarbejde.
Et bæredygtigt skole/hjemsamarbejde:
Det er vigtigt at læreren medtænker familiens ressourcer og erfaringer.
At sætte fokus på de muligheder der er for at bygge bro til familien ved information
om klassens aktiviteter lige nu og en opfordring til at ”arbejde” sprogligt med teamet
derhjemme.
Vi skal være mere konkrete og meget præcise når vi formidler. Det er meget godt at have
billedemateriale med eller andet, der kan illustrere vores budskab.
Det at være præcis og konkret i sit udtryk gælder også de ord vi bruger. Eksempelvis
”sproglig opmærksomhed”. Vi ved hvad det betyder, men for forældrene skaber det ikke
mening før vi giver andre eksempler. Andre ord eller begreber som er dukket op er
”projektopgave”, ”åbent hus” og ”værkstedsundervisning”.
Indvandre råd -> skolebestyrelser
”At bygge bro til uddannelsesverdenen kræver tid, tålmodighed og vilje fra alle parter.”
Kinetisk ordsprog: ”Et års investering – man planter majs
10 års investering – man planter skov
100 s investering – man uddanner folk.”

Workshop 2: Skoleledelsens rolle og udfordringer i skole-hjem samarbejdet
- Fokuspunkter:
Tosprogede elever skal klare sig lige så godt i alle fag som etnisk danske elever ->
Forældrekurser i lektielæsning og IT
Tosprogede forældre skal kunne identificere sig med skolen -> ansættelse af
danskudannede tosprogede lærere til undervisning i almindelige fag.
(Men de skal være fuldt ud på niveau med de bedste danske, ellers giver det bagslag)
- Nydamskolen, Michael Pedersen: Uddannelsesstrategi på skolen:
Alle nye lærere på skolen får redskabskasse/kurser lokalt, eks. To dage i sommerferien og
to dage i løbet af året.
Den svære samtale, erobring af klasserummet.
Alle nyansatte får tilknyttet en ledertutor og lærertutor
Jobprojekt: Prikke elever (i vanskeligheder) og give dem forpligtende opgaver i forhold til
andre mindre elever. De uddannes en hel lørdag. 1 måned praktik – med vurdering og
diplom.
Ud af forespørgsel til 6 – siger 5 ja. Forældrene bliver overrasket og glade for, at deres barn
kan bruges i projektet.
Lignende projekter kan laves med forældre.
- Bodil Østergård, Regnbuen, Ejlersvej 10-22, 4700 Næstved, tlf. 55 88 74 20:
Samtale tårnet:
Helhedstænkning fra vuggestuegruppe over børnehaveklasse, skole og fritid i lokalt råd – og fælles
indsats.
- Når danske børn skal på jordomrejse, får de som lektie at følge med på nettet og så i øvrigt at
sende billeder og ord hjem om deres fantastiske oplevelser. Hvorfor er denne holdning udelukket
når tosprogede børn skal besøge deres forældres hjemlande?
- Tina Fellmann, Undervisningsministeriet:
Ny og massiv indsats for at få flere tosprogede unge til at tage en læreruddannelse.
Kampagne om de nye muligheder i forhold til at kombinere ansættelse som
undervisningsassistent og læreruddannelsen.
Efteruddannelse af skoleledere: Skolelederuddannelse i forandring og toleranceledelse
med inspiration i delprojektet 3’s resultater i projektet ”Dette virker på vores skole”.
Omfang: 42 timer – lig skole-hjemvejlederudannelsen.
Målgruppe: Alle skoleledere med mere end 10 % tosprogede elever
Formål: At være på forkant med en skole præget af udvikling i elev...
Månedens forælder. Alle etniske grupper og hjemmebaggrund. Det gode eksempel i
forhold til: Understøtte skolegang, opdragelse, ansvarlighed for skolens øvrige børn,
forventningsafslutning.
Formål: Fremme gensidig forståelse af forældres forskellige tilgange til positivt skolehjemsamarbejde,
skabe debat og grobund for aktivt uddannelsesansvar fra skolens
undervisning og elevens faglige udvikling.

- Ulla Helsin: Dialogspil/filosoferende samtale ved skolehjemsamtale. Drøfte et emne som alle
forældre kan have en mening om, f.eks.: God opdragelse, god skolegang, hyttetur. Formen kan
være med til at fremme forståelsen mellem forældre og lærere, samt forældre indbyrdes.
- Stille skolens lokaler til rådighed for fødselsdage.
- Christina Falner Nielsen, AKT-lærer, Lindevangskolen på Frederiksberg: Pige Café: Åbent, frivilligt,
gratis rum, hvor skolens piger fra 6-9. Klasse kan mødes 1-2 eftermiddage om ugen i skolens
lokaler. Der en fast voksen (kvinde) tilknyttet cafeen, som også er lærer på skolen, og derfor kan
opnå en tæt relation til pigerne. Alt kan drøftes – der er ingen tabuer. Pigerne opnår viden og
dermed større respekt for hinanden og deres forskellige baggrunde.
- Gert Rasmussen, Jan Henriksen, Monica Edelmann, Ralf Pultz:
Forældremøder på modersmål evt. med tolk, hvor afdelingen indledes efter sprog i stedet
for klasser. Lærerne koordinerer på forhånd hvad der skal siges.
Gå fra eller veksle mellem forældremøder til familiemøder
Fælles spisning
Optræden/fremlæggelse af elever
Forældremøde mens undervisningsassistenten passer børn.
Når nye elever skal indmeldes, sprogvurderes eleverne og der holdes samtale med familien
Som leder kan man ikke vide alt, så det er vigtigt med gode fagpersoner på skolerne, eks.
Sprogcenter lærere og skole-hjem konsulenter
I forbindelse fravær pga. rejser, udarbejder eleven en projektopgave om hjemegnen eller
hvor rejsen går til. Opgaven med fotos fremlægges til morgensamling
- Tosprogede forældre er og bør opfattes som en ressource i et mangfoldigt land som Danmark,
derfor bør personalet på skolen afspejle skolens brugere. Ledelsen skal tydeliggøre forventninger
over for de tosprogede ansatte… brobygning. Ledelsen skal tydeliggøre betydningen af tosprogede
forældres deltagelse i skolebestyrelsen.
- Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen, Holstebro: Implementering af PALS – et evidensbaseret
program over et 3 årigt forløb. Anerkendelse tilgang til at ændre uhensigtsmæssig adfærd -> få en
positiv effekt på fagligheden. Det er der evidens for i Norge.
Workshop 3: Forældrene – skole-hjem samarbejde set fra et forældresynspunkt
- Nadeem, Iran: Hvorfor fastholder vi forældrene i denne udskolingsfase? Ressourcesvage forældre
er i mindre grad i stand til at rådgive børn i denne fase. Derfor skal man tænke eksempelvis at
udvide mentorordningen med obligatoriske hjemmebesøg fra forældrerollemodeller.
Forældrerollemodeller skal kvalificeres til at kunne formidle ny rådgivning i barnets videre forløb
evt. i samarbejde med UU-vejledere.
For bedre at kunne fastholde forældre, skal man overveje at oversætte elevplanerne til flere sprog
- Husum skole (brian@foi.dk):
Nye elever i mellem- eller udskoling skal introduceres til skolen ved en samtale med elev og
forældre, hvor rammer og kultur præciseres

Deltagelse i SKO/fritidshjem: Større indsats for at elever afleveres i skolen af forældre i
indskolingen og at der er krav om deltagelse i SFO/fritidshjem + lektiecafé
- Marlene Lanch Jensen, Mølkærskolen, Munkebo: Modersmål:
Skolen skal anerkende, at forældrene/elevernes modersmål er ”brobygger” til læring af et nyt
sprog. Mange lærere fortæller ofte forældrene, at de skal huske, at de skal tale dansk i hjemmet –
vi i gruppen er meget enige om, at det vil være en stor fejl at begå. Ved at skolen anerkender
elevens/forældrenes modersmål, skabes der et godt grundlag for samarbejde.
- Helle.bannow.hansen@mail.dk, Søndervang skolen, 21684783:
Der afholdes forældremøder opdelt på de enkelte sprog
Forældremøde i udskoling: UV vejleder holder oplæg, der følges op på hvem der mangler.
Disse kontaktes derefter for at blive orienteret først pr. telefon og derefter besøg, hvis det
er nødvendigt
- Forældre inviteres med ud til besøg på uddannelsessteder, eks. erhvervsskoler for at afkræfte
forestillingen om lavstatuserhverv.
- Forældre inviteres med til religionsundervisningen, hvor der er mulighed for at informere om og
forklare indhold.
- Fælles landsdækkende database med standardsedler, som løbende opdateres, så man kan finde en
med et indhold svarende til ens behov (en måde at udnytte tolkeressourcer på nationalt plan)
- Lave alternative dage, hvor forældrene kan være aktive deltagere i undervisningen
- Give forældrene ansvar
- Foreslå hvad der er af muligheder og give dem valgmuligheder
- Debatmøder – både individuelle og i forældregruppen, så mangfoldigt som man kan.
- Oplysninger om skolen/alt
- Tydeliggøre og konkretisere al information
- Anerkendelse
- Mentorordninger
- Forældrerollemodeller
- Fædre/mødre møder
- Senka Besic, integrationsvejleder, Holbergskolen, 28155604, Trivselsgruppen:
senkab@holbergskolen.kk.dk
Oplysninger til tosprogede forældre i børnehaveklassen ved hjemmebesøg ang.
trivselsgruppens arbejde, forventninger til gruppens arbejde, betydningen af deltagelse for
elvens skolegang og i det hele taget signalværdien i det. Aftale deltagelse
Ved valg af trivselsgruppe til forældremøde tilmelder nogle tosprogede forældre sig ind og
via den vej bidrager til integrationen i klassen/skolen. Det er de forældre, der har lavet
aftale ved hjemmebesøg.
Integrationsvejleder informerer forældre om skolebestyrelsen ved hjemmebesøg. Dialog
med forældrene om deltagelse
En mor er med i forældrerepræsentantsgruppen og er på vej ind i skolebestyrelsen. Det er
bidrag til skolebestyrelsens integrationsarbejde.

- Marjan Ganjjow, skole-hjem koordinator, Selsmoseskolen, 43352222: Forslag til forældremøder:
Lave bordplan så forældrene sidder blandet. Lave gruppearbejde
Forslå at tosprogede familier bager kage eller er med til at lave kaffe til møderne. På den
måde vil de føle sig velkommen og at de også bidrager med noget
- Claus Qvortrup, Odense kommune, cq@odense.dk:
Målrettet brug af elevplaner. Evt. hvor centrale dele af elevplanen oversættes.
- Et IT program til skoler/institutioner som kan oversætte breve/beskeder til modersmål.
Workshop 4: Hvordan sikre vi, at forældre – og dermed børn – får udbytte af skole-hjem samarbejdet
- Susanne Kamp, Hundtofteskole, susanne@marosi.dk. Forældresamarbejde:
Åbent hus arrangement – giver mere tid
Tolke til skole-hjem samtalerne har været en stor hjælp
- Lave forældre/bedsteforældre (eller anden familie) aktiviteter. Eks. kan de komme og fortælle en
historie.
- Pernille Fornø, Køge Kommune, 56676688, pernille.fornoe@koge.dk: Skolehjem samarbejdet kan
organiseres sådan, at forældrene/familierne deles ind i fire grupper med et forældrepar som
tovholder. Ved forældremøder kontakter klasselæreren tovholderne, som derefter kontakter alle
familier i deres gruppe, og sikrer at de kommer. Derudover skal grupperne mødes tre gange i løbet
af skoleåret til sociale arrangementer – dermed mødes familierne i mere trygge grupper og lærer
hinanden at kende.
- Alle lærere tager del i forældresamarbejdet. Alle elever har en primær voksen, der varetager
forældrekontakten/skolehjemsamarbejdet. Dvs. at den enkelte lærer har ansvar for 8-10 elever i
stedet for den traditionelle klasselærer-model, hvor ansvaret hviler på få lærere i et
lærerkollegium.
- Abildgårdskolen Odense
Mødremøder – kl. 15.30-17.30 med børnepasning. Emner kan f.eks. være tandpleje,
skolepsykolog, teater, natur-teknik, lejrskole, seksualundervisning, modermålets
betydninger. De tosprogede medarbejdere skal kontakte de indbudte forældre. Kvinderne
får skabt et netværk.
Arrangementer hvor rollemodellerne fortæller om eks. fritidsinteresser og lejrskoler
Lørdagsskole med forældre, eks. konkret udsmykningsarbejde hvor børn og forældre
kunne/skulle deltage

Åbent hus arrangement – eks. en eftermiddag om måneden, f.eks. i faglokaler
(håndarbejde, natur og teknik, billedkunst). Lærerne skal være til stede og der kan af og til
være fællesspisning
- Oprettelse af ”center” for at få handleplaner oversat til andre sprog end dansk. Det skal være en
hurtig og direkte hjælp, evt. elektronisk dag til dag.
- Trivselsambassadører: Frivillige ved skole og samfund. Formål med skole-hjem samtalen/besøg:
trivsel, det faglige, lette kommunikationen
- Anerkende tilgang til forældre og elever både under samtaler og i dagligdagen.
Skabe tryghed ved skolen for forældrene, eks. ved madarrangementer, hvor forældrene
laver mad.
Temamøder som vedrører forældrene, eks. hvordan takler man teenagere, hvordan læser
man lektier med sit barn?
- Tillid, klarhed, tydelighed, enkelthed
- Tydeligt kommunikerede forventninger
- Anerkendende tilgang
- Anerkende alles ressourcer
- Sikre sig at man taler om det samme og at partnerne er enige om, hvad der er aftalt
- Andre tilgange end det talte sprog til kommunikationen
- Forumteater
- Billeder
- Port-Folio
- Foto
- Brug af tolke
- Tosprogede medarbejdere
- Lærernes ordvalg skal være tydeligt
- Emneaftener på modersmål eller med tolke
- Opklarende og almindelig viden om den danske kultur
- Lærere/ledere kan ønske tolke for at sikre forståelse – kan være problematisk
- Kultur ind i SFOen >< integration
- Lærer af hinandens kultur
- Netværk mellem danske og to-kulturelle hjem
- Værktøjer til forældrene som kan bidrage til klassens forældrenetværk
- Lærerne skal være katalysatorer for, at alle forældre deltager og føler sig anerkendt
- Differentieret skole-hjemsamarbejde
- Kommunikation – dialog skal fører til handling. Det skal være praktisk og konkret
- Erfaringsudveksling
- Forslag til arrangement
Eleverne underviser forældrene i skolens fag. Forældre og elever aktive

Åben klasse i indskolingen i forbindelse med, at forældrene henter deres børn i SFO.
Genindfør modersmålsundervisningen, hvor indholdet lægger sig til skolens fag
Skole-hjem koordinator på alle skoler med mange tosprogede elever
Efteruddannelse i DSA. Alt for få har uddannelsen
- Hanan Souied, integrationsvejleder, Nørrevangsskolen, Slagelse, 58501000/29604055
Mentorordning
Brugsanvisning til skolerne
- Forældrearrangement om morgen -> fordele: Arbejdstider, ingen alkohol, ingen problemer med
børnepasning
- Forældremøde indledes med elevfremvisninger, mad som eleverne har lavet -> fordele: Alle
forældre kommer (elevpres), efterfølgende kan elever og søskende f.eks. se film og forældre og
lærere holde møde.
- Der oprettes ”madgrupper” i klassen. En kontaktforældre i hver gruppe står for at alle
elever/forældre er med.
- Jens Raadhauge, Holmegårdsskolen, Box 20, 2980 Kokkedal, 72565021, jraa@fredensborg.dk:
Tosprogede forældre en resurse i skole-hjem-samarbejdet
Aktiv deltagelse på alle planer
Skole-samtaler. Tolkning er nødvendig
Forældremøder. Indholdsovervejelser. Kontaktforældreprincipper
Forældrearrangementer. Elevoptræden
Skolebestyrelse. Opstilling, netværk.
Positiv særbehandling
o Tolkning, oversættelser
o Sikring af plads i kontaktforældregruppen
o Separate forældremøder
o Mentorordninger
Synlighed i lokalområdet
o Samarbejde med beboerforeninger
o Faciliteter til rådighed i ferier
o Foreningsarbejde
o Kulturelt arbejde
Internationalt arbejde
o Kontakt til udvandringsland
o Kulturelle arrangementer
- Trine.krogh@glostrup.dk, tubina1234@hotmail.com, la@sortedamskolen.kk.dk,
hs@sortedamsskolen.kk.dk
Have som mål at man deler taletiden til forældresamtalen ligeligt
Dansk som andetsprog skal fredes i forhold til vikartimer

Workshop 5 – Vigtigheden af en helhedsorienteret indsats i kommunen
Helhedsorienteret indsats i kommunerne
- Tavshedspligt mellem forskellige forvaltninger – anvende samtykkeerklæring
- Uoverskuelighed i forhold til hvem man taler med om hvad. Hvilke instanser, der varetager hvilke
funktioner
- Manglende sprog- og kulturforståelse => afmagt i forvaltningen i forhold til fremmøde de
forskellige steder i systemet
- Evt. en kontaktperson i hver forvaltning som kan henvise til relevante personer eller til steder, hvor
aktuelle spørgsmål er besvaret
- Hjemmeside som ”Ny i DK” udbygges med en tilsvarende side for hver kommune, f.eks. ”Ny i Vejle”
og ”Ny i København”.
- Sproglige barrierer kan imødekommes ved anvendelse af tolk. Der skal laves en fælles procedure
for anvendelse af tolk
- Fælles kommunal integrationsstrategi
- Helhedstænkning i forhold til overgange mellem forvaltningen
Tværfaglige netværksgrupper
Vidensdeling i system
- Kommunalt beskrevet retningslinjer/muligheder i forældresamarbejde – best practice – beskrivelse
af strukturer, indhold og metoder
- En medarbejder i Borgerservice som kan henvise videre i systemet og som systemet kan henvise til.
- Begrænse antallet af møder ved at flere forvaltningspersoner er repræsenteret ved samme møde.
- Intranettets muligheder og begrænsninger overvejes i hvert enkelt tilfælde
- Netværksarbejde: Kultur/sproggrupper
Integrationsgrupper
Ressource lærergrupper
Tværfaglighed på tværs af forvaltningen
- Flere informationskanaler/strategier (Funktionelle analfabeter og ordblinde)
- Mødregrupper: Sundhedsplejersker som koordinatorer. Det skal sikre, at mødrene ikke lukker sig
om børnene. Sundhedsplejersken deltager i møderne i en passende tid
- KSM koordinator for hele området fra dagsinstitution til skole og fritid. Det skal sikre overgange
mellem daginstitution til skole. Den samme person skal være gennemgående for familien
- Hjemmebesøg: Klasselærere får tildelt ekstra tid pr. tosprogede elev. Klasselæreren besøger
familierne evt. sammen med en koordinator for at orientere om skolen på forældrenes
hjemmebane.
- Åben skole
Skolen er åben frem til kl. 16 for alle elver fra 5.-9. Klasse
Mulighed for hygge, lektielæsning, at tale med voksne
2-3 voksne til 40-50 børn
- Faktorer der hæmmer

Økonomi, for få ressourcer
Mangel på tolkning
Langsomme procedurer for at betale tolkeregninger
Skoleledelsen har egne holdninger til integration, men mangle på viden om DSA og
integration
Mangel på fælles kommunale integrationsretningslinjer/ overordnet plan baseret på faglig
viden
Mangel på tilsyn med skolers og børnehaveklassers arbejde med tosprogede elever
- Kommuner skal udarbejde overordnet tværfaglige, koordineret integrationsretningslinjer, så de
forskellige forvaltninger samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Og der skal laves
helhedsindsatser for de enkelte familier
- Bevidsthed blandt lærere om forældremødets formål. Mødet kan organiseres på forskellige former,
så man kan etablere dialog blandt forældrene. Konkrete tiltag:
Værdispil
Cases
Rollespil
Lytte til forældrene
- Indkaldelse ikke kun skriftligt, men også telefonisk. Den skriftlige formulering skal være tydelig på
let dansk
- Kommer forældrene ikke, så tag hjem til dem
- Tydelighed:
- Økonomi
Tydelig skoleledelse
Tydelig kommunikation mellem forældre og skole. Dialogen skal være baseret på
anerkendelse af hinandens forskelligheder, men baseret på ligeværdighed
Ressourcer til langsigtet implementering, så projekter kan stå selv uden hjælp. Herunder
brugerbetaling til f.eks. idrætsmuligheder og fritidsaktiviteter.
Generel evne hos skole, daginstitutioner og fritidsliv til at inddrage forældre i/ og få det til
at give mening at deltage i forældreråd
- Bedre til forpligtende samarbejde
Samarbejde skal give mening begge veje
Skelne mellem muligheder og krav
”Invitation til forældremøde” eller ”Du skal deltage i forældremødet”.